Spm. nr. S 1568

19) Til ministeren for ligestilling og kirke af:

Fatma Øktem (V):

Anerkender ministeren, at homoseksuelle fra etniske minoritetsmiljøer er en særlig udsat gruppe sammenlignet med f.eks. kristne og etnisk danske homoseksuelle?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til undersøgelsen »Muslimske indvandrere og efterkommeres holdning til frihedsrettigheder«, der er foretaget af Danmarks Statistik for Cepos i oktober-november 2007, hvor mere end hver fjerde adspurgte muslim svarer, at homoseksualitet burde forbydes ved lov i Danmark.

Værsgo, ministeren.

Tak for det. Spørgsmålet går ud på, om jeg anerkender, at homoseksuelle fra etniske minoritetsmiljøer er en særlig udsat gruppe sammenlignet med f.eks. kristne og etnisk danske homoseksuelle. Fru Fatma Øktem stillede også nogenlunde det samme spørgsmål i vores debat her i sidste uge, da vi debatterede Perspektiv- og handlingsplanen, og jeg skal beklage, at jeg ikke forstod spørgsmålet på daværende tidspunkt. Vi debatterede rigtig, rigtig mange ting, og jeg beklager det som sagt rigtig meget.

Jeg vil selvfølgelig gerne slå helt fast, at det ligger mig meget på sinde, at homoseksuelle i Danmark ikke udsættes for diskrimination, det gælder sådan set alle uanset etnisk baggrund. Det danske samfund bygger på, at alle mennesker er både lige og forskellige, og at ikke to mennesker er ens. Derfor er diskriminering af enhver form selvfølgelig uacceptabelt.

Fru Fatma Øktem henviste til en undersøgelse, som er lavet af CEPOS, og jeg har så efterfølgende læst den. Den undersøgelse, som spørgeren henviste til, og som er fra 2007, giver os helt klart anledning til bekymring, det er jeg helt enig i. For det er naturligvis rigtig bekymrende, at mere end hver fjerde adspurgte indvandrer eller efterkommer fra muslimske lande mener, at lovgivningen i Danmark burde forbyde homoseksuelle at dyrke deres seksualitet. Denne og andre undersøgelser tegner bestemt et billede af, at homoseksuelle i etniske miljøer er særlig udsatte, og at de oplever massiv social kontrol. Derfor er jeg også rigtig glad for, at regeringen med de to strategier har prioriteret indsatsen mod social kontrol og andre æresrelaterede konflikter, som vi også har talt om under debatten.

Den ene strategi er »National strategi mod æresrelaterede konflikter«, og den anden er »Regeringens strategi mod parallelle retsopfattelser«. De to strategier indeholder en lang række initiativer, der skal modvirke social kontrol, og det er jo sådan med hensyn til initiativerne, at de også retter sig mod nydanske homoseksuelle og mod de problemer, som de kan opleve.

Lad mig så lige slå helt fast, at det for mig at se selvfølgelig også er vigtigt, at vi hele tiden tager debatten, og at vi tør udfordre og flytte de grænser, der hele tiden skal flyttes, og som bør flyttes, med hensyn til holdningerne til homoseksualitet og til homoseksuelle og deres rettigheder.

Fru Fatma Øktem.

Mange tak. Jeg skal prøve at gøre mine spørgsmål meget direkte og korte og ikke lave for mange indskudte sætninger, så ministeren misforstår mig. For det er fuldstændig korrekt, at vi for 6 dage siden her i salen havde den samme debat, hvor jeg lagde op til, at jeg synes, at diskriminationen af homoseksuelle fra etniske minoritetsmiljøer er meget markant.

Jeg mangler sådan set et eller andet sted ministerens anerkendelse af, at det her er et stort ligestillingsproblem. Jeg stillede netop spørgsmålet til ministeren, og ministeren svarede efterfølgende, at han og regeringen ikke skelnede imellem kristne homoseksuelle og homoseksuelle fra etniske minoritetsmiljøer. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal fortolke ministerens svar nu, om ministeren ser det her som et stort problem, hvilket jeg kan forstå at han gør, efter han har læst rapporten fra CEPOS, der viser, at hver fjerde gerne ser, at der kommer en lovgivning imod homoseksualitet. Det giver selvfølgelig et billede af, hvad det er for et miljø, de her mennesker befinder sig i, og jeg synes jo, at det meget tydeligt fortæller, at det er et stort problem.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om ministeren, hvis det er sådan, at han har ændret holdning med hensyn til ikke at skelne på baggrund af etnicitet, vil gøre noget særligt for den her gruppe, og hvad ministeren vil gøre, hvis det er sådan, at ministeren anerkender, at det her er et stort problem.

Ministeren.

Jeg synes ærlig talt lige, det er at stramme den at sige det der med at ændre holdning, for præmissen for spørgsmålet var faktisk en helt anden. Og det er jo ikke, fordi jeg på nogen som helst måde har ændret holdning efter at have læst CEPOS' rapport. Forskellen ligger rent faktisk i, at spørgsmålet er kommet på skrift, for, som jeg også sagde oppe fra talerstolen, der var nogle ting i spørgsmålet, der var uklare sidste gang. Men sådan er det jo nogle gange, når man har en debat.

Når det er sagt, så er det jo rigtigt, at der er homoseksuelle, som har nogle vanskeligheder, men jeg tror også, det er vigtigt at skrive sig bag øret, at man selvfølgelig kan gøre en masse ting og komme med en masse tiltag – jeg har også nævnt nogle af dem – men det, som er udgangspunktet i rapporten, er jo det mindset, altså den holdning, folk har. Og der er min tilgang – og det tror jeg vi er enige om – at den kan man jo kun rykke ved at tage debatter ude på sprogskoler og andre steder. Det er også et element i vores tilgang til det, og man har i øvrigt også gjort det igennem lang tid. Jeg kan huske, at jeg allerede for mange, mange år siden startede med det og opfordrede f.eks. imamer til at tage emnet op rundtomkring, hvor de nu kom. Så jeg tror, det er nogle af de værktøjer, man skal bruge, hvis man skal ændre holdninger.

Fru Fatma Øktem.

Det er jo svært at være uenig i det, ministeren siger. Selvfølgelig er det holdninger, vi skal ændre. I sig selv kan det være et langt, sejt træk.

Men det undrer mig, at der intet står om det her under fokusområder for 2013 i ministerens perspektiv- og handlingsplan, når vi kan se, at de her tal faktisk viser, at der er en lille gruppe her, der er udsat for chikane. Det kan vi jo høre på dem, når vi taler med dem. De organisationer, der arbejder med dem, siger det tydeligt. De melder det ikke til politiet, og det kan der være flere årsager til. Det er lidt, ligesom da ministeren i lørdags var til en konference, hvor ministeren skulle tale om kristne asylansøgere og muslimske asylansøgere. Ministeren sagde, at det kan have noget med kulturen at gøre, at de ikke melder det til politiet.

Så mon ikke også der er den her gruppe, som vi ikke har de tal for, men hvor vi kan se og høre så meget, at det er en minoritetsgruppe, der bliver udsat for chikane? Det er et område, der virkelig kræver fokus, også fra vi politikeres side. Det er en debat, vi skal sætte i gang. Ministeren anerkender det her, men det undrer mig, at ministeren ikke vælger at tage det som et fokusområde.

Ministeren.

Vi gør jo rent faktisk bare, som den tidligere regering gjorde. Det her er en undersøgelse fra 2007. Jeg tror, der er en grund til, at man ikke haft det med i de tidligere planer. Som jeg også har sagt, er der nogle ting, man gør. Man har handlingsplaner, strategier for sprogskoler og andre steder, og man opkvalificerer medarbejdere rundtomkring – det skal man selvfølgelig også gøre.

Så skal man selvfølgelig også tage debatten. Det er lige præcis det, som den tidligere regering har sagt rigtig, rigtig mange gange om de her ting, nemlig at man skal tage debatten. Det er jo også det, vi gør. Det er derfor, vi står her. Jeg har taget den for mange år siden, jeg startede for mange år siden, som jeg også nævnte, og det betyder jo ikke, at der ikke sker noget.

Jeg har nævnt de andre ting, der sker på social- og integrationsministerens område, bl.a. det dialogkort, som man tager ud og taler med unge om. De taler bl.a. om homoseksualitet. Vi skal også huske, at der sker rigtig meget rundtomkring i landet, bl.a. i kommunerne. Vi har bl.a foreningen Sabah, som lige præcis tager det her emne rigtig, rigtig alvorligt. Men vi er enige om, at det skal tages alvorligt, det er klart.

Fru Fatma Øktem.

Så er jeg næsten nødt til at gentage mit spørgsmål og sige, at det undrer mig lidt, når ministeren ser det her som et stort problem, at han alligevel ikke vælger at sætte fokus på det, ud over at ministeren siger, at der sker så mange ting. Det er rigtigt nok. Sabah har længe efterlyst, at vi skal sætte gang i debatten, at vi skal være med til at holde en debat i gang. Det kan godt være, at ministeren satte nogle ting i gang eller tog de debatter for mange år siden, men så er jeg nødt til at sige, at han sandelig også stoppede, da han ikke længere var integrationskonsulent eller oppositionspolitiker, men blev minister.

For det eneste tidspunkt, hvor jeg har hørt ministeren tale om det – ud over om homoseksuelle vielser i Danmark – var, da ministeren begyndte at skyde på Vatikanet og dets syn på homoseksuelle. Jeg ville da ønske, at ministeren ville sætte mere fokus på det og adressere det lidt mere, for her har vi sådan set en gruppe, som er udstødt, og som har store udfordringer med hensyn til deres seksualitet.

Ministeren.

Jeg glæder mig over, at spørgeren har taget sin jahat på i dag, og jeg tager det som en håndsrækning til og indikation af, at vi snart skal drikke kaffe for bl.a. se på, hvad vi sammen kan gøre på det her område. Det drejer sig bl.a. også om Vatikanstaten, som jeg også hører at fru Fatma Øktem er interesseret i.

Men ud over det vil jeg bare sige, at der selvfølgelig sker rigtig meget på det her område. Sabah er nævnt, dialogkort og så fremdeles er nævnt. Jeg håber helt klart, at vi kan tage hinanden i hånden og blive ved med at holde den her debat kørende.

Det er ikke rigtigt, at jeg har standset det. Hvad vi også har gjort – det tror jeg at fru Fatma Øktem har glemt – er, at da vi vedtog lovforslaget om vielser af par af samme køn, gav vi faktisk mulighed for, at andre trossamfund også kunne vie par af samme køn, så jeg synes, det helt klart er et tegn på, at vi gerne vil den del.

Til sidst vil jeg også lige sige, at Danmark er gået sammen med andre europæiske lande om at få lavet en handleplan, så vi på EU-niveau kan sætte fokus på lige præcis homoseksuelles rettigheder. Jeg tror nemlig på, at det der med at samle kræfterne og skabe en debat og blive ved med at sætte fokus på det lige præcis er vejen frem. Jeg glæder mig til, at vi snart skal drikke kaffe og finde nogle gode løsninger på det her.

Tak. Det var slut på spørgsmålet. Tak til ministeren for ligestilling og kirke, og tak til fru Fatma Øktem.

Spørgsmål nr. 20 er stillet til ministeren for udviklingsbistand af hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.