Folketingets Lovsekretariat
København, den 4. april 2013
Sagsnr.: 19925
Dok.nr.: 513692
Folketinget har i skrivelse af 25. marts 2013 (spørgsmål S 1476) anmodet om min
besvarelse af følgende af Esben Lunde Larsen (V) stillede spørgsmål:
Spørgsmål 1476:
”Hvad er ministerens holdning til Martin Merrilds udsagn som formand for Landbrug &
Fødevarer i LandbrugsAvisen den 22. marts 2013, at »De indsatser, vi har gjort, vil man
fremover belønne landmænd i andre lande for at gøre. Så mener vi i al beskedenhed, at
de bør tælle med på vores regnskaber også. Ellers bliver udgangspunktet helt skævt«?”
Svar:
Overordnet set er jeg ikke enig i, at der er et helt skævt udgangspunkt, og heller ikke i, at
der langt fra er enighed om, hvad der skal kunne tælle med som grønne tiltag i CAP-
reformen. På rådsmødet den 18.-19. marts fastlagde de europæiske landbrugsministre de
overordnede rammer, som Rådet (landbrug og fiskeri) finder skal gælde for den direkte
støtte i EU efter CAP-reformen, og som nu skal forhandles med Europa-Parlamentet.
Som det fremgår af mit svar på S 1475, så er der tale om et kompromis. Det er et
kompromis, som dels sikrer et fokus på miljø og natur og som samtidig tager hensyn til
de forskelle, der er mellem de forskellige egne af EU. I det omfang en bedrift allerede
leverer de elementer, som fremover kræves, ja, så tæller det med. Hvis der allerede
findes fx læhegn, brakarealer, bræmmer og miljøafgrøder, som modsvarer de grønne
krav, ja, så vil greeningen fremover belønne dette.
Mette Gjerskov
/Lotte Linnet