PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 1
Offentligt

Enhed

INTOKO,

International

Økonomi

Sagsbehandler

DEPHKB

Koordineret med

Samlenotat vedr Rådsmødet (ECOFIN) den 4

december 2012 (1)

1. Forslag til forordninger vedr. styrket eurosamarbejde (”two-pack”)

- Generel indstilling

KOM(2011) 819, 821, 385, 386

Side 3

Sagsnr.

2012-02725

Doknr.

31017

Dato

27-11-2012

(Udgået) 2. Revision af direktivet om markeder for finansielle instrumenter

(MiFID/MiFIR)

- Generel indstilling

KOM(2011) 656 og KOM(2011) 652

3. Reviderede regler om kapitalkrav (CRR/CRD IV)

- Generel indstilling

KOM(2011) 452 og KOM(2011) 453

4. Fælles tilsynsmekanisme på bankområdet

- Generel indstilling

KOM (2012) 511

(Udgået) 5. Energibeskatning

- Status

KOM (2011) 169

6. Hurtig reaktionsmekanisme til bekæmpelse af momssvig

- Orienterende debat

KOM(2012) 428

7. Afgift på finansielle transaktioner (FTT)

- Status for drøftelserne

KOM(2012) 631

8. Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

- Udkast til Rådets konklusioner og rapport til Rådet

KOM-dokument foreligger ikke

9. Europæisk semester: Proceduren for makroøkonomiske ubalancer

- scoreboard-rapport

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

10. Europæisk semester: Kommissionens Vækstundersøgelse 2013

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 8

Side 14

Side 17

Side 23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Spørgsmål vedrørende Den Økonomiske og Monetære Union

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

12. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

KOM-dokument foreligger ikke

13. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2011

- Forelæggelse

KOM-dokument foreligger ikke

Side 25

Side 28

Side 34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 1: Forslag til forordninger vedr. styrket eurosamarbejde (”two-

pack”)

KOM(2011) 819, 821, 385, 386

Resumé

Kommissionen fremsatte d. 23. november 2011 forslag til to forordninger (den

såkaldte ”two-pack”) om styrket budgetdisciplin for eurolandene: dels et forslag til

forordning vedr. budgetplaner og dels et forslag til forordning vedr. styrket overvågning

af eurolande, der har alvorlige finansielle vanskeligheder. Der blev opnået politisk

enighed om det danske EU-formandskabs kompromisforslag på Rådsmødet d. 21.

februar i år. Europa-Parlamentet (EP) opnåede dog først et politisk

forhandlingsmandat på plenarforsamlingen d. 13. juni, hvorfor trialogforhandlinger

først er indledt d. 11. juli under cypriotisk formandskab. Stats- og regeringscheferne

opfordrede ved seneste møde i Det Europæiske Råd til enighed om en endelig aftale

inden årets udgang. På ECOFIN d. 13. november opnåede det cypriotiske

formandskab et revideret forhandlingsmandat. På det kommende ECOFIN ventes

Rådet at søge at opnå politisk enighed om et kompromisforslag, hvis formandskabet,

Europa Parlamentet og Kommissionen kan opnå enighed om et sådant forslag i

trialogforhandlingerne inden rådsmødet.

Baggrund

På eurotopmødet d. 26. oktober 2011 blev der truffet en række principbeslutninger

vedr. en styrkelse af eurosamarbejdet, herunder konkrete forpligtelser vedr. yderligere

styrkelse af budgetdisciplinen blandt eurolandene. Dele af disse forpligtelser er

foreslået udmøntet i EU-lovgivning i Kommissionens to forslag til forordninger af d. 23.

november 2011, som skal vedtages ved fælles beslutningsprocedure af Rådet og

Europa Parlamentet. Det drejer sig dels om et forslag til forordning vedr.

budgetopfølgning og overvågning af lande i EDP-proceduren og dels om et forslag til

forordning vedr. styrket overvågning af eurolande, der oplever finansielle

vanskeligheder eller har et låneprogram.

På baggrund af forhandlinger i Rådsarbejdsgruppen ledet af det danske formandskab,

blev der allerede på Rådsmødet 21. februar i år opnået politisk enighed om

formandskabets kompromisforslag. Dermed var vejen banet for at indlede

forhandlinger med Europa Parlamentet og Kommissionen.

Europa Parlamentets ordførere på de to forordninger opnåede dog først et

forhandlingsmandat til trialogforhandlinger med Rådet på plenarforsamlingen d. 13.

juni i år. Trialogforhandlinger er indledt den 11. juli under det cypriotiske formandskab.

På ECOFIN d. 13. november opnåede det cypriotiske formandskab et revideret

forhandlingsmandat for trialogforhandlinger med Europa Parlamentet. Der er dog

fortsat enkelte udeståender, som ventes løst inden næste ECOFIN d. 4. december,

hvor det er ambitionen, at Rådet skal godkende den endelige aftale, der forventes

indgået i trialogen.

Indhold

På eurotopmødet d. 26. oktober 2011 var der enighed mellem eurolandene om en

styrkelse af eurosamarbejdet. Eurolandene var således enige om hver især at forpligte

sig til bl.a. 1) at indføre budgetbalanceregler i national lovgivning senest ved

udgangen af 2012, 2) at basere nationale finanslove på uafhængige prognoser, 3) at

konsultere hinanden før vedtagelsen af større økonomisk-politiske tiltag og reformer,

4) at efterleve anbefalingerne fra den relevante kommissær vedr. implementeringen af

Stabilitets- og Vækstpagten. Kommissionen og eurogruppen skulle derudover have

mulighed for (inden vedtagelsen) at undersøge og udtale sig om den nationale

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

finanslov for eurolande i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. For lande

med et låneprogram skulle der være mulighed for at øge overvågningen, hvis

programimplementeringen var i fare. Dele af disse forpligtelser er omsat til EU-

lovgivning i kraft af two-packen.

De to forordninger har flg. hovedindhold i den form, som Rådet opnåede enighed om

den 21. februar 2012 på basis af Kommissionens oprindelige forslag:

Forslag til forordning vedr. budgetplaner m.v.

Formålet med Kommissionens forslag om overvågning og vurdering af eurolandenes

finanslovsforslag er at styrke budgetdisciplinen i euroområdet og dermed sikre

eurolandenes overholdelse af de fælles finanspolitiske regler i Stabilitets- og

Vækstpagten, herunder særligt landenes korrektion af uforholdsmæssigt store

underskud.

For at styrke eurolandenes finanslovsproces og effekten af det europæiske semester

lægger forslaget op til en fælles tidslinje for finanslovsprocessen med konkrete

skæringsdatoer for eurolandenes udmelding af mellemfristede budgetmål,

fremlæggelse af finanslovsforslag og endelig vedtagelse af finansloven.

For at styrke opfølgningen på landenes mellemfristede budgetmål lægger de generelle

bemærkninger til forslaget op til, at eurolandene skal indføre bindende nationale

finanspolitiske regler, der implementerer landenes mellemfristede budgetmål.

Reglerne skal dække hele den offentlige sektor og skal helst være grundlovsfæstede.

For at styrke eurolandenes overholdelse af de fælles finanspolitiske regler lægger

forslaget op til, at der skal gennemføres overvågning og vurdering af en budgetplan

for det kommende år fra det enkelte euroland, som den 15. oktober hvert år skal

præsenteres for Kommissionen og eurogruppen. Budgetplanen skal som minimum

indeholde landenes mål for den offentlige saldo samt større poster for udgifter og

indtægter, fremskrivninger af udgifter og indtægter uden nye tiltag samt en

specificering af de tiltag, der skal sikre overholdelse af budgetmålene. Ved særlig

utilstrækkelig overholdelse af Stabilitets- og Vækstpagten skal Kommissionen inden

for to uger kunne anmode det pågældende land om en revideret budgetplan.

Kommissionen kan ud fra en helhedsvurdering udtale sig om det pågældende lands

budgetplan, hvorudfra eurogruppen kan drøfte det pågældende lands budgetmæssige

situation. Kommissionen har ikke formelle beføjelser til at tage yderligere skridt over

for det pågældende land.

Eurolandene skal rettidigt informere Kommissionen og eurogruppen om eventuelle

planer om at udstede yderligere national gæld. Dette skal ske inden for en fælles

ramme, som skal fastsættes af Kommissionen og medlemslandene.

For at styrke eurolandenes korrektion af uforholdsmæssigt store underskud lægger

forslaget op til øget budgetovervågning af lande i proceduren for uforholdsmæssigt

store underskud (EDP). Eurolande skal efter en rådsbeslutning om et

uforholdsmæssigt stort underskud og en henstilling om at korrigere underskuddet

rapportere til Kommissionen og ECOFIN angående opfølgningen på henstillingen,

effekten af nye diskretionære tiltag, budgetmålene samt information angående tiltag til

at opfylde målene, hvilket skal gøres senest 6 måneder efter vedtagelse af

henstillingen og hver 6. måned derefter. Hvis det pågældende land har modtaget et

pålæg (en skærpet henstilling) skal landets budgetopfølgningsrapport indeholde

information om tiltag, der sikrer overholdelse af det konkrete pålæg. Lande i EDP-

proceduren kan blive pålagt en ekstern revision af kvaliteten af landets statistik over

offentlige finanser. Ligeledes kan lande blive pålagt at fremlægge yderligere

information angående overvågningen af landets korrektion af et uforholdsmæssigt

stort underskud. Kommissionen skal i sin vurdering af, hvorvidt et land har gennemført

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

effektive tiltag ifm. EDP-proceduren, tage højde for landets budgetopfølgningsrapport.

Hvis der er risiko for manglende efterlevelse af en henstilling, vil Kommissionen kunne

give landet en henstilling om at gennemføre yderligere budgettiltag samt en frist for

implementeringen af disse. Det pågældende land skal rapportere om efterlevelsen af

henstillingen, hvilket skal vurderes af Kommissionen.

Man er nået langt med forhandlinger om forslaget vedr. budgetplaner i trialogen. Det

centrale udestående vedrører formuleringer i forordningens indledende betragtninger

om en tidsplan for øget finanspolitisk koordination, introduktion af

stabilitetsobligationer mv., som der arbejdes på et kompromis om.

Forslag til forordning vedr. styrket overvågning af eurolande i låneprogrammer mv.

For at beskytte euroområdet som helhed mod negative virkninger af, at enkelte

eurolande oplever alvorlige finansieringsvanskeligheder eller finansiel uro, og for at

sikre de pågældende eurolandes tilbagevenden til normale finansieringsvilkår, lægger

forslaget op til, at der gives mulighed for at styrke den økonomiske og finanspolitiske

overvågning af eurolande, der oplever sådanne alvorlige vanskeligheder. Den

styrkede overvågning vil blandt andet gælde eurolande, der modtager ekstern

lånebistand gennem f.eks. eurolandenes lånefaciliteter EFSF/ESM og IMF. Lande,

som generelt er i finansieringsvanskeligheder, vil også kunne komme under skærpet

overvågning, inden det resulterer i et egentligt låneprogram. Ifølge forslaget vil det

være op til Kommissionen efter høring af det berørte euroland at beslutte at

iværksætte en styrket overvågning af et land i vanskeligheder. Beslutningen skal

genovervejes hver 6. måned.

En styrket overvågning vil ifølge forslaget indebære, at det pågældende euroland

regelmæssigt skal fremsende detaljerede redegørelser til Kommissionen og den

økonomiske og finansielle komite (EFC) vedr. efterlevelse af de finanspolitiske og

økonomiske mål, som er nødvendige for at bringe landet ud af vanskelighederne.,

ligesom landet på opfordring skal gennemføre stresstest af sine banker.

Kommissionen og ECB skal kvartalsvist vurdere implementeringen, og afrapportere

herom til EFC.

Hvis Kommissionens vurdering peger på, at der er behov for yderligere tiltag og det

pågældende lands finansielle situation vurderes at have betydelige negative virkninger

på euroområdets finansielle stabilitet, kan Rådet med kvalificeret flertal på baggrund

af et forslag fra Kommissionen, rette en henstilling til det pågældende land om at tage

de nødvendige forholdsregler eller forberede et makroøkonomisk tilpasningsprogram.

Henstillingen og det forberedende arbejde vedr. det makroøkonomiske

tilpasningsprogram skal betragtes som fortrolige.

For lande, der modtager ekstern lånebistand som led i et låneprogram knyttes den

skærpede overvågning til, at der skal aftales et makroøkonomisk tilpasningsprogram,

som vedtages (og om nødvendigt løbende opdateres) af Rådet med kvalificeret flertal.

Tilpasningsprogrammet skal sikre genopretning af en sund og holdbar finanspolitisk

og finansiel situation og adgangen til at finansiere sig selv på de finansielle markeder.

Tilpasningsprogrammet skal tage udgangspunkt i de seneste henstillinger og

anbefalinger rettet til den pågældende medlemsstat, og foreslås i programperioden at

skulle træde i stedet for det pågældende eurolands årlige stabilitetsprogram samt

indberetningskrav og øvrige forpligtelser som led i en evt. procedure for

uforholdsmæssigt store underskud. Tilpasningsprogrammet foreslås desuden at træde

i stedet for evt. procedurer for makroøkonomiske ubalancer samt gøre det ud for den

årlige overvågning under det europæiske semester for koordinering af den

økonomiske politik.

Det er vurderingen, at man er tæt på at opnå enighed om et kompromisforslag om

forordningen vedr. lande i finansielle vanskeligheder i trialogen. Europa Parlamentet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

havde oprindelig fremsat et ændringsforslag om, at et land i finansielle vanskeligheder

skulle kunne gå i betalingsstandsning. Dette forslag er foreslået erstattet af en mere

generel formulering om, at Kommissionen bør stille forslag om en mekanisme til

beskyttelse af lande i finansielle vanskeligheder.

Hjemmelsgrundlag

De to forordningsforslag er hjemlet i artikel 136 i Traktaten om den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF), i sammenhæng med TEUF artikel 121, stk. 6. Artikel

136 indebærer, at eurolandene kan vedtage foranstaltninger bl.a. med henblik på at

styrke samordningen og overvågningen af eurolandenes budgetdisciplin.

Forordningsforslagene skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, jf.

TEUF artikel 294, hvorefter forslaget vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet

(kvalificeret flertal), dog således at kun lande med euroen som valuta har stemmeret i

Rådet.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

EP har udpeget Jean-Paul Gauzès (de konservative (EPP), FR) som ordfører på

forordning vedr. overvågning af eurolande i finansielle vanskeligheder, og Elisa

Ferreira (Socialdemokraterne/Socialisterne (S&D) som ordfører på forordning vedr.

budgetplaner. De to ordførere har udarbejdet de rapporter, bestående af

ændringsforslag, som er udgangspunkt for trialogforhandlinger med Rådet og

Kommissionen, og dermed udgør EP’s officielle holdning. Med flertal ved

afstemningen i Plenarforsamlingen d. 13. juni, opnåede ordførerne et

forhandlingsmandat.

Gauzès’s rapport foreslår blandt andet mulighed for placering af et land under retlig

beskyttelse ved alvorlige finansielle vanskeligheder (dvs. ved risiko for at staten går

fallit). Gauzès støtter dertil Kommissionens forslag om, at et land i finansielle

vanskeligheder skal kunne anbefales af Rådet at søge et låneprogram, hvilket er i

modsætning til Rådets generelle indstilling, hvor teksten er ændret til at et land i

finansielle vanskeligheder skal kunne anbefales at udarbejde et makroøkonomisk

tilpasningsprogram.

Ferreiras rapport foreslår, at two-packen skal indeholde bestemmelser om øget fokus

på vækst i Kommissionens vurdering af landenes budgetplaner. Rapporten foreslår

endvidere, at two-packen skal inddrage centrale elementer fra finanspagten,

bestemmelser vedr. en gældsafviklingsfond og bestemmelser om, at Kommissionen

skal fremlægge 1) en køreplan for indførelse af stabilitetsobligationer (eurobonds) og

2) et forslag til et vækstinstrument, som kan mobilisere 1 pct. af BNP i EU p.a. i en

periode på 10 år, herunder en stigning i EIB’s kapital og projektobligationer, der skal

investeres i europæisk infrastruktur såsom forskning og teknologi.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Styrket koordination og samarbejde om den økonomiske politik blandt eurolandene

vurderes generelt at have positive konsekvenser for den europæiske økonomi og

dermed indirekte for den danske økonomi.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN d. 30.

november 2011, hvor Kommissionens præsenterede sine forslag, forud for ECOFIN d.

21. februar og forud for ECOFIN d. 10. juli. Senest er sagen forelagt Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN d. 13. november.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter generelt forslag, der understøtter sunde og holdbare offentlige

finanser i euroområdet i overensstemmelse med de fælles regler.

Two-packen vurderes at yde et vigtigt bidrag til styrkelse af det økonomiske

samarbejde.

Danmark har ikke stemmeret og vil ikke være omfattet af de to forslag til retsakter,

som kun vedrører eurolandene.

Regeringen støtter, at man indgår en endelig aftale med Europa-Parlamentet, som

ligger så tæt på Rådets generelle indstilling som muligt.

Andre landes holdning

De andre EU-lande, herunder eurolandene, støtter kompromisforslaget, som godkendt

i Rådet, og ventes generelt at støtte en endelig aftale med Europa-Parlamentet, som

ligger så tæt på Rådets generelle indstilling som muligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 7: Afgift på finansielle transaktioner (FTT)

Resumé

Elleve lande har anmodet Kommissionen om forstærket samarbejde i sagen om en

afgift på finansielle transaktioner. Kommissionen har på den baggrund d. 23. oktober

2012 fremsat forslag til Rådet om bemyndigelse til, at gruppen af interesserede lande

går videre med det forstærkede samarbejde. Sagen blev drøftet på ECOFIN d. 13.

november 2012, hvor Kommissionen præsenterede bemyndigelsesforslaget og

redegjorde for, at man anser kriterierne for forstærket samarbejde for opfyldt. Sagen

ventes drøftet igen på ECOFIN d. 4. december 2012. Der ventes ikke, en afstemning

om bemyndigelsesforslaget på det kommende møde, men muligvis på ECOFIN i

januar 2013. Kommissionen vil fremsætte substansforslaget om det forstærkede

samarbejde, når bemyndigelsesforslaget er vedtaget.

Der henvises i øvrigt til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN d. 8. november 2011, d. 13. marts, d. 22. juni, d. 9. oktober og 13. november

2012.

Baggrund

Drøftelserne på EU-niveau, herunder i ECOFIN d. 22. juni og på Det Europæiske

Råds (DER’s) møde d. 28.-29. juni 2012, har vist, at der ikke kan opnås den

nødvendige (enstemmige) støtte til Kommissionens forslag til en afgift på finansielle

transaktioner (FTT) eller indførelse af en anden form for finansiel transaktionsafgift i

alle EU-lande. Forhandlingssituationen indebærer således, at de EU-lande, som

ønsker at indføre en koordineret finansiel transaktionsafgift, må afsøge andre

muligheder for etablering af et sådant samarbejde. Lissabon-traktaten åbner i den

forbindelse for, at der kan etableres et såkaldt forstærket samarbejde på områder,

som ikke er EU enekompetence (fx på skatteområdet). Et kriterium for forstærket

samarbejde er bl.a. at mindst ni lande deltager.

Tyskland, Frankrig, Belgien, Portugal, Østrig, Grækenland, Slovenien, Italien,

Spanien, Estland og Slovakiet - i alt elleve lande – har anmodet Kommissionen om

forstærket samarbejde om en finansiel transaktionsafgift. Det er muligt, at også andre

lande vil ønske at deltage i det forstærkede samarbejde. Kommissionen har på den

baggrund d. 23. oktober 2012 fremsat forslag til Rådet om bemyndigelse til, at

gruppen af interesserede lande går videre med det forstærkede samarbejde.

Sagen blev drøftet på ECOFIN d. 13. november 2012, hvor Kommissionen

præsenterede forslaget til bemyndigelse efterfulgt af en første drøftelse af forslaget

blandt landene. Kommissionen bemærkede bl.a. på ECOFIN, at den vurderer, at

kriterierne for forstærket samarbejde er opfyldt. Forslaget vil nu blive behandlet på

teknisk niveau mhp. vedtagelse hurtigst muligt. Der er den 26. november 2012

planlagt et arbejdsgruppemøde, hvor bemyndigelsesforslaget skal drøftes på teknisk

niveau.

Indhold

Proces for forstærket samarbejde

EU har kun anvendt traktatens bestemmelser om at etablere et forstærket samarbejde

i få tilfælde, senest i sagen om EU-patentet. ECOFIN har endnu ikke erfaringer med

forstærket samarbejde.

Forstærket samarbejde har hjemmel i artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Union

(TEU) og i sjette del, afsnit III (artikel 326-334), i Traktaten om den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF). Indledning af et forstærket samarbejde forudsætter at

følgende betingelser er opfyldt:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Et forstærket samarbejde skal indføres inden for rammerne af Unionens ikke-

eksklusive kompetencer (TEU artikel 20, stk. 1).

Et forstærket samarbejde skal være en sidste udvej, når de tilstræbte mål ikke

kan nås inden for en rimelig frist af Unionen som helhed (TEU artikel 20, stk.

2).

Mindst ni medlemsstater skal deltage i et forstærket samarbejde (TEU artikel

20, stk. 2).

Et forstærket samarbejde skal tage sigte på at fremme Unionens mål,

beskytte dens interesser og styrke integrationsprocessen (TEU artikel 20, stk.

1).

Et forstærket samarbejde skal overholde traktaterne og gældende EU-ret

(TEUF artikel 326).

Et forstærket samarbejde må ikke skade det indre marked eller den

økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og må ikke medføre

begrænsning af eller forskelsbehandling i samhandelen mellem

medlemsstaterne eller fordrejning af konkurrencevilkårene (TEUF artikel 326).

Et forstærket samarbejde skal respektere ikke-deltagende medlemsstaters

rettigheder, beføjelser og forpligtelser (TEUF artikel 327).

Et forstærket samarbejde skal ske på et af de områder, der er nævnt i

traktaterne (TEUF artikel 329 stk. 1).

Retsakter, der vedtages inden for rammerne af et forstærket samarbejde, er ifølge

TEU artikel 20 kun bindende for de deltagende medlemsstater. Alle øvrige

medlemsstater kan til enhver tid tilslutte sig et forstærket samarbejde.

Forstærket samarbejde kan indledes, når Rådet fastslår, at der ikke vil kunne opnås

den nødvendige grad af enighed om et forslag. De medlemsstater, som ønsker at

indføre et forstærket samarbejde, retter en anmodning til Kommissionen, hvori de

nærmere angiver anvendelsesområdet for det påtænkte forstærkede samarbejde og

de mål, der tilstræbes opfyldt hermed. Kommissionen tager efterfølgende stilling til,

om de formelle krav herfor er opfyldt, jf. ovenfor.

Hvis det vurderes, at forudsætningerne herfor er opfyldt, fremlægger Kommissionen et

forslag til bemyndigelse til at indlede forstærket samarbejde samt forslag til det

konkrete samarbejde. Bemyndigelsen til at indlede et forstærket samarbejde gives af

Rådet efter forslag fra Kommissionen og efter Europa-Parlamentets godkendelse.

Kommissionen skal over for de berørte lande begrunde, hvis der ikke fremsættes et

forslag. Såfremt bemyndigelsen gives, behandles det efterfølgende forslag fremsat af

Kommissionen af alle lande i Rådet, idet kun de lande, som deltager i det forstærkede

samarbejde, har stemmeret herom.

Forslag til bemyndigelse af forstærket samarbejde

Kommissionen har den 23. oktober 2012 fremsat forslag til Rådet om bemyndigelse til,

at gruppen af interesserede lande går videre med det forstærkede samarbejde, jf.

processen beskrevet ovenfor. Kommissionen har vurderet, at kriterierne herfor er

opfyldt. Rådets bemyndigelse vil skulle vedtages med kvalificeret flertal af alle lande i

Rådet. Forslaget vil også skulle godkendes af Europa-Parlamentet, jf. ovenfor.

Kommissionen vurderer, at det er passende og rettidigt at iværksætte et forstærket

samarbejde på området. Nogle medlemslande har ifølge Kommissionen vedtaget

yderligere tiltag vedr. beskatningen af den finansielle sektor i lyset af krisen.

Kommissionen vurderer, at et forstærket samarbejde om en finansiel transaktionsafgift

vil bidrage til at reducere en heraf afledt skattemæssig fragmentering af det indre

marked for finansielle tjenester og sikre, at de finansielle institutioner yder et rimeligt

bidrag til dækning af omkostningerne forårsaget af krisen, samt at sektoren beskattes

på lige fod med andre sektorer. Kommissionen vurderer desuden, at forslaget vil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bidrage til at reducere omfanget af den type af finansielle transaktioner, der ikke

vurderes at øge effektiviteten på finansmarkederne.

Kommissionens oprindelige FTT-forslag omfatter som udgangspunkt alle finansielle

transaktioner, herunder transaktioner med aktier, obligationer, derivater mv. Det er

endnu uklart konkret hvilken form for finansiel transaktionsafgift, som i givet fald skal

danne grundlag for det forstærkede samarbejde. Kommissionen har i sit forslag til

bemyndigelse af det forstærkede samarbejde tilkendegivet, at et forslag til indholdet af

det forstærkede samarbejde i det store hele vil blive baseret på Kommissionens

oprindelige FTT-forslag fsva. anvendelsesområde og formål. De interesserede lande

har på linje hermed i deres anmodninger til Kommissionen bemærket, at et forslag til

indholdet af det forstærkede samarbejde bør baseres på Kommissionens oprindelige

FTT-forslag. Det er imidlertid muligt, at det kommende forslag på visse punkter vil

afvige fra Kommissionens oprindelige FTT-forslag. Således har Kommissionen

tilkendegivet, at den vil undersøge, hvorvidt visse tilpasninger af det oprindelige

forslag er nødvendige i lyset af, at et mindre antal af lande deltager i det forstærkede

samarbejde sammenlignet med det oprindelige FTT-forslag, som omfattede alle EU-

lande.

ECOFIN d. 4. december og videre proces

Der arbejdes på en vedtagelse af bemyndigelsesforslaget hurtigst muligt. Sagen

ventes drøftet på det kommende ECOFIN d. 4. december 2012, men en egentlig

afstemning ventes ikke på dette møde. Europa-Parlamentets godkendelse ventes

endnu at udestå på tidspunktet for det kommende ECOFIN. Vedtagelse af

bemyndigelsesforslaget vil muligvis kunne finde sted på ECOFIN d. 22. januar 2013.

Kommissionen vil fremsætte substansforslaget om det forstærkede samarbejde, når

bemyndigelsesforslaget er vedtaget. Der ventes samtidig fremlagt en

konsekvensanalyse vedr. substansforslaget. Også substansforslaget vedr. det

forstærkede samarbejde vil skulle forhandles i Rådet, idet kun deltagende lande

stemmer herom, jf. ovenfor. Tidspunktet for, hvornår et forstærket samarbejde vil

kunne indledes, vil afhænge af disse forhandlinger.

Hjemmelsgrundlag

Forstærket samarbejde har hjemmel i artikel 20 i TEU og i sjette del, afsnit III (artikel

326-334), i TEUF. Bemyndigelsen til at indlede et forstærket samarbejde gives af

Rådet efter forslag fra Kommissionen og efter Europa-Parlamentets godkendelse.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer i forslaget til bemyndigelse af det forstærkede samarbejde, at

et sådant samarbejde indføres inden for rammerne af Unionens ikke-eksklusive

kompetencer. Kommissionen vurderer desuden, at et forstærket samarbejde

respekterer ikke-deltagende medlemsstaters rettigheder, beføjelser og forpligtelser.

Regeringens vurdering er, at forslaget til bemyndigelse af det forstærkede samarbejde

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der foreligger endnu ikke et konkret

forslag, som skal danne grundlag for det forstærkede samarbejde om en finansiel

transaktionsafgift.

Europa-Parlamentets udtalelser

Kommissionens FTT-forslag for alle EU-lande blev efter dets fremsættelse forelagt

Europa-Parlamentet i overensstemmelse med proceduren i TEUF artikel 113,

hvorefter Europa-Parlamentet skal høres. Ifølge Europa-Parlamentets betænkning fra

maj 2012 støtter Parlamentet Kommissionens FTT-forslag. Europa-Parlamentet

lægger bl.a. vægt på, at en gruppe medlemsstater kan indføre en FTT gennem et

forstærket samarbejde, jf. traktatens bestemmelser, hvis det ikke er muligt at opnå

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

enighed blandt alle EU-lande om en FTT. Bemyndigelsesforslaget vil skulle

godkendes af Parlamentet. Europa-Parlamentets udvalg for økonomiske og monetære

anliggender (ECON) har indledt behandlingen af sagen og den 26. oktober 2012 har

ordføreren på sagen i ECON, Anni Podimata (græsk medlem af gruppen af Socialister

og Demokrater, S&D), fremlagt et udkast til henstilling om forslag til Rådets afgørelse

om bemyndigelse af det forstærkede samarbejde. I Podimatas udkast forslås det, at

Europa-Parlamentet giver sin bemyndigelse til det forstærkede samarbejde om en

FTT. I udkastet forslås det desuden, at Europa-Parlamentet opfordrer til, at

substansforslaget behandles i den almindelige lovgivningsprocedure pba. af artikel

333(2) i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde. Artiklen siger, at

Rådet efter enstemmighed kan vedtage en afgørelse om, at man anvender den

almindelige lovgivningsprocedure til at vedtage retsakter i et forstærket samarbejde.

Artiklen 330 præciserer, at enstemmighed i Rådet under forstærket samarbejde kun

tæller de deltagende medlemsstaters stemmer.

Podimatas udkast til henstilling skal til afstemning i ECON og derefter på Europa-

Parlamentets plenarforsamling, hvor Parlamentets henstilling kan vedtages endeligt.

Europa-Parlamentet har indikeret, at en mulig dato for afstemningen på Parlamentets

plenarforsamling er den 11. december 2012.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget til bemyndigelse af det forstærkede samarbejde har ikke konsekvenser for

gældende dansk ret. Der foreligger endnu ikke et konkret substansforslag, som skal

danne grundlag for det forstærkede samarbejde.

Statsfinansielle konsekvenser

En beslutning om at bemyndige interesserede lande til at indlede forstærket

samarbejde har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

For Danmark skønnes en afgift på finansielle transaktioner, såfremt den indføres i

Danmark, at ville medføre et umiddelbart merprovenu. Størrelsen af provenuet er

usikkert, og vil afhænge af afgiftens konkrete form samt en række faktorer og

antagelser om bl.a. den forventede udflytning af finansiel aktivitet, overvæltning af

afgiften og de finansielle markeders reaktion m.v. En afgift på finansielle transaktioner

vil givetvist medføre øgede handelsomkostninger for forbrugerne af finansielle ydelser.

De øgede omkostninger for forbrugerne af de finansielle ydelser vil reducere

grundlaget for en række andre skatter og afgifter, herunder aktieavancebeskatningen,

pensionsafkastbeskatningen og pensionsbeskatningen mv. Afgiften vil derfor givetvist

medføre et mindre provenu fra de berørte skatter og afgifter, hvilket vil reducere det

samlede forventede provenu fra afgiften. For handel med statspapirer er der isoleret set

en sandsynlighed for, at et merprovenu til en vis grad opvejes af øgede omkostninger, i det

omfang statens finansieringsomkostninger vil stige som følge af potentielt mindre likviditet

på statspapirmarkederne som en konsekvens af afgiften.

Et forstærket samarbejde vil ikke have direkte statsfinansielle konsekvenser for ikke-

deltagende lande.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En beslutning om at bemyndige interesserede lande til at indlede et forstærket

samarbejde har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Samlet er den umiddelbare vurdering, at en afgift på finansielle transaktioner, såfremt

den indføres i Danmark, på længere sigt vil indebære et fald i økonomisk aktivitet. En

afgift på finansielle transaktioner vil derfor på længere sigt kunne have negative

samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Størrelsen heraf afhænger af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

afgiftens konkrete form samt en række usikre faktorer, herunder risikoen for udflytning

af finansiel aktivitet og dermed faldende omsætning på de finansielle markeder,

reduktion af andre skatte- og afgiftsgrundlag. Omfanget af disse risici er usikkert.

Et forstærket samarbejde kan ikke afvises at ville have en samfundsmæssig påvirkning for

ikke-deltagende lande. Omfanget heraf er usikkert og vil afhænge af en række usikre

faktorer, herunder afgiftens konkrete udformning.

Høring

Der henvises til resumé af høringssvarene om Kommissionens FTT-forslag oversendt

til Folketingets Europaudvalg sammen med grundnotat om forslaget d. 11. november

2011.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Samlenotater om Kommissionens FTT-forslag er blevet forelagt Folketingets

Europaudvalg d. 4. november forud for ECOFIN d. 8. november 2011, d. 12. marts

forud for ECOFIN d. 13. marts 2012, d. 14. juni vedr. ECOFIN d. 22. juni 2012, d. 5.

oktober vedr. ECOFIN d. 9. oktober 2012 og d. 9. november vedr. ECOFIN d. 13.

november 2012. Der henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat om Kommissionens

FTT-forslag. Særskilt grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til

bemyndigelse af det forstærkede samarbejde er under udarbejdelse.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen har ingen ideologiske vanskeligheder med en afgift på finansielle

transaktioner. Regeringens bekymringer herom er af økonomisk og praktisk karakter.

Regeringens generelle holdning til en afgift på finansielle transaktioner og

Kommissionens forslag er velkendt og uændret. De aktuelle drøftelser om et muligt

forstærket samarbejde om en sådan finansiel transaktionsafgift ændrer ikke herpå.

Regeringens holdning er derfor, at Danmark ikke på nuværende tidspunkt vil deltage i

et forstærket samarbejde om en finansiel transaktionsafgift.

Hvis der kan findes robuste løsninger på de væsentlige udfordringer, der er forbundet

med at indføre en finansiel transaktionsskat, så er regeringen åben for at overveje sin

position på ny.

Regeringen vil under alle omstændigheder følge og vurdere sagen, herunder i lyset af

de konkrete erfaringer med det forstærkede samarbejde.

Regeringen vil kunne tilslutte sig forslaget til bemyndigelse om, at interesserede lande

går videre med forstærket samarbejde om en finansiel transaktionsafgift.

Regeringen noterer sig Kommissionens vurdering om, at kriterierne for igangsættelse

af et forstærkede samarbejde er opfyldt.

Regeringen lægger vægt på, at et forstærket samarbejde udformes således, at det

ikke kompromitterer ikke-deltagende landes rettigheder eller det indre marked, samt

mindsker en mulig afledt uhensigtsmæssig påvirkning af finansielle markeder i ikke-

deltagende lande.

Andre landes holdning

Et tilstrækkeligt antal EU-lande støtter et forstærket samarbejde om en afgift på

finansielle transaktioner og har anmodet Kommissionen om etablering af et sådant

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samarbejde. De interesserede lande vurderes i et vist omfang at have forskellige

ønsker til, hvilken form for finansiel transaktionsafgift der skal indgås forstærket

samarbejde om.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 8: Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

Resumé

Adfærdskodeksgruppen for erhvervsbeskatning skal aflægge rapport om arbejdet

under det cypriotiske formandskab. Gruppen undersøger løbende, om EU-landene

overholder aftalen om dels at afvikle gældende skadelige ordninger for

erhvervsbeskatning, dels ikke at indføre nye sådanne ordninger. Gruppen har

desuden andre arbejdsopgaver om anti-misbrug, administrativ praksis og forholdet til

tredjelande. ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner, der tager

adfærdskodeksgruppens rapport til efterretning.

Baggrund

Som del af EU’s daværende skattepakke indgik EU-landene i december 1997 en

politisk aftale om, at et land ikke må have skadelige særordninger med nedsat

beskatning på selskabsområdet mhp. at tiltrække udenlandske investeringer. Alle EU-

lande har tilsluttet sig denne aftale.

Adfærdskodeksen har kriterier for, hvornår en skatteordning anses som skadelig.

Hovedprincippet er, at en ordning er skadelig, hvis den:



medfører et betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau (f.eks. 0-beskatning) i

forhold til den normale beskatning i det pågældende land, og

er isoleret fra landets egen økonomi (f.eks. hvis ordningen kun medfører fordele

for udenlandsk ejede virksomheder eller kun for transaktioner med udenlandske

virksomheder).

EU-landene må ikke indføre nye ordninger i strid med kodeksen (”standstill”), og de

skal ophæve eller ændre deres gældende skadelige ordninger, så de skadelige

elementer fjernes (”rollback”). ECOFIN etablerede i 1998 en særlig

adfærdskodeksgruppe til at overvåge, at kodeksen overholdes. Gruppen træffer

afgørelse ved ”bred enighed”. Adfærdskodeksgruppen skal også undersøge:



gennemsigtighed og informationsudveksling vedrørende transfer-pricing (dvs.

prissætning på interne transaktioner mellem koncernforbundne selskaber) mv.

administrativ praksis (herunder EU-landenes praksis, også på regionalt eller lokalt

niveau) med at lempe beskatning i et omfang, der kan anses som skadeligt

forholdet til tredjelande.

Gruppen rapporterer løbende til Rådet, hvilket igen ventes at ske på ECOFIN den 4.

december 2012.

Indhold

Stop for indførelse af nye ordninger i strid med adfærdskodeksen (Standstill)

Adfærdskodeksgruppen aflægger løbende rapport til ECOFIN om det fortsatte arbejde

med at overvåge, at EU-landene overholder pligten til ”standstill”.

Gruppen har fortsat undersøgelsen af selskabsbeskatningen i Gibraltar. Gruppen har

modtaget en redegørelse fra Gibraltar om den nye selskabsbeskatning, som

medfører, at selskabsbeskatningen som hovedregel er på 10 pct., men dog 20 pct. for

forsyningsselskaber. Ordningen medfører desuden, at indtægter i form af modtagne

renter og royalties ikke beskattes, med mindre renterne er knyttet til anden indkomst

som f.eks. renteindtægter ved salg på kredit, ligesom der ikke opkræves kildeskat af

rente- og royalty-betalinger, som selskaber i Gibraltar betaler til udenlandske

modtagere. Gruppen har vurderet, at ordningen er i strid med kodeksen. Gibraltar har

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

informeret gruppen om, at man har påbegyndt arbejdet med at bringe ordningen i

overensstemmelse med kodeksen. Gruppen vil fortsætte undersøgelsen af Gibraltars

selskabsbeskatning.

Gruppen fortsætter endvidere arbejdet med undersøgelsen af nye skatteregler i

Frankrigs og Nederlandenes oversøiske territorier.

Afvikling af ordninger i strid med adfærdskodeksen (Rollback)

De lande, som havde skatteordninger, som tidligere er vurderet i strid med kodeksen –

eller hvis tilknyttede områder havde sådanne ordninger – har bekræftet, at

ordningerne er afviklet eller afvikles i overensstemmelse med de tidligere aftaler.

Gruppen har afsluttet en udestående undersøgelse af selskabsbeskatningen på

Guernsey

og har konkluderet, at Guernsey har afviklet det skadelige element i deres

selskabsbeskatning.

Gruppens øvrige arbejde

Adfærdskodeksgruppen påbegyndte i 2. halvår 2010 behandlingen af den del af

arbejdsprogrammet, som ligger udover ”standstill” og ”rollback”, nemlig anti-misbrug,

udveksling af oplysninger i transfer pricing-sager mv., administrativ praksis og

forholdet til tredjelande.

Gruppen har fortsat arbejdet med at undersøge administrativ praksis (herunder EU-

landenes praksis, også på regionalt eller lokalt niveau) med henblik på at påse, at

landene ikke lemper beskatning på en måde, der kan anses som skadeligt.

Gruppen har besluttet retningslinjer for spontan informationsudveksling. Det vil sige, at

et land, som giver et foretagende en bindende forhåndsbesked om de skattemæssige

virkninger af en grænseoverskridende transaktion med et andet land, skal informere

det andet land herom, hvis afgørelsen kan have betydning for det andet land (spontan

informationsudveksling).

Vedr. forholdet til tredjelande har gruppen tidligere besluttet, at den især prioriterer

undersøgelsen af selskabsskattereglerne i Schweiz og Liechtenstein. Gruppen har

derfor opfordret Kommissionen til at tage kontakt til de to lande for at undersøge, i

hvilket omfang de kan tilslutte sig adfærdskodeksens principper og kriterier, hvilket

Kommissionen har gjort. Gruppen har opfordret Kommissionen til at fortsætte

møderne og forsat holde gruppen orienteret om fremskridt.

Herudover vil gruppen søge at opstille yderligere retningslinjer for, hvad der er

acceptabelt for at anse fremtidige skatteordninger som i overensstemmelse med

kodeksen. Arbejdet vil blandt andet tage udgangspunkt i tidligere afgørelser i konkrete

sager. Endvidere vil gruppen se på EU-landenes overholdelse af sådanne

retningslinjer.

ECOFIN ventes den 4. december 2012 at vedtage rådskonklusioner, der tager

adfærdskodeksgruppens rapport til efterretning og opfordrer gruppen til igen at

aflægge rapport om dens arbejde til ECOFIN inden udgangen af det irske

formandskab i første halvår af 2013.

Hjemmelsgrundlag

Der er tale om en politisk aftale mellem EU-landene, som ikke har hjemmel

nogetsteds.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke betydning for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser, men begrænsning af

skattekonkurrence som følge af afvikling af skadelige ordninger vil kunne styrke de

offentlige finanser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rapporten har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser, men begrænsning af

skadelig skattekonkurrence som følge af afvikling af ordninger vil have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om adfærdskodeksgruppens rapporter blev senest forelagt Folketingets

Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN den 22. juni 2012.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen er enig i rapportens konklusioner og kan tage rapport til efterretning.

Andre landes holdning

Alle EU-lande ventes at være enige i rapporten og at kunne tage rapporten til

efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 9: Europæisk semester: Proceduren for makroøkonomiske

ubalancer – scoreboard-rapport

Resumé

Kommissionen ventes forud for ECOFIN den 4. december 2012 at fremlægge sin

scoreboard-rapport som led i implementeringen af makroubalanceproceduren i det

europæiske semester for 2013. Kommissionens rapport er endnu ikke offentliggjort.

Rapporten vil på grundlag af en vurdering af udviklingen i et begrænset antal udvalgte

makroøkonomiske og makrofinansielle indikatorer kunne udpege lande, som vurderes

at have opbygget eller er i fare for at opbygge makroøkonomiske ubalancer.

Kommissionen vil skulle gennemføre en dybdegående analyse af disse identificerede

lande, som kan resultere i anbefalinger eller henstillinger til landene om at korrigere

ubalancerne. ECOFIN ventes på det kommende møde at drøfte rapporten som input

til Kommissionens videre analyser. Makroubalanceproceduren blev gennemført første

gang under det seneste europæiske semester. Ingen lande har aktuelt egentlige

henstillinger under makroubalanceproceduren. Belgien, Bulgarien, Danmark, Spanien,

Frankrig, Italien, Cypern, Ungarn, Slovenien, Finland, Sverige og UK, som første gang

blev udpeget til videre dybdegående analyser, har dog modtaget anbefalinger relateret

til makroubalanceproceduren ifm. med de landespecifikke anbefalinger under det

europæiske semester for 2012.

Baggrund

EU-landene vedtog i 2011 en reform af det økonomiske samarbejde i EU (den

såkaldte ”six-pack”), herunder

et nyt samarbejde om makroøkonomiske ubalancer.

Reformen trådte i kraft ultimo 2011.

EU-landene har fundet det nødvendigt at supplere de finanspolitiske regler i

Stabilitets- og Vækstpagten med et nyt samarbejde om at adressere

makroøkonomiske ubalancer som et nyt element i det økonomisk-politiske

samarbejde. Krisen har vist, at en række lande – også lande, der overholdt de

grundlæggende finanspolitiske regler om underskud på under 3 pct. af BNP mv. –

havde opbygget uholdbart store ubalancer i form af overophedede økonomier,

konkurrenceevneproblemer, vedvarende betalingsbalanceunderskud, aktivprisbobler,

høj udlånsvækst i den finansielle sektor mv. Ubalancerne blev især opbygget i år med

opsving og relativt høj vækst, som påvirkede landenes økonomier og deres offentlige

finanser positivt, men ubalancerne lagde grunden til den efterfølgende lavkonjunktur

med stigende ledighed og en kraftig forværring af de offentlige finanser, da

økonomierne vendte.

Hensigten med det nye samarbejde om en mere systematisk makroøkonomisk

overvågning er, at man tidligt i et forløb vil kunne identificere potentielt skadelige

interne og eksterne ubalancer og fokusere på forebyggelse og korrektion.

Makroubalanceproceduren blev gennemført første gang som led i det europæiske

semester for 2012, hvor Kommissionen i februar 2012 kom med sin scoreboard-

rapport. Kommissionen gennemgik alle EU-lande (med undtagelse af de fire lande,

som er omfattet af programmer for finansiel assistance, Grækenland, Irland, Portugal

og Rumænien) og udpegede Belgien, Bulgarien, Danmark, Spanien, Frankrig, Italien,

Cypern, Ungarn, Slovenien, Finland, Sverige og UK til videre dybdegående analyser.

Kommissionen vurderede, at disse lande potentielt havde væsentlige ubalancer eller

var i risiko for at udvikle sådanne ubalancer, herunder såvel interne som eksterne

ubalancer. Ubalancerne vedrørte særligt høj gældssætning, herunder offentlig og

privat gæld, svækket konkurrenceevneudvikling samt store og vedvarende

betalingsbalanceunderskud og faldende eksportmarkedsandele, høj nominel

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lønudvikling i sammenhæng med lav produktivitetsvækst mv. samt udfordringer ift.

udviklingen på aktivmarkeder, herunder særligt boligmarkedet.

Danmark var således et af de EU-lande, som Kommissionen gennemførte en

dybdegående analyse for. Som begrundelse herfor pegede Kommissionen overordnet

på dels den svækkede konkurrenceevne, som ifølge Kommissionen hænger sammen

med høj lønudvikling og svag produktivitetsudvikling, og som har ført til tab af

eksportmarkedsandele, og dels den høje private bruttogæld, som steg under

boligprisboblen i årene forud for krisen, herunder særligt for de private husholdninger.

Kommissionens dybdegående analyser for landene forelå ultimo maj 2012.

Kommissionen vurderede, at de udpegede lande i varierende grad var påvirket af

økonomiske ubalancer. Kommissionen åbnede ikke egentlige procedurer for

uforholdsmæssigt store ubalancer i form af forslag til Rådet om henstillinger. Ingen

lande har således aktuelt henstillinger under makroubalanceproceduren. De

udpegede lande, herunder Danmark, modtog anbefalinger vedr. makroubalancer ifm.

med de landespecifikke anbefalinger under det europæiske semester for 2012.

Indhold

Makroubalanceproceduren skal implementeres næste gang som led i det europæiske

semester for 2013. Denne systematiske makroøkonomiske overvågning

operationaliseres via en varslingsmekanisme med et ’scoreboard’ bestående af et

begrænset antal makroøkonomiske indikatorer, som skal give en indledende

indikation på ubalancer. Kommissionen offentliggør værdier for de indikatorer, som

udgør scoreboardet i en ’Alert Mechanism Report’ (scoreboard-rapport), som skal

vurdere indikatorernes udvikling i landene og identificere lande, som har ubalancer

eller er i fare for at opbygge ubalancer. Bilag 1 viser indikatorer i scoreboardet for det

senest- gennemførte europæiske semester.

Kommissionen gennemfører efterfølgende, under hensyntagen til Rådets vurdering af

scoreboard-rapporten, en dybdegående analyse af lande, som ifølge Kommissionens

vurdering har eller er i fare for at blive påvirket af ubalancer. Igennem disse

dybdegående analyser er det hensigten at gennemføre en grundigere analyse af, om

det pågældende land er påvirket af ubalancer, herunder disses karakter og mulige

implikationer.

Kommissionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til anbefalinger eller

henstillinger om at korrigere ubalancerne (procedurens korrigerende del), afhængig af

de identificerede ubalancers karakter. Landet vil få en egentlig henstilling, hvis der

vurderes at foreligge uforholdsmæssigt store ubalancer, og der således åbnes en

procedure overfor det pågældende land mhp. at korrigere disse ubalancer. I

opfølgning på en henstilling fremlægger det pågældende land handlingsplaner, og

Rådet skal løbende tage stilling til, hvorvidt det pågældende land har taget effektive

tiltag mhp. korrektion af ubalancerne.

Den korrigerende del af makroubalanceproceduren ophæves, når Rådet efter forslag

fra Kommissionen vurderer, at ubalancerne er korrigeret. Der er mulighed for

sanktioner for eurolande ved gentagen manglende efterlevelse af henstillinger om at

gennemføre tiltag mhp. at korrigere ubalancerne.

Kommissionens

scoreboard-rapport,

der

iværksætter

samarbejdet

makroubalancer som led i det europæiske semester for 2013, er endnu ikke

offentliggjort. Det er således aktuelt ikke offentliggjort, hvilke lande Kommissionen evt.

ønsker at underlægge dybdegående analyser. Rapporten ventes at blive offentliggjort

forud for ECOFIN den 4. december 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ECOFIN ventes på det kommende møde at få præsenteret og evt. drøfte scoreboard-

rapporten, afhængig af tidspunktet for offentliggørelse og indhold af rapporten og

mulighederne for forberedende tekniske drøftelser. Det er muligt, at ECOFIN vil drøfte

rapporten igen på det næstkommende møde afhængig af tidspunktet for

offentliggørelse af rapporten. Drøftelsen på ECOFIN har til formål at give input til

Kommissionens dybdegående analyse af identificerede lande med ubalancer.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig i sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning, som Kommissionens

scoreboard-rapport er en del af, ventes at have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang en sådan overvågning gennem en konsistent

implementering af reglerne bidrager til at understøtte makroøkonomisk stabilitet, og

sikrer en bæredygtig vækst og beskæftigelse i medlemslandene.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Den konkrete sag har ikke tidligere været forelagt Folketinget Europaudvalg. Sagen

om Kommissionens scoreboard-rapport for det europæiske semester for 2012 er

forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 21. februar og 13. marts 2012.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen støtter og lægger vægt på en troværdig og konsistent implementering af

de reformerede regler i det økonomiske samarbejde, herunder også af

makroubalanceproceduren som led i det europæiske semester for 2013.

Regeringen ventes at kunne tage Kommissionens kommende rapport til efterretning

og støtte den enighed, der måtte kunne opnås i Rådet om opfølgning på

Kommissionens rapport og eventuelle planer om dybdegående analyser af lande vedr.

makroøkonomiske ubalancer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes holdning

EU-landene ventes generelt at lægge vægt på en troværdig og konsistent

implementering af makroubalanceproceduren på grundlag af Kommissionens

kommende rapport.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1 - indikatorer i scoreboardet for det europæiske semester for 2012



Betalingsbalancens løbende poster

som pct. af BNP beregnet bagud som et

3-årigt glidende gennemsnit med tærskelværdier på + 6/- 4 pct. af BNP, dvs.

overskud/underskud på betalingsbalancen på 6 hhv. 4 pct. af BNP.

Tærskelværdierne afspejler, at store betalingsbalanceunderskud i højere grad

vurderes

uhensigtsmæssige

sammenlignet

med

store

overskud.

Betalingsbalancens løbende poster i sammenhæng med kapitalkontoen er en

indikator for et lands netto långivning/låntagning overfor udlandet. Et højt

betalingsbalanceunderskud indikerer, at økonomien som helhed er låntager,

hvilket kan signalere ubalancer og svaghedstegn for en økonomi, hvis

låntagningen er uholdbar, og afspejler konkurrenceevne-problemer. Modsat vil

høje betalingsbalanceoverskud kunne indikere strukturelle udfordringer i form

af en underudviklet indenlandsk efterspørgsel.

Den internationale nettoinvesteringsposition

som pct. af BNP med

tærskelværdi på -35 pct. af BNP. Den internationale investeringsposition er en

indikator for et lands relative aktivposition overfor udlandet. En høj negativ

nettoaktivposition overfor udlandet kan angive en økonomi, der er tynget af

gæld og rentebetalinger til udlandet.

Eksportmarkedsandele

målt i værdimæssige termer beregnet som den 5-årige

kumulerede procentuelle ændring med en tærskelværdi på -6 pct.

Eksportmarkedsandele er en indikator for udviklingen i et lands

konkurrenceevne.

Nominelle enhedslønomkostninger

beregnet som den 3-årige procentuelle

ændring med tærskelværdi på +9 pct. for eurolande og +12 pct. for ikke-

eurolande. Enhedslønomkostninger er en indikator for et lands

omkostningskonkurrenceevne,

angiver

den

gennemsnitlige

arbejdslønomkostning per enhed produceret. Tærskelværdier differentieres

for eurolande og ikke-eurolande, der afspejler, at eurolandenes indbyrdes

valutakurs per definition er fastlåst, og derfor ikke kan absorbere effekter af en

divergerende konkurrenceevneudvikling.

Reale effektive valutakurser

baseret på et harmoniseret forbrugerprisindeks

og i forhold til 35 andre industrialiserede lande beregnet som den 3-årige

procentuelle ændring i variablen med tærskelværdier på +/- 5 pct. for

eurolande og +/- 11 pct. for ikke-eurolande. Den reale effektive valutakurs er

en indikator for et lands konkurrenceevne i forhold til et lands største

handelspartnere, idet den måler den relative prisudvikling og svingninger i

nominelle valutakurser. Tærskelværdier differentieres for eurolande i forhold til

ikke-eurolande, hvilket igen afspejler, at eurolandenes nominelle valutakurs

per definition er fastlåst.

Ledighed

beregnet bagud som et 3-årigt glidende gennemsnit med en

tærskelværdi på 10 pct. Denne indikator er tænkt at skulle overvåge høje og

vedvarende ledighedsrater. Denne indikator kan muligvis indikere en potentiel

fejlallokering af ressourcer og generel mangel på tilpasningskapacitet i

økonomien, om end ledigheden snarere er et symptom og reagerer på andre

underliggende ubalancer.

Den private sektors gæld

i pct. af BNP med en tærskelværdi på 160 pct. af

BNP. Indikatoren tænkes inkluderet i scoreboardet, da en uholdbar udvikling

heri og for højt et niveau kan have potentielt negative konsekvenser for

indenlandsk efterspørgsel og vækst og for den finansielle stabilitet og

forstærke den private sektors sårbarhed overfor svingninger i konjunkturerne,

herunder via aktivpriser, inflation og renter.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Kreditgivning til den private sektor

i pct. af BNP (årligt) med en tærskelværdi

for væksten heri på 15 pct. af BNP. Der har historisk ofte har vist sig at være

en sammenhæng mellem væksten i kreditgivningen til den private sektor og

forekomsten af finansielle kriser, idet en for høj vækst i kreditgivningen kan

medføre øgede sårbarheder i den finansielle og i den private sektor.

Udviklingen i reale boligpriser

beregnet som den årlige procentuelle ændring

med en tærskelværdi på +6 pct. Rationalet for inklusion af denne indikator er,

at udviklingen på boligmarkedet i nogle tilfælde har været en væsentlig

forklarende faktor under finansielle kriser. Boligpriser er gennemgående en

væsentlig formuekomponent for husholdningerne i mange lande, og har

historisk ofte været forbundet med betydelig variation over konjunkturcyklen,

hvilket gør den til en egnet variabel at inkludere i scoreboardet.

Den offentlige gæld

i pct. af BNP med en tærskelværdi på 60 pct. af BNP,

som er Traktatens referenceværdi. Den offentlige gæld skal ses som værende

et supplement til vurderingen af den private gæld, og skal give et mere klart

billede af et lands samlede gældssætning. Samarbejdet i EU om at sikre

sunde og holdbare offentlige finanser sker fortsat først og fremmest indenfor

rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten.



Kommissionen forventes i sin kommende rapport at supplere scoreboardet med en

finansiel indikator målt som vækstraten i de finansielle passiver med en forventet

tærskelværdi 16,5 pct. Passiverne er den finansielle sektors samlede indlån og anden

finansiering. Den nye indikator kan give information om udviklingen i størrelsen af det

finansielle system og mulige ubalancer i den finanselle sektor, der kan have en

negativ effekt på realøkonomien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 10: Europæisk semester: Kommissionens Vækstundersøgelse

2013

Resumé

Rammen for de økonomisk-politiske samarbejdsprocesser i EU, det europæiske

semester, indledes med Kommissionens ”årlige vækstundersøgelse” (Annual Growth

Survey). Kommissionens vækstundersøgelse 2013 er endnu ikke offentliggjort, men

ventes offentliggjort ultimo november 2012 forud for ECOFIN d. 4. december 2012.

Undersøgelsen ventes i sin form i hovedtræk at ligne vækstundersøgelsen 2012 af 23.

november 2011. Vækstundersøgelsen ventes præsenteret af Kommissionen på

ECOFIN d. 4. december 2012, men vil først blive substansbehandlet mhp.

rådskonklusioner på ECOFIN primo 2013.

Baggrund

Rammen for de økonomisk-politiske samarbejdsprocesser i EU, Det europæiske

semester, indledes officielt med Kommissionens årlige vækstundersøgelse og

afsluttes med det Europæiske Råds møde i juni 2013. Formålet med det Europæiske

Semester er at styrke ”ex ante koordinationen” af den økonomiske politik, dvs. at sikre

drøftelser af EU-landenes økonomiske politik forud for vedtagelsen af national politik i

lyset af, at den økonomiske politik i det enkelte land kan påvirke andre lande.

Det europæiske semester starter med Kommissionens offentliggørelse og Rådets

drøftelser af den årlige vækstundersøgelse. Den årlige vækstundersøgelse skal

igangsætte grundige fælles drøftelser af de overordnede økonomiske udfordringer, og

danne grundlag for økonomiske anbefalinger til EU-landene.

ECOFIN ventes i starten af det nye år at drøfte konklusionerne og anbefalingerne i

Vækstundersøgelsen (formentlig i januar), og derefter at vedtage rådskonklusioner på

baggrund af Vækstundersøgelsen (formentlig i februar).

Vækstundersøgelsen og rådskonklusionerne vil blive forelagt for EU’s stats- og

regeringschefer på Det Europæiske Råd i marts 2013. DER ventes på denne

baggrund at vedtage generelle konklusioner om EU-landenes håndtering af de

økonomiske udfordringer. Dette afslutter den første del af det europæiske semester.

EU-landene udarbejder

og fremlægger herefter deres stabilitets- og

konvergensprogrammer med mellemfristede økonomisk-politiske planer samt deres

nationale reformprogrammer i april 2013. ECOFIN skal herefter på grundlag af

landenes programmer og Kommissionens vurderinger heraf vedtage landespecifikke

anbefalinger til de enkelte EU-lande. DER tilslutter sig anbefalingerne på topmødet i

juni 2013. Dette afslutter den anden del af det europæiske semester.

Indhold

Den årlige vækstundersøgelse 2013 ventes i hovedtræk at ligne vækstundersøgelsen

2012. Vækstundersøgelsen ventes således at redegøre for de makroøkonomiske og

strukturelle økonomiske udfordringer for EU, og at komme med en række overordnede

anbefalinger til EU-landene. Vækstundersøgelsen ventes endvidere at adressere EU’s

vækststrategi og gennemgå fremskridtene mod hovedmålene i Europa 2020-

strategien, samt europluspagten og de mål og tiltag, som de deltagende lande har

forpligtet sig til.

Vækstundersøgelsen 2012 bestod af en overordnet rapport samt 4 delrapporter der

adresserede hhv. Europa 2020 strategien, de makroøkonomiske udfordringer, de

beskæftigelsesmæssige udfordringer og forpligtelserne i relation til Europlus-pagten. I

vækstundersøgelsen lagde Kommissionen op til at man i EU – på såvel nationalt plan

som EU-plan – især havde fokus på 1) fortsættelse af en differentieret og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, 2) genetablering af normale

lånemuligheder for erhvervslivet, 3) fremme af vækst og konkurrenceevne i dag og i

fremtiden, 4) håndtering af arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen, og

5) modernisering af den offentlige forvaltning.

Vækstundersøgelsen 2013 er endnu ikke offentliggjort, men ventes offentliggjort

ultimo november 2012 forud for ECOFIN d. 4. december 2012. Vækstundersøgelsen

ventes præsenteret af Kommissionen på ECOFIN d. 4. december 2012, men vil først

blive substansbehandlet mhp. rådskonklusioner på ECOFIN primo 2013.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning ventes at have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang en sådan overvågning gennem en

konsistent implementering af reglerne bidrager til at understøtte makroøkonomisk

stabilitet, og sikrer en bæredygtig vækst og beskæftigelse i medlemslandene.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Vækstundersøgelsen 2013 er ikke fremlagt, men vækstundersøgelsen 2012 blev

forelagt Folketingets Europaudvalg d. 20. januar 2012.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen forventer at tage præsentationen af den årlige vækstundersøgelse 2013 til

efterretning.

Andre landes holdning

EU-landene ventes generelt at tage præsentationen af den årlige vækstundersøgelse

2013 til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 11: Spørgsmål vedrørende Den Økonomiske og Monetære

Union

Resumé

ECOFIN vil muligvis have en overordnet drøftelse vedr. den igangværende debat om

styrkelsen af den Økonomiske og Monetære Union (ØMU’en).

Der ventes en drøftelse heraf på Det Europæiske Råds møde d. 13.-14. december, og

DER-formanden ventes forud for topmødet at fremlægge en endelig rapport med en

specifik handlings- og tidsplan for styrkelse af ØMU’en.

Baggrund

I opfølgning på konklusionerne fra Det Europæiske Råd (DER) d. 28.-29. juni 2012

blev der på DER d. 18.-19. oktober 2012 præsenteret og drøftet en foreløbig (interim)

rapport om styrkelse af den Økonomiske og Monetære Union (ØMU’en) fra DER-

formanden. Rapportens temaer er hhv. en integreret finansiel ramme (”bankunion”,

herunder det konkrete tilsynsforslag fra Kommissionen), finanspolitiske rammer,

styrket koordination af øvrig økonomisk politik samt demokratisk legitimitet. En endelig

rapport og en detaljeret køreplan for styrkelse af ØMU’en skal forelægges forud for

DER d.13.-14. december 2012. Det er uklart, hvad det konkrete indhold af rapporten

vil være.

DER-konklusionerne fra 18.-19. oktober understregede, at processen hen imod en

styrket økonomisk og monetær union bør bygge på EU's institutionelle og retlige

rammer og være kendetegnet ved åbenhed og gennemsigtighed over for

medlemslandene uden for euroområdet samt respekt for det indre markeds integritet.

Stats- og regeringscheferne opfordrede desuden til, at der opnås enighed om den

lovgivningsmæssige ramme for forslaget om en fælles tilsynsmekanisme inden den 1.

januar 2013.

Indhold

Hvad angår den integrerede finansielle ramme (”bankunion”), opfordrede DER til, at

en sådan ramme, i det omfang det er muligt, skal være åben for alle medlemslande,

der ønsker at deltage. Stats- og regeringscheferne opfordrede bl.a. til, at der arbejdes

videre med de konkrete forslag vedr. fælles banktilsyn mhp. at opnå enighed om den

lovgivningsmæssige ramme senest den 1. januar 2013. Arbejdet med den

operationelle implementering bør finde sted i løbet af 2013. Derudover gav DER-

konklusionerne en række retningslinjer for de videre forhandlinger om tilsynsforslaget.

Der henvises til separat dagsordenspunkt vedr. Kommissionens konkrete forslag om

et fælles banktilsyn.

DER opfordrede endvidere til en hurtig vedtagelse af forslagene fra Kommissionen,

som vedrører harmonisering af nationale afviklingsordninger kreditinstitutter og

indskydergarantiordninger. Når disse forslag er vedtaget, er det Kommissionens

intention at stille forslag om en fælles afviklingsordning. DER-konklusionerne

opfordrede også til en hurtig færdiggørelse af det fælles regelsæt (’single rule book’),

herunder at der senest ved årets udgang opnås enighed om forslaget om kapitalkrav

og likviditetskrav for bankerne (CRR/CRD IV).

DER noterede sig, at eurogruppen vil udarbejde de præcise operationelle kriterier

vedr. direkte rekapitaliseringer af kreditinstitutter via den europæiske

stabilitetsmekanisme (ESM) i fuld overensstemmelse med erklæringen fra

euroområdetopmødet den 29. juni 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fsva. integration af de finanspolitiske og økonomisk-politiske rammer opfordrede DER

Rådet og Europa-Parlamentet til at nå til enighed om de to forslag om styrket

budgetdisciplin for eurolandene, den såkaldte "two-pack", så den kan vedtages senest

ved udgangen af 2012. Two-packen udgør bl.a. sammen med den øvrige reform af

EU’s økonomiske samarbejde, herunder den styrkede Stabilitets- og Vækstpagt, samt

Finanspagten, en central lovgivning, der er nødvendig for at styrke den økonomiske

styring i EU. DER opfordrede de nationale myndigheder og EU-institutionerne til at

implementere alle disse regelsæt fuldt ud.

DER-konklusionerne fastslog, at en integreret budgetramme er en del af en

økonomisk og monetær union, og at yderligere mekanismer for euroområdet vil blive

undersøgt i den forbindelse, herunder en passende finanspolitisk kapacitet. DER

understregede, at den ikke har nogen forbindelse til den næste flerårige finansielle

ramme.

DER-konklusionerne lagde desuden op til, at eurolandene indgår individuelle

ordninger af kontraktmæssig karakter med EU-institutionerne om de reformer, som

landene forpligter sig til at iværksætte og implementere. Sådanne ordninger kan være

knyttet til de reformer, der er udpeget i de landespecifikke henstillinger, som Rådet har

vedtaget, og bygge på EU-procedurer.

DER-konklusionerne fastslog, at euroområdets styring skal styrkes yderligere, særligt

ved at undersøge mulighederne for at sikre, at alle større planlagte økonomiske

reformer drøftes i eurogruppen, inden de besluttes og implementeres.

Fsva. demokratisk legitimitet var der ingen nye konkrete forslag i DER-konklusionerne.

Fokus er på sikringen af en debat både i Europa-Parlamentet og de nationale

parlamenter inden for rammerne af det europæiske semester. Det blev noteret, at de

medlemslande, som deltager i Finanspagten har til hensigt at forbedre samarbejdet

mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet på grundlag af artikel 13 i

Finanspagten og protokol (nr. 1) til TEUF.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Sagen har ikke været sendt i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Spørgsmål i relation til ØMU-debatten har været forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for ECOFIN-møderne 9. oktober og 13. november 2012 i forbindelse

med ECOFIN’s forberedelse og opfølgning på DER.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side støttes en debat om en styrkelse af ØMU’en som led i håndtering og

forebyggelse af kriser i euroområdet og EU.

Fra dansk side lægges vægt på implementering af allerede vedtagne og planlagte

styrkelser af det økonomiske samarbejde.

Udover de konkrete tiltag vedr. banktilsyn mv., er det uklart, hvilke tiltag, ØMU-

debatten vil munde ud i, og hvordan det i givet fald vil stille Danmark. Fra dansk side

lægges generelt vægt på at sikre konsistensen i det økonomiske samarbejde og

integriteten af det indre marked på tværs af alle EU-lande, og at undgå en yderligere

opsplitning mellem eurolande og ikke-eurolande.

Andre landes holdning

Landene (herunder også eurolandene indbyrdes) ventes generelt at have forskellige

holdninger til overvejelserne i ØMU-debatten. Det er uklart, om der vil kunne opnås

enighed om konkret udmøntning af de forskellige elementer i DER-konklusionerne, og

i givet fald i hvilken form og inden for hvilken tidshorisont.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 12: Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

Resumé

På det kommende rådsmøde ventes Rådet at ophæve Maltas procedure for

uforholdsmæssigt store underskud på baggrund af, at det offentlige underskud er

opgjort til 2,7 pct. af BNP i 2011, og at EU-Kommissionens efterårsprognose af den 7.

november skønner, at underskuddet vil holde sig under 3 pct. af BNP i 2012 og de

kommende år. Malta vurderes således, at have bragt underskuddet holdbart under 3

pct. af BNP til fristen i 2011.

Endvidere ventes Rådet, at drøfte Kommissionens meddelelse af den 14. november

om Spaniens efterlevelse af den reviderede henstilling, som blev vedtaget på ECOFIN

den 13. juli i år. Den reviderede henstilling udskød fristen for korrektion af

underskuddet fra 2013 til 2014, og fremsatte herudover konkrete konsolideringskrav

samt budgetmål for perioden 2012-2014. Spaniens efterlevelse af henstillingen

vurderes overordnet at være på sporet.

Baggrund

Malta

Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud blev indledt for Malta d. 7. juli 2009

på baggrund af et uforholdsmæssigt stort underskud i 2008 på 4,7 pct. af BNP og

forventede underskud i 2009 og 2010 på 3,6 og 3,2 pct. af BNP. Ifølge EU-

henstillingen skulle Malta gennemføre de nødvendige budgetforbedringer for at bringe

underskuddet under 3 pct. af BNP senest i 2010.

På rådsmødet d. 16. februar 2010 vurderede Kommissionen, at Malta havde

gennemført tilstrækkelige tiltag til efterlevelse af henstillingen, men at fristen for at

bringe underskuddet under 3 pct. af BNP burde udskydes med 1 år fra 2010 til 2011 i

lyset af faldende økonomisk vækst og afledte negative effekter på de offentlige

finanser. Rådet vedtog efterfølgende en revideret henstilling, som indebar, at Malta

skulle sikre efterlevelse af budgetmålet for 2010, samt gennemføre en strukturel

stramning på 0,75 pct. af BNP i 2011, således at underskuddet blev bragt holdbart

under 3 pct. af BNP i 2011.

På rådsmøder d. 6. januar 2011 og d. 11. januar 2012 vurderede Kommission og

Rådet, at Maltas efterlevelse af henstillingen var på sporet. Kommissionen vurderede

således primo 2012, at underskuddet var bragt under 3 pct. af BNP i 2011 på

baggrund af efterårsprognosen fra november 2011, og at finansloven for 2012, som

var vedtaget efter prognosens færdiggørelse, ville sikre et underskud under 3 pct. af

BNP i 2012.

Spanien

Spanien modtog sin første henstilling under proceduren for uforholdsmæssigt store

underskud d. 27. april 2009 med frist i 2012. Den 2. december 2009 blev henstillingen

revideret, og fristen udskudt til 2013 i lyset af nedjusterede skøn for den økonomiske

vækst (fra skøn på -2,0 og -0,2 pct. for 2009 og 2010, da henstillingen blev vedtaget,

til skøn på -3,7 og -0,8 pct. for 2009 og 2010), og afledte negative effekter på de

offentlige finanser, herunder et revideret skøn for det offentlige underskud i 2009 (fra

et skøn på 6,2 pct. af BNP til et skøn på 11,2 pct. af BNP i 2009).

På ECOFIN d. 10. juli i år vedtog Rådet en revideret henstilling, som udskød fristen for

at bringe det offentlige underskud under 3 pct. af BNP med et år fra 2013 til 2014.

Revideringen gjorde gældende, at Stabilitets- og Vækstpagtens formelle betingelser

for at udskyde fristen var opfyldt, idet 1) at vækstskønnet for Spanien og EU var

nedjusteret med væsentlige afledte negative effekter på de offentlige finanser og 2) at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spaniens konsolideringstiltag var på linje med stramningskravet i den eksisterende

henstilling.

Den reviderede henstilling indebar krav om:

1) at Spanien skulle gennemføre strukturelle stramninger i perioden

2012-2014 på hhv. 2,7, 2,5 og 1,9 pct. af BNP,

2) at Spanien skulle nå budgetmål for det offentlige underskud på hhv.

6,3 pct. af BNP i 2012; 4,5 pct. af BNP i 2013 og 2,8 pct. af BNP i

2014,

3) at Spanien, inden udgangen af juli, skulle fremlægge en budgetplan

for 2013 og 2014, der sikrede at underskuddet blev bragt holdbart

under 3 pct. i 2014.

Endelig anbefalede henstillingen den spanske regering:

1) at sikre fuld implementering af tiltagene i dels finansloven for 2012

og dels planen for rebalancering af de selvstyrende regioner (i lyset

af behovet for at rette op på de spanske regioners økonomi og

undgå tidligere tiders budgetoverskridelser),

2) at anvende de nye bestemmelser i den netop vedtagne Lov for

Budgetstabilitet vedr. gennemsigtighed og budgetproces,

3) at etablere et uafhængigt finanspolitisk råd med ansvar for

budgetanalyse, overvågning og rådgivning vedr. finanspolitikken.

Samtidig med vedtagelsen af Spaniens reviderede henstilling, besluttede Rådet at

foretage en vurdering af Spaniens efterlevelse heraf tre måneder senere.

Indhold

Malta

EU-Kommissionen har på grundlag af faktiske tal fra Eurostat vedr. det offentlige

underskud i 2011 og Kommissionens egne skøn for de offentlige underskud i perioden

2012-2014 i efterårsprognosen fra november fremsat forslag til en rådsbeslutning om

at ophæve Maltas procedure for uforholdsmæssigt store underskud.

Faktiske verificerede data fra Eurostat viser, at Maltas underskud er reduceret fra 3,6

pct. i 2010 til 2,7 pct. af BNP i 2011. Reduktionen af underskuddet skyldes bl.a. højere

skatteindtægter fra både direkte og indirekte skatter, samt faldende udgifter til

anlægsinvesteringer, som følge af frasalg af skibsværft-aktiver og offentlige bygninger,

samt lavere subsidier til investeringer mv.

Fremadrettet skønner Kommissionen det offentlige underskud til 2,6, 2,9 og 2,6 pct. af

BNP i perioden 2012-2014. Der er således tale om en holdbar korrektion. Renset for

en-gangsindtægter, herunder frasalg af aktiver og koncessionsafgift fra den nationale

lotteri-operatør, ville underskuddet i 2012 dog have udgjort 3,6 pct. af BNP.

Samtidig vurderes Malta at have gennemført en finanspolitisk stramning, der ligger

over henstillingens stramningskrav på 0,75 pct. af BNP, idet den strukturelle saldo

forbedres med 1,1 pct.-point af BNP i 2011.

Tabel 1: Offentlig saldo og gæld i Malta

2008

Offentlig saldo

Struktursaldo

Offentlig bruttogæld

-4,7

-5,4

62,3

2009

-3,9

-3,7

67,6

2010

-3,6

-4,6

68,3

2011

-2,7

-3,5

70,9

2012

-2,6

-3,5

72,4

2013

-2,9

-3,2

73,1

2014

-2,6

-2,8

72,8

2014

-2,6

-2,8

72,7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kilde: EU-Kommissionens efterårsprognose november 2012.

Data fra Eurostat, som er offentliggjort d. 22. oktober viser, at bruttogælden steg til

70,9 pct. af BNP i 2011. Maltas bruttogæld er dermed steget med ca. 9 pct.-point fra

2008, hvor den udgjorde 62 pct. af BNP. Gælden ventes øget yderligere frem mod

2013, hvor den når sit toppunkt på 73,1 pct. af BNP.

Den øgede bruttogæld skyldes bl.a. garantistillelse til EFSF, bilaterale lån til

Grækenland, bidrag til ESM, samt redningslån til Air Malta, som blev stillet til rådighed

i 2011.

Spanien

Rådet ventes på ECOFIN den 4. december at drøfte og støtte Kommissionens

meddelelse af 14. november om Spaniens efterlevelse af den reviderede henstilling,

som blev vedtaget på ECOFIN d. 10. juli i år.

Kommissionens vurdering af efterlevelsen er baseret på skøn for væksten og

udviklingen i de offentlige finanser i Kommissionens efterårsprognose af 7. november.

Prognosen for Spanien inkluderer effekten af de konsolideringstiltag, som er vedtaget

d. 13. juli med budgetplanen for 2013-2014, samt tiltag på finansloven for 2013.

Den økonomiske aktivitet i Spanien skønnes reduceret med 1,4 pct. i både 2012 og

2013. Fra slutningen af 2013 og ind i 2014 ventes et begyndende opsving med positiv

vækst, der skønnes at ville udgøre 0,8 pct. i 2014. Den lave vækst kombineret med

store udgifter til rekapitalisering af bankerne har omfattende afledte negative effekter

på de offentlige finanser.

Der er ifølge Kommissionens prognose en reel risiko for, at Spanien ikke vil kunne

overholde henstillingens budgetmål for årene 2012 til 2014 på hhv. 6,3, 4,5 og 2,8 pct.

af BNP.

Det offentlige underskud i 2012 skønnes således kun reduceret fra 9,4 pct. af BNP i

2011 til 8,0 pct. af BNP i 2012. Korrigerer man for udgifter til rekapitalisering af de

spanske banker, reduceres underskuddene i 2011 og 2012 dog til 8,9 pct. af BNP og

7 pct. af BNP.

I 2013 skønnes det faktiske underskud reduceret til 6 pct. af BNP, mens budgetmålet

for det faktiske underskud er på 4,5 pct. af BNP.

Afvigelsen fra underskudsmålet på 1,5 pct.point af BNP skyldes bl.a.et forværret

udgangspunkt som følge af afvigelsen i 2012, at finansloven for 2013 er baseret på

optimistiske vækstskøn, samt risici for effekten af automatiske stabilisatorer, herunder

indtægtstab og øgede overførsler, i lyset af det negative vækstskøn for 2013 på 1,4

pct.

På trods af, at reaIvæksten i 2014 skønnes at blive positiv, ventes et faktisk

underskud på 6,4 pct.af BNP, hvilket ligger væsentligt over henstillingens budgetmål

for det offentlige underskud på 2,8 pct. af BNP.

Den forventede afvigelse afspejler hovedsageligt, at en række midlertidige indtægts-

og udgiftstiltag udløber, øgede renteudgifter samt at konsolideringstiltag for 2014 i

budgetplanen fra juli i år ikke er konkretiseret endnu, og derfor ikke er indberegnet i

Kommissionens prognose.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2: Offentlig saldo og gæld i Spanien

2009

Offentlig saldo

Struktursaldo

Offentlig bruttogæld

-11,2

-8,7

53,9

2010

-9,7

-7,6

61,5

2011

-9,4

-7,5

69,3

2012

-8,0

-6,3

86,1

2013

-6,0

-4,0

92,7

2014

-6,4

-5,3

97,1

Kilde: EU-Kommissionens efterårsprognose november 2012.

Vurderingen af Spaniens konsolideringsindsats hen over henstillingsperioden, målt

ved hhv. den finanspolitiske virkning af de direkte provenuer og ændringen i den

strukturelle saldo, giver dog et mere positivt billede end udviklingen i det nominelle

underskud.

Spanien gennemfører således samlet set konsolideringstiltag på omkring 5,25 pct. af

BNP (målt ved de direkte provenuer) i 2012, hvoraf tiltag på omkring 1,25 pct. af BNP

er vedtaget d. 13. juli i år. Omkring 1,5 pct.af BNP udgøres dog af midlertidige tiltag.

En række skattestigninger er introduceret på midlertidig basis eller består alene i at

rykke planlagte skattebetalinger frem. Herudover gælder afskaffelsen af udbetaling af

julebonus i den offentlige sektor kun for 2012.

Den omfattende konsolideringsindsats i 2012 bliver modvirket af et relativt stort fald i

de offentlige indtægter i forhold til BNP-faldet, som følge af ændringer i

efterspørgselssammensætningen (fra indenlandsk efterspørgsel til eksport),

forværring af situationen på arbejdsmarkedet, øgede overførsler, samt højere

renteudgifter. Endvidere er der risiko for at en række regioner overskrider deres

budgetmål på linje med tidligere år.

Den strukturelle saldo ventes trods de omfattende konsolideringstiltag, således kun

forbedret med 1,2 pct. af BNP i 2012, hvilket ligger en del under henstillingens

stramningskrav for 2012 på 2,7 pct. af BNP. Korrigeres for nedjusteringen af den reale

potentielle BNP-vækst siden henstillingens vedtagelse, øges den strukturelle

tilpasning dog med 0,1 pct. af BNP. Korrigeres yderligere for faldet i de offentlige

indtægter, der er stort relativt til faldet i BNP, øges stramningen med omkring 1,5 pct.

af BNP. Samlet set vurderes de strukturelle tiltag at udgøre ca. 2,75 pct.-point på linje

med henstillingens krav.

EU-Kommissionen gør opmærksom på, at den forholdsvis store omstilling, som den

spanske økonomi gennemgår, indebærer at målingen af finanspolitikkens virkninger

vanskeliggøres.

I 2013 udgør de samlede konsolideringstiltag målt ved direkte provenuer 1,25 pct. af

BNP på udgiftssiden og 1 pct. af BNP på indtægtssiden. Heraf skyldes en del

besparelser indenfor sundhed og uddannelse i regionerne. Det er dog endnu uvist,

hvordan besparelserne vil blive implementeret i praksis.

Det strukturelle underskud skønnes reduceret med 2,3 pct.point i 2013, hvilket er

omtrent på linje med henstillingens stramningskrav på 2,5 pct. af BNP. Korrigeres for

den skønnede reduktion af den potentielle BNP-vækst øges den strukturelle stramning

yderligere med 0,1-0,2 pct.-point.

For så vidt angår 2014 udestår konkretisering af, hvilke tiltag der skal sikre

efterlevelse af det finanspolitiske stramningskrav. Spanien opfordres således til at

specificere yderligere permanente konsolideringstiltag for 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det strukturelle underskud forventes dog reduceret med 1,3 pct.point i 2014,

sammenlignet med henstillingens stramningskrav på 1,9 pct. af BNP. Korrigeres for

den forventede reduktion i den potentielle vækstrate, øges den strukturelle stramning

med 0,1-0,2 pct.point. Der udestår således stramninger på omkring 0,3 pct.-point.

Samlet set vurderer Kommissionen, at Spaniens efterlevelse i 2012 af de centrale

krav i henstillingen er på sporet, herunder at Spanien har vedtaget betydelige

konsolideringstiltag målt ved direkte provenuer.

For så vidt angår henstillingens krav vedr. fremskridt med styrkelse af de

budgetmæssige rammer, herunder implementering af Lov vedr. Budgetstabilitet (BLS)

og oprettelse af et finanspolitisk råd, vurderer Kommissionen, at der er sket delvise

fremskridt. Indberetningen af finanspolitiske data for de regionale regeringer er

forbedret. Kvalitets og konsistenskontrol udestår dog endnu, og implementeringen af

den forebyggende og korrigerende del af BLS er mangelfuld, idet flere at de

uafhængige regioner er i fare for ikke at nå deres budgetmål, og der samtidig hverken

er en advarselsmekanisme eller korrektionsmekanisme.

For så vidt angår et finanspolitisk råd besluttede den spanske regering d. 27.

september at etablere sådan en institution. Vedtagelse af den relevante lovgivning og

etablering ventes i 2013.

Hjemmelsgrundlag

EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud har hjemmel i Traktatens artikel

126.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

Statsfinansielle konsekvenser

Andre EU-landes konsolidering af de offentlige finanser har direkte positive

statsfinansielle konsekvenser for landene selv og positive konsekvenser for Danmark

som følge af de positive effekter på den samlede økonomiske udvikling i Europa.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder

efterlevelse af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter, vil

understøtte vækst og beskæftigelse i Danmark.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. Maltas henstilling er forelagt Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN d. 7. juli 2009, og ECOFIN d. 16. februar 2010.

Sagen vedr. Spaniens reviderede henstilling er forelagt Folketingets Europaudvalg

forud for ECOFIN d. 10. juli 2012.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen lægger vægt på, at EU-landene lever op til EU’s fælles regler om

finanspolitik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger, således at

der sikres en sund økonomisk udvikling i EU, og der forhindres en eskalering af

gældskrisen.

Regeringen støtter den vurdering, at Spanien samlet set er på sporet ift. henstillingens

efterlevelse i 2012, selv om de nominelle underskud ikke skønnes at efterleve målene.

Spaniens finanspolitiske indsats, herunder konkrete konsolideringstiltag i 2012 og

2013, vurderes dog at være i overensstemmelse med henstillingens stramningskrav,

jf. Kommissionens meddelelse. Det vurderes væsentligt, at konsolideringstiltagene

implementeres fuldt ud for 2013 og at tiltag for 2014 snarest konkretiseres, således at

konsolideringsstrategiens troværdighed øges.

Regeringen støtter Kommissionens forslag vedr. ophævelsen af Maltas procedure for

uforholdsmæssigt store underskud, men Danmark har dog ikke stemmeret, da det kun

er eurolande, der stemmer om beslutninger under traktatens artikel 126, når det

implicerede land er et euroland.

Andre landes holdninger

Kommissionens meddelelse om Spanien og forslag til en rådsbeslutning vedr. Malta

ventes støttet af alle EU-lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 13: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i

2011

Resumé

På ECOFIN den 4. december 2012 ventes Revisionsretten at præsentere

årsberetningen om gennemførelsen af EU-budgettet i 2011, der blev offentliggjort den

6. november. ECOFIN forventes at tage Rettens præsentation af årsberetningen til

efterretning. Herefter vil Rådet behandle årsberetningen med henblik på udar-

bejdelsen af decharge-henstillingen til Europa-Parlamentet, der forventes drøftet på

møde i ECOFIN den 5. marts 2013.

Revisionsretten har siden 1995 (for regnskabsår 1994) afgivet en revisionserklæring

(DAS) til Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggende

transaktioners (betalingers) lovlighed og formelle rigtighed. Erklæringen udarbejdes på

grundlag af en DAS-revisionsmetode, der tager hensyn til de særlige forhold

vedrørende EU-budgettets forvaltning og kontrol.

Revisionserklæringen for 2011 indeholder følgende hovedbudskaber: En positiv

erklæring om regnskabernes rigtighed. En positiv erklæring om betalingernes

lovlighed og formelle rigtighed for indtægterne, indgåede forpligtelser på samtlige

politikområder og betalingerne inden for områderne ”Eksterne forbindelser, bistand og

udvidelse” samt ”Administrationsudgifter og andre udgifter”. Disse budgetområder

vurderes at være uden væsentlig fejlforekomst, d.v.s. med fejl i under 2 % af

betalingerne. En negativ erklæring om betalingernes lovlighed og formelle rigtighed på

udgiftsområderne ”Landbrug: markedsstøtte og direkte støtte”; ”Udvikling af

landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed”; ”Regionalpolitik, energi og transport”;

”Beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling” samt

”Forskning og andre interne politikker”. Disse budgetområder der vurderes at have en

væsentlig fejlforekomst, d.v.s. med fejl i over 2 % af betalingerne.

På denne baggrund skønner Retten, at den mest sandsynlige fejlfrekvens i

betalingerne som helhed er steget fra 3,7 % i 2010 til 3,9 % i 2011. Denne stigning

skyldes i hovedsagen højere fejlfrekvenser på landbrugs- og forskningsområdet, der

ikke opvejes af et fald i fejlforekomsten på områderne samhørighed og eksterne

forbindelser m.v.. De skønnede fejlprocenter i betalingerne for perioden 2006-2011

viser i øvrigt et betragteligt fald i den mest sandsynlige fejlforekomst fra over 7 % i

2006 til under 4 % i årene 2009-2011, hvilket bl.a. afspejler generelle forbedringer af

overvågnings- og kontrolsystemernes effektivitet.

Det er efter regeringens opfattelse utilfredsstillende, at Revisionsretten igen må afgive

en revisionserklæring med væsentlige forbehold for gennemførelsen af EU’s budget.

Dette forhold skal - som også fremhævet af Revisionsretten - ses i sammenhæng med

budgetgennemførelsens kompleksitet. Baseret på de senere års opnåede fremskridt i

den finansielle forvaltning og kontrol af budgettet er der dog grund til en vis optimisme,

hvad angår muligheden for at opnå en revisionserklæring med fortsat færre forbehold.

Baggrund

Decharge-proceduren

På ECOFIN den 4. december 2012 ventes Revisionsretten at præsentere

årsberetningen - med tilhørende revisionserklæring - om EU’s budgetgennemførelse

for regnskabsåret 2011. Revisionsrettens årsberetning blev forelagt for Europa-Parla-

mentets Budgetkontroludvalg den 6. november 2012 - samme dag som beretningen

blev offentliggjort.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ECOFIN forventes at tage Revisionsrettens præsentation af årsberetningen til

efterretning. Herefter vil beretningen blive behandlet i Rådets Budgetarbejdsgruppe og

Coreper med henblik på udarbejdelse af henstilling fra Rådet til Europa-Parlamentet

om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet, jf.

artikel 319, stk. 1 i Lissabon-traktaten. Henstillingen forventes behandlet på møde i

ECOFIN den 5. marts 2013. Det bemærkes, at Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal.

Rettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsrettens årsberetning, der omhandler samtlige indtægter og udgifter i

Unionen, offentliggøres efter hvert regnskabsårs afslutning. Unionens øvrige

institutioner har haft mulighed for at afgive bemærkninger til beretningen.

Som en vigtig del af beretningsarbejdet har Revisionsretten siden 1995 (for

regnskabsår 1994) afgivet en revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet til

brug for disse institutioners behandling af EU’s regnskab og dermed Kommissionens

gennemførelse af budgettet, jf. også Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 1.

Revisionserklæringen omtales typisk som DAS’en, der er en forkortelse for ”décla-

ration d’assurance”. Erklæringen hviler på Revisionsrettens kontrol af regnskabernes

rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Regnskabernes rigtighed

I revisionserklæringen om regnskabernes rigtighed udtaler Retten sig om, hvorvidt

EU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer pengestrømme og finansielle

resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og passiverne er registreret

korrekt ved regnskabsårets udgang.

I denne del af DAS-revisionen undersøger Retten, om Kommissionen har sikret, at de

relevante regnskabsregler reelt anvendes, og om Kommissionens foranstaltninger

bidrager til at give rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede årsregnskab

giver et retvisende billede af EU’s finanser.

De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

I revisionserklæringen om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle

rigtighed drager Retten en række generelle konklusioner om overvågnings- og

kontrolsystemernes effektivitet samt den mest sandsynlige fejlfrekvens vedrørende

samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budgettets hovedområder.

I denne del af DAS-revisionen indsamler Retten tilstrækkeligt bevis til at kunne afgøre,

om midlerne er modtaget og brugt i overensstemmelse med fastlagte fællesskabs- og

kontraktbestemmelser, og om midlerne er beregnet korrekt og nøjagtigt. Rettens

revision går i den forbindelse bl.a. ud på at undersøge, om transaktionerne har fundet

sted, om modtagerne var berettigede til at få den tildelte støtte og om de anmeldte

omkostninger, henholdsvis mængder var rigtige og støtteberettigede. Transaktionerne

eller betalingerne revideres helt ned til det endelige støttemodtagerniveau.

Indhold

Revisionserklæringen

Hovedbudskaber

Revisionserklæringen for 2010 indeholder følgende hovedbudskaber:

Retten afgiver en

positiv erklæring

(en blank erklæring uden forbehold) om

regnskabernes rigtighed, idet EU’s regnskab i alt væsentligt giver et retvisende billede

af EU’s finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hermed konstaterer Retten for femte år i træk, at regnskabet er uden væsentlig

fejlinformation og dermed rigtigt.

Hvad angår de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

konkluderer Retten, at overvågnings- og kontrolsystemerne samlet set er delvis

effektive med hensyn til at sikre lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger,

der ligger til grund for regnskabet.

Retten afgiver en

positiv erklæring

vedrørende EU’s egne indtægter, indgåede

forpligtelser på samtlige politikområder og betalingerne inden for områderne ”Eksterne

forbindelser, bistand og udvidelse” samt ”Administrationsudgifter og andre udgifter”.

Retten konkluderer, at transaktionerne på disse udgiftsområder er uden væsentlig

fejlforekomst, idet fejlprocenten i betalingerne er under 2 %, hvilket er det af Retten

acceptable fejlniveau.

Retten afgiver en

negativ erklæring

(en afkræftende erklæring) om transaktionernes

lovlighed og formelle rigtighed inden for de resterende fem grupper af politikområder,

der omfatter følgende områder: ”Landbrug: markedsstøtte og direkte støtte”;

”Udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed”; ”Regionalpolitik, energi og

transport”; ”Beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling”

samt ”Forskning og andre interne politikker”. På disse udgiftsområder vurderer Retten,

at der er tale om en væsentlig fejlforekomst, idet den mest sandsynlige fejlfrekvens i

betalingerne er mere end 2 %, hvilket som nævnt ligger over det af Retten

accepterede fejlniveau.

På denne baggrund skønner Retten, at den mest sandsynlige fejlforekomst i

betalingerne som helhed er steget fra 3,7 % i 2010 til 3,9 % i 2011, jf. også figur 1 på

næste side.

Stigningen på 0,2 % i den skønnede fejlforekomst fra 2010 til 2011 i betalingerne som

helhed skyldes i hovedsagen højere fejlfrekvenser på landbrugs- og forskningsområ-

det, der ikke opvejes af et fald i fejlforekomsten på områderne samhørighed

(strukturfonde m.v.) samt eksterne forbindelser, bistand og udvidelse. En del af de

højere fejlforekomster på landbrugsområdet skyldes i øvrigt, at Retten har foretaget en

ændring af revisionens omfang på dette område. I forhold til tidligere år omfatter

revisionsresultatet for 2011 også overholdelse af de såkaldte krydsoverens-

stemmelseskrav under den fælles landbrugspolitik.

Manglende overholdelse af disse

krav er nu medtaget i beregningen af den mest sandsynlige fejlforekomst, hvilket

isoleret set medfører et løft i fejlraten på 0,1 % for betalingerne som helhed. Sammen-

fattende konkluderer Revisionsretten, at skønnet for 2011 over fejlforekomsten i

betalingerne som helhed stort set er uændret i forhold til 2010.

Den procentuelle fejlforekomst er baseret på de anslåede finansielle effekter af den

gruppe af fejl, der lader sig kvantificere. Herudfra beregnes fejlenes skønnede

indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de kvantificerede fejl til brug for

fastlæggelsen af ”den mest sandsynlige fejlforekomst”.

Krydsoverensstemmelseskrav er en række materielle retlige betingelser, som alle

modtagere af direkte landbrugsstøtte skal opfylde. Retten har koncentreret sin revision

om overholdelsen af udvalgte betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand

samt lovgivningsbestemte forvaltningskrav.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 1: Udviklingen i Rettens skøn vedrørende den mest sandsynlige

fejl-forekomst i den reviderede population af betalinger i årene 2006-

2011

Figuren over de skønnede fejlprocenter i betalingerne for perioden 2006-2011 viser i

øvrigt et betragteligt fald i den mest sandsynlige fejlforekomst fra over 7 % i 2006 til

under 4 % i årene 2009-2011, hvilket afspejler en vedvarende forbedring i forvalt-

ningen af EU’s midler. Denne forbedring kan bl.a. tilskrives mere effektive overvåg-

nings- og kontrolsystemer.

Delbudskaber

Rettens skøn over den mest sandsynlige fejlforekomst på de forskellige politikområder

i henholdsvis 2010 og 2011 fremgår af tabel 1 på næste side. Det bemærkes, at de

kombinerede fejlforekomster for 2011 med hensyn til landbrug og samhørighed er

angivet for at muliggøre en sammenligning mellem de to år, idet præsentationen af

revisionsresultaterne på disse udgiftsområder i 2011 er opdelt på fire delkategorier i

stedet for som tidligere på to hovedkategorier. Som tabellen i øvrigt viser, udligner

ændringerne i fejlfrekvenserne til dels hinanden, hvilket bekræfter Rettens konklusion

om, at fejlforekomsten i betalingerne som helhed stort set er den samme i begge år.

Af særlig interesse er fejlforekomsterne på

udgiftsområderne landbrug og

samhørighed,

der omfatter tabellens første fire grupper af politikområder. Disse

områder - hvor forvaltningen er delt mellem Kommissionen og medlemsstaterne -

udgjorde knapt 80 % af de samlede betalinger i 2011 på ca. 130 mia. euro.

For alle fire grupper af politikområder konstaterer Retten en række svagheder i

Kommissionens og medlemsstaternes overvågnings- og kontrolsystemer, der derfor

efter Rettens vurdering kun er delvist effektive. Overvågnings- og kontrolsystemerne

har til formål at mindske risikoen for fejl i transaktionerne og dermed sikre, at EU-

Kilde: Den Europæiske Revisionsret - Årsberetningerne for regnskabsåret 2011, side

23.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

midlerne modtages og bruges i overensstemmelse med fastlagte fællesskabs-

bestemmelser (støtteberettigelse) og at midlerne beregnes korrekt (nøjagtighed).

Tabel 1: Revisionsrettens skøn over den mest sandsynlige fejlforekomst

på EU’s udgiftsområder. Sammenligning mellem 2010 og 2011

Om fejlforekomsten i gruppen

”Landbrug: markedsstøtte og direkte støtte”

bemærkes:

Risikoen for fejl på dette område udspringer i første række af forkerte eller unøjagtige

oplysninger fra støttemodtager om arealer og besætninger m.v. Størsteparten af de

kvantificerbare fejl skyldes, at støttemodtagerne har anmeldt et for stort areal eller

ikke-eksisterende dyr, når der er søgt om EU-tilskud. Dertil kommer overtrædelse af

krydsoverensstemmelseskrav til naturplejepraksis og miljøbeskyttelse, jf. omtalen

heraf i fodnote 2.

Om fejlforekomsten i gruppen

”Udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed”

bemærkes: Risikoen for fejl på dette område er høj først og fremmest på grund af de

komplicerede regler og støtteberettigelseskriterier vedrørende ordningen for udvikling

af landdistrikterne. Fejlforekomsterne udspringer bl.a. af manglende overholdelse af

forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug samt brud på reglerne for indgåelse af

offentlige indkøbsaftaler.

Om fejlforekomsten i gruppen

”Regionalpolitik, energi og transport”

bemærkes:

Risikoen for fejl på dette område er høj først og fremmest på grund af væsentlige risici

Kilde: Den Europæiske Revisionsret: Årsberetningerne for regnskabsåret 2011, side

22.

Det fremgår af Rettens noter (1) og (2) til sammenligningstabellen, at Rettens brug af

revisionsresultatet for 2011 til også at omfatte manglende overholdelse af

krydsoverensstemmelsesforpligtelserne på landbrugsområdet isoleret set har ført til et

løft på 0,2 % i skønnet over den mest sandsynlige fejlforekomst på dette område. For

betalingerne som helhed har medtagelsen af den manglende overholdelse af kryds-

overensstemmelseskravene ført til et løft på 0,1 % i den mest sandsynlige

fejlforekomst.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i forbindelse med projektfinansiering og offentlige indkøb. Hovedparten af de

kvantificerbare fejl drejer sig om brud på reglerne om offentlige indkøb, anmeldelse af

ikke-støtteberettigede omkostninger samt manglende modregning af projektindtægter i

tilskudsudbetalingen.

fejlforekomsten

gruppen

”Beskæftigelse,

sociale

anliggender,

arbejdsmarkedsforhold og ligestilling”

bemærkes: Risikoen for fejl på dette område

udspringer af, at der medfinansieres meget forskellige aktiviteter, og at et meget stort

antal - ofte små - partnere er involveret i projektgennemførelsen. Hovedparten af de

konstaterede kvantificerbare fejl angår forkert beregnede omkostninger for overhead,

personaleforbrug eller projektomkostninger i øvrigt.

Hovedanbefalinger

Revisionsretten har som nævnt afgivet en negativ revisionserklæring om

betalingernes lovlighed og formelle rigtighed på udgiftsområderne landbrug og

samhørighed, der omfatter de fire grupper af politikområder, hvor forvaltningen er delt

mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Årsberetning for 2011 indeholder bl.a.

følgende overordnede anbefalinger vedrørende disse områder:



Medlemslandenes betalingsorganer vedrørende

landbrugsstøtte træffer

afhjælpende foranstaltninger, hvis deres forvaltnings- og kontrolsystemer og/eller

databaser er mangelfulde.

Reglerne og betingelserne for, at der kan afholdes udgifter til udvikling af

landdistrikterne, forenkles yderligere.

Kommissionen afhjælper svaghederne i kontrollen med bl.a. regionalfondsmid-

lerne ved yderligere vejledning/videreuddannelse af medlemslandenes

forvaltnings- og revisionsmyndigheder.

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at anvende de forenklede

omkostningsordninger på bl.a. beskæftigelsesområdet, som forordningerne

tillader, hvorved risikoen for fejl kan formindskes.

Derudover fremlægger Retten en række anbefalinger på de politikområder, der

forvaltes direkte af Kommissionen.

Omtalen af Danmark

Rettens årsberetning indeholder en række kritiske bemærkninger om Danmark

vedrørende overvågnings- og kontrolsystemerne på landbrugsområdet. Danmark var

et af de seks lande, der blev udvalgt til en undersøgelse af de nationale forvaltnings-

og kontrolsystemer vedrørende henholdsvis Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL).

Rettens undersøgelse af overvågnings- og kontrolsystemerne vedrørende

Den

Europæiske Garantifond for Landbruget,

der finansierer alle EU’s udgifter til direkte

støtte og markedsforanstaltninger, viste for alle de seks undersøgte lande, at det

såkaldt Integrerede Forvaltnings- og Kontrolsystem (IFKS) efter Rettens vurdering

samlet set kun var delvist effektivt. For Danmarks vedkommende peger Retten på

bl.a. følgende mangler: Svagheder i markidentifikationssystemet; unøjagtigheder i

databasen over betalingsrettigheder; svagheder i procedurerne for registrering af

anmodninger om støtte; samt utilstrækkelig kvalitet af arealopmålinger under de

stedlige kontroller.

Rettens undersøgelse af overvågnings- og kontrolsystemerne vedrørende

Den

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne,

der medfinansierer en

lang række meget forskelligartede projekter under landdistriksprogrammet, viste for

Danmarks vedkommende, at overvågnings- og kontrolsystemerne efter Rettens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vurdering samlet set ikke var effektive. Retten peger bl.a. på følgende mangler ved det

danske system: Ineffektiv kontrol med hensyn til støtteberettigelsesbetingelser og

forpligtelser; et utilstrækkeligt system til vurdering af, om omkostningerne i

støtteansøgningen er rimelige; samt svagheder i planlægningen og gennemførelsen af

kontrolundersøgelser.

I Danmark er det NaturErhvervstyrelsen under Fødevareministeriet, der står for

gennemførelsen af EU’s landbrugsstøtteordninger. NaturErhvervstyrelsen har oplyst,

at siden Revisionsretten i 2011 gennemførte sin undersøgelse af de danske

overvågnings- og kontrolsystemer har Styrelsen gennemført en lang række

foranstaltninger, som skal forbedre forvaltningen og kontrollen af landbrugsstøtten, og

at yderligere tiltag er ved at blive iværksat. Hermed søges sikret, at EU-tilskud også

på dette politikområde modtages og bruges i overensstemmelse med fastlagte fælles-

skabsbestemmelser og at tilskuddet beregnes korrekt.

Resultaterne af EU’s indsats

Revisionsrettens årsberetning indeholder et kapitel om opnåelse af resultater ved

hjælp af EU-budgettet. I denne del af årsberetningen fremlægger Retten sine

bemærkninger til Kommissionens rapportering om årets resultater, ligesom de

vigtigste tværgående resultater af Rettens forvaltningsrevision vedrørende

performance - som beskrevet i Rettens 16 særberetninger fra 2011 - præsenteres.

Kommissionens resultatrapportering

foregår i hovedsagen på to måder: For det første

i den traktatbestemte rapport om evalueringen af Unionens finanser på grundlag af de

opnåede resultater, som Kommissionen skal udarbejde til dechargemyndigheden, jf.

artikel 318 i Lissabon-traktaten. Og for det andet i generaldirektørernes årlige

aktivitetsrapporter. Vedrørende evalueringsrapporten anfører Retten, at rapporten er

vag og mangler substans, og at dens nytteværdi derfor er begrænset. Vedrørende

aktivitetsrapporterne anerkender Retten, at der er sket forbedringer men påpeger, at

der stadig er problemer med relevans, især når det gælder sammenhængen mellem

målsætninger og indikatorer, fastsættelsen af kvantificerede mål og frister samt

målingen af fremskridt med hensyn til igangværende programmer.

Hvad angår de tværgående resultater af

Rettens egen performance-revision

fokuseres

på temaerne behovsanalyse, programudformning og EU-merværdi, hvorom der

konkluderes følgende:



Ofte mangler analyser og vurderinger, der kan sikre, at EU-udgifterne målrettes

mod de områder, hvor de største behov foreligger.

Nogle programmer er udformet på en måde, der forringer Kommissionens

mulighed for at rapportere om resultaterne og effekten af EU-udgifterne.

Det er en udfordring for Kommissionen at dokumentere, at EU-udgifterne tilfører

EU-merværdi, d.v.s. giver et større udbytte, end hvis pengene alene var blevet

tilvejebragt og anvendt på nationalt plan.

På denne baggrund anbefaler Retten bl.a., at Kommissionen definerer de politiske mål

på en sådan måde, at den kan dokumentere og rapportere om, hvordan EU-

merværdien sikres i de kommende sektorprogrammer under de nye finansielle

perspektiver for perioden 2014-2020.

Hjemmelsgrundlag

Det er Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse om decharge til Kommissionen for

gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 319, stk. 1 i Lissabon-traktaten. Kommissionen

skal efterfølgende træffe alle egnede foranstaltninger til at efterkomme

bemærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge,

jf. artikel 319, stk. 3 i Lissabon-traktaten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af budgettet fore-

tages på unionsniveau, og regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Rådets behandling af Revisionsrettens årsberetning har ingen lovgivningsmæssige

konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Rådets behandling af Revisionsrettens årsberetning har ingen statsfinansielle

konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for

Revisionsretten, jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at

Rigsrevisionen altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom al

korrespondance med Retten foregår gennem Rigsrevisionen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Den ”positive DAS”

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten gennem alle årene - siden

revisionserklæringens indførelse med virkning fra regnskabsåret 1994 - med visse

forbehold har anset EU´s regnskaber for at give et retvisende billede af

Fællesskabernes indtægter og udgifter samt finansielle stilling. Denne del af

revisionserklæringen har med andre ord som helhed betragtet været positiv gennem

alle årene og har for de sidste fem regnskabsår været uden forbehold (blank

erklæring).

Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, at Retten afgiver en positiv erklæring

uden forbehold om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed vedrørende EU’s

egne indtægter, indgåede forpligtelser vedrørende samtlige syv politikområder og

betalingerne inden for de to udgiftsområder ”Eksterne forbindelser, bistand og

udvidelse” samt ”Administrationsudgifter og andre udgifter”. Retten konkluderer, at

transaktionerne på disse områder er uden væsentlig fejlforekomst (fejl i under 2 % af

betalingerne).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den ”negative DAS”

Regeringen finder det utilfredsstillende, at Revisionsretten igen har måttet afgive en

negativ revisionserklæring om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed inden

for de resterende fem udgiftsområder, hvor der efter Rettens vurdering var en

fejlforekomst i over 2 % af betalingerne. Det drejer sig om politikområderne ”Landbrug:

markedsstøtte og direkte støtte”; ”Udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed”;

”Regionalpolitik, energi og transport”; ”Beskæftigelse, sociale anliggender,

arbejdsmarkedsforhold og ligestilling” samt ”Forskning og andre interne politikker”.

Når det gennem årene i praksis har vist sig så vanskeligt at gennemføre EU-budgettet

på en fuldt tilfredsstillende måde, hænger dette efter regeringens opfattelse sammen

med, at forvaltningen og kontrollen af EU’s budget er en særdeles kompliceret

opgave. Det gælder særligt på de områder, hvor forvaltningen er delt mellem

Kommissionen og medlemsstaterne. Gennemførelsen af budgettet er her fordelt på

mange forskelligartede og geografisk spredte organer, der rækker fra Kommissionens

centrale forvaltning over national, regional og lokal forvaltning til det meget store antal

lokale støttemodtagere (institutioner, enkeltpersoner m.m.) på de forskellige

politikområder.

Disse særlige karakteristika ved EU-budgettets gennemførelse har Revisionsretten

gennem årene understreget ved mange lejligheder, hvor det endvidere påpeges, at et

indviklet retsgrundlag med mange støtteberettigelseskriterier øger den iboende risiko

for fejl. I årsberetningen for 2011 fremhæver Retten således behovet for en forenkling

af tilskudsordningen for udvikling af landdistrikterne med henblik på at nedbringe

fejlrisikoen og dermed den høje fejlforekomst.

Holdbare fremskridt

Der er dog ikke tale om nogen fastlåst og dermed statisk situation, idet Rettens

revisionsresultater som præsenteret i de senere års beretninger bekræfter, at den

skønnede fejlprocent for budgettet som helhed har været faldende og synes at have

stabiliseret sig på et historisk set lavt niveau, jf. også beskrivelsen af de senere års

udvikling i figur 1.

Hvad angår situationen i 2011, har et fald i fejlforekomsten på samhørigheds- og

bistandsområdet ikke helt kunnet opveje de højere fejlfrekvenser på landbrugs- og

forskningsområdet, hvilket har medført en lille stigning i den mest sandsynlige

fejlfrekvens i betalingerne som helhed fra 3,7 % i 2010 til 3,9 % i 2011. Denne

beskedne stigning skal dog ses på baggrund af et betragteligt fald i den mest

sandsynlige fejlforekomst fra over 7 % i 2006 til under 4 % siden 2009. Det betyder

med andre ord, at mindst 96 % af alle betalinger i perioden 2009-2011 var uden

kvantificerbare fejl.

Der er derfor grund til

en vis optimisme,

hvad angår muligheden for fortsat at opnå en

revisionserklæring med samlet set endnu færre forbehold og dermed en mere ”positiv

DAS”. Trods de stedfundne fremskridt er det imidlertid klart, at der også fremover er

brug for et langt og sejt træk fra alle involverede parters side, således at den samlede

budgetgennemførelses kvalitet kan løftes yderligere.

I øvrigt bemærkes, at de skønnede fejlfrekvenser i betalingerne - baseret på

konstaterede fejl i de underliggende transaktioner - ikke kan fortolkes som tegn på

svig mod EU-budgettet.

Fejl

opstår, når støttemodtagere ikke overholder reglerne,

mens

svig

er baseret på en mistanke om forsætlig vildledning, der først kan

kvalificeres som egentlig svig efter en retlig procedure. Revisionsretten har gennem

årene kun indberettet et lille antal sager om formodet svig til Det Europæiske Kontor

for Svigbekæmpelse (OLAF).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig bemærkes, at konstaterede fejludbetalinger søges inddrevet ved Kommissio-

nens og medlemsstaternes brug af

finansielle korrektioner

eller sanktioner, således at

de økonomiske tab for EU’s kasse helt udlignes eller formindskes mest muligt.

Andre landes holdning

Da Revisionsrettens årsberetning for 2010 endnu ikke har været drøftet, kendes andre

landes holdninger ikke.