Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3200 - alm. anl. Bilag 2
Offentligt
1179001_0001.png
3. Forberedelse af det ekstraordinære Europæiske Råd den 22.-23. november 2012
KOM (2011) 0500, KOM (2011) 0403, KOM (2011) 0398, KOM (2011) 0510, KOM (2011)
0511, KOM (2011) 0512, KOM (2011) 0737, KOM (2011) 0738, KOM (2011) 0739, KOM
(2011) 0740, KOM (2011) 0742, KOM (2012) 0388.
Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (økonomi og finans – budget) den 9. november 2012. Nye
afsnit er markeret med streg i margenen.
1. Resumé
Kommissionen offentliggjorde i juni 2011sit forslag til den flerårige finansielle ramme, der efterfølgende er blevet
lettere opdateret i juli 2012 primært på baggrund af indarbejdelsen af Kroatien. Det samlede udgiftsloft i
forslaget udgør 1.092 mia. euro i forpligtelsesbevillinger svarende til 1,14 pct. af EU’s BNI. På indtægtssiden
lægges op til en ændring af rabatsystemet og indførelse af to nye indtægtskilder - en ny skat på finansielle
transaktioner samt en ny moms-indtægt. Den faste formand for Det Europæiske Råd (DER) har indkaldt til
et ekstraordinært topmøde for stats- og regeringscheferne den 22.-23. november 2012 med henblik på at indgå
en aftale om den flerårige finansielle ramme. Den faste formand for DER har den 13. november fremlagt forslag
til revideret forhandlingsboks, som vil danne grundlag for drøftelsen i Rådet vedrørende almindelige anliggender
den 20. november.
2. Baggrund
Den faste formand for DER ventes på det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 22.-
23. november 2012 at søge enighed om den flerårige finansielle ramme 2014 – 2020. Det er
forventningen, at den faste formand vil fremlægge en kompromistekst i form af en revideret
forhandlingsboks. Den reviderede forhandlingsboks ventes baseret på den forhandlingsboks
som det cypriotiske formandskab vil forberede til brug for mødet i Rådet vedrørende
almindelige anliggender den 20. november 2012 samt på bilaterale konsultationer gennemført af
den faste formands kabinet med medlemsstaterne i perioden fra den 5. november 2012.
Det cypriotiske formandskab har den 29. oktober 2012 fremlagt forslag til revideret
forhandlingsboks indeholdende tal. Der lægges i udkastet samlet set op til at reducere det
overordnede udgiftsniveau med mere end 50 mia. euro, idet formandskabet i den indledende
tekst til forhandlingsboksen gør det klart, at man anser de foreslåede tal som et startpunkt for
drøftelserne, og at man anser yderligere reduktioner som en nødvendig forudsætning for en
aftale.
Sagen har hjemmel i traktatens artikel 312 vedrørende den flerårige finansielle ramme, artikel
311 vedrørende Unionens egne indtægter samt artikel 295 vedrørende interinstitutionelt
samarbejde.
Det følger af artikel 312 i Traktaten, at formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikre
en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter, at den
flerårige finansielle ramme fastlægges for en periode på mindst fem år, og at det årlige budget
overholder den flerårige finansielle ramme. Den finansielle ramme fastlægges i en forordning,
som vedtages af Rådet med enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
med et flertal af sine medlemmer. Det fremgår endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet og
Kommissionen under hele proceduren træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på
at lette vedtagelsen. Det fremgår endvidere af Traktatens artikel 311, at Unionen tilvejebringer
de nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik.
Kommissionen fremlagde i løbet af efteråret 2011 forslag til de underliggende sektorretsakter
vedrørende EU’s politikker. Den flerårige finansielle ramme fastlægger de økonomiske rammer
for disse underliggende sektorretsakter.
3. Formål og indhold
Kommissionen ønsker med sit forslag til den kommende flerårige finansielle ramme et stærkt
fremtidigt fælleseuropæisk budget med fokus på at skabe fremdrift i EU2020 vækststrategien.
For at styrke forbindelsen mellem EU’s budget og EU’s 2020-mål foreslår Kommissionen en
syv-årig budgetramme gældende for perioden 2014 til 2020.
Principper for EU’s budget
Den flerårige finansielle ramme skal jf. forslaget bygge på en række principper. Konkret
fremhæver Kommissionen, at EU’s budget skal:
Finansiere fælleseuropæiske politikker, som medlemsstaterne har besluttet skal håndteres
på EU-niveau (fx den fælles landbrugspolitik).
Bidrage til solidaritet mellem alle medlemsstater og regioner (fx gennem
samhørighedspolitikken).
Finansiere tiltag, der bidrager til at færdiggøre det indre marked (fx gennem finansiering af
trans-europæisk infrastruktur).
Sikre synergi og stordriftsfordele gennem fælles løsninger (fx inden for forskning,
innovation, samarbejde om indre anliggender, migration og retfærdighed).
Give svar på vedvarende og nye udfordringer (fx på områderne miljø, klimaændringer,
humanitær bistand, demografiske ændringer og kultur).
EU’s budget skal ifølge forslaget fokusere på nøgleprioriteter, europæisk merværdi, virkning og
resultater samt på at skabe fælles goder over hele EU. Kommissionen ønsker derfor et øget
fokus på resultater, simplificering, opfyldelsen af på forhånd opstillede betingelser og på at
anvende EU’s budget som løftestang for yderligere privat finansiering.
Udgiftsniveau
Kommissionen foreslår en flerårig finansiel ramme, som efter opdateringen i juli 2012 omfatter
et samlet forpligtelsesniveau på 1.092 mia. euro for perioden 2014 til 2020 svarende til 1,14 pct.
af EU’s BNI. Dette samlede forpligtelsesniveau dækker over 1.033 mia. euro svarende til 1,08
pct. af EU’s BNI, som budgetteknisk placeres inden for den flerårige finansielle ramme samt et
forpligtelsesniveau på 58 mia. euro svarende til 0,06 pct. af BNI, som teknisk placeres uden for
den finansielle ramme. Kommissionen foreslår således at flytte flere udgiftsposter, der i dag
finansieres inden for rammen, uden for rammen for 2014 til 2020. Betalingsniveauet
vedrørende udgifter inden for den flerårige finansielle ramme udgør 988 mia. euro svarende til
1,03 pct. af EU’s BNI, mens betalingsniveauet vedrørende udgifter uden for den flerårige
finansielle ramme ikke fremgår af forslaget. Kommissionens forslag svarer til en realvækst i
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1179001_0003.png
udgiftsniveauet på ca. 5 pct. sammenlignet med lofterne for indeværende finansielle
rammeperiode, der gælder perioden 2007 til 2013.
Det samlede foreslåede forpligtelsesniveau inden for og uden for den flerårige finansielle
ramme fremgår af
tabel 1.
Tabel 1
Det samlede udgiftsniveau i Kommissionens forslag (inden for og uden for den flerårige finansielle ramme)
Mio. euro 2011-priser
(forpligtelser)
Samlede forpligtelser
inden for og uden for
den flerårige ramme
Som pct. af BNI
I alt 2014-
2020
2014
151.097
2015
153.604
2016
154.706
2017
156.116
2018
157.085
2019
158.640
2020
160.304
1.091.551
1,16
1,15
1,14
1,14
1,13
1,12
1,12
1,14
Anm.: Kommissionen angiver ikke i sit forslag det samlede betalingsniveau inden for og uden for den flerårige
finansielle ramme.
Kilde: KOM (2012) 0388
Det foreslåede udgiftsniveau inden for den flerårige finansielle ramme, herunder
opdelingen på budgetkategorier fremgår af
tabel 2
Tabel 2
Fordelingen af udgifterne i Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)
Mio. euro 2011-priser
(forpligtelser)
Kategori 1: Intelligent
og inkluderende
vækst
Herunder
samhørighedspolitikk
er
Kategori 2:
Bæredygtig vækst
(naturressourcer)
Herunder
markedsordninger og
direkte
betalinger
Kategori 3: Sikkerhed
og borgerskab
Kategori 4:
Det globale Europa
Kategori 5:
Administration
Herunder
administrative udgifter
til institutioner
Forpligtigelser i alt
Som pct. af BNI
I alt 2014-
2020
494.763
379.243
2014
64.769
50.464
2015
67.015
51.897
2016
68.853
53.177
2017
70.745
54.307
2018
72.316
55.423
2019
74.386
56.474
2020
76.679
57.501
57.845
42.363
57.005
41.756
56.190
41.178
55.357
40.582
54.357
39.810
53.371
39.052
52.348
38.309
386.472
283.051
2.620
9.400
8.622
7.047
2.601
9.645
8.755
7.115
2.640
9.845
8.872
7.184
2.679
9.960
9.019
7.267
2.718
10.150
9.149
7.364
2.757
10.380
9.301
7.461
2.794
10.620
9.447
7.561
18.809
70.000
63.165
51.000
143.282
1,10
145.021
1,09
146.400
1,08
147.759
1,08
148.690
1,07
150.195
1,06
151.888
1.033.235
1,06
1,08
Betalinger i alt
Som pct. af BNI
133.976
1,03
141.175
1,06
144.126
1,06
138.776
1,01
146.870
1,06
144.321
1,02
138.356
0,96
987.599
1,03
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1179001_0004.png
Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den
indeværende finansielle ramme, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne. Et fyldestgørende
overblik over sådanne bevægelser er ikke tilvejebragt af Kommissionen.
Kilde: KOM (2012) 0388
Det foreslåede udgiftsniveau uden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på
programmer fremgår af
tabel 3.
Tabel 3
Fordelingen af udgifterne i Kommissionens forslag (uden for den flerårige finansielle ramme)
Mio. euro 2011-priser
(forpligtelser)
Nødhjælpsreserve
Globaliseringsfond
Solidaritetsfond
Fleksibilitetsinstrument
Reserve til kriser i
landbruget
ITER
GMES
Den Europæiske
Udviklingsfond
Global klima- og
biodiversitetsfond
I alt uden for den
flerårige finansielle
ramme
I alt 2014-
2020
2.450
3.000
7.000
3.500
3.500
886
834
3.317
p.m.
7.815
624
834
4.346
p.m.
8.583
299
834
4.394
p.m.
8.306
291
834
4.453
p.m.
8.357
261
834
4.526
p.m.
8.395
232
834
4.600
p.m.
8.445
114
834
4.710
30.319
p.m.
8.416
58.316
p.m.
2.707
5.841
2014
350
429
1.000
500
500
2015
350
429
1.000
500
500
2016
350
429
1.000
500
500
2017
350
429
1.000
500
500
2018
350
429
1.000
500
500
2019
350
429
1.000
500
500
2020
350
429
1.000
500
500
Anm.: Kommissionen har efter fremlæggelsen af det overordnede forslag oplyst, at den globale klima- og
biodiversitetsfond foreslås etableret som et tværgående mekanisme, der skal kanalisere og registrere bidrag
til håndteringen af globale udfordringer på klima- og biodiversitetsområdet fra allerede eksisterende
instrumenter fra EU’s budget, medlemsstaters budgetter og private donorer. Der er således ikke forudsat
afsat særskilte budgetmidler til fonden. Mekanismen indgår derfor heller ikke i opgørelsen af det samlede
forpligtelsesniveau uden for den flerårige finansielle ramme. Kommissionen angiver ikke i sit forslag
betalingsniveau uden for den flerårige finansielle ramme.
Kilde: KOM (2012) 0388
Budgetkategorier
Kommissionen opererer i forslaget med fem budgetkategorier:
1. Intelligent og inkluderende vækst
2. Bæredygtig vækst (naturressourcer)
3. Sikkerhed og borgerskab
4. Det globale Europa
5. Administration
I det store hele svarer opdelingen af den finansielle ramme på kategorier til den nuværende
struktur, når der ses bort fra forslagets del om at flytte udgifter uden for rammen. Det skal
imidlertid bemærkes, at indholdet af budgetkategorierne i Kommissionens forslag ikke fuldt ud
svarer til indholdet af de nuværende kategorier. Eksempelvis flyttes infrastrukturprogrammerne
(TEN) fra kategori 1A (konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse) i den indeværende
finansielle rammeperiode til samhørighedsdelen af den nye kategori 1. Tilsvarende flyttes en
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
række programmer, som i indeværende finansielle rammeperiode finansieres under
budgetkategori 2 (beskyttelse og forvaltning af naturressourcer) til andre budgetkategorier.
Dette gælder bl.a. fødevareprogrammet for de socialt dårligst stillede og
fødevaresikkerhedsprogrammet, som flyttes fra kategori 2 i indeværende periode til henholdsvis
kategori 1 og 3 i Kommissionens forslag til den kommende finansielle rammeperiode. Hertil
kommer oprettelsen af et kriseinstrument til landbrugssektoren uden for den flerårige
finansielle ramme.
Budgetkategori 1(intelligent og inkluderende vækst)
Budgetkategori 1 (intelligent og inkluderende vækst) opdeles i forslaget ikke som i indeværende
rammeperiode i en A og en B underkategori. Det er dog præciseret, hvilken del af
budgetkategorien, der afsættes til økonomisk, social og territorial samhørighed. Kommissionen
foreslår et samlet forpligtelsesniveau til budgetkategori 1 på 495 mia. euro, hvoraf 379 mia. euro
reserveres til samhørighedspolitikker. Der foreslås således afsat 116 mia. euro til de ikke-
samhørighedsrelaterede politikker.
Kommissionen lancerer under overskriften ”Horisont 2020” et nyt fælles strategisk
rammeprogram for forskning, innovation og teknologiudvikling. Der foreslås afsat 80 mia. euro
til programmet, som omfatter det eksisterende forskningsrammeprogram, hovedparten af
innovationsprogrammet CIP og EIT fra den nuværende kategori 1A. Der foreslås afsat 15,3
mia. euro under budgetkategori 1 til uddannelse, mens den ”ikke-innovative” del af CIP
relanceres som et særligt program til at fremme SMV’ers konkurrenceevne, hvortil der foreslås
afsat 2,2 mia. euro. For så vidt angår Galileo budgetteres med i alt 7 mia. euro i
forpligtelsesbevillinger over perioden.
Under ”økonomisk, social og territorial samhørighed” oprettes en selvstændig
infrastrukturfacilitet kaldet Connecting Europe Faciliteten til fremme af grænseoverskridende
transport-, energi- og IKT-infrastruktur, hvortil foreslås afsat 40 mia. euro. Hertil kommer 10
mia. euro fra Samhørighedsfonden øremærket til transportinfrastrukturinvesteringer i
samhørighedslandende. Den nye facilitet erstatter de nuværende TEN-programmer og udvides
til også at omfatte IKT (bredbånd og digitale services).
Der lægges endvidere op til oprettelsen af såkaldte ”transitionsregioner”, som bl.a. erstatter de
nuværende indfasnings- og udfasningsregioner. Transitionsregionerne defineres som regioner
med et BNP på 75 – 90 pct. af EU-gennemsnittet. Konvergensregioner og
konkurrenceevneregioner fremgår fortsat for så vidt angår kategoriseringen af regionerne i EU,
idet disse regionskategorier nu betegnes henholdsvis de mindst og de mest udviklede regioner.
Territorial samhørighed er også fortsat et særskilt underområde.
Kommissionen lægger endvidere op til en nedjustering af BNP-loftet for, hvor meget
strukturfondsstøtte et land kan modtage henset til medlemsstaternes absorptionskapacitet.
Loftet nedjusteres således til 2,5 pct. af BNP.
I forslaget lægges op til, at en minimumsandel af strukturfondsstøtten skal anvendes via
Socialfonden til fx fremme af beskæftigelse, social inklusion og uddannelse (25 – 52 pct.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
afhængig af velstandsniveau, hvor mere velstående regioner skal anvende 52 pct.) Der lægges
samtidig op til at mere velstående regioner primært skal anvende den resterende del af deres
nationale strukturfondskonvolut på innovation, SMV’ernes konkurrenceevne samt støtte til
overgangen til en lav-emissionsøkonomi i alle sektorer, fx via energieffektiviseringstiltag.
Der lægges i forslaget endvidere op til indførelse af en ny governance-struktur på
samhørighedsområdet, bl.a. ved partnerskabskontrakter mellem EU-Kommissionen og
medlemsstaterne, som skal opstille mål og betingelser for omsætning af strukturfondsmidlerne
til gennemførelse af Europa 2020-målene. Hertil kommer indførsel af resultatorienteret
konditionalitet ved i højere grad end hidtil på forhånd at opstille betingelser, som støtten skal
leve op til – både ”ex ante”, dvs. rammer der skal være på plads inden indsatsen kan
igangsættes, og relateret til faktiske resultater. Manglende overholdelse heraf kan i yderste
konsekvens føre til annullering af støtte. Samtidig lægges op til oprettelsen af en national
performance reserve på 5 pct. af midlerne i strukturfondene, som på baggrund af en
midtvejsevaluering skal tildeles de programmer og programprioriteter, som har leveret de
bedste resultater for så vidt angår udmøntningen af strukturfondspolitikkerne og bidrag til
Europa 2020-målsætningerne. Kommissionen lægger desuden vægt på, at
administrationsomkostningerne er proportionale, og at den administrative byrde i forbindelse
med forvaltningen af midlerne bliver nedbragt.
Der lægges endvidere op til at samhørighedspolitikken underlægges makroøkonomisk
konditionalitet, hvorefter betalinger til lande der ikke efterkommer henstillinger fra Rådet
vedrørende håndteringen af makroøkonomiske problemer kan suspenderes. Samtidigt foreslås
mulighed for en midlertidig højere EU-finansieringssats for kriseramte lande, som modtager
finansiel assistance jf. Traktatens artikel 136 eller 143.
Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst)
Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst) omfatter bl.a. udgifterne til markedsordninger og direkte
landbrugsstøtte, landdistriktspolitikken, fiskeri og miljø. Der foreslås afsat 386 mia. euro til
budgetkategorien, hvoraf 283 mia. euro reserveres til markedsrelaterede udgifter og direkte
støtte. Hertil kommer 92 mia. euro til landdistriktsudvikling, 7 mia. euro til fiskeri og 3 mia.
euro til miljø og klima.
Forslaget lægger op til, at det skal være obligatorisk, at 30 pct. af den direkte støtte gøres grøn
(”greening”) sikret gennem krav om gennemførelse af nye, verificerbare tiltag.
Kommissionen lægger i sit forslag op til en tilnærmelse af medlemsstaternes hektarstøttesats
over perioden, således at medlemsstater med et støtteniveau (direkte betalinger), der ligger
under 90 pct. af gennemsnittet, skal have forøget deres hektarstøttesats med en tredjedel af
forskellen mellem deres nuværende niveau og 90 pct. af gennemsnittet. Dette finansieres
gennem en proportional reduktion i støtten til medlemsstater, hvis hektarstøttesats ligger over
gennemsnittet. Der lægges også op til at omfordele landdistriktsmidlerne mellem
medlemsstaterne på baggrund af en række objektive kriterier, som afspejler de fremtidige
økonomiske, sociale, miljømæssige og territoriale mål i landdistriktspolitikken. Kommissionen
har endvidere fremsat forslag om at tillade fleksibilitet mellem de to søjler i landbrugspolitikken
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
samt forslag om at indføre et loft (”capping”) af støtten til de største landbrug. Midlerne frigjort
ved capping skal ifølge forslaget overføres til de nationale landdistriktskonvolutter.
Budgetkategori 3 (sikkerhed og borgerskab)
Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 18,8 mia. euro til budgetkategori 3
(sikkerhed og borgerskab).
Kommissionen foreslår en sammenlægning af de nuværende instrumenter inden for retlige og
indre anliggender (RIA) til to fonde for henholdsvis migration og asyl og intern sikkerhed.
Hensigten er, at færre programmer i kombination med simplificering af administrative
procedurer kan bidrage til at strømline arbejdet inden for kategorien. Fondene skal ifølge
forslaget have en betydelig ekstern dimension, samtidig med at der skal være mulighed for at
reagere hurtigt i tilfælde af nødsituationer.
Kommissionen foreslår desuden en styrkelse af det nuværende civilbeskyttelsesinstrument, der
har en intern dimension placeret i kategori 3 samt en ekstern dimension under kategori 4.
Budgetkategori 4 (det globale Europa)
Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 70 mia. euro til budgetkategori 4.
Der foreslås ingen fundamental ændring af strukturen inden for kategori 4, om end der foreslås
etableret et nyt strategisk partnerskabsinstrument med særligt fokus på vækstøkonomier til
erstatning for det nuværende instrument for industrialiserede lande. Herudover foreslås et
tværgående forordning, der blandt andet indeholder fælles regler og procedurer for
implementering af de eksterne instrumenter (kategori 4).
Naboskabsinstrumentet foreslås væsentligt styrket, ligesom organiseringen heraf strømlines
Derudover foreslår Kommissionen en modernisering af før-tiltrædelsesprogrammet, hvor bl.a.
fokus på finansieringsinstrumenter styrkes. Under udviklingsinstrumentet (DCI) foreslås et
pan-afrikansk instrument til implementering af den fælles EU/Afrika-strategi.
Udviklingsbistanden foreslås yderligere fokuseret med en mere differentieret tilgang til
partnerlandene.
Budgetkategori 5 (administration)
Kommissionen foreslår, at der forpligtes 63 mia. euro til budgetkategori 5 (administration).
Kommissionen har i forslaget udskilt udgifterne til pensioner og Europaskolerne. Heraf
fremgår, at ca. 20 pct. af de samlede udgifter vedrører pensioner og Europaskolerne.
Udgiftsposter uden for den flerårige finansielle ramme
Kommissionen foreslår at placere i alt ni fonde og reserver uden for den flerårige finansielle
ramme: Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden,
fleksibilitetsinstrumentet, ITER, GMES, krisereserve til landbrugssektoren, global klima- og
biodiversitetsfond og Den Europæiske Udviklingsfond. De samlede forpligtelser til disse
programmer udgør 58 mia. euro.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fleksibilitet
Forslaget til Rådets forordning for den flerårige finansielle ramme og forslag til den inter-
institutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (IIA) indeholder en
række elementer, som vil øge fleksibiliteten.
Kommissionens foreslår en betydelig forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet (fra 200 til 500 mio.
euro årligt) og en nye krisefond for landbruget. Formålet for Globaliseringsfonden udvides, så
den også omfatter landbruget, der kan tildeles op til 83 pct. af den samlede ramme (dvs. 2,5
mia. euro af i alt 3,0 mia. euro). Man lægger også op til øget adgang til at overføre uforbrugte
midler fra tidligere budgetår under Nødhjælpsreserven, Fleksibilitetsinstrumentet og den nye
infrastrukturfacilitet. Formålet med den globale klima- og biodiversitetsfond vil være at etablere
en tværgående mekanisme, der skal kanalisere og registrere bidrag til håndteringen af globale
udfordringer på klima- og biodiversitetsområdet gennem eksisterende EU-instrumenter.
Arbejdet vil basere sig på bidrag fra EU-budgettet, medlemsstaternes budgetter og private
donorer. Der forudses således ikke afsat særskilte budgetmidler til mekanismen.
Kommissionen foreslår endvidere en margin til uforudsete udgifter, der kan mobiliseres udover
loftet i den flerårige finansielle ramme på makismalt 0,03 pct. af EU’s BNI (svarende til ca. 30
mia. euro), men som samtidig skal være inden for loftet for egne indtægter.
Kommissionen har endvidere til hensigt at øge fleksibiliteten i de enkelte programmer, idet der
foreslås mulighed for at afvige fra de indikativt udmeldte rammer for programmer vedtaget i
fælles beslutningstagning fra 5 til 10 pct.
Finansiering af EU’s budget
Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020 indeholder følgende
forslag vedrørende indtægtssiden:
Et nyt rabatsystem.
To nye indtægtskilder – en ny skat på finansielle transaktioner samt en ny moms-indtægt,
der fuldt ud skal erstatte den nuværende moms-indtægt.
En reduktion i den andel af traditionelle egne indtægter, som landene må beholde som
administrationsbidrag.
Nyt rabatsystem
Elementerne i det nuværende rabatsystem er følgende:
En rabat til Storbritannien
Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på betalingen til Storbritanniens rabat.
Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på deres moms-bidrag til EU’s budget.
Et yderligere fast rabatbeløb til Nederlandene og Sverige
Kommissionen foreslår at ophæve det nuværende rabatsystem og erstatte det med et nyt og
enklere system, der erstatter de oven for nævnte rabatter med faste rabatbeløb til
Storbritannien, Tyskland, Nederlandene og Sverige, mens Østrig ikke længere er rabatmodtager.
Forslaget begrundes med, at netop disse lande uden disse rabatter ville få et uforholdsmæssigt
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1179001_0009.png
stort nettobidrag til EU’s budget i forhold til deres relative (købekraftskorrigerede)
velstandsniveau.
Tabel 4 viser Kommissionens forslag til rabatter.
Tabel 4
Kommissionens forslag til nyt rabatsystem (mio. euro pr. år)
Land
Tyskland
Nederlandene
Sverige
Storbritannien
Mio. euro. pr. år.
2.500
1.050
350
3.600
Kilde: Forslag til Rådets beslutning om den Europæiske Unions system for egne indtægter KOM (2011) 0510.
Det bemærkes, at der er tale om
bruttorabatter,
hvilket indebærer, at rabatmodtagerne skal
bidrage til finansieringen af rabatterne. Nettorabatterne er således lavere end beløbene angivet i
tabel 4.
Kommissionens forslag til nyt rabatsystem vil indebære et betydeligt fald i den samlede
rabatmængde i forhold til det nuværende rabatsystem.
Nye egne indtægtskilder
Kommissionen foreslår at indføre en finansiel transaktionsskat samt en ny moms-indtægt, der
fuldt ud skal erstatte den nuværende moms-indtægt. Kommissionen lægger op til, at de nye
indtægtskilder skal indføres senest 1. januar 2018, og provenuet herfra skal medgå til at
reducere medlemslandenes BNI-bidrag.
Der henvises til samlenotat forud for mødet i ECOFIN den 9. oktober 2012 for en uddybning
af status for forhandlingerne om finansiel transaktionsskat.
Nedsættelse af administrationsbidraget ved opkrævning af egne indtægter
Kommissionen foreslår at reducere den andel af de traditionelle egne indtægter, herunder især
told, som medlemslandene må beholde i administrationsbidrag, fra 25 pct. til 10 pct. Forslaget
begrundes i et ønske om at eliminere den budgetmæssige fordel til visse medlemslande som
følger af, at deres reelle administrationsomkostninger er væsentligt lavere. Der er med forslaget
tale om en tilbagevenden til situationen fra før 2000.
4. Europa-Parlamentets holdning
I Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2011 om ”investering
i fremtiden: en ny flerårig finansiel
ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa”
tilkendegives Europa-Parlamentets
holdning til den flerårige finansielle ramme. Beslutningen blev truffet forud for
offentliggørelsen af Kommissionens forslag.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om ”den
flerårige finansielle ramme og egne
indtægter”
tilkendegives i forlængelse af ovenstående beslutning en række for Europa-
Parlamentet centrale principper for indgåelsen af en aftale om den flerårige finansielle ramme,
herunder vedrørende Europa-Parlamentets inddragelse i forhandlingerne.
I Europa-Parlamentets interim-betænkning af 23. oktober 2012
”med henblik på at opnå et positivt
resultat af proceduren for godkendelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020”
bekræftes i
store træk Europa-Parlamentets velkendte holdninger vedrørende den flerårige finansielle
ramme samt vedrørende principperne for indgåelsen af en aftale herom. Herunder bl.a. ønsket
om et højt udgiftsniveau, en reform af EU’s indtægtssystem samt betydelig øget fleksibilitet i
den kommende budgetramme.
5. Nærhedsprincippet
Eftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme og Unionens egne
indtægter, kan det kun behandles på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den flerårige
finansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk bidrag til EU’s budget,
som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.
7. Statsfinansielle konsekvenser
Kommissionens forslag vedrører et forpligtelsesniveau på 1.033 mia. euro og et betalingsniveau
på 988 mia. euro inden for den flerårige finansielle ramme, og yderligere forpligtelser på 58 mia.
euro uden for den flerårige finansielle ramme. Betalingsniveauet uden for den flerårige
finansielle ramme er ikke angivet i Kommissionens forslag.
Den flerårige finansielle ramme 2014 til 2020 vil være forbundet med væsentlige statsfinansielle
konsekvenser for Danmark. De nærmere specifikke konsekvenser vil afhænge af den endelige
aftale, herunder det overordnede udgiftsniveau samt beslutningen om Unionens egne indtægter,
herunder rabatter og evt. nye indtægtskilder for de enkelte medlemsstaters finansieringsandel.
Danmarks bidrag til EU’s budget er på finansloven for 2012 budgetteret til 19,6 mia. kr. Den
isolerede effekt af Kommissionens forslag til udgiftsniveau i den kommende flerårige finansielle
ramme er på det foreliggende grundlag estimeret til et dansk merbidrag i størrelsesordenen 2
mia. kr. årligt i perioden 2014 til 2020. Den isolerede effekt af Kommissionens forslag til en
reduktion af den samlede rabatmængde er estimeret til ved en gennemførelse at kunne bringe
Danmark tæt på at få reduceret sit bidrag til andre landes rabatter med 1 mia. kr. Det er ikke på
det foreliggende grundlag muligt at estimere de statsfinansielle konsekvenser af Kommissionens
forslag til nye indtægtskilder.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9. Dansk holdning
Danmark betaler i dag et uforholdsmæssigt højt bidrag til EU’s budget i forhold til
sammenlignelige lande. Det skyldes ikke mindst, at Danmark i høj grad betaler til at finansiere
andre velhavende landes rabatter. Det er udtryk for en negativ særbehandling af Danmark, som
ikke er acceptabel. Fra dansk side så man gerne andre landes rabatter afskaffet, men erkender at
dette ikke er realistisk. Regeringen lægger derfor afgørende vægt på kravet om en korrektion på
1 mia. kr. årligt til Danmark fra 2014 og fremefter.
Regeringen lægger endvidere betydelig vægt på, at EU’s budget skal afspejle, at medlemsstaterne
for øjeblikket gennemfører betydelige bestræbelser på at konsolidere deres offentlige finanser.
Derfor bør EU’s budget for perioden 2014-2020 ikke stige i reale termer. Kommissionens
forslag er i lyset heraf klart for højt. Regeringen finder på linje med en række andre lande, at det
overordnede forpligtelsesniveau ikke bør overstige 1,00 pct. af EU’s BNI.
Regeringen lægger endvidere vægt på så høj en grad af modernisering af EU’s budget som
muligt gennem reelle omprioriteringer i retning af de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende
politikker og gennem øget fokus på natur, miljø, klima og energi på tværs af budgettets
udgiftsområder. Regeringen ser også gerne om muligt eksterne relationer samt retlige og indre
anliggender styrket i forhold til i dag. Regeringen lægger i forlængelse heraf vægt på væsentlige
reduktioner i udgifterne til landbrugspolitikken, samhørighedspolitikken samt
administrationsudgifterne med henblik på at sikre overordnet budgetdisciplin og frigørelse af
ressourcer til de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende politikker.
For så vidt angår fleksibilitet, finder regeringen Kommissionens forslag klart for vidtgående,
idet spørgsmålet må ses i tæt sammenhæng med det samlede udgiftsniveau. Det er endvidere
regeringens principielle holdning, at alle udgiftsposter bør afholdes inden for rammerne af den
flerårige finansielle ramme med henblik på at sikre fuld transparens.
Regeringen finder det afgørende at fastholde medlemslandenes eneret til skatteopkrævning.
Nye indtægtskilder må således ikke få karakter af en EU-skat. Fra dansk side vil man gerne
drøfte reformer af indtægtssystemet, der f.eks. anvender et andet beregningsgrundlag end det
nuværende moms- og BNI-beregningsgrundlag, idet beregningsgrundlaget og satserne for
indtægtskilderne som hidtil skal defineres af medlemslandene.
Der henvises til samlenotat forud for mødet i ECOFIN den 9. oktober 2012 for en uddybning
af status for forhandlingerne om finansiel transaktionsskat samt regeringens holdning hertil.
10. Andre landes holdninger
Drøftelserne af den flerårige finansielle ramme i regi af Rådet vedrørende almindelige
anliggender tager udgangspunkt i den såkaldte ”forhandlingsboks-metode”, som også er
anvendt ved tidligere forhandlingsrunder. I denne forhandlingsrunde er metoden anvendt af det
danske og nu det cypriotiske formandskab. Forhandlingsboksen er et politisk dokument, der
indeholder alle de aftaleelementer, som stats- og regeringscheferne i sidste ende vil skulle
godkende – dvs. ”den samlede pakke”, herunder både udgiftssiden og indtægtssiden.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1179001_0012.png
Status for forhandlingsboksen
Den foreliggende forhandlingsboks udgør den faste formand for Det Europæiske Råds første
revision af forhandlingsboksen. Der forventes endnu en revision af forhandlingsboksen efter
drøftelsen i Rådet vedrørende almindelige anliggender den 20. november, og at denne
reviderede udgave vil udgøre rammen for de videre forhandlinger om den kommende flerårige
finansielle ramme på det ekstraordinære DER den 22.-23. november.
Det indledende kapitel fastsætter endvidere en række overordnede rammer for en kommende
aftale, herunder behovet for at afspejle konsolideringsbestræbelserne i medlemsstaterne samt
sikring af et vækst-, beskæftigelses-, konkurrenceevne- og samhørighedsfremmende budget. Det
indledende kapitel indeholder endvidere referencer til behovet for at sikre europæisk merværdi,
subsidiaritet, proportionalitet, solidaritet, integrering af klima- og miljøhensyn og øget kvalitet i
budgetanvendelsen. Forhandlingsboksen er i den seneste version udbygget for så vidt angår
tiltag til sikring af øget kvalitet i budgetanvendelsen, ligesom der er indsat en reference til at 20
pct. af budgettet skal understøtte klimahensyn.
Forhandlingsboksen lægger i sin nuværende form op til, at den kommende flerårige finansielle
ramme grundlæggende struktureres efter følgende udgiftskategorier:
Budgetkategori 1a – konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
Budgetkategori 1b – økonomisk, social og territorial samhørighed
Budgetkategori 2 – bæredygtig vækst
Budgetkategori 3 – sikkerhed og borgerskab
Budgetkategori 4 – det globale Europa
Budgetkategori 5 – administration
Forhandlingsboksens struktur indebærer ændringer i forhold til det af Kommissionen
foreslåede, herunder:
Oprettelsen af to underkategorier under budgetkategori 1, således at kategorien
struktureres på samme måde som i indeværende finansielle rammeperiode med en a- og
en b-kategori.
Overflytning af infrastrukturfaciliteten fra samhørighedsdelen i Kommissionens forslag til
kategori 1a.
Indplaceringen af ITER og GMES under kategori 1a (placeret uden for rammen i
Kommissionens forslag).
Indplacering af Krisereserven for landbruget under kategori 2 (placeret uden for rammen
i Kommissionens forslag).
Indplacering af Nødhjælpsreserven under kategori 4 (placeret uden for rammen i
Kommissionens forslag).
Forhandlingsboksen fastholder fortsat forslag om etablering og/eller fortsættelse af en række
instrumenter uden for den flerårige finansielle ramme (Fleksibilitetsinstrumentet,
Solidaritetsfonden, Globaliseringsfonden og Den Europæiske Udviklingsfond). I den
reviderede forhandlingsboks foreslås etableret en margin til uforudsete udgifter, på makismalt
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1179001_0013.png
0,03 pct. af EU’s BNI, som kan mobiliseres ved at reducere marginer i en eller flere af
budgetkategorierne i det pågældende eller efterfølgende budgetår.
I den reviderede forhandlingsboks anvises konkrete reduktioner på ca. 81 mia. euro i forhold til
Kommissionens forslag. Der er således tale om en forøgelse af reduktionerne med ca. 28 mia.
euro i forhold til den forhandlingsboks som det cypriotiske formandskab fremlagde den 29.
oktober 2012.
Den specifikke fordeling af de angivne reduktionsforslag på udgiftsområder samt for i
forhandlingsboksen specificerede underprogrammer og fonde, struktureret efter
forhandlingsboksens nuværende struktur, fremgår af
tabel 5.
Tabel 5
Fordelingen af udgiftsreduktioner i det cypriotiske formandskabs forhandlingsboks
Ændringer i
Forhandling forhandlingsboksen ift.
Kommissionens forslag
sboksens
MFF-lofter
2014-2020
Mia. euro
Pct.
Mia. euro, 2011-priser
(forpligtelser)
Kommissio
nens
forslag til
MFF-lofter
2014-2020
Kategori 1a (konkurrenceevne for vækst og
beskæftigelse), herunder
Infrastrukturfond (CEF)
Større projekter (Galileo, ITER, GMES)
Kategori 1b (samhørighed)
Kategori 2 (bæredygtigt vækst), herunder
Søjle I (direkte landbrugsstøtte og markedsordninger)
Søjle II (landdistriktspolitikken)
Reserve for kriser i landbrugssektoren
Kategori 3 (sikkerhed og borgerskab)
Kategori 4 (eksterne relationer), herunder
Nødhjælpsreserven
Kategori 5 (administration)
Udgiftsposter udenfor rammen, herunder
Globaliseringsfonden
Solidaritetsfonden
Fleksibilitetsinstrumentet
Den Europæiske Udviklingsfond
164.3
40.2
15.5
339.0
390.0
283.1
92.0
3.5
18.8
72.5
2.5
63.2
43,8
3.0
7.0
3.5
30,3
146,3
29,3
14,3
326,5
379,0
277,4
90,8
1,5
18,1
64,7
2,0
-
-
1,7
5,3
3,4
-
-18,0
-10,9
-1,2
-12,5
-11,0
-5,7
-1,2
-2,0
-0,7
-7,8
-0,5
-
-
-1,3
-1.8
-0,1
-
-10,9
-27,1
-7,8
-3,7
-2,8
-2,0
-1,3
- 57,1
-3,7
-10,8
-21,9
-
-
-42,8
-25,0
-3,0
-
Kilde: Seneste version af forhandlingsboksen, Kommissionens forslag, Finansministeriets beregninger.
Anm: Kommissionens forslag her opstillet, så det følger forhandlingsboksens foreslåede struktur. Der angives ikke forslag til
budgetniveauer for budgetkategori 5 og den Europæiske Udviklingsfond i formandskabets reviderede forhandlingsboks
For så vidt angår indtægtssiden lægges der op til, at det nuværende rabatsystem erstattes af
”lump-sum” rabatter til Tyskland, Nederlandene og Sverige, mens der lægges op til at UK
fastholder sin nuværende rabat. Som et nyt princip lægges op til at rabatlandene – herunder UK
– skal bidrage til finansieringen af egne rabatter. Rabatmængden stiger dermed i forhold til
Kommissionens forslag, idet forhandlingsboksen i sin nuværende form fortsat indebærer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1179001_0014.png
betydelige reduktioner i den samlede rabatmængde i forhold til i dag. Indtægtssiden (særligt
rabatter) er erfaringsmæssigt blevet forhandlet endeligt på plads på selve topmødet blandt stats-
og regeringscheferne.
Der indgår ikke længere en option i forhandlingsboksen om at erstatte den nuværende
momsindtægt med en ny momsindtægt eller en opjustering af medlemslandenes BNI-bidrag til
erstatning heraf. Der lægges op til, at en ny momsindtægt i stedet skal træde i kraft i 2021.
Administrationsgodtgørelsen for så vidt angår traditionelle egne indtægter (særligt moms)
reduceres i det foreliggende forslag fra i dag 25 pct. til 15 pct. (Kommissionens forslag indebar
en sænkning til 10 pct.)
Der lægges op til at anvende en del af provenuet fra finansiel transaktionsskat i forstærket
samarbejde som indtægtskilde til EU’s budget, idet de 11 medlemsstater som har tilkendegivet,
at de ønsker at deltage heri, ifølge forslaget overfører en del af provenuet fra en finansiel
transaktionsskat for til gengæld at opleve en tilsvarende reduktion i deres BNI-bidrag.
Status for medlemsstaternes holdninger
Det har længe stået klart, at forhandlingen grundlæggende står mellem på den ene side en
gruppe bestående af primært nettobidragyderlande, der argumenterer for budgetdisciplin, og på
den anden side Kommissionen, Europa-Parlamentet og et flertal af lande (primært
nettomodtagere), der argumenterer for et ekspansivt budget.
Drøftelserne i Rådet hidtil har vist, at nettobetalerne står fast på deres krav om betydelige
udgiftsreduktioner. Drøftelserne viser endvidere, at der er et betydeligt nedadgående pres på
udgifterne til samhørighed fra gruppen af nettobetalere. Heroverfor står den store gruppe af
samhørighedslande. Få lande efterspørger reduktioner i landbrugsstøtten, mens en gruppe af
lande klart har tilkendegivet, at man opfatter Kommissionens forslag som et absolut minimum.
Samhørighedslandene har givet udtryk for, at man ønsker reduktioner i udgifterne til landbrug -
såfremt der skal realiseres udgiftsreduktioner.
Om end nogle lande støtter en modernisering af EU’s budget med øget fokus på de mest
vækst- og beskæftigelsesfremmende politikker, står det samtidig klart, at et flertal af
medlemsstater har samhørighedsmidlerne og/eller landbrugsbudgettet som væsentligste
indholdsmæssige prioritet.
For så vidt angår indtægtssiden udgør spørgsmålet om nationale rabatter en absolut
hovedprioritet for en række store bidragydere. Kommissionens forslag til reduktion i
rabatvolumen afvises i den forbindelse kategorisk af disse lande. Også Kommissionens forslag
til nye egne indtægter har mødt betydelig skepsis.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Finansministeren indhentede mandat vedrørende dansk holdning til den flerårige finansielle
ramme 2014-2020 i Folketingets Europaudvalg den 2. november 2012.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1179001_0015.png
Folketingets Europaudvalg har endvidere fåret forelagt sagen til orientering forud for møderne
i Rådet (almindelige anliggender) den 18. juli 2011 (skriftlig forelæggelse), den 12. september
2011, den 15. november 2011, den 5. december 2011, den 27. januar 2012, den 26. marts 2012,
den 24. april 2012, den 29. maj 2012, den 26. juni 2012, den 24. juli (skriftlig forelæggelse) og
den 21. september 2012.
Der er den 27. juli 2011 oversendt grund- og nærhedsnotater vedrørende henholdsvis
udgiftssiden og indtægtssiden af den flerårige finansielle.