PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3215 - økofin Bilag 1
Offentligt

Samlenotat til Folketingsets Europaudvalg vedr. ECOFIN

den 22. januar 2013

Enhed

INTOKO, Interna-

tional Økonomi

Sagsbehandler

Koordineret med

Sagsnr.

2012-03789

Doknr.

46919

Versionsnr.

Dato

11-01-2013

1. Præsentation af det irske formandskabs arbejdsprogram

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

2. Europæisk semester: Kommissionens Vækstundersøgelse 2013

- Udveksling af synspunkter

KOM(2012)0750, KOM(2012)0752

3. Opfølgning på Det Europæiske Råd den 13.-14. december 2012

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

4. Meddelelse og handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen af

skattesvig og skatteunddragelse

- Præsentation

KOM(2012)0722

5. Bemyndigelse af forstærket samarbejde om afgift på finansielle

transaktioner

- (Evt.) rådsbeslutning

KOM (2012)0631

6. Revision af direktiv om investeringsinstitutter mv. (UCITS V)

- Tidlig forelæggelse

KOM(2012)0350

7. Forordning om dokumenter med central information om

investeringsprodukter (PRIPs)

- Tidlig forelæggelse

KOM(2012)0352

side 2

side 18

side 21

side 24

side 27

side 34

side 43

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Præsentation af det irske formandskabs arbejdsprogram

Resumé

Irland varetager EU-formandskabet i 1. halvår af 2013. Det irske formandskab ventes

at fremlægge sit arbejdsprogram for ECOFIN. Det sker på mødet den 22. januar 2013.

Det irske ECOFIN-arbejdsprogram er endnu ikke offentliggjort.

Baggrund

Irland har EU-formandskabet i 1. halvår af 2013. Det irske formandskab ventes på

ECOFIN den 22. januar 2013, som det er normal praksis, at præsentere sit arbejds-

program. Præsentationen ventes efterfulgt af en drøftelse af formandskabets arbejds-

program og prioriteter.

Det irske formandskabs arbejdsprogram for ECOFIN er endnu ikke offentliggjort, men

ventes offentliggjort snarest. Centrale prioriteter for det irske formandskab ventes at

være fortsat håndtering af den økonomiske og finansielle krise i Europa, herunder

arbejdet med tiltag, der adresserer gældskrisen og understøtter økonomisk og finan-

siel stabilitet samt vækst og jobskabelse. Det irske arbejdsprogram forventes på et

foreløbigt grundlag særligt at vedrøre de nedenfor nævnte sagsområder. Der henvises

i øvrigt til bilag 1 for en oversigt over verserende sager i ECOFIN.

Indhold

Økonomisk-politisk samarbejde

Det irske formandskab ventes at prioritere arbejdet med at styrke ØMU’en i opfølgning

på mødet i Det Europæiske Råd den 13.-14. december 2012. DER-formanden ventes

på DER i juni 2013 i samarbejde med kommissionsformanden og efter konsultationer

med medlemslandene at præsentere en tidsbunden køreplan for en styrkelse af

ØMU’en. Køreplanen vil vedrøre følgende:



Koordination af større nationale reformer.

Den sociale dimension af ØMU’en.

Kontrakter vedr. styrket konkurrenceevne og vækst.

Solidaritetsmekanismer der kan understøtte kontraktbaserede vækst- og kon-

kurrenceevnetiltag.

Formandskabet ventes også at prioritere arbejdet med det europæiske semester,

herunder vedtagelsen af konklusioner som input til DER den 14-15. marts 2013, ar-

bejdet med landenes stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformpro-

grammer samt vedtagelsen af landespecifikke anbefalinger på ECOFIN den 21. juni

2013.

Formandskabet ventes endvidere at prioritere arbejdet med implementeringen af Sta-

bilitets- og Vækstpagten og proceduren for makroubalancer.

Det irske formandskab ventes desuden at fortsætte bestræbelserne på at opnå et

kompromis mellem Rådet og Europa-Parlamentet om forordningerne vedr. styrket

eurosamarbejde, den såkaldte two-pack.

Regulering af den finansielle sektor

En central prioritet for det irske formandskab ventes at være sagen om det fælles

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

banktilsyn og de videre drøftelser om bankunionen. På det ekstraordinære ECOFIN

den 12. december 2012 blev der opnået et kompromis om det fælles tilsyn og enighed

om ændring af forordningen om den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA). Sagen

skal nu forhandles med Europa-Parlamentet, som er medlovgiver fsva. EBA-forslaget

og som skal høres fsva. tilsynsforslaget. ECOFIN-formandskabet ventes løbende at

gøre status for sagen i Rådet.

Det forventes også, at Irland vil prioritere at opnå et snarligt kompromis mellem Rådet

og Europa-Parlamentet om de reviderede regler om kapitalkrav.

Det irske formandskab formodes også at prioritere de allerede fremlagte forslag om

revision af direktivet om indskydergarantiordninger og direktivforslaget om afvikling af

nødlidende banker. Det forventes, at formandskabet vil arbejde for at opnå enighed i

Rådet inden udgangen af marts 2013 og enighed med Europa-Parlamentet inden juni

2013, jf. konklusionerne fra DER den 13.-14. december. Kommissionen forventes

derefter at fremsætte sit forslag om en fælles afviklingsordning for lande i den fælles

tilsynsmekanisme, der er en del af bankunionen.

Formandskabet ventes desuden at søge at nå fremskridt i sagen om revision af direk-

tivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID/MiFIR) og i sagen om Omnibus

II. Muligheden for direkte rekapitaliseringer af banker forventes også at være en priori-

tet i det irske arbejdsprogram for ECOFIN. Den europæiske stabilitetsmekanisme

(ESM) skal således, efter en almindelig afgørelse, have mulighed for at rekapitalisere

banker direkte, når et effektivt fælles tilsyn er etableret. Der skal hurtigst muligt i første

semester af 2013 aftales en operationel ramme herfor, herunder definition af eksiste-

rende aktiver på bankernes balancer (legacy assets).

Skatte- og afgiftssager

Det irske formandskab ventes at sætte flere forslag vedr. skat og afgifter på dagsor-

denen. Blandt andet forventes formandskabet at forsøge at opnå en politisk aftale om

forslaget om ændring af EU’s energibeskatningsdirektiv og gøre status i sagen om en

fælles konsolideret selskabsskattebase (CCCTB). Derudover ventes formandskabet at

søge at opnå fremskridt om forslaget til ændring af rentebeskatningsdirektivet, herun-

der mandat til Kommissionen om at indlede forhandlinger med tredjelande (Schweiz,

Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino) om tilsvarende ændringer af EU’s

rentebeskatningsaftaler med disse lande. Desuden forventes det irske formandskab at

forsøge at opnå fremskridt i forhandlingerne om det forstærkede samarbejde om en

afgift på finansielle transaktioner (FTT).

Andre sager

Det irske formandskab ventes desuden at arbejde for vedtagelse af et nyt eksternt

lånemandat for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) for perioden 2014-2020.

Kommissionen ventes at fremsætte forslag herom i starten af 2013.

ECOFIN vil desuden under irsk formandskab skulle forberede og følge op på møder i

DER, forberede fælles EU input og holdninger til G20-møder for finansministre og

centralbankchefer, evt. drøfte ændring af IMF’s kvoteformel, drøfte sager vedr. EU’s

budget mv.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om formandskabets arbejdsprogram for

ECOFIN.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivningsmæssige

konsekvenser for Danmark.

Statsfinansielle konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. De

konkrete sager på ECOFIN’s dagsorden i 1. halvår 2013 vil imidlertid kunne have

statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekven-

ser. De konkrete sager på ECOFIN’s dagsorden i 1. halvår 2013 vil imidlertid kunne

have samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen ventes at kunne støtte det irske formandskabs arbejdsprogram og priorite-

ter. Holdninger til de konkrete sager fastlægges efter de normale procedurer, efter-

hånden som sagerne måtte blive aktuelle.

Andre landes holdninger

EU-landene ventes at kunne støtte det irske formandskabs arbejdsprogram for ECO-

FIN i 1. halvår af 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1. Oversigt over igangværende ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

Det irske formandskabs

Det irske formandskab vil præsentere sit arbejdsprogram for det

arbejdsprogram for ECOFIN økonomiske og finansielle område ved ECOFIN den 22. januar

2012

Styrket budgetdisciplin for

eurolandene (”two-packen”)

Kommissionen fremsatte d. 23. november 2011 forslag til to for-

ordninger (den såkaldte ”two-pack”) om styrket budgetdisciplin

for eurolandene:

dels et forslag til forordning vedr. budgetplaner,

koordinering af finanslovproces og styrket overvågning af lande i

Stabilitets- og Vækstpagtens underskudsprocedure (EDP-

proceduren) og dels et forslag til forordning vedr. styrket over-

vågning af eurolande, der oplever alvorlige finansielle vanske-

ligheder. Der blev opnået politisk enighed om Rådets generelle

indstilling under det danske EU-formandskab på ECOFIN d. 21.

februar 2012, men Europa-Parlamentet opnåede først et politisk

forhandlingsmandat på plenarforsamlingen d. 13. juni. Trialogfor-

handlinger blev indledt d. 11. juli under cypriotisk formandskab.

Der sigtes efter en endelig aftale snarest muligt under irsk for-

mandskab. ECOFIN ventes at skulle drøftes sagen.

Styrkelse af det økonomiske Det Europæiske Råds (DER) formand Herman van Rompuy

samarbejde i EU

fremlagde forud for DER d. 28-29. juni 2012 den såkaldte ”ØMU-

rapport” vedrørende muligheder for at styrke den økonomiske og

monetære union. Rapporten indeholder en række overordnede

overvejelser om en styrkelse af hhv. samarbejdet på det finan-

sielle område (jf. forslag knyttet til ”bankunion” omtalt nedenfor),

de finanspolitiske rammer, øvrig økonomisk–politisk koordination

samt demokratisk legitimitet gennem styrkede mekanismer for

involvering af nationale parlamenter og Europa-Parlamentet.

På DER d. 13.-14. december 2012 enedes man på baggrund af

en endelig rapport om at vende tilbage til drøftelser af konkrete

forslag på DER-niveau i sommeren 2013. Det drejer sig bl.a. om

et forslag om ”kontraktuelle” aftaler mellem de enkelte medlems-

lande og EU-institutionerne vedr. gennemførelse af strukturre-

former samt et forslag om at styrke forhåndskoordineringen af

større økonomiske reformer, som Kommissionen ventes at frem-

lægge i løbet af 1. halvår 2013. På længere sigt – dvs. efter næ-

ste valg til Europa-Parlamentet og valget af ny Kommission i

midten af 2014 – kan der blive tale om drøftelser af yderligere

spørgsmål om styrkelser af den økonomiske og monetære union,

som er rejst i den endelige ØMU-rapport, herunder eksempelvis

spørgsmål vedr. en finanspolitisk kapacitet for eurolandene.

Det irske formandskab ventes at prioritere arbejdet med at styrke

ØMU’en.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Europæiske Semester

2013

Fra 2011 indførtes i EU som led i styrkelsen af det økonomisk-

politiske samarbejde det såkaldte Europæiske Semester. Formå-

let med det Europæiske Semester er at styrke ”ex ante koordina-

tion” af den økonomiske politik, dvs. drøftelser af EU-landenes

økonomiske politik forud for vedtagelsen af national politik. Det

Europæiske Semester vil dække alle elementer af den økonomi-

ske overvågning, og stabilitets- og konvergensprogrammerne

samt de nationale reformprogrammer vil blive afleveret på sam-

me tid og vurderet samtidig af Kommissionen, mens de dog fast-

holdes som separate instrumenter.

Det Europæiske Semester er gennemført i 2011 og 2012. Det

Europæiske Semester 2013 indledtes med Kommissionens årli-

ge vækstundersøgelse 2013 offentliggjort i november 2012, som

skal danne udgangspunktet for horisontale drøftelser af de øko-

nomiske udfordringer i EU i første fase af semestret frem til det

årlige økonomiske topmøde på DER 14.-15. marts 2013, hvis

formål det er at udstikke politiske anbefalinger til EU-landene

som helhed mht. makroøkonomisk politik, herunder finanspolitik,

strukturpolitik mv. EU-landene afleverer herefter i april deres

stabilitets- og konvergensprogrammer samt nationale reformpro-

grammer, som tager højde for retningslinjerne fra DER.

Kommissionen fremlægger i anden fase af semestret i april-juni

udkast til rådsudtalelser om landenes stabilitets- og konvergens-

programmer og eventuelle udkast til henstillinger mht. makro-

økonomiske ubalancer og strukturpolitik på baggrund af bl.a. de

nationale reformprogrammer i det omfang, det er relevant. På

den baggrund vedtager ECOFIN i juni rådsudtalelser om stabili-

tets- og konvergensprogrammerne og vedtager landespecifikke

anbefalinger under Traktatens artikel 121 (og artikel 136 for eu-

rolandene). Senere i juni endosserer DER de landespecifikke

anbefalinger. I 2. halvår færdiggør stort set alle EU-landene de

nationale finanslove.

Det irske formandskab ventes at prioritere gennemførelsen af det

Europæiske Semester for 2013.

Implementering af Stabili-

tets- og Vækstpagten

Rapport om finansiel hold-

barhed

ECOFIN foretager løbende vurderinger af landenes efterlevelse

af deres henstillinger.

ECOFIN ventes at drøfte Kommissionens nye rapport med ana-

lyser af den langsigtede finanspolitiske holdbarhed i lyset af de

aldrende befolkninger i EU-landene og evt. vedtage rådskonklu-

sioner.

Kommissionen har i juni 2012 fremsat forslag til ny forordning

vedr. EU’s betalingsbalancefacilitet for mellemfristet finansiel

assistance til ikke-eurolande. Forslaget har bl.a. til hensigt at

opdatere og ajourføre forordningen i lyset af, at EU- og eurolan-

dene i lyset af krisen har etableret forskellige finansieringsmeka-

nismer, herunder den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet

(EFSF) og den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) for euro-

landene, samt EU27’s finansielle stabiliseringsmekanisme

(EFSM). Der foreslås bl.a. en mere simpel beslutningsproces,

end tilfældet er under den nuværende forordning. Som i dag vil

betalingsbalanceinstrumentet fortsat være forbeholdt ikke-

eurolande, som opfylder forudsætningerne herfor.

Rådet har endnu ikke indledt sin behandling af sagen. Der er

ikke et nærmere kendskab til det irske formandskabs planer med

Ny forordning om EU’s be-

talingsbalancefacilitet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sagen.

Rammeforordning for ma-

krofinansiel assistance

Kommissionen har i juli 2011 fremsat forslag til rammeforordning

for tildeling af makrofinansiel assistance (MFA) til tredjelande.

MFA er et krisefinansieringsinstrument, som skal lette kortvarige

betalingsbalancevanskeligheder og understøtte en reformdags-

orden. Forslaget behandles under den almindelige beslutnings-

procedure. Forslaget har til hensigt at gøre instrumentet mere

effektivt, konsistent og transparent. Forslagets centrale elemen-

ter er en ændring af beslutningsproceduren og formalisering og

opdatering af nogle af retningslinjerne for MFA (de såkaldte

Genval-kriterier).

Rådet nåede til enighed om en generel indstilling i december

2011. Europa-Parlamentet vedtog sin holdning i maj 2012. Heref-

ter blev trialogforhandlingerne indledt. Forhandlingerne ventes

fortsat under det irske formandskab.

EU’s budget

Kommissionen forventes at fremlægge sit forslag til EU's budget

for 2014 i april. Der stiles mod aftale med Europa-Parlamentet

om EU’s budget for 2014 på ECOFIN-mødet i november.

Revisionsretten præsenterede sin årsberetning for regnskabsåret

2011 med tilhørende revisionserklæring på ECOFIN den 4. de-

cember 2012. Beretningen behandles herefter i Rådets budget-

udvalg og COREPER med henblik på udarbejdelse af henstilling

fra Rådet til Europa-Parlamentet om meddelelse af decharge til

Kommissionen for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 319,

stk. 1 i Lissabon-traktaten. Henstillingen forventes vedtaget af

ECOFIN den 12. februar 2013.

Decharge

Finansielle sager

Sag/initiativ/hjemmel

Forslag knyttet til ”bankuni-

on”

Forløb/status

På baggrund af en anmodning fra stats- og regeringscheferne i

forbindelse med DER d. 28.-29. juni 2012 fremsatte Kommissio-

nen d. 12. september 2012 et forslag om etablering af en fælles

mekanisme for banktilsyn (”Single Supervisory Mechanism” -

SSM) samt en konsekvensændring af forordningen om EU27-

banktilsynsmyndigheden EBA. ECOFIN opnåede enighed om

forslagene på et ekstraordinært møde d. 12. december 2012.

Trialogforhandlingerne er nu indledt med Europa-Parlamentet,

som er medlovgiver på forslaget vedr. EBA og høringsberettiget

fsva. tilsynsforslaget. Det fælles tilsyn vil omfatte alle eurolande

samt de ikke-eurolande, der måtte ønske at deltage. ECOFIN

ventes løbende under irsk formandskab at gøre status i sagen

om det fælles tilsyn.

Der er lagt op til, at Kommissionen i løbet af 2013 vil fremsætte

et konkret lovgivningsforslag vedr. etablering af en fælles afvik-

lingsordning og afviklingsfond for nødlidende banker for de lan-

de, der deltager i det fælles banktilsyn. Den nærmere tidsplan

for dette forslag kendes endnu ikke, men det er den foreløbige

forventning, at Kommissionen fremsætter forslag hertil i juni

2013. Forslaget må forventes behandlet i EU27-regi.

Det er desuden hensigten, at eurolandene skal enes om de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

operationelle rammer for, at eurolandenes permanente lånefaci-

litet ESM efter etableringen af et fælles banktilsyn, skal kunne

yde direkte kapitalindskud i nødlidende banker i eurolandene,

uden at dette belaster de pågældende eurolandes statsfinanser.

Dette forventes alene drøftet blandt eurolandene.

Det videre arbejde med bankunion ventes at være en central

prioritet for det irske formandskab.

Revision af kapitalkravsdi-

rektivet (CRD IV)

Forslaget vil konkret implementere de seneste globale bank-

standarder (den såkaldte Basel III aftale fra december 2010,

udarbejdet af Basels Banktilsynskomite) og indeholder i den

forbindelse en lang række elementer i forhold til regulering af

kreditinstitutter, herunder definition af og krav til størrelsen og

kvaliteten af egenkapital, krav til kapitalbuffere og modpartsrisici,

begrænsninger på udlånsgearing samt indfører ny likviditetsre-

gulering. Herudover indeholder forslaget en række elementer,

der skal skabe en mere ensartet regulering (en såkaldt ”single

rulebook”) på tværs af EU. Endelig indeholder forslaget elemen-

ter inden for god selskabsledelse (corporate governance) og

strammer kravene til sanktioner mv.

Det danske formandskab opnåede enighed i Rådet om sagen i

maj 2012 og indledte forhandlinger med Europa-Parlamentet.

Forhandlingerne blev fortsat under cypriotisk formandskab, og

det irske formandskab forventer at kunne nå en aftale med Eu-

ropa-Parlamentet primo 2013. ECOFIN ventes at skulle drøfte

sagen under irsk formandskab.

Grænseoverskridende krise- Kommissionen har i juni 2012 fremsat forslag til direktiv om en

håndtering i den finansielle

fælles EU-ramme for effektiv krisehåndtering på bankområdet.

sektor

Forslaget vedrører forebyggelse og tidlig indgriben for at undgå

at banker bliver nødlidende, afviklingsredskaber til at håndtere

nødlidende banker samt finansieringsmekanismer.

Forhandlinger om forslaget er pågået på rådsarbejdsgruppeni-

veau. Forhandlingerne vil blive fortsat under irsk formandskab,

hvor det er ambitionen at nå en generel indstilling i Rådet i marts

2013 med henblik på at påbegynde forhandlinger om forslaget

med Europa-Parlamentet snarest derefter. Det forventes, at

formandskabet vil arbejde for en vedtagelse af forslaget inden

juni 2013.

Revision af direktiv om nati-

onale indskydergarantiord-

ninger (DGS)

Kommissionen har i juli 2010 fremsat forslag om revision af

direktiv om indskydergarantiordninger, som skal gennemføre

tilpasninger og harmoniseringer ift. det eksisterende direktiv

(2009/14/EF og tidl. 94/19/EF), herunder vedr. dækning, finan-

siering mv.

Der blev opnået enighed om forslaget i Rådet i juni 2011, hvor-

efter trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet blev indledt

under det polske formandskab. Forhandlingerne blev fortsat

under dansk formandskab, men blev sat i bero, da forslaget er

meget tæt knyttet til forslaget om krisehåndtering i banksekto-

ren, som blev fremsat 6. juni 2012. Forhandlingerne forventes

genoptaget under irsk formandskab efter vedtagelsen af krise-

håndteringsdirektivet (se ovenfor). Formandskabet ventes at

arbejde for en vedtagelse af forslaget inden juni 2013. ECOFIN

ventes at skulle drøfte sagen under irsk formandskab.

Revision af direktiv om inve-

Kommissionen har i juli 2010 fremsat forslag til revision af direk-

tiv om investorgarantiordninger. Formålet med forslaget er at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

storgarantiordninger (ICS)

revidere direktivet for så vidt angår dækningsniveau, finansiering

og formue, udbetalingsfrister, information til investorerne mv.

Man nåede enighed i Rådet ultimo 2011. Det irske formandskab

vil skulle påbegynde forhandlinger med Europa-Parlamentet om

sagen.

Omnibus II

Kommissionen fremsatte i januar 2011 et 2. omnibus-direktiv

(Omnibus II), der skal tilrette sektorlovgivningen med henblik på

bl.a. at præcisere de nye EU-tilsynsmyndigheders (den europæ-

iske banktilsynsmyndighed(EBA), den europæiske tilsynsmyn-

dighed for forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger

(EIOPA) og den europæiske værdipapirtilsynsmyndighed (ES-

MA)) kompetencer på en række områder. Forslaget indeholder

ændringer af Prospektdirektivet og Solvens II-direktivet, der

regulerer forsikringsselskaber, herunder særligt de tidsmæssige

aspekter for implementering af direktivet.

Det danske formandskab forhandlede intensivt med Europa-

Parlamentet med henblik på at nå en aftale, hvilket dog ikke

lykkedes. Det irske formandskab vil skulle fortsætte forhandlin-

gerne med Europa-Parlamentet. Forhandlingerne afventer en

konsekvensanalyse fra EIOPA vedrørende langsigtede rentega-

rantier. Analysen ventes færdig medio 2013, hvorefter forhand-

lingerne med Europa-Parlamentet kan genoptages.

Direktiv om ansvarlig långiv-

ning – boligkreditdirektivet

(MCD)

Kommissionen fremsatte i marts 2011 forslag vedrørende an-

svarlig långivning ved lån med pant i fast ejendom. Forslaget

indeholder krav om, at en udbyder af lån med pant i fast ejen-

dom skal handle i overensstemmelse med god skik i forhold til

deres kunder. Herudover er der regler ift. markedsføring, præ-

kontraktuel information, oplysning om eventuel provision fra

långiver, vurdering af forbrugerens kreditværdighed og tilladelse

til kreditformidlere m.v.

Det danske formandskab opnåede enighed i Rådet om forsla-

get. Det cypriotiske formandskab har indledt forhandlinger med

Europa-Parlamentet om sagen, og det irske formandskab vil

skulle fortsætte forhandlingerne. Det irske formandskab ventes

at forsøge at nå til endelig enighed i sagen.

Transparensdirektivet

Forslag til revision af transparensdirektivet er fremsat den 26.

oktober 2011 med henblik på at øge gennemsigtigheden i ejer-

strukturer i selskaber, hvis værdipapirer er optaget til handel på

et reguleret marked. F.eks. udvides de situationer, hvor man

skal offentliggøre meddelelse om aktuel eller potentiel besiddel-

se af stemmerettigheder i selskabet. Dette sker med henblik på

at forhindre såkaldt skjult ejerskab. Forslagets formål er desu-

den at mindske de administrative og økonomiske byrder ved at

være optaget til handel på et reguleret marked, som særligt de

små og mellemstore virksomheder skulle nyde gavn af ved at

fjerne flere krav om offentliggørelse af oplysninger om f.eks.

kvartalsrapportering.

Det danske formandskab nåede generel enighed i Rådet om

forslaget. Det cypriotiske formandskab har indledt forhandlinger

med Europa-Parlamentet om sagen, som det irske formandskab

vil skulle fortsætte.

Revision af markedsmis-

brugsdirektivet (MAR/MAD)

Kommissionen har den 20. oktober 2011 fremsat både et forslag

til en forordning (MAR) og et nyt direktiv (MAD) om markeds-

misbrug. Formålet med forslaget er at styrke de regler, som skal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

modvirke markedsmisbrug på de finansielle markeder i form af

f.eks. insiderhandel og kursmanipulation, som kan skade tilliden

til de finansielle markeder. Formålet med revisionen er bl.a. at

sikre konsistens med MIFID-direktivet (vedr. investeringsservice

og værdipapirhandel generelt) og opdatere direktivet i lyset af

markedsudviklingen siden vedtagelsen i 2003. Desuden søges

det adresseret, at direktivet er blevet implementeret meget for-

skelligt i de enkelte lande.

Der er under det cypriotiske formandskab nået enighed i Rådet

om sagen ultimo 2012. Det irske formandskab ventes at indlede

forhandlinger med Europa-Parlamentet.

Revision af direktiv om mar-

keder for finansielle instru-

menter (MIFIR/MiFID)

Kommissionen har den 20. oktober 2011 fremsat forslag til revi-

sion af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (Mi-

FID-direktivet), som trådte i kraft i 2007. Kommissionen har

fremsat både et forslag til en forordning (MiFIR) og til et nyt di-

rektiv (MiFID). MiFID regulerer investeringsserviceydelser og

værdipapirmarkeder (børser o.l.) i EU. Formålet med revisionen

er en opdatering af direktivet bl.a. i lyset af erfaringerne fra den

finansielle krise. Forslaget indeholder en række forskellige ele-

menter, herunder introduktion af en ny børstype, OTF (”Organi-

sed Trading Facility”), krav om før- og efterhandelsgennemsig-

tighed for andre finansielle instrumenter end aktier, børspligt for

standardiserede OTC(”Over The Counter”)-derivater, regulering

af højfrekvent computerbaseret automatisk handel, nye be-

stemmelser om god ledelse, regulering af adgangen til det euro-

pæiske værdipapirmarked for værdipapirhandlere fra tredjelan-

de, regulering af handel med råvarederivater, bedre investorbe-

skyttelse og uafhængig rådgivning, ligesom den fælleseuropæi-

ske værdipapirtilsynsmyndighed ESMA tildeles en større rolle i

tilsynet med værdipapirhandel i EU.

Det cypriotiske formandskab har fremlagt fremskridtsrapport om

forslaget. Det irske formandskab ventes at arbejde for at nå en

enighed i Rådet om sagen og eventuelt derefter indlede for-

handlinger med Europa-Parlamentet.

Forslag om sammensatte

investeringsprodukter

(PRIPs)

Kommissionen har den 3. juli 2012 fremsat forslag til forordning

om sammensatte detailinvesteringsprodukter (fx investerings-

foreninger, unit-link livsforsikringer, værdipapirer med pant i

bagvedliggende aktiver m.v.) i 1. halvår 2012. Forslaget skal

sikre, at forbrugerne får den rette information og behandling

samt skabe lige konkurrencevilkår for alle sammensatte detailin-

vesteringsprodukter.

Det cypriotiske formandskab har indledt forhandlinger i Rådet

om forslaget. Det irske formandskab forventes at kunne nå

enighed om forslaget i Rådet primo 2013, hvorefter forhandlin-

gerne med Europa-Parlamentet vil kunne indledes.

Revision af direktiv om inve- Kommissionen har den 3. juli 2012 fremsat forslag til revision af

steringsforeninger (UCITS V) direktiv om investeringsforeninger (UCITS V). Formålet med

forslaget vil primært være at revidere reglerne for depositarer

samt aflønning.

Det cypriotiske formandskab har indledt forhandlinger i Rådet

om forslaget. Det irske formandskab forventes at kunne nå

enighed om forslaget i Rådet primo 2013, hvorefter forhandlin-

gerne med Europa-Parlamentet vil kunne indledes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forsikringsmæglerdirektivet

(IMD)

Det eksisterende forsikringsformidlingsdirektiv er fra 2002 og har

til formål at skabe ét marked for forsikringsformidling i EU.

Kommissionen har den 3. juli 2012 fremsat forslag til revision af

direktivet med det formål at øge harmoniseringen på området.

Kommissionen peger eksempelvis på forbrugerinformation som

et område, hvor der er behov for bedre harmonisering gennem

flere fælles regler.

Det cypriotiske formandskab har indledt forhandlinger i Rådet

om forslaget. Det irske formandskab forventes at kunne nå

enighed om forslaget i Rådet, hvorefter forhandlingerne med

Europa-Parlamentet vil kunne indledes.

Værdipapircentraler (CSD)

Kommissionen har i marts 2012 fremsat forslag om regulering af

værdipapircentraler (CSD’er – Central Securities Depositaries”).

Forslaget indeholder krav vedrørende CSD’ers adgang til andre

CSD’er, definition af kernevirksomhed for en værdipapircentral,

specifikation af hvilke typer accessorisk virksomhed (som princi-

pielt falder uden for kernevirksomheden, men som kan tillades

virksomheden at udføre) det skal være tilladt for en værdipapir-

central at udføre (specielt om det skal være muligt at varetage

bankaktiviteter), samt specifikation af hvilke former for tilladelser

en værdipapircentral behøver.

Der er gennemført tekniske forhandlinger i Rådet under dansk

og cypriotisk formandskab. Det er forventningen, at enighed om

forslaget i Rådet vil afvente forhandlingerne om direktiv vedr.

regulering af rettigheder i forbindelse med værdipapirer, der

forventes fremsat i marts 2013 (se nedenfor).

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ/hjemmel

Rentebeskatningsdirektivet

Forløb/status

Efter rentebeskatningsdirektivet skal medlemsstaterne sikre

beskatningen af indkomst fra opsparing ved

automatisk

udveks-

ling af oplysninger om rentebetaling fra en medlemsstat til en

fysisk person i en anden medlemsstat. Luxembourg og Østrig

har dog en overgangsordning, så de skal sikre beskatningen

ved at opkræve kildeskat af rentebetalingen. Overgangsordnin-

gen udløber, så de to lande skal gå over til direktivets hovedre-

gel om automatisk informationsudveksling, når Schweiz, Liech-

tenstein, Andorra, Monaco og San Marino accepterer at udveks-

le oplysninger efter

anmodning.

I forbindelse med vedtagelsen af direktivet indgik EU rentebe-

skatningsaftaler med Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco

og San Marino, hvorefter disse lande sikrer beskatningen af

indkomst fra opsparing i disse lande af en fysisk person i en EU-

stat. Det sker også ved opkrævning af kildeskat.

Kommissionen fremsatte 13. november 2008 forslag til direktiv

om ændring af rentebeskatningsdirektivet. Der foreslås en ræk-

ke tekniske ændringer for at sikre direktivets effektivitet. Der har

siden da ikke kunnet opnås afgørende fremskridt I forhandlin-

gerne, idet Luxembourg og Østrig lægger vægt på dels, at der

skal gennemføres samme tekniske ændringer i rentebeskat-

ningsaftalerne med Schweiz m.fl., dels at få ændret betingelser-

ne for ophøret af de to landes overgangsordning, så de kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fortsætte med kildeskatteordningen, indtil Schweiz m.fl. accepte-

rer automatisk informationsudveksling.

USA’s nye FATCA-lov (Foreign Account Tax Compliance Act)

kan få betydning for sagen, idet den i praksis tvinger udenland-

ske banker med USA-kunder til informationsudveksling med

USA.

Sagen ventes drøftet i ECOFIN igen i 1. halvår af 2013.

Antisvigaftaler med europæ-

iske 3.-lande

EU og EU’s medlemsstater har indgået en antisvigaftale med

Schweiz, som har til formål at bekæmpe svig til skade for lande-

nes finansielle interesser. Aftalen går bl.a. ud på udveksling af

oplysninger til bekæmpelse af svig vedr. bl.a. moms og told,

men ikke vedr. direkte skat.

Kommissionen og Liechtenstein har forhandlet om en antisvigaf-

tale, som også skal omfatte svig vedr. direkte skat. Forhandlin-

gerne var tidligere meget vanskelige – især på grund af uenig-

hed om betydningen af Liechtensteins regler om bankhemme-

lighed og særligt snævre definition af skattesvig, som ikke om-

fatter manglende selvangivelse af indtægter. Liechtenstein har

afgivet erklæring over for OECD om, at landet vil give andre

lande oplysninger vedr. direkte beskatning, herunder også

bankoplysninger. Liechtenstein har indgået aftale herom med en

række EU-medlemsstater, herunder Danmark, og USA. Liech-

tenstein er også villig til at indgå en antisvigaftale med EU og

EU’s medlemslande, som også omfatter bankoplysninger. Afta-

len er imidlertid ikke indgået endnu, da Luxembourg og Østrig

kæder sagen sammen med andre forslag, herunder især rente-

beskatningsdirektivet. Når der er indgået en aftale med Liech-

tenstein, ventes forhandlinger om ændring af antisvigaftalen

med Schweiz, så den også omfatter direkte skat, samt forhand-

ling om nye tilsvarende aftaler med Andorra, Monaco og San

Marino.

Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 1. halvår 2013.

Adfærdskodeks for erhvervs- Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindre

beskatning

skadelig skattekonkurrence inden for selskabsbeskatningen,

varetages af EU’s adfærdskodeksgruppe, der løbende påser, at

medlemsstaterne ophæver eller ændrer deres ordninger, som er

Mellemstatslig aftale af 1.

i strid med kodeksen (rollback), og at medlemsstaterne ikke

december 1997.

indfører nye ordninger i strid med kodeksen (standstill). Gruppen

har siden 1. halvår 2009 haft et arbejdsprogram, som udover

rollback og standstil også indeholder anti-misbrug, gennemsig-

tighed og informationsudveksling i sager om interne transaktio-

ner mellem koncernforbundne selskaber (transfer pricing), ad-

ministrativ praksis og forholdet til 3.-lande.

ECOFIN har løbende modtaget rapporter om arbejdet i ad-

færdskodeksgruppen – senest i ECOFIN den 4. december 2012

– og ventes ligeledes behandlet i ECOFIN i 1. halvår af 2013.

Selskabsbeskatning

Kommissionen fremsatte den 16. marts 2011 forslag om den

fælles konsoliderede selskabsskattebase (Common Consolida-

ted Corporate Tax Base (CCCTB)).

Forslaget omfatter selskaber, som har aktivitet i flere medlems-

stater. I dag kan et selskab med aktivitet i flere medlemsstater

blive beskattet i alle disse stater efter deres forskellige skatte-

regler og under hensyn til de bilaterale dobbeltbeskatningsover-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

enskomster. Forslaget medfører, at selskabet kan vælge at op-

gøre en samlet skattepligtig indkomst efter ét sæt fælles EU-

regler. Indkomsten fordeles mellem de berørte stater efter en

fordelingsnøgle. Hver stat beskatter den del af selskabets ind-

komst, som henføres til den pågældende stat. Det er kun meto-

den til beregning af skattepligtig indkomst, der er fælles. Hver

medlemsstat bestemmer selv sin skattesats. Formålet med for-

slaget er at reducere de administrative byrder for selskaber med

grænseoverskridende aktivitet, gøre det lettere at gennemføre

grænseoverskridende omstruktureringer og hindre dobbeltbe-

skatning inden for EU. Første tekniske gennemgang af direktiv-

forslaget forventes afsluttet under irsk formandskab.

Sagen ventes viderebehandlet i ECOFIN i 1. halvår af 2013.

Renter og royalties

Kommissionen fremsatte den 11. november 2011 et forslag til

ændring af direktivet, som er fra 2003, og omhandler regler for,

at en medlemsstat ikke beskatte renter og royalties, der betales

af et selskab i dette land til et associeret selskab i en anden

medlemsstat. Kommissionen foreslår, at en medlemsstats pligt

til at undlade kildebeskatning af renter og royalties bliver betin-

get af, at det selskab, der modtager betalingen i en anden med-

lemsstat, er omfattet af en effektiv beskatning i denne stat.

Kommissionen foreslår desuden at ændre definitionen af, hvor-

når et betalende selskab og et modtagende selskab er associe-

ret, så den nuværende betingelse om direkte ejerskab på mindst

25 pct. ændres til direkte eller indirekte ejerskab på mindst 10

pct.

Nogle medlemsstater mener, at den foreslåede betingelse om

effektiv beskatning skal udformes, så en medlemsstat fortsat

skal skattefritage royaltybetalinger fra denne stat til et selskab i

en anden medlemsstat, som er omfattet af en særlig lav beskat-

ning af royalties. Andre medlemsstater er imod dette, og nogle

medlemsstater mener, at betingelsen om effektiv beskatning

skal suppleres med en betingelse om en minimumsskat.

Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 1. halvår 2013.

Revision af energiafgiftsdi-

rektivet

Kommissionen fremsatte i april 2011 forslag til revision af ener-

giafgiftsdirektivet, hvor målet er at sikre en mere rationel og

målrettet energibeskatning, som kan være et centralt instrument

til opfyldelse af EU’s klima- og energimål. Med forslaget bliver

CO2-udledninger udenfor CO2-kvotesystemet beskattet med en

afgift på niveau med CO2-kvoteprisen samtidig med, at der

undgås overlapninger af de to systemer. Det foreslås at indføre

en opdeling af den nuværende minimumsenergiafgift i en CO2-

komponent baseret på CO2-indholdet i energiprodukterne og en

energikomponent baseret på energiindholdet (GJ) i energipro-

dukterne. Sagen er teknisk behandlet på en række arbejdsgrup-

pemøder under ungarsk, polsk, dansk og cypriotisk formand-

skab. Rådet havde en første orienteringsdebat om forslaget den

22. juni 2012. Desuden godkendte Rådet den 4. december 2012

en statusrapport fra arbejdsgruppen. Det irske formandskab vil

fortsætte forhandlingerne med udgangspunkt i denne rapport og

et kompromisforslag fra det cypriotiske formandskab.

Sagen ventes viderebehandlet i ECOFIN i 1. halvår af 2013.

Afgift på finansielle transak-

tioner

På ECOFIN i juni 2012 blev det konstateret, at der ikke kunne

opnås enstemmig tilslutning til Kommissions forslag om en afgift

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på finansielle transaktioner, FTT. Elleve medlemsstater har ef-

terfølgende anmodet Kommissionen om forstærket samarbejde

om en FTT. Kommissionen har på baggrund heraf i oktober

2012 fremsat forslag til Rådet om bemyndigelse til, at de pågæl-

dende stater går videre med et forstærket samarbejde om en

FTT. Bemyndigelsen er godkendt af Europa-Parlamentet i de-

cember 2012. Der arbejdes på en vedtagelse af bemyndigelses-

forslaget hurtigst muligt. Kommissionen vil fremsætte substans-

forslaget om det forstærkede samarbejde, når bemyndigelses-

forslaget er vedtaget.

Sagen ventes drøftet på ECOFIN i 1. halvår 2013, første gang

den 22. januar 2013.

Styrkelse af bekæmpelse af

skattesvig og skatteunddra-

gelse

Kommissionen har fremlagt en handlingsplan til styrkelse af

bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse. Handlings-

planen indeholder et katalog med øjeblikkelige og kommende

foranstaltninger, som kan hjælpe medlemslandene med at be-

skytte deres skattegrundlag og inddrive skattekrav.

Handlingsplanens centrale nye initiativer er Kommissionens to

henstillinger der vedrører hhv. tilskyndelse til anvendelse af

minimumsstandarder i skatteforvaltningen i tredjelande og mht.

at forhindre aggressiv skatteplanlægning. Handlingsplanen op-

fordrer derudover til hurtigere fremskridt for allerede fremsatte

forslag, herunder de foreslåede ændringer af rentebeskatnings-

direktivet og ændringer af de tilhørende aftaler med tredjelande,

og fremlægger ideer til kommende initiativer vedr. skattesvig og

–unddragelse.

Sagen ventes behandlet på ECOFIN den 22. januar 2013.

Tilladelse til brug af midlerti-

dig omvendt betalingspligt

for visse varer og ydelser

(svigsbekæmpelse)

Under cypriotisk formandskab blev forhandlingerne genoptaget

om Kommissionens forslag fra 2009 om at udvide medlemssta-

ternes mulighed for at anvende omvendt betalingspligt (hvor

køber afregner købsmomsen i stedet for sælger) for flere varer

og ydelser end i dag. Efter forslaget vil medlemslandene fx kun-

ne indføre omvendt betalingspligt på visse varer og ydelser, som

der allerede er kendt svig med i flere EU-lande (fx levering af

gas og el, mobiltelefoner, spillekonsoller, PC´ere og visse land-

brugsprodukter) uden at påvise konkret svig og spørge Rådet

først.

Drøftelserne af forslaget ventes fortsat under det irske formand-

skab i 1. halvår 2013 og sagen kan komme på ECOFIN.

Hurtig reaktionsmekanisme

Kommissionen fremsatte i 2012 et forslag om at indføre en hur-

tig reaktionsmekanisme til bekæmpelse af svig. Under det nu-

værende momssystem er det muligt for den enkelte medlems-

stat at anmode om en midlertidig tilladelse til at fravige momssy-

stemets almindelige regler med det formål at hindre svig. Dette

er imidlertid en langsom og omstændelig proces, som kan tage

knap et år, idet der skal fremsættes et forslag for Rådet, som

skal vedtages med enstemmighed.

I lyset af dette og Kommissionens meddelelse om en momssy-

stemets fremtid (KOM(2011)815) har Kommissionen foreslået

en hurtig reaktionsmekanisme, så medlemsstater kan gribe

hurtigt ind overfor pludselig opstået og massiv svig, som kan

give betydelige og uoprettelige tab for medlemsstaterne.

En sådan procedure vil kun tage ca. 1 måned ved brug af komi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tologi og giver medlemsstaterne en midlertidig tilladelse på

maksimalt 1 år til at anvende omvendt betalingspligt (hvor køber

afregner købsmomsen i stedet for sælger, samtidig med at han

fratrækker salgsmomsen).

Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 1. halvår 2013.

Fælles momsbestemmelser

for rabatkuponer (vouchere)

Kommissionen fremsatte i 2012 et forslag om ændring af

momsdirektivet, for så vidt angår den momsmæssige behand-

ling af transaktioner, som involverer rabatkuponer (vouchere).

På nuværende tidspunkt finder der ikke fælles EU-regler på

området, og medlemsstaterne har derfor i tidens løb udviklet

forskellige nationale løsninger. Formålet med Kommissionens

forslag er at skabe klarhed over, hvordan sådanne transaktioner

skal behandles.

Forslaget blev drøftet under det cypriotiske formandskab. Drøf-

telserne ventes fortsat under det irske formandskab i 1. halvår

2013.

Forslag til gennemførelses-

bestemmelser i forlængelse

af en tidligere vedtaget direk-

tivændring om ændret be-

skatningssted for elektroni-

ske ydelser

Kommissionen fremsatte i januar 2012 en forordning om gen-

nemførelsesbestemmelser i forlængelse af en allerede vedtaget

direktivændring. I direktivet ændres beskatningsstedet for elek-

troniske ydelser m.v. fra oprindelseslandet til forbrugslandet, når

sådanne ydelser sælges fra et andet EU-land. De ventede gen-

nemførelsesbestemmelser er nødvendige for, at direktivændrin-

gen kan træde i kraft den 1. januar 2015, idet de nationale IT-

systemer skal ændres (den nuværende one-stop-shop ordning).

Forslaget blev drøftet under det danske formandskab, og sagen

blev vedtaget i ECOFIN i 2. halvår 2012.

Forslag til gennemførelses-

bestemmelser i forlængelse

af en tidligere vedtaget direk-

tivændring om ændret be-

skatningssted for elektroni-

ske ydelser mm.

Rådet vedtog i 2008, at fra den 1. januar 2015 skal teleydelser,

radio- og tv-spredningsydelser og elektroniske ydelser, der sæl-

ges til ikke-afgiftspligtige personer, momses i kundens land i

sted for som i dag i sælgers land.

Kommissionen fremsatte den 18. december 2012 forslag til

nærmere regler for, hvordan virksomheder, der sælger disse

ydelser, skal fastlægge, i hvilket land kunden hører hjemme, og

dermed i hvilket land ydelsen skal momses.

Forhandlingerne ventes at blive påbegyndt under det irske for-

mandskab i 1. halvår af 2013.

Fiscalis 2020 og Customs

2020

Kommissionen fremsatte i 2011 et forslag - FISCUS - om at

fusionere og forlænge Fiscalis-programmet (program for samar-

bejde på teknisk niveau om skat) og Customs-programmet (pro-

gram for samarbejde på teknisk niveau om told). Under det dan-

ske formandskab i 1. halvår 2012 blev Rådet og Europa-

Parlamentet imidlertid enige om at splitte de to programmer

igen. Kommissionen har derfor i 2. halvår 2012 fremsat to nye

forslag om henholdsvis Fiscalis 2020 og Customs 2020. Forsla-

get har været drøftet under det cypriotiske formandskab, og

drøftelserne ventes fortsat under det irske formandskab i 1.

halvår 2013.

Det ventes, at såvel Fiscalis 2020 som Customs 2020 vil blive

vedtaget under det irske formandskab.

Struktureret dialog om skat- Det irske formandskab vil fortsætte den strukturerede dialog om

tepolitikken under Konkur-

skattepolitik inden for rammerne af Konkurrenceevnepagten

renceevnepagten (Europlus- (”Europluspagten”), særligt med henblik på at udveksle bedste

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pagten)

praksis, undgå skadelig praksis og fremme forslag til at bekæm-

pe svig og skatteunddragelse.

ECOFIN vedtog senest en rapport herom til Det Europæiske

Råd i december 2012.

Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 1. halvår 2013.

Andre sager

Sag/initiativ/hjemmel

IMF/G20-møder

Forløb/status

ECOFIN ventes løbende at drøfte og følge op på IMF- og G20-

møder, særligt IMF’s forårsmøde og G20-møder for økonomi-

og finansministre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Europæisk semester: Kommissionens Vækstundersøgelse

2013

Resumé

Det europæiske semester blev indledt med Kommissionens vækstundersøgelse (An-

nual Growth Survey). Frem mod det økonomiske topmøde i det Europæiske Råd

(DER) i marts 2013 vil ECOFIN drøfte den årlige vækstundersøgelse og udarbejde

rådskonklusioner til brug for stats- og regeringscheferne. På DER i marts forventes

stats- og regeringscheferne på baggrund af vækstundersøgelsen og rådskonklusioner

at vedtage generelle økonomisk-politiske retningslinjer for medlemslandene. Landene

ventes at tage højde for disse retningslinjer i deres stabilitets- eller konvergenspro-

grammer samt nationale reformprogrammer. På baggrund af medlemslandenes pro-

grammer udarbejder Kommissionen vurderinger samt udkast til rådsudtalelser og lan-

despecifikke anbefalinger, der skal vedtages af ECOFIN. På DER i juni 2013 forventes

stats- og regeringscheferne at endossere de landespecifikke anbefalinger. Landene

ventes herefter at tage højde for anbefalingerne i deres efterfølgende arbejde med

den nationale økonomiske politik.

Baggrund

Kommissionens årlige vækstundersøgelse, der indleder det europæiske semester,

fokuserer på de overordnede økonomisk-politiske udfordringer i EU.

Det europæiske semester 2013 blev indledt med offentliggørelsen af Kommissionens

årlige vækstundersøgelse d. 28. november 2012. Vækstundersøgelsen blev præsen-

teret af Kommissionen på ECOFIN d. 4. december 2012, og DER hilste vækstunder-

søgelsen velkommen på topmødet den 13.-14. december 2012.

Indhold

Vækstundersøgelsen 2013 består af en overordnet rapport samt tre delrapporter, der

adresserer hhv. de makroøkonomiske udfordringer, de beskæftigelsesmæssige udfor-

dringer og status for integrationen af det indre marked. De generelle anbefalinger i

den årlige vækstundersøgelse 2013 er på linje med anbefalingerne i vækstundersø-

gelsen 2012.

I vækstundersøgelsen lægger Kommissionen op til, at man i EU – på såvel nationalt

plan som EU-plan – især har fokus på 1) fortsættelse af en differentieret og vækst-

fremmende finanspolitisk konsolidering, 2) genetablering af normale lånemuligheder

for erhvervslivet, 3) fremme af vækst og konkurrenceevne i dag og i fremtiden, 4)

håndtering af arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen, og 5) moderni-

sering af den offentlige forvaltning.

Vækstundersøgelsen indeholder generelle analyser, eksempler på gennemførte tiltag i

medlemslandene og kommer med overordnede anbefalinger til euro-området og EU

som helhed, men indeholder ikke landespecifikke anbefalinger.

Frem til DER-mødet i marts 2013 vil relevante rådsformationer drøfte de beskrevne

udfordringer og anbefalinger i Kommissionens vækstundersøgelse.

Vækstundersøgelsen vil være genstand for substansdrøftelser i ECOFIN den 22. ja-

nuar og den 12. februar, hvor der ventes vedtagelse af rådskonklusioner. På DER i

marts 2013 skal stats- og regeringscheferne på den baggrund vedtage overordnede

politisk-økonomiske retningslinjer til medlemslandene. Retningslinjerne fra DER mar-

kerer afslutningen på den første fase af det europæiske semester.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På baggrund af DER’s generelle økonomisk-politiske retningslinjer udarbejder med-

lemslandene deres stabilitets- eller konvergensprogrammer samt nationale reformpro-

grammer i april. Kommissionen præsenterer en vurdering af programmerne i maj og

fremlægger udkast til udtalelser om programmerne og landespecifikke anbefalinger

mhp. behandling og enighed i ECOFIN. På mødet i juni forventes DER at tilslutte sig

Rådets endelige landespecifikke anbefalinger, hvorefter ECOFIN formelt vil vedtage

dem på ECOFIN-mødet i juli.

Det irske formanskab har præsenteret følgende tentative tidsplan for det europæiske

semester 2013 (for så vidt angår ECOFIN):

Første fase frem til forårstopmøde i DER marts 2013



December-februar: Drøftelser af vækstundersøgelsen i ECOFIN og andre re-

levante rådsformationer.



Januar 2013: Møder mellem Kommissionen og medlemslandene vedrørende

vækstundersøgelsen.



22. januar 2013: Generel drøftelse af vækstundersøgelsen og præsentation af

tidsplanen for det europæiske semester på ECOFIN.



12. februar 2013: ECOFIN udarbejder rådskonklusioner på baggrund af bl.a.

Kommissionens vækstundersøgelse.



14.-15. marts 2013: På forårstopmødet udarbejder DER generelle politisk-

økonomiske retningslinjer samt forpligtelserne givet i forbindelse med euro-

pluspagten med udgangspunkt i bl.a. vækstundersøgelsen.

Anden fase frem til DER i juni 2013



April: medlemslandene fremlægger stabilitets- eller konvergensprogrammer

samt nationale reformprogrammer, der tager højde for DER’s generelle øko-

nomisk-politiske retningslinjer.



Maj: Kommissionen fremlægger landespecifikke rapporter og udkast til udta-

lelser og landespecifikke anbefalinger.



21. juni: ECOFIN opnår politisk enighed om rådsudtalelser vedrørende de na-

tionale stabilitets- og konvergensprogrammer samt landespecifikke anbefalin-

ger.



27.-28. juni: DER tilslutter sig de endelige landespecifikke anbefalinger og

eventuelle henstillinger mht. makroøkonomiske ubalancer.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning ventes at have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang en sådan overvågning gennem en

konsistent implementering af reglerne bidrager til at understøtte makroøkonomisk

stabilitet og sikrer en bæredygtig vækst og beskæftigelse i medlemslandene.

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om den årlige vækstundersøgelse 2013 fra

Kommissionen forud for ECOFIN d. 4. december 2012.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen er generelt enig i de fem overordnede prioriteter fremlagt i Kommissio-

nens årlige vækstundersøgelse for 2013. Regeringen forventer at tage den tentative

tidsplan for det europæiske semester 2013 samt den generelle ECOFIN-drøftelse til

efterretning.

Andre landes holdning

EU-landene ventes generelt at tage den tentative tidsplan for det europæiske seme-

ster 2013 samt den generelle ECOFIN drøftelse til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Opfølgning på Det Europæiske Råd den 13.-14. december

2012

Resumé

Det Europæiske Råd (DER) drøftede på sit møde d. 13.-14. december 2012 en række

spørgsmål af relevans for ECOFIN. Det gælder spørgsmål knyttet til styrkelsen af det

økonomiske samarbejde (ØMU-rapporten mv.), herunder især arbejdet med et fælles

banktilsyn og tilknyttede elementer i en bankunion. Det gælder desuden det europæi-

ske semester for 2013, som blev igangsat i kraft af Kommissionens årlige vækstun-

dersøgelse samt bl.a. spørgsmål vedr. det indre marked.

På det kommende ECOFIN ventes en orientering og evt. en opfølgende drøftelse,

men der ventes ikke at blive lagt op til konkrete beslutninger.

Baggrund og indhold

På det kommende ECOFIN ventes en opfølgning på mødet i Det Europæiske Råd

(DER) d. 13.-14. december 2012 for så vidt angår de dele, der er relevante for ECO-

FIN. Emnerne drøftes generelt allerede regelmæssigt i ECOFIN-regi, herunder f.eks.

de konkrete finansielle lovgivningssager, og opfølgningen på DER ventes ikke i sig

selv at give anledning til konkrete beslutninger el. lign.

DER drøftede d. 13.-14. december 2012 bl.a. DER-formandens endelige ØMU-

rapport, som i forlængelse af tidligere rapporter fremlagt forud for DER-møderne i juni

og oktober 2012 indeholder overvejelser om mulige styrkelser af det økonomiske

samarbejde inden for temaerne om hhv. en integreret finansiel ramme (”bankunion”

mv.), finanspolitiske rammer, øvrig økonomisk-politisk koordinering samt demokratisk

legitimitet.

DER-konklusionerne lægger vægt på færdiggørelse og implementering af de allerede

vedtagne eller planlagte reformer af det økonomiske samarbejde (six-pack’en, two-

pack’en, finanspagten mv.). Desuden lægges vægt på den endelige vedtagelse af

forslaget om en fælles banktilsynsmekanisme i opfølgning på aftalen i ECOFIN den

13. december 2012 og forslaget vedr. kapitalkrav (CRR/CRD-IV) i opfølgning på afta-

len i ECOFIN den 15. maj 2012 samt enighed og vedtagelse af de allerede fremlagte

forslag om revision af indskydergarantidirektivet (DGS) og krisehåndtering i banksek-

toren (afvikling af nødlidende kreditinstitutter mv.). DER-konklusionerne lægger også

vægt på det kommende forslag om en fælles afviklingsmekanisme for lande, der del-

tager i den fælles tilsynsmekanisme. DER-konklusionerne fastslår, at den fælles afvik-

lingsmekanisme bør baseres på bidrag fra den finansielle sektor og omfatte passende

og effektive bagstopperordninger (”backstop”), som er finanspolitisk neutrale på mel-

lemlang sigt i kraft af at evt. offentlig støtte efterfølgende finansieres af den finansielle

sektor.

DER-konklusionerne betoner også eurolandenes arbejde med at operationalisere

rammerne for, at eurolandenes lånemekanisme ESM vil kunne yde direkte kapitalind-

skud i nødlidende banker i eurolandene (dvs. uden om det pågældende eurolands

offentlige finanser) efter etableringen af en effektiv fælles banktilsynsmekanisme.

I forlængelse af ØMU-rapporten lægger DER-konklusionerne desuden op til, at DER

på sit møde i juni 2013 nærmere skal drøfte spørgsmål vedr. koordineringen af større

nationale reformer, den sociale dimension af ØMU’en, muligheden for kontraktuelle

aftaler med medlemslandene vedr. gennemførelse af strukturreformer og tilknyttede

solidaritetsmekanismer. Kommissionen har i sit indspil til ØMU-debatten (det såkaldte

”blueprint” af 28. november 2012) annonceret at ville fremlægge konkrete forslag vedr.

kontraktuelle aftaler og forhåndskoordinering af større økonomiske reformer. DER-

konklusionerne lægger også op til yderligere styrkelser af styringen i euroområdet i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forlængelse af bl.a. bestemmelserne herom i finanspagten. Der lægges op til, at euro-

landenes stats- og regeringschefer i forbindelse med DER i marts 2013 vedtager

nærmere arbejdsprocedurer eller en forretningsorden for deres møder, herunder i

overensstemmelse med bestemmelserne herom i finanspagten.

Endelig igangsatte DER d. 13.-14. december også arbejdet med det europæiske se-

mester for 2013 på basis af Kommissionens årlige vækstanalyse. DER-

konklusionerne gjorde desuden bl.a. status på det igangværende arbejde med relan-

ceringen af det indre marked og fremhævede vigtigheden af fremskridt på en række

sager på dette område, der behandles i konkurrenceevnerådet.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke direkte lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om opfølgning på DER d. 13.-14. december har ikke tidligere været forelagt

Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side kan en evt. orientering og opfølgende drøftelse af spørgsmålene på

DER tages til efterretning. Danmark ser positivt på DER-konklusionerne, herunder

konklusionernes resultat af drøftelserne vedr. styrkelse af ØMU’en gennem 2012 og

deres fokus på implementering af de allerede besluttede reformer af det økonomiske

samarbejde samt vægten på det videre arbejde med finansiel regulering og bankunio-

nen, herunder principperne for den kommende fælles afviklingsordning for lande i den

fælles tilsynsmekanisme.

Andre landes holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemslandene ventes generelt at tage en evt. orientering og opfølgende drøftelse

af spørgsmålene på DER til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Meddelelse og handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen

af skattesvig og skatteunddragelse

KOM(2012)722

Resumé

I en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet har Kommissionen fremlagt en

handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse. Hand-

lingsplanen indeholder et katalog med øjeblikkelige og kommende foranstaltninger,

som kan hjælpe medlemslandene med at beskytte deres skattegrundlag og inddrive

skattekrav. Kommissionen ventes at præsentere meddelelsen på ECOFIN den 22.

januar 2013.

Baggrund

Det Europæiske Råd opfordrede på topmødet i marts 2012 Kommissionen til at un-

dersøge, hvordan man konkret kan styrke bekæmpelsen af skattesvig og skatteund-

dragelse, bl.a. i forbindelse med tredjelande.

På den baggrund fremlagde Kommissionen den 6. december 2012 en meddelelse til

Parlamentet og Rådet med en handlingsplan for en mere effektiv indsats fra EU’s side

mod skattesvig og skatteunddragelse. I forlængelse heraf vedtog Kommissionen den

6. december 2012 to henstillinger, som tilskynder medlemsstaterne til at vedtage

umiddelbare og samordnede foranstaltninger, der kan rette op på bestemte presse-

rende problemer inden for skattesvig og skatteunddragelse.

Indhold

Kommissionens meddelelse gør gældende, at skattesvig og skatteunddragelse inde-

holder en væsentlig grænseoverskridende dimension. Medlemsstaterne kan kun imø-

degå dette problem effektivt, hvis de arbejder sammen.

Handlingsplanens centrale nye initiativer er Kommissionens to henstillinger, der ved-

rører hhv. tilskyndelse til anvendelse af minimumsstandarder i skatteforvaltningen i

tredjelande og aggressiv skatteplanlægning. Handlingsplanen opfordrer derudover til

hurtigere fremskridt for allerede fremsatte forslag, herunder de foreslåede ændringer

af rentebeskatningsdirektivet og ændringer af de tilhørende aftaler med tredjelande,

og fremlægger ideer til kommende initiativer vedr. skattesvig og –unddragelse.

Tilskyndelse til anvendelse af minimumsstandarder for god forvaltningspraksis i skat-

teforvaltningen i tredjelande

Den første henstilling omhandler foranstaltninger, der kan tilskynde tredjelande – her-

under jurisdiktioner, som normalt betegnes som skattely – til at anvende minimums-

standarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet. Kommissionen fremlægger

en række principper for en hensigtsmæssig skatteforvaltning, herunder gennemsigtig-

hed og udveksling af oplysninger til brug i skattesager samt afskaffelse af skatteord-

ninger, som er skadelige for andre lande. EU-landene reagerer på forskellige måder

for at værne imod og bekæmpe skatteunddragelse i tilfælde, hvor disse tredjelande

ikke følger disse minimumsstandarder. Det indre marked har medført, at virksomheder

med transaktioner med disse jurisdiktioner strukturerer transaktionerne via den med-

lemsstat, der på skatteområdet har de svageste værnsregler imod skatteunddragelse

samt aggressiv skatteplanlægning.

Handlingsplanen og den pågældende henstilling opfordrer medlemsstaterne til at ved-

tage og anvende dels fælles kriterier til at udpege skattely og placere dem på nationa-

le sorte lister over tredjelande, som ikke lever op til standarderne, og dels en ’værk-

tøjskasse’ med særlige foranstaltninger, som skal tilskynde disse tredjelande til at

anvende EU’s standarder for god skattepraksis. Det kan fx indebære genforhandling

eller suspension af dobbeltbeskatningsaftaler, eller at EU bidrager med ekspertkom-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

petencer til medlemslande der aktivt og effektivt ønsker at bekæmpe skatteunddragel-

se samt aggressiv skatteplanlægning.

Aggressiv skatteplanlægning

Baggrunden for henstillingen om aggressiv skatteplanlægning er, at nogle virksomhe-

der bruger komplekse, til tider kunstige, arrangementer, som medfører, at deres be-

skatning flyttes til andre jurisdiktioner inden for EU eller udenfor, herunder til skattely.

Virksomhederne kan udnytte mismatch i nationale lovgivninger til at sikre sig, at visse

indkomsttyper ikke beskattes nogen steder, eller udnytte forskelle i skatteniveauer.

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at forbedre deres dobbeltbeskatningsaf-

taler for at forhindre, at disse aftaler kan medføre dobbelt ikke-beskatning. Medlems-

staterne opfordres også til at vedtage en fælles generel regel om anti-misbrug, hvor

de tager højde for kunstige arrangementer, der kun gennemføres for at opnå skatte-

besparelse, og i stedet foretager beskatningen på grundlag af faktiske økonomiske

indhold, herunder hvor den økonomiske aktivitet faktisk har fundet sted.

Kommissionen tilskynder medlemsstaterne til at underrette Kommissionen om foran-

staltninger til efterlevelse af henstillingerne. Kommissionen vil offentliggøre en rapport

om anvendelsen af henstillingerne senest om tre år.

Hurtigere fremskridt for allerede fremsatte forslag

Kommissionen opfordrer til hurtige fremskridt med de allerede fremsatte forslag, sær-

ligt forslaget til revision af rentebeskatningsdirektivet, vedtagelse af mandat til Kom-

missionen om forhandling om tilsvarende revisioner af rentebeskatningsaftalerne med

relevante tredjelande (Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino), un-

derskrivelse af den færdigforhandlede anti-svigsaftale med Liechtenstein og mandat til

forhandlinger af tilsvarende anti-svigsaftaler med de andre relevante tredjelande samt

vedtagelse af to forslag om hurtig reaktionsmekanisme til bekæmpelse af momssvig

og valgfri anvendelse af ordningen med omvendt moms-betalingspligt.

Desuden opfordrer Kommissionen til forbedringer af Adfærdskodeksen for erhvervs-

beskatning, herunder en udvidelse til at omfatte særlige (gunstige) skatteordninger for

udlændinge og velhavende personer.

Kommissionen nævner et nyt IT-værktøj ”TIN on Europa” (TIN = Tax Identification

Number), som kan give f.eks. finansielle institutioner mulighed for hurtigt at kunne

identificere og registrere skatteregistreringsnumre i grænseoverskredende relationer,

samt et IT-værktøj til udveksling af oplysninger mellem skattemyndigheder i forskellige

medlemsstater.

Endvidere bebuder Kommissionen yderligere tiltag, herunder at man vil undersøge

behovet for forbedringer af direktiverne om beskatning af moder-og datterselskaber,

beskatning af renter og royalties mellem selskaber m.v., fremme af EU-standarder og

værktøjer (særligt fremme af princippet om automatisk informationsudveksling på glo-

balt plan), styrket samarbejde mellem skattemyndigheder og andre retshåndhævende

instanser (især myndigheder ansvarlig for bekæmpelse af pengehvidvask, retssikker-

hed og social sikkerhed).

Kommissionen vil endvidere udarbejde en kodeks for skatteydere, som udstikker bed-

ste praksis for at fremme samarbejde og tillid mellem skattemyndigheder og skatte-

ydere.

Kommissionen nævner endelig overordnede ideer til initiativer vedr. bekæmpelse af

skattesvig og –undragelse på mellemlang og lang sigt, herunder udvikling af nye elek-

troniske formater til automatisk udveksling af oplysninger, retningslinjer for sporing af

pengestrømme og mulige tekniske tiltag til forbedret overholdelse af skattereglerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant for handlingsplanen. Henstillingerne har hjemmel i Artikel 292.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Foreligger ikke.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Handlingsplanen har ikke i sig selv konsekvenser for dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Handlingsplanen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Handlingsplanen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Handlingsplanen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra regeringens side er man generelt positiv i forhold til meddelelsens overordnede

mål om en mere effektiv bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse.

Andre landes holdning

EU-landene ventes overordnet at være positive over for handlingsplanens generelle

principper, men landenes konkrete holdninger kendes endnu ikke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Bemyndigelse af forstærket samarbejde om afgift på finan-

sielle transaktioner

KOM(2012) 631

Resumé

Elleve lande har anmodet Kommissionen om forstærket samarbejde i sagen om en

afgift på finansielle transaktioner. Kommissionen har på den baggrund d. 23. oktober

2012 fremsat forslag til Rådet om bemyndigelse til, at gruppen af interesserede lande

går videre med det forstærkede samarbejde. Kommissionen anser kriterierne herfor

for opfyldt. Bemyndigelsen er godkendt af Europa-Parlamentet ifm. plenaren d. 10.-13.

december 2012, jf. proceduren for forstærket samarbejde. Der er derfor lagt op til en

mulig vedtagelse af bemyndigelsen på ECOFIN d. 22. januar 2013. Kommissionen vil

kunne fremsætte substansforslaget om det forstærkede samarbejde, når bemyndigel-

sesforslaget er vedtaget.

Der henvises i øvrigt til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECO-

FIN d. 8. november 2011, d. 13. marts, d. 22. juni, d. 9. oktober, d. 13. november 2012

og d. 4. december 2012.

Baggrund

Drøftelserne på EU-niveau, herunder i ECOFIN d. 22. juni og på Det Europæiske

Råds (DER’s) møde d. 28.-29. juni 2012, har vist, at der ikke kan opnås den nødven-

dige (enstemmige) støtte til Kommissionens forslag til en afgift på finansielle transakti-

oner (FTT) eller indførelse af en anden form for finansiel transaktionsafgift i alle EU-

lande. Forhandlingssituationen indebærer således, at de EU-lande, som ønsker at

indføre en koordineret finansiel transaktionsafgift, må afsøge andre muligheder for

etablering af et sådant samarbejde. Lissabon-traktaten åbner i den forbindelse for, at

der kan etableres et såkaldt forstærket samarbejde på områder, som ikke er EU ene-

kompetence (fx på skatteområdet). Et kriterium for forstærket samarbejde er bl.a. at

mindst ni lande deltager.

Tyskland, Frankrig, Belgien, Portugal, Østrig, Grækenland, Slovenien, Italien, Spani-

en, Estland og Slovakiet - i alt elleve lande – har anmodet Kommissionen om forstær-

ket samarbejde om en finansiel transaktionsafgift. Det er muligt, at også andre lande

vil ønske at deltage i det forstærkede samarbejde. Kommissionen har på den bag-

grund d. 23. oktober 2012 fremsat forslag til Rådet om bemyndigelse til, at gruppen af

interesserede lande går videre med det forstærkede samarbejde.

Sagen blev senest drøftet på ECOFIN d. 4. december 2012. Forslaget behandles nu

på teknisk niveau mhp. vedtagelse.

Indhold

Generelt om processen for forstærket samarbejde

EU har kun anvendt traktatens bestemmelser om at etablere et forstærket samarbejde

i få tilfælde, senest i sagen om EU-patentet. ECOFIN har endnu ikke erfaringer med

forstærket samarbejde.

Forstærket samarbejde har hjemmel i artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Union

(TEU) og i sjette del, afsnit III (artikel 326-334), i Traktaten om den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde (TEUF). Indledning af et forstærket samarbejde forudsætter at

følgende betingelser er opfyldt:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Et forstærket samarbejde skal indføres inden for rammerne af Unionens ikke-

eksklusive kompetencer (TEU artikel 20, stk. 1).

Et forstærket samarbejde skal være en sidste udvej, når de tilstræbte mål ikke

kan nås inden for en rimelig frist af Unionen som helhed (TEU artikel 20, stk.

2).

Mindst ni medlemsstater skal deltage i et forstærket samarbejde (TEU artikel

20, stk. 2).

Et forstærket samarbejde skal tage sigte på at fremme Unionens mål, beskyt-

te dens interesser og styrke integrationsprocessen (TEU artikel 20, stk. 1).

Et forstærket samarbejde skal overholde traktaterne og gældende EU-ret

(TEUF artikel 326).

Et forstærket samarbejde må ikke skade det indre marked eller den økonomi-

ske, sociale og territoriale samhørighed og må ikke medføre begrænsning af

eller forskelsbehandling i samhandelen mellem medlemsstaterne eller fordrej-

ning af konkurrencevilkårene (TEUF artikel 326).

Et forstærket samarbejde skal respektere ikke-deltagende medlemsstaters

rettigheder, beføjelser og forpligtelser (TEUF artikel 327).

Et forstærket samarbejde skal ske på et af de områder, der er nævnt i trakta-

terne (TEUF artikel 329 stk. 1).

Retsakter, der vedtages inden for rammerne af et forstærket samarbejde, er ifølge

TEU artikel 20 kun bindende for de deltagende medlemsstater. Alle øvrige medlems-

stater kan til enhver tid tilslutte sig et forstærket samarbejde.

Forstærket samarbejde kan indledes, når Rådet fastslår, at der ikke vil kunne opnås

den nødvendige grad af enighed om et forslag. De medlemsstater, som ønsker at

indføre et forstærket samarbejde, retter en anmodning til Kommissionen, hvori de

nærmere angiver anvendelsesområdet for det påtænkte forstærkede samarbejde og

de mål, der tilstræbes opfyldt hermed. Kommissionen tager efterfølgende stilling til,

om de formelle krav herfor er opfyldt, jf. ovenfor.

Hvis det vurderes, at forudsætningerne herfor er opfyldt, fremlægger Kommissionen et

forslag til bemyndigelse til at indlede forstærket samarbejde samt forslag til det kon-

krete samarbejde. Bemyndigelsen til at indlede et forstærket samarbejde gives af Rå-

det efter forslag fra Kommissionen og efter Europa-Parlamentets godkendelse. Kom-

missionen skal over for de berørte lande begrunde, hvis der ikke fremsættes et for-

slag. Såfremt bemyndigelsen gives, behandles det efterfølgende forslag fremsat af

Kommissionen af alle lande i Rådet, idet kun de lande, som deltager i det forstærkede

samarbejde, har stemmeret herom.

Forslag til bemyndigelse af forstærket samarbejde

Kommissionen har d. 23. oktober 2012 fremsat forslag til Rådet om bemyndigelse til,

at gruppen af interesserede lande går videre med det forstærkede samarbejde, jf.

processen beskrevet ovenfor. Kommissionen har vurderet, at kriterierne herfor er op-

fyldt. Rådets bemyndigelse vil skulle vedtages med kvalificeret flertal af alle lande i

Rådet. Forslaget vil skulle godkendes af Europa-Parlamentet, jf. ovenfor. Bemyndigel-

sen er godkendt af Parlamentet ifm. plenaren d. 10.-13. december 2012.

Kommissionen vurderer, at det er passende og rettidigt at iværksætte et forstærket

samarbejde på området. Nogle medlemslande har ifølge Kommissionen vedtaget

yderligere tiltag vedr. beskatningen af den finansielle sektor i lyset af krisen. Kommis-

sionen vurderer, at et forstærket samarbejde om en finansiel transaktionsafgift vil bi-

drage til at reducere en heraf afledt skattemæssig fragmentering af det indre marked

for finansielle tjenester og sikre, at de finansielle institutioner yder et rimeligt bidrag til

dækning af omkostningerne forårsaget af krisen, samt at sektoren beskattes på lige

fod med andre sektorer. Kommissionen vurderer desuden, at forslaget vil bidrage til at

reducere omfanget af den type af finansielle transaktioner, der ikke vurderes at øge

effektiviteten på finansmarkederne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens oprindelige FTT-forslag omfatter som udgangspunkt alle finansielle

transaktioner, herunder transaktioner med aktier, obligationer, derivater mv. Kommis-

sionen har i sit forslag til bemyndigelse af det forstærkede samarbejde tilkendegivet,

at et forslag til indholdet af det forstærkede samarbejde i det store hele vil blive base-

ret på Kommissionens oprindelige FTT-forslag fsva. anvendelsesområde og formål.

Kommissionen har tilkendegivet, at man vil undersøge, hvorvidt visse tilpasninger af

det oprindelige forslag er nødvendige i lyset af, at et mindre antal af lande deltager i

det forstærkede samarbejde ift. det oprindelige FTT-forslag, som omfattede alle EU-

lande.

ECOFIN d. 22. januar 2013

Der arbejdes på en vedtagelse af bemyndigelsesforslaget hurtigst muligt. Sagen ven-

tes drøftet igen på det kommende ECOFIN d. 22. januar 2013. Efter Europa-

Parlamentets godkendelse er der lagt op til en vedtagelse af bemyndigelsen på ECO-

FIN-mødet. Vedtagelse af bemyndigelsen vil skulle kræve, at mindst et kvalificeret

flertal af lande er for.

Kommissionen vil kunne fremsætte substansforslaget om det forstærkede samarbej-

de, når bemyndigelsesforslaget er vedtaget. Der ventes samtidig fremlagt en konse-

kvensanalyse vedr. substansforslaget. Også substansforslaget vedr. det forstærkede

samarbejde vil skulle forhandles i Rådet, idet kun deltagende lande stemmer herom,

jf. ovenfor. Tidspunktet for, hvornår et forstærket samarbejde vil kunne indledes, vil

afhænge af disse forhandlinger.

Hjemmelsgrundlag

Forstærket samarbejde har hjemmel i artikel 20 i TEU og i sjette del, afsnit III (artikel

326-334), i TEUF. Bemyndigelsen til at indlede et forstærket samarbejde gives af Rå-

det efter forslag fra Kommissionen og efter Europa-Parlamentets godkendelse.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer i forslaget til bemyndigelse af det forstærkede samarbejde, at

et sådant samarbejde indføres inden for rammerne af Unionens ikke-eksklusive kom-

petencer. Kommissionen vurderer desuden, at et forstærket samarbejde respekterer

ikke-deltagende medlemsstaters rettigheder, beføjelser og forpligtelser.

Regeringens vurdering er, at forslaget til bemyndigelse af det forstærkede samarbejde

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der foreligger endnu ikke et konkret

forslag, som skal danne grundlag for det forstærkede samarbejde om en finansiel

transaktionsafgift.

Europa-Parlamentets udtalelser

Kommissionens FTT-forslag for alle EU-lande blev efter dets fremsættelse forelagt

Europa-Parlamentet i overensstemmelse med proceduren i TEUF artikel 113, hvoref-

ter Europa-Parlamentet skal høres. Ifølge Parlamentets betænkning fra maj 2012 støt-

ter Parlamentet Kommissionens FTT-forslag. Parlamentet lægger bl.a. vægt på, at en

gruppe medlemsstater kan indføre en FTT gennem et forstærket samarbejde, jf. trak-

tatens bestemmelser, hvis det ikke er muligt at opnå enighed blandt alle EU-lande om

en FTT.

Bemyndigelsesforslaget skal godkendes af Parlamentet inden ECOFINs vedtagelse,

jf. ovenfor. Bemyndigelsen er godkendt af Parlamentet ifm. plenaren d. 10.-13. de-

cember 2012. Godkendelsen indebærer, at Parlamentet giver sin bemyndigelse til det

forstærkede samarbejde om en FTT blandt gruppen af interesserede lande. I godken-

delsen opfordrer Parlamentet desuden til, at substansforslaget behandles i den almin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

delige lovgivningsprocedure pba. af artikel 333(2) i TEUF. Artiklen siger, at Rådet efter

enstemmighed kan vedtage en afgørelse om, at man anvender den almindelige lov-

givningsprocedure til at vedtage retsakter i et forstærket samarbejde. Artikel 330 præ-

ciserer, at enstemmighed i Rådet under forstærket samarbejde kun tæller de delta-

gende medlemsstaters stemmer.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget til bemyndigelse af det forstærkede samarbejde har ikke konsekvenser for

gældende dansk ret. Der foreligger endnu ikke et konkret substansforslag, som skal

danne grundlag for det forstærkede samarbejde.

Statsfinansielle konsekvenser

En beslutning om at bemyndige interesserede lande til at indlede forstærket samar-

bejde har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

For Danmark skønnes en afgift på finansielle transaktioner, såfremt den indføres i

Danmark, at ville medføre et umiddelbart merprovenu. Størrelsen af provenuet er

usikkert, og vil afhænge af afgiftens konkrete form samt en række faktorer og antagel-

ser om bl.a. den forventede udflytning af finansiel aktivitet, overvæltning af afgiften og

de finansielle markeders reaktion m.v. En afgift på finansielle transaktioner vil givetvist

medføre øgede handelsomkostninger for forbrugerne af finansielle ydelser. De øgede

omkostninger for forbrugerne af de finansielle ydelser vil reducere grundlaget for en

række andre skatter og afgifter, herunder aktieavancebeskatningen, pensionsafkast-

beskatningen og pensionsbeskatningen mv. Afgiften vil derfor givetvist medføre et

mindre provenu fra de berørte skatter og afgifter, hvilket vil reducere det samlede for-

ventede provenu fra afgiften. For handel med statspapirer er der isoleret set en sandsyn-

lighed for, at et merprovenu til en vis grad opvejes af øgede omkostninger, i det omfang

statens finansieringsomkostninger vil stige som følge af potentielt mindre likviditet på stats-

papirmarkederne som en konsekvens af afgiften.

Et forstærket samarbejde vil ikke have direkte statsfinansielle konsekvenser for ikke-

deltagende lande, men kan - afhængig af afgiftens konkrete udformning - have en afledt

effekt på finansielle investorer og handlen med værdipapirer i ikke-deltagende lande og

dermed potentielt på skatteprovenuet i det omfang, at grundlaget for en række andre skat-

ter og afgifter påvirkes.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En beslutning om at bemyndige interesserede lande til at indlede et forstærket samar-

bejde har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Samlet er den umiddelbare vurdering, at en afgift på finansielle transaktioner, såfremt

den indføres i Danmark, på længere sigt vil indebære et fald i økonomisk aktivitet. En

afgift på finansielle transaktioner vil derfor på længere sigt kunne have negative sam-

fundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Størrelsen heraf afhænger af afgiftens

konkrete form samt en række usikre faktorer, herunder risikoen for udflytning af finan-

siel aktivitet og dermed faldende omsætning på de finansielle markeder, reduktion af

andre skatte- og afgiftsgrundlag. Omfanget af disse risici er usikkert.

Et forstærket samarbejde kan ikke afvises at ville have en samfundsmæssig påvirkning for

ikke-deltagende lande. Omfanget heraf er usikkert og vil afhænge af en række usikre fakto-

rer, herunder afgiftens konkrete udformning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Der henvises til resumé af høringssvarene om Kommissionens FTT-forslag oversendt

til Folketingets Europaudvalg sammen med grundnotat om forslaget d. 11. november

2011.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Samlenotater om Kommissionens FTT-forslag er blevet forelagt Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN d. 8. november 2011, d. 13. marts 2012, d. 22. juni 2012,

d. 9. oktober 2012, d. 13. november 2012 og d. 4. december 2012. Der henvises i

øvrigt til grund- og nærhedsnotat om Kommissionens FTT-forslag.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen har ingen ideologiske vanskeligheder med en afgift på finansielle transak-

tioner. Regeringens bekymringer herom er af økonomisk og praktisk karakter.

Regeringens generelle holdning til en afgift på finansielle transaktioner og Kommissio-

nens forslag er velkendt og uændret. De aktuelle drøftelser om et muligt forstærket

samarbejde om en sådan finansiel transaktionsafgift ændrer ikke herpå.

Regeringens holdning er derfor, at Danmark ikke på nuværende tidspunkt vil deltage i

et forstærket samarbejde om en finansiel transaktionsafgift.

Hvis der kan findes robuste løsninger på de væsentlige udfordringer, der er forbundet

med at indføre en finansiel transaktionsskat, så er regeringen åben for at overveje sin

position på ny.

Regeringen vil under alle omstændigheder følge og vurdere sagen, herunder i lyset af

de konkrete erfaringer med det forstærkede samarbejde.

Regeringen vil kunne tilslutte sig forslaget til bemyndigelse om, at interesserede lande

går videre med forstærket samarbejde om en finansiel transaktionsafgift.

Regeringen noterer sig Kommissionens vurdering om, at kriterierne for igangsættelse

af et forstærkede samarbejde er opfyldt.

Regeringen lægger vægt på, at et forstærket samarbejde ikke kompromitterer ikke-

deltagende landes rettigheder eller det indre marked, samt mindsker en mulig afledt

uhensigtsmæssig påvirkning af finansielle markeder i ikke-deltagende lande.

Andre landes holdning

Et tilstrækkeligt antal EU-lande støtter et forstærket samarbejde om en FTT og har

anmodet Kommissionen om etablering af et sådant samarbejde. De interesserede

lande vurderes i et vist omfang at have forskellige ønsker til, hvilken form for finansiel

transaktionsafgift der skal indgås forstærket samarbejde om. Der ventes at kunne

samles den nødvendige opbakning til en vedtagelse af bemyndigelsen, så gruppen af

interesserede lande kan gå videre med forstærket samarbejde, men det er usikkert,

om bemyndigelsen vil blive vedtaget på ECOFIN 22. januar eller om der vurderes

behov for yderligere tekniske drøftelser inden en vedtagelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: Revision af direktiv om investeringsinstitutter mv. (UCITS

KOM(2012)350

Resumé

Kommissionen fremsatte den 3. juli 2012 forslag til ændring af direktiv 2009/65EF om

samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv

investering i værdipapirer (investeringsinstitutter

) - herefter UCITS-direktivet

. Formå-

let med ændringsforslaget er at øge investorbeskyttelsen i investeringsinstitutter

om-

fattet af UCITS - direktivet, herunder styrke tilliden til, at disse investeringsinstitutter

tilbyder en høj investorbeskyttelse. Kommissionens forslag fokuserer på tre hovedom-

råder: For det første udvidelse, præcisering og justering af regler om depositarer, som

opbevarer investeringsinstituttets finansielle aktiver. For det andet introduktion af reg-

ler om aflønning af ledelsen og andre medarbejdere, der kan tage risiko, og medar-

bejdere med kontrolfunktioner i administrationsselskaber for investeringsinstitutter

samt for det tredje harmonisering af administrative sanktioner for overtrædelse af reg-

lerne i UCITS-direktivet og de regler, der udstedes i medfør heraf.

Kommissionens ændringsforslag skal behandles af Rådet og Europa-Parlamentet.

Der har været afholdt fire tekniske møder i rådsregi under det cypriotiske formand-

skab, der har fremlagt to kompromisforslag. Der forventes endnu et rådsarbejdsgrup-

pemøde under det irske formandskab, før der kan opnås enighed blandt landene om

forslaget. Herefter skal forslaget forhandles med Europa-Parlamentet. Der er endnu

ikke foreslået en konkret ikrafttrædelsesdato.

Forslaget vil medføre tilpasninger af lov om investeringsforeninger mv. og lov om fi-

nansiel virksomhed.

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN den 22. januar 2013, men der sigtes efter

enighed om sagen på COREPER primo 2013. Derefter indledes forhandlinger med

Europa-Parlamentet.

Baggrund

Kommissionen fremsatte 3. juli 2012 forslag til ændring af UCITS-direktivet. Direktiv-

forslaget har hjemmel i TEUF artikel 53, stk. 1. Direktivet fremsættes som en del af en

samlet forbrugerbeskyttelsespakke, der også indeholder forslag til forordning om cen-

tral investorinformation – ”PRIPS” (KOM (2012)352) – og forslag til ændring af forsik-

ringsformidlingsdirektivet – ”IMD” (KOM (2012)360). Dette notat behandler alene for-

slag til ændring af UCITS-direktivet. Kommissionen lægger op til på et senere tids-

punkt og efter nærmere konsultationer mv. at foreslå yderligere revisioner af UCITS-

direktivet, herunder ift. evt. justeringer af andre substanskrav i UCITS-reglerne.

Kommissionen har således allerede gennemført en høring om blandt andet anvendel-

sesområde, samt likviditets- og porteføljestyring.

Det oprindelige UCITS-direktiv (85/611/EØF) blev vedtaget i 1985, og havde til formål

at forbedre forretnings- og investeringsmulighederne for såvel erhvervslivet som for

investorer gennem en samordning af reglerne på EU-markedet for investeringsinstitut-

ter. Med direktivet indførtes et EU-pas for investeringsprodukter omfattet af direktivet,

således at et investeringsinstitut etableret og under tilsyn i ét medlemsland kan mar-

Danske investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet er investeringsforeninger, selskaber for investe-

ring med kapital, der er variabel (såkaldte ”SIKAV’er”) og værdipapirfonde. Den fælles betegnelse er »dan-

ske UCITS«.

UCITS står for "Undertaking for Collective Investment in Transferable Securities".

I notatet benyttes betegnelsen »investeringsinstitut« for enheder, fx investeringsforeninger, der er omfattet

af UCITS-direktivet – enheder, der i øvrigt ofte betegnes som »UCITS«.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kedsføre sådanne ydelser i hele EU. Med ændringer af direktivet i 2001 fik investe-

ringsinstitutterne udvidet deres mulighed for at investere i andre finansielle instrumen-

ter end værdipapirer, herunder f.eks. bankindskud, pengemarkedsinstrumenter, afled-

te finansielle instrumenter og andele i andre investeringsinstitutter mv. Med yderligere

ændringer i 2009 indførtes en række regler, der skulle forbedre investeringsinstitutter-

nes muligheder for grænseoverskridende aktiviteter. UCITS-direktivet har dannet bag-

grund for udviklingen af investeringsinstitutter i Europa.

Investering gennem investeringsinstitutter udgør en form for standardiseret investering

i det pågældende instituts investeringsandele. Disse investeringsandele tilbydes of-

fentligheden (detailinvestorer), som altid kan afhænde andelene til disses indre værdi,

dvs. den forholdsmæssige andel af værdien af investeringsinstituttets samlede aktiver

(værdipapirer mv.). Det kendes f.eks. fra danske investeringsforeninger, hvor forbru-

gere løbende kan købe og sælge investeringsbeviser. Sådanne investeringsinstitutter

skal have risikospredning, det vil sige, at der altid er et maksimum på den enkelte

investering. Alle finansielle aktiver skal opbevares hos en depositar

. De harmonise-

rede regler har givet muligheder for salg over grænserne.

I Danmark finder forslaget anvendelse for investeringsforeninger, selskaber for inve-

stering med kapital, der er variabel og værdipapirfonde

Specialforeninger og hedgeforeninger omfattes ikke af forslaget. De bliver som kapi-

talforeninger omfattet af det lovforslag, der skal gennemføre Europa-Parlamentets og

Rådets Direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investerings-

fonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr.

1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (FAIF-direktivet).

Formål og Indhold

Forslaget har tre formål:



Udvidelse, præcisering og justering af regler om de depositarer, som skal op-

bevare investeringsinstituttets finansielle aktiver.



Indførelsen af regler om aflønning af ledelsen og andre medarbejdere, der har

væsentlig indflydelse på risikoprofilen for de forvaltede investeringsinstitutter

og medarbejdere med kontrolfunktioner i administrationsselskaber for investe-

ringsinstitutter.



Harmonisering af administrative sanktioner for overtrædelse af reglerne i

UCITS-direktivet og de regler, der udstedes i medfør heraf.

Hovedformålet med forslaget er først og fremmest at harmonisere og øge investorbe-

skyttelsen ved at udvide, præcisere og justere reglerne for depositarer, som opbevarer

et investeringsinstituts finansielle aktiver og udfører visse kontrolfunktioner.

Pligter for depositarer

I henhold til det gældende UCITS-direktiv skal et investeringsinstitut udpege en depo-

sitar, der bl.a. skal opbevare investeringsinstituttets finansielle instrumenter (værdipa-

pirer mv.) særskilt. Kommissionen fremhæver imidlertid, at de gældende regler om

depositarens pligter er blevet implementeret forskelligt i medlemslandene, hvorfor

niveauet for investorbeskyttelse er forskelligt på tværs af EU. Forskelle i implemente-

ringen kan bl.a. indebære, at detailinvestorer ikke i ensartet omfang er beskyttet mod

I dansk lovgivning betegnes depositaren »depotselskab«. Danske pengeinstitutter og filialer af udenland-

ske kreditinstitutter kan være depotselskaber. Depositaren skal opbevare alle finansielle aktiver og udføre

en række pligter for investeringsinstituttet.

Selskaber for investering med kapital der er variabel og værdipapirfonde er omfattet af lov om investe-

ringsforeninger m.v. Der eksisterer dog ingen fonde af denne type endnu i Danmark. Alle UCITS i Danmark

er investeringsforeninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fejl, misbrug mv. knyttet til depositarers og underdepositarers håndtering af det på-

gældende investeringsinstituts finansielle aktiver. Direktivforslaget indeholder på den

baggrund en præcisering af depositarens pligter med det formål i højere grad at har-

monisere niveauet af investorbeskyttelse i medlemsstaterne samt en række udvidelser

af depositarens pligter med henblik på generelt at højne investorbeskyttelsesniveauet i

EU:

Skriftlig aftale

I forslaget præciseres det, at et investeringsinstitut kun må udpege én depositar. For-

målet er at sikre, at depositaren har et overblik over alle investeringsinstituttets aktiver,

og at investeringsinstituttet har ét referencepunkt, hvis der opstår problemer med op-

bevaring af investeringsinstituttets aktiver eller med de kontrolforpligtelser, som på-

lægges depositaren. Det foreslås i den forbindelse, at et investeringsinstitut og inve-

steringsinstituttets depositar skal indgå en skriftlig aftale, der skal sikre den informati-

onsudveksling, der er nødvendig for, at depositaren kan udføre sine opgaver. Denne

bestemmelse findes allerede i det eksisterende direktiv, for så vidt angår investerings-

institutter, der administreres grænseoverskridende af et administrationsselskab fra et

andet EU-medlemsland. Bestemmelsen foreslås i nærværende forslag således udvi-

det til også at gælde investeringsinstitutter, der administreres nationalt.

Præcisering af depositarens pligter

Endvidere foreslås det, at depositaren skal sikre, at investeringsinstituttets

cash-flows

(pengestrømme) overvåges tilstrækkeligt, herunder bl.a. at tegningsbeløb modtages

ved tegning af andele i investeringsinstituttet og bogføres på kontantkonti, der opfylder

visse betingelser. Det foreslås desuden, at depositaren skal opbevare et investerings-

instituts finansielle instrumenter på klart adskilte konti, der er åbnet i investeringsinsti-

tuttets navn, således at det klart fremgår, hvem instrumenterne tilhører. Det foreslås

også, at depositaren skal verificere et investeringsinstituts ejerskab til investeringsin-

stituttets afledte finansielle instrumenter og opretholde ajourførte registreringer heraf.

Endelig foreslås det at gøre klart, at depositaren ikke må råde over investeringsinsti-

tuttets aktiver ved for eksempel at stille dem til sikkerhed for et lån.

Depositarens delegation af opbevaring til en underdepositar

Direktivforslaget indeholder – modsat det gældende direktiv - regler om en depositars

delegation af pligter til en underdepositar

, fx hvis et investeringsinstitut investerer i

udenlandske aktier. Dog er depositaren i henhold til de gældende regler ansvarlig,

selvom depositaren overlader fx værdipapirer mv. til en anden depotfører. Direktivfor-

slaget indebærer krav om, at depositaren foretager en såkaldt

”due diligence”-

vurdering før valget af underdepositar og krav om løbende overvågning, der skal sikre,

at underdepositaren varetager de delegerede pligter tilfredsstillende. I forhold til dan-

ske depotselskaber er der, for så vidt angår kravet om en ”due diligence”-vurdering,

blot tale om at videreføre praksis ved danske depotselskabers delegation til under-

depositarer.

Kreditinstitutter og andre finansielle virksomheder udpeget som depositar

Direktivforslaget indeholder regler om, hvem der kan udpeges som depositar for et

investeringsinstitut. I forhold til de gældende direktivregler fastsætter direktivet nye

bestemmelser for, hvem der må være depositar. I henhold til forslaget kan depositarer

være kreditinstitutter og andre finansielle virksomheder, der lever op til en række krav,

herunder bl.a. kapitaldækningskrav og løbende tilsyn. I forhold til de gældende danske

regler, hvor det alene er pengeinstitutter og filialer af EU-kreditinstitutter, der kan være

depositarer, er der tale om en udvidelse af anvendelsesområdet, således at andre

finansielle virksomheder nu kan varetage opgaven. Seneste kompromisforslag inde-

holder dog en regel om, at medlemslandene selv kan afgøre, hvilke kategorier af fi-

nansielle virksomheder, der kan varetage opgaven som depositar. Hvis dette kom-

I henhold til de gældende regler kan en depositar lade investeringsinstituttets finansielle aktiver opbevare i

en depotbank, der så bliver underdepot. Depositaren er stadig ansvarlig herfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

promis fastholdes, vil medlemslandene kunne fastholde regler om, at kun pengeinsti-

tutter og lign., kan varetage opgaven som depositar for et investeringsselskab.

Skærpet ansvar for depositarer

Endelig indeholder direktivforslaget regler om depositarens ansvar. Kommissionen

vurderer, at gennemførelsen af reglerne om ansvar for depositarer har varieret på

tværs af medlemslandene i for høj grad, hvilket medfører varierende niveauer af inve-

storbeskyttelse. Dette kom iflg. Kommissionen særligt til udtryk i Madoff-sagen (svin-

delsagen vedr. den amerikanske investeringsrådgiver Bernard Madoff), idet et luxem-

bourgsk institut – dog ikke et investeringsinstitut omfattet af UCITS-direktivet – hvor

Madoff var udpeget som underdepositar for instituttet, led et betydeligt tab i forbindel-

se med sagen.

De nye regler præciserer således, at en depositar har et skærpet ansvar for de opbe-

varede finansielle instrumenter. Dette betyder, at en depositar kun helt undtagelses-

vist vil være fri for ansvar. Der er heller ikke mulighed for gennem aftale at fraskrive

sig dette ansvar. De nye regler præciserer i øvrigt, at en depositar vil være ansvarlig

for tab, som et investeringsinstitut (og dets investorer) oplever som følge af opbeva-

ring hos en underdepositar. Direktivforslaget vurderes på dette punkt ikke at medføre

nye krav til depositarer udpeget i henhold til den danske lovgivning, da der i den dan-

ske lovgivning allerede i dag er indført regler om skærpet ansvar for depositarer og

om, at depositarer ikke kan fraskrive sig deres ansvar. Endelig præciseres det i forsla-

get, at depositaren skal erstatte finansielle instrumenter, der er bortkommet, også når

dette er sket hos en underdepositar. Hvis depositaren delegerer opbevaring af finan-

sielle instrumenter til en underdepositar, skal depositaren i henhold til forslaget på

forhånd vurdere, om underdepositaren har de fornødne kompetencer mv. og løbende

overvåge underdepositaren, jf. ovenfor.

Aflønning

Forslaget fastsætter regler for aflønning af de personer, hvis aktiviteter har væsentlig

indflydelse på risikoprofilen for forvaltede investeringsinstitutter, samt medarbejdere

med kontrolopgaver. Dette skal bl.a. sikre, at disse personer har langsigtede interes-

ser, der er sammenfaldende med de forvaltede investeringsinstitutters og investorer-

nes langsigtede interesser, samt mindske risikoen for interessekonflikt mellem inve-

storerne og de personer, der administrerer investeringsinstituttet.

Det foreslås, at den europæiske værdipapir- og markedstilsynsmyndighed (ESMA)

skal udarbejde retningslinjer om aflønning, der skal uddybe relevante dele af direkti-

vets krav til aflønning.

Personkredsen

Forslaget indeholder krav om, at administrationsselskaber for investeringsinstitutter

omfattet af UCITS-direktivet skal have en aflønningspolitik og praksis, som er i over-

ensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring. Krav om aflønnings-

politik mv. gælder for administrationsselskabet, og ikke for de investeringsinstitutter,

der administreres af administrationsselskabet. Hvis investeringsinstitutterne er selvfor-

valtende (dvs. ikke administreres af et administrationsselskab), gælder tilsvarende

krav til investeringsinstituttet selv.

Lønpolitikken skal gælde for ledelsen og andre medarbejdere, hvis aktiviteter har en

væsentlig indflydelse på administrationsselskabets risikoprofil eller på risikoprofilen for

de forvaltede investeringsinstitutter, såkaldte ”væsentlige risikotagere”, herunder

medarbejdere i kontrolfunktioner. I seneste kompromisforslag er bestemmelsen om, at

lønpolitikken skal gælde for andre medarbejdere, hvis aktiviteter har en væsentlig

indflydelse på administrationsselskabets risikoprofil dog slettet. Lønpolitikken skal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

godkendes af administrationsselskabets bestyrelse og skal gennemgås mindst en

gang årligt.

Variabel løn

Direktivet indeholder krav til tildeling og udbetaling af variabel løn. Der opstilles såle-

des krav om, at forholdet mellem fast og variabel løn til bestyrelse, direktion og andre

væsentlige risikotagere skal være ”passende”. Direktivet indeholder endvidere krav

om, at mindst 50 pct. af den variable løn skal tildeles i instrumenter, fx andele i de

forvaltede investeringsinstitutter. Det er muligt for medlemsstaterne at forbyde visse

instrumenter, hvis det ønskes. Instrumenterne skal i henhold til forslaget desuden

fastholdes i en ”passende” periode. Det er op til medlemsstaterne at fortolke, hvad en

”passende” periode er. Derudover skal mindst 40-60 pct. af den variable løn udskydes

over en årrække på mindst tre til fem år. Det opstilles som betingelse, at kravene for

optjening af den variable løndel stadig skal være opfyldt ved udløb af udskydelsespe-

rioden. Endelig må administrationsselskabets økonomiske situation ikke være væsent-

ligt forringet i udskydelsesperioden, hvis den udskudte variable løndel skal udbetales.

Ovenstående krav til tildeling og udbetaling af variabel løn skal sikre, at variabel løn

ikke skaber incitament for de omfattede medarbejdere og ledelsesmedlemmer i admi-

nistrationsselskaber til at handle for risikobetonet. Baggrunden herfor er, at udbetaling

i instrumenter, udskydelse mv. vurderes at sikre en mere langsigtet interesse på linje

med investorers/aktionærers langsigtede interesser.

Der er i Rådets seneste kompromisforslag ikke sket ændringer ift. Kommissionens

forslag.

Aflønningsudvalg

Begrænsningerne i forhold til brug af variabel aflønning suppleres i forslaget med et

krav om, at større administrationsselskaber skal nedsætte et aflønningsudvalg. Udval-

get skal forberede bestyrelsens beslutninger vedrørende aflønning ved fx regelmæs-

sigt at foretage en gennemgang af lønpolitikken.

Generelt

De foreslåede regler vedr. aflønning svarer generelt (med de nødvendige tilpasninger)

til de regler vedr. aflønning, som allerede er indført i EU-reguleringen af andre finan-

sielle aktører, herunder for kreditinstitutter (banker, realkreditinstitutter mv.), investe-

ringsselskaber (fondsmæglere) og kapital- og hedgefonde. Det fjerde kapitalkravsdi-

rektiv gældende for kreditinstitutter og investeringsselskaber forhandles dog pt. med

Europa-Parlamentet, og det forventes, at nogle af aflønningsreglerne skærpes i for-

hold til allerede gældende regler.

Der er endnu ikke klarhed over sådanne eventuelle skærpelser fra de aktuelle kapital-

kravsdirektiv, og de er i sagens natur ikke medtaget i nærværende direktivforslag.

Sådanne evt. skærpelser kan blive genstand for forhandling under trialogen med Eu-

ropa-Parlamentet om UCITS-direktivet.

Grundet den danske politiske aftale om aflønning er udgangspunktet i Danmark, at de

samme aflønningskrav gælder for alle virksomheder i den danske finansielle sektor.

Evt. skærpede krav vedtaget i det fjerde kapitalkravsdirektiv vil i udgangspunktet finde

anvendelse også for virksomheder i den finansielle sektor, der ikke er omfattet af kapi-

talkravsdirektivet.

Administrative sanktioner

Direktivforslaget indeholder regler om anvendelsen af administrativt udstedte sanktio-

ner, herunder administrative bøder på op til 5 mio. euro (eksempelvis i situationer,

hvor en virksomhed uden tilladelse udøver virksomhed som UCITS).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrunden for forslag til disse regler er, at Kommissionen finder, at der i medlems-

landene er forskelle i karakteren og størrelserne af administrative sanktioner, som

pålægges for overtrædelse af de samme investorbeskyttelsesregler forankret i UCITS-

direktivet. Derudover finder Kommissionen, at der er forskelle i kriterierne, der be-

stemmer udmålingen af de administrative sanktioner. I seneste kompromisforslag er

disse bestemmelser og kriterier generelt tilpasset til sanktionsbestemmelserne i for-

ordningen om markedsmisbrug (Market Abuse Regulation (MAR), KOM (2012) 421),

der ventes forhandlet i trialog under det irske formandskab. I henhold til Rådets kom-

promis vedr. MAR er det op til det enkelte medlemsland at beslutte, om reglerne skal

udmøntes i administrative sanktioner eller strafferetlige sanktioner. Dermed vil Dan-

mark have mulighed for at vælge at anvende strafferetlige sanktioner eller administra-

tive bødeforlæg og vil ikke være forpligtet til at opbygge et regime, hvor Finanstilsynet

(i modsætning til udgangspunktet i dag) direkte vil kunne pålægge finansielle virksom-

heder administrative bøder for overtrædelse af UCITS-reglerne.

Minimumsharmonisering

Direktivforslagets mål er at opnå en minimumharmonisering af sanktioner i medlems-

landene ved at fastsætte hvilke forseelser, der skal pålægges administrative sanktio-

ner, ved at fastsætte forskellige typer af anvendelige administrative sanktioner samt

ved at opstille kriterier for udmåling af de administrative sanktioner. Eksempelvis fore-

slås det, at juridiske personer skal kunne straffes med bøde på op til 5 mio. euro eller

10 pct. af deres årlige omsætning. Det bemærkes, at disse bødestørrelser er lavere

end i MAR, hvor de tilsvarende størrelser er op til 10 mio. euro eller 10 pct. af omsæt-

ningen. Som en del af disse nye regler foreslås endvidere etablering af en

whistle-

blower-ordning,

som skal sikre en passende beskyttelse af ansatte i finansielle virk-

somheder som måtte henvende sig til Finanstilsynet med oplysninger om lovovertræ-

delser i den relevante virksomhed, herunder beskyttelse mod afskedigelse og sikring

af den pågældendes anonymitet. Endvidere pålægges de omfattede virksomheder at

etablere interne ordninger, der giver mulighed for at ansatte kan videregive tilsvarende

oplysninger til en uafhængig enhed.

Hjemmelsgrundlag

Direktivforslaget har hjemmel i TEUF artikel 53, stk. 1. Forslaget behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure, hvor Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal,

og hvor Europa-Parlamentet er medlovgiver.

Nærhedsprincippet

Kommissionen fremhæver, at målene for de påtænkte direktivændringer ikke i til-

strækkelig grad kan opfyldes af medlemslandene, hvis de handler uafhængigt af hin-

anden. Kommissionen finder således, at det er nødvendigt med regler på fælles-

skabsplan for at adressere de identificerede problemer. Forslaget er således efter

Kommissionens vurdering i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet, da det vurderes, at forbrugerbeskyttelse på tværs af landene i EU i den konkre-

te sag fordrer fælles regler.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets formelle holdning foreligger endnu ikke. Det forventes, at Euro-

pa-Parlamentet generelt vil støtte forslaget, men at Europa-Parlamentet samtidig på

visse områder vil ønske mere skærpet regulering. Navnlig må det på aflønningsområ-

det fx forventes, at Europa-Parlamentet vil indstille, at reglerne ensrettes med afløn-

ningsreglerne i det fjerde kapitalkravsdirektiv (CRD IV), der på visse områder ventes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at komme til at indeholde strengere krav end i UCITS-forslaget. CRD IV forventes

imidlertid først endeligt færdigforhandlet i starten af 2013.

Europa-Parlamentets ECON-udvalg forventes at stemme om ordførerens rapport den

25. februar 2013.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Implementering af direktivforslaget vil kræve en mindre tilpasning af dansk lovgivning

vedrørende en række forhold.

De foreslåede regler om præcisering og udvidelse af depositarers forpligtelser medfø-

rer et behov for at tilpasse reglerne om pligter for depositarer i lov om finansiel virk-

somhed og lov om investeringsforeninger mv. Lov om investeringsforeninger mv. og

lov om finansiel virksomhed indeholder regler om depositarens pligter, herunder regler

om, at depositarer har et skærpet ansvar ved opbevaring af finansielle instrumenter.

Depositaren kan i henhold til dansk ret ikke fraskrive sig dette ansvar. Lov om investe-

ringsforeninger mv. bestemmer, at opgaven som depositar skal varetages af et penge-

institut eller en filial af et EU- eller EØS-kreditinstitut.

De foreslåede regler om aflønning i UCITS-direktivet er allerede i dag indeholdt i de

eksisterende regler i dansk lovgivning for administratorer af investeringsinstitutter (in-

vesteringsforvaltningsselskaber) i medfør af lov om finansiel virksomhed. Der er såle-

des ikke behov for lovændringer, for så vidt angår kravene til investeringsforvaltnings-

selskaberne. Direktivets aflønningsregler gælder dog ligeledes for selvforvaltende

investeringsinstitutter (dvs. investeringsinstitutter, der ikke forvaltes af et investerings-

forvaltningsselskab). Disse selvforvaltende investeringsinstitutter er ikke i dag omfattet

af aflønningsreglerne i gældende lovgivning, hvorfor der vil være behov for en præci-

sering af dansk lovgivning, således at de selvforvaltende investeringsinstitutter omfat-

tes af de samme aflønningsregler som investeringsforvaltningsselskaberne. Det vur-

deres ikke nødvendigt at ændre den danske politiske aftale om aflønning som følge af

forslaget. De foreslåede regler om aflønning i direktivet er minimumsharmonisering,

hvorfor den danske politiske aftale om aflønning kan opretholdes.

Lov om investeringsforeninger mv. fastsætter straf i form af bøde og fængsel i indtil

fire måneder for overtrædelse af lovens investorbeskyttelsesregler. Loven indeholder

endvidere adgang til administrative sanktioner i form af Finanstilsynets mulighed for at

udstede påbud om adfærdsændringer samt mulighed for at tilbagekalde tilladelser til

at drive virksomhed som investeringsinstitut. Lov om investeringsforeninger mv. inde-

holder ikke mulighed for administrativt at udstede økonomiske sanktioner, mens lov

om finansiel virksomhed, hvor bl.a. aflønningsreglerne er implementeret, for visse

bestemmelser indeholder mulighed for administrativt udstedte økonomiske sanktioner.

Kommissionens oprindelige forslag om administrative sanktioner ville medføre et be-

hov for at indføre yderligere regler i dansk lovgivning om sanktionsmuligheder og krite-

rier for udmåling af sanktioner, herunder økonomiske sanktioner. I det nyeste kom-

promisforslag er der imidlertid lagt op til, at medlemslandene kan vælge mellem admi-

nistrative sanktioner og strafferetlige sanktioner og hvis dette bliver tilfældet, vil der

være tale om mindre tilpasninger i dansk lovgivning.

Statsfinansielle konsekvenser

Direktivforslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Direktivforslaget har begrænsede samfundsøkonomiske konsekvenser. I det omfang

forslaget medfører en mere ensartet investorbeskyttelse på tværs af EU kan det inde-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bære positive samfundsøkonomiske konsekvenser i form af øget tillid til investerings-

institutter.

Høring

Kommissionens oprindelige forslag har været i høring i EU-specialudvalget for den

finansielle sektor med høringsfrist den 4. september 2012. Der henvises til grund- og

nærhedsnotat af den 17. december 2012, hvor høringssvarene fremgår.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grund- og nær-

hedsnotat om sagen er oversendt til Folketinget den 17. december 2012.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen kan generelt støtte Kommissionens forslag til ændringer af UCITS-

direktivet.

Regeringen støtter forslagets præcisering og udvidelse af pligter for depositarer, sær-

ligt da reglerne foreslås indført for at styrke tilliden til investorbeskyttelse ved investe-

ring i investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet. Det kan støttes, at deposita-

ren for et investeringsinstitut ikke skal kunne fraskrive sig sit ansvar for opbevaring af

investeringsinstituttets finansielle instrumenter, hvis denne opgave delegeres til en

underdepositar ud fra en betragtning om, at investeringsinstitutter i høj grad henven-

der sig til detailinvestorer. Det vurderes, at detailinvestorer skal beskyttes fra den risi-

ko, der er forbundet med en ansvarsfraskrivelse. Det svarer til de gældende regler i

Danmark. Regeringen støtter, at det enkelte medlemsland kan vælge, hvilke øvrige

finansielle virksomheder, der underlægges reglerne.

For så vidt angår aflønning, kan regeringen ligeledes støtte forslagets regler, der ge-

nerelt skal svare til direktivbaserede aflønningsregler på andre områder inden for den

finansielle sektor. Det vurderes endvidere, at forslaget er på linje med den danske

politiske aftale om aflønning fra 2010, som således kan fastholdes.

Endelig kan regeringen generelt støtte forslaget om højere grad af harmonisering af

administrative sanktioner. Regeringen finder dog, at udgangspunktet i markedsmis-

brugsforordningen (MAR), hvor medlemslandene kan vælge, hvorvidt sanktioner skal

være administrative eller strafferetlige, er hensigtsmæssigt. Regeringen vil desuden

arbejde for, at privatpersoner beskyttes i højere grad end virksomheder, således at

offentliggørelse af sanktioner enten sker ved en sag-til-sag vurdering eller ved at kra-

vet om offentliggørelse helt udgår for så vidt angår privatpersoner. Det svarer til til-

gangen i den nuværende danske lovgivning på området, hvor der generelt ikke offent-

liggøres navne på privatpersoner i denne forbindelse, men kun virksomheder.

Andre landes holdning

Der forventes overordnet at være støtte til forslaget blandt medlemslandene, idet der

dog fortsat er forskellige holdninger til spørgsmålet om sanktioner og spørgsmålet om,

hvilke typer aktører, der kan varetage opgaven som depositar for et investeringsinsti-

tut reguleret af UCITS-direktivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Forordning om dokumenter med central information om

investeringsprodukter (PRIPs)

KOM(2012) 352

Resumé

Kommissionen har den 3. juli 2012 fremsat forslag til forordning om central information

til investeringsprodukter, KOM(2012)352 (”Packaged Retail Investment Products” -

PRIPs). Formålet med forslaget er, at detailinvestorer skal have lettere adgang til en

ensartet produktinformation og derved blive i stand til at træffe en bedre informeret

beslutning om, hvilken investering der passer til dem og deres behov. Forslaget stiller

krav om, at detailinvestorer, forinden de foretager en investering i et pakket investe-

ringsprodukt, skal have adgang til et dokument med central information, som følger en

fælles standard, for hvert investeringsprodukt. Dokumentet skal give investoren kort,

klar og letforståelig information om det enkelte investeringsprodukts væsentligste ka-

rakteristika, risici, omkostninger og afkastmuligheder mv. Da forskellige typer pakkede

investeringsprodukter i vidt omfang kan bruges til det samme investeringsformål for

investoren, skal reglerne gælde for alle typer produkter med henblik på at undgå re-

gelarbitrage.

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN den 22. januar 2013, men der sigtes efter

enighed om sagen på COREPER primo 2013. Derefter indledes forhandlinger med

Europa-Parlamentet.

Baggrund

I 2007 anmodede ECOFIN Kommissionen om at undersøge sammenhængen i den

eksisterende EU-lovgivning for forskellige investeringsprodukter solgt til detailinvesto-

rer, herunder private og virksomheder.

Kommissionen konkluderede i 2009 i en meddelelse, at der som følge af inkonsistens

mellem EU-lovgivningen for de forskellige finansielle sektorer (bank, værdipapirhandel

og forsikring/pension), kun kunne opnås en bæredygtig og tilfredsstillende regulering

for salg af investeringsprodukter til detailinvestorer gennem lovgivningsmæssige æn-

dringer på EU-niveau. Kommissionen fremhævede, at dette mål kunne opnås ved

ændring af såvel regler for salg af investeringsprodukter som regler for information om

investeringsprodukter.

Kommissionen fremsatte på den baggrund den 3. juli 2012 forslag til forordning om

central information til investeringsprodukter – KOM(2012)352 om Packaged Retail

Investment Products (PRIPs). Forslaget er en del af en lovgivningspakke, som udover

forslaget vedr. PRIP’s også består af en revision af direktivet om kollektiv investering i

værdipapirer (UCITS – Undertaking for Collective Investment in Transferrable Securi-

ties) og en revision af forsikringsformidlingsdirektivet (IMD – Insurance Mediation Di-

rective).

Forslaget indebærer nye regler for information om investeringsprodukter i form af en

forordning, som på tværs af forskellige sektorer fastsætter krav til produktoplysninger

om såkaldt pakkede investeringsprodukter (jf. nedenfor), som sælges til detailinvesto-

rer.

Retsgrundlaget for forordningsforslaget er artikel 114, stk. 1, i Traktaten (TEUF). For-

slaget følger den almindelige beslutningsprocedure efter artikel 294 i TEUF. Forslaget

vil i kraft af sin status som forordning være umiddelbart gældende i medlemslandene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN den 22. januar 2013, men der sigtes efter

enighed om sagen på COREPER primo 2013. Derefter kan forhandlingerne med Eu-

ropa-Parlamentet indledes.

Indhold

Formålet med forslaget er at øge gennemsigtigheden af såkaldte ”pakkede investe-

ringsprodukter” solgt til detailinvestorer med henblik på at øge investorbeskyttelsen.

Et pakket investeringsprodukt er en fællesbetegnelse for investeringsprodukter, hvis

afkast er baseret (”pakket”) på et eller flere underliggende aktiver, fx aktier og obligati-

oner, og som er udformet med henblik på at levere et afkast over en mellemlang eller

lang investeringsperiode. Derudover indeholder et pakket investeringsprodukt en in-

vesteringsrisiko for investoren (visse produkter har dog hovedstolsgaranti, hvilket be-

tyder, at investoren som minimum er garanteret at få sit indskudte beløb tilbagebetalt).

Produkterne målrettes ofte detailinvestorer, af fx pengeinstitutter. Eksempler på pak-

kede investeringsprodukter er investeringsforeningsbeviser, forsikringsbaserede inve-

steringsprodukter (fx livsforsikringer), strukturerede investeringsprodukter (dvs. inve-

steringsprodukter som er sammensat, og hvis værdi afhænger af andre aktivtyper, fx

aktier og obligationer) og strukturerede indlån (dvs. indlån hvis forrentning afhænger

af et andet underliggende finansielt produkt).

Konkret foreslås det, at der for alle ”pakkede investeringsprodukter”, som sælges til

detailinvestorer, skal laves et ”dokument med central information” til investeringspro-

duktet (herefter ”CI”). CI’et vil skulle udarbejdes af investeringsproduktudviklere for

hvert investeringsprodukt, som udbydes, jf. nedenfor. CI’et vil skulle følge en fælles

standard. CI’et skal indeholde de væsentligste oplysninger om produktets karakteri-

stika, risici og omkostninger. Investoren skal have udleveret dokumentet, inden ved-

kommende træffer sin investeringsbeslutning. CI’et skal være kort og skal være skre-

vet i letforståeligt sprog, så det kan forstås af den gennemsnitlige detailinvestor.

Da pakkede investeringsprodukter har ensartede karakteristika og kan tjene samme

investeringsformål hos investoren, fx langsigtet opsparing, vurderer Kommissionen, at

det er hensigtsmæssigt, at produkterne er underlagt samme regler om produktoplys-

ninger, når de sælges til detailinvestorer. Derved bliver produktinformationen iflg.

Kommissionen på en række nøgleparametre mere overskuelig, og detailinvestorerne

kan nemmere sammenligne produkterne på tværs af produkttype.

Kommissionens forslag omfatter kun pakkede investeringsprodukter, der sælges til

detailinvestorer, da disse produkter grundet deres ”pakning” generelt er særligt van-

skelige at gennemskue for detailinvestorerne, for så vidt angår omkostninger og risici.

Kommissionen har bekræftet, at danske realkreditobligationer med mulighed for førti-

dig indfrielse til kurs 100 (pari) ikke er omfattet af forslaget.

Forordningsforslaget vedrører særligt følgende elementer:



Anvendelsesområde for dokumentet med central investorinformation (CI)

Ansvaret for at producere og levere CI’et

Form og indhold af CI’et

Erstatningsansvar og bevisbyrde ved mangelfuldt CI

Klageadgang og –behandling

Administrative sanktioner

Forslagets anvendelsesområde

Kommissionen foreslår, at investeringsproduktudviklere, som fx forvaltere af investe-

ringsinstitutter, forsikringsselskaber og banker, skal lave CI’er for pakkede investe-

ringsprodukter, som sælges til detailinvestorer. Der er ikke i dag EU-regler om udar-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bejdelsen af et sådant standardiseret dokument for pakkede investeringsprodukter,

bortset fra investeringsforeningsbeviser (UCITS) (se nedenfor).

Direkte investeringer, som fx investering i aktier og obligationer, herunder danske

realkreditobligationer, er ikke omfattet af forslaget. Ligeledes er almindelige indlån

samt forsikringer, der kun indeholder en forsikringsdel, som ikke er afhængig af vær-

dien af underliggende aktiver, undtaget. Arbejdsmarkedspensionsordninger og andre

lovfæstede pensionsordninger er også undtaget.

Da investeringsforeningsbeviser (værdipapirer udstedt af særlige investeringsforenin-

ger) i dag allerede er underlagt lignende krav eksplicit fastsat i UCITS-reglerne (Direk-

tiv 2009/65/EU), er investeringsforeningsbeviser undtaget fra kravet om CI’er i en

overgangsperiode på fem år efter forordningens ikrafttræden. Herefter skal det vurde-

res, om de skal inkluderes gennem en revision af forordningen.

Formandskabets kompromisforslag indskrænker Kommissionens forslag for så vidt

angår anvendelsesområde. I formandskabets seneste kompromisforslag foreslås det

således, at alle typer pensionsprodukter (fx frivilligt indbetalte rate- og kapitalpensio-

ner samt unit-link-ordninger i pengeinstitutter og kommercielle forsikringsselskaber,

dvs. pensionsordninger der giver pensionskunden et investeringsvalg, og hvor afka-

stet (til dels) afhænger af afkastet på de finansielle aktiver, som der investeres i) und-

tages af anvendelsesområdet. Til gengæld foreslås tilføjet en bestemmelse om, at

medlemsstater på egen hånd kan vælge at udstrække forordningens bestemmelser,

samt evt. indføre supplerende bestemmelser, til produkter som falder uden for anven-

delsesområdet – dvs. både de produkter, der er eksplicit undtaget og produkter som

ikke nævnes.

Derudover fremgår det af seneste kompromisforslag, at personer og virksomheder,

der rådgiver om - men ikke sælger – pakkede investeringsprodukter, fx investerings-

rådgivningsvirksomheder, også omfattes af forordningen. Disse vil være underlagt de

samme krav, som gælder for udbydere af investeringsprodukt.

Ansvaret for at producere og levere CI’et

Kommissionen foreslår, at investeringsproduktudvikleren (som ofte – men ikke altid –

vil være identisk med udstederen af investeringsproduktet), har ansvaret for at udar-

bejde et CI for hvert af de investeringsprodukter, som denne udbyder til detailinvesto-

rer. Investeringsproduktudvikleren skal ligeledes gøre en version af CI’et tilgængelig

på sin hjemmeside. Det er således investeringsproduktudvikleren, der skal udarbejde

et CI til detailinvestoren, mens forpligtigelsen for formidleren af investeringsproduktet

består i at skulle udlevere CI’et til kunden.

Såfremt der foretages substantielle ændringer i et investeringsprodukt, vil der i hen-

hold til forslaget være tale om et nyt produkt, hvorfor der stilles krav om, at der skal

udarbejdes et nyt CI. Den der foretager ændringer i et eksisterende produkt – hvad

enten det er den oprindelige investeringsproduktudvikler eller en tredjepart – og ud-

byder dette i en ny form til detailinvestorer er ansvarlig for at udarbejde et nyt CI og

gøre dette tilgængeligt på sin hjemmeside, ligesom investeringsproduktformidleren

skal udlevere det nye CI til kunden.

Produktformidleren, dvs. den fondsmægler, forsikringsmægler eller bank, der rådgiver

om og/eller sælger investeringsproduktet, skal som udgangspunkt tilbyde CI’et til de-

tailinvestoren i god tid, inden denne træffer sin investeringsbeslutning. CI’et skal være

gratis for detailinvestoren, og det skal udleveres på papir eller andet varigt medium.

CI’et kan også tilbydes til detailinvestoren via en hjemmeside, hvis det skønnes hen-

sigtsmæssigt i den givne situation, og såfremt en række krav om tilgængelighed er

opfyldt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabets kompromisforslag følger i vid udstrækning Kommissionens forslag

på dette punkt, men tilføjer to skærpelser. For det første udelukker kompromisforsla-

get, at en investor undtagelsesvist kan få udleveret CI’et efter, at denne har foretaget

sin investering. For det andet stilles der i kompromisforslaget, for så vidt angår leve-

ring af CI’et via en hjemmeside, krav om, at investeringsproduktformidleren skal kunne

bevise, at investoren har valgt at få leveret CI’et via en hjemmeside.

Form og indhold af CI’et

Formålet med forslagets krav om, at der skal udarbejdes et CI er, at detailinvestorer

skal have nøgleinformation om det enkelte investeringsprodukt præsenteret på en

kort, klar og ensartet måde – uanset hvilken juridisk form investeringsproduktet har,

herunder om det enkelte investeringsprodukts væsentligste karakteristika, risici, om-

kostninger og afkastmuligheder mv. Dette skal dels skabe en bedre gennemsigtighed

for detailinvestorerne, dels give bedre grundlag for at sammenligne forskellige produk-

ter uden nødvendigvis at have et indgående produktkendskab. I CI’et vil der være

mulighed for at medtage yderligere oplysninger, hvis disse vurderes nødvendige for,

at detailinvestoren kan træffe en velfunderet investeringsbeslutning.

Det foreslås, at CI’et skal udarbejdes som et særskilt dokument, der er klart adskilt fra

markedsføringsmateriale. Dokumentet skal være skrevet, så det er letforståeligt for

detailinvestorer, dvs. uden brug af finansiel jargon og med så få tekniske termer som

muligt.

For at opnå en ensartethed, der skal sikre bedre mulighed for sammenligning af for-

skellige investeringsprodukter, stilles der i Kommissionens forslag krav til, at alle CI’er

opbygges således, at de redegør for nogle i forordningen prædefinerede spørgsmål

om produktet, som anses for vigtige for investoren at kende svarene på. Det er fx

spørgsmål som: ”Hvilken form for investering drejer det sig om?”, ”Kan jeg risikere at

miste penge?”, ”Hvilke risici er der tale om, og hvad kan jeg eventuelt få ud af investe-

ringen?” og ”Hvilke omkostninger drejer det sig om?”. Derudover skal der ifølge Kom-

missionens forslag for så vidt angår pensionsprodukter under overskriften ”Hvad kan

jeg tænkes at få, når jeg går på pension?” opstilles prognoser for fremtidige resultater.

Dette er taget ud i seneste kompromis, jf. ovenfor.

Kommissionen har i forbindelse med forhandlingerne indikeret, at medlemslandene på

baggrund af den eksisterende tekst kan tillade investeringsproduktudviklere at inklude-

re omkostningsnøgletal, såsom det danske ”årlige omkostninger i procent (ÅOP)”,

eller nært beslægtede nøgletal i CI’et. Oplysninger om ÅOP ville kunne gives i tillæg

til CI’ets øvrige oplysninger om omkostninger.. ÅOP viser de samlede omkostninger

forbundet med at investere i en investeringsforening, og vurderes at tegne et mere

fuldstændigt omkostningsbillede end det, som der kan forventes at opnås enighed om

i udarbejdelsen af de tekniske standarder, der skal fastlægge omkostningsberegnin-

gen, som skal indgå i CI’et.

Kommissionen foreslår, at den gennem delegerede retsakter skal fastsætte, hvordan

det specifikke indhold om omkostningsnøgletal i CI’et skal præsenteres. Kommissio-

nen foreslår også, at de fælleseuropæiske tilsynsmyndigheder for hhv. banker (EBA),

værdipapirer (ESMA) og forsikring/pension (EIOPA) skal foreslå tekniske standarder

for, hvordan risiko og afkastprofil præsenteres samt, hvordan omkostninger skal ud-

regnes.

Der påhviler iflg. forslaget investeringsproduktudvikleren en forpligtelse til løbende at

holde CI’et opdateret.

Formandskabets kompromisforslag følger i store træk modellen foreslået af Kommis-

sionen, hvor investorinformationen i CI’et er struktureret efter nogle prædefinerede

spørgsmål, som det vil være relevant for investoren at kende svaret på inden ved-

kommende investerer – dog med mindre ændringer i forhold til Kommissionens op-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

læg, særligt fjernelse af spørgsmål vedr. pensionsprodukter, som helt er undtaget

anvendelsesområdet i formandskabets kompromisforslag, jf. ovenfor.

Derudover præciserer Rådets forslag, at et CI maksimalt må være tre A4 sider langt,

samt at der skal inkluderes flere informationer i CI’et, som fx en beskrivelse af hvilke

typer investorer der er målgruppen for investeringsproduktet, hvordan kunden er stillet

i tilfælde af, at investeringsproduktudvikleren eller -sælgeren går konkurs, hvem inve-

storen kan klage over produktet til, samt scenarier over afkastmuligheder og tabsrisici.

Erstatningsansvar og bevisbyrde ved mangelfuldt CI

Kommissionen foreslår, at en investor skal kunne kræve erstatning fra investerings-

produktudvikleren, hvis vedkommende har lidt tab som følge af fejlbehæftet eller man-

gelfuldt CI. Hvis investoren kan påvise, at vedkommende har tabt penge ved i sin in-

vestering at forlade sig på information fra CI’et, som efter investorens opfattelse er

mangelfuldt, lægges bevisbyrden over på produktudvikleren, således at det er op til

denne at bevise, at CI’et er udarbejdet i overensstemmelse med forordningens regler,

således at det ikke er detailinvestoren, som skal påvise, at CI’et ikke er udarbejdet i

overensstemmelse med reglerne (dvs. et princip om omvendt bevisbyrde).

I formandskabets kompromisforslag fjernes den omvendte bevisbyrde, således at det

vil være op til investoren at påvise, at CI’et ikke er udarbejdet i overensstemmelse

med forordningen. I stedet præciseres det, at CI’et skal være fair, klart og ikke-

vildledende, samt at det skal være i overensstemmelse med eksisterende bindende

kontraktuelle dokumenter. Er det ikke tilfældet, har investeringsproduktudvikleren et

erstatningsansvar.

Klageadgang og –behandling

Kommissionen foreslår, at investeringsproduktudviklere skal etablere forhold og pro-

cedurer, der sikrer, at klager over investeringsproduktudviklerens CI besvares fyldest-

gørende og rettidigt.

Derudover er en investeringsproduktudvikler eller en produktformidler forpligtet til at

deltage i et ankenævns behandling af en klage indgivet mod denne.

Formandskabet foreslår i sit kompromisforslag, at kravet om en investeringsprodukt-

udvikler eller -formidlers deltagelse i en ankenævnsbehandling fjernes fra forslaget.

Administrative sanktioner

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal indføre regler for passende, effektive

og proportionale administrative sanktioner for brud på forordningens regler vedr. CI’ets

indhold, informationer, revision og distribution.

De mulige administrative sanktioner skal give den kompetente myndighed i investe-

ringsproduktudviklerens hjemland mulighed for at forbyde eller suspendere markeds-

føringen af et investeringsprodukt, samt udstede og offentliggøre advarsler mod den,

der er ansvarlig for bruddet. Der kan endvidere gives påbud om at udarbejde et nyt CI.

Administrative sanktioner skal i henhold til Kommissionens forslag offentliggøres og

det skal specificeres, hvad overtrædelsen består af, og hvem der har begået den,

medmindre dette vil påføre en uproportional skade på de involverede parter.

Yderligere kan en kompetent myndighed pålægge en investeringsproduktudvikler eller

-formidler, at informere de berørte investorer direkte om en administrativ sanktion,

som er blevet pålagt denne, samt informere investorerne om, hvor de kan indgive en

klage.

Formandskabets kompromisforslag udvider antallet af mulige situationer, som kan

sanktioneres, så de i tillæg til Kommissionens forslag som minimum også omfatter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overtrædelser af kravet om, at en produktudvikler skal offentliggøre CI’et på sin hjem-

meside og overtrædelsen af kravet om at produktudvikleren skal etablere passende

procedurer til at sikre, at kundeklager over CI’et behandles korrekt, rettidigt og fyldest-

gørende.

Derudover foreslår formandskabet, at de nationale kompetente myndigheder skal

kunne udstede administrative bøder for overtrædelse af bestemmelserne i forordnin-

gen.

Formandskabet forventes fortsat at arbejde for en horisontal tilgang på tværs af finan-

sielle sager, for så vidt angår sanktionsbestemmelser, således der sikres konsistens

mellem sanktioner i beslægtet regulering.

Hjemmelsgrundlag

Retsgrundlaget for forordningsforslaget er artikel 114, stk. 1, i EU-Traktaten (TEUF).

Forslaget følger den almindelige beslutningsprocedure efter artikel 294 i TEUF, hvor

Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere. Forslaget skal vedtages med kvalifice-

ret flertal i Rådet.[Brødtekst]

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Kommissionen fremhæver således, at da der i stigende grad ses handel

med investeringsprodukter på tværs af landegrænser, vil målene med forslaget bedst

gennemføres på EU-plan frem for af hver enkelt medlemsstat.

Derudover fremhæver Kommissionen, at forslaget fremsættes i forordningsform (som

vil være direkte gældende i medlemslandene), som vil blive suppleret med delegerede

retsakter. Forordningsformen er valgt af hensyn til at sikre, at de centrale oplysninger

om investeringsprodukter bliver givet på så ensartet en måde som muligt, så detailin-

vestorerne får bedre mulighed for at sammenligne produkter og produkttyper.

Regeringens foreløbige vurdering er på den baggrund, at forslaget er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet, da øget grænseoverskridende konkurrence fordrer

fælles regler på dette område.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget. Det er forventningen, at

Europa-Parlamentets udvalg for økonomiske og monetære anliggender (ECON) vil

stemme om forslaget den 26. marts 2013.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget vil i kraft af sin status som forordning være umiddelbart gældende i med-

lemslandene.

Regler om oplysninger om investeringsprodukter er i dansk ret reguleret i flere forskel-

lige bekendtgørelser, som dog ikke stiller formkrav til produktoplysningerne. Der er

således ikke danske regler om udarbejdelsen af et CI.

Kommissionens forslag vil medføre en tilpasning i form af følgelovgivning på området,

i form af tilføjelser til forskellige bekendtgørelser, herunder tilpasninger i bekendtgørel-

se om god skik for finansielle virksomheder, investeringsforeninger mv. samt i be-

kendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det skal i øvrigt bemærkes, at bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsproduk-

ter (rødt, gult og grønt lys) vil finde anvendelse parallelt med denne forordning i forbindel-

se med salg af investeringsprodukter. Selvom der i CI’et er mulighed for at medtage yder-

ligere oplysninger, hvis disse vurderes nødvendige for, at detailinvestoren kan træffe en

velfunderet investeringsbeslutning, så er det ikke umiddelbart muligt på grundlag af det

foreliggende kompromisforslag at inkorporere den danske ordning for risikomærkning i

CI’et. Det skyldes, at det ifølge forordningen er investeringsproduktudvikleren, der er

ansvarlig for at udarbejde CI’et for investeringsproduktet, mens det er investeringspro-

duktformidleren, der er ansvarlig for at risikomærke de investeringsprodukter, som ved-

kommende sælger til detailinvestorer.

Statsfinansielle konsekvenser

Med forslaget udvides omfanget af oplysninger om investeringsprodukter, der skal

gives til detailkunder. Forslaget vil betyde øgede tilsynsforpligtelser for Finanstilsynet.

Det vil kræve øgede ressourcer for Finanstilsynet at føre tilsyn med, om indholdet af

CI’erne lever op til forordningens krav. Yderligere kan der være en arbejdsbyrde for-

bundet med at bidrage til arbejdet med udvikling af delegerede retsakter samt ret-

ningslinjer og tekniske standarder for, hvordan risiko, afkastprofil og omkostninger

udregnes og præsenteres.

Da der, for så vidt angår tilsynet med CI’er for UCITS, er direktivbestemte regler, der

stiller krav herom, er det tænkeligt, at der tilsvarende vil komme krav om, at tilsyns-

myndighederne indsamler CI’er for pakkede investeringsprodukter. Det vil være for-

bundet med en ikke ubetydelig arbejdsbyrde for Finanstilsynet løbende at indsamle og

registrere CI’er fra virksomhederne, såfremt der vil blive stillet krav herom.

Forslaget vil derfor kunne medføre et øget ressourcebehov for Finanstilsynet. Udgif-

terne til Finanstilsynet dækkes gennem bidrag fra den finansielle sektor, hvorfor der

ikke umiddelbart er direkte statsfinansielle konsekvenser forbundet hermed.

Forordningen har ingen virkninger for EU-budgettet og dermed for det danske bidrag

hertil.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen anslår, at forslaget vil medføre positive samfundsmæssige konsekven-

ser, fordi bedre produktinformation vil gøre det lettere for detailinvestorer at forstå og

navigere mellem forskellige produkter, og fordi bedre produktoplysninger kan bidrage

til bedre investeringsbeslutninger samt bidrage til en reduktion af fejlsalg. Kommissio-

nen estimerer, at en reduktion på 1 pct. af mængden af fejlsalg vil reducere investo-

rernes beholdninger af uegnede produkter med 10 mia. EUR (ca. 75 mia. DKK) eller 4

mia. EUR (ca. 30 mia. DKK), hvis UCITS, som allerede er omfattet af lignende be-

stemmelser, fraregnes.

Dertil kommer eventuelle positive effekter af forslaget som fx en øget forbrugertillid til

branchen samt en reduktion i omkostninger forbundet med klagebehandling.

Generelt er det på nuværende tidspunkt vanskeligt præcist at opgøre de samfunds-

mæssige konsekvenser, idet der er usikkerhed om de bestemmelser, som skal fast-

lægges gennem delegerede retsakter til Kommissionen og de europæiske tilsynsmyn-

digheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Kommissionens forslag til forordning har været i høring i EU-specialudvalget for den fi-

nansielle sektor med høringsfrist den 4. september 2012. Der henvises til grund- og

nærhedsnotat af 12. december, hvor høringssvarene fremgår.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grund- og nær-

hedsnotat om sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 21. december

2012.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen kan generelt støtte Kommissionens forslag og det foreliggende kompromis-

forslag, idet det vurderes at kunne forbedre investorbeskyttelsen på tværs af de finansiel-

le sektorer – herunder for så vidt angår såvel værdipapirhandel og banksektoren som

forsikring og pension.

Regeringen kan støtte formandskabets kompromisforslag fsva. anvendelsesområde, idet

man dog havde foretrukket, at frivilligt indbetalte rate- og kapitalpensioner samt unit-link

forsikrings- og pensionsprodukter ville være omfattet af forslaget. Formandskabets løs-

ning kan dog også støttes, hvor medlemslandene får mulighed for selvstændigt at ud-

strække reglerne til også at gælde for øvrige investeringsprodukter.

Regeringen lægger vægt på, at det fastholdes, at realkreditobligationer med mulighed for

førtidig indfrielse betragtes som simple investeringsprodukter, som falder uden for forord-

ningens anvendelsesområde.

Regeringen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at det danske omkostningsnøgle-

tal, årlige omkostninger i procent (ÅOP), også fremadrettet kan anvendes ved formidling

af pakkede investeringsprodukter. Regeringen vil derfor arbejde for, at forordningen ek-

splicit vil tillade fleksibilitet til, at investeringsproduktudviklere kan inkludere ÅOP eller

nært beslægtede nøgletal i CI’ets oplysninger om omkostninger.

Regeringen støtter, at sanktionsregimet vedr. administrative sanktioner i dette forslag

følger en horisontal tilgang, som følger kompromiset i sagen om revisionen af mar-

kedsmisbrugsdirektivet (MAR/MAD) og revisionen af kapitalkravsdirektivet

(CRR/CRDIV), for at sikre konsistens og gennemsigtighed i reguleringen på området.

Andre landes holdning

Der ventes generelt opbakning til formålet med forslaget blandt medlemslandene. Der

er fortsat drøftelser om konkrete undtagelsesmuligheder, spørgsmål vedr. deltagelse i

særlige ankenævn, bevisbyrden vedr. evt. erstatningsansvar samt spørgsmål om

sanktioner.