PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3208 - konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt

Samlenotat

Konkurrenceevnerådsmødet den 10.-11. december 2012 (rum- og forsk-

ningsdelen)

Rumdelen

Punkt 12

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europapar-

lamentet vedrørende en etablering af en hensigtsmæs-

sig samarbejdsrelation mellem EU og European Space

Agency (ESA)

KOM (2012) 671

- Præsentation

- Udveksling af synspunkter

Side 3

23. november 2012

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

Slotholmsgade 10

Forskningsdelen

Punkt 13

Horisont 2020:

a) Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet til

gennemførelse af Horisont 2020 – rammeprogram for

forskning og innovation (2014-2020)

KOM (2011) 811

- Delvis generel indstilling

Side 6

Postboks 2135

Telefon

Telefax

E-post

Netsted

CVR-nr.

3392 9700

3332 3501

[email protected]

www.fivu.dk

1680 5408

Ref. nr.

Side

12/092832-05

1/31

(b) Forslag til Rådets forordning om forsknings- og

uddannelsesprogrammet for Det Europæiske Atom-

energifællesskab (2014-2018), som komplementerer

Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og in-

novation

KOM (2011) 812

- Fremskridtsrapport

Punkt 14

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi

(EIT): Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets af-

gørelse om den strategiske innovationsdagsorden for

EIT: EIT’s bidrag til et mere innovativt Europa

KOM (2011) 822

- Delvis generel indstilling

Side 16

Side 21

Punkt 15

Rådskonklusioner om et styrket partnerskab om vi-

denskabelig topkvalitet og vækst

KOM (2012) 392

Vedtagelse af rådskonklusioner

Side 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 16

Meddelelse fra Kommissionen om et styrket og mere

målrettet samarbejde mellem EU og internationale par-

ter inden for forskning og innovation: En strategisk til-

gang

KOM (2012) 497

- Præsentation

- Udveksling af synspunkter

Side 28

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Side

2/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 12

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og

Europaparlamentet vedrørende en etablering af en

hensigtsmæssig samarbejdsrelation mellem EU og European

Space Agency (ESA)

KOM (2012) 671

- Præsentation af Kommissionens meddelelse

- Udveksling af synspunkter

1. Resumé

Efter ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten er rumpolitik blevet en integreret del af

EU-samarbejdet. Herunder fastslår Lissabontraktatens artikel 189, at der skal

etableres relevante forbindelser med Den Europæiske Rumorganisation (European

Space Agency – ESA).

Styrelsen for Forskning

Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-parlamentet vedrører den

fremadrettede samarbejdsrelation mellem EU og Den Europæiske Rumorganisa-

tion (ESA).

Kommissionen forventes at præsentere meddelelsen på Konkurrenceevnerådsmø-

det (rumdelen) den 11. december 2012 med henblik på udveksling af synspunkter.

2. Baggrund

Over det seneste årti er EU’s samarbejde med Den Europæiske Rumorganisation

(European Space Agency – ESA) omkring rumforskning og ruminfrastruktur ble-

vet styrket.

ESA er en organisation med en central teknisk kompetence på rumområdet. EU

er således stærkt afhængig af ESA’s tekniske ekspertise, og en stor del af EU’s

rumbudget er derfor delegeret til ESA.

Kommissionen ønsker, at strategien om EU's voksende politiske rolle i forhold til

rumspørgsmål går hånd i hånd med stadig tættere forbindelser med medlemslan-

de og ESA, som de tre vigtigste aktører i den europæiske rumpolitik.

3. Formål og indhold

Formålet med Kommissionens meddelelse er at lægge op til en drøftelse af den

fremadrettede relation mellem ESA og EU.

I meddelelsen peger Kommissionen på følgende punkter som argument for, at der

er behov for at drøfte den fremadrettede samarbejdsrelation mellem EU og ESA.

Brug af forskellige finansielle regler

ESA’s forvaltning af EU-midler er i øjeblikket komplekst, da EU og ESA har

forskellige regler, der skal eksistere side om side inden for ESA’s programmer.

Medlemskabsindflydelse

På nuværende tidspunkt er 17 EU medlemsstater medlemmer af ESA. ESA’s

medlemmer omfatter desuden Norge og Schweiz, som ikke er medlemmer af EU

og Innovation

Side

3/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samt Canada, der har en bilateral samarbejdsaftale med ESA. I ESA’s råd har den

enkelte medlemsstat én stemme, og de fleste vigtige beslutninger skal vedtages

med enstemmighed. Derved giver ESA’s stemmestruktur de enkelte medlemmer

mulighed for potentielt at blokere beslutninger i ESA.

Da samarbejdet mellem EU og ESA i øjeblikket udvides, ser Kommissionen i

øjeblikket med bekymring på risikoen for, at ikke-medlemmer af EU vil få en

uforholdsmæssig stor indflydelse på områder, der har betydning for hele EU.

Sikkerheds-og forsvarsområdet

EU’s kompetencer vedrørende sikkerhedsspørgsmål er øget med vedtagelsen af

Lissabontraktaten og oprettelsen af Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil

(EEAS).

Rumfaciliteter har ofte potentialet til at blive brugt til både civile og militære

formål. For at bidrage til målene for den fælles europæiske sikkerheds- og for-

svarspolitik ønsker EU at oprette stadig stærkere forbindelser og skabe øget sy-

nergi mellem de civile og militære områder i rummet.

Kommissionen vurderer, at samarbejdet mellem medlemsstaterne og ESA er af-

gørende i denne sammenhæng. Imidlertid besværliggøres forholdet mellem EU

og ESA af det faktum, at ESA’s medlemmer omfatter lande, der ikke er med-

lemmer af EU, og at EU ikke ønsker ikke-EU-medlemmer skal have indflydelse

på EU’s sikkerheds- og forsvarsspørgsmål.

Mekanismer for politisk koordinering

Kommissionen påpeger, at der ikke er nogen formel mekanisme på politisk plan

der sikrer, at initiativer taget i ESA er i overensstemmelse med EU’s generelle

politikker. Kommissionen udtrykker særlig bekymring for dette i forhold til bre-

dere internationale relationer.

ESA’s demokratiske legitimitet

Kommissionen påpeger, at ESA som et uafhængigt europæisk agentur ikke har

nogen formel forbindelse til Europa-Parlamentet. Det betyder, at ESA ikke kan

stilles direkte til ansvar over for folkevalgte, som i anden EU sammenhæng.

Kommissionens forslag til vejen frem

Kommissionen vurderer på baggrund af de ovenfor fremsatte punkter, at behovet

for større operationel effektivitet, symmetri i forsvars-og sikkerhedsspørgsmål og

politisk samordning og ansvarlighed kan kun løses på lang sigt gennem en til-

nærmelse mellem ESA og Den Europæiske Union.

Kommissionen foreslår således, at der på et tidspunkt mellem imellem 2020 og

2025 skal ske en tilnærmelse af ESA til EU – enten ved en styrkelse af det nuvæ-

rende samarbejde, etablering som en intergovernmental organisation eller som et

agentur under EU’s autoritet. Kommissionen mener, at en sådan dato bør være af-

talt inden udgangen af 2013.

Kommissionen foreslår, at dette skal ske i et tæt samarbejde med ESA, hvor der

bør blive udarbejdet en analyse af fordele og ulemper samt risici af forskellige

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Side

4/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

implementeringsmuligheder med henblik på at sikre maksimal synergi mellem de

to aktører, herunder også hvorledes man håndterer ikke-EU medlemslandes fort-

satte deltagelse i rumsamarbejdet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse

fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Meddelelsen har ikke konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Meddelelsen har ikke umiddelbare konsekvenser.

8. Høring

Kommissionens meddelelse har været sendt i høring i EU-specialudvalget for

forskning med frist den 21. november 2012. Dansk Industri afgav høringssvar.

Herunder følger et kort resumé af deres svar:

DI vurderer, at ESA er et velfungerende agentur med helt unikke kompetencer på

rumområdet. DI er derfor ikke overbevist om, at ESA nødvendigvis skal under-

lægges EU's autoritet og beslutningsstruktur.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Ikke relevant idet indholdet af meddelelsen endnu ikke har været diskuteret.

10. Regeringens generelle holdning

Det er regeringens holdning, at der er behov for en afklaring af relationen mellem

ESA og EU med henblik på at styrke EU’s udnyttelse af ESA’s kompetencer, hvorfor

Kommissionens meddelelse i første omgang tages til efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Side

5/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 13

Horisont 2020

(a) Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet til gen-

nemførelse af Horisont 2020 – rammeprogram for forskning

og innovation (2014-2020)

KOM (2011) 811 endelig

- Delvis generel indstilling

1. Resumé

Kommissionen vedtog den 30. november 2011 sin lovpakke om EU’s kommende

rammeprogram for forskning og Innovation – Horisont 2020. Lovpakken består

af forslag til hovedforordning, særprogram og regler for deltagelse. Rådet nåede

til enighed om en delvis generel indstilling på hovedforordningen på rådsmødet

den 30. maj 2012 og om regler for deltagelse på rådsmødet den 10. oktober

2012, hvilket betyder, at Rådet nu mangler at nå til enighed om særprogrammet.

Særprogrammet består primært af en yderligere konkretisering af de beskrevne

aktiviteter i hovedforordningen. Derudover beskrives hvordan Horisont 2020

skal implementeres gennem årlige arbejdsprogrammer.

På Konkurrenceevnerådsmødet (forskningsdelen) den 11. december 2012 forven-

tes vedtaget en delvis generel indstilling om Rådets afgørelse til implementering

af Horisont 2020 - særprogram for forskning og innovation (2014-2020).

2. Baggrund

Kommissionen vedtog sin lovpakke om Horisont 2020 den 30. november 2011

med henblik på endelig vedtagelse i 2013 og igangsættelse i 2014. Lovpakken

består af forslag til hovedforordning, særprogram og regler for deltagelse. Rådet

nåede til enighed om en delvis generel indstilling på hovedforordningen på råds-

mødet den 30. maj 2012 og om regler for deltagelse på rådsmødet den 10. okto-

ber 2012, hvilket betyder, at Rådet nu mangler at nå til enighed om særprogram-

met.

Kommissionens forslag til Horisont 2020’s særprogram blev fremsendt med

hjemmel i TEUF artikel 172 og artikel 182 og skal behandles efter TEUF artikel

182 stk. 4, hvorefter Rådet træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet

og Det Økonomiske og Sociale Udvalg. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret

flertal.

3. Formål og indhold

Særprogrammet indeholder 13 artikler samt et anneks med beskrivelse af de tre

aktivitetsområder: ’Videnskabelig topkvalitet’ ’Industrielt lederskab’ og ’Sam-

fundsmæssige udfordringer’. Dertil kommer en del omhandlende Det Fælles

Forskningscenters ikke-nukleare direkte aktioner. Disse beskrivelser i annekset er

alle en yderligere specificering af beskrivelserne i hovedforordningen for Hori-

sont 2020.

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Side

6/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikler

I artiklerne beskrives hvordan Horisont 2020 skal implementeres herunder, at

Horisont 2020 skal implementeres gennem årlige arbejdsprogrammer under

Kommissionens ansvar.

Videnskabelig Topkvalitet

Særprogrammet ’Videnskabelig Topkvalitet’ indeholder fire overordnede aktivi-

tetsområder: ’Det Europæiske Forskningsråd’, ’fremtidige og nye teknologier’,

’Marie Sklodowska-Curie-aktiviteter’ og ’forskningsinfrastrukturer’.

Det Europæiske Forskningsråd

Det Europæiske Forskningsråd skal fremme frontlinjeforskning i verdensklasse.

Det europæiske forskningsråd skal støtte forskerinitieret grundforskning inden

for alle forskningsdiscipliner. Det eneste evalueringskriterium er excellence.

ERC’s aktiviteter bestemmes af ERC’s eget videnskabelige råd, der skal arbejde

efter principperne videnskabelig excellence, autonomi, effektivitet, transparens

og ansvarlighed. Det Europæiske Forskningsråds videnskabelige råd etablerer

strategi, årligt arbejdsprogram og procedurer for evaluering af projektforslag

Fremtidige og nye teknologier

Aktiviteterne inden for fremtidige og nye teknologier (FET) dækker

grundforskning inden for nye og fremtidige teknologier.

De overordnede aktivitetsområder i forslaget er: ’FET-Åbent domæne: fremme af

nye idéer’, ’FET-Proaktive aktiviteter: fremme af nye temaer og samfund’ og

’FET-Flagskibe’: håndtering af store tværfaglige videnskabelige og teknologiske

udfordringer’.

Marie Sklodowska-Curie-aktioner

Det specifikke mål er at sikre den bedst mulige udvikling og den mest dynamiske

brug af Europas viden for at opnå nye kvalifikationer og innovation og således

udnytte potentialet fuldt ud i alle sektorer og regioner.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ”Fremme af nye færdigheder

gennem indledende forskeruddannelser af topkvalitet”, ’Fremme af topkvalitet

gennem mobilitet på tværs af grænser og sektorer’, ’Stimulering af innovation

gennem gensidigt inspirerende videnudveksling’, ’Øgede strukturelle virkninger

gennem samfinansiering af aktiviteter’ og ’ Specifikke støtteaktioner og politiske

aktioner’.

Europæisk forskningsinfrastruktur

Det specifikke mål er at udruste Europa med forskningsinfrastruktur i verdens-

klasse, der er tilgængelig for alle forskere i og uden for Europa, så deres potentia-

le for videnskabelige fremskridt og innovation kan udnyttes fuldt ud.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Udvikling af europæiske forsk-

ningsinfrastrukturer frem til og ud over 2020’, ’Fremme af forskningsinfrastruktu-

rers innovationspotentiale og deres menneskelige kapital’ og ’ Styrkelse af en eu-

ropæisk politik for forskningsinfrastruktur og internationalt samarbejde’.

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Side

7/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Industrielt lederskab

’Industrielt lederskab’ indeholder tre aktivitetsområder ’Lederskab inden for støt-

te- og industriteknologi’, ’Adgang til risikovillig kapital’ og ’Innovation i små og

mellemstore virksomheder’

Lederskab inden for støtte- og industrielteknologi

Det specifikke mål er at opretholde og opbygge globalt lederskab inden for støt-

teteknologi samt rumforskning og innovation, der danner grundlag for konkur-

renceevne i en række eksisterende og fremspirende industrier og sektorer.

Programmet indeholder aktiviteter inden for informations- og kommunikations-

teknologi, nanoteknologi, avancerede materialer, bioteknologi, avanceret produk-

tion og forarbejdning og rumforskning.

Adgang til risikofinansiering

Det specifikke mål er at medvirke til at rette op på markedssvigt, når det gælder

adgang til risikovillig kapital til finansiering af forskning og innovation.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er lånefaciliteten og egenkapitalfa-

ciliteten.

Innovation i SMV’er

Det specifikke mål er at stimulere væksten ved at øge graden af innovation i

SMV'er, dække deres forskellige innovationsbehov gennem hele innovations-

kredsløbet for alle typer innovation og derved skabe hurtigere voksende interna-

tionalt aktive SMV'er.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Mainstreaming af SMV-støtte’

og ’Særlig støtte’.

Samfundsmæssige udfordringer

’Samfundsmæssige udfordringer’ indeholder aktiviteter inden for syv samfunds-

mæssige udfordringer; ’Sundhed, demografisk udvikling og velfærd’, ’ Europæi-

ske bioøkonomiske udfordringer: Fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug og

skovbrug, marineforskning, søfartsforskning og forskning i indre vande’, ’Sikker,

ren og effektiv energi’, ’Intelligent, grøn og integreret transport’, ’Klimaindsats,

ressourceeffektivitet og råvareforsyning’ og ’ Europa i en verden i forandring -

inkluderende, innovative og refleksive samfund’ og ’ Sikre samfund – beskytte

frihed og sikkerhed af Europa og Europas borgere’

Sundhed, demografisk udvikling og velfærd

Det specifikke mål er at forbedre livslang sundhed og velfærd for alle.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder inkluderer ’forståelse af sundhed,

velvære og sygdomme’; ’Sygdomsforebyggelse’; ’Sygdomsbehandling og syg-

domsforvaltning’; ’Aktiv aldring og selvstændig sundhedsforvaltning’; ’Metoder

og data’ og Sundhedspleje og integreret behandling’.

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Side

8/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europæiske bioøkonomiske udfordringer: Fødevaresikkerhed, bæredygtigt land-

brug og skovbrug, marineforskning, søfartsforskning og forskning i indre vande

Det specifikke mål er at sikre tilstrækkelige forsyninger af sikre fødevarer af høj

kvalitet og andre biobaserede produkter gennem udvikling af produktive og res-

sourceeffektive primærproduktionssystemer, fremme af tilknyttede økosystem-

tjenester sammen med konkurrencedygtige lavemissionskæder. Dette vil frem-

skynde overgangen til en bæredygtig europæisk bioøkonomi.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Bæredygtigt landbrug og skov-

brug’, ’En bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugsfødevareindustri, som

leverer en sikker og sund kost’; ’Udnyttelse af levende marine ressourcers

potentiale’ og ’Bæredygtige og konkurrencedygtige biobaserede industrier’.

Sikker, ren og effektiv energi

Det specifikke mål er at indføre et pålideligt, bæredygtigt og konkurrencedygtigt

energisystem, set i lyset af de stadig mere knappe ressourcer, stigende energibe-

hov og klimaændringerne.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Nedbringelse af energiforbruget

og CO

-fodaftrykket gennem intelligent og bæredygtig anvendelse’;

’Billig

kulstoffattig elforsyning’; ’Alternative brændstoffer og mobile energikilder’; ’Et

intelligent, fælleseuropæisk elnet’; ’Ny viden og nye teknologier’; ’Håndfaste

beslutninger og offentlighedens deltagelse’ og ’Udbredelse af energiinnovation

på markedet og styrkede markeder og forbrugere’.

Intelligent, grøn og integreret transport

Det specifikke mål er at udvikle et europæisk transportsystem, der er ressource-

besparende, miljøvenligt, sikkert og integreret til gavn for borgerne, økonomien

og samfundet.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Ressourceeffektiv transport

med respekt for miljøet’; ’Bedre mobilitet, færre trafikpropper og øget

sikkerhed’; ’Den europæiske transportindustri i det globale førersæde’ og

’Samfundsøkonomisk forskning og fremadrettede aktiviteter vedrørende politiske

beslutninger’.

Klimaindsats, ressourceeffektivitet og råvareforsyning

Det specifikke mål er at udvikle en ressourceeffektiv økonomi, der er robust over

for klimaforandringer, og som opfylder den voksende verdensbefolknings behov

inden for bæredygtige rammer for planetens naturressourcer. Aktiviteterne skal

bidrage til at forbedre Europas konkurrenceevne og øge trivslen, alt imens de sik-

rer miljømæssig integritet og bæredygtighed, holder den gennemsnitlige globale

opvarmning på under 2 °C og gør det muligt for økosystemerne og samfundet at

tilpasse sig klimaforandringerne.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Bekæmpelse af

klimaforandringer og tilpasning hertil’; ’Beskyttelse af miljøet, bæredygtig

forvaltning af naturressourcerne, vand, biodiversitet og økosystemerne’; ’Sikring

af bæredygtig forsyning af råstoffer uden for energi- og landbrugsområdet’;

’Fremme overgangen til en grøn økonomi gennem miljøinnovation’ og

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Side

9/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

’Udvikling af omfattende globale observations- og informationssystemer på

miljøområdet’.

Europa i en verden i forandring - inkluderende, innovative og refleksive samfund

Det specifikke mål er at fremme inkluderende, innovative og refleksive europæi-

ske samfund på baggrund af hidtil usete forandringer og voksende global indbyr-

des afhængighed.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Inkluderende samfund’, ’Inno-

vative samfund’ og ’refleksive samfund’. Under overskriften inkluderende sam-

fund ligger også aktiviteter, der har til formål at øge kapaciteten i lande med la-

vere forsknings- og innovationskapacitet.

Sikre samfund – beskytte frihed og sikkerhed af Europa og Europas borgere

Det specifikke mål er at fremme sikre europæiske samfund på baggrund af hidtil

usete transformationer, en voksende global indbyrdes afhængighed og trusler og

samtidig styrke en europæisk kultur af frihed og retfærdighed.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Bekæmpelse af kriminalitet,

ulovlig handel og terrorisme, herunder forståelse og håndtering af terroristiske

idéer og overbevisninger’, ’Beskyttelse og forbedring af modstandsdygtighed af

kritisk infrastruktur, forsyningskæder og transportformer’, ’Styrkelse af sikker-

heden via grænseforvaltning’, ’Forbedring af cyber-sikkerhed’, ’Forøgelse af Eu-

ropas modstandskraft over for kriser og katastrofer’, ’Sikring af privatlivets fred

og frihed, herunder på internettet og styrkelse af den samfundsmæssige juridiske

og etiske forståelse af alle områder af sikkerhed, risiko og styring’ og ’Forbed-

ring af standardisering og interoperabilitet mellem systemer, herunder til anven-

delse i nødstilfælde’

Det Fælles Forskningscenters (JRC) ikke-nukleare aktiviteter

Det Fælles Forskningscenter (JRC) skal gennemføre forskning for at forbedre det

videnskabelige grundlag for politiske beslutninger, øge vores indsigt i de

naturlige processer, der ligger bag de samfundsmæssige udfordringer, og

undersøge nye videnskabelige områder og teknologier blandt andet gennem et

program vedrørende forberedende forskning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at forslagene er udformet med henblik på at opnå størst

mulig merværdi og effekt på EU-plan og omfatter først og fremmest mål og akti-

viteter, der ikke kan gennemføres effektivt, hvis medlemsstaterne handler hver

for sig.

I lyset af at handling på EU-plan kan styrke de overordnede rammer for EU-

samarbejdet om forskning og innovation med henblik på at bevare den kritiske

masse på centrale områder anses nærhedsprincippet for respekteret.

6. Gældende dansk ret

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Side

10/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget påvirker ikke gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Forslaget har ingen administrative konsekvenser udover indvirkningen på EU’s

budget. Forslaget medfører en udgift på EU’s budget på ca. 658,1 mia. kr. i peri-

oden 2014-2020. Med den eksisterende EU-budgetnøgle betaler Danmark ca. 2

pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved forslaget på ca. 13,2 mia.

kr. Det endelig budget for Horisont 2020 fastsættes som led i forhandlingerne om

den flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

8. Høring

Hele Kommissionens lovpakke i forhold til Horisont 2020 med rammeprogram,

særprogram og regler for deltagelse blev sendt i bred skriftlig høring, herunder i

EU-specialudvalget for forskning med frist den 10. januar 2012. Særprogrammet

er endvidere behandlet på et møde i EU-Specialudvalget for forskning den 18. ja-

nuar 2012 samt et møde den 9. maj 2012. Endvidere har sagen på ny været i hø-

ring i EU-specialudvalget for forskning med frist den 21. november 2012.

Herunder følger et resumé af høringssvarene i alfabetisk rækkefølge.

AC ønsker en styrkelse af ERC. AC pointerer, at de udpegede samfundsudfor-

dringer ikke er specifikt europæiske men globale, hvilket kræver større inddra-

gelse af tredjelande.

Byggeriets organisationer

Byggeriets organisationer støtter et større markedsfokus med praksisnær forsk-

ning og SMV-inddragelse, dog ikke på bekostning af grundforskning. Under ”In-

dustrielt Lederskab” foreslår Byggeriets organisationer, at byggeteknologier tilfø-

jes støtte- og industriteknologier og at problemorienteret forskning tilføjes ’Inno-

vation i SMV’er’. Under samfundsmæssige udfordringer foreslås det at styrke

’Klimaindsats, ressourceeffektivitet og Råvareforsyning’ og tilføje eksisterende

byggemiljø til de foreslåede emner og avancerede innovationsmetoder til nøgle-

teknologierne.

Danmarks Forskningspolitiske Råd (DFR)

DFR advarer mod, at budgetforslaget på 80 milliarder euro kan risikere at blive

reduceret i forhandlingerne mellem økonomisk pressede medlemsstater. DFR

mener, at ERC, Marie Sklodowska-Curie, SMV-inddragelse og en fælleseuropæ-

isk infrastruktur skal opprioriteres, mens EIT, JRC og Joint Programming bør

nedprioriteres indtil resultaterne af disse programmer har gennemgået en evalue-

ring.

Danmarks Rederiforening

Danmarks Rederiforening mener, at den foreslåede forskningsindsats på frem-

driftsteknologier er positivt, men p.t. eksisterer der ikke alternativer til fossile

brændstoffer for skibsfarten. I stedet er løsningen at øge energieffektiviteten.

Konkurrenceevnen afhænger ikke udelukkende af teknologisk innovation. Også

en liberalisering af markedet er nødvendig. Forskningsindsats i forhold til mobili-

tet, transportkæder og logistik kan fremme et tilbagestående indre europæisk

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Side

11/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

marked for skibsfart. Danmarks Rederiforening støtter en europæisk forsknings-

indsats i pirateri.

Dansk Energi

Dansk Energi støtter forslaget om at lette omstillingen til en grøn økonomi via en

øget indsats på energi- og transportområderne. Set i lyset af kernekraftens udfas-

ning i mange europæiske lande bør fortsat støtte til Euroatom-programmet over-

vejes.

Dansk Magisterforening:

Dansk Magisterforening støtter Kommissionens fokus på samfundsudfordringer,

og at samfundsvidenskab og humaniora inddrages. Kommissionen kritiseres for

et overdrevent fokus på SMV’er og industri.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

DTU mener, at de såkaldte synergy grants under Det Europæiske Forskningsråd

skal styrkes og inddragelse af flere deltagere skal tillades – også fra tredjelande.

Opslag under programmet ”Industrielt lederskab” skal være åbne og defineres ud

fra både erhvervsliv og forskermiljøers dagsordner, hvor projekter med høj risiko

og gevinst finansieres.

Dansk Nefrologisk Selskab

Inden for samfundsudfordringen ”Sundhed, demografiske ændringer og trivsel”

mener Dansk Nefrologisk Selskab, at særligt kronisk nyresygdom (CKD) bør væ-

re en prioritet, da sygdommen rammer 10 % af befolkningen og koster 400.000

kroner årligt per patient. Via en tværfaglig tilgang og inddragelse af medicinalin-

dustrien og it-teknologi kan en europæisk forskningsindsats bidrage til CKDs fo-

rebyggelse.

Danske Regioner

Danske Regioner mener, det er glædeligt, at den finansielle ramme forhøjes og at

forskning og innovation integreres. Danske Regioner støtter forslaget om sund-

hed som et særligt indsatsområde. Der bør være fokus på at sikre at betydnings-

fulde forskningsresultater når ud til patienterne ved støtte til kliniske forsknings-

forsøg. Det er godt med øget inddragelse af SMV’ere og industri med udgangs-

punkt i faglige argumenter. Danske Regioner mener også, offentlig forskning i

ikke-rentabel medicin er nødvendig men ikke nødvendigvis oplagt for industrien

at medvirke i. SMV’ers inddragelse skal ske via den foreslåede koordinering med

Europæiske Innovationspartnerskaber (EIP) og bedre adgang til udbuddene i pro-

grammet ”Industrielt Lederskab”.

Danske Universiteter

Danske Universiteter finder det positivt, at budgettet foreslås forhøjet, at Det Eu-

ropæiske Forskningsråd styrkes og gives større administrativ autonomi. Tværfag-

lige løsninger og internationalt samarbejde er nødvendigt for at løse de sam-

fundsmæssige udfordringer.

Det Frie Forskningsråd (DFF)

DFF ser positivt på samfundsudfordringer som struktur for Horisont 2020, men

kritiserer at samfundsvidenskab og humaniora kun foreslås som støttevidenskab

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Side

12/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

uden et selvstændigt opslag. Det Europæiske Forskningsråd og infrastruktur støt-

tes. Konkrete kritikpunkter er, at fremtidige og nye teknologier er for snævert de-

fineret og ikke medtager danske styrkepositioner som IT og brugersystemer.

Desuden skal software nævnes under IKT-programmet.

Det Strategiske Forskningsråd (DSF)

Det Strategiske Forskningsråds lægger vægt på, at opdelingen mellem industrielt

lederskab og samfundsmæssige udfordringer ikke fører til, at løsningen af de

samfundsmæssige udfordringer ikke indtænker styrkelsen af industrielt lederskab

inden for områder som fødevarer, velfærdsteknologi og det medicinske område.

DI byder Kommissionens forslag velkommen. DI lægger vægt på, at Horisont

2020 gøres mere attraktivt for virksomheder, fokuserer på nogle få store sam-

fundsmæssige udfordringer, tiltrækker excellente forskere, projekter og virksom-

heder til de europæiske lande, skal virke teknologidrivende og netværksskabende

samt fokuserer på at gøre europæisk produktion globalt konkurrencedygtig. DI er

enig i den overordnede struktur. Hvad angår videnskabelig topkvalitet støtter DI

en styrkelse af ERC, Eurostars og en fortsættelse af den europæiske erhvervs

ph.d.-ordning.

Finansrådet

Finansrådet ønsker bredere og enklere opslag i Horisont 2020 med henblik på at

øge virksomhedsdeltagelsen. Det ses gerne, at de danske prioriteter i FORSK

2020-kataloget går igen i Horisont 2020. Særligt forskningsområderne IKT og fi-

nans-it skal konkret nævnes i forslaget. Løsning af it-sikkerhedsudfordringer i

forhold til ”Det digitale Europa” er ligeledes en prioritet. Disse tværfaglige

forskningsområder repræsenterer danske styrkepositioner. I mangel på risikovil-

lig kapital bør det europæiske venturekapitalmarked udvikles, uden dog at forvri-

de markedet og konkurrere med nationale ordninger som eksempelvis Vækstfon-

den.

FTF

FTF støtter Kommissionens forslag om at øge bevillingen til Horisont 2020. For

at løse de samfundsmæssige udfordringer skal innovation være praksisnær, tvær-

faglig og inddrage medarbejdere, brugere og forskellige forskningsmiljøer inklu-

sive professionsskoler og erhvervsakademier.

GTS

GTS støtter Europa-Parlamentets forslag om at øge budgettet til 100 milliarder

euro i stedet for Kommissionens foreslåede 80 milliarder euro. Kommissionens

nye SMV-instrument støttes af GTS så længe udbuddene målrettes SMV’ernes

ønsker og ikke strategisk-politiske hensyn.

Håndværksrådet

Håndværksrådet ser positivt på Horisont 2020’s SMV-fokus. Udbuddene skal

målrettes SMV’ere, særligt SMV’ere med under 50 ansatte.

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Side

13/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

IDA

Dansk Ingeniørforening, IDA, ser positivt på Kommissionens fokus på vækst via

markedsdreven innovation. Det skal ske via støtte til SMV’ere, demonstrations-

faciliteter og ud fra en tværfaglig tilgang, der er nødvendig hvis Europas excel-

lente grundforskning skal omsættes til konkrete produkter på markedet. Ifølge

IDA spiller danske GTS’er en vigtig rolle i denne proces.

IT Universitetet

Ifølge IT Universitetet kan investeringer i it-forskning og innovation i både tvær-

faglige projekter og eksisterende styrkepositioner bidrage til at løse EU's store

samfundsudfordringer. Dog bør software-forskning nævnes specifikt i Kommis-

sionens forslag.

Københavns Universitet (KU)

KU foreslår, at budgettet på 80 milliarder euro hæves til 100 milliarder euro. KU

mener, at Kommissionens fokus på samfundsudfordringer er et positivt tiltag,

idet disse lægger op til tværfaglighed, så også humaniora og samfundsfaglige til-

gange inddrages i teknologi og innovation. Det kræver dog brede og åbne calls,

så der ikke konstrueres nye siloer uden koordinering mellem sig. At ERC og

grundforskningen styrkes er positivt.

Landbrug og Fødevarer

Landbrug og Fødevarer mener, at budgettet for Horisont 2020 som helhed og fø-

devareprogrammet i særdeleshed bør øges. Større erhvervsinvolvering sikres ved

en tættere tilknytning mellem fødevareprogrammet og programmerne under ”in-

dustrielt lederskab”. De danske modeller for erhvervs-ph.d’er og innovationskon-

sortier foreslås gennemført på EU-plan. Indholdsmæssigt skal energiudfordringen

inddrages i alle samfundsmæssige udfordringer, og særlig fokus bør lægges på

danske styrkepositioner som forarbejdningssektoren og dyrevelfærd.

LO ser positivt på den tværfaglige tilgang til samfundsudfordringerne og sam-

menlægningen af de nuværende programmer for konkurrenceevne- og innovation

og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi under Horisont 2020. I

programmet ”industrielt lederskab” skal tiltagene rettes mod praktisk innovation i

stedet for at være forskningsdrevne. Derimod skal forskning i selve den industri-

elle produktion og forskning i arbejdsmarkedet støttes.

LVS og Lægeforeningen

Lægevidenskabelige selskaber (LVS) og Lægeforeningen støtter Kommissionens

forslag om at øge bevillinger til Det Europæiske Forskningsråd og Marie

Sklodowska-Curie. At sundhedsforskningen kun modtager 10 % af midlerne i

Horisont 2020 kritiseres. Konkret kan anbefalinger fra Det Nationale Samar-

bejdsforum for Sundhedsforsknings; ”Sund Vækst” anvendes på EU-plan.

Vindmølleindustrien

Vindmølleindustrien mener, at budgetterne for Strategic Energy Technology Plan

(SET-planen) og European Wind Initiative (EWI) ikke er tilstrækkelige for, at

programmernes mål kan opfyldes. I stedet for at give vindkraft en specifik bud-

getpost ud fra en rangordning af energikilder, som Vindmølleindustrien ønsker,

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Side

14/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nævner Kommissionen blot vindkraft på lige fod med atomkraft og ”carbon cap-

ture and storage” (CSS).

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget til særprogram er blevet behandlet på rådsmøderne den 6. december

2011, den 21. februar 2012 og den 31. maj 2012.

Særprogrammet består af en yderligere specificering af hovedforordningen, hvil-

ket betyder, at de primære diskussioner har været centreret omkring udeladelse

eller inklusion af specifikke faglige områder. Hertil kommer en diskussion af

hvordan Horisont 2020 skal implementeres. I forhold til de faglige områder, har

der været diskussion om, hvorvidt de samfundsvidenskabelige og humanistiske

aspekter har været tilstrækkeligt integreret i de samfundsmæssige udfordringer.

Disse aspekter er nu blevet styrket i kompromisforslaget.

I forhold til implementeringen (komitologi) har Kommissionen meldt ud, at den

ønsker en generel reduktion i antallet af programkomiteer på tværs af EU’s poli-

tikområder. Dette ønsker Kommissionen også i forhold til Horisont 2020.

Derudover ligger der i Kommissionens forslag, at programkomiteerne ikke som i

det nuværende rammeprogram (FP7) skal godkende projekter over 1,5 mio. euro.

Der er generel enighed blandt medlemslandene om, at antallet af programkomite-

er skal være markant højere end det Kommissionen foreslår og at programkomi-

teerne fortsat skal godkende projekter over en vis størrelse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen har lagt vægt på at få integreret de samfundsvidenskabelige og hu-

manistiske aspekter i alle de samfundsmæssige udfordringer samt at sikre, at

fremtidige opslag bliver så åbne som mulige, så ansøgerne har så meget frihed

som muligt til at lave innovative og tværdisciplinære forslag. Danmark støtter, at

reglerne for komitologi under det nuværende rammeprogram (FP7) bliver videre-

ført under Horizon 2020.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for konkurrenceevneråds-

mødet den 5.-6. december 2011, forud for Konkurrenceevnerådsmødet den 20.-

21. februar 2012, forud for Konkurrenceevnerådsmødet den 30.-31. maj, hvor

Folketinget gav mandat samt forud for Konkurrenceevnerådsmødet den 10.-11.

oktober 2012.

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Side

15/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 13

(b) Forslag til Rådets forordning om forsknings- og

uddannelsesprogrammet for Det Europæiske

Atomenergifællesskab (2014-2018), som komplementerer

Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation

KOM (2011) 812

- Fremskridtsrapport

1. Resumé

Kommissionens forslag til Euratom rammeprogrammet (2014-2018) – Euratom-

programmet – vedrører indirekte aktioner inden for fusion (ekskl. ITER), fission

og strålingsbeskyttelse samt direkte aktioner inden for nuklear sikkerhed foreta-

get af Det Fælles Forskningscenter (JRC). Euratom-programmet er samlet i én

forordning, hvor man tidligere har anvendt fire retsakter. Konstruktionen af

ITER (International Thermonuclear Experimental Reactor) er holdt uden for

programmet, idet Kommissionen foreslår, at finansieringen heraf ligger uden for

den flerårige finansielle ramme. På fissionsområdet (inkl. strålingsbeskyttelse) er

der i det store hele tale om en fortsættelse af forskningsaktiviteterne fra det 7.

rammeprogram og dets 2-årige forlængelse, men dog med betydelig mere vægt

på sikkerhed i forbindelse med eksisterende reaktorer. Hertil kommer, at JRC

skal iværksætte særlige foranstaltninger for at imødegå de nye nukleare sikker-

hedsudfordringer efter uheldet på atomkraftværket i Fukushima i Japan i marts

2011. På fusionsområdet skal programmet gennem det såkaldte EFDA-

samarbejde sikre en hurtig opstart af ITER og sideløbende udvikle materialer til

et demonstrationskraftværk samt udvikle og demonstrere relevante teknologier til

demonstrationskraftværket, der udgør næste trin efter forsøgsreaktoren ITER.

Det cypriotiske formandskab vil præsentere en fremskridtsrapport med status for

forhandlingerne af Euratom på Konkurrenceevnerådsmødet (forskningsdelen)

den 11. december 2012.

2. Baggrund

Forslaget til Rådets forordning om forsknings- og uddannelsesprogrammet på det

nukleare område for perioden 2014-2018 (i det følgende benævnt ”Euratom-

programmet”) vedrører forskningsaktiviteter inden for kerneenergi (fusion og fis-

sion) og strålingsbeskyttelse. Forslaget er en integreret del af Horisont 2020 –

rammeprogrammet for forskning og innovation. Det omfatter forsknings- og ud-

viklingsprogrammet for fusionsenergi (ekskl. ITER, jfr. nedenfor), forskningsak-

tiviteter inden for fission og strålingsbeskyttelse og Det Fælles Forskningscenters

direkte aktioner inden for nuklear sikkerhed.

ITER er omhandlet i en separat afgørelse, da finansieringen af dette projekt ligger

uden for den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020.

Euratom-traktaten begrænser varigheden af forskningsprogrammer på det nukle-

are område til fem år.

Euratom-programmet (2014-2018) gennemføres via en enkelt forordning, som

fastsætter alle de nødvendige bestemmelser for gennemførelsen af nukleare

forskningsaktiviteter. Tidligere var indholdet af den nuværende forordning dæk-

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Side

16/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ket af fire forskellige retsakter: afgørelsen om rammeprogrammet, beslutningen

om særprogrammet til gennemførelse af indirekte aktioner og beslutning om sær-

programmet for Det Fælles Forskningscenters (JRC’s) gennemførelse af direkte

aktioner samt en forordning om regler for virksomheders, forskningscentres og

universiteters deltagelse i foranstaltninger og for formidling af forskningsresul-

tater.

Hjemmelsgrundlaget for Euratom-programmet er artikel 1, 2, 4 og 7 i traktaten

om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, hvorefter udkast til pro-

grammet skal besluttes med enstemmighed i Rådet på baggrund af forslag af

Kommissionen, der rådfører sig med det Videnskabelige og Tekniske Udvalg.

3. Formål og indhold

Euratom-programmet skal styrke rammeprogrammet for forskning og innovation

på det nukleare område og koordinere medlemsstaternes forskningsaktiviteter for

derved at forhindre dobbeltarbejde, fastholde en kritisk masse på nøgleområder

og sikre, at offentlige midler udnyttes bedst muligt.

De tekniske mål er at forbedre den nukleare sikkerhed og strålingsbeskyttelse og

at bidrage til den langsigtede dekarbonisering af energisystemet på en sikker og

effektiv måde.

Programmet bidrager til flagskibsinitiativet ”Innovation i EU” ved at støtte præ-

kommerciel og tværgående nuklear forskning af relevans for den politiske beslut-

ningsproces og ved at lette videns- og teknologioverførselen mellem den akade-

miske verden, erhvervslivet og de offentlige myndigheder. Ved at rette fokus

mod uddannelse i alle aktiviteter og fremme konkurrenceevnen i den nuværende

kerneindustri og oprette en ny højteknologisk industrisektor inden for navnlig fu-

sionsenergi, vil Euratom-programmet endvidere skabe vækst og nye job på en

lang række områder. Gennem støtte til fusionsforskning sikrer programmet såle-

des en hurtig opstart af ITER’s idriftsættelse, og en udvikling af kvalificerede

materialer til et demonstrationskraftværk.

Målet for JRC’s nukleare aktiviteter er at støtte gennemførelsen af Rådets direk-

tiv 2009/71/Euratom og 2011/70/Euratom samt Rådets konklusioner, der giver

højeste prioritet til de højeste standarder for nuklear sikkerhed i EU og internati-

onalt. JRC skal navnlig mobilisere den nødvendige kapacitet og ekspertise til at

bidrage til vurderingen og forbedringen af nukleare anlægs sikkerhed og den fre-

delige anvendelse af kerneenergi m.m.

Aktiviteter for at opfylde programmets målsætninger i forbindelse med indirekte

aktioner:



Støtte sikker drift af reaktorsystemer (herunder brændselskredsløbs-

anlæg) til brug i EU med fuldt fokus på de sikkerhedsmæssige aspekter,

herunder alle aspekter af brændselskredsløbet, som f.eks. separation og

transmutation (omdannelse) af langlivet affald til kortlivet.

Bidrage til udviklingen af løsninger til håndtering af radioaktivt slutaf-

fald, herunder deponering i undergrunden og forskning relateret til dyb

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Side

17/31



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



geologisk deponering af brugt brændsel og langlivet radioaktivt affald og

demonstration af teknologier og sikkerhed.

Støtte udviklingen og bæredygtigheden af nukleare kompetencer på EU-

plan.

Fremme strålingsbeskyttelse. Forskning med henblik på at kunne vurdere

risikoen ved lave strålingsdoser, medicinske anvendelser og håndtering af

uheld for at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for et robust, ret-

færdigt og socialt acceptabelt beskyttelsessystem, som ikke i unødvendigt

omfang begrænser den nyttige og udbredte anvendelse af stråling på det

medicinske område og i industrien.

Arbejde hen imod demonstration af gennemførlighed af fusion som ener-

gikilde for at sikre hurtig start af højeffektiv drift af ITER ved at udnytte

eksisterende og relevante anlæg (herunder JET – Joint European Torus)

og fremtidige fusionsanlæg.

Skabe fundamentet for fremtidige fusionskraftanlæg ved at udvikle mate-

rialer, teknologier og skitseprojekter, herunder forberedelse af et relevant

materialeprøvningsanlæg og forhandlinger om EU’s deltagelse i en pas-

sende international ramme for dette anlæg. Aktiviteterne vedrørende ud-

vikling og demonstration af relevante teknologier til et fusions-

demonstrationskraftværk omfatter også forberedelser og skitseprojekte-

ring af et komplet demonstrationskraftværk samt undersøgelse af mulig-

hederne i andre reaktorkoncepter end tokamak konceptet som f.eks. stel-

larator konceptet.

Fremme innovation og erhvervslivets konkurrence.

Sikre tilgængelighed og brug af forskningsinfrastrukturer af paneuro-

pæisk relevans.

Støtte til den europæiske aftale om udvikling af fusionsenergi gennem

EFDA (European Fusion Development Agreement).

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Side

18/31

Aktiviteter for at opfylde programmets målsætninger i forbindelse med direkte

aktioner på Det Fælles Forskningscenter (JRC):



Forbedre den nukleare sikkerhed, herunder brændsels- og reaktorsik-

kerhed, affaldshåndtering og nedlukning samt nødberedskab. JRC skal

bidrage til udviklingen af værktøjer og metoder til at opnå høje sikker-

hedsstandarder for kernereaktorer og brændselskredsløb, som er relevante

for Europa. I den forbindelse vil JRC yderligere styrke sit europæiske

clearinginstitut for nukleare operatørers operationelle erfaringer, som er

oprettet for at imødegå de nye nukleare sikkerhedsudfordringer efter

uheldet på atomkraftværket i Fukushima i Japan den 11. marts 2011.

JRC’s værktøjer og metoder omfatter også minimering af videnskabelig

usikkerhed i forudsigelsen af nukleart affalds opførsel over lang tid samt

styrkelse af EU’s kapacitet til at reagere over for nukleare uheld og ulyk-

ker gennem videreudvikling af beredskabssystemer og modeller for radi-

ologisk spredning i luften etc.

Forbedre sikkerheden i forbindelse med nuklear teknologi, herunder nu-

klear sikkerhedskontrol, ikke-spredning, bekæmpelse af ulovlig handel

og nuklear eftersporing. JRC vil rette størst mulig opmærksomhed mod

ikke-spredning.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Styrke den videnskabelige ekspertise på det nukleare område med hen-

blik på standardisering. JRC skal videreudvikle det videnskabelige

grundlag for nuklear sikkerhed (safety) og sikring (security). Der skal

lægges vægt på forskning og udvikling af aktiviteter til fremme af forstå-

elsen og modellering af fysiske, kemiske og grundlæggende egenskaber

ved actinider (fællesbetegnelse for kunstige grundstoffer, der er tungere

end uran). Hertil kommer forskning i konstruktionsmaterialers og nukle-

are materialers grundlæggende egenskaber og opførsel. Endvidere opsæt-

ning af en database for højpræcise nukleare referencedata vedrørende nu-

klear energi og ikke-nukleare anvendelser (f.eks. medicinsk anvendelse).

Mht. standardisering i EU skal JRC tilvejebringe de nyeste nukleare

standarder, referencedata og målinger.

Fremme videnforvaltning, uddannelse og erhvervsuddannelse.

Støtte EU’s politik om nuklear sikkerhed og den EU-lovgivning, der ud-

vikles i den forbindelse. I den forbindelse skal JRC koordinere den euro-

pæiske deltagelse i ”Generation IV International Forum R&D Initiative”

– kaldet GIF. JRC har således af medlemslandene fået mandat til at hand-

le som gennemførelsesorgan for EU’s deltagelse i GIF-projekter. JRC

skal også videreudvikle det internationale forskningssamarbejde med

centrale partnerlande og internationale organisationer såsom IAEA og

OECD/NEA med henblik på at fremme EU’s politikker på området for

nuklear sikkerhed.

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Side

19/31

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke givet sin udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at merværdien for Euratoms inddragelse i nuklear forsk-

ning er tæt forbundet med grænseoverskridende virkning, stordriftsfordele og med-

virken til løsning af markedssvigt. Med Euratom-projekter inden for fission, fusion

og strålingsbeskyttelse kan der opnås den fornødne "kritiske masse", samtidig med

at den forretningsmæssige risiko mindskes, og der dannes grobund for private inve-

steringer. Euratom aktioner har også central betydning for overførslen af nukleare

færdigheder og viden på tværs af grænser og fremmer derved topkvalitet inden for

forskning og innovation ved at styrke færdigheder, kvalitet og konkurrence i hele

Europa og højne den menneskelige kapacitet gennem uddannelse, mobilitet og kar-

riereudvikling.

De anførte forskningsfelter kan ikke gennemføres af medlemsstaterne isoleret,

hvorfor nærhedsprincippet anses for overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget har ikke konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Forslaget medfører en udgift på EU’s budget på ca. 13,5 mia. kr. i perioden 2014-

2018. Med den eksisterende EU-budgetnøgle, betaler Danmark ca. 2 pct. af EU’s

udgifter, svarende til en statslig udgift ved programmet på ca. 267 mio. kr. Det

endelige budget fastsættes som et led i forhandlingerne om den flerårige finan-

sielle ramme for 2014-2020.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for forskning og blev

desuden forelagt på et møde i EU-specialudvalget for forskning den 18. januar

2012 samt den 9. maj 2012. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget blev præsenteret på Konkurrenceevnerådsmødet (forskningsdelen) den

6. december 2011.

Under forhandlinger har et flertal af lande ønsket, at ITER reintegreres i EU’s

budget, mens kun et par lande støtter Kommissionens forslag om at holde ITER

uden for. Der er enighed om den større fokusering på sikkerhed i fissionsprog-

rammet, idet nogle lande mener, at dette er gået ud over balancen i programmet,

hvorimod andre gerne ser en endnu større fokusering på sikkerheden i eksisteren-

de reaktorer. Spørgsmålet om administrationen af programmet har også været

rejst. Landene finder en administrationsprocent på 13.5 % for høj. Endelig har

landene argumenteret for et lavere budget for JRC (direkte aktioner).

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan tage fremskridtsrapporten til efterretning. I forhold til fissionsforsk-

ningen er regeringen skeptisk overfor investeringer i nye reaktorsystemer og mener

generelt, at budgetmidlerne bør koncentreres om sikkerhed og affaldshåndtering i for-

bindelse med eksisterende reaktorer samt om strålingsbeskyttelse.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for Konkurrenceevne-

rådsmødet den 30.-31. maj 2012, hvor der blev givet mandat.

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Side

20/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 14

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om den

strategiske innovationsdagsorden for EIT: EIT’s bidrag til et

mere innovativt Europa

KOM (2011) 822

- Delvis generel indstilling

1. Resumé

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) er etableret med det

formål at bidrage til bæredygtig økonomisk vækst og konkurrenceevne gennem

styrkelse af EU's og medlemslandenes innovationskapacitet. Med udgangen af

2013 udløber EIT’s finansieringsramme. Kommissionen har præsenteret et for-

slag, hvori EIT videreføres som en integreret del af Horisont 2020.

EIT vil i perioden 2014-2020 bidrage til opfyldelsen af det generelle mål for

Horisont 2020 ved at integrere den såkaldte videnstrekant: videregående

uddannelse, forskning og innovation. Denne integration finder hovedsageligt sted

via videns- og innovationsfællesskaber (Knowledge and Innovation Communities

- KICs).

Kommissionen har præsenteret et forslag til den første strategiske

innovationsdagsorden (SID) for EIT. I forslaget til SID fastlægges EIT's

indsatsområder på lang sigt, som bl.a. omfatter en oversigt over de planlagte

aktiviteter inden for videregående uddannelse, forskning og innovation i den

syvårige periode fra 2014-2020.

Det finansielle bidrag til EIT vil ifølge Kommissionens forslag komme fra Horisont

2020. Finansieringsrammen fra Horisont 2020 til EIT er i perioden fra den 1.

januar 2014 til den 31. december 2020 foreslået fastsat til ca. 3,2 mia. EUR.

På Konkurrenceevnerådsmødet (forskningsdelen) den 11. december 2012 forven-

tes vedtaget en delvis generel indstilling om forslaget til Europa-Parlamentets og

Rådets afgørelse om den strategiske innovationsdagsorden for EIT.

2. Baggrund

Kommissionen vedtog sin lovpakke vedrørende Det Europæiske Institut for In-

novation og Teknologi (EIT) den 30. november 2011 med henblik på vedtagelse i

2013 og igangsættelse i 2014. Lovpakken indeholder et forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 293/2008

om oprettelse af EIT samt et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

om den strategiske innovationsdagsorden for EIT.

EIT er oprettet i medfør af forordning (EF) nr. 294/2008 med det formål at

bidrage til bæredygtig økonomisk vækst og konkurrenceevne gennem styrkelse af

EU's og medlemsstaternes innovationskapacitet.

EIT vil i perioden 2014-2020 bidrage til opfyldelsen af det generelle mål for

Horisont 2020, ved at integrere den såkaldte videnstrekant: videregående

uddannelse, forskning og innovation. Denne integration finder hovedsageligt sted

via videns- og innovationsfællesskaber (Knowledge and Innovation Communities

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Side

21/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- KICs), som bringer organisationer sammen om at løse samfundsmæssige

udfordringer på lang sigt.

Forslaget til EIT's strategiske innovationsdagsorden (SID) bygger på forslaget fra

EIT's bestyrelse, henstillingerne fra den eksterne evalueringsrapport og

Kommissionens udtalelse om evalueringen (KOM(2011) 816) samt resultaterne

af høringer med EIT's interessenter.

I forslaget til SID fastlægges EIT's indsatsområder på lang sigt, som bl.a.

omfatter et forslag til de planlagte KIC’s aktiviteter inden for videregående

uddannelse, forskning og innovation i den syvårige periode fra 2014-2020.

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om den strategiske innova-

tionsdagsorden for EIT er baseret på artikel 173, stk. 3 i traktaten om den

Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og vil blive vedtaget efter den

almindelige lovgivningsprocedure.

3. Formål og indhold

I Kommissionens forslag til en strategisk innovationsdagsorden fastlægges EIT's

prioriterede områder i perioden 2014-2020, og forslaget omfatter en vurdering af

dets økonomiske virkninger og evne til at skabe den størst mulige merværdi på

innovationsområdet. SID er derfor et centralt værktøj for de europæiske

beslutningstagere, når de skal fastlægge den strategiske kurs for EIT, samtidig

med at instituttet selv får mulighed for at definere metoderne og midlerne til at nå

de fastsatte mål.

For at sikre klare retningslinier og en passende tidsramme for udvælgelse af nye

KICs, vil EIT rettidigt udarbejde en udvælgelsesprocedure for en anden bølge af

KICs i 2014 og – efter evalueringen af Horisont 2020 – for en tredje bølge i 2018

samt sikre, at rammebetingelserne for fremtidige KIC-udvælgelsesprocedurer

skaber optimale resultater, navnlig ved at give klare retningslinjer med hensyn til

krav og processer og ved at give forslagsstillerne tilstrækkelig tid til at organisere

partnerskabet.

Følgende temaer foreslås for nye KIC’s:



Innovation for sund levevis og aktiv aldring



Råstoffer – bæredygtig efterforskning, udvinding, forædling, genanvendelse

og substitution



Food4future – bæredygtig forsyningskæde fra jord til bord.



Mobilitet i byer



Produktion med høj værditilvækst



Intelligente sikre samfund

Det endelige antal af nye KICs i 2014 bliver ikke besluttet på nuværende tidspunkt,

men vil blive besluttet, når den endelige finansielle ramme for Horisont 2020 er

kendt.

Der forventes endvidere, at der med kompromisforslaget vil blive besluttet, at der

kommer en ny runde efter en i 2017 gennemført evaluering. Listen over temaer for

KIC’s i denne tredje bølge vil bestå af de resterende temaer fra Kommissonens

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Side

22/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

seks forslag samt eventuelle nye forslag. Listen for bølgen som kommer efter 2017

kan dermed betragtes som åben.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Der er i forslaget ikke redegjort for nærhedsprincippet.

Tilsvarende forsknings- og innovationssamarbejder, som videns- og innovations-

fællesskaberne repræsenterer, kan ikke etableres, hvis medlemsstaterne handler

hver for sig. Videns- og innovationspartnerskaberne indebærer samarbejde på

tværs af flere medlemsstater, og den største merværdi og effekt skabes ved at

gennemføre dette på europæiske plan, hvorfor nærhedsprincippet anses for over-

holdt.

Styrelsen for Forskning

6. Gældende dansk ret

Forslaget har ikke konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Kommissionen foreslår, at der afsættes 658,1 mia. kr. til Horisont 2020-forslaget,

og EIT’s budget på ca. 24 mia. kr. foreslås finansieret via denne ramme. Med den

eksisterende EU-budgetnøgle betaler Danmark ca. 2 pct. af EU's udgifter, sva-

rende til en statslig udgift til Horisont 2020 forslaget på ca. 13,2 mia. kr. og ca.

473 mio. kr. til EIT. Det endelige budget for Horisont 2020 og EIT fastlægges

som led i forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

8. Høring

Forslaget har været sendt til høring til EU-specialudvalget for forskning og blev

desuden forelagt på et møde i EU-specialudvalget for forskning den 18. januar

2012 og et møde den 9. maj 2012. Sagen har endvidere været sendt i høring på ny

med frist den 21. november 2012. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Under forhandlingerne om forslaget er det af medlemsstaterne blevet slået fast, at

antallet af nye KICs uløseligt hænger sammen med det overordnede budget for

Horisont 2020. Diskussionerne om antallet af KICs, rækkefølgen på KICs, samt om

listen over KICs skal være åben eller lukket hænger derfor sammen med udfaldet

af forhandlingerne om de flerårige finansielle perspektiver og de efterfølgende

forhandlinger om budgetterne for Horizon 2020’s forskellige programmer herunder

EIT. Der er opbakning til, at de næste KICs skal startes op i to nye bølger, som

foreslået i Kommissionens forslag, men denne opbakning er også betinget af det

endelige overordnede budget for Horisont 2020.

Det forventes, at der med det cypriotiske kompromisforslag bliver besluttet, at

der kommer to bølger med nye KICs, hvor bølgen i 2014 er med en på forhånd

fastsat liste baseret på Kommissionens oprindelige 6 forslag til temaer, som er

kommet istand efter en vurdering af områdernes modenhed, den potentielle

samfundsmæssige og økonomiske indvirkning samt mulighederne for

synergivirkninger med andre initiativer.

og Innovation

Side

23/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det endelige antal af nye KICs i 2014 bliver ikke besluttet på nuværende tidspunkt,

men vil blive besluttet, når den endelige finansielle ramme for Horisont 2020 er

kendt.

Der forventes endvidere, at der med det cypriotiske forsmandskabs

kompromisforslag vil blive besluttet, at der kommer en ny runde efter en i 2017

gennemført evaluering. Listen over temaer for KIC’s i denne tredje bølge vil bestå

af de resterende temaer fra Kommissonens forslag samt eventuelle nye forslag.

Listen for bølgen som kommer efter 2017 kan dermed betragtes som åben.

Endelig har flere medlemsstater efterlyst, at de etablerede og eventuelle nye KICs

skal have et større fokus på entreprenørskab samt understreget vigtigheden af, at

sikre synergi med andre europæiske initiativer som for eksempel de Europæiske

Innovationspartnerskaber (EIPs) og Fællesprogramlægningsinitiativerne (JPIs).

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at forslaget til SID imødekommer de aspekter, som blev

fremhævet i evalueringen af EIT.

Regeringen hilser velkommen, at EIT’s hovedformål bliver at fremme og integre-

re videregående uddannelse, forskning og innovation på højeste niveau.

Regeringen kan støtte to nye bølger af KICs, hvor den første runde i 2014 er ba-

seret på listen med de seks temaer fra Kommissionens oprindelige forslag, og den

sidste runde efter evalueringen i 2017 bliver baseret på en åben liste med de re-

sterende temaer og eventuelt nye forslag. Den sidste runde skal være betinget af

en positiv evaluering i 2017.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering i for-

bindelse med Konkurrenceevnerådsmødet den 20.-21. februar 2012 samt Konkur-

renceevnerådsmødet den 31. maj 2012.

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Side

24/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 15

Rådskonklusioner om et styrket partnerskab om videnskabelig

topkvalitet og vækst

Kom (2012) 392

Vedtagelse af rådskonklusioner

1. Resumé

Kommissionen vedtog den 17. juli 2012 meddelelsen ’Det europæiske forsknings-

rum: et styrket partnerskab om videnskabelig topkvalitet og vækst’, som omhand-

ler realiseringen af det europæiske forskningsrum (ERA) i 2014. I meddelelsen er

identificeret fem hovedindsatsområder, hvor Kommissionen ser et særligt behov

for en fælles indsats.

I udkastet til rådskonklusioner bakker Rådet op om at realisere ERA og at sikre

fremskridt inden for de fem identificerede indsatsområder. Rådet støtter, at

Kommissionen primært på basis af eksisterende data vil monitorere fremskridt af

implementeringen af ERA.

Udkast til rådskonklusioner forventes vedtaget på Konkurrenceevnerådsmødet

den 11. december 2012.

2. Baggrund

Kommissionen vedtog den 17. juli 2012 meddelelsen ”Det europæiske forsk-

ningsrum: et styrket partnerskab om videnskabelig topkvalitet og vækst”. I med-

delelsen er identificeret fem hovedindsatsområder, hvor Kommissionen ser et

særligt behov for fremskridt for at realisere det europæiske forskningsrum: øget

effektivitet i nationale forskningssystemer, forbedret samarbejde og konkurrence

på tværs af landegrænser, et mere åbent arbejdsmarked for forskere, ligestilling

mellem mænd og kvinder samt optimal formidling og overførsel af videnskabelig

information. Realiseringen af ERA skal ske gennem styrkede partnerskaber mel-

lem Kommissionen, medlemslandene og relevante paraplyorganisationer.

Kommissionen vil via et monitoreringssystem primært baseret på allerede eksi-

sterende data løbende måle fremskridt i realiseringen af ERA. Kommissionen op-

fordrer medlemslandene til at ERA integreres i de nationale reformprogrammer

som den nationale udmøntning af EU’s vækststrategi.

Arbejdet med åben adgang til information understøttes desuden af meddelelsen

omhandlende bedre adgang til videnskabelig information vedtaget den 17. juli

2012. Det internationale forsknings- og innovationssamarbejde understøttes af

meddelelsen om fokusering af Europas internationale forsknings- og innovations-

samarbejde vedtaget den 20. september 2012.

3. Formål og indhold

I udkastet til rådskonklusioner anerkender Rådet vigtigheden af at realisere ERA

og at styrke eksisterende partnerskaber for at sikre fremskridt inden for de af

Kommissionen fem identificerede indsatsområder:

Mere effektive nationale forskningssystemer:

Dette skal ske gennem tildeling af

forskningsmidler gennem åbne indkaldelser af forslag og evaluering af uaf-

hængige eksperter (peer review).

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Side

25/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Transnationalt samarbejde og konkurrence:

Der er behov for, at EU handler hur-

tigt og konsekvent for effektivt at løse store samfundsmæssige udfordringer, og

transnational forskning og innovation skal sikres gennem at fremme og udnytte

synergi mellem nationale og europæiske programmer. Endvidere understreges

vigtigheden af tværnational adgang til fremragende forskningsinfrastruktur.

Et frit arbejdsmarked for forskere:

Det støttes, at der arbejdes for at realisere et

reelt indre marked for forskere. En af de vigtigste tilbageværende udfordringer er

at sikre transparent, åbent og meritbaseret rekruttering. Behovet for at fjerne re-

sterende hindringer i forhold til mobilitet understreges.

Ligestilling mellem mænd og kvinder:

Nationale og europæiske strategier bør

styrkes med henblik på at sikre, at der ikke er et uudnyttet potentiale af kvindeli-

ge forskere. Endvidere er der behov for at integrere kønsaspektet i udformning,

evaluering og implementering af forskning.

Styrelsen for Forskning

Optimal formidling og overførsel af videnskabelig information:

Åben adgang og

en bredere og hurtigere adgang til videnskabelige publikationer er vigtig, og der

bør gøres mere for at fremme videnoverførsel mellem offentlige forskningsinsti-

tutioner og den private sektor.

Herudover mindes der om, at den eksterne dimension er en afgørende, tværgåen-

de og integreret del af ERA.

Fremdrift i realiseringen af ERA

Rådet støtter, at Kommissionen i samarbejde med medlemslandene på baggrund

af eksisterende data vil måle fremdriften i realiseringen af ERA via et samlet mo-

nitoreringssystem.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Meddelelsen har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Meddelelsen har ikke konsekvenser.

8. Høring

Sagen blev behandlet på et møde i EU-Specialudvalget den 20. september 2012.

Behandlingen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

og Innovation

Side

26/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemslandene er generelt positive over for udkastet til rådskonklusionerne.

Medlemslandene har understreget vigtigheden af, at brugen af allerede eksiste-

rende data i monitoreringen skal sikres. Det forventes, at der opnås enighed om

udkastet til rådskonklusioner.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at der arbejdes for en realisering af det europæiske forsk-

ningsrum inden for de identificerede indsatsområder. Regeringen støtter, at frem-

driften i realiseringen af ERA monitoreres på baggrund af eksisterende data.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for Kon-

kurrenceevnerådsmødet den 10.-11. oktober 2012.

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Side

27/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 16

Styrket og mere målrettet samarbejde mellem EU og interna-

tionale parter inden for forskning og innovation: En strate-

gisk tilgang

KOM (2012) 497

- Udveksling af synspunkter

1. Resumé

I meddelelsen om et styrket og mere målrettet samarbejde mellem EU og interna-

tionale parter inden for forskning og innovation fremlægger Kommissionen en

strategisk tilgang til EU's forsknings- og innovationssamarbejde med tredjelan-

de. Vejen til styrket samarbejde går gennem dels at være åbne for tredjelandes

deltagelse i forskningsrammeprogrammet og dels målrette internationale samar-

bejdsaktiviteter. Samtidig skærpes tredjelandes adgang til Horisont 2020, idet

lande med et BNP over et vist niveau skal medfinansiere deltagelse.

På Konkurrenceevnerådsmødet (forskningsdelen) den 11. december 2012 forven-

tes meddelelsen at blive præsenteret og at medlemsstaterne udveksler synspunk-

ter vedrørende en mere strategisk tilgang til internationalt samarbejde inden for

forskning og innovation.

2. Baggrund

EU er førende i verden inden for forskning og innovation. EU er således ansvar-

lig for 24 % af de globale udgifter til forskning, 32 % af de globale publikationer

på højt niveau og 32 % af patentansøgningerne, mens EU kun repræsenterer 7 %

af verdens befolkning.

Situationen har dog ændret sig meget i løbet af de sidste ti år. Indtil for nylig var

forsknings- og innovationsområdet domineret af EU, USA og Japan. Efterhånden

som vækstøkonomierne styrker deres forsknings- og innovationssystemer, udvik-

ler der sig et system med flere forskningspoler, hvor lande som Brasilien, Kina,

Indien og Sydkorea udøver en stadig større indflydelse. BRICS-landenes andel i

de globale investeringer til forskning og udvikling er således fordoblet fra 2000

til 2009.

Forskning og innovation hænger i stadigt større grad sammen på tværs af græn-

serne, og denne tendens hjælpes godt på vej af informations- og kommunikati-

onsteknologier i rivende udvikling. Både antallet af publikationer med forfattere

af forskellig nationalitet og forskernes mobilitet er stigende. Forskningsorganisa-

tionerne åbner kontorer i udlandet, og virksomhederne investerer uden for deres

hjemlande, specielt i lande i vækst.

Eftersom der foregår mere forskning og innovation i tredjelande, har EU brug for

adgang til denne viden. Hvis EU skal blive ved med at spille en rolle på globalt

plan, må den fremstille sig selv som en attraktiv ramme for forskning og innova-

tion og have succes i konkurrencen om at tiltrække talent fra hele verden, samti-

dig med at der tages hensyn til EU's egne økonomiske interesser, for eksempel

hvad angår intellektuel ejendomsret.

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Side

28/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De institutionelle rammer for EU's tiltag på den internationale scene er ændret

ved traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF). Unionens højtstående repræsentant for udenrigs-

anliggender og sikkerhedspolitik og næstformand for Kommissionen sikrer kon-

sekvens i EU’s eksterne tiltag. Den højtstående repræsentant får assistance fra

Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (European External Action Service EEAS).

Eftersom forskning er en parallel kompetence, skal EU og medlemsstaterne sørge

for at koordinere deres respektive aktiviteter for at sikre, at national politik og

unionspolitik er indbyrdes konsekvente.

På baggrund af denne udvikling, forpligtelserne ifølge meddelelsen "Innovation i

EU", det europæiske forskningsrum, og anbefalingerne i den foreløbige evalue-

ring af det 7. rammeprogram (RP7) foreslår Kommissionen en strategisk tilgang

med det formål at styrke og målrette EU’s internationale samarbejdsaktiviteter

inden for forskning og innovation, særligt med henblik på at forberede gennemfø-

relsen af Horisont 2020.

3. Formål og indhold

I meddelelsen foreslår Kommissionen at styrke og målrette samarbejdsaktivite-

terne mellem EU og internationale parter inden for forskning og innovation. Dels

ved at være åbne i forhold til tredjelandes deltagelse i Horisont 2020 og dels ved

at målrette internationale samarbejdsaktiviteter.

Åbenhed i det internationale samarbejde



Horisont 2020 vil være fuldt ud åben for deltagere fra hele verden



Det Europæiske Forskningsråd og Marie Sklodowska-Curie aktionerne

vil fungere på et fuldstændigt forskerdrevet grundlag og være åbne for

forskere fra tredjelande.



Aktiviteterne vedrørende forskningsinfrastruktur vil fokusere specielt på

internationalt samarbejde. E-infrastrukturkomponenten i aktiviteterne har

en iboende international dimension idet den støtter samarbejde ved hjælp

af digitale midler.



Dog vil ikke alle deltagere fra tredjelande automatisk være berettiget til

at søge om støtte. Listen over lande, hvis forskere automatisk er beretti-

get til at søge om støtte, vil være begrænset, idet man supplerer det nuvæ-

rende udvælgelseskriterium, der udelukkende bygger på BNI pr. indbyg-

ger, med endnu et kriterium, der bygger på det samlede BNP, hvorved

lande, der ligger over en fastsat tærskel, udelukkes. Derved tages der høj-

de for, at visse lande har etableret den kritiske masse, der skal til for at

samarbejde på et gensidigt grundlag med EU. Som det er tilfældet for in-

dustrialiserede lande, er det fortsat muligt for deltagere fra disse lande at

modtage støtte i undtagelsestilfælde. Denne mere restriktive tilgang til

automatisk støtte modsvares af en øget indsats for at fremme finansiering

af deltagerne gennem deres nationale kanaler.



EU vil fortsat tilskynde til gensidig adgang (reciprocitet) til tredjelandes

programmer. Horisont 2020 gør det muligt at begrænse det geografiske

område for indkaldelser, f.eks. hvis betingelserne for deltagelsen af juri-

diske enheder fra en medlemsstat i et program i et tredjeland anses for at

være skadelige for EU’s interesser, eller hvis der ikke kan stilles en til-

fredsstillende sikkerhedsgaranti.

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Side

29/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Støtte til COST og EUREKA tilskynder europæiske forskernetværk til at

samarbejde med deres kolleger i tredjelande.

Målrettede internationale samarbejdsaktiviteter

For at give de internationale forsknings- og innovationsaktiviteter størst mulig ef-

fekt og undgå en dyr fragmentering af indsatsen er EU nødt til at supplere åben-

heden i Horisont 2020 med målrettede foranstaltninger, der sikrer, at aktiviteterne

får størst mulig omfang og rækkevidde. Dette skal gøres ved en kortlægning af

områder, der egner sig til internationalt samarbejde samt udvikling af flerårige

køreplaner for samarbejdet med nøglepartnerlande og -regioner. Kortlægningen

vil bl.a. tage udgangspunkt i forsknings- og innovationskapaciteten, herunder in-

vesteringer, output (publikationer, patenter og citationsfrekvens), menneskelige

ressourcer og infrastruktur i de pågældende lande og regioner.

Der forslås i meddelelsen, at politisk dialog, informationsindsamling, finansiering

og koordinering med andre politikker og internationale fora skal være de bærende

instrumenter for gennemførelsen og implementeringen af den strategiske tilgang.

I Horisont 2020 koncentreres EU’s forskningsprogram om et begrænset antal

samfundsmæssige udfordringer, og gennemførelsen af denne strategi vil blive nø-

je afstemt med programmerne for Horisont 2020. Det peges blandt andet på, at

det horisontale udvalg under Horisont 2020-programmet vil få til opgave at styre,

kontrollere og evaluere den overordnede tilgang til det internationale samarbejde

og Det Strategiske Forum for Internationalt forsknings- og innovationssamarbej-

de (SFIC) vil fortsat spille en rolle ved at fremme større sammenhæng mellem

EU's og medlemsstaternes politikker på området. En styrkelse af det eksisterende

partnerskab mellem Kommissionen og medlemsstaterne skal endvidere bidrage

til den strategiske tilgang.

Kommissionen skal rapportere om gennemførelsen af strategien hvert andet år.

Rapporten vil beskrive, hvordan de flerårige køreplaner er blevet udarbejdet og

gennemført. Den vil også evaluere udvikling og indvirkning på baggrund af en

række indikatorer. Den første rapport fremlægges i begyndelsen af 2014.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Meddelelsen har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Meddelelsen har ikke konsekvenser.

8. Høring

Kommissionens meddelelse har været sendt i høring i EU-specialudvalget for

forskning med frist den 21. november 2012. Høring gav ikke anledning til be-

mærkninger.

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Side

30/31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionens meddelelse har været præsenteret for medlemslandene på ar-

bejdsgruppeniveau. Der forventes, at der er generelt opbakning til Kommissio-

nens forslag om en mere strategisk tilgang til det internationale samarbejde inden

for forskning og innovation.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er som udgangspunkt positiv over en mere strategisk tilgang til inter-

nationalt samarbejde inden for forskning og innovation. Regeringen støtter, at

Horisont 2020 er åben for tredjelandes deltagelse. Samtidig støtter regeringen, at

listen over lande, hvis forskere automatisk er berettiget til at søge om støtte i Ho-

risont 2020, begrænses ved, at det nuværende udvælgelseskriterium suppleres

med et kriterium om det samlede BNP.

Derudover støtter regeringen, at EU’s internationale samarbejde med tredjelande

og -regioner skal fokuseres gennem udarbejdelse af flerårige køreplaner for sam-

arbejdet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Styrelsen for Forskning

og Innovation

Side

31/31