Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 167
Offentligt
1314801_0001.png
NOTAT
04-12-2013
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets
Beskæftigelsesudvalg. Afgivelse af skriftligt indlæg i
dansk præjudiciel sag
Sagsnr. 2013-7520
1. Indledning
Østre Landsret har ved kendelse af 17. september 2013 i retssagen Ingeniørfor-
eningen som mandatar for A mod TEKNIQ som mandatar for ENCO A/S – VVS
forelagt et præjudicielt spørgsmål for EU-Domstolen. Spørgsmålet handler om,
hvorvidt det er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder, at
funktionærer, der afskediges efter at have været uafbrudt ansat i samme virksom-
hed i 12, 15 eller 18 år, ikke modtager fratrædelsesgodtgørelse, hvis de er beretti-
gede til at modtage folkepension – dvs. hvis de er over 65 år.
2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstilling
Sagen vedrører krav på fratrædelsesgodtgørelse på et beløb svarende til 1 måneds
løn efter funktionærloven (§ 2 a, stk. 1) i forbindelse med afskedigelse efter mere
end 12 års ansættelse.
Sagsøger, A, blev født den 24. november 1944 og den 11. januar 1999 ansat hos
sagsøgte som sprinkleringeniør. Den 30. november 2011 blev A afskediget. Dette
skete således efter mere end 12 års uafbrudt ansættelse. Sagsøger havde i henhold
til reglerne i funktionærloven et opsigelsesvarsel på 6 måneders varsel til fratræden
med udgangen af maj 2012.
Endvidere mener A at have krav på udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse sva-
rende til 1 måneds løn i henhold til funktionærloven (§ 2 a, stk. 1), hvilket aktuelle
sag drejer sig om.
Det fremgår af en anden bestemmelse i funktionærloven (§ 2 a, stk. 2), at en funk-
tionær, som er berettiget til folkepension, mister kravet på fratrædelsesgodtgørelse.
I praksis fortolkes bestemmelsen sådan, at retten til fratrædelsesgodtgørelsen bort-
falder, selv om funktionæren fortsætter på arbejdsmarkedet, og selv om funktionæ-
ren har opsat sin folkepension. Af den grund afviste sagsøgte at udbetale A en fra-
trædelsesgodtgørelse.
Sagsøger, A, var på opsigelsestidspunktet over 65 år og derfor berettiget til folke-
pension, idet A dog med virkning fra sin 65 års fødselsdag den 24. november 2009
havde opsat sin folkepension til udbetaling på et senere tidspunkt med et højere be-
løb.
Sagsøger, A, begrunder
bl.a.
sit påståede krav på fratrædelsesgodtgørelse med,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1314801_0002.png
at reglen om bortfald af fratrædelsesgodtgørelse, hvis den afskedigede funktionær
har nået folkepensionsalderen, udgør direkte forskelsbehandling af ældre funktio-
nærer, hvilket strider mod EU-rettens forbud mod diskrimination på grund af alder,
at forskelsbehandlingen af ældre funktionærer over 65 år ganske vist kan forfølge
et lovligt formål, men at der mangler proportionalitet mellem på den ene side for-
målet med bestemmelsen og på den anden side midlet, der anvendes til at opnå
formålet, hvorved alle funktionærer med dansk indfødsret over 65 år mister retten
til fratrædelsesgodtgørelse, selv om de pågældende ikke benytter sig af retten til at
gå på folkepension,
at ældre funktionærer over 65 år fratages en økonomisk ydelse af en væsentlig stør-
relse, som de pågældende har optjent ret til gennem deres ansættelse hos en ansæt-
telse, og
at forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder i beskæftigelsesdirektivet
har en sådan karakter, at danske domstole skal anvende princippet direkte i sager
mellem borgere.
Heroverfor har sagsøgte
bl.a.
gjort gældende:
at reglen om bortfald af fratrædelsesgodtgørelse, hvis den afskedigede funktionær
har nået folkepensionsalderen, ikke udgør forskelsbehandling i strid med EU-
retten, idet reglen ikke udgør forskelsbehandling på grund af alder, således som
dette er defineret i beskæftigelsesdirektivet,
at den ulige behandling er afhængig af, om retten til folkepension er opnået og så-
ledes ikke er afhængig af en bestemt alder alene,
at reglen om ret til godtgørelse har til formål at mildne overgangen til anden be-
skæftigelse for funktionærer, der opsiges af arbejdsgiveren,
at dette beskyttelsesbehov ikke er til stede, når funktionæren har opnået ret til at
modtage offentlig betalt forsørgelse i form af folkepension,
at der for funktionærer, der har opnået en alder, hvor de kan oppebære folkepensi-
on, derfor ikke længere er noget beskyttelseshensyn, når henses til det hensyn, der
ligger til grund for reglen om udbetaling af en godtgørelse for at medvirke til at
mildne overgangen til andet erhverv, når funktionæren bliver opsagt af arbejdsgi-
veren,
at bestemmelsen er
”objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for
rammerne af den nationale ret”
og således opfylder kravene i beskæftigelsesdirek-
tivets artikel 6,
at en funktionær, der vælger at udsætte (opsætte) sin folkepension opnår en øko-
nomisk fordel ved, at folkepensionens løbende ydelse hæves proportionalt i forhold
til længde af den periode, i hvilken den udsættes, og
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1314801_0003.png
at retten til godtgørelse ikke er en optjent og ubetinget ret, men kun en ydelse, der
kommer til udbetaling, hvor funktionæren opsiges af arbejdsgiveren og er i en så-
dan situation, at der er et behov for at mildne overgangen til anden beskæftigelse.
Dette sidste er ikke tilfældet, når retten til folkepension er opnået.
Tvisten i hovedsagen drejer sig således om, hvorvidt EU-rettens forbud mod for-
skelsbehandling på grund af alder, betyder, at der ikke kan opretholdes en regel,
hvorefter en funktionær, der har været uafbrudt beskæftiget samme sted i mere end
12 år, men som afskediges, fortaber sin ret til fratrædelsesgodtgørelse, hvis funkti-
onæren ved fratrædelsen har mulighed for at modtage folkepension.
Østre Landsret har til brug for den videre behandling af sagen stillet et præjudicielt
spørgsmål til EU-Domstolen:
Skal forbuddet mod direkte forskelsbehandling på grund af alder i artikel 2 og 6 i
Rådets direktiv 2000/78/EF fortolkes således, at det er til hinder for, at en med-
lemsstat opretholder en retstilstand, der indebærer, at en arbejdsgiver ved opsigel-
se af en funktionær, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 12,
15 eller 18 år, ved funktionærens fratræden skal udrede godtgørelse svarende til
henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn, men således at denne godtgørelse ikke skal
udbetales, hvis funktionæren ved fratrædelsen har mulighed for at modtage folke-
pension?
Besvarelsen af det præjudicielle spørgsmål har væsentlig betydning for regulerin-
gen af det danske arbejdsmarked, herunder funktionærlovens regel om fratrædel-
sesgodtgørelse i tilfælde af, at folkepensionsalderen er nået.
3.
Forholdet til Ole Andersen dommen samt Toftgaard dommen
Problemstillingen om bortfald af retten til fratrædelsesgodtgørelse har tidligere væ-
ret vurderet af EU-Domstolen i Ole Andersen-sagen (C-499/09). Sagen handlede
om, hvorvidt man kunne afskære funktionærer fra fratrædelsesgodtgørelse i tilfæl-
de af afskedigelse, hvis de havde ret til en arbejdsmarkedspension. I Ole Andersen-
sagen kom EU-Domstolen frem til, at det kun var, når funktionæren ikke fortsatte
sin erhvervsmæssige karriere, at man kunne undlade at udbetale fratrædelsesgodt-
gørelse.
Ole Andersen-sagen adskiller sig imidlertid fra aktuelle sag, idet den aktuelle sag
vedrører bortfald af retten til fratrædelsesgodtgørelse, når man har ret til en offent-
lig ydelse, nemlig folkepension. De to situationer er derfor forskellige. Der kan
blandt henvises til, at EU-Domstolen flere gange tidligere har accepteret nationale
bestemmelser om pligtmæssig fratræden, når denne er sammenfaldende med folke-
pensionsalderen.
En anden sag, som kunne blive inddraget i EU-Domstolens behandling af denne
sag, er Toftgaard (C-546/11), der var en dansk sag, som handlede om retten til rå-
dighedsløn efter tjenestemandsloven. I Toftgaard-sagen var en tjenestemand blevet
afskåret fra sin ret til rådighedsløn, fordi han på afskedigelsestidspunktet havde nå-
et folkepensionsalderen. EU-Domstolen kom frem til, at bestemmelsen om at af-
skære tjenestemanden fra ret til rådighedsløn - alene fordi tjenestemanden har nået
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
folkepensionsalderen – gik videre end nødvendigt, idet den automatisk udelukker
de tjenestemænd, der har ret til alderspension, fra retten til rådighedsløn.
Det kan være nærliggende at drage en parallel mellem Toftgaard-sagen og nærvæ-
rende sag, idet de begge handler om bortfald af en rettighed under henvisning til, at
retten til folkepension er opnået. De to sager adskiller sig imidlertid fra hinanden,
idet den ene sag (Toftgaard-sagen) vedrører retten til rådighedsløn (i 3 år) for tje-
nestemænd, mens nærværende sag vedrører en fratrædelsesgodtgørelse for funktio-
nærer på et beløb svarende til op til 3 måneders løn. De to situationer er derfor for-
skellige.
4. Regeringens stillingtagen
Efter regeringens opfattelse bør der afgives indlæg i sagen, hvori der argumenteres
for, at forbuddet mod direkte forskelsbehandling på grund af alder i beskæftigel-
sesdirektivets artikel 2 og artikel 6, stk. 1, ikke er til hinder for en bestemmelse,
hvorefter en funktionær afskæres fra at kunne få udbetalt en fratrædelsesgodtgørel-
se, hvis funktionæren har nået en alder, hvor vedkommende har ret til folkepensi-
on, da bestemmelsen er objektivt og rimeligt begrundet samt proportional, jf. be-
skæftigelsesdirektivets artikel 6, stk. 1.
4