S 930 - 2012-13 - Endeligt svar på S 930: Kan ministeren bekræfte, at professor i økonomi ved Syddansk Universitet og tidligere vismand Christen Sørensen ikke har kunnet få udleveret det materiale, der er omtalt i en artikel i BT lørdag den 19. januar 2013, som det fremgår af artiklen?

Jeg har nu fået lejlighed til nærmere at se dels på det fremsendte 9. okt. og dels på henvisningerne ifremsendelsesskrivelsen.Det er meget muligt, at jeg har formuleret mig uklart. Men det ovenfor anførte materiale indeholder ikkeden information, som jeg efterspørger. I det følgende skal jeg derfor præcisere dette.Den version af ADAM-modellen, som Danmarks Statistik har udviklet, i det følgende DS-ADAM, erdokumenteret i:Danmarks Statistik 2012.ADAM – en model af dansk økonomi.TemaPubl 2012:1.Den version af ADAM, som finansministeriet anvender i konjunkturanalyser/kortsigtsfremskrivninger, i detfølgende Kon-ADAM, er ikke – i henhold til mine oplysninger – identisk med DS-ADAM.Jeg efterspørger på tilsvarende form som i ovennævnte dokumentation af DS-ADAM en oversigt over deforskelle, der er mellem DS-ADAM og Kon-ADAM: 1) hvilke adfærdsrelationer er ændret, tilføjet ellerslettet?, 2) andre væsentlige ændringer i selve modeludformningen.Grundlaget, der verificerer disse ændringer, ønskes oplyst på en overskuelig form som i dokumentationenfor DS-ADAM, herunder er lagstrukturen væsentlig.Svar:I konjunkturvurderingerne indgår megen ekstra information herunder oplysninger om den senesteudvikling, ledende indikatorer samt skøn, der foretages uden for modellen. Modellens adfærdsrelationerindgår på linje med anden information, når konjunkturvurderingens skøn dannes. Hertil kommer, atanvendelsen af modellen sikrer konsistens og overholdelse af nationalregnskabs-identiteter mv.Der anvendes en FM-ADAM version til konjunkturfremskrivninger mv. Der eralenetale om renttekniske/praktiske justeringer, der hovedsagligt vedrører den måde den offentlige økonomi lægges ind på iforbindelse med konjunkturvurderingerne. Herunder indgår en mere eksplicit opsplitning af offentligeindtægter og udgifter i drifts- og kapitalposter og en ændret modellering af den offentlige sektor, der letterfastlæggelsen af realvæksten i offentligt forbrug (således at denne lettere kan lægges eksogent).Disse praktiske forhold har ikke betydning for modellens adfærdsegenskaber – og der ændres ikke ieksport- eller import-, privat forbrugs- eller investerings-relationer, eller pris og lønfastsættelse. Det gælderderfor også for lag-strukturen, som du specifikt spørger til.

Ved politik-analyser anvendes som udgangspunkt DS-ADAM. I tilfælde, hvor det er lettest at lægge stød tileksogene offentlige variable ind i FM-ADAM, kan denne imidlertid anvendes. Det har som sagt ingennævneværdig betydning for resultaterne, medmindre der er væsentlig grundforløbsafhængighed. Normaltvil FM-ØIMs konjunkturvurdering (grundforløb) afvige fra DS’ ADAM-bank, og man vil i tilfælde, hvor derkan være grundforløbsafhængighed, typisk ønske at foretage beregningen på ministeriernes grundforløb(DS’ beregningstekniske lange fremskrivning er et rent stiliseret forløb, som blandt andet ikke indarbejderkonkrete politiktiltag mv.).*Derudover anvender Finansministeriet også en ADAM-version til mellemlange fremskrivninger, i detfølgende betegnet Mel-ADAM.Jeg efterspørger på tilsvarende måde som ovenfor en oversigt over de forskelle, der er mellem Mel-ADAMog Kon-ADAM: hvilke adfærdsrelationer er ændret, tilføjet eller slettet?, andre væsentlige ændringer i selvemodeludformningen.Grundlaget, der verificerer disse ændringer, ønskes oplyst på en overskuelig form som i dokumentationenfor DS-ADAM, herunder er lagstrukturen væsentlig. Jeg henviser i relation hertil også til den mail meduddybende spørgsmål, som jeg fremsendt 21. okt. 2012.Svar:Der er to politikberegninger fra 2011-12, som du allerede har modtaget kopier af, hvor der er foretagetændringer i adfærdsparametre. Jf. det tidligere fremsendte svar af 9. oktober, er der alene ændret ipriselasticiteterne for eksport og importkategorier – se også svaret på dit brev af 21. oktober.

Med hensyn til fremskrivninger på langt og mellemlangt sigt anvender Finansministeriet ADAM-modellensom enrammefor vurdering af den finanspolitiske holdbarhed, jf. beskrivelse af Finansministerietsregneprincipper på vores hjemmeside. Dele af denne beskrivelse uddybes nedenfor.En omfattende og grundig dokumentation af metoden til de finanspolitiske holdbarhedsberegninger eroffentliggjort i ”Mod nye mål – Danmark 2015: Teknisk baggrundsrapport” fra december 2007. Rapportener udgivet i fysisk form og kan tillige downloades fra Finansministeriets hjemmeside:http://www.fm.dk/publikationer/2007/mod-nye-maal-_-danmark-2015-teknisk-baggrundsrapport/download/~/media/Files/Publikationer/2008/Download/Mod_nye_maal_Danmark2015_teknisk_baggrundsrapport.ashxSom beskrevet i mit første svar, opstilles de lange fremskrivninger i høj grad på baggrund af information ogberegninger, der foretages uden for modellen. Grundlæggende tages udgangspunkt i etbefolkningsregnskab samt antagelser om aldersbetinget erhvervsdeltagelse, aldersbetinget træk påoffentligt forbrug mm.

Der er tale om stiliserede forløb baseret på en række beregningstekniske forudsætninger, hvor det iforlængelse af konjunkturårene antages, at økonomien gradvist bevæger sig mod sit strukturelle niveau, ogat beskæftigelse og ledighed herefter svarer til deres strukturelle niveauer. Konkret indebærer dette, atprivat og offentligt forbrug, investeringer og nettoeksport samlet udvikler sig på linje medproduktionspotentialet fra og med det år, hvor konjunkturnormaliseringen er opnået (i 2020-planenforudsat at være fra 2018). Privatforbruget (og privat opsparing) følger på sigt en sti, der sikrer konstantprivat finansiel nettoformue i pct. af BNP (inkl. pensionsformue regnet efter skat og pensionsmodregning),og investeringerne følger en sti med cirka konstant andel af BNP.Grundlæggende er det altså antagelsen, at økonomien på langt sigt (dvs. efterkonjunkturnormaliseringsperioden) er udbudsbestemt. Når der tages udgangspunkt i at faktisk ogstrukturel beskæftigelse er sammenfaldende på langt sigt (og hvor den strukturelle beskæftigelse er givet afFinansministeriets befolkningsregnskab), skal det ses i lyset af, at det ikke er (eller kan være) formålet meden langsigtet fremskrivning at forudse konjunkturudviklingen i den betragtede periode. Endvidere er decentrale mål i finanspolitikken jo netop finanspolitisk holdbarhed og udviklingen på strukturel saldo, somikke afhænger af konjunktursituationen.Det bemærkes, at de anvendte beregningstekniske antagelser betyder, at offentlige indtægts- ogudgiftsposter ved uændret befolkningssammensætning vil være omtrent konstante som andele af BNP(forudsat at Nordsøreserverne er udtømte og pensionssystemet fuldt indfaset).DS-ADAM tilføjes relationer til brug ved de mellemfristede fremskrivninger. Der er tale om relationer, derunderstøtter de beregningstekniske antagelser. Herunder primært relationer, der sikrer en konstant privatgældskvote på sigt og letter beregningen af udviklingen i det offentlige forbrug givet det demografisketræk.Som beskrevet i mit tidligere svar fastlægges ændringer i det strukturelle arbejdsudbud (fx som følgelevetidsindekseringen af laveste efterløns- og pensionsalder) uden for modellen, jf. fx ovenståendedokumentation af holdbarhedsberegningerne. Antagelsen om, at der ses bort fra konjunkturudsving pålangt sigt betyder, at beskæftigelsen følger den strukturelle beskæftigelse (som er en forholdsvis konstantandel af befolkningen i den lange fremskrivning, når der tages højde for effekten af indekseringen). Der ersåledes ikke lags i den faktiske beskæftigelses tilpasning til den strukturelle på langt sigt.Selvom du ikke spørger direkte til det, vil jeg knytte et par bemærkninger til tilpasningen i ledighed på kortsigt. Danske erfaringer (fra både afskaffelse af særordninger for 55-59-årige ved 2006-reformen og vedafskaffelse af overgangsydelsen) peger på en ganske hurtig tilpasning i ledighedsniveauet for de berørtegrupper de nye strukturelle niveauer, jf. beskrivelsen af Finansministeriets regneprincipper på voreshjemmeside for en uddybning. (Bemærk, at den beskrevne tilpasning er relativt til den generelleledighedsudvikling, fordi det kun er en gruppe af arbejdsudbuddet, der udsættes for reformeffekten). Veden mekanisk – alt andet lige – anvendelse af ADAM er tilpasningstiden i den aktuelle ADAM-version megetlang (op til 17-18 år har været nævnt, svarende til at der fortsat udestår tilpasning fraarbejdsmarkedsreformer i 1990’erne). Sådanne beregninger er reelt ikke er meningsfulde, fordi desammenligner forløb, hvor den offentlige sektor ikke er underlagt samme budgetrestriktion. Den reellesammenligning – og det er modelbrugerens ansvar at sikre dette – fås ved at sammenligne forløb, hvor denfinanspolitiske gevinst ved øget arbejdsudbud omsættes ved uændret holdbarhed og strukturel saldo. I

dokumentationsmaterialet til vores regneprincipper på hjemmesiden, er der gennemført beregninger afdenne type, hvor resultatet er, at tilpasningstiden er kortere (og ville være kortere endnu i tidligere ADAM-versioner eller fx SMEC).*Som det fremgår af ovenstående er det forskellene i de anvendte modeller i forhold til DS-ADAM, som jegefterspørger. Det fremsendte materiale og henvisninger heri er derimod koncentreret om, hvordan deeksogene stød af diverse indgreb er beregnet og om selve resultaterne. Dette er imidlertid først rigtiginteressant for mig, når jeg får nærmere oplyst, hvordan det anvendte modelgrundlag er formuleret ogbegrundelser herfor.*Hvis ovenstående giver anledning til tvivl eller uddybende spørgsmål, kan jeg træffes på såvel mail,[email protected]som tlf. 60 11 21 19.Jeg skal endvidere anmode om en hurtig tilbagemelding om, hvornår jeg kan forvente at modtage disseoplysninger. I den forbindelse vil jeg tillade mig at gøre opmærksom på, at finansministeren jo offentligt hargivet udtryk for, at ”der er rig adgang for alle til at sætte sig ind i de tekniske beregningsforudsætninger –hvis da ellers men orker”, se Berlingske Tidende, Politiko 8. okt. 2012.