Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4
Offentligt
1187324_0001.png
Enhed
International
Økonomi
Sagsbehandler
[INI]
Koordineret med
[INI]
Sagsnr.
Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4.
december 2012
1. Forslag til forordninger vedr. styrket eurosamarbejde (”two-pack”)
- Generel indstilling
KOM(2011) 819, 821, 385, 386
2. (Udgået) Revision af direktivet om markeder for finansielle instrumenter
(MiFID/MiFIR)
- Generel indstilling
KOM(2011) 656 og KOM(2011) 652
3. Reviderede regler om kapitalkrav (CRR/CRD IV)
- Generel indstilling
KOM(2011) 452 og KOM(2011) 453
4. (FO) Fælles tilsynsmekanisme på bankområdet
- Generel indstilling
KOM (2012) 511
5. (Udgået) Energibeskatning
- Status
KOM (2011) 169
6. Hurtig reaktionsmekanisme til bekæmpelse af momssvig
- Orienterende debat
KOM(2012) 428
7. Afgift på finansielle transaktioner (FTT)
- Status for drøftelserne
KOM(2012) 631
8. Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning
- Udkast til Rådets konklusioner og rapport til Rådet
KOM-dokument foreligger ikke
9. Europæisk semester: Proceduren for makroøkonomiske ubalancer
- scoreboard-rapport
- Præsentation
KOM-dokument foreligger ikke
10. Europæisk semester: Kommissionens Vækstundersøgelse 2013
- Præsentation
KOM-dokument foreligger ikke
Doknr.
Dato
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1187324_0002.png
11. Spørgsmål vedrørende Den Økonomiske og Monetære Union
- Udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
12. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten
-Vedtagelse
KOM-dokument foreligger ikke
13. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2011
- Præsentation
KOM-dokument foreligger ikke
14. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten: Revideret
pålæg til Grækenland
-Vedtagelse
KOM-dokument foreligger ikke
Side 3
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1187324_0003.png
Dagordenspunkt 14: Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten: Revideret
pålæg til Grækenland
Resumé
Eurolandene og IMF har ultimo november indgået en aftale om revidering af det
græske låneprogram. Aftalen indebærer, at Grækenlands frist for at efterleve konkrete
krav til yderligere finanspolitisk konsolidering forlænges med to år til 2016. Aftalen
indebærer endvidere en plan for en holdbar gældsudvikling, hvor gælden reduceres til
124 pct. af BNP i 2020 og yderligere til 110 pct. af BNP i 2022. Aftalen baner samtidig
vejen for udbetaling af næste del af lånet fra eurolandene og IMF til Grækenland.
I lyset af aftalen ventes Kommissionen at fremsætte forslag om et revideret pålæg
(skærpet henstilling) til Grækenland. Forslaget ventes vedtaget af eurolandene på
ECOFIN den 4. december. Revideringen ventes at indebære, at tidsfristen for at
korrigere det uforholdsmæssigt store underskud og gennemføre strukturelle
stramninger forlænges med to år, og således udskydes fra 2014 til 2016. Henstillingen
ventes endvidere at indeholde krav om, at Grækenland gennemfører
konsolideringsinitiativer, der sikrer et primært overskud på 4,5 pct. af BNP i 2016,
samt at Grækenland gennemfører samlede konsolideringsinitiativer på omkring 7 pct.
af BNP i 2013-2014.
Baggrund
Den græske låneaftale
På eurogruppemødet den 20. februar 2012 blev eurolandene enige om Grækenlands
andet låneprogram fra eurolandene og IMF på i alt ca. 130 mia. euro frem til 2014
(oven i det eksisterende IMF/eurolande-låneprogram fra maj 2010 på 110 mia. euro,
hvor af ca. 35 mia. euro endnu ikke var udbetalt og dermed indgik i det samlede andet
låneprogram på 164,5 mia. euro). Eurolandene blev samtidig enige om, at reducere
renterne for den del af lånet til Grækenland, som allerede var udbetalt (renterne blev
dog nedsat trinvist allerede i hhv. marts 2011 og igen i juli 2011 for de efterfølgende
udbetalinger). Endvidere blev eurolandene enige om at lade de løbende afkast på
ECB’s og de nationale centralbankers beholdning af græske statsobligationer tilfalde
Grækenland frem til 2020.
En vigtig betingelse for lånene fra eurolandene og IMF var en aftale om frivillig
ombytning af den private sektors beholdning af græske statsobligationer til nye
obligationer med lavere hovedstol, længere løbetider og lave renter. Der blev opnået
en aftale med 95,7 pct. af de private investorer herom i marts 2012. Ombytningen
omfattede udestående obligationer til en samlet pålydende værdi af 206 mia. euro, og
resulterede i en nedskrivning af den græske gæld med 100 mia. euro. For at yde lånet
krævede eurolandene også, at Grækenland fandt ekstra besparelser for i alt 3,6 mia.
euro.
De nævnte tiltag (nedsat rente, tilbagebetaling af obligationsafkast og
obligationsombytningen) forventedes på basis af programmet at sikre en reduktion af
den græske gæld til ca. 120 pct. af BNP i 2020.
Den politiske udvikling med to valg og endelig regeringsdannelse den 20. juni
forsinkede dog gennemførelsen af programmets konsoliderings- og reformkrav, og
resulterede således i kombination med negativ vækst i en betydelig forringelse af
gældsprofilen.
Seneste Trojka-besøg
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1187324_0004.png
Trojkaen gennemførte i løbet af september og oktober et længere kontrolbesøg i
Athen med henblik på at udarbejde en rapport om Grækenlands efterlevelse af
programbetingelserne, herunder programmets krav om at gennemføre ca. 300
reformtiltag, dvs. krav i låneprogrammets aftalememorandum (MOU).
Kontrolbesøget viste, at det græske program var langt fra at være på sporet, og at
Grækenlands efterlevelse af betingelserne i det andet program var mangelfuld.
Trojkaen indledte derfor forhandlinger med den nye græske regering med henblik på
at sikre efterlevelsen af en vis procentdel af de opstillede krav (’prior actions’) tilknyttet
næste låneudbetaling, som oprindelig var berammet til juni måned.
Den nye græske regering vedtog primo november en større pakke af
konsolideringstiltag, en finanslov for 2013, samt en mellemfristet finanspolitisk plan for
perioden 2013-2016, der indebærer besparelser for i alt 18,8 mia. euro, hvoraf
besparelserne er størst i 2013 og 2014 (i alt 13,5 mia. euro eller ca. 7 pct. af BNP) og
har således opfyldt betingelserne (prior actions) for at udbetalingen af næste del af
lånet kan finde sted, samt stort set bragt efterlevelsen af låneprogrammet tilbage på
sporet.
Eurolandene og IMF har ultimo november indgået en aftale om revidering af det
græske låneprogram. Aftalen indebærer, at Grækenlands frist for at efterleve konkrete
krav til yderligere finanspolitisk konsolidering forlænges med to år til 2016. Aftalen
indebærer endvidere en plan for en holdbar gældsudvikling, hvor gælden reduceres til
124 pct. af BNP i 2020 og yderligere til 110 pct. af BNP i 2022.
Gældreduktionen bygger blandt andet på reduktion af renten på eksisterende lån
under den første lånepakke, forlængede løbetider og udskydelse af rentebetalinger på
lån under den anden lånepakke, samt tilbagebetaling af afkast på eksisterende
beholdninger af græske obligationer. Der planlægges også tilbagekøb af
statsobligationer, der reducerer gælden, idet kursen på de udestående
statsobligationer er væsentlig under pari.
Når aftalen er godkendt af eurolandenes nationale parlamenter og IMF’s bestyrelse
kan den vedtages på det Europæiske Råd d. 13. december.
Grækenlands procedure under Stabilitets- og Vækstpagten
Grækenland har været omfattet af EU’s procedure for uforholdsmæssigt store
underskud siden 2009 og har siden da modtaget en række henstillinger og pålæg.
Grækenland modtog senest i forbindelse med vedtagelsen af det andet låneprogram i
marts 2012 et revideret pålæg under Stabilitets- og Vækstpagten. Pålægget indebar
krav om at opnå konkrete mål for de primære og faktiske offentlige underskud i årene
frem mod 2014, hvor underskuddet skulle være bragt ned under 3 pct. af BNP. Den
samlede strukturelle stramning skulle ifølge pålægget udgøre ca. 10 pct. af BNP i
perioden 2009-2014.
Indhold
I lyset af revisionen af det græske låneprogram og nedjusterede vækstskøn ventes
Kommissionen at fremsætte forslag om et revideret pålæg (skærpet henstilling) til
Grækenland, som eurolandene ventes at endossere på rådsmødet d. 4. december.
Pålægget ventes at udskyde fristen for korrektion af det uforholdsmæssigt store
underskud med 2 år fra 2014 til 2016, og giver dermed Grækenland to år ekstra til at
gennemføre den påkrævede finanspolitiske konsolidering.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1187324_0005.png
Det reviderede pålæg ventes at indeholde krav om, at Grækenland gennemfører
konsolideringsinitiativer, der sikrer 1) at underskuddet bringes holdbart under 3 pct. af
BNP i 2016, og 2) at det primære overskud, dvs. offentlig saldo renset for
renteudgifter, udgør 4,5 pct. af BNP i 2016. Samtidig ventes pålægget at indeholde
krav om at Grækenland gennemfører samlede konsolideringsinitiativer på 13,5 mia.
euro, dvs. ca. 7 pct. af BNP i perioden 2013-2014 i overensstemmelse med den
mellemfristede finanspolitiske strategi, som netop er vedtaget. Pålægget ventes
endvidere at stille krav om at størstedelen af konsolideringen gennemføres i 2013
med initiativer på omkring 5 pct. af BNP (9,2 mia. euro). Der vil muligvis også indgå
konkrete stramningskrav for 2015 og 2016 i det reviderede pålæg.
De græske vækstskøn er nedjusteret. Der ventes således et fald i BNP på 6,0 pct. i
2012, og et BNP-fald på 4,2 pct. i 2013, hvilket er en forværring i forhold til
vækstskønnene i Kommissionens forårsprognose fra maj, hvor væksten blev skønnet
til -4,7 pct. og 0 pct. i hhv. 2012 og 2013.
Tabel 1
Nøgletal for Grækenland, 2011-2014
2011
-7,1
17,7
-9,4
-5,4
-2,3
170,6
2012
-6,0
23,6
-6,8
-1,5
-1,4
176,7
2013
-4,2
24,0
-5,5
0,7
0,0
188,4
2014
0,6
22,2
-4,6
0,4
1,5
188,9
BNP-vækst (faste priser, Pct.)
Ledighed (Pct. af arbejdsstyrken)
Offentligt Underskud (Pct. af BNP)
Strukturel Saldo (Pct. af BNP)
Primær balance (Pct. af BNP)
Gæld (Pct. af BNP)
Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2012 af d. 7. november 2012.
Offentlige finanser
Budgetunderskuddet ventes at udgøre 6,8 pct. af BNP i 2012, mens det i 2013
forventes reduceret til 5,5 pct. af BNP.
Den primære saldo, dvs. den offentlige saldo renset for renteudgifter, ventes for første
gang siden 2002 at udvise balance i 2013 og overskud på 1,5 pct. af BNP i 2014.
Grækenlands offentlige gæld udgjorde 165 pct. af BNP i 2011, og ventes øget til 176,7
pct. af BNP i 2012 og 188,4 pct. af BNP i 2013. Gælden ventes at nå sit toppunkt i
2014 med en gældskvote på ca. 190 pct. af BNP.
Eurolandene og trojkaens aftale vil dog reducere den forventede gældsopbygning
fremadrettet.
Hjemmelsgrundlag
EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud har hjemmel i Traktatens artikel
126. Kommissionens forslag til et revideret pålæg har hjemmel i artikel 126.9 og i
Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del, dvs. i Rådets forordning (EF) nr.
1467/97, som senest revideret ved forordning 1177/2011. Pålægget skal vedtages af
Rådet med kvalificeret flertal blandt eurolandene jf. Traktatens artikel 136, idet
Grækenland ikke selv har stemmeret.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1187324_0006.png
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
Statsfinansielle konsekvenser
Andre EU-landes konsolidering af de offentlige finanser forventes at have direkte
positive statsfinansielle konsekvenser for landene selv og positive konsekvenser for
Danmark som følge af de positive effekter på den samlede økonomiske udvikling i
Europa, herunder tilliden til finanspolitikken.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder
efterlevelse af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter, vil
understøtte vækst og beskæftigelse i Danmark.
Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen er forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN d. 13. november.
Holdning
Dansk holdning
Regeringen lægger vægt på, at EU-landene lever op til EU’s fælles regler om
finanspolitik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger og pålæg,
således at der sikres en sund økonomisk udvikling i EU, og der forhindres en
eskalering af gældskrisen.
Danmark har ikke stemmeret ift. pålægget til Grækenland og er ikke involveret i de
europæiske lån til Grækenland. Regeringen støtter principielt Kommissionens ventede
forslag om et revideret pålæg til Grækenland og lægger stor vægt på at Grækenland
efterlever det nye pålæg og gennemfører den nødvendige konsolideringsindsats.
Andre landes holdning
Kommissionens ventede forslag ventes støttet af alle EU-lande.
6