PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
3204 – transport, tele og energi Bilag 1
Offentligt

S AM L E N O T AT

Rådsmøde (energi) den 3. december 2012

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

16. november 2012

Dagsorden

Lovgivningsmæssige drøftelser

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om sikkerhed ved offshore

olie og gas prospekterings-, efterforsknings- og produktionsaktiviteter

KOM(2011) 688

Status ved formandskabet

s.2

Ikke-lovgivningsmæssige drøftelser

2. Kommissionens meddelelse om vedvarende energi ”vedvarende energi: en stor

aktør på det europæiske energimarked

KOM (2012) 271 final

Rådskonklusioner

s.15

Opfølgning til Det Europæsiske Råd

3. Kommissionens meddelelse om det indre energimarked

Politisk drøftelse

(Endnu ikke vedtaget i Kommissionen)

s.22

4. Fremskridtsrapport

(Endnu ikke modtaget fra formandskabet)

s.26

Side 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om sikkerhed ved offshore olie

og gas prospekterings-, efterforsknings- og produktionsaktiviteter.

KOM(2011) 688 Final

Revideret notat.

1. Resumé

På baggrund af bl.a. ulykken på boreplatformen ”Deepwater Horizon” i Den Mexicanske

Golf, hvor 11 personer omkom, og der skete en omfattende olieforurening af havet og kyster-

ne, Montara hændelsen i Australien i august 2009, hvor der skete forurening af havet, samt to

hændelser i Nordsøen (Gullfaks C i maj 2010 og Gannet F i 2011), der havde potentiale for

en større ulykke, har Kommissionen udsendt forslag til forordning om sikkerhed ved offshore

olie- og gasaktiviteter. Forslaget til forordning supplerer eksisterende EU-lovgivning. For-

slaget har baggrund i en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 10. oktober 2010:

”Facing the challenge of the safety of offshore oil and gas activities”. I forslaget foreslås en

række initiativer på EU-niveau til at reducere risikoen for større ulykker offshore og forbedre

forureningsberedskabet samt om selskabernes miljøansvar. Endvidere indeholder forslaget

krav til en national kompetent myndighed, herunder dens funktion og uafhængighed af inte-

ressekonflikter med den myndighed, som varetager den økonomiske udvikling i medlemssta-

ten, specielt for så vidt angår udstedelse af koncessioner og opkrævning af afgifter, gebyrer

m.v. Endelig indeholder forslaget krav om offentlig deltagelse i forbindelse med behandling af

ansøgninger om koncessioner offshore svarende til, hvad der er gældende på miljøområdet.

Forslaget vil medføre en række ændringer af den danske lovgivning om sikkerhed og miljø i

forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter. Forslaget kan have statsfinansielle konse-

kvenser til etablering af den nationale kompetente myndighed, til udførelse af nye opgaver,

der forventes pålagt myndigheden i forordningen samt til det lovgivningsarbejde, der forven-

tes at blive en konsekvens af forordningen.

Formandskabet præsenterede en fremskridtsrapport på energirådsmødet den 15. juni 2012.

Fremskridtsrapporten blev taget til efterretning. Efterfølgende har nye udkast til forslag være

drøftet i Rådets energiarbejdsgruppe og det seneste udkast har været udformet som et direk-

tivudkast i erkendelse af, at et stort flertal af medlemsstaterne har tilkendegivet, at de ønsker

et direktiv. Der er dog ikke truffet endelig beslutning herom. Europa-Parlamentets industri-

og energiudvalg (ITRE) har vedtaget en række forslag til ændringer af det oprindelige for-

slag, herunder at lovgivningen skal udformes som et direktiv.

Formandskabet agter at præsentere en fremskridtsrapport på rådsmødet den 3. december

2012.

2. Baggrund

Forslaget til lovgivning er fremsat på baggrund af en række nylige, større ulykker ved off-

shore boreoperationer (boreplatformen ”Deepwater Horizon” i Den Mexicanske Golf, hvor 11

personer omkom, og der skete en omfattende olieforurening af havet og kysterne, Montara

hændelsen i Australien i august 2009, hvor der skete forurening af havet, og Usumacinta i

Mexico i 2007, hvor 22 omkom), samt to hændelser i Nordsøen (Gullfaks C i maj 2010 og

Gannet F i 2011), der begge havde potentiale for en større ulykke.

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen udsendte på baggrund af Deepwater Horizon ulykken i april 2010 den 10. ok-

tober 2010 en meddelelse: ”Facing the challenge of the safety of offshore oil and gas activi-

ties”. Heri foreslås en række initiativer på EU-niveau til at forbedre sikkerhedsniveauet og

forureningsberedskabet samt om selskabernes ansvar. Initiativerne omfatter både forslag til

EU-lovgivning og en række administrative tiltag. Nogle af initiativerne er ændringer af pro-

duktsikkerhedsdirektiverne (maskindirektivet, trykudstyrsdirektivet og ATEX-direktivet) til

også at omfatte udstyr på mobile boreplatforme og brøndkontroludstyr generelt.

Rådet har den 3. december 2010 vedtaget rådskonklusioner, der er overvejende positive over-

for skitseforslagene i meddelelsen.

Endvidere har Europa-Parlamentet vedtaget resolutioner vedr. offshoresikkerhed den 10. ok-

tober 2010 og den 13. september 2011.

Efterfølgende er der udsendt en række rapporter fra de amerikanske myndigheder, de involve-

rede selskaber og de britiske og norske sikkerhedsmyndigheder, som redegør for mulige årsa-

ger til ulykken.

Endvidere er der afholdt en række møder mellem Kommissionen med Nordsølandene som

medvært og de øvrige medlemsstater, der har offshore olie- og gasaktiviteter, herunder Dan-

mark.

Forslaget til lovgivning blev udformet i form af forslag til en forordning med hjemmel i arti-

kel 192 og 194 i Traktaten om EU's Funktionsmåde (TEUF) og tager udgangspunkt i medde-

lelsen, rådskonklusionerne, parlamentsresolutionerne, konklusioner og anbefalinger i de ud-

sendte rapporter samt ikke mindst de ovennævnte møder mellem Kommissionen og offshore-

landene. Dog er initiativerne vedrørende ændring af produktsikkerhedsdirektiverne ikke med-

taget i forslaget, idet arbejdet hermed antages at finde sted i den del af Kommissionen, der har

ansvaret for disse initiativer (DG Enterprise).

Forslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet

træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget indeholder nogle bilag, der uddyber en række af forordningens artikler. Der foreslås

en procedure, hvorved bilagene løbende opdateres af Kommissionen ved delegerede akter og i

samarbejde med medlemsstaterne.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget til forordning er at reducere risikoen for større ulykker ved offshore

olie- og gasaktiviteter i EU og at begrænse konsekvenserne, hvis en sådan ulykke alligevel

finder sted.

Forslaget pålægger operatørerne en række tiltag til imødegåelse af større ulykker ved offshore

olie- og gasoperationer, samt etablering af et beredskab til håndtering af konsekvenserne, hvis

ulykken alligevel er sket. Tiltagene omfatter bl.a. anvendelse af tredjepartsvurdering af nær-

mere angivne sikkerhedsmæssige forhold. Endvidere stilles der krav om miljøansvar og sam-

tykkeprocedurer. Der stilles også krav om en national kompetent myndighed til udførelse af

opgaver i henhold til forslaget. Den kompetente myndighed skal i sine funktioner være uaf-

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hængig af interessekonflikter med den myndighed, der varetager den økonomiske udvikling i

medlemsstaten, specielt for så vidt angår udstedelse af koncessioner og opkrævning af afgif-

ter, gebyrer m.v.

Forslaget indeholder ikke bestemmelser, der ændrer produktsikkerhedsdirektiverne til at om-

fatte mobile boreplatforme og brøndkontroludstyr, som det var nævnt i meddelelsen af 10. ok-

tober 2010. Kommissionen forventes i stedet at igangsætte udarbejdelse af sådanne ændringer

med tilhørende harmoniserede standarder efter de sædvanlige procedurer herfor.

Derudover er der krav om de nationale myndigheders indrapportering til Kommissionen om

ulykker og andre hændelser og anden deling af information.

Endvidere stilles der krav om transparens i form af offentliggørelse af forskellig form for in-

formation, som nærmere bestemmes ved delegerede akter til Kommissionen.

Endelig er der krav om en offentlig deltagelse i procedurerne for tildeling af koncessioner off-

shore. Retningslinjerne herfor er de samme som gælder for offentlig deltagelse i forbindelse

med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet.

Kommissionen har ved en beslutning af 19. januar 2012 oprettet et EU Offshore Myndig-

hedsudvalg, der skal rådgive Kommissionen. Udvalget består af repræsentanter fra medlems-

landenes offshoremyndigheder og mødtes til et indledende møde den 8. maj 2012 og første

gang til et ordinært møde d. 14. september 2012. Danmark har udpeget 2 medlemmer til ud-

valget fordelt mellem Energistyrelsen og Miljøstyrelsen med henblik på at dække såvel sik-

kerheds- som miljøområdet.

Der tillægges beføjelser til Kommissionen i form af delegerede retsakter til at opdatere bilag

til forordningen i takt med den tekniske udvikling. Disse forventes udstedt efter en høring af

medlemsstaternes eksperter via EU Offshore Myndighedsudvalget.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er medlovgiver, og behandlingen af forslaget er delt mellem udvalget

vedrørende industri, forskning og energi, ITRE (Industry, Research and Energy), udvalget

vedr. miljø, offentlig sundhed og fødevaresikkerhed, ENVI (Environment, Public Health and

Food Safety) og juridisk udvalg, JURI (Legal Affairs), idet ITRE er koordinerende.

ITRE har ved sit møde den 9. oktober 2012 behandlet forslaget og vedtaget en række forslag

til ændringer af Kommissionens forslag. ITRE har foreslået, at lovgivningen udformes som et

direktiv, samt stillet en lang række ændringsforslag, herunder at EMSA (European Maritime

Safety Agency) skal have en mere klar og stærk rolle i henseende til at forhindre ulykker.

5. Nærhedsprincippet

For så vidt angår forholdet til nærhedsprincippet, begrunder Kommissionen lovgivning på

EU-niveau med bl.a., at offshoreindustrien opererer på tværs af landegrænser, at lovgivningen

i de forskellige medlemsstater er på forskelligt niveau og så forskellige, at sammenligning af

selskabernes præstationer og deling af information er vanskelig og fortsat vil være det, samt at

den nationale udvikling ikke vil være tilstrækkelig til at mindske den ikke uvæsentlige sand-

synlighed for og konsekvenserne af en større ulykke i EU. Endelig anfører Kommissionen at

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

handling alene fra medlemsstaternes side vil være utilstrækkeligt til at opnå tilstrækkelig be-

skyttelse (herunder forureningsansvar) af miljøet og opfylde forpligtelser i henhold til havstra-

tegidirektivet.

Regeringen finder, at en fælles EU-regulering af området efter de principper, der er indeholdt

i forslaget, vil være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Danmark har gennemført følgende direktiver på offshoreområdet:



Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til

forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.



Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbed-

ring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindu-

stri (ellevte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).



Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for

tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af

kulbrinter.



Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og pri-

vate projekters indvirkning på miljøet, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i

forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet.



Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF af 23. marts 1994 om indbyrdes til-

nærmelse af medlemsstaternes lovgivning om materiel og sikringssystemer til anven-

delse i eksplosionsfarlig atmosfære, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003.



Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/23/EF af 29. maj 1997 om indbyrdes til-

nærmelse af medlemsstaternes lovgivning om trykbærende udstyr, som ændret ved

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003.



Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og

om ændring af direktiv 95/16/EF (omarbejdning) (EØS-relevant tekst).



Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar

for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, som ændret ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006.



Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/35/EF af 7. september 2005 om forure-

ning fra skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser.



Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr

og planter, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1882/2003 af 29. september 2003.



Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om straffe-

retlig beskyttelse af miljøet.



Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om be-

skyttelse af vilde fugle.

Direktiverne er gennemført ved



lov om anvendelse af Danmarks undergrund (lovbekendtgørelse nr. 889 af 4. juli 2007

med senere ændringer) med tilhørende bekendtgørelser,

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af

kulbrinter (offshoresikkerhedslov) (lov nr. 1424 af 21. december 2005 med senere æn-

dringer) med 35 tilhørende bekendtgørelser, samt

lov om beskyttelse af havmiljøet (lovbekendtgørelse nr. 929 af 24. september 2009

med senere ændringer) med tilhørende bekendtgørelser.

7. Konsekvenser

Forslaget kan have betydelig indvirkning på den danske myndighedsstruktur. I Danmark er

tilsynet med sikkerhed og sundhed forankret i en særlig enhed i Energistyrelsen, Offshoresik-

kerhedsenheden, der er funktionsmæssigt adskilt fra den enhed, Ressourceenheden, der fore-

tager indstilling om tildeling af koncessioner til ministeren, fører tilsyn med

olie/gasressourcer og opkræver rørledningsafgift. Øvrige afgifter opkræves af SKAT. Disse to

enheder refererer til hver sin vicedirektør, men samme direktør og minister. Forhold vedrø-

rende udledning til havet og oliespildsberedskab varetages af Miljøstyrelsen, mens admini-

stration af vurderinger af virkninger på miljøet (VVM) i forbindelse med udbygningsgodken-

delser og boringer varetages af Offshoresikkerhedsenheden i samarbejde med Miljøstyrelsen.

Principielle sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål, de overordnede linjer for forståelsen

af sikkerheds- og sundhedslovgivningen offshore, samt udarbejdelsen af regler og vejlednin-

ger på området varetages endvidere i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og andre myn-

digheder på offshoreområdet, herunder Miljøstyrelsen, i Offshoresikkerhedsrådet.

Lovmæssige konsekvenser.

Gennemføres Kommissionens forslag til EU-regulering i form af en forordning vil det nød-

vendiggøre ændringer af den lovgivning, der er nævnt i afsnit 6. Selvom dansk lovgivning

indholdsmæssigt allerede i dag lever op til forordningens krav, vil det på grund af, at en for-

ordning er direkte gældende, være nødvendigt at tilpasse lovgivningen til forordningen. Den-

ne tilpasning vil formentlig være omfattende, idet det vil kræve ændring af tre love og mere

end 35 bekendtgørelser, herunder skal bestemmelser i lovgivningen vedrørende forordningens

indhold ophæves.

Såfremt lovgivningen gennemføres som et direktiv, vil der ligeledes skulle gennemføres en

række ændringer i dansk lovgivning i forbindelse med implementeringen heraf.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Omkostninger forbundet med varetagelsen af de ekstra tilsynsfunktioner, som direktivforsla-

get indebærer, anslås at udgøre ca. 0,6 mio. kr. årligt og vil være gebyrfinansieret. Omkost-

ninger forbundet med varetagelse af de ekstra opgaver, som direktivforslaget pålægger den

kompetente myndighed udover tilsyn, vil anslået udgøre ca. 1,2 mio. kr. årligt. Derudover kan

forslaget have yderligere statsfinansielle konsekvenser, da der kan være omkostninger for-

bundet med eventuelle ændringer af den eksisterende myndighedsstruktur for at opfylde kra-

vene til den nationale kompetente myndighed. Der vil være behov for nærmere vurdering af

de statsfinansielle konsekvenser af dette aspekt, afhængig af, hvor vidtgående ændringerne af

den bestående organisering af myndigheden vil blive. Som udgangspunkt afholdes additionel-

le udgifter inden for allerede eksisterende rammer.

Forslaget forventes ikke at medføre samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget forventes ikke at medføre væsentlige administrative konsekvenser for offshoreindu-

strien, idet de forventede administrative byrder i forslaget overordnet set svarer til den nugæl-

dende nationale lovgivning.

Beskyttelsesniveauet

Forslaget forventes ikke at ændre beskyttelsesniveauet for sikkerhed og miljø i Danmark, idet

eksisterende dansk national lovgivning allerede indeholder samme beskyttelsesniveau. I EU

som helhed forventes forslaget at øge beskyttelsesniveauet for sikkerhed og miljø i form af en

reduktion af sandsynligheden for større ulykker ifølge Kommissionens udmeldinger.

8. Høring

Forslaget blev sendt i offentlig høring den 1. november 2011 med frist den 15. november

2011. Følgende bemærkninger blev afgivet:

Danish Operators finder, at Kommissionens begrundelse for at foreslå en omfattende forord-

ning på visse områder er upræcis og baseret på en række forudsætninger, som der antagelig

kan stilles spørgsmålstegn ved.

Danish Operators er af den opfattelse, at en fælles lovgivning på EU-plan bør være i form af

direktiver i stedet for en forordning, hvilket vil give mulighed for, at hvert af medlemslande-

ne, i det omfang det er nødvendigt, kan tilpasse sin allerede meget effektive og omfattende na-

tionale lovgivning.

Danish Operators udtrykker bekymring for, at forslaget kan have en negativ effekt på de sik-

kerhedsstandarder, der er opbygget gennem årene, og som er baseret på en funktionsrettet

lovgivning og krav om kontinuert forbedring af sikkerheden. Overgangen fra at indføre EU-

direktiver og national lovgivning i en forordning og dermed nødvendigheden af at ophæve

næsten hele den nationale lovgivning vil svække den kompetence, der er opbygget hos de na-

tionale myndigheder såvel som det arbejde, der udføres i trepartsarbejdssamarbejdet mellem

industrien, arbejdstagere og myndigheder i Offshoresikkerhedsrådet.

Bilagene i forordningsforslaget efterlader et indtryk af en meget detaljeret regulering af præ-

skriptiv karakter, hvilket, kombineret med delegationen til Kommissionen, reducerer værdien

af den funktionsrettede lovgivning i Danmark.

Danish Operators mener endelig, at miljøansvarsdirektivet ikke skal udvides udover territori-

algrænsen. I stedet håndteres olieudslip i internatonalt farvand bedst i et internationalt regi,

som f.eks. Den Internationale Maritime Organisation, IMO.

DONG E&P udtaler, at sikkerhed har høj prioritet og at DONG E&P til stadighed ønsker at

medvirke til at bidrage til forbedringer, både indenfor sikker drift og miljøforhold i olie- gas-

industrien. DONG E&P værdsætter EU's nuværende initiativ, men deler den øvrige olie- og

gasindustris bekymring omkring form og indhold i forslaget til forordningen, som det tidlige-

re bl.a. er fremført af OGP, Danish Operators og Danmarks Rederiforening. DONG E&P øn-

sker, at den danske model for lovgivningsarbejdet bibeholdes også i dette tilfælde.

DONG E&P foreslår derfor, at EU's initiativ udformes som et direktiv, der vil give mulighed

for at bevare den danske model, samt bibeholde den gennemarbejdede lovgivning, som alle-

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rede er implementeret. I den sammenhæng giver DONG E&P udtryk for bekymring over, at

der i forslaget delegeres yderligere myndighed til EU-Kommissionen, hvilket kan undermine-

re den danske model og dansk praksis, uden at dette vil føre til en forbedring for sikkerhed og

miljøforhold.

DONG E&P har konstateret, at forslaget forsøger at detailregulere en lang række områder,

hvoraf størstedelen er på plads i den danske lovgivning. Dette medvirker til, at en del forhold

er beskrevet upræcist, eller i direkte modsætning til de nuværende regler, uden at det synes at

medvirke til forbedring af sikkerheds- og miljøforholdene. DONG E&P forudser et stort og

tidskrævende arbejde for at få dette på plads, hvis EU ønsker at bibeholde det præskriptive

format og kan derfor også af disse grunde ikke anbefale denne fremgangsmåde.

DONG E&P finder, at den verifikation, som foreslås i forslaget at skulle udføres af en tredje-

part, kan foregå indenfor den enkelte operatørs organisation, hvis det i organisationen sikres,

at verifikationen er uafhængig af den øvrige operation.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) har på vegne af en række rådgivende ingeniørfir-

maer, hvoraf nogle arbejder i offshorebranchen, udtalt, at man som udgangspunkt ikke mener,

set med danske øjne, at der er behov for en fælles EU lovgivning på området, specielt ikke

med specifik udgangspunkt i ”Macondo” ulykken sidste år i Den Mexicanske Golf. Begrun-

delsen herfor er, at de betingelser, som førte til Macondo ulykken, såsom store vanddybder, er

så ganske forskellige fra betingelserne i den danske Nordsø, og at områder nær Danmark,

hvor der findes f.eks. store havdybder, er områder udenfor EU, bl.a. Nordatlanten, Norske

Havet og Barentshavet.

FRI udtaler, at det, i stedet for at drage forhastede konklusioner på basis af enkeltulykker og

implementere ny lovgivning, der adresserer specifikke ulykker, findes mere rigtigt at samle

erfaringer fra store ulykker, såvel sikkerheds- og miljømæssigt, fra land og offshore ved revi-

dering af eksisterende lovgivning for alle relevante industriområder.

FRI foretrækker, at man baserer reguleringen offshore på internationale standarder, og at EU

skal presse på for at få disse opdateret, så erfaringer og generelle konklusioner fra nyere ulyk-

ker implementeres. Med hensyn til lovgivning og anvendelse af accepterede standarder, ser

man en klar tendens til, at lovgivning og standarder bliver mindre og mindre præskriptive og

mere og mere ”funktionsbaserede” og rettede mod specifikke mindstemål for f.eks. sikkerhed

og miljø. Dette princip synes ikke implementeret i forslaget.

På sigt finder FRI det fornuftigt at implementere en fælles europæisk sikkerhedstilsynsmyn-

dighed og tilhørende fælles europæisk, harmoniseret ramme-lovgivning. Et sådant tiltag bør

dog implementeres helt sammenhængende, og ikke på basis af enkelt-ulykker.

FRI finder, at hvis man alligevel ønsker at implementere forslaget, bør det overvejes om for-

slaget kan kortes kraftigt ned og gøre det til en ren rammelovgivning, samt om forordningen

ikke burde kombineres med det eksisterende Seveso II direktiv omhandlende storulykker på

landanlæg og f.eks. Borehulsdirektivet og om man kan lade andre direktiver udgå, således at

regelværkerne ikke blot vokser og dermed bliver mere og mere uoverskuelige.

Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Man bør også overveje om det for olie- og gasaktiviteter er fornuftigt at skelne mellem on- og

offshore, da mange operationer i forbindelse med olie og gas foregår onshore, men ganske

kystnært.

Med hensyn til virkninger på miljø er disse installationer imidlertid klart mere kritiske end de

fleste egentlige offshore anlæg langt til havs. Ydermere ser man visse steder olie- og gasbrøn-

de på land, som ligger i egentlig bymæssig bebyggelse, hvilket er kritisk såvel sikkerheds-

som miljømæssigt.

FRI er af den opfattelse, at den i forslaget omtalte uafhængige 3. parts verifikation ikke kun

bør fokusere på sikkerhedskritiske elementer, men mere bredt på elementer i processikkerhe-

den.

FRI finder, at det virker vidtrækkende at forsøge at få EU baserede firmaer til at arbejde i

henhold til EU lovgivning, når de opererer udenfor EU området.

Vedrørende forslagets bestemmelser om transparens mener FRI, at man bør overveje kravene

om transparens for så vidt angår beredskabsplaner i forbindelse med terror mod offshorean-

læg. Generelt bør det være så få personer som muligt, der har kendskab til sådanne forholds-

regler, såvel på operatørside som på myndighedsside.

Vedrørende forslagets bestemmelser om efterforskning af store ulykker finder FRI, at det er

væsentligt, at efterforskning af store ulykker omfatter svigt på alle niveauer helt fra det lokale

niveau, hos eventuelt verificerende tredje part, hos myndigheder, det politiske system og på

overordnet samfundsniveau.

Greenpeace anerkender, at hensigten med forordningen er prisværdig, men desværre er for-

slaget i dets nuværende form utilstrækkeligt og kun en skygge af, hvad der blev stillet i udsigt

efter oliekatastrofen i den Mexicanske Golf.

Greenpeace understreger, at hvis EU og Danmarks målsætning om at begrænse den globale

temperaturstigning til maksimalt to grader skal overholdes, er der ikke råd til en fortsat udvi-

delse af de globale fossile reserver. Hvis den allerede opdagede mængde fossile brændstoffer

afbrændes, vil det resultere i en temperaturstigning på langt over de to grader. Den danske re-

gering bør arbejde for, at dette kommer til udtryk i forordningen.

Greenpeace vil på det kraftigste anbefale, at den danske regering arbejder for at forordningen

også kommer til at omfatte europæiske olie- og gasselskaber, der opererer i andre regioner.

Sikkerhedskravene bør være ensartede for europæiske virksomheder overalt, hvor end de ope-

rerer. Greenpeace finder det beklageligt, at forordningen i den nuværende form tillader, at eu-

ropæisk baserede olieselskaber fortsat foretager særligt risikable boringer i ekstremt udsatte

områder såsom Arktis.

Greenpeace konstaterer, at den statslige myndighed stadig ifølge forslaget skal fastholde det

overordnede ansvar for at regulere olie- og gasplatforme uden overnationalt tilsyn eller kon-

trol. Forslaget fastslår endvidere, at uafhængigheden fra økonomiske interesser skal sikres.

For vitterligt at sikre dette, vil Greenpeace kraftigt anbefale, at der i EU-regi etableres en

Side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

myndighed, der skal kontrollere de nationale kontrolmyndigheder. Dette vil bidrage til, at na-

tionaløkonomiske hensyn ikke tilsidesætter sikkerheden.

Greenpeace finder, at forslaget overser nødvendigheden af finansielle garantier, der skal sikre,

at operatørerne har de økonomiske midler til at opfylde den fulde erstatningspligt, der vil bli-

ve indført med forordningen. Hvis ikke der stilles krav om en sådan garanti, vil der altid være

en reel risiko for, at udgifterne i sidste ende skal betales af skatteyderne.

Greenpeace anbefaler på det kraftigste, at den danske regering arbejder for at krav om VVM-

redegørelser med forordningen udvides til at blive obligatoriske for alle offshore olie- og gas-

aktiviteter og ikke som nu, hvor operatører kun er påkrævet at udarbejde en VVM-

redegørelse, såfremt mængden af olie og gas overstiger en forud defineret daglig mængde.

Selvom offshoreaktiviteterne ikke når produktionsgrænsen i VVM-direktivet, kan boringen

stadig have signifikant miljøpåvirkning.

Greenpeace finder det vigtigt, at der sikres den bredest mulige adgang til informationer. Dette

bør inkludere adgang til olieselskabets beredskabsplan, den uafhængige tredjepartsvurdering

og den af selskabet stillede økonomiske garanti.

Endelig finder Greenpeace, at såfremt en konkret boring potentielt kan have negative, græn-

seoverskridende påvirkninger, bør det kræves at en høringsproces finder sted i alle potentielt

berørte lande – og at disse initieres sideløbende med høringsprocessen i det medlemsland,

hvor operationen skal finde sted.

Advokatrådet konstaterer, at forslaget stiller krav om, at hver enkelt medlemsstat etablerer en

”whistleblower”-ordning, som kan tage imod anonyme henvendelser vedrørende sikkerheds-

eller miljørisici. Fordelene ved en sådan ordning er i sagens natur, at sådanne ordninger kan

forhindre risici i at have uønskede konsekvenser. Ulemperne ved sådanne ordninger er om-

vendt den mangel på retssikkerhed en indrapporteret virksomhed vil kunne opleve som følge

af de anonyme henvendelser. Advokatrådet har fremsendt forslag til en ordlyd, der kan ind-

sættes i forslaget, således at virksomheder sikres mod at blive unødigt begrænset i deres virk-

somhed som følge af ubegrundede eller chikanøse rapporteringer til whistleblower-ordningen.

Sagen blev desuden behandlet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 3. november

2011. Følgende bemærkninger blev fremført:

Greenpeace gav udtryk for, at samlenotatet kunne forstås sådan, at der i Kommissionens for-

slag ikke blev stillet spørgsmålstegn ved sikkerheden i Nordsøen. Greenpeace savnede en

henvisning til Gullfaks C hændelsen i 2010 og gav dermed udtryk for, at sikkerheden i Nord-

søregionen er langt fra tilfredsstillende, og vi skal passe på med ikke at være for selvtilfredse.

Derudover påpegede de en interesse i at sikre mest mulig transparens omkring bl.a. bered-

skabsplaner. Energistyrelsen oplyste, at der i forklaringsteksten til forordningsforslaget også

er refereret til Gullfaks C samt endnu en hændelse i 2011, hvilket nu er reflekteret i samleno-

tatet.

Danish Operators understregede som reaktion på Greenpeaces kommentar, at der allerede er

meget høj sikkerhed i Nordsøen, men at man selvfølgelig fra deres side også var villig til at

Side 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bygge videre på denne. Danish Operators støttede det danske notat og gav udtryk for, at ope-

ratørerne altid er indstillet på den højest mulige sikkerhed.

Danmarks Rederiforening var tilfredse med det danske notat. De udtrykte dog en vis bekym-

ring for, om der på et senere tidspunkt ville komme et forordningskrav for 3. lande-

operationer. Afslutningsvist var de tilfredse med punktet omkring de offentlige procedurer, så

længe disse ikke forsinkede processerne unødigt.

Sagen blev behandlet i Klima-, Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg den 22. maj 2012.

Følgende bemærkninger blev fremsendt til mødet fra Dansk Metal på vegne af CO-Industri:

Dansk Metal finder, at Kommissionens begrundelse for at foreslå en omfattende forordning på

visse områder er upræcis og baseret på en række forudsætninger, som der antagelig kan stilles

spørgsmålstegn ved.

Dansk Metal er af den opfattelse, at en fælles lovgivning på EU-plan bør være i form af direk-

tiver i stedet for en forordning, for at give mulighed for, at hvert af medlemslandene, i det om-

fang det er nødvendigt, kan tilpasse sin i forvejen detaillerede og omfattende nationale lov-

givning.

Dansk Metal udtrykker ligeledes bekymring for, at forslaget får en negativ effekt på de sik-

kerhedsstandarder, der er opbygget gennem årene, baseret på en funktionsrettet lovgivning

med krav om kontinuerlig regulering i forhold til den teknologiske og sociale lovgivning.

Overgangen fra den indførte lovgivning på baggrund af direktiver til en blanding med forord-

ninger vil medføre en nødvendighed med at ophæve næsten hele den nationale lovgivning, vil

svække den kompetence der er opbygget hos de nationale myndigheder, og besværliggøre det

arbejde der udføres i trepartssamarbejdet mellem myndigheden og industrien, med arbejdsgi-

vere og arbejdstagere under Offshoresikkerhedsrådet.

Bilagene i forordningsforslaget efterlader et indtryk af meget detailleret præskriptiv regule-

ring, hvilket sammen med delegationen til Kommissionen, reducerer værdien af vor funkti-

onsrettede lovgivning i Danmark.

Dansk Metal finder at man bør overveje om miljødelen kan kombineres med andre eksiste-

rende direktiver og lade de anlægsrettede dele af forordningen indgå sammen med revisionen

af borehulsdirektivet så regelværket ikke blot vokser og bliver mere og mere uoverskueligt.

Dansk Metal kan ligeledes følge den indstilling som kommer fra RMT, Oil&Gas UK og

UNITE ved joint UK Industry and Trade Union Position Paper, af 18 april 2012 og OGP Po-

sition paper on EU Commission proposal for a Regulation of Safety on Offshore oil and gas

prospection, exploration and production activities (COM (2011) 688 Final) med deres anbefa-

linger om regulering ved implementering ved direktiv frem for forordning.

Sagen blev behandlet i Klima-, Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg den 2. november

2012, hvor følgende bemærkninger blev fremført:

Side 11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Brancheforeningen for olie- og gassektoren i Danmark (Olie Gas Danmark) støttede regerin-

gens generelle holdning om, at et direktiv vil være mere hensigtsmæssigt end en forordning.

Brancheforeningen var dog bekymret over, hvor meget kompetence Kommissionen ville få i

forhold til det nyoprettede EU Offshore myndighedsudvalg via de delegerede retsakter. Der

måtte bl.a. tages hensyn til de nationale omstændigheder, herunder det særlige danske tre-

partssystem på arbejdsmarkedsområdet. Brancheforeningen savnede i den sammenhæng, at

det blev mere tydeligt, at regeringen ønskede eventuelle delegerede retsakter i et direktiv be-

grænset til ikke væsentlige justeringer af lovgivningen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionen lægger vægt på en forordning for at få en ensartet lovgivning i EU og for at

kunne gennemføre lovgivningen hurtigt. Et klart flertal af medlemsstaterne, herunder hoved-

parten af Nordsølandene, er imod en forordning, bl.a. fordi det, som for Danmarks vedkom-

mende, vil medføre omfattende ændringer af en veletableret og velfungerende national lov-

givning. Disse lande peger på et direktiv som et bedre instrument, idet implementeringen her-

af vil kunne tilpasses eksisterende national lovgivning. Landene har fremhævet, at argumentet

for en forordning gående på, at lovgivningen kan indføres hurtigt, i praksis ikke vil have den

ønskede effekt, idet tilpasningen af den nationale lovgivning i praksis vil have samme varig-

hed som implementeringen af et direktiv. I den mellemliggende periode indtil lovgivningen er

på plads, kan reguleringen af sikkerhed og miljø offshore medføre uklare forhold på grund af

forskellene i forordningens begreber og den nationale lovgivning.

Nordsølandene står for langt den største del af produktionen af olie og gas i EØS, ca. 85 pct.

Blandt disse lande er der ét land der har givet udtryk for, at der er så stor modstand mod en

forordning hos medlemsstaterne, at det er sandsynligt, at der ikke kan opnås enighed om den-

ne sag i den nuværende Kommissions funktionsperiode, medmindre der sker en ændring til et

direktiv. Et andet land har tilkendegivet, at hvis en forordning fastholdes, vil man benytte sig

af retten i EØS-traktaten til ikke at lade forordningen gælde med den begrundelse, at den ikke

har betydning for samhandlen.

Endvidere er der ikke enighed om forslagets bestemmelser om den nationale kompetente

myndighed. Flertallet af lande finder bestemmelserne om den nationale kompetente myndig-

hed unødig omfattende og ønsker, at organiseringen af den kompetente myndighed overlades

til medlemsstaterne selv. Medlemsstaterne har en forskellig opbygning af deres myndigheds-

funktioner, f.eks. har lande med en lille offshoresektor typisk en simpelt opbygget myndig-

hedsstruktur.

Størstedelen af medlemsstaterne er imod at give EMSA beføjelser vedrørende offshore gene-

relt.

Endelig er de fleste medlemsstater, herunder Danmark, imod forslagets vidtgående hjemmel

til brug af delegerede retsakter, idet denne bør indskrænkes til kun at omfatte bestemmelser af

ikke-væsentlig karakter.

På baggrund af en række arbejdsgruppemøder i rådsregi præsenterede det daværende for-

mandskab en fremskridtsrapport på energirådsmødet den 15. juni 2012. Forslaget har efterføl-

gende været behandlet på en række arbejdsgruppemøder, som har resulteret i en række æn-

dringer af forslaget. Det seneste udkast udformedes som et direktiv efter ønske fra det store

Side 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

flertal af medlemsstater, som ønsker et direktiv i stedet for en forordning. Formandskabet ag-

ter at præsentere en fremskridtsrapport på rådsmødet den 3. december 2012.

Europa-Parlamentets udvalg ITRE (Industry, Research and Energy) har på sit møde den 9. ok-

tober 2012 vedtaget en lang række ændringsforslag baseret på Kommissionens oprindelige

forslag.,

Forhandlinger mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen (trilog) forventes igang-

sat medio november 2012.

10. Regeringens generelle holdning

Med henblik på fortsat at udnytte forekomsterne af olie og gas i EU i lyset af bl.a. Montara og

Macondo ulykkerne byder regeringen Kommissionens forslag til lovgivning med henblik på

at opnå et øget niveau for offshore sikkerhed og miljøbeskyttelse i de europæiske farvande

velkommen. Regeringen støttede Rådets vedtagelse af rådskonklusionerne om opfølgning på

meddelelsen fra oktober 2010.

Regeringen har dog samme holdning som flertallet af de øvrige Nordsølande og de øvrige

medlemsstater til valg af lovgivningsinstrument, således at et direktiv vil være en mere hen-

sigtsmæssig form end en forordning. Begrundelserne er de samme som er fremsat af de øvrige

Nordsølande, jf. pkt. 9.

Regeringen er enig i, at målet er at sikre, at de højeste standarder anvendes i forbindelse med

offshore olie- og gasaktiviteter i hele Europa, hvilket afspejles i det foreliggende forslag.

Regeringen hilser forslagets princip om, at operatørerne har ansvaret for at imødegå større

ulykker, og at forureneren betaler, velkommen. Dette svarer til gældende dansk lovgivning.

Endvidere hilses kravet om, at der ved tildeling af koncessioner tages hensyn til ansøgernes

kapacitet til at kunne efterleve de myndighedskrav, der stilles til de konkrete aktiviteter i for-

bindelse med udnyttelsen af koncessionen, velkommen.

Vedrørende kravet til en kompetent myndighed, har Regeringen som udgangspunkt fortsat

den holdning, at organiseringen af myndighedernes funktion overlades til de enkelte med-

lemsstater under hensyntagen til de forskellige nationale forhold, herunder at undgå unødven-

dige omkostninger for medlemsstaterne. Regeringen støtter samtidig princippet om at forhin-

dre interessekonflikter mellem myndighedsfunktioner vedrørende sikkerhed og miljø på den

ene side og myndighedsfunktioner vedrørende den økonomiske udvikling, herunder koncessi-

onstildeling, på den anden side. Hvis der bliver en regulering af organiseringen af den kompe-

tente myndighed vil Regeringen arbejde for, at denne regulering vil komme til at medføre så

få ændringer som muligt i det nuværende velfungerende system.

Endelig er det Regeringens holdning, at eventuelle delegerede retsakter i et direktiv begrænses

mest muligt og kun omfatter ikke væsentlige justeringer af lovgivningen.

Regeringen støtter Kommissionens initiativ til at revidere produktsikkerhedsdirektiverne efter

de procedurer, der gælder for disse.

Side 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen støtter initiativer til at stimulere samarbejdet mellem de nationale tilsynsmyndig-

heder og Kommissionen med henblik på, at viden på nationalt og EU niveau kombineres for

at opnå en styrket indsats for at imødegå større ulykker i EU.

Endvidere støtter regeringen, at EU samarbejder med internationale fora såsom International

Regulators Forum (IRF) og at EU drager nytte af regionalt samarbejde mellem lande med off-

shoreaktiviteter, som f.eks North Sea Offshore Authorities Forum (NSOAF). Danmark er

medlem af begge fora.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 16. november 2012

til forhandlingsoplæg, samt på mødet den 8. juni 2012 og den 18. november 2011 begge til

orientering.

Side 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Kommissionens meddelelse om vedvarende energi ”vedvarende energi: en stor aktør

på det europæiske energimarked

KOM (2012) 271 final

Nyt notat

1. Resume

Formålet med rådskonklusionerne er primært at udstikke retningslinjerne for de generelle pri-

oriteter på VE-området frem mod 2020.

Rådskonklusionerne er bygget op omkring 6 overordnede temaer: Åbning af det indre marked

for elektricitet, bedre markedsintegration af vedvarende energi, samarbejde og handel, infra-

struktur og forbrugere, teknologisk innovation og bæredygtighed og opfølgning (på rådskon-

klusionerne).

2. Baggrund

Det fremgår af artikel 23 i direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af vedvarende

energikilder, at Kommissionen senest 2018 skal fremlægge en køreplan for vedvarende energi

for perioden efter 2020. Som en del af forberedelsen af en sådan køreplan har Kommissionen

uarbejdet en meddelelse om perspektiverne for EU’s politik for vedvarende energi efter 2020.

Meddelelsen er samtidig en opfølgning på Kommissionens Energikøreplan 2050.

Det fremgår af meddelelsen, at Den Europæiske Union i 2007 satte sig det mål, at 20 pct. af

det samlede energiforbrug og 10 pct. af transportsektorens energiforbrug skal dækkes af ved-

varende energikilder i 2020. I begyndelsen af 2012 begynder resultaterne af disse politikker at

komme til syne, og EU er i øjeblikket på rette spor til at nå sit mål.

Herudover fremgår det af meddelelsen, at Kommissionen vil:



Fremme integrationen af vedvarende energi i det indre marked for energi

Udarbejde vejledning om bedste praksis og erfaringer om støtteordninger til vedva-

rende energi

Fremme og vejlede om en øget anvendelse af samarbejdsmekanismer

Lancere forslag til en politik for vedvarende energi for perioden efter 2020

På grundlag af meddelelsen har formandskabet fremlagt rådskonklusioner med henblik på

vedtagelse på rådsmødet.

3. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er primært at udstikke retningslinjerne for de generelle pri-

oriteter på VE-området frem mod 2020.

Rådskonklusionerne er bygget op omkring 6 overordnede temaer:

Side 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Åbning af det indre marked for elektricitet

Bedre markedsintegration af vedvarende energi

Samarbejde og handel

Infrastruktur og forbrugere

Teknologisk innovation og bæredygtighed

Opfølgning

1. Åbning af det indre marked for elektricitet

I rådskonklusionerne anbefales det at implementere det indre marked for energi fuldt ud og li-

beralisere elmarkedet yderligere. Endvidere anbefales det at sikre, at markederne er i overens-

stemmelse med det indre marked og bidrager til at nedbringe omkostningerne til vedvarende

energi. Endvidere bør markedet sikre integrationen af flere producenter af vedvarende energi

samt den nødvendige fleksibilitet

2. Bedre markedsintegration af vedvarende energi

Det anbefales at integrere energimarkederne i endnu højere grad samt at støttesystemerne til-

passes teknologierne modenhed, herunder udfases i takt med nedbringelsen af omkostninger.

Det fastslås, at støtte efter 2020 kan være nødvendig, men udformet på en måde, der ikke

hæmmer den internationale handel med elektricitet, stimulerer til forskning og udvikling og

skaber større konvergens mellem mellemstaternes støttesystemer. Vejledning fra Kommissio-

nen på dette område bydes velkommen. Subsidier til fossile brændsler anbefales udfaset. Der

lægges endvidere op til at facilitere bedre adgang til kapital for investorer i VE, herunder ad-

gang til kapital hos institutionelle investorer.

3. Samarbejde og handel

I direktivet om vedvarende energi blev der skabt samarbejdsmekanismer, således at vedva-

rende energi, der produceres i én medlemsstat, kan bidrage til målopfyldelsen i en anden med-

lemsstat, blandt andet med henblik på at minimere omkostningerne ved opfyldelsen af natio-

nale mål for vedvarende energi. Disse muligheder er endnu ikke blevet udnyttet i større om-

fang. På den baggrund bydes retningslinjer udarbejdet af Kommissionen for at lette handelen

med vedvarende energi velkommen.

4. Infrastruktur og forbrugere

De anbefales at overveje, hvordan infrastrukturen kan styrkes med henblik på at styrke inte-

grationen af vedvarende energi i markedet. Det understreges endvidere, at intelligente elmåle-

re vil kunne medvirke til at styrke integrationen af vedvarende energi i markedet. Det anbefa-

les endvidere at udvikle ”smart grids” m.v. med henblik på blandt andet i højere grad at kunne

integrere mikroproducenter i markedet. Det udpeges herudover, at der er uudnyttede potentia-

ler for vedvarende energi i køle- og varmesektoren, og at mulighederne for udnyttelse heraf i

forbindelse med implementeringen af energieffektiviseringsdirektivet bør udnyttes. Det peges

endvidere på behovet for at forenkle planlægnings- og godkendelsesprocedurer i forbindelse

med produktionen af vedvarende energi.

5. Teknologisk innovation og bæredygtighed

Behovet for forskning og udvikling på området understreges, og det anføres endvidere, at der

er behov for at gøre de eksisterende instrumenter mere effektive samt, at SET planen bør ud-

vikles med henblik på at udvikle og modne nye og fremspirende teknologier.

Side 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover understreges det, at det forventede øgede forbrug af biomasse i de kommende år

øger behovet for at overveje problemstillingerne vedrørende bæredygtigheden af anvendelsen

af særligt følsomme biomasseressourcer.

6. Opfølgning

Kommissionen inviteres til at forberede en række analyser som grundlag for diskussionen af

et post 2020 perspektiv for vedvarende energi, herunder forskellige muligheder for de politi-

ske rammer, der kan understøtter udviklingen af vedvarende energi og mindske eventuelle

mangler vedrørende markedets funktion og den nødvendige infrastruktur.

På den baggrund inviterer Rådet Kommissionen til på et passende tidspunkt at præsentere et

forslag til en politisk ramme på VE-området i EU efter 2020. Et sådan forslag skal udfærdiges

med henblik på, at rammen bidrager til EU’s langsigtede målsætninger om energi- og ressour-

ceeffektivitet og en bæredygtig, kulstoffattig økonomi.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der er tale om en meddelelse fra Kommissionen. Europa-parlamentet har ikke udtalt sig om

sagen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådskonklusionerne er Rådets reaktion på Kommissionens meddelelse om vedvarende energi,

der primært er et oplæg til igangsættelse af en debat om de politiske rammer for udbygningen

af vedvarende energi efter 2020. Rådskonklusionerne har derfor i sig selv ingen konsekven-

ser. En evt. senere udmøntning af mål og konklusioner som opfølgning på meddelelsen kan

have signifikante statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Rådskonklusionerne har ikke været i høring, men Kommissionens meddelelse har været i hø-

ring hos en bred kreds.

I den forbindelse blev modtaget høringssvar fra 10 eksterne høringsparter: Dansk Byggeri,

Dansk Fjernvarme, Dansk Energi, Verdensnaturfonden (WWF), Vindmølleindustrien, Green-

peace, Bygherreforeningen, Det Økologiske Råd, Dansk Skovforening og DONG Energy

A/S.

I de afgivne høringssvar er der overvejende generel opbakning til indholdet af Kommissio-

nens meddelelse. Mange høringsparter finder dog samtidig, at meddelelsen burde være mere

Side 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

konkret i forhold til at komme med forslag til de politiske rammer for udbredelsen af vedva-

rende energi efter 2020.

Dansk Fjernvarme finder, at Kommissionen fokuserer for ensidigt på elektricitet produceret

ved hjælp af vedvarende energi. Dansk Fjernvarme betoner, at varme til opvarmning og pro-

ces udgør en meget betydelig del af det samlede danske og europæiske energiforbrug. Dansk

Fjernvarme finder derfor, at udbredelsen af vedvarende energi i disse sektorer burde have før-

steprioritet i meddelelsen. Det anføres endvidere, at det vil være dyrt og risikabelt udelukken-

de at fokusere på vedvarende energi til elektricitet.

Herudover betones nødvendigheden af en forsat indsats inden for forskning og udvikling på

energiområdet af Vindmølleindustrien og Dansk Byggeri. Vindmølleindustrien gør samtidig

opmærksom på, at der er et stort behov for at fjerne handelsbarrierer inden for vedvarende

energi mellem EU og tredjelande.

Herudover fremhæver Dansk Byggeri, at det er centralt, at Kommissionen i meddelelsen på-

peger, at en kombination af intelligent måling og mikroproduktion af energi er et afgørende

element i fremtidens intelligente elsystem.

Målsætninger for klima- og energipolitikken efter 2020

Dansk Byggeri, WWF, DONG Energy A/S, Greenpeace og Dansk Energi betoner, at det er

vigtigt, at arbejdet med at formulere målsætninger for klima- og energipolitikken i perioden

efter 2020 igangsættes. Dansk Energi, Vindmølleindustrien, DONG Energy A/S, WWF og

Greenpeace anfører herudover, at en målsætning vedrørende udledningen af CO

i sig selv ik-

ke vil være tilstrækkelig for at opnå de ønskede resultater, men at der i lighed med perioden

frem til 2020 også bør være et mål for vedvarende energi. DONG Energy A/S og Greenpeace

påpeger samtidig, at meddelelsen i langt højere grad burde lægge op til igangsættelsen af en

proces vedrørende formuleringen af et sådan mål.

WWF mener endvidere, at regeringen bør arbejde for at få indført mere skærpede målsætnin-

ger vedrørende CO

-udledning, vedvarende energi og energieffektivisering end de, der gælder

i dag. Bygherreforeningen betoner i den forbindelse, at udbygningen af produktionen af ved-

varende energi i langt højere grad bør tænkes sammen med mulighederne for energieffektivi-

sering af bygningsmassen.

Vindmølleforeningen opfordrer regeringen til at indtage en ledende rolle i det europæiske

samarbejde med henblik på at sikre et stærkt og bindende europæisk mål for vedvarende

energi i 2030.

Støtte til vedvarende energi

Dansk Byggeri finder, at det vil skabe investorusikkerhed at harmonisere støttesystemerne

vedrørende vedvarende energi på nuværende tidspunkt, men at bedre retningslinjer for ud-

formningen af disse, som foreslået af Kommissionen, vil være nyttige.

Dansk Energi fremhæver blandt andet behovet for, at støttesystemerne sikrer en markedsdre-

vet udvikling af teknologierne samt, at støttesystemerne designes således, at VE-teknologier

på forskellige udviklingstrin kan støttes med forskellige støtteniveauer og støtteinstrumenter.

Side 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Energi peger samtidig på behovet for at få defineret fælles europæiske rammebetingel-

ser for vedvarende energi.

Vindmølleindustrien og DONG Energy A/S giver udtryk for, at der i EU er behov for udvik-

ling af støtten mod større markedskonformitet og højere indbyrdes konvergens mellem lande-

nes støttesystemer. WWF deler vurderingen af, at en større konvergens mellem de nationale

tilgange vil være en fordel, men giver udtryk for, at det er risikabelt at harmonisere de euro-

pæiske støttesystemer på kort sigt, før markederne og teknologierne er parate til dette.

Dansk Fjernvarme giver udtryk for, at nationale og regionale behov vedrørende udbygningen

af vedvarende energi ikke vil kunne tilgodeses i et fuldt harmoniseret europæisk støttesystem.

Det europæiske energimarked

Dansk Energi og DONG Energy A/S påpeger, at et velfungerende elmarked er en forudsæt-

ning for en vellykket integration af vedvarende energi i det europæiske energisystem. Subsi-

dier med videre bør derfor ifølge Dansk Energi ikke hæmme funktionaliteten af markedet,

herunder modvirke effekten af markedssignaler. Endvidere fremhæver Dansk Energi og

DONG Energy A/S behovet for bedre infrastruktur til udveksling af el over landegrænser for

at understøtte udviklingen af markedet.

Brugen af bioenergi

DONG Energy A/S, WWF, Det Økologisk Råd og Dansk Skovforening peger alle på, at den

forøgede anvendelse af biomasse til energi frem til 2020 og perioden derefter skaber behov

for snarlig indførsel af kriterier for bæredygtig udnyttelse af biomasse til energi. Dansk Skov-

forening betoner dog samtidig behovet for, at der indføres kriterier, der gælder for al biomasse

uanset, hvilken slutanvendelse biomassen har. Skovforeningen fremhæver endvidere, at der er

gode muligheder for at øge produktionen af europæisk biomasse på bæredygtig vis.

Sagen blev behandlet på klima-, energi- og bygningspolitisk specialudvalg den 2. november,

2012, hvor der fremkom følgende bemærkninger:

Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Det Økologiske Råd, NOAH, WWF betone-

de alle vigtigheden af bæredygtighedskriterier for fast biomasse. WWF, Greenpeace og DØR

udtrykte støtte til ambitiøse mål for drivhusgasudledning, energibesparelser og vedvarende

energi efter 2020. Greenpeace understregede i den forbindelse, at et 2030 mål for vedvarende

energi bør være mindst 45%. WWF nævnte desuden, at målfastsættelsen for vedvarende ener-

gi er med til at drive udviklingen af sektoren og kan medvirke til at reducere omkostningerne

for VE.

Det Økologiske Råd og NOAH fremhævede, at ETS ikke virker efter hensigten.

DØR nævnte derudover, at subsidier til fossile brændsler skal udfases, og at VE udbygning

fremmer jobskabelse og positive handelsbalance-effekt.

Dansk Skovforening nævnte, at det er muligt, at øge mængden af europæisk biomasse under

hensyntagen til bæredygtighed.

Side 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrug og Fødevarer støtter, at der på EU-plan tages hul på 2030 drøftelsen, og at det er

vigtigt, at omkostningerne ved VE-teknologier bringes ned, og at have øje for virksomheder-

nes konkurrenceevne.

Dansk Energi nævnte, at regeringen bør være åben for alternative set-ups for mål typer

post2020. Med henblik på at opnå tilstrækkeligt ambitiøst niveau bør der fokuseres på at

stramme øvrige virkemidler ud over drøftelsen om ny målfastsættelse.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Hovedparten af de øvrige medlemsstater støtter Kommissionens forslag til prioriteter på VE-

området frem mod 2020, hvilket er afspejlet i rådskonklusionerne. I forbindelse med drøftel-

sen af konklusionerne har en række medlemsstater givet udtryk for behovet for øget EU-

regulering vedrørende sikring af den miljømæssige bæredygtighed af anvendelsen af biomas-

se til energi. En anden gruppe medlemsstater mener dog ikke, at der er behov herfor og ønsker

i stedet sådanne spørgsmålet håndteret via globale løsninger.

For så vidt angår rammerne for EU’s politik på VE-området efter 2020 har langt størstedelen

af medlemsstaterne givet udtryk for, at der ikke er umiddelbart behov for, at Kommissionen

fremlægger et sådan forslag til en post 2020 ramme. Der har derfor ikke været substansdis-

kussion af det eventuelle indhold af en sådan ramme. I modsætning hertil

har Danmark

givet

udtryk for behovet for at fastsætte en sådan ramme henblik på blandt andet at sikre den for-

nødne investeringssikkerhed for investorer på området.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil arbejde for en ambitiøs grøn vækstdagsorden i Europa, der kan bidrage til at

skabe ny vækst og beskæftigelse i Europa og til bæredygtig og effektiv brug af ressourcer. I

lyset af den økonomiske situation skal dette ske på en måde, der understøtter den økonomiske

genopretning og understøtter konsolidering af de offentlige finanser.

Regeringen lægger vægt på, at EU øger anvendelsen af vedvarende energi i perioden efter

2020 blandt andet med henblik på, at EU lever op til målet om at reducere udledningerne af

drivhusgasser med 80 til 95 pct. i 2050 og øger sin fremtidige forsyningssikkerhed. Øget an-

vendelse af vedvarende energi kan bidrage til at begrænse EUs behov for import af fossile

brændsler. Regeringen hilser det derfor velkomment, at Kommissionen med meddelelsen

igangsætter en debat blandt medlemsstaterne om perspektiverne for EU’s politik for vedva-

rende energi i perioden efter 2020.

Regeringen støtter, at EU’s kvotemarked styrkes. Handlen med emissionsrettigheder er et cen-

tralt instrument for at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Såfremt der vælges omkost-

ningseffektive løsninger, kan målsætninger for vedvarende energi og energieffektivitet i tillæg

til et mål for drivhusgasreduktioner bidrage til at sikre tilstrækkelige investeringer i vedvaren-

de energi og energieffektivisering. Investeringer der samtidig er centrale for EU’s fortsatte

forsyningssikkerhed.

Den mest hensigtsmæssige fremtidige politiske handlemulighed efter 2020 vil derfor være at

videreføre den nuværende ordning med bindende mål for vedvarende energi, drivhusgasre-

duktion og energieffektivitet og øget koordination af nationale støttesystemer.

Side 20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen vil arbejde for, at der i EU fastlægges bindende mål for drivhusgasudledning,

energibesparelser og vedvarende energi efter 2020. Med hensyn til karakteren af de bindende

mål vil regeringen arbejde for juridisk forpligtende og byrdefordelte målsætninger for vedva-

rende energi og drivhusgasreduktion. Fsva. mål for energieffektivitet vil regeringen på et se-

nere tidspunkt fastlægge den konkrete udformning af de bindende mål.

Fastsættelsen af konkrete mål skal ske på en måde, der understøtter den økonomiske genop-

retning og understøtter konsolidering af de offentlige finanser, er omkostningseffektiv og ta-

ger hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne. Der skal sikres sammenhæng mellem mål,

midler og finansiering, hvorfor det vil være nødvendigt med grundige økonomiske analyser.

Regeringen støtter Kommissionens bestræbelser på at vejlede om bedste praksis vedrørende støt-

tesystemer til vedvarende energi samt støtter det øgede fokus på at udbrede samarbejdsmekanis-

merne vedrørende vedvarende energi mellem medlemsstaterne.

Regeringen hilser generelt set initiativer, der understøtter en samfundsøkonomisk hensigts-

mæssig udvikling af smart grids velkommen, idet det understreges, at udviklingen af smart

grids primært bør være drevet af markedet. Smart grids kan mindske omkostningerne til om-

stillingen henimod øget elektrificering og højere andele fluktuerende energi i elsystemet, dels

ved at balancere produktion og forbrug, dels ved at mindske behovet for netudbygninger. Ud

over at fokusere på mikrogeneration er det dog nødvendigt også at have fokus på integration

af eksempelvis vindfarme i elnettet og på små og store forbrugsenheder som eksempelvis

varmepumper, elbiler og industri/service og erhverv. I det omfang udviklingen fremmes med

konkrete initiativer på europæisk niveau, bør det fremgå klart, hvorledes disse bidrager til eu-

ropæisk merværdi.

Regeringen ønsker, at EU tiltag fremmer øget anvendelse af vedvarende energi både til op-

varmningsformål og procesformål i industrien under hensyn til omkostningseffektivitet, øko-

nomisk gennemførlighed og tilstrækkelig konkurrence. I forhold til vedvarende energi i fjern-

varmesektoren hilser regeringen de nye rammer på EU-niveau i energieffektivitetsdirektivet

velkommen med krav om, at der skal planlægges for højeffektiv kraftvarmeproduktion samt

effektive fjernvarmesystemer med høj andel af vedvarende energi og kraftvarme. Regeringen

lægger vægt på, at omstillingen til vedvarende energi i fjernvarmesektoren er baseret på sam-

fundsøkonomiske kriterier. Hvis der er tale om omstilling til anvendelse af biomasse, bør det

sikres, at den anvendte biomasse er bæredygtig.

Regeringen støtter derfor også

Kommissionens igangværende arbejde med henblik på hurtigst

muligt at stille forslag om bæredygtighedskriterier for fast biomasse i regi af VE-direktivet.

Regeringen har under forhandlingerne af rådskonklusionerne baseret sig på disse synspunkter

og kan på det grundlag støtte formandskabets tekst.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Folketingets Europaudvalg

har modtaget grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om vedvarende energi den

10. juli 2012.

Side 21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Kommissionens meddelelse om det indre energimarked

Endelig meddelelse fra Kommissionen endnu ikke modtaget

Nyt notat

1. Resumé

Den 3. liberaliseringspakke for el og gas blev vedtaget i 2009 med frist for gennemførelse i de

nationale lovgivninger i marts 2011, men der er væsentlige forsinkelser i mange medlemslan-

de. For at sætte mere gang i processen vedtog Det Europæiske Råd i februar 2011, at Det In-

dre Marked for energi skulle være gennemført i 2014. Formålet med meddelelsen er at lægge

op til en drøftelse, der skal sikre en succesrig gennemførelse af det indre marked for energi. I

meddelelsen gennemgås de fremskridt, der er gjort, og det påvises hvad der udestår for at der

kan opnås et reelt velfungerende indre marked for el og gas. Meddelelsen slutter med en

handlingsplan, der rummer 20 konkrete initiativer, som Kommissionen enten har påbegyndt

eller agter at påbegynde i den kommende tid og afslutte inden for de følgende to år. Initiati-

verne sigter på at sikre gennemførelsen af direktiverne, øge forbrugernes kompetencer og ak-

tive deltagelse, modernisere EU’s energisystemer og sikre et passende niveau for medlemssta-

ternes interventioner i energisektoren.

Meddelelsen er ikke blevet fremlagt endnu. Det følgende er baseret på et forventet indhold.

Formandskabet lægger op til en politisk drøftelse af meddelelsen på rådsmødet den 3. decem-

ber 2012.

2. Baggrund

Den 3. liberaliseringspakke for el og gas blev vedtaget i 2009 med frist for gennemførelse i de

nationale lovgivninger i marts 2011. En række medlemslande har fortsat ikke foretaget den

nationale gennemførelse af pakken, og desuden udestår en række konkrete foranstaltninger,

herunder for eksempel fastlæggelse af bindende fælles tekniske retningslinjer og såkaldte

grid-codes for netadgang. For at sætte mere gang i processen vedtog Det Europæiske Råd i

februar 2011, at Det Indre Marked for energi skulle være gennemført i 2014.

Meddelelsen er ikke fremlagt endnu. Det følgende er baseret på en forventning om indholdet i

den kommende meddelelse. Med meddelelsen vurderer Kommissionen de fremskridt, der er

gjort, samt peger på det, der udestår og fremlægger en handlingsplan.

3. Formål og indhold

Formålet med meddelelsen om det indre marked for energi er at lægge op til en drøftelse, der

skal sikre en succesrig gennemførelse af det indre marked for energi. Meddelelsen understre-

ger, at der på trods af de fremskridt, der er gjort, er brug for væsentlige ændringer i energi-

markedernes funktionsmåde. Ellers vil EU opleve et mindre pålideligt og mere kostbart ener-

gisystem, en faldende konkurrencedygtighed, lavere velstand og begrænsede fremskridt hen

Side 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

imod en dekarbonisering. EU er bagud i forhold til målet om fuld gennemførelse i 2014. Ikke

alene har en del medlemslande endnu ikke gennemført el- og gasdirektiverne, mange med-

lemslande fører efter Kommissionens opfattelse en indadskuende og nationalt orienteret poli-

tik, der forhindrer det indre energimarked i at fungere efter hensigten.

For så vidt angår de fremskridt, der er gjort, fremhæver Kommissionen bl.a. følgende:



Såvel industrielle som private forbrugere kan i de fleste medlemslande vælge mellem flere

elleverandører, hvilket har ført til omfattende skift af leverandør i lande som Sverige, UK,

Irland og Tjekkiet

Elpriserne er steget mindre end priserne på primærenergi i de seneste år takket være øget

grænsehandel og markedsintegration

Likviditeten og transparensen er gradvist øget som resultat af at markedskobling mellem

medlemsstaterne har spredt sig fra det nordvestlige EU til andre regioner. Handelen med

gas mellem selskaberne er øget væsentligt i takt med en tidobling af antallet af gashan-

delsplatforme (”gas hubs”). Der er øget gas-til-gas konkurrence, bl.a. takket være øget

handel med skibstransporteret flydende naturgas (LNG) som følge af ikke mindst skifer-

gas-”revolutionen” i USA.

Forsyningssikkerheden er øget, hvilket illustreres af hændelser i februar 2012, hvor en ex-

ceptionel kold periode faldt sammen med en reduceret gasimport fra Rusland. Effektive

prissignaler fra gas-hubs og kraftbørser i EU sikrede, at gas blev dirigeret derhen, hvor der

var brug for den, og at al ledig kraftværkskapacitet blev udnyttet, således at forsyningerne

til forbrugerne forblev intakte.

EU og medlemsstaterne har erkendt behovet for at koordinere de eksterne energirelationer

bedre, således at EU taler med større vægt i energirelaterede handelsrelationer. Desuden er

det lykkedes for EU at få nabolande til at anvende EU’s indre markedsregler på energiom-

rådet, navnlig med undertegnelsen af traktaten for Energifællesskabet i 2005.



Når det gælder mulighederne for forbedringer peger Kommissionen på behovet for:



Større muligheder for forbrugerne for at kontrollere deres omkostninger til energi.

Større energieffektivitet ved hjælp af smarte teknologier – her vil det netop vedtagne

energieffektivitetsdirektiv sammen med lovgivning, der fremmer vedvarende energi og

mikrogeneration, dynamiske elpriser og brugen af smarte net og smarte elmålere hjælpe

markedet til at udvikle sig i den rigtige retning.

Større konkurrence gennem bedre adgang til transmissionsnettene. I 11 medlemsstater har

fuld implementering af ejermæssig adskillelse sikret effektiv netadgang, hvilket har re-

struktureret elsektoren fundamentalt. Men i en række lande halter udviklingen stadigvæk

meget.

Mere effektiv anvendelse og udvikling af nettene. Kommissionen forventer, at kommende

fælleseuropæiske bindende retningslinjer og ”grid-codes” vil føre til øget neteffektivitet.

Fra 2013 vil forsyningsselskaber og forbrugere få lettere adgang til infrastrukturen og pro-

fitere af lavere transaktionsomkostninger for grænseoverskridende handel.

Side 23



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at indfri målsætningen om en gennemførelse af det indre energimarked i 2014 er det nød-

vendigt at tackle en række udfordringer hurtigst muligt.

Handlingsplanen rummer 20 konkrete initiativer som Kommissionen enten har påbegyndt el-

ler agter at påbegynde i den kommende tid og afslutte inden for de følgende to år. Initiativerne

sigter på at sikre gennemførelsen af direktiverne, øge forbrugernes kompetencer og aktive del-

tagelse, modernisere EU’s energisystemer og sikre et passende niveau for medlemsstaternes

interventioner i energisektoren.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der er tale om en meddelelse fra Kommissionen. Europa-parlamentet har ikke udtalt sig om

sagen.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra

Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for gældende dansk ret, da der alene er tale om en meddelelse.

7. Konsekvenser

Der redegøres ikke for konsekvenserne, idet der alene er tale om en meddelelse. I det omfang

meddelelsens initiativer udmøntes vil nogle af dem i varierende omfang medføre øgede om-

kostninger. Det gælder især initiativer vedrørende infrastrukturen. Der vil være behov for

nærmere vurdering af de statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med konkret udmøntning.

Samtidig forventes handlingsplanen at indebære en bedre funktionalitet af det indre marked

for energi med de deraf følgende positive økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Meddelelsen sendes i bred høring, når den er modtaget. Sagen blev behandlet på klima-, ener-

gi- og bygningspolitisk specialudvalg den 2. november, 2012, hvor der fremkom følgende

bemærkninger:

Det Økologiske Råd var skeptisk overfor Kommissionens hensigt, når der henvises til behovet

for væsentlige ændringer i energimarkedernes funktionsmåde samt betvivler udsagnet i udkast

til meddelelse om årsag til elprisernes relative stigning i forhold til primærenergi. DØR støtter

udvikling af dynamiske elpriser, og henviser til, at varmesiden skal inkluderes i forhold til den

dynamiske prissætning.

Dansk Energi nævnte, at det er vigtigt at fremme incitament for investeringer i energimarke-

det for finansielle investorer både ift. produktion og distribution.

Side 24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke indledt forhandlinger om meddelelsen endnu. Det kommende irske formandskab

forventes at fremlægge forslag til rådskonklusioner på grundlag af meddelelsen med henblik

på vedtagelse i Rådet til juni 2013.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen som et godt grundlag for en drøf-

telse af problemerne med den fulde gennemførelse af det indre energimarked, og hvordan

man kommer videre. Regeringen lægger vægt på, at opfølgning på meddelelsen bliver ambiti-

øs med hensyn til den fulde gennemførelse af det indre el- og gasmarked, både hvad angår

indhold og timing, således at målet om fuld gennemførelse i 2014, sat af Det Europæiske Råd

i februar 2011, kan blive indfriet.

Regeringen lægger vægt på, at der i gennemførelsen af det indre el- og gasmarked sikres

sammenhæng mellem mål, midler og finansiering. Udmøntningen af Kommissionens konkre-

te initiativer bør ske på en måde, der understøtter den økonomiske genopretning og understøt-

ter konsolidering af de offentlige finanser, er omkostningseffektiv og tager hensyn til virk-

somhedernes konkurrenceevne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Fremskridtrapport til det Europæiske Råd

Den endelige rapport er endnu ikke modtaget fra formandskabet. Rapporten forventes at være

en gentagelse af øvelsen fra november 2011, hvor formandskabet udarbejdede en fremskridts-

rapport til DER om hvad, der er blevet gennemført på energiområdet siden Det Europæiske

Råds møde den 4. februar 2011, som omhandlede energi.

Side 26