S 930 - 2012-13 - Endeligt svar på S 930: Kan ministeren bekræfte, at professor i økonomi ved Syddansk Universitet og tidligere vismand Christen Sørensen ikke har kunnet få udleveret det materiale, der er omtalt i en artikel i BT lørdag den 19. januar 2013, som det fremgår af artiklen?

Kære Christen SørensenTak for din henvendelse af 16. sep. 2012.Du nævner i dit brev, at Danmarks Statistiks ADAM-model er meget rudimentærtudviklet i forhold til arbejdsudbudsberegninger. Og blandt andet, at strukturledig-heden alene er bestemt af dagpengenes kompensationsgrad.Det er blandt andet på den baggrund, at Finansministeriet har udviklet sit egetmodelberedskab til estimation af den strukturelle ledighed mv. og – i samarbejdemed andre økonomiske ministerier – metoder til vurdering af, hvordan skatte-,arbejdsmarkeds- og pensionsreformer påvirker arbejdsudbuddet. Metoderne be-nytter sig af en detaljeringsgrad, som ikke forefindes i en traditionel makromodel– blandt andet ved hjælp af lovmodellen, Beskæftigelsesministeriets DREAM-forløbsdatabase samt detaljerede oplysninger om indkomstfordeling mv.På kort form angives nedenfor Finansministeriets model- og beregningsbered-skab, der omfatter en række modeller og metoder, herunder navnlig:•Danmarks Statistiks ADAM-model, som primært anvendes til kortsigts-analyser af økonomisk politik, herunder finanseffekter mv. ADAM-modellen bruges endvidere som ramme for de konjunkturvurderinger, derlaves til Økonomisk Redegørelse. I dannelsen af en konjunkturvurderingindgår også andre vurderinger af konjunkturudviklingen, herunder statisti-ske oplysninger om den hidtidige udvikling i første konjunkturår og vurde-ringer baseret på indikatorer for variable der er endogene. Fremskrivnin-gen vil derfor ikke være en ren modelberegnet effekt. Til konjunkturvur-deringer er modellen et redskab og ikke en facitliste.ADAM-modellen bruges endvidere i et ”holdbarhedsset-up” til de langsig-tede fremskrivninger og holdbarhedsberegninger. I ADAM er der, som dunævner, ikke nogen effekt på arbejdsudbud via skatter mv. (i modsætningtil DREAM, se fxPedersen og Rasmussen, Nationaløkonomisk Tidsskrift, 2001,nr.2,der gennemgår langsigtsegenskaber i ADAM og DREAM). Derforindebærer Finansministeriets holdbarhedsberegninger, at effekter af skat-teændringer og ændringer i pensionsalderen på arbejdsudbud og strukturel

beskæftigelse indlægges eksogent i modellen, jf. uddybning nedenfor.Holdbarhedsberegningerne har fokus på strukturelle virkninger på de of-fentlige finanser af demografi, pensioner og udtømning af Nordsøreservermv. Grundlæggende tages udgangspunkt i et befolkningsregnskab baseretpå en befolkningsprognose samt antagelser om erhvervsdeltagelse, estime-ret strukturel ledighed, aldersbetingede træk på offentlige ydelser mv.,jf. deårlige Konvergensprogrammer.Der er tale om stiliserede forløb, hvor det i for-længelse af konjunkturårene antages, at output-gabet i økonomien gradvistlukkes, og at beskæftigelse og ledighed herefter svarer til deres strukturelleniveauer (fra og med 2018 ifølge den seneste fremskrivning). Dvs. der gø-res ikke forsøg på at fremskrive konjunkturerne, herunder mulige afvigel-ser mellem faktisk og strukturel ledighed, længere ud i fremtiden. Dette ersom udgangspunkt en rimelig antagelse for det mellem- og langfristedesigt. Antagelserne svarer til metoden i samtlige andre inden- og udenland-ske mellemfristede fremskrivninger, som Finansministeriet har kendskabtil, fx fra OECD, EU, IMF, DØRS og DREAM. Befolkningsregnskabetog dets anvendelse fx i forbindelse med Velfærdsaftalen 2006 og tilbage-trækningsaftalen 2011 er dokumenteret i blandt andetTeknisk Baggrunds-rapport til 2015-planen, Finansministeriet 2007, Konvergensprogrammernesamtbl.a. i en række svar til Folketinget, herunder blandt andetSvar på Arbejds-markedsudvalgets spørgsmål 182, 2011.•Beregninger af arbejdsudbudseffekter af tilbagetrækningsreformer skersom nævnt ved metoder, som ligger uden for ADAM-modellen, og effek-ten på arbejdsudbuddet og den strukturelle beskæftigelse lægges eksogentind i modellen. Indekseringer af de officielle pensionsaldre sker på basis afbefolkningsregnskabet, hvor der estimeres en aldersbetinget tilbøjelighedtil at modtage fx førtidspension. Ved forhøjelse af pensionsalderen for-længes den aldersafhængige trend, således at der bliver en øget tilbøjelig-hed til at anvende de overførselsindkomster, som har en positiv aldersbe-tinget trend. Metoden betyder grundlæggende, at ved stigninger i levetiden,der forøger pensionsalderen, er denandelaf livet, som anvendes på ar-bejdsmarkedet, stort set konstant.Beregninger af antal efterlønsmodtagere laves på basis af en særlig efter-lønsmodel, der tager højde for antal efterlønsberettigede i den enkelte år-gang og udnyttelsesgrader ved forskellige aldre,jf. Reformpakke 2020, kapitel5, Finansministeriet 2011.Ændringer i regler for efterløn beregnes i dennemodel, og effekten på arbejdsudbud og strukturel beskæftigelse lægges ek-sogent ind i ADAM.DREAM-modellen, som Finansministeriet kan trække på via DREAM-gruppen, bruges primært i forbindelse med vurdering og verifikation afFinansministeriets beregninger på eget ”holdbarhedssystem”. Det bemær-kes, at den del af DREAM-modellen, som vedrører pensionsopsparingherunder modellering af pensionsselskaber, indgår som en del af Finans-ministeriets egen holdbarhedsberegning. DREAM-modellen anvendesherudover til vurdering af specifikke emner, f.eks. beregning af fremryk-ning af beskatning af indestående kapitalpensioner i seneste ØR.

DREAMs befolkningsregnskab svarer i det store hele til det, der anvendesi Finansministeriet. DREAM-gruppen fremskriver herudover årligt udvik-lingen i de enkelte årganges uddannelsesniveau. Finansministeriet anven-der uddannelsesfremskrivningen til et befolkningsregnskab inklusiv virk-ninger af uddannelse baseret på en estimation af beskæftigelseseffekten aføget uddannelsesniveau, jf.Sammenhængen mellem uddannelse og erhvervsdeltagel-se, J. Søgaard, Arbejdspapir 24/2011,der er tilgængelig på FMs hjemmeside.Finansministeriets skøn for output-gab, strukturel ledighed mv. er baseretpå en økonometrisk model, der er dokumenteret iFinansredegørelse 2004oger stort set uændret siden da. Resultater og eventuelle metodejusteringer(som der ikke har været i særligt omfang) vises i de løbendeØkonomiskeRedegørelser.Herudover anvendes modeller og beregningsprincipper vedrørende virk-ninger af fx skatteændringer og arbejdsmarkedstiltag på arbejdstid og er-hvervsdeltagelse mv. Beregningsmetoderne og konkrete skøn udarbejdes isamarbejde med andre økonomiske ministerier, herunder Skatteministeri-et, Beskæftigelsesministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Bereg-ningsprincipperne er blandt andet dokumenteret iFordeling og Incitamenter,Finansministeriet 2004.For så vidt angår skat, svarer beregningsprincipperfor adfærdsvirkninger til principper, der er anvendt af Skattekommissio-nen og beskrevet i Skattekommissionens rapportLavere skat på arbejde, fe-bruar 2009.IAftale om skattereformfra juni 2012 fremgår effekterne af deenkelte justeringer i skattesystemet mv. både før og efter adfærd.

Du nævner i dit brev, at du planlægger at perspektivere de finanspolitiske mulig-heder med udbudspolitik på arbejdsmarkedsområdet. Lad mig i den forbindelsenævne nogle forhold, som kan være relevante i forhold hertil:•Der er stærkt teoretisk og empirisk belæg for, at beskæftigelsen på langtsigt (og empirisk også indenfor en forholdsvis kort årrække) følger ar-bejdsudbuddet, jf. bl.a. kapitel 3 og 4 iReformpakken 2020, Finansministeriet2011.Den hastighed, hvormed øget arbejdsudbud omsættes til højere faktisk be-skæftigelse, kan blandt andet afhænge af konjunktursituationen og påvirk-ning af husholdninger og virksomheders forventninger til fremtidige ind-komster, skatter, forbrugs- og investeringsmuligheder. ADAM-modellener i sin nuværende form som udgangspunkt ikke velegnet til at vurdereøkonomiens tilpasningshastighed ved strukturpolitiske indgreb, der øgerarbejdsudbuddet, idet konvergenstiderne i den aktuelle modelversion fo-rekommer urimeligt lange i forhold til andre inden- og udenlandske ma-kromodeller, små modeller (fx DSGE- og VAR-modeller), historiske kon-junkturudsving og historiske reformerfaringer. Det hænger formentligsammen med – udover at modellens forventningsdannelse ikke er fremad-skuende – at den er designet til det korte sigt og ikke har veldefineredebudgetrestriktioner, der nødvendigvis skal overholdes for offentlig og pri-vat sektor på sigt.