Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3208 - konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt
1186700_0001.png
NOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Samlenotat vedr. rådsmødet (konkurrenceevne) den 10. december 2012
Indholdsfortegnelse:
1. Anerkendelsesdirektivet ............................................................................. 2
2. Direktiv om offentlige indkøb .................................................................. 41
3. Direktiv om forsyningsvirksomhed .......................................................... 67
4. Direktiv om tildeling af koncessionskontrakter ....................................... 79
5. EU-toldkodeksen ...................................................................................... 88
6. Told 2020-forslaget .................................................................................. 95
7. Patentpakken .......................................................................................... 100
8. Modernisering af statsstøttereglerne ...................................................... 121
9. Toldpolitik .............................................................................................. 127
10. Rådskonklusioner om Akten for Det Indre Marked II ......................... 136
11. Industripolitik ....................................................................................... 147
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0002.png
2/151
1. Anerkendelsesdirektivet
Et revideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.
1.
Resumé
Kommissionen har den 19. december 2011 fremlagt forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2005/36/EF om an-
erkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (KOM(2011)883 endelig.
Bedre kendt som anerkendelsesdirektivet. Forslaget er oversendt til Rådet
den 11. januar 2012 i dansk sprogversion.
Det overordnede formål med revisionen af anerkendelsesdirektivet er at ef-
fektivisere proceduren for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer
med henblik på at gøre det mindre byrdefuldt for fuldt kvalificerede EU-
borgere at udøve et lovreguleret erhverv som selvstændig eller lønmodtager
i en anden medlemsstat.
Forslaget forventes at ville kræve tilpasning af den gældende danske lov-
givning, som implementerer det gældende anerkendelsesdirektiv. Forslaget
skønnes derudover at kunne få begrænsede statsfinansielle konsekvenser.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 10. decem-
ber til orienterende debat.
2.
Baggrund
EU-reglerne for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer er fastsat i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005
om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, også kendt som ”aner-
kendelsesdirektivet”. Det gældende anerkendelsesdirektiv berører på EU-
plan omkring 4700 lovregulerede erhverv, fordelt i omkring 800 erhvervs-
grupper, og i Danmark berører direktivet omkring 115 lovregulerede er-
hverv.
Forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet er fremsat med hjemmel
i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, artikel 53, stk. 1, og
artikel 62, hvorefter Europa-Parlamentet og Rådet kan udstede direktiver og
forordninger, der er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie be-
vægelighed, direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certi-
fikater og andre kvalifikationsbeviser og direktiver om samordning af natio-
nale bestemmelser om adgangen til at optage og udøve selvstændig er-
hvervsvirksomhed.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0003.png
3/151
Det gældende anerkendelsesdirektiv indebærer for medlemsstaternes stats-
borgere, at de har ret til at udøve et erhverv som selvstændig eller lønmod-
tager i en anden medlemsstat end den, hvori de har opnået deres erhvervs-
mæssige kvalifikationer. Beslutningsproceduren fremgår af traktatens artikel
294 (tidl. artikel 251 i TEF), hvor der henvises til den almindelige lovgiv-
ningsprocedure med henblik på vedtagelse af retsakter.
Direktivet gælder for EU/EØS-statsborgere og for statsborgere i lande, som
EU har indgået aftale med om anvendelse af direktivet. Direktivet gælder
for fysiske personer, som er fuldt kvalificerede til at udøve deres erhverv i et
EU/EØS-land, og som ønsker at arbejde som selvstændige eller som ar-
bejdstagere i en anden medlemsstat eller lande, som EU har indgået aftale
med om anvendelse af direktivet inden for et erhverv, som er lovreguleret i
landet.
Anerkendelsesdirektivet fastsætter reglerne for varig erhvervsudøvelse
(etablering) og for midlertidig og lejlighedsvis erhvervsudøvelse (tjeneste-
ydelser) på tværs af grænserne i EU/EØS.
Forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet er bl.a. udarbejdet på
grundlag af resultaterne af ex-post evalueringen jf. direktivets artikel 60. stk.
2, og en række undersøgelser
1
.
Under evalueringen blev der identificeret behov for en forenkling af eksiste-
rende regler til gavn for borgere, bedre integration af erhvervene i Det Indre
Marked og styrkelse af tilliden til anerkendelsessystemet.
Forslaget udgør et af de tolv nøgleinitiativer i Europa-Kommissionens ”Ak-
ten for Det Indre Marked”
2
.
3.
Formål og indhold
Det gældende anerkendelsesdirektiv regulerer fuldt kvalificerede borgeres
ret til at få anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på
at udøve lovregulerede erhverv i medlemsstaterne, på samme vilkår som
gælder for landets egne statsborgere.
Det overordnede formål med revisionen af direktivet er at bidrage til at ska-
be vækst og jobs i EU ved at gøre det mindre byrdefuldt for fuldt kvalifice-
rede EU-borgere at udøve et lovreguleret erhverv som selvstændig eller
lønmodtager i en anden medlemsstat.
1
Dokumenter vedr. evaluering af anerkendelsesdirektivet:
http://ec.europa.eu/internal_market/qualifications/policy_developments/evaluation_en.htm
2
Akten for det indre marked:
http://ec.europa.eu/internal_market/smact/index_da.htm
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0004.png
4/151
Indeholdt i Europa-Kommissionens direktivforslag er en række konkrete ho-
risontale emner, som har til formål at styrke det indre marked og arbejds-
kraftens frie bevægelighed i EU:
Indførelse af et europæisk erhvervspas (Professional Card)
Forslaget om indførelse af erhvervspas er et nyt forslag, der har til formål at
forenkle eksisterende anerkendelsesprocedurer til gavn for borgere og at ef-
fektivisere kompetente myndigheders anerkendelsesarbejde.
Det foreslås bl.a., at erhvervspas udstedes som et elektronisk certifikat, at
udstedelsen af et erhvervspas bliver en frivillig ordning for borgere, og at
erhvervspasset i fremtiden kan anvendes ved både den faste etablering og
den midlertidige og lejlighedsvise tjenesteudøvelse.
Indeholdt i forslaget er et initiativ om at mobilisere hjemlandet med henblik
på at lette anerkendelsesarbejdet i værtslandet. Forslaget begrundes med, at
det vil være hjemlandet, der er i besiddelse af de relevante oplysninger om
ansøgeren, eftersom hjemlandet udsteder uddannelsesbeviser, autorisations-
beviser m.v. og som er i besiddelse af oplysninger om kravene til erhvervs-
udøvelse i hjemlandet.
Det foreslås, at tjenesteydere, som ikke er omfattet af reglerne om forudgå-
ende kontrol, jf. direktivets artikel 7, stk. 4, får verificeret ansøgningen om
erhvervspas samt får oprettet og valideret deres erhvervspas af den kompe-
tente myndighed i hjemlandet. Erhvervspas foreslås at have gyldighed i 2 år.
Det foreslås endvidere, at tjenesteydere, som er omfattet af den forudgående
kontrol, jf. direktivets artikel 7, stk. 4, samt erhvervsudøvere, som ønsker at
etablere sig (søger om værtslandets autorisation) får verificeret ansøgningen
og oprettet deres erhvervspas af den kompetente myndighed i hjemlandet,
og at den endelige validering af erhvervspasset, som fører til udøvelse af det
lovregulerede erhverv, udføres af værtslandet.
Indre Markeds Informationssystem (IMI) skal være "back office" for
de myndigheder i medlemsstaterne, der arbejder med erhvervspasset
Med henblik på effektivisering og forenkling af procedurerne i tilknytning
til behandling af ansøgninger om erhvervsmæssig anerkendelse, herunder
oprettelse og validering af erhvervspas, foreslås de allerede tilgængelige IT-
systemer, eksempelvis IMI, at blive udnyttet fuldt ud. Konkret foreslås en
forkortelse af sagsbehandlingsfrister for ansøgninger, der er ledsaget af er-
hvervspasset.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5/151
IMI-systemet, som allerede i dag bruges af kompetente myndigheder, vurde-
res at have skabt større tillid samt bedre og mere effektivt samarbejde mel-
lem de europæiske myndigheder. Som følge af det styrkede samarbejde mel-
lem medlemsstaternes myndigheder, foreslås, at IMI bliver brugt som myn-
dighedernes "back office", hvor ansøgernes dokumenter opbevares, og hvor
oprettelse og validering af erhvervspas bliver udført.
Det foreslås tillige, at Europa-Kommissionen vedtager gennemførelsesrets-
akter, jf. Traktatens artikel 291, med henblik på at sikre tekniske specifika-
tioner og nødvendige foranstaltninger, integritet, fortrolighed og rigtighed af
informationer, som er indeholdt i erhvervspasset og i IMI-filen.
Revision af omfanget af lovregulerede erhverv i medlemsstaterne,
med udgangspunkt i traktatens regler om diskriminationsforbud og
medlemsstaternes hensyn til at regulere adgang til udøvelse af visse
erhverv
Formålet med forslaget om revision af omfanget af lovregulerede erhverv er
at sikre større gennemsigtighed og berettigelse for de regulerede erhverv
gennem bestemte kvalifikationskrav, som stilles i medlemsstaterne.
Indeholdt i forslaget er således et krav til medlemsstaterne om at oplyse Eu-
ropa-Kommissionen om de eksisterende lovregulerede erhverv i medlems-
staterne og gennemføre en "screening" af disse.
Screeningen forslås at bestå af en undersøgelse af den nationale lovgivning
for at konstatere, hvorvidt der til lovreguleringen af erhvervene i medlems-
staterne kan knyttes nogle objektive kriterier, som diskriminationsforbud,
offentlig interesse, nødvendighed, eller andre almene hensyn i medlemssta-
terne.
Senest ved udgangen af gennemførelsesperioden vedrørende implemente-
ring af direktivet skal udarbejdes en rapport om resultaterne af screeningen
og medlemsstaternes intentioner om en eventuel ændring i reguleringen.
Rapporterne foreslås forelagt alle medlemsstater med en høringsfrist på seks
måneder. Det foreslås, at Europa-Kommissionen herefter udarbejder en rap-
port, som forelægges for de nationale koordinatorer for direktivet, inden
rapporten sendes til Rådet og Europa-Parlamentet.
Ifølge forslaget bør dette følges op af en gensidig evaluering hver andet år.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0006.png
6/151
Indførelse af regler for delvis anerkendelse til udøvelse af lovregule-
rede erhverv, som implementerer EF-domstolens retspraksis på om-
rådet
3
Forskellen inden for et bestemt erhverv i to medlemsstater kan være så stor,
at erhvervsudøvere er nødt til at gennemgå hele uddannelsesprogrammet i
værtsmedlemsstaten for at kompensere for forskellene i de tilsvarende kvali-
fikationskrav i værtslandet. Da EU-domstolen fik forelagt denne problem-
stilling, udviklede Domstolen princippet om delvis anerkendelse. Domstolen
fastslog således, at medlemsstaterne under visse betingelser skal tillade del-
vis udøvelse af erhvervet efter anmodning fra erhvervsudøveren. Dette prin-
cip foreslås på baggrund af Domstolens praksis indarbejdet i anerkendelses-
direktivet.
Kravet om 2 års erhvervserfaring inden for ikke-lovregulerede er-
hverv kan fraviges, hvis der er tale om følgeskab med forbrugere, der
ønsker at vælge en tjenesteyder fra hjemlandet
2-årsreglen i det gældende direktivs artikel 5, stk.1, er generelt accepteret,
fordi den beskytter forbrugerne i medlemsstater, hvor et erhverv er lovregu-
leret, og hvor erhvervet ikke er lovreguleret i hjemlandet. Forslaget om mu-
lighed for fravigelse af kravet om 2 års erhvervserfaring handler derfor om
forbrugere, som rejser fra deres hjemland til en anden medlemsstat og som
ikke ønsker at vælge en erhvervsudøver i den medlemsstat, de rejser til, men
en erhvervsudøver fra den medlemsstat, de kommer fra. Eksempelvis en
gruppe turister, der har valgt en turistfører i det land, de kommer fra. I så
fald har den pågældende erhvervsudøver ikke nogen kontakt med lokale
forbrugere i værtsmedlemsstaten, men kun til den konkrete forbruger, der
selv har valgt ham. Fravigelse af 2 års reglen kan ikke ske i tilfælde, hvor
der er risiko for den offentlige sundhed eller sikkerhed.
Fravigelse af kravet
om to års erhvervserfaring i tilfælde af, at tjenesteyderen ledsager tjene-
stemodtageren, retter sig ikke mod virksomheder og selskaber, der optræ-
der som tjenestemodtagere men mod den endelige tjenestemodtager.
Indførelse af ”Common Training Frameworks”
Det foreslås, at faglige organisationer kan forelægge forslag til Europa-
Kommissionen om en fælles prøve, en ”Indre Markeds test”, eller et fælles
uddannelsesprogram (”Common Training Frameworks”) med henblik på, at
erhvervsudøvere, som består prøven eller er i besiddelse af de bestemte ud-
3
Sag C- 330/039:
http://curia.europa.eu/juris/showPdf.jsf?text=&docid=57969&pageIndex=0&doclang=DA&mode=doc&dir=&occ
=first&part=1&cid=45322
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7/151
dannelseskvalifikationer, bliver berettigede til automatisk anerkendelse af
deres kvalifikationer.
Indførelsen af ordningen kræver, at mindst 1/3 af medlemsstaterne kan ac-
ceptere ordningen. Medlemsstater, som ikke ønsker at deltage i ordningen,
underretter Europa-Kommissionen om, hvorvidt disse medlemsstater vil
forbeholde sig ret til at anvende de gældende udligningsforanstaltninger
(krav om egnethedsprøve eller prøvetid, som forudsætning for anerkendel-
se), når dette er nødvendigt.
Obligatorisk anvendelse af Indre Markeds Informationssystem (IMI)
og indførelse af en ”alert system” for sundhedsfaglige erhverv
Ovennævnte foreslås med henblik på at styrke det administrative samarbej-
de mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder. Samarbejde mellem
medlemsstater via IMI er allerede daglig praksis, og medlemsstaternes
myndigheder udveksler relevante oplysninger om ansøgernes erhvervsmæs-
sige kvalifikationer, lovlig etablering i hjemlandet m.v., jf. direktivets arti-
kel 8 og artikel 56. I dag er dette imidlertid ikke obligatorisk for de kompe-
tente myndigheder, for så vidt angår erhvervsudøvere, hvis aktiviteter ikke
er omfattet af servicedirektivet.
I forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet foreslås det endvidere,
at de kompetente myndigheder i et medlemsland skal være forpligtet til at
advare kompetente myndigheder i alle andre medlemslande, hvis en person i
sundhedssektoren har fået forbud mod at udøve sit erhverv af en offentlig
myndighed eller en domstol.
Udvidelse af servicedirektivets Kvikskranker til at omfatte alle pro-
fessioner, således at alle kan ansøge om erhvervsmæssig anerken-
delse via de Kvikskranker, der er blevet oprettet under servicedirek-
tivet
Det foreslås, at alle borgere, der ønsker at få deres erhvervsmæssige kvalifi-
kationer anerkendt, bør kunne henvende sig de Kvikskranker (Point of Sing-
le Contact), som er oprettet i henhold til servicedirektivet i stedet for at skul-
le gå fra den ene offentlige instans efter den anden. Ved Kvikskranken vil
borgerne kunne få al information om de dokumenter m.v., der er nødvendi-
ge for at få deres kvalifikationer anerkendt, og de vil også her kunne foreta-
ge alle online-anerkendelsesekspeditioner.
Beføjelse til Europa-Kommissionen om at vedtage almengyldige ik-
ke-lovgivningsmæssige retsakter, jf. Traktatens artikel 290
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0008.png
8/151
Det foreslås, at Europa-Kommissionen fremover skal kunne udbygge eller
ændre visse ikke-væsentlige bestemmelser i anerkendelsesdirektivet i over-
ensstemmelse med Traktatens artikel 290 om ”delegerede retsakter”. Hidtil
har dette skullet udøves efter komitologisystemet, jf. artikel 58 i det gæl-
dende direktiv. Det er eksempelvis tale om muligheden for at foretage en
teknisk opdatering af direktivets bilag IV, V og VIII, at opdatere informati-
oner om varigheden af enkelte uddannelser (overgang til ETCS normerings-
system), om uddannelsestitler, uddannelsesinstitutioner m.v.
Europa-Kommissionens direktivforslag indeholder endvidere en række sek-
torspecifikke emner:
Direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer indeholder
en række harmoniserede minimumskrav til uddannelse af læger, tandlæger,
sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, jorde-
mødre, farmaceuter, dyrlæger og arkitekter. Disse minimumsuddannelses-
krav har dannet grundlag for automatisk anerkendelse i mange år, men fore-
slås opdateret og moderniseret, ikke mindst på grund af den videnskabelige
og teknologiske udvikling.
Blandt de sektorspecifikke emner om den automatiske anerkendelsesordning
for denne persongruppe er bl.a. forslag om:
En mere klar og effektiv notifikationsprocedure, når en medlemsstat
ønsker at få optaget en ny eller redigeret en eksisterende uddannel-
sestitel i bilag V til direktivet
Indeholdt i forslaget er en beskrivelse af notifikationsproceduren samt et
forslag om, at notifikationerne ledsages af en rapport om uddannelsernes
overensstemmelse med minimumuddannelseskrav i direktivet. Rapporten
foreslås at blive udarbejdet af et i medlemsstaten udpeget kompetent organ,
eksempelvis et akkrediteringsorgan.
Forhøjelse af adgangskrav til optagelse på sygeplejerske- og jorde-
moderuddannelsen fra den eksisterende 10 års almene skolegang til
12 års forudgående almen skolegang
Efter det gældende direktiv er adgangskravet for optagelsen på sygeplejer-
ske- og jordemoderuddannelsen mindst 10 års almen skolegang. Områderne
har dog udviklet sig væsentligt i de sidste tre årtier: Sundhedspleje i lokal-
området, brug af komplekse behandlinger og teknologi, som udvikler sig lø-
bende, forudsætter, at sygeplejersker er i stand til at udføre mere selvstæn-
digt arbejde. Forslaget afspejler tillige det reelle adgangskrav for sygepleje-
uddannelsen i størstedelen af medlemsstaterne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9/151
Superviseret praktisk erfaring af henholdsvis 2-1 års varighed efter
en afsluttet arkitektuddannelse af henholdsvis 4-5 års varighed
Uddannelseskravene på 4 års akademiske studier for arkitekter, som er defi-
neret i artikel 46 i direktivet, er et minimum, idet medlemsstaterne og uni-
versiteterne gerne må anvende højere standarder ved uddannelse af fremti-
dige arkitekter. I mange medlemsstater udbyder universiteterne således i dag
studier på mindst 5 år på arkitektuddannelsen.
Med forslaget tages spørgsmålet om prøvetid under kvalificeret fagmands
ansvar op, da dette er et aspekt af arkitektuddannelsen, som allerede er an-
erkendt i flere medlemsstater, som betragter dette som et væsentligt element
i uddannelsen af arkitekter.
Forslaget lægger således op til, at det skal tage mindst 6 år (4+2 eller 5+1) at
blive fuldt kvalificeret arkitekt i EU, inklusiv prøvetid under kvalificeret
fagmands ansvar.
Praktik på apotek efter en afsluttet farmaceutuddannelse
Uddannelsesbeviset for farmaceuter foreslås udstedt efter endt uddannelse
af fem års varighed efterfulgt af seks måneders praktikanttjeneste på et of-
fentligt tilgængeligt apotek eller på et hospital under tilsyn af dette hospitals
farmaceutiske tjeneste.
Muligheden for meritoverførsel for dele af speciallægeuddannelser,
hvor uddannelserne overlapper hinanden
Det gældende direktiv giver ringe mulighed for anerkendelse af tidligere
undervisning som en del af uddannelseskurser,
der – som minimum
- er på
et niveau, der svarer til uddannelsen i et givent speciale. Dette er især rele-
vant for specialer, som udspringer af intern medicin eller almen kirurgi.
Hvis en læge har fulgt en speciallægeuddannelse og efterfølgende følger en
anden speciallægeuddannelse, skal denne efter gældende ret i princippet
følge det komplette uddannelsesprogram for det andet speciale helt fra be-
gyndelsen.
Med henblik på at forbedre muligheder for anerkendelse, foreslås at give
medlemsstaterne mulighed for at give delvis dispensation fra dele af special-
lægeuddannelsen, hvis den pågældende del af uddannelsen allerede er gen-
nemført i forbindelse med et andet speciallægeuddannelsesprogram.
Muligheden for oprettelse af visse læge- og tandlægespecialer, når
specialet findes i en tredjedel af medlemsstater
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0010.png
10/151
Den automatiske anerkendelse kan i øjeblikket kun udvides til nye specialer,
hvis specialet eksisterer i mindst 2/5 af medlemsstaterne. Europa-
Kommissionen vurderer, at denne grænse kan skabe en hindring for innova-
tion og begrænse mulighederne for at indsætte nye medicinske specialer i
direktivet. Derfor foreslår Europa-Kommissionen, at grænsen for det kræ-
vede antal medlemsstater sættes ned fra 2/5 til 1/3.
Forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet indeholder endvidere
emner, som har til formål at klargøre visse bestemmelser i direktivet, med
henblik på præcisering af borgernes rettigheder og pligter i forhold til direk-
tivet:
Muligheden for, at en EU/EØS-borger, som kommer fra en medlems-
stat, hvor erhvervet ikke er lovreguleret, kan få sin autorisationsan-
søgning behandlet og anerkendt efter reglerne i direktivet
Hvis en erhvervsudøver ønsker at flytte fra et land, hvor hverken hans er-
hverv eller hans uddannelse er lovreguleret, til et land hvor erhvervet er re-
guleret, kan værtslandet kræve, at erhvervsudøver beviser, at den pågælden-
de har opnået den relevante erhvervserfaring af 2 års varighed i løbet af de
sidste 10 år (kravet gælder både for midlertidig mobilitet og for etablering).
Hvis ”2-årsreglen” ikke er opfyldt, kan ansøgeren efter gældende ret ikke få
behandlet sin autorisationsansøgning efter reglerne i direktivet, men efter
traktatreglerne om etableringsfrihed (hvorefter værtslandet kan kræve, at an-
søgeren supplerer sine uddannelseskvalifikationer).
Det foreslås, at der gives adgang til at få behandlet autorisationsansøgningen
efter direktivet, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) det fremgår af ansø-
gerens uddannelsesbevis, at pågældende er uddannet til at udøve sit erhverv
i hjemlandet og 2) uddannelsesbeviset er udstedt af en kompetent myndig-
hed i uddannelseslandet.
Mulighed for medlemsstaterne til at stille specifikke krav om eg-
nethedsprøve og brug af ”notar” titel inden for notarerhvervet
Med forslaget kan medlemsstaterne stille et krav om, at notarer, som ønsker
at etablere sig i medlemsstaterne, aflægger en egnethedsprøve.
Endvidere foreslås, at notarer, som i værtslandet leverer tjenesteydelser mid-
lertidig og lejlighedsvis, ikke kan udfærdige dokumenter, der i henhold til
værtslandets lovgivning kræver et stempel, under den faglige titel fra hjem-
landet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0011.png
11/151
Afklaring af krav om bestemte sprogkompetencer, især for sundheds-
personer
Det foreslås bl.a., at kontrol af sprogkompetencer for sundhedspersoner,
som er arbejdstagere, kan udføres efter anmodning fra nationale organisati-
oner, som i værtslandet repræsenterer arbejdsgivere, der ansætter sundheds-
personale. I tilfælde af selvstændige sundhedspersoner, kan kontrollen udfø-
res efter anmodning fra relevante patientorganisationer i værtslandet.
Muligheden for at dimittender kan få anerkendt en ”traineeship” fra
en anden medlemsstat efter reglerne i direktivet
Det gældende anerkendelsesdirektiv gælder ikke for personer, som har af-
sluttet deres studier, men ikke er fuldt kvalificerede til selvstændig udøvelse
af deres erhverv.
EU-domstolen præciserede imidlertid i Morgenbesser-sagen4, at reglerne i
Traktaten om fri bevægelighed gælder for sådanne sager, og at medlemssta-
ter ikke principielt kan forhindre personer i at gennemføre en lønnet prøve-
tid under kvalificeret fagmands ansvar, hvis de giver deres egne borgere
mulighed for dette. Det foreslås på den baggrund, at medlemsstater skal
sammenligne ansøgerens kvalifikationer med de kvalifikationer, der kræves
nationalt, med henblik på at vurdere, om de kan anerkendes.
Det foreslås videre, at direktivet præciserer, at oprindelseslandet ikke prin-
cipielt kan nægte at anerkende en praktikanttjeneste alene med den begrun-
delse, at den blev gennemført i udlandet.
Afklaring og opdatering af former for erhvervsvirksomhed, oplistet i
direktivets bilag IV
Direktivets bilag IV oplister erhvervsområder (eksempelvis håndværk, han-
del og industri), der er berettiget til automatisk anerkendelse såfremt følgen-
de betingelser er opfyldt: 1) et vist antal års erfaring, som varierer i henhold
til aktiviteten, og 2) en klar identifikation af den erhvervsmæssige aktivitet
baseret på bilag IV i direktivet. Bilag IV henviser pt. til FNs ”International
Standard Industrial Classification of All Economic Activities” (ISIC) no-
menklatur, som for nogle områder kan dateres helt tilbage til 1950'erne og
1960'erne, og som derfor ikke er opdateret.
Bilag IV foreslås på den baggrund opdateret af Europa-Kommissionen i
overensstemmelse med forslagets regler om delegerede retsakter.
4
Morgenbesser-sagen C-313/01:
http://curia.europa.eu/juris/showPdf.jsf?text=&docid=48402&pageIndex=0&doclang=da&mode=lst&dir=&occ=fi
rst&part=1&cid=6167239
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0012.png
12/151
En fokuseret rådgivnings- og vejledningsfunktion fra medlemsstater-
nes kontaktpunkter for direktivet (”assistance centers”)
Det foreslås, at de nuværende kontaktpunkter bliver de såkaldte ”assistance
centers”, som fortsat skal bistå borgere, som ønsker at søge om anerkendelse
af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. Samarbejdet mellem assistance
centers foreslås formaliseret og styrket, så der opnås tættere samarbejde
mellem disse centre og mellem centrene og kompetente myndigheder og
medlemsstaternes Kvikskranke, der blev oprettet under servicedirektivet.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget behandles i Europa-Parlamentets udvalg for Indre Marked og For-
brugerbeskyttelse (IMCO)
5
.
Udvalget forventes at stemme om sagen i slut-
ningen af 2012 eller i begyndelsen af 2013, og plenarforsamlingen (1.
læsning) forventes i februar 2013.
IMCO har den 16. juli 2012 offentliggjort sit udkast til betænkning vedrø-
rende forslag til ændring af anerkendelsesdirektivet 2005/36/EF
6
.
Det fremgår af udvalgets udkast til betænkning, at erhvervsmæssig mobi-
litet er en nøglefaktor for konkurrenceevnen og beskæftigelsen i Europa
og en integreret del af 2020-strategien og Akten for Det Indre Marked.
Den grundlæggende ret til fri bevægelighed skal desuden gøre sig gæl-
dende som en selvfølgelighed, og dette lovgivningsforslag skal bidrage til
fremme denne tilgang gennem forenkling af procedurerne for borgere,
som ønsker at flytte, og samtidig sikre et højt kvalitets- og sikkerhedsni-
veau for forbrugere, patienter, arbejdstagere og alle EU-borgere samt for-
bedre tillidsforholdet medlemsstaterne imellem. For mange europæiske
borgere, navnlig de unge, som er foruroligende hårdt ramt af arbejdsløs-
hed, kan erhvervsmæssig mobilitet være nødvendig for at sikre sig en
fremtid og genvinde tilliden til det europæiske projekt.
I oktober 2012 har udvalget haft en anden udveksling af synspunkter om
emnet og har tilvejebragt en række ændringsforslag
7
.
Ordføreren har i den forbindelse redgjort for den seneste udvikling i drøftel-
serne om delvis anerkendelse til et erhverv, sprogkrav for sundhedspersoner
5
Tidsplan vedrørende behandling af forslaget i IMCO:
http://www.europarl.europa.eu/document/activities/cont/201203/20120306ATT40006/20120306ATT40006EN.pdf
6
Udkast til betænkning vedrørende forslag til ændring af anerkendelsesdirektivet 2005/36/EF
http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//NONSGML+COMPARL+PE-
494.470+01+DOC+PDF+V0//DA&language=DA
7
IMCO’s ændringsforslag vedrørende forslag til ændring af anerkendelsesdirektivet 2005/36/EF:
http://www.europarl.europa.eu/oeil/popups/ficheprocedure.do?reference=2011/0435(COD)&l=en
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0013.png
13/151
samt uddannelseskrav for sygeplejersker med ansvar for den almene syge-
pleje. Skyggeordførerne understregede nødvendigheden af at finde en løs-
ning med hensyn til dette sidste punkt i særdeleshed, da enkelte medlemssta-
ter har alvorlige problemer med at leve op til den foreslåede forhøjelse af
uddannelseskrav. Andre spørgsmål, der blev rejst under drøftelserne omfat-
tede bl.a. erhvervspassets frivillige karakter, som i høj grad støttes, inddra-
gelse af notarer i direktivets anvendelsesområde, definitionen af midlertidig
mobilitet samt transparensøvelsen, der er foreslået i artikel 59 i forslaget.
5.
Nærhedsprincippet
Europa-Kommissionen finder, at direktivforslaget er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet, da forslaget kun indeholder bestemmelser, der er
nødvendige for at nå målet om at sikre medlemsstaternes statsborgere ret til
at udøve et erhverv som selvstændig eller lønmodtager i en anden medlems-
stat end den, hvori de har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer.
Sådanne bestemmelser kan efter Europa-Kommissionens opfattelse kun
fastlægges på fællesskabsplan.
Regeringen skønner, at formålet med forslaget kun vil kunne opfyldes ved,
at der fastsættes fælleseuropæiske regler for anerkendelse af erhvervsmæs-
sige kvalifikationer. Sikring af EU-borgernes traktatfastede ret til etablering
og udveksling af tjenesteydelser på tværs af EU's grænser skønnes at kræve
fælleseuropæiske regler om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikatio-
ner.
6.
Gældende dansk ret
Direktiv 2005/36/EF er gennemført ved lov nr. 123 af 13. februar 2007 om
forenkling af adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i Danmark, jf.
lovbekendtgørelse nr. 189 af 12. februar 2010 om adgang til udøvelse af
visse erhverv i Danmark og med bekendtgørelse nr. 575 af 1. juni 2011 om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. Hermed er den retti-
dige, overordnede gennemførelse af direktiv 2005/36/EF sikret.
Indeholdt i ovennævnte lovgivning er bestemmelser, som sammen med den
respektive lovgivning for det enkelte erhverv, sikrer gennemførelsen af
samtlige obligatoriske regler i direktivet. Loven og bekendtgørelsen inde-
holder tillige bestemmelser, som åbner for gennemførelse af direktivets dis-
positive regler. Loven trådte i kraft den 1. oktober 2007, og bekendtgørelsen
trådte i kraft den 20. oktober 2007 og er senest blevet ændret med ikrafttræ-
den den 15. juni 2011.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0014.png
14/151
7.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil kræve tilpasning af den danske lovgivning,
som implementerer anerkendelsesdirektivet, jf. lovbekendtgørelse nr. 189 af
12. februar 2010 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark og be-
kendtgørelse nr. 575 af 1. juni 2011 om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer m.v.
samt lov om vurdering af udenlandske uddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 371 af 13. april 2007.
Derudover kan det - afhængig af lovgivningens konkrete udformning - være
nødvendigt at ændre i den lovgivning, der regulerer enkelte erhverv.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget skønnes at have begrænsede statsfinansielle konsekvenser forbun-
det med bl.a. anvendelsen af IMI i forbindelse med udstedelse af erhverv-
spas og udvidelsen af kvikskranken til at omfatte alle lovregulerede erhverv,
som er omfattet af anerkendelsesdirektivet. Desuden skønnes, at forslaget
vil
have
begrænsede
statsfinansielle
konsekvenser
forbundet
med udstedelsen af erhvervspas indenfor erhverv, der ikke er lovregulerede
her i landet, og som er regulerede i de medlemsstater, hvor danske borgere,
som vælger at få udstedt erhvervspasset, ønsker at udøve deres erhverv, li-
gesom forslaget skønnes at have begrænsede statsfinansielle konsekvenser
forbundet med attestation af praktik for arkitekter og farmaceuter, afholdel-
se af egnethedsprøver samt med udvidet funktion som kontaktpunkt og ko-
ordinator for direktivet. Det konkrete omfang af de begrænsede statsfinan-
sielle konsekvenser skal analyseres nærmere.
Merudgifter, der måtte opstå
som følge heraf, afholdes indenfor eksisterende rammer.
8.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det forventes, at et revideret anerkendelsesdirektiv kan styrke arbejdskraf-
tens frie bevægelighed i EU og bidrage til skabelse af flere job i EU og på
den måde kunne have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.
9.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget skønnes ikke i sig selv at have administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
10.
Høring
Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har den 21. december
2011 sendt Europa-Kommissionens direktivforslag i høring i Specialudval-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0015.png
15/151
get for Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 11.
januar 2012. Desuden er der afholdt et opfølgende møde med alle hørings-
parterne den 9. november 2012.
Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har modtaget høringssvar
fra følgende høringsparter: Advokatsamfundet/Advokatrådet, Akademiker-
nes Centralorganisation (AC), Akademisk Arkitektforening, Arkitektfor-
bundet, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA),
Danmarks Lærerforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Byggeri,
Dansk Sygeplejeråd, Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK), Dan-
ske Erhvervsskoler – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler – Lederne,
Danske Maritime, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter
(Aarhus Universitet, Roskilde Universitet og Danmarks Tekniske Universi-
tet), Den Danske Skiskole (uddannelsesgren i Danmarks Skiforbund), Fi-
nanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, FSR - danske revisorer, FTF, TEKNIQ, Jordemo-
derforeningen, Konstruktørforeningen, Landsorganisationen i Danmark
(LO), Lægeforeningen, Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Rek-
torkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser.
Følgende høringsparter har i deres høringssvar henvist til, at de generelt til-
slutter sig de bemærkninger, der kommer fra den respektive hovedorganisa-
tion: Arkitektforbundet henviser til AC, Danmarks Lærerforening og Jor-
demoderforeningen henviser til FTFs høringssvar.
Nedenfor er angivet de særlige bemærkninger, der er indkommet fra disse
høringsparter.
Desuden henviser visse hovedorganisationer til enkelte medlemmers hø-
ringssvar. Fx henviser AC til høringssvar fra Lægeforeningen og Akade-
misk Arkitektforening vedrørende særlige bemærkninger til enkelte profes-
sioner. Dansk Byggeri henviser til høringssvar fra Konstruktørforeningen
vedrørende muligheden for anerkendelse af konstruktøruddannelsen i med-
lemsstaterne med henblik på konstruktørernes deltagelse i EU-projekter.
Nogle høringsparter har i deres høringssvar endvidere henvist til tidligere
afgivne høringssvar i forbindelse med Kommissionens høring af 7. januar
2011 vedrørende reform af systemerne til anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer til brug for udøvelse af lovregulerede erhverv, dels til hø-
ringssvar i forbindelse med Europa-Kommissionens høring af 28. juni 2011
vedrørende modernisering af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af er-
hvervsmæssige kvalifikationer (Grønbogen).
Følgende høringsparter har meddelt, at de ikke har nogen bemærkninger til
forslaget: FSR - danske revisorer, Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne,
Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0016.png
16/151
Forbrugerrådet. Visse høringsparter har beklaget høringsfristen, ligesom de
finder det betænkeligt, at en dansk udgave af direktivforslaget først forelig-
ger efter høringsfristens udløb.
På baggrund af høringen har Styrelsen for Universiteter og Internationalise-
ring modtaget nedenstående høringssvar:
Generelle bemærkninger:
For Dansk Byggeri er det centralt, at alle bestræbelser, nationalt som på EU-
plan, går i retning af at understøtte en vækstdagsorden, der kan være med til
at få såvel Danmark som Europa ud af krisen. Et vigtigt element heri er at
sikre fri bevægelighed af arbejdskraft og tjenesteydelser. Anerkendelsesdi-
rektivet er efter Dansk Byggeri et skridt i den rigtige retning. Dansk Syge-
plejeråd finder det positivt, at forslaget lægger op til, at de særlige vilkår og
krav, der er knyttet til princippet om automatisk anerkendelse fastholdes.
Danske Universiteter støtter Kommissionens hensigt med forslaget: at styr-
ke det europæiske system for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikatio-
ner med henblik på at fremme arbejdskraftens fri bevægelighed. Danmarks
Vejlederforening hilser forslaget velkomment og opfatter, at de foreslåede
ændringer af direktivet i højere grad vil sikre arbejdskraftens fri bevægelig-
hed, hvilket foreningen bifalder.
FTF bemærker, at Kommissionens udkast til ændringsdirektiv indeholder en
række positive elementer, der kan lette anerkendelsen af den enkelte er-
hvervsudøvers kvalifikationer, men det er særligt afgørende, at direktivet
ændres på to områder. FTF er uenig i forslaget om delvis anerkendelse til
udførelse af erhverv og foreslår, at dette element udgår. FTF ønsker, at det
fortsat skal være det enkelte medlemsland, der fastsætter sprogkrav. FTFs
overordnede tilgang til revisionen af anerkendelsesdirektivet er ønsket om at
fremme såvel kvalitet og høj faglig standard i de opgaver, erhvervsudøverne
varetager, som mulighederne for mobilitet. Fremme af mobilitet må derfor
ikke ske på bekostning af kvaliteten i de opgaver, som erhvervsudøverne va-
retager fx indenfor undervisnings- og sundhedssektoren. Hensynet til sik-
kerheden for den enkelte borger eller kunde er ligeledes afgørende.
Konstruktørforeningen støtter den frie bevægelighed i EUs indre marked.
Derfor er foreningen generelt positiv overfor det nye forslag og har en ræk-
ke forbedringsforslag. Foreningen bemærker, at med bygningskonstruktører
- som den største videregående uddannelse til byggeriet i Danmark - er bar-
rierer for konstruktører også en barriere for eksporten, og at der i dag des-
værre stadig er barrierer for konstruktørernes fri bevægelighed.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0017.png
17/151
Generelt støtter Lægeforeningen direktivets formål med at fremme arbejds-
kraftens fri bevægelighed i Europa bl.a. for personer inden for lovregulerede
erhverv, herunder læger. Det er – som det også fremgår af indledningen til
direktivet – dog af stor betydning for Lægeforeningen, at arbejdskraftens fri
bevægelighed ikke sker på bekostning af hensynet til patienterne, der bl.a.
forventer tilstrækkelige sprogkundskaber samt adækvat lægefaglig uddan-
nelse.
LO støtter arbejdet for at lette og fremme arbejdskraftens mobilitet indenfor
EU. LO bakker op om intentionerne om at gøre det nemmere for borgere i
EU at bosætte sig og arbejde indenfor unionen. Det er magtpåliggende for
LO, at øget migration indenfor EU sker i fuld overensstemmelse med de
principper, det danske arbejdsmarked i dag hviler på, og at medlemsstater-
nes autonomi til selv at udvikle uddannelser i samarbejde med arbejdsmar-
kedets parter, der matcher beskæftigelsesbehovene på det nationale ar-
bejdsmarked, ikke undermineres. LO gør opmærksom på, at en mobilitets-
fremmende politik ikke må overskygge medlemsstaternes indsats for at sikre
arbejdsmiljø og sikkerhed eller arbejdet med at udvikle de enkelte landes
uddannelsessystemer i henhold til den traktatfæstede nationale bestemmel-
sesret på området.
Professionshøjskolernes Rektorkollegium mener, at det generelt er positivt,
at der arbejdes på at forbedre mulighederne for mobilitet mellem landene i
EU, men det er samtidigt vigtigt, at der tages hensyn til sikring af faglighed
og kvalitet.
Emnespecifikke bemærkninger:
Indførelse af ”Professional Card” (Europæisk erhvervspas)
Akademisk Arkitektforening, AC, Arkitektforbundet, Danmarks Apoteker-
forening, Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK), Dansk Byggeri,
Danske Studerendes Fællesråd, Konstruktørforeningen, LO, Lægeforenin-
gen, Den Danske Skiskole, FTF, Professionshøjskolernes Rektorkollegium
støtter generelt forslaget om udvikling af et europæisk erhvervspas.
Efter ACs opfattelse er det vigtigt at samtænke erhvervspasset med europæ-
iske curricula for de enkelte professioner. Ifølge Advokatsamfun-
det/Advokatrådet bør det europæiske erhvervspas gradvist gennemføres i
enkelte, udvalgte brancher med henblik på en hensigtsmæssig opbygning af
systemet. I relation til advokatbranchen er det afgørende, at erhvervspasset
kun udstedes til personer, der faktisk har ret til at udøve advokatvirksomhed,
og at erhvervspasset udstedes af den kompetente myndighed. Høringsparten
er betænkelig ved forkortelsen af sagsbehandlingsfrister.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0018.png
18/151
Advokatsamfundet/Advokatrådet forudsætter, at regler for behandling af og
adgang til persondata fastsættes i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF
om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-
oplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Advokatsamfun-
det/Advokatrådet forudsætter i den forbindelse, at de kompetente myndig-
heders forpligtelser ikke går videre end efter det nævnte direktiv, hvilket i
modsat fald ville kunne indebære væsentlige administrative problemer for
de kompetente myndigheder. Imidlertid synes forpligtelsen i artikel 4e.5 til
hvert andet år at minde indehaveren af kortet om sine rettigheder i relation
til oplysningerne i IMI at gå videre end direktiv 95/46/EF, således som det
er implementeret i Persondataloven i Danmark.
Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) finder, at det til formålet
vil være vigtigt at udpege en kompetent myndighed bestående af personer
med fagligt kendskab til arkitekterhvervet og sikre en tæt kontakt mellem en
sådan myndighed og Kvikskranken samt Støttecentret.
Danske Universiteter oplyser, at Roskilde Universitet støtter forslaget, og at
Danmarks Tekniske Universitet finder, at forslaget om et europæisk er-
hvervspas kan gøre det lettere for erhvervsudøvere at få anerkendt deres ud-
dannelsesmæssige kvalifikationer i EU/EØS-landene.
Det er efter FTFs opfattelse afgørende, at erhvervspasset udstedes af kompe-
tente myndigheder, og at IMI gøres obligatorisk. FTF foreslår, at der fast-
sættes regler for, hvilke rettigheder erhvervsudøveren har overfor den kom-
petente myndighed. FTF gør opmærksom på, at det sikres, at en eventuel
brugerbetaling ikke bliver en barriere for den enkelte. FTF finder det vigtigt,
at medlemsstaterne afsætter de nødvendige ressourcer for, at projektet ved-
rørende erhvervspas kan opnå de ønskede mål om at understøtte mobiliteten.
FTF og Konstruktørforeningen foreslår, at direktivets regler om erhvervs-
passet i tilfælde, hvor erhvervet ikke er lovreguleret i en medlemsstat, klar-
gøres. Konstruktørforeningen mener, at erhvervspas kan begrænse mængden
af krævede dokumenter, men finder ikke, at proceduren nødvendigvis vil
blive nemmere første gang, man flytter og har brug for anerkendelse. For-
eningen efterlyser svar på, hvordan man tænker at inddrage kompetente fag-
lige personer som rådgivere for de nationale myndigheder og peger på be-
hov for, at "European Professional Card" oversættes korrekt, da der ikke er
tale om pas. Der foreslås ordet "professionskort" som en korrekt dansk over-
sættelse.
LO understreger nødvendigheden af, at et erhvervspas udarbejdes i samar-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0019.png
19/151
bejde med arbejdsmarkedets parter både på europæisk og nationalt plan. Det
undrer dog LO, at erhvervspasset som omtalt i artikel 4c om midlertidig le-
vering af tjenesteydelser skal have en gyldighed på 2 år, og at ”midlertidig
levering af tjenesteydelser” skal have en varighed af 2 år. Desuden mener
LO, at også tjenesteyderes kurser, uddannelse og erhvervserfaring skal
fremgå af erhvervspasset (artikel 4e, stk. 4), da arbejdsgiveren også skal ha-
ve mulighed for at vurdere, hvorvidt en tjenesteyder opfylder kravene til at
udføre erhvervet.
Professionshøjskolernes Rektorkollegium støtter, at der for sundhedsuddan-
nelserne udstedes erhvervspas med angivelse af opnået uddannelse og efter-
og videreuddannelseskompetencer.
Indre Markeds Informationssystem (IMI) skal være "back office" for de
myndigheder i medlemsstaterne, der arbejder med erhvervspasset
AC, Akademisk Arkitektforening, Arkitektforbundet, Danske Arkitektvirk-
somheder (DANSKE ARK), Danske Universiteter (Roskilde Universitet) og
Lægeforeningen, støtter, at etableringen af et erhvervspas, der fungerer som
et elektronisk certifikat, kobles op på IMI. FTF er positiv overfor, at der ind-
føres en række krav til medlemsstaterne om at sikre bedre information og
lettere adgang til ”e-baseret” anerkendelsesprocedure.
Revision af omfanget af lovregulerede erhverv i medlemsstaterne med
udgangspunkt i traktatens regler om diskriminationsforbud og medlems-
staternes hensyn til at regulere adgangen til udøvelse af visse erhverv
AC bakker op om, at medlemsstaterne forpligtes til at meddele Kommissio-
nen om de ændringer eller nye formelle kvalifikationer, der måtte være gen-
nemført i uddannelserne i den pågældende medlemsstat.
Advokatsamfundet/Advokatrådet bemærker, at der i forbindelse med im-
plementeringen af servicedirektivet blev foretaget en omfattende gennem-
gang af nationale tilladelsesordninger og krav på serviceområdet med hen-
blik på at sikre overensstemmelse med reglerne i servicedirektivet. Konklu-
sionerne af den gennemgang synes i et vist omfang at kunne inddrages i re-
lation til de forpligtelser, der pålægges medlemsstaterne i udkastet til artikel
59.
Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) bakker op om kravet til
medlemsstaterne om at udarbejde en liste over lovregulerede erhverv samt
gennemførelse af en ”screening” af disse. Dansk Byggeri støtter muligheden
for at revidere omfanget af lovregulerede erhverv i medlemsstaterne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0020.png
20/151
Konstruktørforeningen mener, at Kommissionens forslag om at gøre moti-
verne til lovregulering af erhverv synlige og til at lægge op til en evaluering
af området er overordentligt positive. Konstruktørforeningen efterlyser også
i det nye direktivforslag et opgør med nogle af de lovregulerede erhvervs
monopol på store opgaveområder, som sagtens kan løses af andre og henvi-
ser til et problem med anvendelsen af titler.
LO ønsker dels at fastholde antallet af lovpligtige uddannelser i Danmark og
dels at bevare muligheden for at få nye uddannelser omfattet af bestemmel-
serne. Det er efter LOs opfattelse vigtigt for den offentlige sikkerhed og
sundhed fortsat at kunne stille krav om et minimum af kompetencer inden
for en række erhverv.
Indførelse af regler for delvis anerkendelse ”partial access” til udøvelse
af lovregulerede erhverv, som implementerer EU-Domstolens retsprak-
sis på området
AC er imod at åbne op for delvis anerkendelse og foreslår, at forslaget ud-
går. Af hensyn til patienternes sikkerhed kan AC ikke støtte, at man helt el-
ler delvist kan blive anerkendt til at yde visse sundhedsydelser uden at være
fuldt uddannet og anerkendt på kandidatniveau, og AC finder det væsentligt
at sikre, at udenlandsk arbejdskraft ikke gives lempeligere vilkår end de,
som gælder for tilsvarende national arbejdskraft.
Advokatsamfundet/Advokatrådet er umiddelbart tilbageholdende over for
tanken om, at der i advokatbranchen indføres ”partial access”, således at
man får ret til at påtage sig visse – men ikke alle opgaver – inden for advo-
katerhvervet. Advokatsamfundet/Advokatrådet finder det tvivlsomt, om de
betingelser, som er en forudsætning for adgangen til ”partial access”, kan
opfyldes i relation til advokaterhvervet.
Dansk Sygeplejeråd er meget opmærksom på begrebet ”delvis anerkendel-
se”, og at det af Kommissionens forslag fremgår, at delvis anerkendelse kan
afslås med henvisning til fx den offentlige sundhed. Derudover er tanken
om delvis anerkendelse uforenelig med den automatiske anerkendelse af fx
sygeplejersker, hvor der er krav om autorisation efter endt uddannelse, som
kan mistes, hvis man ikke lever op til den anerkendte faglige standard.
Dansk Sygeplejeråd understreger afslutningsvist, at det er afgørende, at
princippet om delvis anerkendelse ikke kan finde anvendelse over for syge-
plejersker eller andre sundhedspersoner.
Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) finder det positivt, at der
åbnes op for muligheden for at søge om delvis anerkendelse indenfor af-
grænsede aktiviteter af en lovreguleret profession. Dette kan sikre, at de af
Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARKs) medlemmer, der ikke kan
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0021.png
21/151
opnå automatisk anerkendelse, alligevel har mulighed for at løse opgaver
inden for et afgrænset fagområde.
Den Danske Skiskole støtter tiltag, som muliggør ”partial access” til skiin-
struktørerhvervet, som beskrevet i pkt. 4.4 samt pkt. 4.8.1 angående ”not
fully qualified professionals”, som vil medføre mere klarhed over ”prakti-
kanters”/kandidater under uddannelse’ muligheder for at opnå erhvervserfa-
ring.
FTF er uenig i forslaget om ”delvis anerkendelse” og foreslår, at det udgår
af direktivet. For FTF er et helt afgørende led i at sikre kvaliteten i bl.a. un-
dervisningen, sundhedsopgaverne eller tekniske opgaver, erhvervsudøverens
kvalifikationer og kompetencer, og derfor er der fastsat uddannelseskrav via
lovgivningen indenfor en række erhverv og professioner, der sikrer, at er-
hvervsudøveren kan opfylde de stillede kvalitetskrav. På sundhedsområdet
forudsætter udførelsen af professionen yderligere autorisation, og FTF øn-
sker ikke, at der via EU-regulering åbnes op for, at nationalt fastsatte kvali-
tets- og uddannelseskrav undermineres ved princippet om ”delvis anerken-
delse”. FTF finder videre, at princippet vil være et brud med og et indgreb i
almindelig ansættelsespraksis og angiver, at hvis princippet om delvis aner-
kendelse gennemføres, vil konsekvensen være, at den ”udefrakommende”
ansøger forfordeles i forhold til den danske. Generelt er det FTFs opfattelse,
at forpligtelsen til at give ”delvis anerkendelse” griber ind i den enkelte
medlemsstats kompetence til at fastlægge kvalitetsmål, stillingsstruktur og
personalesammensætning indenfor de specifikke erhvervs- og professions-
områder, idet både uddannelses- og sundhedsområdet ifølge Lissabontrakta-
ten suverænt er et nationalt anliggende. Det er FTFs opfattelse, at forslaget
om delvis anerkendelse bryder med dette princip.
Konstruktørforeningen, som Dansk Byggeri henviser til i denne sammen-
hæng, finder, at delvis anerkendelse er positivt, og at det kan give nogle mu-
ligheder, især hvor en ansøger kommer fra et ikke-lovreguleret erhverv og
ønsker at etablere sig indenfor et erhverv, som nyder automatisk anerken-
delse på området. Konstruktørforeningen nævner fx, at i tilfælde, hvor byg-
ningskonstruktører ønsker at arbejde med projektering eller ledelse af byg-
geri i lande, hvor dette arbejde er forbeholdt arkitekter eller ingeniører, bør
konstruktørerne kunne få delvis anerkendelse til fx den tekniske del af pro-
jekteringen, som de er specialiserede i, men ikke nødvendigvis til den æste-
tiske del. Forslaget vil især kunne lette virksomheder, fx entreprenører, som
udsender bygningskonstruktører til lejlighedsvist arbejde eller bygningskon-
struktørers adgang til at etablere virksomhed inden for et lovreguleret er-
hverv. Konstruktørforeningen bakker således op om artikel 4f om delvis an-
erkendelse for professioner udenfor sundhedsområdet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0022.png
22/151
For de lovregulerede erhverv er det uacceptabelt for LO, at der med forsla-
get åbnes for delvis anerkendelse. LO vurderer således, at delvis anerken-
delse vil være uforsvarlig i forbindelse med arbejdsmiljøfaglige uddannelser
om sikkerhed. LO tager også afstand fra at åbne for delvis anerkendelse til
andre erhverv, bl.a. autoriseret elinstallatør, kloakmester og VVSer, hvor
kendskab til gældende national lovgivning er afgørende for den konkrete
udførelse af arbejdet, herunder den offentlige sundhed og sikkerhed. Aner-
kendelse for tjenesteydere med kun delvise kompetencer på disse områder
vil give problemer i forhold til virksomhedernes kvalitetssikringsordning, og
det vil desuden være problematisk med helhedsorienteret vejledning og pro-
blemløsning indenfor disse erhverv, hvis tjenesteyderen ikke har den kom-
plette uddannelse i og erfaring med faget.
LO finder, at brug af tjenesteydere med delvise uddannelser eller delvise
kompetencer generelt vil bryde med det mangeårige princip på det danske
arbejdsmarked om fordelene ved at uddanne faglært arbejdskraft med en
bred vifte af kompetencer som middel til at opnå kvalitet og fleksibilitet for
både arbejdstager og arbejdsgiver, og at tilladelse til brug af delvist uddan-
net arbejdskraft på sigt vil bidrage til at udhule og devaluere de danske er-
hvervsuddannelser og skabe ubalance på arbejdsmarkedet, som LO ikke øn-
sker at fremme. Sammenfattende mener LO, at det er uacceptabelt, at perso-
ner, der ikke har de kvalifikationer, der skal til for at udføre et lovreguleret
erhverv fuldt og helt, kan få adgang til at udføre service i Danmark.
TEKNIQ peger på, at spørgsmålet om indførelse af regler for delvis aner-
kendelse til udøvelse af lovregulerede erhverv kan have uhensigtsmæssige
konsekvenser, hvis det ukritisk implementeres og efterleves i Danmark, og
TEKNIQ advarer i den forbindelse mod, at man fx ”skærer de nuværende
autorisationsordninger på el- og vvs-området i skiver”. De nuværende auto-
risationsordninger sikrer, at den autoriserede installatør har det samlede an-
svar for sikkerheden i installationerne herunder, at disse er dimensioneret og
monteret korrekt. TEKNIQ finder det således vigtigt, at den ansvarlige
myndighed meget nøje vurderer den udenlandske virksomheds eller arbejds-
tagers kompetence nøje og kun giver anerkendelse på meget begrænsede og
veldefinerede områder, som ikke har betydning for sikkerheden.
Kravet om 2 års erhvervserfaring inden for ikke-lovregulerede erhverv
kan fraviges, hvis der er tale om følgeskab med forbrugere, der ønsker
at vælge en tjenesteyder fra hjemlandet
Advokatsamfundet/Advokatrådet, der henviser til gældende ret, gør for god
ordens skyld opmærksom på, at det forudsættes, at advokaterhvervet ikke
anses for omfattet af den foreslåede bestemmelse, og udtaler, at det derfor
kan overvejes at lade dette fremgå udtrykkeligt af bestemmelsen, jf. også
den anførte undtagelse vedrørende notarer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0023.png
23/151
Dansk Byggeri finder, at et krav om erhvervserfaring i to år for det første
ikke er afgørende for, hvorvidt den enkelte kan arbejde sikkerhedsmæssigt
og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og for det andet er kravet helt upro-
portionalt med, at de uddannelseskrav, som erhvervserfaringen skal matche,
ofte er et AMU-kursus af én dags varighed. Arbejdsgiverne står til ansvar
efter arbejdsmiljøloven og tilsvarende national og international regulering
og har naturligvis ansvaret for, at arbejde i Danmark udføres sikkerheds-
mæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdstilsynet har mulighed
for at kontrollere dette og afgive påbud, såfremt det ikke er tilfældet. Dansk
Byggeri ønsker dog at understrege, at når det drejer sig om arbejde i tårn-
kraner og med større stilladser, er der et særskilt hensyn at tage til den of-
fentlige sikkerhed, og at dette samtidig indebærer et behov for en særlig
opmærksomhed på faglige kvalifikationer hos personer, der skal udføre ar-
bejde inden for disse felter.
Den Danske Skiskole støtter ændringen. Da skiinstruktørerhvervet, som ik-
ke er lovreguleret i Danmark, kun kan udøves i indendørs faciliteter i Dan-
mark er det umuligt at opnå 2 års erhvervserfaring i hjemlandet, hvor aspek-
ter af bjergsikkerhed er en stor del af uddannelsen og kræver praktisk erfa-
ring i bjerge. Dette har derfor været en stor hindring for mobiliteten og ar-
bejdsmuligheder.
Som udgangspunkt er det en grundlæggende forudsætning for LO, at uden-
landske tjenesteydere udfører deres erhverv på samme vilkår som værtslan-
dets selvstændige og arbejdstagere, både når der er tale om kompetencer og
kvalifikationer, og når det gælder sikkerhed, sundhed og hygiejne på ar-
bejdspladsen. Derfor er det for LO uacceptabelt, at der i forslaget lægges op
til at give midlertidige, udenlandske tjenesteydere mere lempelige vilkår end
tilsvarende dansk arbejdskraft. LO finder således den nye bestemmelse i ar-
tikel 5.1, afsnit b.b, stærkt bekymrende. Dermed skabes der risiko for social
dumping, som LO vender sig stærkt imod. Den nye bestemmelse giver mu-
lighed for, at tjenesteydere uden erhvervserfaring kan tilbyde ydelser til en
person af samme nationalitet som tjenesteyderen i et andet EU-land. LO
nævner, at for bygge- og anlægsbranchen vil dette betyde, at udenlandske
bygherrer samt evt. entreprenører, underentreprenører mv. kan anvende
hjemlandets arbejdskraft på hjemlandets vilkår, for så vidt angår området
dækket af artiklen.
LO er således imod den påtænkte lempelse af kravet om 2 års erhvervserfa-
ring og henviser i øvrigt til udstationeringsdirektivets artikel 3.1, hvoraf det
fremgår, at værtslandets arbejdsvilkår skal gælde for udstationerede medar-
bejdere. Desuden er erhvervserfaring i bygge- og anlægsbranchen af meget
stor betydning for den offentlige sundhed og sikkerhed såvel som for tjene-
steyderens, tjenestemodtagerens og tilfældige forbipasserendes sundhed og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0024.png
24/151
sikkerhed, og LO mener derfor, at den nye bestemmelse 5.1.b.b. bør tages
ud af forslaget.
Indførelse af ”Common Training Frameworks”
AC støtter, at en forudsætning for oprettelse af fælles platforme er, at de
støttes af europæiske faglige sammenslutninger og godkendes nationalt og
europæisk.
Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) er positiv over for tanken
om etablering af ”Common Training Frameworks”, da dette vil give mulig-
hed for at lette mobiliteten for erhvervsudøvere under den generelle ordning
og finder det også positivt, at Kommissionen lægger op til, at ”Common
Training Frameworks” skal defineres i et samarbejde med ”Stakeholders”
også fra de lande, der ikke har lovregulering. Danske Arkitektvirksomheder
(DANSKE ARK) er til gengæld betænkelig over for kravet om, at mindst en
tredjedel af professionerne/erhvervene bag ”Common Training Framework”
skal være lovregulerede. Dette kan sætte en ny barriere, og kravet foreslås
erstattet af en opbakning fra medlemslandene.
Danske Universiteter (Roskilde Universitet) ser særlig positivt på ”… samt
indførelse af ”Common Training Frameworks””. Den Danske Skiskole op-
lyser, at i forbindelse med forhandlingerne i pilotprojektet om ”professional
card” for skiinstruktører har medlemslandene indsendt deres respektive ud-
dannelsesstrukturer med henblik på eventuel harmonisering og fælles plat-
form som beskrevet i pkt. 4.6. Der er dog, så vidt Danmarks Skiskole ved,
intet konkret regelsæt for skiinstruktører på nedre niveauer og deres ret-
tigheder og muligheder for arbejde, mens de er under uddannelse, og heller
ikke nogen garanti for, at der bliver fulgt op på dette.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører hilser forslaget om ”Common
Training Frameworks” velkomment, da det forventes at kunne lette rekrutte-
ringsmulighederne af udenlandsk arbejdskraft til foreningens medlemsvirk-
somheder, hvis udenlandsk arbejdskraft får mulighed for automatisk aner-
kendelse af deres kvalifikationer.
FTF bemærker, at de hidtidige erfaringer med ”Common Platforms” overve-
jende har været negative og stiller spørgsmålet, om denne nye model vil ha-
ve bedre muligheder for at fremme automatisk anerkendelse. FTF er fortsat
skeptisk overfor denne type af proces, da den med stor sandsynlighed vil re-
sultere i ”laveste fællesnævner”. I relation til en mulig automatisk anerken-
delse gennem ”Common Training Frameworks” vil FTF foreslå, at denne
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0025.png
25/151
type anerkendelse skal ske på grundlag af en
kombination
af uddannelse og
erfaring.
Konstruktørforeningen mener, at ”Common Training Frameworks” princi-
pielt er et godt forslag og finder det positivt, at Kommissionen vil have
”Common
Training Tests”
defineret i samarbejde med ”Stakeholders” også
fra lande, som ikke har lovregulering. Konstruktørforeningen finder til gen-
gæld, at det er et stort problem, at Kommissionen foreslår, at mindst en tred-
jedel af professionerne bag et ”Common Training Framework” skal være
lovreguleret i medlemslandene, og efter foreningens opfattelse forhindrer
man dermed, at bottom-up-initiativer som EurBE www.aeebc.org kan aner-
kendes. Foreningen foreslår at lade artikel 49a, 2(b) og dermed kravet om
lovregulering udgå eller i det mindste at opbløde det til at handle om
opbak-
ning
fra 1/3 af medlemslandene. Konstruktørforeningen foreslår desuden, at
der til reglerne om definitionen af ”Common
Training Tests”
tilføjes en
nærmere definition af ”Stakeholders”, så man sikrer, at fx professionelle or-
ganisationer fra medlemsstater uden lovregulering og med andre titler ind-
drages.
Obligatorisk anvendelse af Indre Markeds Informationssystem (IMI) og
indførelse af et ”alert system” for sundhedsfaglige erhverv
Danmarks Apotekerforening støtter forslaget om indførelse af et ”alert sy-
stem” for sundhedserhverv. AC støtter en effektivisering og forenkling af
procedurerne i forbindelse med behandling af ansøgninger om anerkendelse
af erhvervsmæssige kvalifikationer samt et bedre og mere effektivt samar-
bejde mellem de europæiske myndigheder, der forestår behandlingen af an-
søgninger. AC antager, at et nyt ”alert system” overholder de til enhver tid
gældende regler om videregivelse af personfølsomme oplysninger.
Ifølge Dansk Byggeri er en styrkelse af samarbejdet mellem implicerede
myndigheder via IMI med til at fjerne administrative byrder for virksomhe-
der og deres medarbejdere, der skal udsendes til arbejde i en anden med-
lemsstat.
Lægeforeningen finder det hensigtsmæssigt, at IMI benyttes som fælles IT-
platform for udveksling af oplysninger om EU-læger, der søger autorisation
i et andet EU-land end der, hvor lægen har fået udstedt sin oprindelige auto-
risation. Lægeforeningen finder, det anerkendelsesværdige formål med
”alert systemet” bør stilles over for hensynet til den enkelte læges mulighed
for at udøve sit erhverv. Lægeforeningen finder desuden, at udveksling af
personfølsomme oplysninger kun bør finde sted, når der er tale om læger,
der aktuelt ansøger om at få udstedt autorisation til at arbejde som læge i et
andet EU-land. En læge, der således har et forbud mod at udøve sit erhverv i
et medlemsland, men som ikke påtænker at søge autorisation i et andet EU-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0026.png
26/151
land, bør ikke automatisk registreres i databasen. Lægeforeningen skal end-
videre understrege, at registreringen bør fjernes, hvis sanktionen over for
den enkelte læge ophører. Lægeforeningen forudsætter, at et kommende
”alert system” overholder de bestemmelser om videregivelse af personføl-
somme oplysninger, der til enhver tid er gældende.
Udvidelse af servicedirektivets Kvikskranker til at omfatte alle professi-
oner, således at alle kan ansøge om erhvervsmæssig anerkendelse via de
Kvikskranker, der er blevet oprettet under servicedirektivet
Dansk Byggeri støtter forslaget om at udvide Kvikskrankerne. Danske Arki-
tektvirksomheder (DANSKE ARK) er af den holdning, at placering af et on-
line adgangssted med fordel kan sammentænkes med Kvikskranken. Danske
Universiteter (Roskilde Universitet) påpeger, at det er positivt at udvide
Kvikskrankerne i forbindelse med benyttelsen af IMI i relation til erhvervs-
passet.
Beføjelse til Kommissionen om at vedtage almengyldige ikke-
lovgivningsmæssige retsakter, jf. Traktatens artikel 290
For så vidt angår balancen mellem EU-regulering og national regulering,
finder FTF det vigtigt at understrege, at udgangspunktet fortsat skal være, at
de enkelte medlemslande fastsætter kvalitetskrav til de opgaver, erhvervs-
udøverne udfører, og at der derfor også er grænser for, hvor detaljeret og på
hvilke specifikke områder direktivet skal fastlægge regler. FTF finder vide-
re, at den foreslåede delegation af kompetence forekommer meget omfat-
tende og også finder sted på helt centrale dele af direktivet. Delegationen til
Kommissionen indebærer, at der på en række områder skal foretages ud-
formning af specifikke bestemmelser, opdateringer af bilag V m.m. Dette
opfølgende arbejde vil i vid udstrækning kræve faglig indsigt og ekspertise.
For FTF er det derfor en klar forudsætning, at Kommissionen sikrer aktiv
inddragelse af de enkelte relevante professioner indenfor direktivets sektor-
områder.
Jordemoderforeningen henviser til forslagets ændringer i artikel 58 og 59 og
svarer, for så vidt angår ajourføringen af bilag V, punkt 5.5.1, at såfremt de
af Kommissionen ønskede justeringer foretages uden vejledning fra reelle
ekspertkompetencer på områder, vil der være risiko for, at den kliniske ek-
spertise kan blive for ringe i forhold til det niveau, aftagerne fordrer i Dan-
mark, hvor dimittenderne skal kunne agere selvstændigt i virksomhedsom-
rådet fra første dag som autoriseret.
LO kan ikke acceptere, at der overføres uddannelsespolitisk kompetence fra
medlemsstaterne til Kommissionen. LO understreger samtidig, at anerken-
delsesdirektivet allerede i sin nuværende form griber markant ind i et områ-
de, som traditionelt set er og bør være et anliggende for medlemsstaterne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0027.png
27/151
LO finder samlet set, at ændringsforslaget begrænser nationalstaternes selv-
bestemmelse samt arbejdsmarkedets parters involvering.
En mere klar og effektiv notifikationsprocedure, når en medlemsstat øn-
sker at få optaget en ny eller redigeret en eksisterende uddannelsestitel i
bilag V til direktivet
FTF finder initiativet positivt og mener, at det kan medvirke til at sikre, at
anerkendelse løbende bygger på de aktuelle uddannelseskrav. Også AC
bakker op om, at medlemsstater forpligtes til at meddele Kommissionen om
de ændringer eller nye formelle kvalifikationer, der måtte være gennemført i
uddannelserne i den pågældende medlemsstat.
I den sammenhæng understreger Jordemoderforeningen vigtigheden af at
inddrage kvalificeret jordemoderfaglig ekspertise i forbindelse med juste-
ringer af krav til uddannelserne.
Vedrørende jordemoderuddannelsen betoner Professionshøjskolernes Rek-
torkollegium, at det er positivt, at bilag V, punkt 5.5.1 ajourføres. Dog anser
foreningen det også for nødvendigt at inddrage kvalificeret jordemoderfag-
lig ekspertise i forbindelse med alle justeringer af krav til de jordemoderfag-
lige uddannelser. En kvalificeret jordemoderfaglig ekspertise skal udføres af
en faglig ekspert med tilknytning til legale myndigheder eller en ekspert,
som er tilknyttet en konkret jordemoderuddannelse fra et land, hvor der ydes
jordemoderfaglig bistand på et højt niveau, og hvor jordemødrene har et
selvstændigt virksomhedsområde (fx Storbritannien, Holland eller Dan-
mark). Såfremt de af Kommissionen ønskede justeringer foretages uden vej-
ledning fra reelle ekspertkompetencer på området (jf. de foreslåede ændrin-
ger i henholdsvis artikel 58 og 59), vil der være risiko for, at den kliniske
ekspertise kan blive for ringe i forhold til det niveau, aftagerne fordrer i
Danmark, hvor dimittenderne skal kunne agere selvstændigt i virksomheds-
området fra første dag i ansættelsen. På den baggrund gøres der ligeledes
indsigelse mod, at bilag V, punkt 5.5.1, har en mere uklar funktion i stk. 1
(b), sådan at det nu fremstår uklart, hvordan relevante faglige vurderinger
skal lægges til grund for eventuelle fremtidige revideringer af minimums-
kravene.
Dansk Sygeplejeråd henviser til sit tidligere høringssvar, hvor det er beskre-
vet, at der er behov for en opdatering af listen af uddannelseselementer, med
bl.a. øgede krav til akademiske færdigheder, kendskab til akkreditering og
patientsikkerhed, viden om forsknings- og evidensbaseret praksis m.m.
Dansk Sygeplejeråd finder, at som det beskrives i forslaget fra Kommissio-
nen, er sygeplejefaget under konstant udvikling, og aktuelt er bilag V meget
utidssvarende i forhold til de kompetencer, man opnår. Dansk Sygeplejeråd
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0028.png
28/151
opfatter forslaget således, at Kommissionen er opmærksom på problemerne
med bilag V, og at man igangsætter en proces, der skal sikre en opdatering.
Dansk Sygeplejeråd vil i den forbindelse pege på behovet for, at denne pro-
ces sættes i gang hurtigst muligt og vil samtidig anbefale, at man inddrager
de relevante faglige organisationer. I den sammenhæng bemærkes det også,
at Dansk Sygeplejeråd finder det positivt, at man i bilaget fastholder listen
over de forskellige betegnelser i EUs medlemsstater, der kan dække over de
kompetencer, man i Danmark opnår med betegnelsen sygeplejerske. Det er
særdeles vigtigt, dels fordi der løbende kommer nye uddannelsestyper til,
dels fordi de eksisterende betegnelser varierer meget. Uden listen og denne
løbende vurdering af hvilke uddannelser/betegnelser, der reelt lever op til
direktivets krav, bliver det meget vanskeligt for kompetente myndigheder at
gennemføre en automatisk anerkendelse, og det vil forlænge processen unø-
digt.
Forhøjelse af adgangskrav til optagelse på sygeplejerske- og jordemo-
deruddannelsen fra den eksisterende 10 års almen skolegang til 12 års
forudgående almen skolegang
Dansk Sygeplejeråd bifalder, at adgangskravet til optagelse på sygeplejer-
skeuddannelsen forhøjes fra 10 års almen skolegang til 12 års almen skole-
gang. Ligeledes finder FTF det positivt, at adgangskravene til sygeplejerske-
og jordemoderuddannelserne løftes til 12 års generel uddannelse, og at be-
skrivelsesformen fastholdes.
Også Jordemoderforeningen hilser det velkomment, at indgangen til en jor-
demoderuddannelse nu i alle 27 medlemsstater samt kommende medlems-
stater skal være minimum 12 års grunduddannelse.
For sundhedsuddannelsernes vedkommende anbefaler Professionshøjsko-
lernes Rektorkollegium generelt, at adgangsgivende ungdomsuddannelser
baseres på 12 års forudgående skolegang.
LO påpeger, at det er meget vigtigt, at forslaget ikke må bevirke, at der op-
står forhindringer for, at elever fra social- og sundhedsuddannelsen kan fort-
sætte på disse uddannelser. Ændringen må heller ikke betyde indskrænknin-
ger i fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og en mere udbredt anvendelse af
realkompetencevurdering.
For FOA er det essentielt og for LO en forudsætning, at de gældende ad-
gangskrav til professionsbacheloruddannelserne, herunder professionsba-
chelor som sygeplejerske og professionsbachelor i jordemoderkundskab,
fastsat til gymnasial eksamen eller erhvervsuddannelse suppleret med krav
om bestemte gymnasiale fag (afhængig af uddannelse), fastholdes. FOA og
LO lægger endvidere vægt på, at de gældende regler om, at adgangskravet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0029.png
29/151
tillige kan opfyldes, hvis ansøgeren efter en realkompetencevurdering skøn-
nes at have faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, opretholdes.
FOA og LO forudsætter, at 10 års almen skolegang sammen med fx 3 års
erhvervsuddannelse vil falde inden for definitionen af 12 års skolegang.
Superviseret praktisk erfaring af henholdsvis 2-1 års varighed efter en
afsluttet arkitektuddannelse af henholdsvis 4-5 års varighed
Akademisk Arkitektforening og Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE
ARK) finder, at uddannelseskravet skal hæves til 5 års akademisk uddannel-
se og bifalder den ændring, der indebærer, at der indføres krav om en super-
viseret, dokumenteret praksisperiode efter afsluttet arkitektuddannelse.
Akademisk Arkitektforening anbefaler i overensstemmelse med den euro-
pæiske arkitektforenings (ACEs) anbefalinger en periode på 2 år. Akade-
misk Arkitektforening og Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK)
opfatter de 2 år som udtryk for en maksimum praksisperiode, som betyder,
at eventuelle andre, højere nationale krav ikke efterfølgende må stilles og
derved forhindre arkitekter fra andre medlemsstater i at udøve professionen
i det pågældende land. Det er en forudsætning for anbefalingen, at de 2 års
superviseret, dokumenteret praktikperiode fører til automatisk gensidig an-
erkendelse i alle EU-lande.
Akademisk Arkitektforening henviser i øvrigt til, at den, som nævnt i for-
bindelse med høring af 28. juni 2011, i samarbejde med to arkitektskoler,
Arkitektforbundet og Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) ar-
bejder på at etablere en frivillig 2-årig erhvervsmæssig praksisordning for
bygningsarkitekter, der skal gøre det nemmere for dem at dokumentere de-
res erhvervsmæssige kvalifikationer i lande, hvor erhvervet er lovreguleret.
Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) finder yderligere, at der bør
nedsættes en administrativ myndighed (kompetent myndighed), hvor alle
fagets organisationer er repræsenteret. Rektorkollegiet for de Kunstneriske
og Kulturelle Uddannelser (Arkitektskolen Aarhus og Det Kgl. Danske
Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitekt-
skolen) anbefaler ubetinget, at minimumsuddannelsesvarigheden hæves til 5
år. Endvidere kan skolerne fagligt anbefale 5 års undervisning og 2 års prak-
sisperiode. De to arkitektskoler kan derimod ikke tilslutte sig, at minimums-
uddannelsen sættes til 6 år og minimum 1 års praksisperiode, da de finder, at
denne model er i direkte modstrid med den europæiske Bologna-model.
Arkitektforbundet tilslutter sig også, at arkitektuddannelsen bør harmonise-
res til en varighed på 5 år. Dog finder forbundet, at en gennemførelse af et
krav om prøvetid risikerer at krænke den ret, dansk uddannede arkitekter
har, nemlig efter 5 års uddannelse at kunne udøve deres erhverv. Derfor til-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0030.png
30/151
kendegiver Arkitektforbundet, at hvis systemet skal være fyldestgørende, vil
det være nødvendigt med flere kategorier af arkitekter, fordi mange danske
arkitekter beskæftiger sig med planlægning og design og ikke kun byg-
ningsarkitektur. Forbundet synes, det er et problem, at kravet om et års prø-
vetid i forbindelse med 5 års akademiske studier er beskrevet som et mini-
mumskrav i direktivforslaget. Gennemførelsen af et krav om prøvetid vil
medføre administrative og praktiske problemer i Danmark, da der ikke fin-
des en egentlig udpeget kompetent myndighed. I den udstrækning, gennem-
førelsen af kravet forudsætter, at der nedsættes en administrativ myndighed
(kompetent myndighed), er det Arkitektforbundets holdning, at denne opga-
ve ligger hos en offentlig organisation/myndighed, som skal arbejde tæt
sammen med repræsentanter fra alle fagets organisationer.
Muligheden for meritoverførsel for dele af speciallægeuddannelser,
hvor uddannelserne overlapper hinanden
Lægeforeningen påpeger, at denne bestemmelse er i overensstemmelse med
foreningens høringssvar af 16. august 2011, hvor foreningen udtalte, at det
ville være godt, hvis direktivet gav mulighed for at give dispensation for
delvis gennemførelse af en speciallægeuddannelse i forbindelse med, at en
uddannelsessøgende læge påbegynder en anden speciallægeuddannelse. En
betingelse for at kunne give dispensation bør være, at de lægefaglige kom-
petencer, der er erhvervet i forbindelse med en delvis gennemførelse af en
afbrudt speciallægeuddannelse, ækvivalerer de lægefaglige kompetencer i
den anden speciallægeuddannelse, som der dispenseres fra.
Muligheden for oprettelse af visse læge- og tandlægespecialer, når spe-
cialet findes i en tredjedel af medlemsstaterne
Til dette punkt har organisationerne ingen kommentarer. Dog noterer Læge-
foreningen med stor beklagelse, at foreningens ønske i forbindelse med for-
rige høringsrunde om, at speciallægeuddannelsen i almen medicin bør aner-
kendes på lige fod med de øvrige speciallægeuddannelser omfattet af artikel
25, ikke er blevet implementeret i det nye direktiv, jf. artikel 28. Foreningen
mener, at speciallægeuddannelsen i almen medicin i Danmark er, såvel i
forhold til kompetenceerhvervelse og tidsforbrug, fuldstændig tilsvarende
uddannelsen indenfor de øvrige 37 lægefaglige specialer. Foreningen peger
på, at det 3-årige uddannelseskrav, der følger af bestemmelsen i artikel 28 i
dag ikke er fyldestgørende i forhold til de krav, der bør stilles til uddannel-
sen af læger i almen medicin på europæisk plan. Foreningen finder, at dan-
ske patienter, der møder en almen praktiserende læge fra et andet EU-land,
har en berettiget forventning om, at lægen har en uddannelse, der ækvivale-
rer den danske speciallægeuddannelse i almen medicin, hvilket ikke er til-
fældet i den form, som direktivet foreligger i nu.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0031.png
31/151
Afklaring af krav om bestemte sprogkompetencer, især for sundhedsper-
soner
AC bemærker, at vurderingen af sprogkundskaber bør ske under hensynta-
gen til, hvad der er nødvendigt for, at sundhedspersonale kan udøve deres
erhverv. Det er Danmarks Apotekerforenings vurdering, at det er altafgø-
rende for patientsikkerheden, at personer, der arbejder i sundhedssektoren
og har direkte patientkontakt, som fx farmaceuter på et apotek, er underlagt
en sprogtest, der sikrer, at de har tilstrækkelige sprogfærdigheder til, at de-
res kontakt med patienter og kolleger kan ske uden at kompromittere pati-
entsikkerheden. Foreningen finder, at sprogtest bør være obligatorisk.
FTF kan ikke støtte Kommissionens forslag til skærpelse af bestemmelserne
om sprogkundskaber. FTF finder, at det fortsat inden for mange erhverv og
professioner er helt afgørende at sikre, at den enkelte erhvervsudøver kan
udtrykke sig forståeligt og er fortrolig med den sproglige og kulturelle kon-
tekst, arbejdet udføres i. Det skal derfor fortsat være den enkelte medlems-
stat, der fastsætter sprogkrav, og FTF finder, at kontrol af sprogkundskaber
skal indgå som et element i anerkendelsesproceduren og udstedelsen af ”e-
certifikatet”.
Lægeforeningen, der støtter direktivets formål med at fremme arbejdskraf-
tens fri bevægelighed i Europa, finder det af stor betydning, at arbejdskraf-
tens fri bevægelighed ikke sker på bekostning af hensynet til patienterne,
der forventer bl.a. tilstrækkelige sprogkundskaber samt adækvat lægefaglig
uddannelse. Ud over den gældende artikel 53s oprindelige krav om ”at være
i besiddelse af de sprogkundskaber, der er nødvendige for at kunne udøve
erhvervet i medlemsstaten”, støtter Lægeforeningen den nye bestemmelse i
artikel 53. Lægeforeningen bemærker dog, at vurderingen af sprogkundska-
ber bør ske i forhold til, hvad der er nødvendigt for, at lægen kan udføre sit
erhverv indenfor et givent speciale – således, at det ikke bliver en form for
”skøn-under-regel-vurdering”.
Professionshøjskolernes Rektorkollegium bemærker, at det i forbindelse
med lærererhvervet er afgørende, at den nationale myndighed har suveræni-
tet til at afgøre kravene til sproglige og kulturelle kvalifikationer.
Øvrige bemærkninger vedrørende sundhedsfaglige områder, som er om-
fattet af reglerne for automatisk anerkendelse på baggrund af fælles mi-
nimumsuddannelseskrav
- Om minimumsvarigheden af sygeplejerskeuddannelse og jordemoderud-
dannelse
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0032.png
32/151
Dansk Sygeplejeråd ser det som positivt at fastslå minimumsvarigheden af
sygeplejerskeuddannelsen, så den udtrykkes i både timer og år, og er supple-
ret med en beskrivelse af fordelingen mellem teori og praksis.
Professionshøjskolernes Rektorkollegium fremhæver, for så vidt angår de
minimumskrav, som er specificeret ud for de kliniske kompetencer, at klini-
ske minimumskrav fortsat ønskes ekspliciteret (artikel 40, stk. 1 (b) samt
stk. 4). Jordemoderforeningen ser positivt på en præcisering af minimums-
krav til en jordemoderuddannelse enten efter sygeplejerskepraksis eller di-
rekte efter en sygeplejerskeuddannelse. Jordemoderforeningen finder dog, at
3 år er for kort et tidsrum til en fuldt opdateret jordemoderuddannelse.
- Om praktikperiode på farmaceutstudiet og om liste over erhvervsmæssige
aktiviteter, en farmaceut må udføre
Danmarks Apotekerforening finder det vigtigt, at farmaceutstudiet indehol-
der en praktikperiode på mindst 6 måneder, som dog godt kan splittes op i
fx to perioder. Praktikperioden bør ligge sidst i studiet og ikke efter studiets
afslutning. Danmarks Apotekerforening fremhæver, at direktivet bør udvide
listen over de aktiviteter, en farmaceut er bemyndiget til at udføre.
- Om artikel 22 vedrørende ”fælles bestemmelser vedr. uddannelse”
I artikel 22 er indføjet en ny paragraf, der pålægger de kompetente myndig-
heder at rapportere til Kommissionen og de andre medlemsstater om proce-
duren for efteruddannelse. Lægeforeningen går ud fra, at proceduren for ef-
teruddannelse fortsat vil være nationalt forankret.
Muligheden for, at dimittender kan få anerkendt en ”traineeship” fra en
anden medlemsstat efter reglerne i direktivet
Danske Universiteter (Roskilde Universitet) ser positivt på ændringsforsla-
gene vedrørende præcisering af borgernes rettigheder og pligter i forhold til
anerkendelse af ”traineeship”, da det passer godt sammen med et øget fokus
på studerendes og dimittenders mobilitet.
En fokuseret rådgivnings- og vejledningsfunktion fra medlemsstaternes
kontaktpunkter for direktivet (”assistance centers”)
Konstruktørforeningen bifalder forslaget om ”assistance centers”, og Dan-
ske Universiteter (Roskilde Universitet) finder det positivt at styrke en foku-
seret rådgivnings- og vejledningsfunktion fra medlemsstaternes kontakt-
punkter i form af ”assistance centers”.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0033.png
33/151
Akademisk Arkitektforening, Arkitektforbundet og Danske Arkitektvirk-
somheder (DANSKE ARK) understreger i forbindelse med etableringen af
et erhvervspas på arkitektområdet, at der skal sikres en tæt kontakt og klar
rollefordeling mellem kompetent myndighed, Kvikskranke og ”assistance
center” og understreger vigtigheden af en klar rollefordeling mellem de tre
enheder. Af hensyn til at der ikke skabes unødigt mange forskellige instan-
ser med større bureaukrati til følge, henstiller Danske Arkitektvirksomheder
(DANSKE ARK) til en nærmere beskrivelse af rollefordelingen særligt i re-
lation til lande, hvor erhvervet ikke er lovreguleret.
Præcisering af reglerne vedrørende ”offentlig sundhed og sikkerhed” i
direktivets artikel 7, stk. 4
Dansk Byggeri bemærker, at der i Danmark - med hjemmel i direktivets
undtagelsesbestemmelse om offentlig sikkerhed og sundhed - er indført en
række undtagelser fra arbejdsgivernes mulighed for - i relation til midlerti-
digt arbejde - at vurdere, om vedkommende er i stand til at udføre arbejdet
sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Dansk Byggeri finder, at denne begrænsning, der indebærer en anmeldepligt
til Arbejdstilsynet, ikke er i overensstemmelse med direktivets intention og
formål, da direktivet ikke omhandler arbejdstagernes sikkerhed og sundhed,
men den offentlige sikkerhed og sundhed. Den i Danmark indførte begræns-
ning lægger hindringer i vejen for arbejdskraftens frie bevægelighed. Det er
særligt problematisk ved midlertidige ansættelser, idet sagsbehandlingstiden
alene vil være en forsinkelse af processen og reelt vanskeliggør ansættelse
af midlertidig udenlandsk arbejdskraft, uanset hvor effektiv den nationale
sagsbehandling er. Arbejdsgiverne står til ansvar efter arbejdsmiljøloven og
tilsvarende national og international regulering og har naturligvis ansvaret
for, at arbejde i Danmark udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt
fuldt forsvarligt. Arbejdstilsynet har mulighed for at kontrollere dette og af-
give påbud, såfremt det ikke er tilfældet.
Dog ønsker Dansk Byggeri at understrege, at når det gælder arbejde i tårn-
kraner og med større stilladser, er der et særskilt hensyn at tage til den of-
fentlige sikkerhed. Det indebærer samtidig et behov for en særlig opmærk-
somhed på faglige kvalifikationer hos personer, der skal udføre arbejde in-
den for disse felter.
LO anbefaler, at henvisningen til afsnit III, kapitel II, fjernes fra forslaget.
LO mener, at ændringsforslaget fremmer muligheden for social dumping og
begrænser nationalstaternes selvbestemmelse samt arbejdsmarkedets parters
involvering. LO ønsker, at også hensynet til tjenesteudbyderens sundhed og
sikkerhed tages i betragtning i direktivet, ligesom der skal tages hensyn til
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0034.png
34/151
sundhed og sikkerhed for forbipasserende og de arbejdstagere, der kan på-
virkes negativt af tjenesteudbyderens arbejde.
LO anbefaler, at begrebet ”tvingende almene hensyn” (begrebet er nærmere
beskrevet i servicedirektivets (2006/123/EF) præambel, punkt 40), indføres
som erstatning for begreberne ”offentlig sundhed og sikkerhed” samt ”tjene-
stemodtagerens sundhed eller sikkerhed” de steder, hvor begrebet optræder i
direktivet. Det er uacceptabelt for LO, at forslaget fritager tjenesteydelser
under afsnit III, kapitel II fra at være omfattet af forhåndskontrol i tilfælde,
som har betydning for den offentlige sundhed og sikkerhed, hvilket artikel
7.4 giver hjemmel til. Udvidelsen har ifølge LO den konsekvens, at selv-
stændige og virksomhedsledere inden for industri, håndværk og handel uden
forhåndskontrol vil kunne yde tjenester, som kan have konsekvenser for den
offentlige sikkerhed og sundhed. Inden for byggeriet kan dette have drasti-
ske konsekvenser for sikkerheden på byggepladserne, da en meget stor del
af den udenlandske arbejdskraft ansættes som selvstændige.
Det er afgørende for LO, at anerkendelsesdirektivet er i fuld harmoni med
arbejdsmiljødirektivet i EU (direktiv 89/381), hvoraf det fremgår, at ”dette
direktiv kan ikke berettige til eventuel nedsættelse af de beskyttelsesniveau-
er, der allerede er opnået i hver enkelt medlemsstat, idet medlemsstaterne i
medfør af Traktaten skal bestræbe sig på at forbedre de eksisterende vilkår
på dette område og sætte sig som mål at harmonisere disse vilkår på et sta-
digt stigende niveau”. LO mener, at anerkendelsesdirektivet bør være i fuld
overensstemmelse med udstationeringsdirektivets artikel 3.1 (direktiv
96/71/EF), hvoraf det fremgår, at det er værtslandets arbejdsvilkår, der gæl-
der for udstationerede medarbejdere.
Uddannelsesniveauer (anvendelsen af ECTS og EQF)
AC, FTF, Konstruktørforeningen og Professionshøjskolernes Rektorkollegi-
um ønsker, at ECTS-systemet bruges, når uddannelsers varighed fastsættes.
FTF foreslår, at det klargøres, hvilken betydning Kommissionens formule-
ring i præamblen, punkt 8, har i forhold til det gældende direktiv og den hid-
tidige praksis ved anvendelsen af artikel 13 i det gældende direktiv. Endvi-
dere bemærker FTF at, ”FTFs opfattelse er, at niveauerne fortsat skal an-
vendes til at indplacere eller udelukkelse fra direktivets område”.
Relevante oplysninger om medlemsstaternes uddannelser og database
over lovregulerede uddannelser
I forhold til arbejdet med at sikre, at medlemslandene opdaterer relevante
oplysninger vedrørende uddannelserne, forudsætter AC, at de relevante, be-
rørte faglige organisationer inddrages i dette arbejde. FTF forudsætter, at det
fortsat er op til den enkelte medlemsstat at fastsætte kvalitets- og uddannel-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0035.png
35/151
seskrav til udførelsen af erhverv og professioner, men den foreslåede proces
kan medvirke til at klargøre de enkelte medlemslandes begrundelser og
dermed øge transparens.
Dansk Byggeri understreger nødvendigheden af en til enhver tid opdateret
database, hvor virksomheder kan få let adgang til information om, hvilke
uddannelser der er lovregulerede i de deltagende lande, og hvad omfanget af
reguleringen er. Danske Studerendes Fællesråd mener, at det i vurderingen
af retten til at udøve et lovreguleret erhverv bør sikres, at ansøgerens uddan-
nelse er kvalitetssikret efter europæiske standarder. For de lange videregå-
ende uddannelser gælder det kvalitetssikring udført af institutioner optaget i
European Quality Assurance Register for Higher Education (EQAR).
Det er i Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARKs) interesse, at der
skabes så få barrierer som muligt for de danske arkitekter, der ønsker at ud-
øve professionen i et andet medlemsland. En barriere kan være manglende
transparens i forhold til de kvalifikationskrav, der stilles nationalt i forbin-
delse med udøvelse af et lovreguleret erhverv. Derfor bakker Danske Arki-
tektvirksomheder (DANSKE ARK) op om det foreslåede direktivkrav til
medlemsstaterne om at udarbejde en liste over lovregulerede erhverv samt
gennemføre en ”screening” af disse.
Konstruktørforeningen mener, at synlighed vedrørende lovregulerede er-
hverv er vigtigt for den enkelte, som ønsker at arbejde i et andet medlems-
land. Det er imidlertid også vigtigt at kende omfanget af reguleringen. Data-
basen skal være opdateret og den skal give mening. Derfor skal den ikke
kun opliste titler, idet titler ofte dækker over forskellige aktiviteter fra land
til land. Konstruktørforeningen foreslår, at man allerede nu begynder at
overveje, hvilke typer af lovregulering, der kan accepteres, og hvilke der ik-
ke kan set i lyset af behovet for kvalitet i den ydede service, borgernes sik-
kerhed og sundhed og EU-fællesskabets behov for fri bevægelighed.
Om forslagets anvendelsesområde til nye kategorier af erhvervsudøvere
Danske Maritime bemærker generelt, at direktivet om anerkendelse af er-
hvervsmæssige kvalifikationer tager sit udgangspunkt i den situation, at en
individuel EU-borger uddannet i et EU-land ønsker at arbejde i et andet. Di-
rektivet anerkender tilsyneladende ikke, at også virksomheder kan have for-
del af anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Der bør således ef-
ter Danske Maritimes opfattelse tages hensyn til den situation, at en virk-
somhed, der har en person beskæftiget i et EU-land, har brug for, at ved-
kommende kan arbejde i et andet. En virksomhed bør således kunne ansøge
og få anerkendelse for sine ansatte.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0036.png
36/151
Danske Maritime bemærker endelig, at da der er tale om anerkendelse af
kvalifikationer – ikke om fri bevægelighed – bør det, der anerkendes, være
uddannelser og kvalifikationer uanset personens nationalitet. En anerkendel-
se af erhvervsmæssige kvalifikationer bør ikke nægtes blot fordi, den på-
gældende ikke er EU-statsborger. Om vedkommende har opholds- og ar-
bejdstilladelse er et andet spørgsmål. Anvendelsesområdet bør derfor efter
Danske Maritimes opfattelse være uddannelser og kvalifikationer fra andre
EU-lande, ikke personer fra andre EU-lande.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening udtaler tillige om dette spørgsmål, at
direktivet tilsyneladende ikke anerkender, at ”også virksomheder kan have
fordel af anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer”. Der bør tages
hensyn til den situation, at en virksomhed, der har en person beskæftiget i et
EU-land, har brug for, at vedkommende kan arbejde i et andet. En virksom-
hed bør således kunne ansøge og få anerkendelse for sine ansatte. Da der er
tale om anerkendelse af kvalifikationer, bør det, uddannelser og kvalifikati-
oner anerkendes uanset personens nationalitet. En anerkendelse af er-
hvervsmæssige kvalifikationer bør ikke nægtes blot fordi, den pågældende
ikke er EU-statsborger. Om vedkommende har opholds- og arbejdstilladel-
ser er et andet spørgsmål. Anvendelsesområdet bør derfor være uddannelser
og kvalifikationer fra andre EU-lande, ikke personer fra andre EU-lande.”
LO hilser det velkomment, at tredjelandeborgeres adgang til det europæiske
marked gennem anerkendelse af kvalifikationer er formuleret som en mu-
lighed og ikke som en ret.
Rapportering om procedurer for efteruddannelse indenfor erhverv som
læge, speciallæge, tandlæge, sygeplejerske med ansvar for almen syge-
pleje, jordemoder, farmaceut og dyrlæge
Lægeforeningen forudsætter, at proceduren for efteruddannelse fortsat vil
være nationalt forankret.
11.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generel stor opbakning blandt medlemsstaterne til at fremme aner-
kendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i medlemsstaterne. Der er ud-
bredt opbakning til, at anerkendelsesdirektivet moderniseres, og at reglerne
forenkles og præciseres, med henblik på at borgernes retsstilling sikres. Der
er endvidere bred opbakning til, at procedurerne i tilknytning til anerkendel-
se effektiviseres og forenkles, at administrativt samarbejde mellem med-
lemsstaternes myndigheder yderligere styrkes, og at adgang til information
til borgere om erhvervsmæssig anerkendelse forbedres.
Der er foreløbig bred støtte blandt medlemsstaterne til indførsel af et frivil-
ligt erhvervspas. Der er dog forskellige holdninger for så vidt angår indfø-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
37/151
relse af erhvervspas indenfor erhverv, som ikke er lovregulerede i afgangs-
staten, og som er regulerede i modtagerlandet.
Revision af omfanget af lovregulerede erhverv i medlemsstaterne hilses vel-
kommen af størstedelen af medlemslandene. Eksempelvis underskrev tolv
medlemsstater, forud for mødet i det Europæiske Råd i februar 2012, et
brev, hvori de opfordrede til at gennemføre en revision af omfanget af lov-
regulerede erhverv.
En række medlemsstater har allerede igangsat en
gennemgang af deres lovregulering med henblik på modernisering og for-
enkling af lovreguleringen på visse erhvervsområder. En tilsvarende gen-
nemgang af de lovregulerede erhverv her i landet indgår i regeringens
konkurrencepolitiske udspil. På nordisk plan forventes at Nordisk Mini-
sterråd iværksætter et fælles nordisk projekt om emnet, som skal bidrage
til fjernelse af barrierer i Norden.
For så vidt angår princippet om delvis anerkendelse, er der blandt medlems-
staterne divergerende holdninger til, hvordan det sikres, at forslaget om in-
tegrering af princippet om delvis anerkendelse i det reviderede direktiv ikke
går videre, end det er fastsat i Domstolens retspraksis, og enkelte lande især
har problemer med at få integreret princippet indenfor notarerhvervet
og
visse lande efterlyser udstedelse af et sektorspecifikt direktiv.
Der er bred opbakning blandt medlemsstaterne til at styrke patientsikkerhed
ved at indskærpe sprogkravene til sundhedspersoner og ved at indføre et ad-
varselsssystem i IMI, herunder at kompetente myndigheder advarer alle
medlemslande, hvis en person i sundhedssektoren har fået forbud mod at
udøve sit erhverv af en offentlig myndighed eller en domstol.
En del med-
lemsstater ser gerne, at advarselssystemet udvides til at omfatte samtlige
sundhedserhverv samt enkelte andre erhverv.
Moderniseringen af ordningen for automatisk anerkendelse på baggrund af
fælles minimumuddannelseskrav til læge, tandlæge, sygplejerske, jordemo-
der, farmaceut, dyrlæge og arkitekt støttes af et flertal af medlemsstater, da
de gældende regler ikke afspejler udviklingen på uddannelsesområdet i øv-
rigt. Det forventes, at forslaget vil være problematisk for enkelte medlems-
stater, som udbyder visse uddannelser på et lavere niveau.
Der er blandt medlemsstaterne en bred opbakning til, at eksisterende euro-
pæiske IT-systemer (IMI) udnyttes samt at samarbejde mellem medlemssta-
ternes kontaktpunkter for direktivet og Kvikskranker, som er oprettet under
servicedirektivet styrkes, udvides og formaliseres.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0038.png
38/151
12.
Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt Kommissionens tiltag til modernisering af aner-
kendelsesdirektivet, da det kan bidrage til effektivisering og forenkling af
systemet for gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og
på den måde bidrage til at sikre kvalificeret arbejdskraft i en tid, hvor der
kan være mangel på kvalificeret arbejdskraft i dele af EU. Det er regerin-
gens generelle holdning, at et velfungerende indre marked med fri bevæge-
lighed af henholdsvis varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdskraft er en
forudsætning for vækst og beskæftigelse. Samtidig bør et revideret direktiv
sikre, at anerkendelsessystemet fungerer på en måde, der sikrer, at de opga-
ver, der varetages af erhvervsudøvere i EU, er af høj kvalitet og har en høj
faglig standard, og således ikke kompromitterer forsvarlig erhvervsudøvel-
se.
Regeringen støtter indførelse af et frivilligt ’erhvervspas’ i EU. Det vurde-
res, at udviklingen af ’erhvervspasset’, bl.a. gennem en mere aktiv inddra-
gelse af hjemlandets kompetente myndigheder og obligatorisk anvendelse af
Informationssystemet for det Indre Marked (IMI), kan effektivisere og for-
enkle proceduren for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Re-
geringen vil arbejde for, at der fastsættes realistiske tidsfrister for sagsbe-
handlingen relateret til erhvervspasset.
Regeringen er positiv overfor forslaget om integrering af princippet om del-
vis anerkendelse i det reviderede direktiv ud fra et ræsonnement om, at det
styrker mobiliteten på tværs af EU’s grænser. I forbindelse med forhandlin-
gerne om forslaget i Rådet, vil regeringen lægge vægt på, at integration af
princippet ikke går længere end EU-Domstolens retspraksis, herunder, at der
sikres mulighed for undtagelse fra princippet i tilfælde, hvor undtagelsen er
begrundet i tvingende almene hensyn.
Regeringen lægger vægt på, at fravigelse af kravet om to års erhvervserfa-
ring i tilfælde af, at tjenesteyderen ledsager tjenestemodtageren, ikke finder
anvendelse indenfor erhverv, hvor der foretages forudgående kontrol af tje-
nesteyderens kvalifikationer, samt at bestemmelsen ikke retter sig mod virk-
somheder og selskaber, der optræder som tjenestemodtagere.
Regeringen finder det vigtigt, at der foretages en grundig gennemgang og
opdatering af direktivets bilag IV, der indeholder en liste over erhverv, som
er omfattet af ordningen om automatisk anerkendelse på baggrund af rele-
vant erhvervserfaring som enten virksomhedsleder- eller ejer. Gennemgan-
gen af bilaget skal klargøre, hvilke erhverv der reelt er omfattet af ordnin-
gen, og som derfor efter gældende direktivforslag er undtaget muligheden
for forudgående kontrol af kvalifikationer i forbindelse med midlertidig le-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
39/151
vering af tjenesteydelser. En sådan gennemgang forventes at afklare berørte
borgeres retsstilling i forhold til anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-
tioner og skal samtidig sikre, at kompetente myndigheder anvender reglerne
korrekt.
Regeringen støtter grundlæggende moderniseringen af ordningen om auto-
matisk anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer på baggrund af fæl-
les minimum uddannelseskrav for læger, tandlæger, sygeplejersker, jord-
mødre, farmaceuter, dyrlæger og arkitekter.
Regeringen støtter forslaget om, at minimumskravet for påbegyndelse af sy-
geplejerskeuddannelsen og jordemoderuddannelsen øges fra de eksisterende
ti års til tolv års almen skolegang, idet der lægges vægt på, at den nuværende
fleksibilitet i det danske uddannelsessystem kan opretholdes. De foreslåede
adgangskrav til sygeplejerskeuddannelsen og jordemoderuddannelsen er al-
lerede gældende her i landet.
Regeringen lægger vægt på, at danske arkitekters
muligheder for
mobilitet ik-
ke forringes, herunder at et års fuldtidsansættelse som arkitekt i Danmark
kan medregnes i forbindelse med erhvervsmæssig anerkendelse i andre
medlemsstater.
Regeringen vil samtidig arbejde for, at forslaget om seks måneders praktik på
apotek efter en afsluttet farmaceutuddannelse ikke medfører ændring af regler
for erhvervsudøvelse i Danmark, således at nyuddannede farmaceuter fortsat
skal kunne tage ansættelse på et dansk apotek umiddelbart efter endt uddan-
nelse.
Derudover lægger regeringen vægt på, at medlemsstaterne selv kan beslutte,
hvilken myndighed eller organisation der kan udstede henholdsvis attestatio-
nen af den relevante erhvervserfaring eller praktikforløbet med henblik på mo-
biliteten.
Regeringen støtter forslaget om at give medlemsstater mulighed for at give
delvis dispensation fra dele af speciallægeuddannelsen, hvis den pågælden-
de del af uddannelsen allerede er gennemført i forbindelse med et andet spe-
ciallægeuddannelsesprogram. Dette er allerede implementeret i gældende
danske regler på området.
Regeringen støtter forslag om skærpet kontrol af sundhedspersoners sprog-
lige kompetencer med henblik på at styrke patientsikkerheden. Tillige støt-
ter regeringen indførelse af et advarselssystem for sundhedsfaglige erhverv i
IMI-systemet, der skal styrke sundhedsmyndigheders mulighed for at udføre
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0040.png
40/151
kontrol af eventuelle sundhedspersoner, som kan bringe patienternes sikker-
hed i fare.
Med henblik på at skabe et velfungerende indre marked med høj mobilitet af
erhvervsudøvere i EU finder regeringen det relevant at undersøge, hvorvidt
lovregulering af visse erhverv i medlemsstaterne vil kunne knyttes til nogle
objektive kriterier. Regeringen støtter forslaget om, at medlemsstaterne
gennemfører en undersøgelse af omfanget af lovregulerede erhverv, da det
kan virke hæmmende for mobiliteten i EU, at visse erhverv er lovregulerede
i ét land og ikke i et andet.
Regeringen støtter, at opdatering af de tekniske dele af direktivet sker gennem
vedtagelse af delegerede retsakter, i det regeringen vil arbejde for, at medlems-
staterne høres forud for vedtagelsen.
Regeringen støtter, at ansøgninger om adgang til udøvelse af lovregulerede
erhverv skal kunne indgives via Kvikskranken, som er et centralt online-
adgangspunkt oprettet i forbindelse med servicedirektivet, i det dette vil for-
enkle ansøgningsproceduren.
Regeringen støtter ligeledes, at samarbejde mellem de eksisterende nationale
kontaktpunkter for direktivet formaliseres og styrkes med henblik på at styrke
borgernes adgang til information om erhvervsmæssig anerkendelse på tværs af
grænserne i EU.
Regeringen støtter udvikling af nye tiltag, som skal fremme en mere automa-
tisk anerkendelse af kvalifikationer, herunder forslaget om, at faglige organi-
sationer kan forelægge forslag til Kommissionen om en fælles egnethedsprøve
eller et fælles uddannelsesprogram indenfor et bestemt erhvervsområde. Rege-
ringen finder det acceptabelt, at denne model kan indføres, hvis 1/3 af med-
lemsstater kan tilslutte sig ordningen. Regeringen finder, at både arbejdstager-
og arbejdsgiversidens organisationer bør have mulighed for at fremsætte for-
slag.
Regeringen støtter derudover muligheden for, at dimittender kan få aner-
kendt et aflønnet praktikophold fra en anden medlemsstat efter reglerne i di-
rektivet, idet der lægges vægt på, at dimittender fra udlandet, selv skal opnå
den ønskede ansættelse og sikre sig, at indholdet af det aflønnede praktik-
ophold modsvarer kravene til et praktikophold i hjemlandet.
13.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. maj 2012 til orien-
tering.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0041.png
41/151
2. Direktiv om offentlige indkøb
Revideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.
1.
Resumé
Offentligt udbud spiller en vigtig rolle i Europa 2020-strategien om intelli-
gent, bæredygtig og inklusiv vækst, som et af de markedsbaserede instru-
menter, der skal anvendes til at opnå disse mål.
På baggrund af en bred offentlig høring og en omfattende rapport om effek-
tiviteten af de gældende regler, har Kommissionen fremsat forslag til nyt
udbudsdirektiv.
Forslaget sigter mod at øge effektiviteten af offentlige indkøb gennem for-
enkling af regelsættet og mod at gøre bedre brug af offentligt udbud til støt-
te for fælles samfundsmål såsom miljøbeskyttelse, innovationsfremme, og
social inddragelse.
Initiativet er af Kommissionen udpeget som et af 12 nøgleinitiativer
i Akten
for Det Indre Marked.
Kommissionen havde som mål at vedtage forslaget
til direktiv i løbet af 2012,
men nu forventes en vedtagelse først at kunne
ske i første halvdel af 2013,
hvorefter direktivet vil skulle implementeres i
dansk ret.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet den 10. december 2012 til generel
indstilling.
2.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2011) 896 endelig af den 20. december 2011
fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om offentlige
indkøb. Forslaget er oversendt til Rådet den 10. januar 2012 i dansk sprog-
version. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53 (1), 62 og 114
og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF arti-
kel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Offentligt udbud spiller en vigtig rolle i Europa 2020-strategien om intelli-
gent, bæredygtig og inklusiv vækst, som et af de markedsbaserede instru-
menter, der skal anvendes til at opnå disse mål.
Målene skal nås ved at forbedre erhvervsmiljøet og rammebetingelserne for,
at virksomhederne kan innovere og ved at opfordre til større anvendelse af
grønne udbud, der skal understøtte omstillingen til en energieffektiv og grøn
økonomi.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
42/151
Samtidig understreger Europa 2020-strategien, at offentligt udbud skal sikre
den mest effektive anvendelse af offentlige midler, og at markeder for of-
fentlige kontrakter skal holdes åbne på tværs af EU. I meddelelsen ’Akten
for Det Indre Marked: Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid’ fra
den 13. april 2011 udpegede Kommissionen derfor en revision og moderni-
sering af udbudsregelsættet til et af de 12 nøgleinitiativer
i Akten for Det
Indre Marked.
Kommissionen offentliggjorde derfor den 27. januar 2011 ’Grønbog om
modernisering af EU’s politik for offentlige indkøb – Mod et mere effektivt
europæisk marked for offentlige indkøb’ med det formål at igangsætte en
bred offentlig høring om mulighederne for ændring af lovgivningen. Blandt
de områder, der blev spurgt ind til, var nødvendigheden af mere enkle og
fleksible procedurer, strategisk anvendelse af offentlige kontrakter til frem-
me af andre politikhensyn, forbedring af adgangen for små og mellemstore
virksomheder og bekæmpelse af diskrimination, korruption og interessekon-
flikter.
Kommissionen har oplyst, at det af høringssvarene fremgik, at interessen-
terne lagde særlig stor vægt på nødvendigheden af at forenkle udbudsproce-
durerne og gøre dem mere fleksible. Der var fx generel støtte til tiltag der
kan afbøde administrative byrder forbundet med udvælgelsen af egnede til-
budsgivere.
Grønbogssvarene var ifølge Kommissionen delte vedrørende strategisk an-
vendelse af offentlige indkøb til at forfølge andre politiske mål. Mange inte-
ressenter, især fra erhvervslivet, udviste generel tilbageholdenhed vedrøren-
de ideen om at anvende udbud på denne måde. Andre interessenter, især ci-
vile organisationer, udtrykte klar støtte til sådan strategisk anvendelse og fo-
reslog vidtgående ændringer af selve principperne for EU politik for offent-
lige indkøb.
Kommissionen har også fået udarbejdet en omfattende rapport om indvirk-
ningen og effektiviteten af EU’s
gældende
udbudslovgivning. Resultaterne i
rapporten indikerer, at udbudsdirektiverne har hjulpet med at etablere en
kultur af gennemsigtighed og resultatorienteret udbud, der genererer bespa-
relser og forbedringer i kvaliteten af udbud, der langt overstiger omkostnin-
gerne, for både udbydere og leverandører, forbundet med offentligt udbud.
Rapporten fandt også forskelle i implementeringen og anvendelsen af ud-
budsreglerne i forskellige medlemsstater, og at der er stor variation i tid og
de omkostninger, der er forbundet med gennemførsel af udbud på tværs af
medlemsstater.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0043.png
43/151
3.
Formål og indhold
Offentligt udbud reguleres i dag ved direktiv 2004/17/EF og direktiv
2004/18/EF og har undergået en lang udvikling startende i 1971 med vedta-
gelsen af direktiv 71/305/EF. Ved at indføre procedurer, der garanterer gen-
nemsigtighed og ligebehandling, har disse direktiver haft til formål at sikre
økonomiske operatørers mulighed for at drage nytte af de grundlæggende
friheder i konkurrencen om offentlige kontrakter.
Interessenter har efterspurgt en revision af udbudsdirektiverne med henblik
på at forenkle reglerne, øge deres effektivitet og gøre dem bedre i stand til at
håndtere den udviklende politiske, sociale og økonomiske kontekst. Det
fremlagte forslag har således to formål, som det er hensigten skal understøt-
te hinanden, hhv.:
At øge effektiviteten af offentlige indkøb for at sikre de bedst mulige ud-
budsresultater i forhold til værdi for pengene. Dette medfører nærmere
bestemt forenkling og smidiggørelse af de eksisterende udbudsregler.
At tillade udbydere at gøre bedre brug af offentligt udbud til støtte for
fælles samfundsmål såsom miljøbeskyttelse, energieffektivitet, bekæm-
pelse af klimaændringer, innovationsfremme, beskæftigelse- og social
inddragelse og sikring af de bedste vilkår for tilvejebringelsen af sociale
tjenesteydelser af høj kvalitet.
Indholdet af forslaget kan opdeles i følgende kategorier:
Forenkling og fleksibilitet af tildelingsprocedurer
Strategisk anvendelse af offentligt udbud
Bedre adgang til markedet for små og mellemstore virksomheder
Sunde procedurer
Tilsyn
Ad. 1) Forenkling og fleksibilitet af tildelingsprocedurer
Direktivforslaget har til formål at forenkle og gøre procedurereglerne mere
fleksible i forhold til det gældende udbudsregelsæt. Til dette formål foreslår
Kommissionen følgende tiltag:
Præcisering af anvendelsesområdet: Den traditionelle sondring mellem så-
kaldte prioritets- og ikke-prioritetstjenesteydelser (henholdsvis A- og B-
tjenesteydelser) bliver med direktivforslaget ophævet. I det gældende ud-
budsdirektiv er B-tjenesteydelserne underlagt lempeligere procedurekrav
end A-tjenesteydelserne. B-tjenesteydelserne er i dag kun omfattet af krav
om efterfølgende offentliggørelse af, at der er indgået kontrakt, samt be-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0044.png
44/151
stemmelserne om anvendelsen af standarder (tekniske specifikationer). Med
direktivforslaget vil B-tjenesteydelser blive omfattet af samme regler som
A-tjenesteydelser, bortset fra visse tjenesteydelser på det sociale område
samt sundheds- og uddannelsesområdet, der kun underlægges en særlig ord-
ning med overordnede krav om ligebehandling og gennemsigtighed. Med
forslaget skal udbud af aftaler om alle typer tjenesteydelser på nær de socia-
le således overholde procedurebestemmelserne i direktivet.
Det har hidtil været antaget, at B-tjenesteydelser ikke har den samme græn-
seoverskridende interesse som A-tjenesteydelser.
Den særlige ordning for
B-tjenesteydelser omfatter nu også hotel- og restaurationsydelser, red-
ningstjenester samt juridiske tjenesteydelser, hvor rådgivning er den juri-
diske tjenesteydelses hovedydelse. Juridiske tjenesteydelser, der indebærer
behov for advokatbistand til at føre sagen enten for nationale eller inter-
nationale domstole er nu helt undtaget udbudsdirektivet.
”Værktøjskasse”-fremgangsmåde: Medlemsstaternes udbudssystem skal
som tidligere give adgang til to grundlæggende former for udbud, offentligt
og begrænset udbud. Som noget nyt indføres der mulighed for at anvende
innovationspartnerskaber, der er en ny udbudsprocedure til innovative ind-
køb, og der gives øget adgang til udbud med forhandling og konkurrence-
præget dialog, dog fortsat kun under visse begrænsninger.
Det er således
muligt at anvende begge procedurer, når offentlige ordregivere ikke er i
stand til at definere deres behov eller markedets løsninger teknisk, finan-
sielt eller retsligt. Endvidere kan procedurerne anvendes, når der er tale
om, at løsningen indebærer behov for design, innovative løsninger, eller
når opgaven kræver en tilpasning til ordregiverens behov.
Offentlige ordregivere vil fortsat have adgang til 6 særlige indkøbsteknikker
og redskaber, der er særligt målrettet sammenslutning af offentlige indkøb:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
rammeaftaler
dynamiske indkøbssystemer
elektroniske auktioner
elektroniske kataloger
indkøbscentraler
fælles udbud
I forhold til de gældende udbudsdirektiver er disse redskaber ændret og
præciseret med henblik på at fremme elektronisk udbud.
Lettere regime for ikke-statslige offentlige ordregivere: Forslaget indeholder
som noget nyt særlige regler for alle ordregivende myndigheder under det
statslige niveau, såsom lokale og regionale offentlige myndigheder som fx
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0045.png
45/151
danske kommuner og regioner. Disse ordregivere må anvende vejledende
forhåndsmeddelelse som instrument til offentliggørelse af en kontrakt. Hvis
de gør brug af denne mulighed, behøver de ikke at offentliggøre en udbuds-
bekendtgørelse, når udbudsproceduren senere igangsættes. De får også mu-
lighed for at sætte visse tidsfrister efter aftale med deltagerne i udbudspro-
cessen.
Det bliver op til den enkelte medlemsstat, om de vil indføre et lette-
re regime for ikke-statslige offentlige ordregivere.
Fremme af elektronisk udbud: Forslaget sigter mod at hjælpe medlemssta-
terne med at overgå til elektronisk udbud og mod at gøre leverandørerne
bedre i stand til at deltage i elektroniske udbudsprocesser på tværs af det in-
dre marked. Til dette formål indfører forslaget obligatorisk elektronisk ind-
sendelse af udbudsbekendtgørelser, obligatorisk elektronisk tilgængelighed
af udbudsmaterialet og obligatorisk overgang til fuld elektronisk kommuni-
kation for alle udbudsprocedurer inden for en overgangsperiode på 2�½ år.
Forslaget strømliner også reglerne for dynamiske indkøbssystemer og elek-
troniske kataloger.
Modernisering af procedurerne: Forslaget indeholder en række ændringer,
der skal gøre tildelingsproceduren mere fleksibel og brugervenlig. Tidsfri-
ster for deltagelse og tilbudsafgivning er fx forkortet, og sondringen mellem
udvælgelse og tildeling af kontrakten, der tidligere har været en stor kilde til
fejl under udbudsprocessen, er blevet mere fleksibel og tillader nu ordregi-
vende myndigheder at vælge at afslutte tildelingsbeslutningen før udvælgel-
sesbeslutningen. Herudover præciseres det, at ordregivende myndigheder
har mulighed for at tage hensyn til medarbejderes erfaring ved tildeling af
en kontrakt.
Udelukkelsesgrundene for ansøgere og tilbudsgivere er blevet revideret og
præciseret. Ordregivende myndigheder får med forslaget mulighed for at
udelukke økonomiske operatører, der har leveret væsentlig og gennemgåen-
de mangelfuld opfyldelse af tidligere kontrakter,
herunder mangelfuld op-
fyldelse for andre ordregivere.
Forslaget medfører også mulighed for, at
økonomiske operatører kan rense deres navn i forhold til udelukkelsesgrun-
de, der tidligere har fundet anvendelse over for operatøren.
Forslaget indeholder også en bestemmelse, der fastsætter regler om adgan-
gen til at foretage ændringer i kontrakter i deres løbetid. Regler herom ind-
går ikke i det nuværende direktiv, men er fastlagt gennem praksis fra EU-
Domstolen. Direktivforslaget går på visse punkter videre end de krav, der
fremgår af EU-Domstolens praksis, fx ved at indføre en regel om, at æn-
dringer under 10 pct., når ændringens værdi kan udtrykkes i pengeværdi, ik-
ke udgør en væsentlig ændring.
Det kan begrænse fleksibiliteten i kontrak-
ter, der ønskes ændret.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0046.png
46/151
Ad. 2) Strategisk anvendelse af offentligt udbud
Strategisk anvendelse af offentligt udbud handler om at give de nødvendige
redskaber til offentlige ordregivere med henblik på at gøre disse i stand til at
bidrage til opnåelsen af målene i Europa 2020-strategien ved at anvende de-
res købekraft til at indkøbe produkter og tjenesteydelser, der bidrager til in-
novation og miljøbeskyttelse, samt forbedring af beskæftigelsen og social
inddragelse.
Livscyklusomkostninger: Forslaget indfører, at den ordregivende myndig-
hed kan tage højde for livscyklusomkostninger ved fastsættelse af hvilket
tilbud, der har den laveste pris. Livscyklusomkostninger er en vurdering af
både interne omkostninger, såsom energiforbrug, vedligeholdelsesomkost-
ninger og genanvendelsesomkostninger, og eksterne miljøomkostninger di-
rekte knyttet til produktets livscyklus. Når der på et senere tidspunkt udvik-
les en fælles EU-metodologi for beregningen af livscyklusomkostninger, er
ordregivende myndigheder forpligtede til at anvende denne.
Produktionsprocessen: Ordregivende myndigheder får mulighed for at tage
hensyn til alle faktorer direkte forbundet med produktionsprocessen i vurde-
ringen af, hvilket tilbud der er økonomisk mest fordelagtigt. Dette inklude-
rer fx ansættelsen af handicappede i produktionsprocessen. Der gives fortsat
ikke mulighed for at stille generelle krav til virksomhedernes ansvar.
Mærker: I forslaget er der lagt op til, at myndigheder fremadrettet får mu-
lighed for at kræve, at det ønskede produkt er forsynet med et særligt mær-
ke, fx miljømærket ”blomsten”. Der er knyttet visse krav hertil, bl.a. at kra-
vene til mærket kun angår karakteristika, som er knyttet til kontraktens gen-
stand og er passende til at definere produktets karakteristika. Det angives
samtidig, at ordregivende myndigheder skal acceptere alle tilsvarende mær-
ker, eller bevis for at mærkets krav er opfyldt.
Dette
reducerer tiltagets bi-
drag til forenkling af regelsættet,
da myndighederne som følge heraf skal
foretage en konkret vurdering af, om et givet produkt opfylder de samme
krav, som hvis det var forsynet med det mærke, som den ordregivende
myndighed har krævet.
Udelukkelse fra udbudsprocessen som følge af overtrædelse af miljø-, soci-
al- eller arbejdslovgivning: Forslaget indfører mulighed for, at ordregivende
myndigheder kan udelukke økonomiske operatører fra udbudsproceduren,
hvis operatøren har gjort sig skyldig i overtrædelse af EU-lovgivning på
miljø-, social- eller arbejdsområdet. Derudover vil ordregivende myndighe-
der fremadrettet være forpligtet til at afvise tilbud, der er ”unormalt lave”
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0047.png
47/151
som følge af manglende overholdelse af sådan lovgivning. Den ordregiven-
de myndigheds vurdering vil formentlig kunne påklages.
Sociale tjenesteydelser: Sociale tjenesteydelser,
og en række andre typer af
ydelser såsom hotel- og restaurationsvirksomhed samt juridiske tjeneste-
ydelser, hvor rådgivning er den juridiske tjenesteydelses hovedydelse,
har
meget begrænset grænseoverskridende interesse. Medlemsstaterne får derfor
med forslaget stor frihed til at organisere sig med hensyn til valg af leveran-
dør. Tærskelværdien for disse tjenesteydelser hæves således til 500.000
EURO, og procedurer for tildeling af denne type kontrakter bliver kun un-
derlagt forpligtelse til overholdelse af principperne ligebehandling og gen-
nemsigtighed. Kontrakter under tærskelværdien antages ikke at have græn-
seoverskridende effekt og vil således falde uden for EU-rettens anvendel-
sesområde.
Innovation: Forslaget indfører en ny procedure ved navn ”innovationspart-
nerskab”. Proceduren giver mulighed for udvikling og efterfølgende køb af
nye, innovative produkter, tjenesteydelser og bygge/anlæg, såfremt de kan
leveres til den aftalte ydeevne og omkostninger. Forslaget indfører også for-
enkling af proceduren konkurrencepræget dialog og fremmer fælles udbud
på tværs af grænserne.
Ad. 3) Bedre adgang til markedet for små og mellemstore virksomheder
Forenkling af krav til dokumentation: Forslaget indfører obligatorisk accept
af tro og love-erklæringer til indledende dokumentation i udvælgelsen af an-
søgere og tilbudsgivere.
Ordregiverne skal selv indhente dokumentation
for opfyldelse af udelukkelsesgrunde, hvor sådanne oplysninger er til-
gængelige.
Opdeling af kontrakter: Ordregivende myndigheder vil med forslaget blive
opfordret til at opdele offentlige kontrakter i mindre homogene eller hetero-
gene dele for at gøre kontrakterne mere tilgængelige for små og mellemstore
virksomheder. For kontrakter over tærskelværdierne og ikke mindre end
500.000 EURO skal den ordregivende myndighed give en begrundelse i ud-
budsbekendtgørelsen eller i invitationen til at ansøge om deltagelse, hvis
den vælger ikke at opdele kontrakten i mindre dele.
Begrundelsen kan fore-
ligge efter afholdelse af udbuddet, og kan ikke påklages.
Begrænsninger i kravene til deltagelse: Forslaget indfører en bestemmelse
om, at krav til deltagernes omsætning ikke må overstige 3 gange kontrak-
tens værdi, medmindre særlige grunde taler herfor. Herudover skal krav, der
stilles til deltagelsen for sammenslutninger af virksomheder være objektivt
begrundede og proportionale.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0048.png
48/151
Ad. 4) Sunde procedurer
Da den offentlige og den private sektor er i så tæt kontakt i forbindelse med
udbudsprocedurer, og da der er store finansielle interesser på spil, udgør of-
fentligt udbud et risikoområde for usund forretningspraksis såsom interesse-
konflikter, favorisering og korruption. Forslaget forsøger at modarbejde det-
te ved at indføre bestemmelser til sikring mod netop dette.
Bl.a. indføres en bestemmelse, der forpligter medlemslande til at indføre
regler, der effektivt identificerer og umiddelbart råder bod på interessekon-
flikter, der opstår i løbet af udbudsprocedurer underlagt dette direktiv.
Ad. 5) Tilsyn
Det seneste kompromisforslag indebærer, at medlemsstaterne skal sikre,
at overholdelse af udbudsreglerne monitoreres, og at overtrædelser af reg-
lerne kan indbringes for en relevant myndighed, revision eller lignende.
Medlemsstaterne er endvidere forpligtet til at yde vejledning samt yde bi-
stand til Kommissionen i form af oplysninger om nationale udbudsstrate-
gier, tiltag vedr. små og mellemstore virksomheder samt andre statistiske
oplysninger.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig
samlet
om forslaget.
Kommissionens
forslag behandles i Europa-Parlamentets udvalg for det In-
dre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO).
I juni 2012 offentliggjorde
ordføreren sin foreløbige rapport med forslag til ændringer af Direktivet.
IMCO´s øvrige medlemmer har efterfølgende kommenteret på rapporten,
således at der pt. foreligger ca. 1.600 ændringsforslag fra Parlamentet.
Ændringsforslagene peger i forskellige retninger, og derfor vides det ikke
på nuværende tidspunkt, hvad der kan forventes vil blive den samlede
holdning fra Parlamentet. Forslaget er på agendaen i IMCO den 28. no-
vember 2012, men der forventes først afstemning i IMCO den 18. decem-
ber 2012. Den endelige plenarafstemning er planlagt til april 2013.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at nærhedsprincippet finder anvendelse, idet forsla-
get til direktiv ikke falder under EU’s eksklusive kompetence.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0049.png
49/151
Kommissionen anfører i forlængelse heraf, at formålet med direktivforslaget
ikke kan opnås af medlemsstaterne af følgende grunde:
Koordinationen af udbudsprocedurer har vist sig at være et vigtigt redskab
for opnåelsen af et indre marked for offentligt udbud ved at sikre effektiv og
lige adgang til offentlige kontrakter for økonomiske operatører på tværs af
det indre marked. Erfaring med direktiv 2004/17/EF og direktiv 2004/18/EF
og de tidligere generationer af udbudsdirektiver har vist, at fælles europæi-
ske udbudsprocedurer medfører gennemsigtighed og objektivitet i offentligt
udbud, hvilket resulterer i væsentlige besparelser og forbedrede løsninger til
fordel for medlemsstaternes myndigheder og, i sidste ende, den europæiske
skatteborger.
Dette mål kunne ikke nås i tilstrækkelig grad ved hjælp af tiltag fra med-
lemsstater og ville nødvendigvis resultere i divergerende krav og muligvis
modsatrettede procedurekrav, der øger kompleksiteten af reguleringen og
udgør uønskede hindringer for handel på tværs af grænserne.
Forslaget er efter Kommissionens vurdering derfor i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.
6.
Gældende dansk ret
Det nugældende udbudsdirektiv nr. 2004/18/EF, som dette forslag vil erstatte,
er implementeret ved bekendtgørelse nr. 712 af den 15. juni 2011 med senere
ændring ved bekendtgørelse nr. 985 af den 17. august 2011. Bekendtgørelser-
ne har hjemmel i Lovbekendtgørelse nr. 600 af den 30. juni 1992.
7.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet et nyt udbudsdirek-
tiv vil skulle implementeres i dansk ret.
Forslaget,
som det foreligger i det seneste kompromisforslag fra formand-
skabet,
forventes i sig selv
ikke
at have statsfinansielle konsekvenser.
Så-
fremt forslaget gennemføres på en sådan måde, at det indebærer fravigelse
fra princippet om, at offentlige indkøb skal gennemføres omkostningseffek-
tivt, vil forslaget have potentielt meget betydelige statsfinansielle konsekven-
ser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0050.png
50/151
8.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vil ikke i sig selv have samfundsøkonomiske konsekvenser.
9.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet.
Forslaget forventes at medføre en række administrative lettelser for virk-
somheder, der leverer til det offentlige, herunder færre transaktionsomkost-
ninger forbundet med udarbejdelsen af tilbud på offentlige kontrakter, lettel-
ser i forhold til at dokumentere egnethed og lettelser i forhold til at doku-
mentere teknisk og finansiel formåen.
10.
Høring
Kommissionens forslag har været i høring i Specialudvalget for Konkurrence-
evne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 11. januar 2012.
Følgende organisationer har afgivet bemærkninger til udbudsdirektiverne: Ad-
vokatsamfundet, Akademikernes Centraladministration (AC), BAT-kartellet,
Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Standard, Danske ARK, Danske Regi-
oner, DI, FTF, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen (IDA), IT-Branchen, KL,
Landbrug & Fødevarer, LO, Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) og
Tekniq.
Nedenfor gennemgås de dele af høringssvarene, som indeholder væsentlige
bemærkninger til forslagets indhold:
Generelle bemærkninger
Organisationerne bemærker generelt, at udbudsprocessen ikke simplificeres og
forenkles med det nye udbudsdirektiv. Organisationerne finder, at der stadig er
tale om et ret kompliceret regelsæt, og at en markant ændring af teksten i di-
rektivet gør rækkevidden af retspraksis usikker. Der skabes efter deres opfat-
telse uklarhed om reglernes fortolkning. Endvidere medfører en række nye
krav i direktivet som fx krav om begrundelse for, at en kontrakt ikke opdeles i
delkontrakter, at udbudsprocessen ikke er blevet mere enkel.
Organisationerne støtter generelt forslagene, der skal lette små og mellemstore
virksomheders adgang til deltagelse i offentlige udbud. En del mener dog, at
der generelt kan gøres mere for at lette små og mellemstore virksomheders ad-
gang. Bl.a. bemærker IDA, at der er gode erfaringer i USA med, at en vis del
af de offentlige indkøb skal gå til små og mellemstore virksomheder.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0051.png
51/151
Organisationerne støtter generelt udbudsdirektivernes målsætning om at an-
vende offentlige indkøb til fremme af samfundsmæssige mål som innovation,
miljøbeskyttelse, energieffektivitet og beskæftigelse.
Landbrug & Fødevarer bemærker dog, at målsætningen efter deres opfattelse
ikke er forenelig med målsætningen om at simplificere og effektivisere ud-
budsreglerne, idet strategiske indkøb indebærer yderligere markante byrder for
de private virksomheder i form af fx omkostninger til dokumentation (fx vedr.
miljø, ressource- og energieffektivitet) og certificering.
Artikel 4-6: Tærskelværdierne
Danske ARK, Dansk Erhverv, FTF, Håndværksrådet og IT-Branchen mener,
at tærskelværdierne skal hæves. De bemærker bl.a. som begrundelse, at en hø-
jere tærskelværdi bedre vil sikre, at transaktionsomkostningerne ved at gen-
nemføre udbud står mål med den opgavesum, der konkurrenceudsættes. End-
videre bemærker de, at andelen af udenlandske deltagere i udbud ved små
overskridelser af tærskelværdien er meget begrænset.
Landbrug & Fødevarer vil ikke afvise, at tærskelværdierne hæves. Det er dog
væsentligt, at der er en ensartet anvendelse af konkurrence- og udbudsretlige
regler på tværs i Europa, og at adgangen for små og mellemstore virksomheder
til at løse offentlige opgaver forbedres.
DI er tilfredse med, at tærskelværdierne ikke er ændret.
Artikel 7-11: Undtagelser fra udbudsdirektivet
IDA bemærker i lyset af EU-domstolens dom C-271/08, at det er vigtigt, at
udbudsdirektivet ikke rejser tvivl om, at en offentlig myndighed kan indgå
en sædvanlig kollektiv overenskomst med en faglig organisation som ek-
sempelvis etablerer en bestemt pensionsordning for de ansatte uden først at
gennemføre en udbudsrunde.
Danske Regioner udtrykker bekymring for, om anvendelsesområdet vedrø-
rende tjenesteydelser om forskning og udvikling er udvidet, således at flere
opgaver skal konkurrenceudsættes.
Artikel 19: Elektronisk kommunikation
AC, Dansk Erhverv, DI, Håndværksrådet og Landbrug & Fødevarer be-
mærker, at forslagene er positive.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0052.png
52/151
Artikel 21: Interessekonflikter
Danske ARK mener, at bestemmelsen pålægger tilbudsgiverne endnu mere
bureaukrati i forbindelse med tilbudsafgivelsen og strider imod ønsket om
en mere forenklet og fleksibel udbudsprocedure. Samtidig vil nytteværdien
af sådanne erklæringer være begrænset, fordi de, der vil omgå reglerne, gør
det alligevel.
Danske Regioner mener, at det er positivt, at der indføres krav om nationale
effektive habilitetsregler, men at bestemmelsen er for vidtgående og ude af
proportioner med formålet i udbudsdirektivet. Særligt artikel 21, stk. 3, er
for vidtgående.
Artikel 22: Ulovlige handlemåder
Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske ARK, Danske Regioner og Tekniq
mener, at bestemmelsen er unødvendig og bureaukratisk, og at den derfor
bør udgå.
Artikel 24-30: Udbudsformer
Decentrale enheder
DI og OAO mener, at der ikke skal være særlige regler for decentrale enhe-
der, da det blot vil øge regelsættes kompleksitet.
Tidsfrister
Dansk Erhverv, Danske ARK, DI og IT-Branchen mener, at tidsfristerne
skal føres tilbage til de nuværende frister. Danske ARK bemærker, at artikel
45 ikke løser problemet, men blot skaber mere uklarhed.
Håndværksrådet stiller sig uforstående overfor, at tilbudsperioden kan for-
kortes med 5 dage, hvis tilbud kan afgives elektronisk. Særligt fordi forsen-
delsestiden for et almindeligt brev ikke er mere end to dage. Såfremt det
overhovedet skal være muligt at forkorte tilbudsperioden, bør forkortelsen
ikke overstige den almindelige forsendelsestid for et almindeligt brev.
Håndværksrådet bemærker dog, at det er positivt, at kontraktens kompleksi-
tet skal tages i betragtning, når den endelige tidsfrist skal fastsættes, jf. arti-
kel 45.
Håndværksrådet bemærker herudover, at direktivet bør fastsætte let anven-
delige regler for forlængelse af tilbudsperioden, hvis der udsendes rettelses-
blade sent i forløbet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0053.png
53/151
KL er positiv over for den generelle nedjustering af de forskellige tidsfrister,
men foreslår at der indføres differentierede tidsfrister alt efter kategorien af
indkøb snarere end valg af udbudsprocedure.
Danske Regioner er positiv over for de nye tidsfrister.
Nye procedureformer
Dansk Byggeri, Danske ARK, DI, Håndværksrådet, OAO og Tekniq er
skeptiske over for forslaget om at udvide adgangen til brug af udbud med
forhandling og konkurrencepræget dialog, idet de er mindre gennemsigtige
end de traditionelle udbudsformer, og idet de indebærer store omkostninger
for virksomhederne.
Danske Regioner, IDA og Landbrug & Fødevarer er positive over for de
nye procedureformer og at der åbnes op for mere dialog og fleksibilitet i
processen.
Dansk Erhverv, Danske Regioner, IT-Branchen og KL mener, at der skal
åbnes op for generel anvendelse af konkurrencepræget dialog og udbud med
forhandling.
Dansk Byggeri og Tekniq bemærker, at det ved udbud af totalentreprisekon-
trakt fremadrettet som hovedregel vil være muligt at anvende procedurefor-
merne ”konkurrencepræget fremgangsmåde med forhandling” og ”konkur-
rencepræget dialog”. Det vil få antallet af totalentrepriser til at stige og vil
direkte modarbejde Kommissionens forslag om, at udbyder skal overveje
ikke at udbyde i totalentreprise men i opdelte entrepriser.
Dansk Erhverv og Danske Regioner opfordrer til, at begrænsningerne i arti-
kel 27, stk. 3, til at ændre i de tekniske specifikationer under forhandling,
fjernes.
Dansk Byggeri bemærker, at offentlige udbydere, som er underlagt en øko-
nomisk ramme, ofte stiller så store tekniske krav i udbuddet, at de med sik-
kerhed modtager bud, der alle er over den givne økonomiske ramme. De
annullerer herefter udbuddet, og genudbyder kontrakten ved udbud med
forhandling. De foreslår derfor, at forhandling ikke skal være tilladt, hvor
alle tilbud ligger over rammebeløbet.
Dansk Erhverv, Danske Regioner, DI, FTF og Landbrug & Fødevarer er po-
sitive over for initiativet om innovationspartnerskaber. En del mener dog, at
bestemmelsen er uklar. Endvidere er Landbrug & Fødevarer bekymrede for,
om partnerskaberne resulterer i lukkede klubber, som nye virksomheder ik-
ke kan træde ind i.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0054.png
54/151
Danske Regioner mener, at udbud med forhandling uden forudgående of-
fentliggørelse også bør kunne anvendes, når proceduren må aflyses pga.
manglende konkurrence. Endvidere bemærker de, at det bør præciseres, at
ordregiver kan invitere alle økonomiske operatører til forhandling, og ikke
kun alle egnede, og proceduren bør også kunne anvendes på varekøb inden-
for sundhedsområdet.
Artikel 31-35: Udbudsteknikker og – instrumenter
Dansk Erhverv, DI og KL mener, at brugen af rammeaftaler skal være mere
fleksibel, og at der frit skal kunne vælges mellem direkte tildeling og mini-
udbud i samme rammeaftale.
DI mener endvidere, at ansvarsforholdet mellem centrale indkøbsorganisati-
oner og ordregivende myndighed bør være klar og tydelig. Som udgangs-
punkt må den centrale indkøbsorganisation bære ansvaret for, om udbuds-
pligten er løftet. DI opfordrer til at tydeliggøre denne ansvarsfordeling i di-
rektivet.
Artikel 39: Teknisk Dialog
Dansk Erhverv, Danske ARK og DI er positive over for bestemmelsen om
teknisk dialog, som præciserer grænserne for den rådgivning, en ordregi-
vende myndighed kan modtage fra potentielle tilbudsgivere på markedet
uden at medføre, at konkurrencen forhindres eller overtrædelse af ligebe-
handlingsprincippet. Danske Regioner mener, at bestemmelsen er overflø-
dig.
Artikel 40: Tekniske specifikationer
AC mener, at tilbudsgiverne skal have mulighed for at afvige de tekniske
specifikationer, den offentlige myndighed har fastlagt, for derved at give
mulighed for nye og innovative løsninger og fjerne fokus fra en favorisering
af lavrisikoløsninger.
Danske ARK bemærker, at det er uheldigt, at udbudsreglerne ikke giver mu-
lighed for at indkøbe arbejder eller varer ud fra designmæssig høj kvalitet,
som følge af at det ikke er tilladt at henvise til bestemte navngivne produk-
ter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0055.png
55/151
Artikel 41-42: Mærkning og certificering
Dansk Standard, Danske ARK, Danske Regioner og DI er positive over for
artikel 41 om mærkning.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at anvendelsen af miljømærker på pro-
duktgrupper varierer medlemsstaterne i mellem. Fx påtænker Sverige at in-
troducere det nordiske miljømærke Svanen på fødevarer, mens Danmark er
modstander af dette. Hvor der i et svensk udbud så vil kunne stilles krav om
svanemærkning af fødevarer, vil det således skabe barrierer for udenlandsk
deltagelse på markedet.
Dansk Standard bemærker, at det er et problem, at der stilles krav til, at
mærkningen kun inkluderer karakteristika, der er direkte knyttet til udbud-
dets emne. Det vil betyde, at man vil kunne argumentere mod anvendelsen
af fx Svanen og Blomsten i forbindelse med fx udbud af rengøring, fordi
mærkerne også inkluderer miljøledelsessystemer hos rengøringsselskabet.
De foreslår derfor, at det fremgår af direktivet, at mærkningskarakteristika
primært
skal være knyttet til udbuddets emne.
Dansk Standard bemærker endvidere, at det er et problem, at virksomheder
der ikke har miljømærkede produkter, og som derfor skal dokumentere på
anden vis, at de lever op til kravene for et miljømærke, ikke bliver afkrævet
anden dokumentation end at de selv erklærer, at de lever op til kravene for
et miljømærke. Dette gør de imidlertid i langt de fleste tilfælde ikke. Da det
er en ressourcekrævende proces, der kræver detaljeret miljø- og produktfag-
lig viden, at indhente dokumentation for opfyldelse af miljøkravene, er
Dansk Standard skeptisk over for, at det er muligt at dokumentere opfyldel-
se af miljømærkningskravene på anden måde end ved fremvisning af mil-
jømærke. Potentielt foreslår de, at muligheden for at kræve mærkning be-
grænses til produktområder, hvor der er et bredt udvalg af mærkede produk-
ter.
Dansk Standard bemærker herudover, at det er problematisk, at direktivet
opererer med begrebet ”equivalent labels”, idet det er meget svært at finde
to mærker, der er totalt identiske. Dansk Standard foreslår derfor, at sætnin-
gen om ækvivalente mærker udelades.
Artikel 43: Alternative tilbud
Danske Regioner finder det positivt, at alternative tilbud også kan tages i
betragtning ved tildelingskriteriet laveste pris.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0056.png
56/151
Artikel 44: Opdeling i delaftaler
Dansk Erhverv, Håndværksrådet og Tekniq er positive over for bestemmel-
sen om, at ordregiver skal opdele kontrakten i delaftaler. Dansk Erhverv
mener endda, at direktivforslagets artikel om opdeling af kontrakten i min-
dre dele bør udformes som en generel forpligtelse, idet effekten af bestem-
melsen ellers vil udeblive.
Advokatsamfundet bemærker, at grænseværdien for udbud af delydelser sy-
nes at være sat noget lavt.
Danske ARK og DI er negative over for bestemmelsen.
KL anser det for at være en unødvendig administrativ byrde at pålægge ud-
bydere en begrundelsespligt, hvis det vælges ikke at opdele en kontrakt.
Håndværksrådet er åben over for reglen om, at der kan indleveres tilbud på
hoved- eller storentrepriser, hvor opgaven er udbudt i fagentreprise, og at
ordregiver kan tildele kontrakten til den eller de tilbudsgivere, som samlet
set afgiver de billigste tilbud, uanset om de ikke nødvendigvis har afgivet de
billigste tilbud på de enkelte fagentrepriser. Dansk Byggeri er ikke positiv
heroverfor.
Artikel 46: Forhåndsmeddelelse
Danske Regioner anser det som en øget administrativ byrde, at forhånds-
meddelelser nu skal indberettes uanset om disse bliver offentliggjort i kø-
berprofil.
Artikel 54: Generelle principper ved udvælgelse
LO bemærker, at det bør fremgå af udbudsdirektivet, at ordregivende myn-
digheder efter stk. 2 kan afvise tilbud, der ikke opfylder ILO-konvention nr.
94 om offentlige udbud.
Håndværksrådet bemærker, at de er tilfredse med, at stk. 2 giver adgang til
at kassere tilbud, selvom de er lavest, hvis virksomheden ikke overholder
miljøregler, arbejdsretlige regler og sociale vilkår.
Artikel 55: Udelukkelsesgrunde
Danske Regioner og Håndværksrådet er positive over for muligheden for at
udelukke ansøgere og tilbudsgivere på baggrund af tidligere dårlige erfarin-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0057.png
57/151
ger. Danske Regioner savner dog en mulighed for at lægge vægt på andres
dårlige erfaringer, såsom naboregioner eller lignende.
DI og Håndværksrådet er positive over for muligheden for selvrenselse
(”self-cleaning”).
Artikel 56: Udvælgelseskriterier
OAO hilser præciseringerne velkommen, herunder muligheden for at tage
hensyn til produktionsforhold og medarbejdernes kvalifikationer mv. samt
muligheden for at henvise til aftaler, konventioner og lovgivning. Det er dog
en alvorlig fejl, at ILO-konvention 94 vedrørende arbejdsklausuler ved ud-
bud ikke er nævnt. IDA bemærker, at det skal være muligt i udbudsmateria-
let at stille krav om overholdelse af sædvanligt gældende overenskomster i
arbejdslandet.
Dansk Byggeri, Danske Erhverv, Danske ARK, DI, Håndværksrådet og
Tekniq er positive over for bestemmelsen om loft over kravet til omsætning.
Tekniq foreslår dog, at de tre gange kontraktværdien nedsættes til to.
Danske ARK, DI og Håndværksrådet finder det positivt med en udtømmen-
de liste over udvælgelseskrav.
Håndværksrådet efterspørger et regime i udbudsdirektiverne i stil med den
danske bekendtgørelse 712 af 15. juni 2011, der åbner op for en smidigere
behandling af mindre formelle fejl, der ikke påvirker bedømmelsen af til-
buddet eller den interne rækkefølge af tilbuddene.
Danske Regioner mener, at der bør sikres mulighed for at den ordregivende
myndighed får hjemmel til at foretage en helhedsvurdering af tilbudsgiverne
med henblik på at skabe den størst mulige konkurrence i stedet for at opstil-
le objektive kriterier, der oftest tilgodeser større virksomheder.
Artikel 57: Tro og loveerklæringer
Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske ARK, Danske Regioner, DI og
Tekniq bemærker, at de er positive over for, at ansøgere ved tro og loveer-
klæring kan dokumentere deres finansielle, økonomiske og tekniske for-
måen.
DI og Håndværksrådet bemærker, at de er tilfredse med, at dokumenter, der
allerede er fremsendt til myndighederne en gang inden for de sidste 4 år, ik-
ke kan kræves genfremsendt af virksomheden, hvis dokumenterne stadig er
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0058.png
58/151
gyldige. Danske Regioner anser bestemmelsen for problematisk og vanske-
lig at administrere i praksis.
Danske Regioner bemærker, at artikel 57, stk. 2, 2. afsnit, bør ændres, såle-
des at det ikke er en pligt for ordregiver at indhente oplysningerne fra det
vindende tilbud.
Artikel 58-59: e-Certis og EU-Passport
Danske Erhverv og DI er generelt positive over for bestemmelsen om EU-
passport. Danske Regioner er ikke positiv over for bestemmelsen.
Danske Regioner finder det hæmmende for fleksibiliteten, at det kræves, at
der ikke må efterspørges andre certifikater eller anden form for dokumenta-
tion end dem som ligger i e-Certis.
Artikel 61: Kvalitets- og miljøstandarder
Dansk Standard bemærker, at i alle tjeneste- og servicekontrakter er det na-
turligt at opstille kvalifikationskrav eller krav til ”technical and professional
ability”. De miljørelaterede kvalifikationskrav bør naturligvis kunne doku-
menteres med et miljømærke og dermed kommer alle miljømærkningens
krav (bortset fra kravet om korrekt miljømarkedsføring) i anvendelse. Dansk
Standard foreslår derfor en konkret teksttilføjelse i stk. 2, 3. pkt.
Artikel 64: Prækvalifikation
Danske ARK bemærker, at en måde at støtte små og mellemstore virksom-
heder på kan være at åbne udtrykkeligt op for i direktivet, at en ordregiver
kan prækvalificere et bredere felt af tilbudsgivere fx bestående af store, mel-
lemstore og små virksomheder og eventuelt også et felt bestående af uerfar-
ne og erfarne tilbudsgivere.
KL mener, at den offentlige udbyder ved begrænset udbud som minimum
skal kunne udvælge 3 og ikke som foreslået 5 tilbudsgivere.
Danske Regioner ønsker, at krav om minimum 5 deltagere ved begrænset
udbud og 3 ved andre procedurer fjernes, således at der kun er krav om at
konkurrencen bibeholdes. Dette giver større fleksibilitet.
Artikel 66-67: Tildelingskriterier
Danske Regioner ønsker at bevare det nuværende direktivs formulering af
tildelingskriterier.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0059.png
59/151
BAT-kartellet anfører, at tildelingskriteriet ”laveste pris” bør erstattes af
”det kvalitetsmæssigt og bæredygtigt mest fordelagtige tilbud”, idet kon-
trakter vundet på denne baggrund ofte resulterer i socialt bedrageri, lovbrud,
dårlig kvalitet, unfair konkurrence, lav produktivitet mv., hvilket driver om-
kostningerne op enten under udførelsen eller efter færdiggørelsen af arbej-
det.
Dansk Byggeri og Tekniq foreslår, at tilbuddene skal vurderes på alle andre
kriterier end pris, inden prisen vurderes, og det økonomisk mest fordelagtige
tilbud findes, idet det er alt for let at regne baglæns og manipulere produktet
af vægt og point på de øvrige tildelingskriterier, hvis man har et specifikt
ønske om, hvem kontrakten skal overdrages til.
Af hensyn til gennemsigtigheden foreslår Dansk Byggeri og Tekniq, at det
ikke kun er et krav at tildelingskriterierne vægtes, men at også forudsætnin-
gerne for pointgivning anføres.
Dansk Byggeri, Danske ARK og Tekniq bemærker, at det er et problem, at
der ikke kan lægges vægt på erfaring ved udbud af bygge- og anlægsopga-
ver. Danske ARK bemærker endvidere, at det er problematisk, at udskift-
ning af medarbejdere kun kan ske med ordregivers tilladelse.
Dansk Erhverv, DI og Håndværksrådet bemærker, at de er positive over for
livscyklusomkostninger. Håndværksrådet er dog bekymret for, at kravene til
virksomhedernes dokumentation af de forskellige oplysninger vil blive så
kompliceret og byrdefuldt, at det kan afholde mange – især mindre – virk-
somheder fra at byde.
Landbrug & Fødevarer finder det uhensigtsmæssigt, at brugen af livscy-
klusomkostninger introduceres, uden at der foreligger en harmoniseret me-
tode på EU-niveau.
Dansk Byggeri og Tekniq er negative over for brugen af sociale og miljø-
mæssige kriterier, da disse forhold er for vigtige til at blive konkurrenceud-
sat. AC er derimod positiv heroverfor.
KL mener, at der bør tilføjes sociale forhold til listen over tildelingskriterier,
så det fremgår, at man kan vælge at vægte integrering, forebyggelse og fast-
holdelse på arbejdsmarkedet i tildelingen af en kontrakt, såfremt det har til-
knytning til den udbudte opgave.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0060.png
60/151
Artikel 69: Unormalt lave tilbud
Håndværksrådet finder det positivt, at der bliver fastsat klare retningslinjer
for hvornår et tilbud anses for at være unormalt lavt. Danske Regioner øn-
sker derimod at bevare det nuværende direktivs formulering, eller alternativt
at forhøje satserne i bestemmelsen.
DI mener ikke, at der bør fastsættes nogen grænse for antallet af indkomne
tilbud for at unormalt lave bud kan identificeres.
Artikel 70: Kontraktvilkår
BAT-kartellet og LO bemærker, at det bør fremgå af direktivet, at medlems-
staterne kan anvende kontraktklausuler, der indeholder bestemmelser om
overholdelse af bl.a. kollektive overenskomster og om lighed mellem arbej-
derne mht. løn, arbejdsvilkår, social beskyttelse mv. De ordregivende myn-
digheder skal endvidere pålægges at beskrive de minimumsrettigheder for
løn og arbejdsvilkår mv., som de bydende skal kunne garantere.
LO bemærker, at direktivet ikke nævner, hvilke sociale og miljømæssige
hensyn der kan varetages. De anbefaler derfor, at den præcise opregning af
hensyn, der er beskrevet i Kommissionens vejledning fra oktober 2010 om
udbudsdirektivet (”Sociale hensyn ved indkøb, En vejledning i muligheder-
ne for at tage sociale hensyn ved offentlige indkøb”) medtages i direktivet.
For så vidt angår tilbudsgivere fra 3. lande mener BAT-kartellet, at udbuds-
direktiverne skal indeholde regler om, at ordregiverne skal pålægge tilbuds-
giverne at overholde de stillede krav til sociale, miljømæssige og økonomi-
ske standarder gennem hele kontraktens løbetid.
BAT-kartellet mener, at udbudsdirektivet skal indeholde regler, der pålæg-
ger de ordregivende myndigheder konkret at overveje muligheden for at stil-
le sociale klausuler om beskæftigelse af praktikanter under uddannelse.
Artikel 71: Underleverandør
Håndværksrådet bakker op om forslaget om, at underentreprenører skal ha-
ve mulighed for at få betaling direkte fra udbyder. Dansk Byggeri, Dansk
Erhverv, Danske Regioner og DI er negative over for bestemmelsen, og
Dansk Byggeri mener, at hovedleverandøren skal kunne påberåbe sig under-
leverandørens ret til betaling.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0061.png
61/151
BAT-kartellet efterlyser en reguleringsramme i direktivet, som stiller krav
om, at hovedentreprenøren hæfter i tilfælde af socialt bedrageri fra underen-
treprenørens side. IT-Branchen mener ikke, at tilbudsgiveren skal kunne gø-
res ansvarlig for underleverandørers overholdelse af CSR-krav.
BAT-kartellet anfører, at udbudsdirektivet skal indeholde regler, der forby-
der tilbudsgiverne at overdrage kontrakten til underleverandører for at und-
gå, at tilbudsgivere, der alene fungerer som mellemmænd, afgiver tilbud.
LO fremhæver, at det er blevet almindeligt, at virksomheder (særligt vikar-
og rekrutteringsbureauer), der fungerer som mellemmænd, byder på offent-
lige kontrakter, og udliciterer opgaverne til enten midlertidigt ansatte eller
til selvstændige firmaer. Danske Regioner mener, at det bør være muligt at
kræve, at tilbudsgiver ikke anvender underleverandører for alle opgaver, og
ikke kun kritiske opgaver, som forslaget lægger op til.
Artikel 72: Ændringer efter aftaleindgåelse
Dansk Byggeri og Danske Regioner mener, at satsen på 5 pct. for kontrakt-
ændringer er for lav.
Artikel 73: Ophævelse af kontrakt
Danske Regioner foreslår, at det præciseres, at en kontrakt kan opsiges med
tilbagevirkende kraft.
Artikel 74-82: Sociale ydelser
DI er positiv over for ophævelsen af sondringen mellem A- og B-ydelser, da
det bidrager til at sikre, at alle tjenesteydelser udbydes på ensartede vilkår.
DI er imidlertid ikke enig i Kommissionens synspunkt om, at sociale tjene-
steydelser har begrænset interesse for virksomheder på tværs af EU’s lande-
grænser, og mener, at disse tjenesteydelser bør omfattes af de generelle ud-
budsprocedurer.
FTF, KL og OAO opfatter ophævelsen af opdelingen i bilag A- og B-
ydelser som negativt, idet det indebærer øget regulering.
AC, Advokatsamfundet og Danske Regioner mener ikke, at sociale ydelser
skal være omfattet af udbudsdirektivet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0062.png
62/151
Artikel 83-88: Governance
DI og OAO er positive over for reglerne om national tilsyn og overvågning.
Dansk Erhverv bakker alene op om forslaget, såfremt artikel 84 i lande hvor
udbudssystemer er velfungerende, kan udmøntes på en måde der ikke fører
til yderligere bureaukratisering.
DI er positiv over for oprettelsen af erfaringscentre. Det er dog vigtigt, at
rådgivningen ikke forstyrrer konkurrencen på det private marked.
Danske ARK bemærker, at det er positivt, at der skal udarbejdes statistisk
materiale.
OAO foreslår en øget åbenhed om de enkelte kontraktforhold via skærpede
krav til den efterfølgende annoncering af kontraktindgåelse.
Danske Regioner opfatter artikel 83-88 som en forøgelse af den administra-
tive byrde for de ordregivende myndigheder.
Advokatsamfundet er negativ over for bestemmelsen om individuelle rap-
porter, jf. artikel 85.
Advokatsamfundet er negativ over for bestemmelsen om indrapportering af
kontrakter over 1 mio. euro. DI mener, at indrapporteringen skal være valg-
fri, idet det ikke vurderes at have særlig effekt i Danmark.
11.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Hovedparten af medlemsstaterne ønsker et mere enkelt og fleksibelt regelsæt.
Der er derfor bl.a. udbredt opbakning til at indføre udbud med forhandling
som standardprocedure og til at udvide anvendelsesområdet for konkurrence-
præget dialog. Der er dog blandt medlemsstaterne forskellige syn på, hvad for-
enkling af regelsættet indebærer. Nogle medlemsstater mener, at forenkling
indebærer færre og mere simple bestemmelser, hvorimod andre mener, at for-
enkling indebærer forbedring af retssikkerheden ved at indføre flere og mere
udførlige bestemmelser.
Der er generel opbakning blandt medlemsstaterne til at fremme brugen af
elektronisk udbud. Der er dog divergerende holdninger til, hvordan det sikres,
at de tekniske løsninger bliver tilgængelige for alle, så ingen virksomheder el-
ler ordregivere herved udelukkes fra konkurrencen om offentlige opgaver.
I forhold til ophævelsen af sondringen mellem bilag A- og B-tjenesteydelser er
flere medlemsstater bekymrede for at underlægge tjenesteydelser, der ikke re-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0063.png
63/151
elt vurderes at have en grænseoverskridende interesse, udbudsdirektivets pro-
cedureregler. Sådanne typer af tjenesteydelser er det ifølge disse medlemssta-
ter mest hensigtsmæssigt at konkurrenceudsætte via nationale regler.
Der er bred støtte blandt medlemsstaterne til indførelse af muligheden for at
anvende livscyklusomkostninger, men i mindre grad enighed om rækkevidden
af en sådan mulighed og om metoden for beregning af denne type omkostnin-
ger.
Der er bred enighed blandt medlemsstaterne om, at Kommissionens forslag
om forvaltning er for vidtgående og vil medføre store administrative og stats-
finansielle omkostninger for medlemsstaterne.
12.
Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt Kommissionens tiltag til modernisering af ud-
budsdirektivet. Udbudsprocedurerne indebærer gennemsigtighed og objek-
tivitet i forbindelse med indkøbet, hvilket resulterer i betydelige besparelser
og bedre indkøb, der kommer medlemsstaternes myndigheder og i sidste
ende de europæiske skatteydere til gode.
I forbindelse med forhandlingerne om forslaget i Rådet vil regeringen arbej-
de for et enkelt og fleksibelt regelsæt, der gør det muligt at opnå besparelser
ved udbud, og samtidig rummer mulighed for at inddrage hensyn til innova-
tion, miljøbeskyttelse og social ansvarlighed i forbindelse med offentlige
indkøb. Såfremt disse hensyn inddrages, skal det ske inden for en omkost-
ningseffektiv tilgang til offentlige indkøb af hensyn til den generelle øko-
nomi.
For at sikre, at omkostningerne ved at gennemføre udbudsforretninger ikke
er større end de fordele, der opnås i form af lavere priser og bedre service,
vil regeringen arbejde for et udbudsdirektiv med færre regler frem for flere,
og med mere simple regler frem for mere komplicerede, og hvor reglerne
fortsat har karakter af proceskrav.
Regeringen vil arbejde for forenkling af procedurerne, bl.a. med henblik på
reduktion transaktionsomkostningerne i forbindelse med udbud. Det er vig-
tigt, at der sker en begrænsning af virksomhedernes omkostninger i forbin-
delse med ansøgning og tilbud ved deltagelse i offentlige udbud. Ligeledes
er det vigtigt at reducere de administrative byrder og dermed opnå besparel-
ser for de offentlige ordregivere i forbindelse med deres beslutninger om
udelukkelse af ansøgere og tildeling af kontrakter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
64/151
Regeringen vil i den forbindelse arbejde for, at aftaler uden dokumenteret
og klart grænseoverskridende interesse ikke omfattes af udbudsdirektivet.
Dette er særlig relevant i forhold til forslaget om ophævelse af sondringen
mellem bilag A- og B-tjenesteydelser, der er kombineret med indførsel af en
særlig ordning for visse tjenesteydelser. Her lægger regeringen vægt på, at
udbudsdirektivet i overensstemmelse med principperne om det indre marked
og nærhedsprincippet alene regulerer forhold, der har grænseoverskridende
interesse.
Regeringen støtter forslaget om større adgang til forhandling mellem parter-
ne i udbudsprocessen og er positiv over for en udvidelse af adgangen til at
gennemføre udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog i Kom-
missionens forslag. Regeringen vil arbejde for, at ordregivende myndighe-
der frit kan beslutte at anvende udbud med forhandling og konkurrencepræ-
get dialog.
Regeringen vil arbejde for, at ansvarsfordelingen mellem indkøbscentraler
og de enkelte ordregivende myndigheder klargøres, herunder at det sikres, at
såfremt en indkøbscentral indgår en fejlbehæftet rammekontrakt, kan den
kunde, som gør brug af rammekontrakten, ikke stilles til ansvar for den på-
gældende fejl.
Regeringen støtter forslaget om anvendelse af erklæringer på tro- og love til
indledende dokumentation af ansøgeres og tilbudsgiveres egnethed, samt
tekniske og finansiel formåen. Regeringen støtter også forslaget om fleksibi-
litet i rækkefølgen af udvælgelses- og tildelingsvurderinger. Regeringen vil
arbejde for yderligere forenklinger under forhandlingerne med de øvrige
medlemsstater i EU.
Regeringen støtter indførelsen af muligheden for at udelukke en ansøger el-
ler en tilbudsgiver, som har udvist betydelige eller vedvarende mangler ved
udførelsen af tidligere kontrakter, samt bestemmelserne om ”selvrensning”,
der giver mulighed for at dokumentere, at man har rettet op på de forhold,
der har givet anledning til tilstedeværelsen af en udelukkelsesgrund.
Elektronisk udbud indeholder stort potentiale for forenkling og effektivise-
ring af den praktiske gennemførelse af udbud. Regeringen støtter derfor ge-
nerelt tiltag til at fremme denne måde at afvikle udbud på. Regeringen er
især positiv over for indførelsen af obligatorisk anvendelse af elektronisk
kommunikation inden for to år efter implementering af direktivet og er villig
til at indføre fuldt elektronisk udbud i den nærmeste fremtid.
Regeringen støtter indførelsen af muligheden for at anvende livscyklusom-
kostninger ved tildeling af offentlige kontrakter. Henvisning til sociale eller
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
65/151
miljømærker ved offentlige indkøb støttes også, da det vil være både om-
kostningsbesparende ved udarbejdelsen af udbudsmaterialet og kan fremme
grønne indkøb. Herudover støttes muligheden for at henvise til krav direkte
forbundet med produktionsprocessen i beskrivelsen af det ønskede indkøb
eller i tildelingskriterierne. Regeringen vil i den forbindelse arbejde for, at
formuleringerne bliver klarere og enklere med henblik på at mindske uklar-
hed om reglernes indhold.
Regeringen støtter, at der indføres mulighed for at anvende en ny udbuds-
procedure, såkaldte innovationspartnerskaber, i forbindelse med innovative
indkøb.
Regeringens støtter målsætningen om at sikre lettere adgang til offentlige
kontrakter for små og mellemstore virksomheder, og vil arbejde for dette
under forhandlingerne. Regeringen finder det positivt, at forslaget indehol-
der et loft for den omsætning, der kræves af en ansøger/tilbudsgiver. Rege-
ringen støtter også, at ordregivende myndigheder opfordres til at opdele
kontrakter i mindre dele. Dermed skal ordregivende myndigheder overveje,
hvorvidt det er hensigtsmæssigt at opdele større kontrakter, hvilket vil gøre
det lettere for små og mellemstore virksomheder at byde.
Regeringen støtter, at direktivet fokuserer på at sikre sunde procedurer. Re-
geringen er dog skeptisk overfor artikel 21 og 22 om henholdsvis interesse-
konflikter og ulovlig adfærd. Disse bestemmelser er allerede omfattet af
kravet til overholdelse af principperne om ligebehandling og gennemsigtig-
hed.
Regeringen vil arbejde for, at der ikke stilles krav til medlemsstaternes for-
valtning af direktivet, der er unødvendigt omkostningsfulde og administra-
tivt tunge.
Regeringen er åben over for at drøfte en forhøjelse af tærskelværdierne, så
flere mindre udbud ikke omfattes af direktivet. Regeringen er dog opmærk-
som
på,
at
de
nuværende
tærskelværdier
er
fast-
sat internationalt i Government Procurement Agreement (GPA), og at en
eventuel forhøjelse af tærskelværdierne i givet fald kræver en genforhand-
ling af denne aftale. Bilag II B-ydelser er ikke omfattet af GPA-aftalen.
Da regeringen ønsker at fremme anvendelsen af arbejdsklausuler, jf. ILO
konvention 94, lægger regeringen afgørende vægt på, at forslaget ikke er til
hinder for den fortsatte brug heraf.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0066.png
66/151
13.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 25. maj
2012 til orientering.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0067.png
67/151
3. Direktiv om forsyningsvirksomhed
Revideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.
1.
Resumé
Offentligt udbud spiller en vigtig rolle i Europa 2020 strategien om intelli-
gent, bæredygtig og inklusiv vækst, som et af de markedsbaserede instru-
menter, der skal anvendes til at opnå disse mål.
På baggrund af en bred offentlig høring og en omfattende rapport om effek-
tiviteten af de gældende regler, har Kommissionen fremsat forslag til nye
udbudsdirektiver, herunder et direktiv, der vedrører forsyningssektoren
(Forsyningsvirksomhedsdirektivet).
Forslaget sigter mod at øge effektiviteten af offentlige indkøb gennem for-
enkling af regelsættet og mod at gøre bedre brug af offentligt udbud til støtte
for fælles samfundsmål såsom miljøbeskyttelse, innovationsfremme, og social
inddragelse.
Initiativet er af Kommissionen udpeget som et af 12 nøgleinitiativer
i Akten
for Det Indre Marked.
Kommissionen havde som mål at vedtage forslaget til
direktiv i løbet af 2012,
men nu forventes en vedtagelse først at kunne ske i
første halvdel af 2013,
hvorefter direktivet vil skulle implementeres i dansk
ret.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet den 10. december 2012 til generel
indstilling.
2.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2011) 895 endelig af den 20. december 2011
fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indgåelse
af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjene-
ster. Forslaget er oversendt til Rådet den 10. januar 2012 i dansk sprogver-
sion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53 (1), 62 og 114 og
skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel
294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Forslag til nyt forsyningsvirksomhedsdirektiv fremlægges parallelt med for-
slag til nyt udbudsdirektiv, og store dele af indholdet er ens. Dette gælder fx
bestemmelserne vedrørende fremme af elektronisk udbud, modernisering af
procedurerne, livscyklusomkostninger, krav direkte forbundet med produk-
tionsprocessen, mærker og udelukkelse af virksomheder, der overtræder so-
cial- og miljølovgivning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
68/151
Forsyningsvirksomhedsdirektivet regulerer dog udelukkende indgåelse af
kontrakter for organer, der udøver aktivitet inden for vand-, energi-, trans-
port- eller postsektoren, mens udbudsdirektivet regulerer ordregivende
myndigheders indgåelse af offentlige kontrakter.
Forsyningsvirksomhedsdirektivet, der hviler på de samme grundlæggende
principper om ligebehandling og gennemsigtighed som udbudsdirektivet,
har således et mere snævert anvendelsesområde, idet det udelukkende om-
fatter organer, der udøver aktivitet på de nævnte forsyningsområder. Der
stilles således lempeligere krav til organer omfattet af forsyningsvirksom-
hedsdirektivet end ordregivere omfattet af udbudsdirektivet. Organerne har
eksempelvis fri adgang til forhandlingsproceduren med forudgående offent-
liggørelse af en udbudsbekendtgørelse. Derudover er kravene til udelukkelse
af ansøgere og tilbudsgivere mere lempelige og tærskelværdierne er højere
for kontrakter om varer og tjenesteydelser.
Kommissionen offentliggjorde den 27. januar 2011 en grønbog om moder-
nisering af EU’s politik for offentlige indkøb – Mod et mere effektivt euro-
pæisk marked for offentlige indkøb med det formål at igangsætte en bred of-
fentlig høring om mulighederne for ændring af lovgivningen. Grønbogshø-
ringen udløb den 18. april 2011 og Kommissionen modtog i alt 623 hørings-
svar fra et bredt udsnit af interessenter.
Kommissionen har oplyst, at det af høringssvarene fremgik, at interessen-
terne lagde særlig stor vægt på nødvendigheden af at forenkle udbudsproce-
durerne og gøre dem mere fleksible. Der var også stor opbakning blandt in-
teressenterne til fortsat at have regler på forsyningsområdet, og at reglerne
skulle tage højde for de særlige omstændigheder, der gør sig gældende i dis-
se sektorer, mens meningerne var delte vedrørende strategisk anvendelse af
offentlige indkøb til at forfølge andre politiske mål.
Samtidig har Kommissionen oplyst, at der var enighed blandt interessenter-
ne om, at kriterierne for definitionen af organer underlagt udbudsreglerne
stadig er passende og bør bevares. De fleste høringsparter er også enige om,
at private organisationers profitmaksimering og kommercielle orientering
ikke er tilstrækkeligt til at sikre objektiv og fair udbud, hvis disse opererer
på baggrund af særlige eller eksklusive rettigheder.
Kommissionen har endvidere fået udarbejdet en omfattende rapport om ind-
virkningen og effektiviteten af EU’s udbudslovgivning. Resultaterne i rap-
porten indikerer, at indsatsen for at liberalisere adgangen til forsyningssek-
torerne endnu ikke har medført vedvarende eller effektivt konkurrencemæs-
sigt pres på operatører med en dominerende stilling på deres respektive
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0069.png
69/151
marked. I mange forsyningssektorer ses stadig en høj markedskoncentration
eller mangelfuld konkurrence. Rapporten konkluderer, at konkurrencen ikke
er tilstrækkelig stærk på sektorniveau til, at det tillader udelukkelsen af en-
kelte sektorer fra direktivets anvendelsesområde. Rationalet for direktivet er
fortsat gældende, imens specifikke udelukkelser fra direktivets anvendelses-
område kan retfærdiggøres på baggrund af individuelle og dybdegående
analyser.
3.
Formål og indhold
Offentligt udbud reguleres i dag ved direktiv 2004/17/EF og direktiv
2004/18/EF og har undergået en lang udvikling startende i 1971 med vedta-
gelsen af direktiv 71/305/EF. Ved at indføre procedurer, der garanterer gen-
nemsigtighed og ligebehandling, har disse direktiver principielt haft til for-
mål at sikre økonomiske operatørers mulighed for at drage nytte af de
grundlæggende friheder i konkurrencen om offentlige kontrakter.
Interessenter har generelt udtrykt efterspørgsel efter en revision af udbudsdi-
rektiverne med henblik på at forenkle reglerne, øge deres effektivitet og at
gøre dem bedre i stand til at håndtere den udviklende politiske, sociale og
økonomiske kontekst. I forhold til forsyningsvirksomhedsdirektivet har flere
interessenter tilkendegivet, at der stadig er behov for særlige regler for for-
syningsvirksomhedernes indkøb.
Det fremlagte forslag har således to formål, som det er hensigten skal under-
støtte hinanden, hhv.:
At øge effektiviteten af offentlige indkøb for at sikre de bedst mulige
udbudsresultater i forhold til værdi for pengene. Dette medfører nærme-
re bestemt forenkling og smidiggørelse af de eksisterende udbudsregler.
At tillade udbydere at gøre bedre brug af offentligt udbud til støtte for
fælles samfundsmål såsom miljøbeskyttelse, energieffektivitet, bekæm-
pelse af klimaændringer, innovationsfremme, beskæftigelse og social
inddragelse og sikring af de bedste vilkår for tilvejebringelsen af sociale
tjenesteydelser af høj kvalitet.
Indholdet af forslaget kan opdeles i følgende kategorier:
4. Forenkling og fleksibilitet af tildelingsprocedurer
5. Strategisk anvendelse af offentligt udbud
6. Bedre adgang til markedet for små og mellemstore virksomheder
7. Sunde procedurer
8. Tilsyn
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0070.png
70/151
Ad. 1) Forenkling og fleksibilitet af tildelingsprocedurer
Direktivforslaget har til formål at forenkle og gøre procedurereglerne mere
fleksible i forhold til det gældende udbudsregelsæt. Til dette formål foreslår
Kommissionen følgende tiltag:
Præcisering af anvendelsesområdet: Begrebet særlige eller eksklusive ret-
tigheder er centralt for definitionen af anvendelsesområdet af direktivet, idet
organer, der hverken er ordregivende myndigheder eller offentligretlige or-
ganer, kun er underlagt reglerne i dette direktiv i det omfang, de udøver en
af de aktiviteter, der er dækket af direktivet på baggrund af disse rettigheder.
Anvendelsesområdet for direktivet med hensyn til de sektorer, der er omfat-
tet, forbliver stort set uændret. Udbud i forbindelse med olie- og gasudvin-
ding er dog undtaget, idet konkurrencen på dette område er fundet så til-
strækkelig stor, at udbudsregler på området ikke længere er nødvendigt.
Den traditionelle sondring mellem såkaldte prioritets- og ikke-
prioritetstjenesteydelser (henholdsvis A- og B-tjenesteydelser) bliver med
direktivforslaget ophævet på samme måde som i udbudsdirektivet. I det
gældende forsyningsvirksomhedsdirektiv er B-tjenesteydelserne underlagt
lempeligere procedurekrav end A-tjenesteydelserne. B-tjenesteydelserne er i
dag kun omfattet af krav om efterfølgende offentliggørelse af, at der er ind-
gået kontrakt, samt bestemmelserne om anvendelsen af standarder (tekniske
specifikationer). Med direktivforslaget vil B-tjenesteydelser blive omfattet
af samme regler som A-tjenesteydelser, bortset fra visse tjenesteydelser på
det sociale område samt sundheds- og uddannelsesområdet, der kun under-
lægges overordnede krav om ligebehandling og gennemsigtighed. Med for-
slaget skal udbud af aftaler om alle typer tjenesteydelser på nær de sociale
således overholde procedurebestemmelserne i direktivet.
Den særlige ord-
ning for B-tjenesteydelser omfatter nu også hotel- og restaurationsydelser
og redningstjenester samt juridiske tjenesteydelser, hvor rådgivning er den
juridiske tjenesteydelses hovedydelse. Juridiske tjenesteydelser, der inde-
bærer behov for advokatbistand til at føre sagen enten for nationale eller
internationale domstole er blevet helt undtaget Forsyningsvirksomhedsdi-
rektivet.
”Værktøjskasse”-fremgangsmåde: Ligesom i det nugældende forsynings-
virksomhedsdirektiv skal medlemsstaternes udbudssystem give adgang til
tre grundlæggende former for udbud: offentligt udbud, begrænset udbud og
udbud med forhandling. Herudover må medlemsstaterne, ligesom i forslaget
til udbudsdirektiv, indføre mulighed for at anvende innovationspartnerskab,
der er en ny udbudsprocedure til innovative indkøb. Modsat udbudsdirekti-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0071.png
71/151
vet kan innovationspartnerskab i forsyningsvirksomhedsdirektivet begræn-
ses til brug for kun visse typer af kontrakter.
Offentlige ordregivere vil fortsat have adgang til 6 særlige indkøbsteknikker
og redskaber, der er særligt målrettet sammenslutning af offentlige indkøb:
rammeaftaler
dynamiske indkøbssystemer
elektroniske auktioner
elektroniske kataloger
indkøbscentraler
fælles udbud
I forhold til de gældende udbudsdirektiver er disse redskaber ændret og
præciseret med henblik på at fremme elektronisk udbud.
Fremme af elektronisk udbud: På samme måde som i forslag til udbudsdi-
rektiv sigter direktivforslaget mod at hjælpe medlemsstaterne med at overgå
til elektronisk udbud ved at gøre leverandørerne i stand til at deltage i elek-
troniske udbudsprocesser på tværs af det indre marked. Til dette formål ind-
fører forslaget obligatorisk elektronisk indsendelse af udbudsbekendtgørel-
ser, obligatorisk elektronisk tilgængelighed af udbudsmaterialet og obligato-
risk overgang til fuld elektronisk kommunikation for alle udbudsprocedurer
inden for en overgangsperiode på 2�½ år. Forslaget strømliner også reglerne
for dynamiske indkøbssystemer og elektroniske kataloger.
Modernisering af procedurerne: På samme måde som i forslag til udbudsdi-
rektiv indeholder forslaget en mere fleksibel og brugervenlig tilgang for vis-
se dele af tildelingsproceduren. Tidsfrister for deltagelse og tilbudsafgivning
er forkortet. Sondringen mellem udvælgelse og tildeling af kontrakten, der
tidligere har været en stor kilde til fejl under udbudsprocessen, er blevet me-
re fleksibel og tillader nu ordregivende myndigheder at vælge at afslutte til-
delingsbeslutningen før udvælgelsesbeslutningen. Herudover præciseres det,
at ordregivende myndigheder har mulighed for at tage hensyn til medarbej-
deres erfaring ved tildeling af en kontrakt.
Den for forsyningsvirksomhedsdirektivet særlige procedure for undtagelse
af kontrakter tildelt på markeder med tilstrækkelig konkurrence (artikel 30
beslutninger i det nuværende direktiv) er blevet mere enkelt og strømlinet.
Herudover er flere undtagelser blevet præciseret, herunder undtagelserne om
kontrakter, der tildeles en tilknyttet virksomhed eller en ordregiver, der del-
tager i et joint venture.
Forslaget indeholder også en bestemmelse, der fastsætter regler om adgan-
gen til at foretage ændringer i kontrakter under deres løbetid. Regler herom
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0072.png
72/151
indgår ikke i det nuværende direktiv, men er fastlagt gennem praksis fra
EU-Domstolen. Direktivforslaget går på visse punkter videre end de krav,
der fremgår af EU-Domstolens praksis, fx ved at indføre en regel om, at
ændringer under 10 pct., når ændringens værdi kan udtrykkes i pengeværdi,
ikke udgør en væsentlig ændring.
Ad. 2) Strategisk anvendelse af offentligt udbud
Strategisk anvendelse af offentligt udbud handler om at levere de nødvendi-
ge redskaber til offentlige ordregivere med henblik på at gøre disse i stand
til at bidrage til opnåelsen af målene i Europa 2020-strategien ved at anven-
de deres købekraft til at indkøbe produkter og tjenesteydelser, der bidrager
til innovation og miljøbeskyttelse, samt forbedring af beskæftigelsen og so-
cial inddragelse. Ændringerne for strategisk anvendelse i dette forslag er de
samme som i forslag til udbudsdirektiv med undtagelse af den særlige ord-
ning for sociale tjenesteydelser, der har en dobbelt så høj tærskelværdi på 1
mio. euro i forhold til forslag til udbudsdirektiv.
Livscyklusomkostninger: Forslaget indfører, at den ordregivende myndig-
hed kan anvende en omkostningseffektiv metode til at fastsætte, hvilket til-
bud, der har den laveste pris. Livscyklusomkostninger er en vurdering af
både interne omkostninger, såsom energiforbrug, vedligeholdelsesomkost-
ninger samt genanvendelsesomkostninger, og eksterne miljøomkostninger
direkte knyttet til produktets livscyklus. Når der på et senere tidspunkt ud-
vikles en fælles EU-metodologi for beregningen af livscyklusomkostninger,
er ordregivende myndigheder forpligtede til at anvende denne.
Produktionsprocessen: Ordregivende myndigheder får mulighed for at tage
hensyn til alle faktorer direkte forbundet med produktionsprocessen i vurde-
ringen af, hvilket tilbud der udgør det økonomisk mest fordelagtige. Dette
inkluderer fx ansættelsen af handicappede til et led i produktionsprocessen.
Generelle krav til virksomhedernes ansvar er således ikke inkluderet.
Mærker: I forslaget er der lagt op til, at myndigheder fremadrettet får mu-
lighed for at kræve, at det ønskede produkt er forsynet med et særligt mær-
ke. Der er knyttet visse krav hertil, bl.a. at kravene til mærket kun angår ka-
rakteristika, som er knyttet til kontraktens genstand og er passende til at de-
finere produktets karakteristika. Det angives samtidig, at ordregivende
myndigheder skal acceptere alle tilsvarende mærker, eller bevis for at mær-
kets krav er opfyldt, hvilket reducerer tiltagets bidrag til forenkling af regel-
sættet.
Udelukkelse fra udbudsprocessen som følge af overtrædelse af miljø-, soci-
al- eller arbejdslovgivning: Forslaget indfører mulighed for, at ordregivere
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0073.png
73/151
kan udelukke økonomiske operatører fra udbudsproceduren, hvis operatøren
har gjort sig skyldig i overtrædelse af EU-lov på miljø-, social- eller ar-
bejdsområdet. Derudover vil ordregivende myndigheder fremadrettet være
forpligtet til at afvise tilbud, der er ”unormalt lave” som følge af manglende
overholdelse af sådan lovgivning. Den ordregivende myndigheds vurdering
vil formentlig kunne påklages.
Sociale tjenesteydelser: Sociale tjenesteydelser,
hotel- og restaurationsydel-
ser, redningstjenester samt juridiske tjenesteydelser, hvor rådgivning er
den juridiske tjenesteydelses hovedydelse,
har meget begrænset grænse-
overskridende interesse. Medlemsstaterne får derfor med forslaget stor fri-
hed til at organisere sig med hensyn til valg af leverandør. Tærskelværdien
for disse tjenesteydelser hæves således til 1 mio. euro, og procedurer for til-
deling af denne type kontrakter bliver kun underlagt forpligtelse til overhol-
delse af principperne ligebehandling og gennemsigtighed. Kontrakter under
tærskelværdien antages ikke at have grænseoverskridende effekt og vil såle-
des falde uden for EU-rettens anvendelsesområde.
Innovation: Forslaget indfører en ny procedure ved navn innovation partner-
skab. Proceduren giver mulighed for udvikling og efterfølgende køb af nye,
innovative produkter, tjenesteydelser og bygge/anlæg, såfremt de kan leve-
res til den aftalte ydeevne og omkostninger. Forslaget indfører også forenk-
ling af proceduren konkurrencepræget dialog og fremmer fælles udbud på
tværs af grænserne.
Ad. 3) Bedre adgang til markedet for små og mellemstore virksomheder
Forenkling af krav til dokumentation: Forslaget indfører mulighed for brug
af samme udvælgelseskriterier som i udbudsdirektivet. Hvis denne mulighed
anvendes, skal reglerne i udbudsdirektivet om loft på krav til omsætning
samt tro og love-erklæringer til indledende dokumentation i udvælgelsen af
ansøgere og tilbudsgivere også anvendes.
Bedre adgang til rammeaftaler: Det nuværende forsyningsvirksomhedsdi-
rektiv indeholder ingen begrænsning i varigheden af rammeaftaler, hvilket
kan føre til lukkede markeder. Forslaget indfører en begrænsning i varighe-
den af rammeaftaler på 4 år ligesom i forslag til udbudsdirektiv.
Direkte betaling til underleverandører: Medlemsstater kan indføre mulighed
for, at underleverandører kan bede om betaling direkte fra den ordregivende
myndighed for varer, tjenesteydelser og bygge/anlægsarbejde leveret til ho-
vedleverandøren ligesom i forslag til udbudsdirektiv.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1186700_0074.png