Spm. nr. S 1409

3) Til transportministeren af:

Karsten Lauritzen (V) (medspørger: Preben Bang Henriksen (V)):

Er ministeren tilfreds med det arbejde, som Banedanmark har udført i forbindelse med reparation af den påsejlede jernbanebro over Limfjorden for snart et år siden, og agter ministeren at placere et ansvar i ministeriet eller hos Banedanmark for den meget kraftige forsinkelse af reparationen, der har haft meget store konsekvenser for nordjyderne?

Transportministeren.

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg ikke kun synes, den her sag er ærgerlig, jeg synes faktisk, den er rigtig ærgerlig. Jeg er ked af, at det har taget så lang tid at få udbedret skaderne på broen over Limfjorden. Jeg synes også, man skal udvise stor forståelse for den frustration, som mange nordjyder dagligt har oplevet, ved at togforbindelsen har været afskåret fra resten af landet.

Jeg må også sige, at Banedanmark sammen med deres totalentreprenør MT Højgaard selvfølgelig har arbejdet på højtryk for at få udbedret skaderne på broklappen, så vi igen kunne få landsdelstrafik hen over Limfjordsbroen. Og så håber Banedanmark faktisk, at de relativt hurtigt kan udråbe en dato for, hvornår broen kan åbne. Jeg synes, det vil være en glædelig dag, hvor det kan lade sig gøre. Jeg synes også, vi skal notere os, at DSB har medvirket til, at der har været erstatningskørsel – det er sådan en ringe trøst, kan man sige, men det er dog trods alt sket.

Når togtrafikken så endelig er genoptaget, skal vi have afklaret både de økonomiske og de juridiske forhold imellem parterne, og det kan der siges mange ting om. Banedanmark er helt klart ikke tilfreds med den indsats, som totalentreprenøren har leveret, og det vil der selvfølgelig også blive fulgt op på.

Jeg har ikke noget konkret bud på hvordan og hvorledes, men jeg tror, det er vigtigt, at en uafhængig kontrol på en eller anden måde er med til at sikre, hvad der er sket. Derfor vil jeg tage initiativ til, at vi nu får kigget på det for at se, om vi kan lære noget af den her hændelse. Jeg håber ikke, det kommer til at ske igen, men skulle det være tilfældet, er vi måske bedre forberedt til næste gang, hvis vi prøver at finde ud af: Hvad kan vi så lære af det her?

Det, der er tilbage at sige, er, at det har taget lang tid, det har taget for lang tid, og det har været til stor gene for nordjyderne.

Spørgeren.

Tak til ministeren dels for at udvise sympati for de nordjyder, der er berørt af hændelsen med den påsejlede jernbanebro og de infrastrukturmæssige forringelser, dels for at erkende, at processen jo ikke har været optimal. Det tror jeg ikke man kan være i tvivl om.

Det er jo snart et år siden, at den her bro blev påsejlet af et finsk containerskib, det var den 28. marts, og det har taget voldsom lang tid at få repareret den her bro. Der var jo firmaer, der kunne løse opgaven, og som var ude at sige, at det var en opgave, det skulle tage 6 uger, måske det dobbelte og ikke mere, at løse, og nu ender det efter al sandsynlighed med at tage mere end et år. For vi kan jo ikke engang nu få et bud på en dato fra Banedanmarks side, heller ikke fra ministeren, og det synes jeg er sørgeligt og ærgerligt.

Det er sådan i en privat virksomhed, at når der sker fejl, som der jo kan ske, så må man prøve på at rette op på dem. Det her var et uheld. Men der er tilsyneladende gået så mange ting galt i den her proces, at man godt kunne antage, at der skal placeres et ansvar et eller andet sted. Der må være nogen, der har truffet beslutningerne. Der er jo to modeller: Enten må ministeren påtage sig det politiske ansvar for de ting, der er gået galt, eller også må man placere det hos de ansvarlige – det kan være leverandører, det kan være dem, der har siddet med det i Banedanmark, og det kan også være, at der har siddet nogle med det i ministeriet.

Altså: Mener ministeren ikke, at man, hvis vi skal komme de her ting til livs og undgå, at det sker igen, måske skal drage konsekvensen og et eller andet sted sige, at der er nogen, der ikke har løst deres arbejdsopgave godt nok, og at det altså må have en konsekvens? Sådan gør de det i en privat virksomhed, og det ville de helt klart have gjort i en situation som den her, hvis det var en privat virksomhed, der var tale om. Synes ministeren ikke, at man måske kunne lære noget af det, hvis nogle af de myndigheder, som har et ansvar, gjorde det samme?

Ministeren.

Jo, men hr. Karsten Lauritzen ved jo godt, at når man læser sådan nogle sætninger op, kan det være svært at følge fuldstændig med. Så derfor vil jeg egentlig meget gerne gentage fra to sætninger, som jeg læste op. Den ene var om, at når togtrafikken er genoptaget, udestår der en afklaring af både de økonomiske og juridiske forhold imellem parterne. Og den andet sætning var om, at Banedanmark helt klart ikke er tilfreds med den indsats, som totalentreprenøren har leveret, og det vil der naturligvis blive fulgt op på.

Jeg vil bare sige, at når man har sådan en proces som den her, er der nogle regler, der skal følges, i forhold til udbud osv., og jeg ved ikke, om der er nogen, der kunne have klaret det her på 6 uger; det er selvfølgelig nemt at påstå efterfølgende, men det tør jeg ikke sige noget om. Men man valgte fra Banedanmarks side det tilbud, som var det bedste på alle måder. Og jeg må sige, at den hovedentreprenør, som man har valgt, jo ikke er en ukendt entreprenør, men en velanskreven entreprenør, kan man vel sige.

Det, jeg bare synes man kan konstatere, desværre, er, at der ikke kun er en ting, men mange ting, der i realiteten er gået galt her, og jeg vil derfor sige til hr. Karsten Lauritzen, at så synes jeg, at det, der er konsekvensen af det her, er, at man høster de erfaringer, man kan af det, og så gør alt, hvad man kan, for, at det aldrig kommer til at gentage sig.

Så er det spørgeren.

Jo, men jeg hørte sådan set godt ministerens svar, og det er jo let for ministeren at pege på totalleverandøren. Der er jo ikke nogen tvivl om, at man har haft nogle polske svejsere, der ikke har kunnet løse deres opgave – og det er brandærgerligt og træls. Men man kunne måske også forestille sig, at der er nogle i ministeriet og måske i Banedanmark i særdeleshed, der sidder med et ansvar her. Vil ministeren være med til at undersøge, om det nu er gået rigtigt til? Man kunne også forestille sig – og det er jo nok ikke noget, der vil komme til offentlighedens kendskab, hvis det er noget, ministeriet eller Banedanmark selv skal undersøge – at der er sket en fejl i Banedanmark. Man kunne undersøge, hvorvidt man har løst den her opgave på tilfredsstillende vis.

Det er jo mærkeligt, at alle de fejl, der er sket, skyldes totalleverandøren. Altså, det virker umiddelbart mystisk. Vi har tidligere diskuteret spørgsmålet om, hvorvidt man skulle sende det i EU-udbud eller ej. Det er også en beslutning, man kan udfordre, og det er en diskussion, der i hvert fald pågår i Nordjylland blandt folk, der har kendskab til EU-udbudsreglerne. Men den beslutning traf Banedanmark, og det ville være rart at høre ministerens holdning til det.

Så er det ministeren.

Lad mig starte med at sige, at jeg ikke tror, der er noget i den her sag, som er let for ministeren. Det tror jeg ikke man kan påstå. Men det, hr. Karsten Lauritzen sådan set spørger til, er den måde, vi gør tingene på i Danmark, hvor vi har Banedanmark, vi har Vejdirektoratet, vi har Sund & Bælt. Der har vi valgt et system, som jeg sådan set tror alt andet lige er det fornuftige. Vi har ikke ansat en hel masse mennesker til at udføre entreprenørarbejde; vi har ansat nogle mennesker til at lave noget projektering og følge op på det. Og så sender vi det i øvrigt i udbud, og meget ofte er det heldigvis gode danske entreprenører, som vinder vores udbud. Det tror jeg faktisk er den fornuftige måde gøre det her på – af alle mulige årsager, i øvrigt også af økonomiske årsager.

Jeg har ikke nogen anledning til at tro, at der er nogen – hverken i Banedanmark eller ministeriet – som har forhalet det her på nogen måde. Jeg har anledning til at tro, at der er en række, desværre, uheldige omstændigheder, som er kommet til at spille sammen her. Det var også derfor, jeg meget præcist indledningsvis sagde, at jeg beklager den lange tid, som det her har taget. Og så sluttede jeg af med sige til hr. Karsten Lauritzen, at vi skal høste de erfaringer, der kan høstes af det her, og det vil vi selvfølgelig også gøre.

Så er det spørgeren.

Tak. Men grunden til, at jeg rejser spørgsmålet – altså at man ikke blot skulle nøjes med at undersøge underleverandører, men også undersøge den proces, der har været i Banedanmark og i øvrigt også i ministeriet for den sags skyld – er jo, at det rederi, der påsejlede jernbanebroen, har sagsøgt Banedanmark, fordi de ikke mente, at Banedanmark opfyldte deres forpligtelse i den forbindelse.

Derfor er der altså en række ting, der peger på, at Banedanmark eller nogle i Banedanmark også bærer et ansvar her. Jeg vil godt gentage – og jeg har ikke sagt det her i dag, men sagt det i offentligheden – at hvis der havde været tale om en påsejling af Knippelsbro eller noget andet et andet sted i Danmark, tror jeg, den her proces havde været meget anderledes. Og det kan man jo undre sig over. Man kan ikke lade være med at forestille sig, at der har siddet nogle og tænkt: Det er bare nogle nordjyder; de brokker sig nok ikke; vi tager os god tid til det her. Der bliver jeg bare nødt til sige til ministeren, at hvis det er tilfældet, synes jeg, det er meget uheldigt. Jeg synes i hvert fald, at ministeren skylder at undersøge, om der er sket nogle fejl også hos Banedanmark, som har et ansvar i den her sag.

Så er det ministeren.

Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal replicere på det sidste, for hr. Karsten Lauritzen pakkede det jo flot ind ved at sige, at vi har været ligeglade med nordjyderne. Og det er helt urimeligt, vil jeg sige til hr. Karsten Lauritzen. Selvfølgelig er der ikke nogen, hverken i ministeriet eller i Banedanmark eller noget som helst andet sted, der har sagt: Det er nordjyder, skidt med det. Tværtimod har der været fuld fokus på det.

I forhold til det, som hr. Karsten Lauritzen spørger om den her gang, vil jeg endnu en gang tillade mig at læse en af sætningerne op, for jeg slutter med at skrive:

Men jeg vil tage initiativ til, at der med henblik på at undgå, at der kan komme en lignende situation, hvis en tilsvarende hændelse skulle ske i fremtiden, vil blive gennemført en ekstern evaluering af sagsforløbet, når broen er åbnet.

Det betyder, at vi først og fremmest vil koncentrere os om at få den bro åbnet, for det er vel forhåbentlig det, det drejer sig om, frem for politisk drilleri. Det er broen, der skal åbnes, og når det er sket, kigger vi både på det juridiske og det økonomiske i den her sag.

Dermed sluttede spørgsmålet.

Det næste spørgsmål er stillet til ministeren for by, bolig og landdistrikter af fru Louise Schack Elholm.