EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 208
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 11. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

6. december 2013

Kl. 11.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Mette Reissmann (S),

Camilla Hersom (RV), Finn Sørensen (EL), Jakob

Ellemann-Jensen (V), Sophie Løhde (V), Pia Adelsteen

(DF), Mette Bock (LA), Per Stig Møller (KF) og Lars

Barfoed (KF).

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, soci-

al-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen,

beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, minister for

sundhed og forebyggelse Astrid Krag, ligestilings- og kir-

keminister Manu Sareen, erhvervs- og vækstminister

Henrik Sass Larsen, klima-, energi- og bygningsminister

Martin Lidegaard, miljøminister Ida Auken og udviklings-

minister Rasmus Helveg Petersen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Samråd med økonomi- og indenrigsministeren vedr. samrådsspørgsmål A

om status på danske realkreditobligationers likviditetsegenskaber samt

regeringens overvejelser i forbindelse med udstedelse af Kommissionens retsakt

om en definition af LCR

KOM (2011) 0452 – samrådsspørgsmål A

KOM (2011) 0452 – bilag 3 (Folketingets udtalelse)

KOM (2011) 0452 – bilag 5 (notat af 27/11-13 om status for EU’s

likviditetsregler i kapitalkravsdirektivet)

KOM (2011) 0452 – svar på spørgsmål 1

Samrådsspørgsmål A

Stillet af formand Eva Kjer Hansen på vegne af Europaudvalget

Som opfølgning på EUU KOM (2011) 0452 bilag 5 bedes ministeren redegøre for status

over danske realkreditobligationers likviditetsegenskaber og for regeringens overvejelser

i forbindelse med udstedelse af Kommissionens retsakt om en definition af LCR.

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

383

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

FORTROLIGT

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3281 (økonomi og finans) den 10. december 2013

Økonomi- og indenrigsministeren

forelagde alle punkterne til orientering og havde in-

gen bemærkninger til rapporten til Det Europæiske Råd om status for skattesager, ad-

færdskodeks for erhvervsbeskatning, rådsudtalelserne om partnerskabsprogrammer,

vækstundersøgelsen og makroubalancerapporten.

1. (Evt.) Direktiv om rammer for genopretning og afvikling af kreditinstitutter mv.

(BRRD)



Behandling af Europa-Parlamentets ændringer med henblik på enighed ved første-

behandlingen

KOM (2012) 0280

Rådsmøde 3281 – bilag 1 (samlenotat side 3)

EU-note (12) – E 46 (notat af 13/9-13 om forslag til fælles regler for

bankafvikling)

EU-note (12) – E 31 (notat af 22/4-13 om status for bankunion)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 488 (fortroligt – dtfo.ft.dk) (side 1472, senest

behandlet i EUU 18/6-13 som lukket punkt)

EUU alm. del (12) – bilag 395 (side 1091 FO, forhandlingsoplæg forelagt

EUU 8/5-13)

Økonomi- og indenrigsministeren:

EU-formandskabet forhandler med Europa-

Parlamentet om både direktivet om afvikling af nødlidende kreditinstitutter - altså de nati-

onale rammer - og ændring af direktivet om nationale indskydergarantiordninger.

Rådet opnåede en aftale om afviklingsdirektivet i juni i år og om indskydergarantidirektivet

helt tilbage i juni 2011. Det store udestående i indskydergarantien, og grunden til, at det

har varet så lang tid, er spørgsmålet om den måde, man skal afvikle på, og særlig

spørgsmålet om, hvor mange penge der skal være i de nationale indskydergarantifonde.

Direktivet om krisehåndtering regulerer håndteringen af nødlidende banker via afvikling

eller genopretning, når det er mere hensigtsmæssigt, end at instituttet går konkurs. Direk-

tivet regulerer også, hvordan forskellige kreditorer, herunder indskydere og indskyderga-

rantifonden, skal behandles, når en bank afvikles. Det har derfor betydning for sandsyn-

ligheden for, hvorvidt de nationale indskydergarantier skal bruges til dækning til indskyde-

re i banker, der afvikles eller går konkurs.

Formandskabet har ikke fremlagt noget nyt samlet kompromisforslag om de to sager,

men har fremhævet de væsentligste udestående spørgsmål, som Økofin skal tage stilling

til. Det gælder særlig målniveauet for de nationale fonde i de to forslag, altså både de

nationale indskydergarantifonde og de nationale krisehåndteringsfonde. Formandskabet

forventes samlet set at lægge op til et niveau for de nationale krisehåndteringsfonde i

392

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

intervallet 1,0-1,5 pct. af de dækkede indskud, og et niveau for indskydergarantifonde på

1,0 pct. af de dækkede indskud – dvs. i alt 2-2�½ pct. af de dækkede indskud. Til sam-

menligning indebar Rådets kompromis et målniveau for de nationale krisehåndterings-

fonde på 0,8 pct. af de dækkede indskud og et for de nationale indskydergarantifonde på

0,5 pct. af de dækkede indskud. Europa-Parlamentet ønsker et niveau på 1,5 pct. af de

dækkede indskud for både nationale krisehåndteringsfonde og indskydergarantifonde,

dvs. i alt 3 pct. af de dækkede indskud.

Fra dansk side vil vi i princippet kunne støtte et målniveau for de nationale krisehåndte-

ringsfonde og de nationale indskydergarantifonde, der er højere end aftalt i Rådets kom-

promis, men det skal helst være så tæt på Rådets aftaler som muligt. I den forbindelse

lægger vi vægt på, at midlerne i indskydergarantifondene ikke kun skal kunne aktiveres

ved konkurser, men at de også skal kunne anvendes ved krisehåndtering af banker. Det

vil også være ønskeligt, hvis de to fonde - indskydergarantifonde og krisehåndteringsfon-

de - kan slås sammen til én eller som minimum administreres samlet, som vi gør her-

hjemme i dag. Formandskabet ventes at lægge op til at imødekomme disse hensyn.

Hvis indskydergarantierne i mindre grad kan bruges til krisehåndteringsformål, som sær-

lig Europa-Parlamentet er fortaler for, bliver indskydergarantierne til rent passive fonde,

som sjældent eller aldrig bruges. Det vil selvfølgelig have betydning for det målniveau, vi

vil kunne støtte for de nationale indskydergarantifonde, for der er grænser for, hvor attrak-

tivt det er at have penge til at ligge helt stille.

Det skal også tages med i betragtning, at der i regi af disse regler ventes at være enighed

om at give indskydergarantifondene en præferencestilling i forhold til andre kreditorer i en

bank, der afvikles. Det gør selvfølgelig sandsynligheden for, at indskydergarantierne mi-

ster penge, mindre og mindsker alt andet lige behovet for et højere målniveau end aftalt i

Rådets kompromis.

Hvad angår direktivet om bankafvikling i øvrigt, ønsker Europa-Parlamentet, at lande i

systemiske kriser kan bruge statslige stabiliseringsværktøjer, f.eks. statslige kapitalind-

skud eller nationalisering af institutter. I Rådets kompromis er rekapitalisering af nødli-

dende banker kun en mulighed i ekstraordinære situationer, og først når der er gennem-

ført bail-in af mindst 8 pct. af passiverne i banken - alternativt bail-in af passiver svarende

til 20 pct. af de risikovægtede aktiver, når visse betingelser er opfyldt. Rådets kompromis

skelner ikke mellem systemiske og ikkesystemiske kriser. Formandskabet vil muligvis

foreslå et kompromis, hvor der gælder mere lempelige regler i systemiske kriser, men

hvor det vil være op til f.eks. Rådet at beslutte, om der er tale om en systemisk krise. En

af grundene til ikke at skelne er, at det kan være svært at vurdere, om der er tale om sy-

stemisk krise eller ej. Derfor kan det være hensigtsmæssigt med ens regler.

Fra dansk side er vi imod opblødninger af hovedprincippet om bail-in, hvor ejere og usik-

rede kreditorer – og ikke de offentlige finanser – bærer omkostningerne ved nødlidende

banker. Et eventuelt kompromis skal som minimum sikre, at bail-in er hovedreglen og

skal bruges i videst muligt omfang i alle tilfælde.

393

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

Med hensyn til datoen for bail-in siger Rådets aftale, at det først skal træde i kraft i 2018 i

stedet for 2015 som resten af direktivet. Europa-Parlamentet har foreslået bail-in fra

2016. Fra dansk side har vi hele tiden arbejdet for, at bail-in skal træde i kraft så tidligt

som muligt og helst fra 2015. Dette vil skabe klarhed hurtigst muligt og skabe de rette

incitamenter i systemet. Man opfører sig alt andet lige anderledes, når man selv skal be-

tale for at rydde op, end når andre betaler for det.

Jakob Ellemann-Jensen

slog ned på, hvad han mente var løse formuleringer i

regeringens holdning. Om krisehåndteringsdirektivet skriver den i samlenotatet, ”at der

skal tages højde for det givne instituts forretningsmodel, herunder i forhold til hensyn til

dansk realkredit. Der arbejdes for at sikre dette i den præcise løsning. Europa-

Parlamentets forslag om en delegeret retsakt vedrørende fastsættelse af MREL støttes

som udgangspunkt ikke, men kan eventuelt accepteres, såfremt der findes en passende

løsning vedrørende MREL for realkreditinstitutter”. Dertil bemærkede han, at med det

pres, som dansk realkredit oplever, ville det være ønskværdigt, at der sættes et mere

fintmasket net op for at beskytte de danske interesser. Og betød den sidste del af citatet,

at man stiller som betingelse for at acceptere en delegeret retsakt, at hensynet til netop

realkreditten efterleves - eller kan man acceptere en delegeret retsakt, der går på, at der

skal tages hensyn til forskellige forretningsmodeller?

Finn Sørensen

ville ikke forsøge at overbevise ministeren om, at regeringen ikke skulle

have stukket hovedet ind i det gab, men kunne hun sige god for, at realkreditsystemet var

sikret? Han var enig i synspunktet vedrørende bail-in, men stillede sig tvivlende over for

Europa-Parlamentets holdning til at undtage diskretionær løn og kollektive overenskom-

ster fra bail-in. Ville man komme igennem med det synspunkt?

NOT

Økonomi- og indenrigsministeren

svarede, at regeringen er meget optaget af, at

realkreditten kan sikres, når det handler om til MREL-krav. Det er afgørende, at dansk real-

kredit kan være i en afviklingsordning på den ene eller den anden måde, ellers træffer Dan-

mark ikke et frit valg. Ministeren havde ikke tilstrækkeligt overblik over bail-in i relation til over-

enskomster og ville derfor vende tilbage skriftligt.

Finn Sørensen

spurgte, om det ikke ville være klogt at sige nej til forslaget om en dele-

geret retsakt, fordi bestemmelserne dermed kommer ud af politikernes hænder.

Økonomi- og indenrigsministeren

responderede, at man fra dansk side som udgangs-

punkt ikke går ind for en delegeret retsakt, men hvis den ender med at blive en realitet, er

det vigtigt, at realkreditten er sikret.

394

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

2. (Evt.) Forslag til direktiv om indskudsgarantiordninger



Behandling af Europa-Parlamentets ændringer med henblik på enighed ved første-

behandlingen

KOM (2010) 0368

Rådsmøde 3281 – bilag 1 (samlenotat side 19)

KOM (2010) 0368 – bilag 4 (begrundet udtalelse fra EUU)

KOM (2010) 0368 – bilag 5 (svar fra Kommissionen på udtalelse)

KOM (2010) 0368 – svar på spørgsmål 1

KOM (2010) 0368 – svar på spørgsmål 2

EUU alm. del (12) – svar på spørgsmål 75

EUU alm. del (11) – svar på spørgsmål 24

EU-note (09) – E 56 (notat af 10/9-10)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 534 (side 1486 FO, forhandlingsoplæg forelagt

EUU 17/6-11)

Ministeren forelagde punkterne 1 og 2 samlet. Se derfor punkt 1.

3. Fælles afviklingsmekanisme for Kreditinstitutter (SRM)



Generel indstilling

KOM (2013) 0520

Rådsmøde 3281 – bilag 1 (samlenotat side 26)

KOM (2013) 0520 – bilag 3 (udkast til udtalelse om

bankafviklingsforslaget)

KOM (2013) 0520 – spørgsmål 1 (om hvor mange penge EU-landene har

brugt på bankpakker siden 2008)

EU-note (12) – E 46 (EU-note af 13/9-13)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (13) – bilag 60 (side 179 FO, forhandlingsoplæg forelagt EUU

8/11-13) (fortroligt – dtfo.ft.dk)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Sagen om den fælles afviklingsmekanisme er igen

på dagsordenen. Målet er enighed om sagen i Rådet i år og en aftale med Europa-

Parlamentet inden europaparlamentsvalget i maj.

Der er fortsat udeståender: Hvordan der skal træffes beslutninger; hvordan Rådet skal

involveres i dem; hvordan det skal finansieres – det vil sige spørgsmålet om en fælles

afviklingsfond eller et system af nationale afviklingsfonde – og backstop; og hvornår reg-

lerne for bail-in skal træde i kraft. Enkelte lande problematiserer fortsat forslagets hjem-

mel. Forhandlingerne fokuserer på løsninger inden for rammerne af Kommissionens for-

slag og den nuværende hjemmel.

395

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

Den præcise model for beslutningstagning i afviklingsmekanismen diskuteres fortsat. Ind-

til videre opereres der med, at krisehåndteringsbeslutninger for konkrete institutter forbe-

redes af afviklingsinstansen i en slags eksekutivformat. Det består af 4 faste ekspertmed-

lemmer, 1 fast formand, repræsentanter for myndighederne fra det pågældende instituts

hjemland og eventuelle værtslande. Hvis der ikke kan opnås konsensus i denne kreds,

kan de 4 faste medlemmer og formanden træffe beslutning ved simpelt flertal.

Nogle af eksekutivformatets beslutninger, f.eks. om lån til og fra fonden, vil dog kunne

afvises af afviklingsinstansens plenarformat, hvor alle deltagende landes afviklingsmyn-

digheder er repræsenteret. Der kan man eventuelt justere, hvilke beslutninger der skal

godkendes i henholdsvis eksekutivformatet og plenarformatet. Det er en klassisk og ret

vigtig diskussion om, hvem der beslutter, hvornår noget skal ske.

Der er i alle tilfælde juridiske grænser for afviklingsinstansens beføjelser, og derfor er der

behov for, at det, man kunne kalde for en rigtig EU-institution, træffer de endelige beslut-

ninger på basis af den anbefaling, som afviklingsinstansen giver. I lyset af enkelte landes

forbehold over for at give Kommissionen for store beføjelser, vil Rådet muligvis kunne få

en rolle i visse beslutninger. Den nærmere model udestår.

Enkelte lande ønsker en egentlig afgrænsning af anvendelsesområdet, så den fælles af-

viklingsmekanisme alene omfatter de største institutter, mens mindre institutter håndteres

nationalt. Siden seneste Økofin har formandskabet som kompromis justeret på den prak-

tiske arbejdsdeling mellem afviklingsinstans og de nationale afviklingsmyndigheder i kon-

krete krisehåndteringsbeslutninger, men uden at ændre på det formelle anvendelsesom-

råde. Formandskabet arbejder med en praktisk arbejdsdeling mellem centralt og nationalt

niveau, hvor alle institutter i de deltagende lande fortsat er omfattet, men hvor planlæg-

ningen af krisehåndtering af de mindste institutter håndteres af nationale afviklingsmyn-

digheder inden for fælles rammer. Det vil svare meget bedre til arbejdsdelingen i det fæl-

les tilsyn - det vi kender som SSM - hvor alle institutter er omfattet, men hvor ECB i prak-

sis fører tilsyn med de største, dvs. ca. 130-150 institutter på europæisk plan. De nationa-

le tilsyn tager sig af mindre institutter inden for fælles rammer.

Hvad angår finansieringen, forventes formandskabet at fastholde forslaget om en sektor-

finansieret afviklingsfond snarere end et system af nationale fonde. Det er muligt, at der

lettere kan opnås enighed om en fond, hvis der som led i det samlede kompromis også

opnås enighed om at fremrykke datoen for bail-in fra 2018 til 2015 eller eventuelt til 2016,

som foreslået af Europa-Parlamentet i regi af forhandlingerne om den nationale krise-

håndtering. Der synes at være flere lande end tidligere, der vil kunne støtte tidligere bail-

in, og det er gode nyheder, der fremmer det danske synspunkt.

Endelig er der udeståendet om en fælles offentlig backstop, altså en mekanisme, som

kan træde til med offentlige garantier eller lignende på midlertidig basis, hvis f.eks. bail-in

og afviklingsfonden ikke kan sikre tilstrækkelige midler. Backstop er ikke en del af selve

forslaget om fælles afviklingsmekanisme, og den konkrete konstruktion kan først afklares

efter årsskiftet. Man vil eventuelt kunne opnå enighed om nogle overordnede principper

396

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

for, hvordan den skal konstrueres. Det vil vi muligvis drøfte på mødet. Fra dansk side

indgår vi fortsat konstruktivt og aktivt for at sikre en effektiv afviklingsmekanisme med

sunde incitamenter. Det er vigtigt for økonomisk og finansiel stabilitet i EU og Danmark,

uanset om Danmark kommer til at deltage i den fælles mekanisme eller ej. Det kan vi

først tage stilling til senere. Som jeg redegjorde for i detaljer ved forrige udvalgsmøde,

arbejder vi fortsat for at sikre, at ikkeeurolande kan deltage på lige vilkår med eurolande.

Regeringen lægger fortsat stor vægt på, at der i tilstrækkeligt omfang kan tages hensyn til

dansk realkredit i en fælles afviklingsmekanisme. Det gælder særlig afviklingsmyndighe-

dens fastsættelse af krav vedrørende bail-in-relevant kapital og gæld. Det er det, som

nogle kender som MREL-krav. Når afviklingsinstansen fastsætter de konkrete krav til de

enkelte realkreditinstitutter, bør der således eksplicit tages hensyn til det danske realkre-

ditsystems egenskaber. Der arbejdes fortsat med det spørgsmål.

Jakob Ellemann-Jensen

havde noteret sig, at regeringen ville lægge vægt på, at der i

tilstrækkeligt omfang tages hensyn til dansk realkredit i forbindelse med en krisehåndte-

ring. Er det et afgørende element for regeringen, at der tages hensyn til den danske real-

kreditmodel – i særdeleshed ved at sikre, at den ikke kan omfattes af hverken bail-in eller

af MREL?

Finn Sørensen

refererede til, at Sverige havde vedtaget en begrundet udtalelse, der gik

på, at direktivet var i strid med nærheds- og proportionalitetsprincippet. Hvorfor var Dan-

mark ikke enig med svenskerne i det?

Per Stig Møller

var enig med regeringen i, at hvis Danmark skal indtræde i den fælles

afviklingsmekanisme skal det være på lige fod med eurolandene og med den samme

backstop som dem. Han gik ud fra, at hvis det ikke lykkedes, skal Danmark ikke betale til

afviklingsfonden.

Økonomi- og indenrigsministeren

sagde, at regeringen forhandlede med henblik på at

gøre det lige attraktivt, hvad enten Danmark vælger at gå med i afviklingsmekanismen

eller ej. I sidste ende er der tale om en samlet afvejning, og ministeren betegnede det

som ærgerligt, hvis forhandlingerne ender med at udelukke Danmark fra selv frit at tage

stilling til deltagelse. Det var klart, at man arbejdede på at bringe realkreditten i sikkerhed.

Til Per Stig Møller lød responsen, at hvis Danmark ikke er med i en fælles afviklingsme-

kanisme, er det svært at se begrundelsen for at deltage i en fælles fond og omvendt. Un-

der alle omstændigheder er det vigtigt, at det indre marked fungerer, hvad angår finan-

sielle ydelser og ensartede konkurrencevilkår, og det hensyn skal også tages i forhand-

lingerne, så en fælles afviklingsmekanisme og et fælles tilsyn ikke skaber en særlig privi-

legeret stilling.

På Finn Sørensens spørgsmål om, hvorfor Danmark ikke følger svenskernes vurderinger,

svarede ministeren, at fælles afvikling har den særhed, at det kun er eurolandene, der er

født i ind den, så derfor betyder spørgsmålet om nærhed og proportionalitet noget andet

set med danske øjne. Hvad angår national krisehåndtering, er det vigtigt med en ensartet

397

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

ramme om krisehåndtering, fordi det betyder meget for konkurrencen de finansielle insti-

tutter imellem. Den er vejen til lavere låneomkostninger, når virksomheder har brug for

kapital. Regeringen og Folketinget har fra første dag af været optaget af, at sektoren,

dvs. banker og deres aktionærer, selv betaler, og ikke skatteyderne. Sidstnævnte kan

muligvis komme i spil i en backstopfunktion, men den sundeste måde vil være at lade

sektoren betale ved afvikling.

Jakob Elleman-Jensen

erklærede sig helt enig i, at sektoren selv skal betale for afvikling

- ikke de danske skatteborgere. Han ville dog gerne høre ministerens reaktion på, om

man risikerer at gå på kompromis med det løfte inden for den 10-årige periode, der skal

gå, før afviklingsfonden har opbygget tilstrækkelig kapital.

Finn Sørensen

ville gerne vide, om dansk deltagelse i bankunionen indebærer en forplig-

telse til at oprette en bagstopperordning, hvor skatteyderne i sidste ende kan komme til at

hænge på regningen for uklog bankvirksomhed.

Økonomi- og indenrigsministeren

svarede, at bail-in er et juridisk krav. Det handler om

at skabe en sund mekanisme for at forebygge en situation, hvor der bliver brug for fonde.

Hvis man selv skal betale, når mekanismen bliver udløst, har man ingen interesse i at nå

dertil. Det arbejde, som udvalget har bakket op om, er at sørge for, at der kommer en

anderledes og kontant regulering af den finansielle sektor i Europa med kapitalkrav og

likviditetsbuffer. Det skal gøre bankdrift mere regelret og mere orienteret mod kernen i

bankdrift: at sørge for at formidle kapital til dem, der har brug for det. Ministeren tilføjede,

at det var vigtigt at have i baghovedet, at det aktuelt drejede sig om en lang forebyggel-

sesmission, så man undgår nedlæggelse af banker.

Hvad backstop angår, forklarede ministeren, at meningen var, at hvis man kommer i en

situation, hvor der ikke er penge nok i sektorens egne fonde, kan der i en periode stilles

kapital til rådighed på lånevilkår. Grundtanken er, at sektoren selv betaler, hvis den bliver

nødlidende. Ministeren understregede, at det er vigtigt for at sikre ensartede konkurren-

cevilkår, at backstopperordningen er ensartet. Eurolande har forberedt deres backstop for

SRM’en, hvilket gør, at ikkeeurolande er i anden situation, og det er vigtigt for et land som

Danmark at vide, hvilke vilkår der kommer til at gælde. Set i lyset af de dårlige erfaringer

fra andre europæiske lande, hvor der er skatteyderne, der har betalt for bankafvikling,

finder man det fra dansk side vigtigt at holde fast i, at sektoren selv skal betale.

Finn Sørensen

forholdt sig skeptisk. Hvis man har lånt en bank penge og den krakker,

så kommer skatteyderne vel til at hænge på regningen? Han havde tolket ministerens

udtalelser sådan, at hvis Danmark tilslutter sig en afviklingsmekanisme, er man også for-

pligtet til at lave en bagstopperordning.

Økonomi- og indenrigsministeren

sagde, at diskussionen om backstop ikke var en del

af lovforslaget, men af den samlede diskussion. Hvad gør et ikke euroland, hvis der ikke

er penge nok i sektorfonden? Det handler om, hvordan en fælles afviklingsmekanisme

kommer til at fungere som helhed, når en gruppe af lande har en form for backstop, som

398

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

andre ikke har adgang til. Derfor handler det ikke om dansk stillingtagen, men om funkti-

onaliteten i den samlede afviklingsmekanisme. Ministeren var sikker på, at en eventuel

dansk deltagelse vil blive diskuteret i detaljer, når man ved, hvordan det ender, og når

Europa-Parlamentet også har taget stilling.

Formanden

sagde, at det havde ministeren givetvis ret i.

399

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

4. Rentebeskatningsdirektivet



Politisk enighed

KOM (2008) 0727

Rådsmøde 3281 – bilag 1 (samlenotat side 38)

KOM (2008) 0727 – bilag 4 (henvendelse af 7/11-13 fra Concord Danmark

vedr. rentebeskatningsdirektivet)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 118 (side 175, senest behandlet i EUU 8/11-13)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Jeg forelagde sagen forud for Økofin den 15. no-

vember. Sagen har ikke flyttet sig afgørende siden. Det store flertal af lande inklusive

Danmark lagde pres på Luxembourg og Østrig for at få vedtaget direktivforslaget. Men de

to lande stod som ventet fast på, at de ikke vil vedtage forslaget, før der er indgået tilsva-

rende aftaler med tredjelandene (Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Mari-

no). Vi forventer, at formandskabet gør endnu et forsøg, for statsoverhovederne har bedt

os om at få denne sag afklaret inden årets udgang.

5. Rapport til Det Europæiske Råd om skattepolitiske emner og finansministrenes

rapport om skatteemner under Konkurrenceevnepagten



Tilslutning (ventes besluttet uden forudgående drøftelse)

Rådsmøde 3281 – bilag 1 (samlenotat side 44)

Ministeren nævnte ikke dette punkt.

6. Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning



Rådskonklusioner (ventes besluttet uden forudgående drøftelse)

Rådsmøde 3281 – bilag 1 (samlenotat side 46)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 489 (senest behandlet i EUU 18/6-13, ingen

omtale)

Ministeren nævnte ikke dette punkt.

400

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

7. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2012



Præsentation

Rådsmøde 3281 – bilag 1 (samlenotat side 50)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Det forventes, at Revisionsretten på Økofin vil præ-

sentere årsberetningen om gennemførelsen af EU-budgettet for 2012 med tilhørende

revisionserklæring. I revisionserklæringen giver Revisionsretten for sjette år i træk en po-

sitiv erklæring om regnskabernes rigtighed og konkluderer dermed, at regnskabet i alt

væsentligt giver et retvisende billede af EU’s indtægter, udgifter og finansielle stilling. På

samme vis giver man en positiv erklæring om de underliggende transaktioners lovlighed

og den formelle rigtighed for indtægterne, indgåede forpligtelser på alle udgiftsområder

og betalingerne på udgiftsområdet for administrationsudgifter og andre udgifter.

Men Revisionsretten har heller ikke i år set sig i stand til at give en positiv erklæring for de

underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed som helhed. Retten afgiver

således en negativ erklæring om de underliggende betalinger på seks ud af syv udgifts-

områder, idet der skønnes at være fejl i mere end 2 pct. af betalingerne.

Samlet set vurderer Revisionsretten, at den mest sandsynlige fejlrate er steget fra 3,9 pct.

i 2011 til 4,8 pct. i 2012. Det er klart utilfredsstillende, at den stiger. Nu vil vi bruge den

kommende tid på at komme helt til bunds i årsagerne til stigningen, og vi vil afklare, hvilke

instrumenter vi kan benytte til at få nedbragt fejlraten.

Revisionsretten vil på økofinmødet den 10. december præsentere os for sine konklusio-

ner. Præsentationen vil være startskuddet for diskussionerne om Rådets henstilling til

decharge frem mod Økofin i februar næste år. Forud for beslutningen om Rådets henstil-

ling til decharge vender vi tilbage til udvalget med henblik på at få et forhandlingsmandat.

Jeg går ud fra, at det skinner igennem, at vi ser med stor alvor på det, for det er ikke me-

ningen, at det skal stige.

401

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

8. Europæisk semester:

proceduren for makroøkonomiske ubalancer,

scoreboardrapport 2014



Udveksling af synspunkter

KOM (2013) 0790

Rådsmøde 3281 – bilag 1 (samlenotat side 58)

EUU alm. del (13) – samrådsspørgsmål B (om Kommissionens

vækstanalyse for 2014)

EU-note (13) – E 6 (note af 3/12-13 fra den økonomiske konsulent om

Kommissionens vækstundersøgelse)

Økonomi- og indenrigsministeren:

De næste to dagsordenspunkter handler om hen-

holdsvis vækstundersøgelsen og makroubalancerapporten, som blev drøftet indgående

på det fælles samråd i Europaudvalget og Finansudvalget i går. Jeg vil derfor begrænse

mig til at nævne, at vi skal drøfte begge dele på Økofin med henblik på input til Kommis-

sionen om analyserne af lande under makroubalanceproceduren

Per Stig Møller

havde forstået det således, at Grækenland, Portugal og Irland ikke var

omfattet af undersøgelserne. Hvorfor var Danmark det? Og hvad var regeringens opfat-

telse af Kommissionens kritik af Danmark?

Økonomi- og indenrigsministeren

forklarede, at de tre lande ikke var inkluderet på

grund af deres programmer. Kommissionen havde for Danmarks vedkommende bidt

mærke i dels den høje bruttogæld og dels spørgsmålet om konkurrenceevne. De to fo-

kuspunkter havde regeringen forståelse for. Det var to meget forskellige områder, for det

særlige ved den høje danske bruttogæld er, at den modsvares af aktiver i boliger og i

pensionsopsparinger. Den danske realkredit er indrettet med stor soliditet. Selv om de

har økonomiske problemer, er huslån det sidste danskere holder op med at afbetale på.

Det skal dog ikke afholde nogen fra at kigge Danmark over skuldrene, og bruttogælden er

i øvrigt faldet siden sidst.

402

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

9. Europæisk semester: vækstundersøgelsen 2014



Udveksling af synspunkter

KOM (2013) 0800, KOM (2013) 0801, KOM (2013) 0785

Rådsmøde 3281 – bilag 1 (samlenotat side 68)

EUU alm. del (13) – samrådsspørgsmål B (om Kommissionens

vækstanalyse for 2014)

EU-note (13) – E 6 (note af 3/12-13 fra den økonomiske konsulent om

Kommissionens vækstundersøgelse)

Ministeren forelagde punkterne 8 og 9 samlet. Se derfor punkt 8.

10. Rådsbeslutninger om partnerskabsprogrammer



Udkast til Rådets udtalelser

KOM (2013) 0902, KOM (2013) 0904, KOM (2013) 0909, KOM (2013) 0910, KOM

(2013) 0911

Rådsmøde 3281 – bilag 1 (samlenotat side 74)

EUU alm. del (12) – bilag 355 (Danmarks nationale reformprogram 2013)

Det Europæiske Råd 27-28/06-13 – bilag 14 (konklusioner fra mødet i DER

27-28/6-13)

EU-note (12) – E 40 (EU-note af 10/6-13 om Kommissionens henstillinger til

Danmark)

EU-note (12) – E 27 (notat af 11/4-13 om balanceproblemer i dansk

økonomi)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 489 (side 1464, landespecifikke anbefalinger

senest behandlet i EUU 18/6-13)

EUU alm. del (12) – bilag 489 (side 1467, Rådets henstillinger vedr. Malta,

Frankrig, Slovenien, Nederlandene og Spanien forelagt EUU 18/6-13)

EUU alm. del (12) – bilag 301 (side 904, two-packens vedtagelse forelagt

EUU 1/3-13)

EUU alm. del (12) – bilag 539 (side 1569, implementering af two-packen

forelagt EUU 5/7-13)

Ministeren nævnte ikke dette punkt.

403

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

11. Gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten



Udkast til rådsbeslutning



Udkast til rådshenstilling

KOM (2013) 0906, KOM (2013) 0907

Rådsmøde 3281 – bilag 1 (samlenotat side 80)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 489 (side 1467, senest behandlet i EUU 18/6-13)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Der er vedtaget en rådsbeslutning til Polen om

manglende efterlevelse af den henstilling, som landet modtog i juni i år, og en revideret

henstilling. Den nye henstilling forlænger Polens frist for at bringe underskuddet ned un-

der 3 pct. af BNP med 1 år fra 2014 til 2015.

Kommissionen vurderer, at Polen ikke har taget tilstrækkelige skridt i 2013 for at efterleve

henstillingen. Polens underskud for 2013 ventes at udgøre 4,8 pct. af BNP og dermed

klart overskride henstillingens mål på 3,6 pct. af BNP, og stramningen i 2013 på ca. 0,3

pct. af BNP er ikke på linje med henstillingens krav om 0,8 pct. Samtidig bringes under-

skuddet kun under 3 pct. af BNP til fristen i 2014 i kraft af væsentlige engangsindtægter,

så korrektionen er ikke holdbar. Samlet set vurderes Polens indsats for at få styr på sine

budgetter derfor at være utilstrækkelig.

Kommissionens forslag til en revideret henstilling indeholder nye mål for det offentlige

underskud på 3,9 pct. i 2014 og 2,8 pct. i 2015 samt et stramningskrav på ca. 1 pct. af

BNP om året i 2014 og 2015.

Regeringen støtter beslutningen om manglende efterlevelse og den nye henstilling til Po-

len. Der ventes enighed om sagen blandt alle lande - også Polen, der dog ikke har

stemmeret i spørgsmålet.

404

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

12. (Evt.) Ny forordning om EU’s betalingsbalancefacilitet



Status

KOM (2012) 0336

Rådsmøde 3281 – bilag 1 (samlenotat side 83)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Vi skal behandle et kompromisforslag til en ny for-

ordning om EU’s facilitet for betalingsbalanceassistance. Ideen bag faciliteten er at lette

ekstern finansiering i ikkeeurolande, der har betalingsbalancevanskeligheder. Det er

uklart, hvornår der kan opnås enighed om forslaget.

Forslaget indebærer bl.a., at ikkeeurolande med behov for finansiel assistance gives ad-

gang til finansielle faciliteter, der svarer til dem, som er tilgængelige for eurolande. Det er

f.eks. forebyggende kreditfaciliteter. Kommissionen har efter fremsættelsen af sit forslag

foreslået, at betalingsbalancefaciliteten også skal kunne yde lån til brug for rekapitalise-

ring af nødlidende finansielle institutioner i ikkeeurolande. Forslaget ændrer ikke på beta-

lingsbalancefacilitetens overordnede beløbsramme, som fortsat vil være begrænset til 50

mia. euro, som dog immervæk også er en sum.

Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag, men

præciserer, at lån til rekapitalisering af finansielle institutioner kun er en mulighed, hvis

det er problemer i den finansielle sektor, der er årsag til betalingsbalanceproblemerne.

Ifølge kompromisforslaget kan landene vælge, at de økonomiske og politiske betingelser,

der er forbundet med assistancen, primært skal fokusere på den finansielle sektor, hvis et

betalingsbalanceproblem skyldes problemer i den finansielle sektor. Det giver god me-

ning, for så er man stadig loyal over for grundtanken bag en betalingsbalancefacilitet.

Regeringen støtter generelt kompromisforslaget. Regeringen støtter, at lån til et ikkeeuro-

land med henblik på at rekapitalisere banker er en mulighed, hvis problemer i den finan-

sielle sektor giver anledning til uholdbare betalingsbalanceproblemer.

13. Eventuelt

Ministeren nævnte ikke dette punkt.

14. Siden sidst

Ministeren nævnte ikke dette punkt.

405

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3280 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse) den 9.-10. december 2013

1. Rådsrekommandation om effektiv integration af mennesker med romabaggrund



Vedtagelse

KOM (2013) 0460

Rådsmøde 3280 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Social-, børne- og integrationsministeren:

Henstillingen er ikke juridisk bindende.

Baggrunden for henstillingen er, at mennesker med romabaggrund udsættes for social

eksklusion i en række EU-lande. Rådet vedtog allerede i foråret 2011 et sæt rådskonklu-

sioner, der havde særlig fokus på medlemsstaternes indsatser vedrørende uddannelse,

beskæftigelse, sundhed og boligforhold for mennesker med romabaggrund. Som opfølg-

ning på disse konklusioner indeholder henstillingen en række konkrete anbefalinger til,

hvordan EU-landene kan forbedre indsatsen for mennesker med romabaggrund. Det

fremgår udtrykkeligt, at indsatserne bør tilpasses den sociale og økonomiske situation i

de enkelte medlemsstater. Indsatsen kan ske som en del af den helt generelle indsats for

udsatte grupper inden for de fire indsatsområder. Det er i øvrigt også den tilgang, vi har

anlagt i den danske romastrategi fra 2011. Vi har under forhandlingerne af henstillingen

lagt vægt på, at dette forhold fremgik meget klart. Det ville være ude af proportioner, hvis

alle medlemsstater skulle iværksætte de samme foranstaltninger uanset romabefolknin-

gens størrelse og sociale situation i det pågældende land. Det er vurderingen, at teksten

er afbalanceret, og vi vil derfor støtte den på rådsmødet.

406

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

2. Fremskridtsrapport for ’Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af

princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder

eller seksuel orientering’



Fremskridtsrapport

KOM (2008) 0426

Rådsmøde 3280 – bilag 2 (samlenotat side 4)

KOM (2008) 0426 – bilag 3 (henvendelse af 28/8-08 fra Dansk

Arbejdsgiverforening)

KOM (2008) 0426 – bilag 7 (udtalelse fra EUU til Kommissionen)

KOM (2008) 0426 – bilag 8 (Kommissionens svar til EUU)

KOM (2008) 0426 – bilag 6 (henvendelse af 30/11-08 fra Landsforeningen

for Bøsser og Lesbiske)

KOM (2008) 0426 – svar på spørgsmål 1

KOM (2008) 0426 – svar på spørgsmål 2

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 472 (side 1368, senest behandlet i EUU 7/6-13)

Social-, børne- og integrationsministeren:

Forslaget har siden sin forelæggelse i juli

2008 været behandlet under en lang række EU-formandskaber. Mine forgængere har

gentagne gange orienteret udvalget om sagen. Jeg kan oplyse, at der under det litauiske

formandskab ikke er opnået nævneværdige fremskridt. Alle medlemsstaterne har fortsat

generelle undersøgelsesforbehold til forslaget, da der stadig er uløste problemstillinger

angående direktivets rækkevidde, begrebsanvendelse og juridiske fortolkning. Vi kan på

den baggrund konstatere, at den krævede enstemmighed har lange udsigter, og sagen

forelægges også denne gang Rådet alene med henblik på en fremskridtsrapport.

Jakob Ellemann-Jensen

sagde, at Venstre støttede arbejdet for ligebehandling, men

mente, at henstillingens budskab burde være klarere. Han understregede, at ligestilling

skal defineres realistisk; lovgivning kan f.eks. ikke gøre blinde seende.

Mette Bock

spurgte om, hvorfor tiltaget var nødvendigt, når man allerede har menneske-

rettighederne, som vel omfatter ligebehandling af de nævnte minoriteter.

Social-, børne- og integrationsministeren

henviste til, at der er hjemmel for tiltaget i

traktaten.

Chefkonsulent Jørgen Witsøe-Lund

uddybede, at Kommissionen havde benyttet sig af

den hjemmel, som artikel 19 i traktaten giver til udskrivelse af retsakter, der bekæmper

diskrimination. Forslaget var blevet blokeret, fordi mange lande ikke brød sig om indhol-

det.

Formanden

præciserede, at det ikke var hjemmelsgrundlaget, der blev spurgt til, men

nødvendigheden.

407

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

NOT

Social-, børne- og integrationsministeren

ville redegøre skriftligt for dette. Hun

tog Jakob Ellemann-Jensens kommentarer til efterretning.

408

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om håndhævelse af direktiv

96/71/EC om udstationering af arbejdstagere indenfor rammerne af

tjenesteydelser



Generel indstilling

KOM (2012) 0131

Rådsmøde 3280 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2012) 0131 – bilag 4 (DA og LO’s brev til beskæftigelsesministeren af

27/11-12)

EU-note (11) – E 29 (note af 2/4-12 om udstationering af arbejdstagere)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 76 (side 90 FO, forhandlingsoplæg forlagt EUU

15/10-2013)

Beskæftigelsesministeren:

Håndhævelsesdirektivet har jeg været i udvalget med en del

gange, og der er desværre ikke så meget nyt at berette. Regeringen mener fortsat med

Folketingets opbakning, at social dumping er et stort problem, og at det derfor også er

vigtigt, at vi får ordentlige redskaber til at håndhæve, at tingene foregår på en ordentlig

måde. Håndhævelsesdirektivet skal skabe bedre rammer for myndighedssamarbejdet på

tværs af grænserne, det skal forbedre mulighederne for at bekæmpe de såkaldte post-

kassevirksomheder, og så skal det give bedre mulighed for at afdække, om der er tale om

reel udstationering. Der er, som jeg gjorde udvalget opmærksom på sidste gang og forri-

ge gang, vi diskuterede sagen, meget stor uenighed medlemslandene imellem, og derfor

er det heller ikke lykkes at opnå enighed på rådsmødet endnu. Jeg har netop modtaget

formandskabets seneste forslag til kompromistekst, som vil være grundlaget for drøftel-

serne på rådsmødet på mandag. Forslaget er uændret i forhold til det kompromisforslag,

der er blevet drøftet på ambassadørniveau, siden vi havde det seneste rådsmøde, hvor

der ikke kom en afklaring.

Som I ved, er det artikel 9 og artikel 12, der er de store stridspunkter. Diskussionen om

artikel 9 har drejet sig om, hvorvidt listen af kontrolforanstaltninger skulle være lukket eller

åben. Vi har i forlængelse af mandatet insisteret på, at listen skulle være åben, og at der

skulle være mulighed for at indføre nye kontrolforanstaltninger, hvis vi mener, det er nød-

vendigt. Det ville også være mærkeligt med et håndhævelsesdirektiv, der ikke giver mu-

lighed for at håndhæve reglerne, som man finder det fornuftigt og rigtigt inden for EU-

retten. I formandskabets kompromisforslag er artikel 9 stadig en åben liste og indeholder

muligheden for at indføre nye kontrolforanstaltninger, hvis behovet skulle opstå. Forslaget

understreger, at kontrolforanstaltninger på en åben liste skal være i overensstemmelse

med de generelle principper i EU-retten om lovlige formål og sammenhæng mellem mål

og midler. Det kan vi selvfølgelig tilslutte os.

Artikel 9 i det seneste kompromisforslag gør det altså muligt at indføre nye kontrolforan-

staltninger, hvis der opstår behov for det. Forslaget ligger inden for det mandat, som Eu-

ropaudvalget gav forud for det sidste rådsmøde. Jeg synes i øvrigt, det er vigtigt, at vi

409

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

følges med nogle af de lande, der deler Danmarks holdninger på området. Det er Bene-

lux-landene, Frankrig, Tyskland, Sverige og Finland.

I formandskabets kompromisforslag er kædeansvar frivilligt for medlemslandene. Der er

tilføjet en betragtning, som vi har diskuteret her, og som er meget vigtig for mandatet,

nemlig at artikel 12 skal afspejle DA og LO’s fælles ønske om, at kontrol af RUT-

anmeldelse skal være due dilligence. En række medlemslande – blandt andre Frankrig,

Tyskland og Holland - har som reaktion på formandskabets forslag fremsat et nyt kom-

promisforslag, hvori kædeansvar i visse situationer gøres obligatorisk inden for byggesek-

toren, men fortsat er frivilligt i de øvrige sektorer. Også dette forslag indeholder den dan-

ske betragtning om due dilligence – altså at brug af RUT-registeret gælder som rettidig

omhu. Der er således flere forslag i spil. Jeg synes, at forslaget fra de lande, som vi ge-

nerelt er på linje med i denne sag, er en vigtig markering af, at man ønsker et balanceret

forslag. Og det vil for mig være vigtigt, at der bliver tale om et resultat, som har bred op-

bakning blandt de lande, vi har forhandlet sammen med.

Det er vigtigt for mig at understrege, at begge kompromisforslag ligger inden for manda-

tet, som jeg tidligere har fået her i udvalget. Jeg håber, at vi snart kan nå til enighed i Rå-

det, så vi kan få vedtaget direktivet. Jeg ved, at arbejdsmarkedets parter også lægger

vægt på at komme videre med spørgsmålet her.

Jakob Ellemann-Jensen

var enig i ministerens holdning til artikel 9 og 12 i håndhævel-

sesdirektivet og bad ministeren bekræfte, at regeringen lægger afgørende vægt på, at

RUT-registrering opfylder due dilligence-kravet.

Finn Sørensen

var spændt på at se de endelige formuleringer. Kompromisforslaget pe-

ger lige nu på en åben liste, men Kommissionen skal stadig godkende initiativer, der ikke

er nævnt på den. På hvilke præmisser skal sådanne initiativer vurderes? Hvis det var den

sædvanlige lirumlarum om proportionalitet og tvingende almene hensyn, var Finn Søren-

sen – med henvisning til Lavaldommen, hvor Domstolen ikke mente, at der skulle være

lige vilkår for svenske og udenlandske bygningsarbejdere – meget bekymret. Kunne mi-

nisteren berolige ham? Og vil der stå direkte, at RUT-registeret vil være tilstrækkeligt til at

opfylde due dilligence-kravet?

Per Stig Møller

ønskede i modsætning til Finn Sørensen ikke at regulere ud over RUT-

registeret. Han frygtede, at eksempelvis objektivt ansvar ville give ekstra byrder på et i

forvejen presset erhvervsliv. Per Stig Møller bad ministeren bekræfte, at det kun var byg-

gesektoren, det drejede sig om.

Beskæftigelsesministeren

bekræftede Jakob Ellemann-Jensen i, at regeringen hele

tiden havde lagt afgørende vægt på, at RUT-registeret skal opfylde due dilligence-kravet.

Finn Sørensen havde altså hverken mere eller mindre grund til bekymring end før. Hun

var enig i, at man skal sikre det skriftligt. Den åbne liste betyder, så vidt hun forstod, at

Kommissionen skal have oplyst, hvis der indføres nye kontrolforanstaltninger, men den

skal ikke godkende dem. De skal selvfølgelig stemme overens med EU-retten.

410

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om øget

samarbejde mellem offentlige arbejdsformidlinger



Generel indstilling

KOM (2013) 0430

Rådsmøde 3280 – bilag 1 (samlenotat side 25)

Beskæftigelsesministeren:

Det næste punkt er et direktivforslag om etablering af et

netværk, der skal styrke den løbende vidensdeling på arbejdsformidlingsområdet. Det er

et lille forslag. Der er bare tale om at formalisere det samarbejde, som i forvejen er etab-

leret mellem Arbejdsmarkedsstyrelsen og tilsvarende organisationer i de andre lande. Vi

deltager selvfølgelig allerede i det uformelle arbejde, og vi kan også støtte en mere for-

maliseret tilgang. Der er ikke tale om at flytte nogle kompetencer, men om at udveksle

viden, og det er som udgangspunkt en god idé.

Finn Sørensen

påpegede, at KL ikke mener, at Kommissionen skal have bemyndigelse

til at lave delegerede retsakter om benchmarking af arbejdsformidlingssystemerne.

Beskæftigelsesministeren

havde forstået det sådan, at de delegerede retsakter var ude

af forslaget.

411

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

5. 2014 efterårspakken: Den årlige vækstredegørelse (AGS); udkast til den fælles

beskæftigelsesrapport (JER); rapporten om procedure for makroøkonomisk

ubalancer (MIP) og varslingsrapport om makroøkonomiske ubalancer (AMR)



Præsentation ved Kommissionen



Udveksling af synspunkter

KOM (2013) 0800, KOM (2013) 0801, KOM (2013) 0790,

SWD (2013) 0790

Rådsmøde 3280 – bilag 1 (samlenotat side 29)

Beskæftigelsesministeren:

Jeg antager, at I allerede har brugt en del tid på Europa

2020-strategien og det europæiske semester i dag. Kommissionen præsenterer desuden

forslag til en resultattavle for indikatorer på beskæftigelses- og socialområdet, som skal

godkendes. Der lægges fra Kommissionens side op til, at resultattavlen i første omgang

skal se på følgende fem nøgleindikatorer: arbejdsløshed, unge uden for beskæftigelse,

uddannelse og opkvalificering, ændringer i husstandes realindkomst, risiko for fattigdom

og ulighed. Der skal ses på det enkelte lands egen udvikling, og der skal sammenlignes

med udviklingen i EU og eurozonen. Formålet er på et tidligt stadie at få identificeret de

vigtigste udfordringer, så det enkelte land har mulighed for at reagere.

412

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

6. Ungdomsbeskæftigelse

a) Kommissionens meddelelse om kvalitetsramme for praktikophold

–

Præsentation ved Kommissionen

Rådsmøde 3280 – bilag 1 (samlenotat side 33)

b) Gennemførelse af

ungdomsgarantien/ungdomsbeskæftigelsesinitiativet

–

Statusorientering

KOM (2012) 0729

Rådsmøde 3280 – bilag 1 (samlenotat side 33)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 76 (side 97, senest behandlet i EUU

11/10-13)

Beskæftigelsesministeren:

Det sidste punkt vedrører unge. Kommissionen fremlagde

for få dage siden et forslag til en rådshenstilling vedrørende en kvalitetsramme for prak-

tikpladser. På rådsmødet vil Kommissionen præsentere forslaget. Forslaget skal ses i

sammenhæng med ungegarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet. Vi skal forhandle

rådshenstillingen under det græske formandskab.

Mette Bock

spurgte om, hvornår ungegarantiens effekter skulle vurderes.

Beskæftigelsesministeren

svarede Mette Bock, at der er lagt op til løbende afrapporte-

ring fra de enkelte lande om implementering og forankring af ungegarantien. Ministeren

betvivlede, at man kan lave en fælles effektanalyse, fordi ungegarantien er dybt infiltreret

i det øvrige arbejde på området.

413

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

Siden sidst:

Beskæftigelsesministeren:

Sidst jeg var her, diskuterede vi EU-borgeres adgang til

danske velfærdsydelser. Der har siden været en diskussion om, hvor hurtigt vi kunne til-

vejebringe en tilbundsgående skriftlig redegørelse for området, og det har jeg ikke kunnet

love ville ske inden jul. Men vi arbejder videre på sagen og skal selvfølgelig finde et tids-

punkt, hvor både udvalget og jeg kan, så hurtigt som muligt.

Til slut vil jeg kort orientere om status over to direktiver vedrørende lovlig arbejdskraftind-

vandring, som egentlig hører under området for retlige og indre anliggender (RIA), men

som er en del af mit ressortområde. Forslagene til både koncernarbejderdirektivet og sæ-

sonarbejderdirektivet blev fremsat i juli 2010 og Europaudvalget er senest blevet oriente-

ret om begge sager i forbindelse med RIA-rådsmødet den 6.-7. juni 2013. Begge forslag

er omfattet af det danske forbehold og finder således ikke anvendelse i Danmark. De har

ikke siden været på rådsmødedagsordenen, så for det nærmere indhold kan jeg henvise

til samlenotatet fra juni.

I forhold til en status på de aktuelle forhandlinger kan jeg oplyse, at man den 6. november

i år nåede til enighed om den endelige tekst til sæsonarbejderdirektivet, som regulerer

indrejse- og opholdsbetingelser for sæsonarbejdere. Der er nu kun den formelle politiske

vedtagelse tilbage i Rådet og Europa-Parlamentet, som vi forventer vil ske i løbet af janu-

ar måned.

Rådet og Parlamentet forhandler stadig om koncernarbejderdirektivet, som fastsætter

regler for indrejse- og opholdsbetingelser for koncernarbejdere, der skal udstationeres fra

en virksomhed i et tredjeland til f.eks. en afdeling eller et datterselskab i den samme virk-

somhed i EU. Det forventes dog, at man også vil nå til enighed i løbet af det kommende

græske formandskab. Som sagt er dette direktiv også omfattet af forbeholdet og vil ikke

komme til at gælde i Danmark.

Formanden

takkede ministeren for orienteringen om de ekstra punkter. Hun undrede sig

over, at den lovede gennemgang af vilkårene for vandrende arbejdskraft først kunne fin-

de sted efter jul. Så vidt formanden huskede, sagde ministeren på mødet den 22. novem-

ber, at udvalget kunne få gennemgangen med det samme. Derfor fandt hun det urimeligt

at udskyde gennemgangen en måned.

Mette Bock

sagde om velfærdsturisme, at pressens referater fra gårsdagens RIA-møde

om det enkelte medlemslands ret til selv at fastsætte betingelser for udbetaling af vel-

færdsydelser havde overrasket hende, og spurgte, om man snart kunne få en grundlæg-

gende diskussion af emnet.

Jakob Ellemann-Jensen

tilsluttede sig formandens kommentar om gennemgangen af

reglerne for vandrende arbejdstageres adgang til velfærdsydelser.

414

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

Finn Sørensen

ærgrede sig over at måtte vente til det nye år med at få et faktuelt fælles

grundlag at føre diskussionen på. Der snakkes meget om velfærdsturisme, men rappor-

terne om emnet viser, at der netop ikke kommer snyltende horder til landet kun for at

modtage ydelser. Problemet var for Enhedslisten at se, at EU-reglerne griber ind i den

danske selvbestemmelse vedrørende fordelingen af velfærdsydelser.

Per Stig Møller

sagde, at Kommissionen havde taget den letteste udvej fra velfærdstu-

rismediskussionen ved at undersøge, om der bliver snydt. Rapporten havde bare bekræf-

tet, at det ikke er snyd, der er problemet. På det foregående møde havde udvalget derfor

prøvet at brede spørgsmålet ud for justitsministeren, men han havde ikke kunnet svare.

Per Stig Møller ville gerne snart have noget konkret på bordet. Han havde gerne set, at

man havde stået sammen med de fire lande, som startede sagen i EU-systemet, og at

man bør tilslutte sig dem hurtigst muligt.

Beskæftigelsesministeren

svarede Mette Bock, at spørgsmål til RIA-rådsmødet måtte

stilles til justitsministeren, som havde deltaget i det.

Om gennemgangen af EU-borgeres adgang til velfærdsydelser sagde hun, at den ville

blive lavet hurtigst muligt, men at det er et kompliceret materiale. Hun gav Finn Sørensen

ret i, at et faktuelt grundlag ville gavne diskussionen. Regeringen går både ind for ar-

bejdskraftens frie bevægelighed og for et velfungerende velfærdssystem. Udvalgets inte-

resse var helt legitim og deles af mange danskere. Det, hun lovede sidst, var en skriftlig

fremstilling af reglerne og tendenserne på området, og på den baggrund kan der tages en

teknisk gennemgang.

Formanden

fandt det uacceptabelt, at ministeren ikke kunne levere den redegørelse om

vandrende arbejdstagere, hun havde givet tilsagn om på mødet den 22. november. For-

manden antydede, at der var tendens til at slække på informeringen af Europaudvalget i

regeringen. Gennemgangen var reelt en opdatering af et materiale, som blev udarbejdet

for et par år siden, og derfor forstod hun ikke, at man – efter 3 uger – var nødt til at bede

om mindst en måneds udsættelse. Formanden præciserede, at Per Stig Møller ikke hav-

de bedt om et referat af RIA-mødet.

Beskæftigelsesministeren

korrigerede formanden. Hendes henvisning til justitsministe-

ren var møntet på Mette Bocks spørgsmål, der konkret gik på RIA-mødet, og det svar

holdt hun fast i. Per Stig Møllers mere generelle spørgsmål om EU-borgeres adgang til

velfærdsydelser lå meget langt væk fra det kommende EPSCO-møde, som var anlednin-

gen til denne forelæggelse, og hvor velfærdsydelser slet ikke var på dagsordenen. Inden

nogen hidsede sig op på denne helt almindelige fredag, ville ministeren bemærke, at hun

oplevede samarbejdet med udvalget som ualmindelig godt. På det seneste møde havde

hun lovet udvalget en grundig skriftlig fremstilling, så man kunne diskutere EU-borgeres

adgang til danske velfærdsydelser. Hun ville afdække, om den grundige skriftlige fremstil-

ling af EU-borgeres adgang til velfærdsydelser kunne tilvejebringes hurtigere. Hun under-

stregede, at hun ingenlunde fortrød sin udtalelse, men mente ikke, hun havde sat en tids-

frist.

415

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

Formanden

mente, at ministeren havde sagt, at hun ville gennemgå sagen med det

samme, hvad der muligvis var blevet modereret i løbet af diskussionen. Ministeren nyder

generelt udvalgets respekt, men formanden oplevede desværre en vis påholdenhed med

oplysninger på dette område fra regeringens side.

Per Stig Møller

sagde, at der også på grund af den endnu uafsluttede europapolitiske

aftale er brug for en fælles holdning på området. Diskussionen om velfærdsydelser er

også relevant for direktivet om sæsonarbejdere; det handlede om at rebe sejlene i tide.

Per Stig Møller gentog, at den letteste udvej for Kommissionen var at dreje diskussionen

over på snyd og bedrag i stedet for at diskutere, hvem der skal have hvilke rettigheder.

Finn Sørensen

spurgte ministeren, om hun turde sige, cirka hvornår gennemgangen ville

være klar.

Mette Bock

mente, at ressortdiskussionen var mindre interessant end substansen, og

gentog sit spørgsmål om, hvad der var sket på gårsdagens RIA-møde. Selv om det var

justitsministerens område, havde det indflydelse på beskæftigelsesministerens område.

Som sagt var der ikke tale om snyd, men om hvem der skal have kompetencen til at fast-

sætte velfærdsydelser for arbejdstagere.

Beskæftigelsesministeren

henviste de mere generelle europapolitiske diskussioner til

andre ministre. Diskussionen om vandrende arbejdstagere var hun ansvarlig for, og den

kunne og ville hun gerne vende tilbage og redegøre for på baggrund af en gennemarbej-

det skriftlig redegørelse. Og hermed håbede hun, at julefreden ville sænke sig.

Beskæftigelsesministeren bekræftede over for Per Stig Møller, at sæsonarbejderdirektivet

er omfattet af forbeholdet. Hun var i øvrigt opmærksom på og enig i, at der er to diskussi-

oner – den om misbrug og svig, som ligger i RIA, og den mere principielle om grundlaget

for at modtage velfærdsydelser. Begge diskussioner bør håndteres.

416

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

7. Forslag til forordning om medicinsk udstyr og om ændring af direktiv2001/83/EF,

forordning (EF) nr. 178/2002 og forordning (EF) nr. 223/2009 samt forslag til

forordning om medicinsk udstyr til invitro diagnostik.



Fremskridtsrapport



Udveksling af synspunkter

KOM (2012) 0542, KOM (2012) 0541

Rådsmøde 3280 – bilag 3 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 472 (side 1389, senest behandlet i

EUU 7/6-13)

Sundheds- og forebyggelsesministeren:

Der er lagt op til et meget kort møde med kun

to sager til substansbehandling på dagsordenen. Jeg vil koncentrere mig om forordnings-

forslagene til medicinsk udstyr, som jeg forelægger med henblik på forhandlingsoplæg.

På rådsmødet forelægger det litauiske formandskab en fremskridtsrapport om forord-

ningsforslagene om medicinsk udstyr. Rapporten gennemgår, hvilke dele af forslagene

der har været drøftet i rådsarbejdsgruppen. Der er også lagt op til en drøftelse om medi-

cinsk udstyr, men der skal ikke træffes beslutning om forslagene på mødet.

Når jeg kommer med mit forhandlingsoplæg i dag, skyldes det, at Europa-Parlamentet i

oktober gav sine ordførere på forslagene mandat til at indlede forhandlinger med Rådet

om en førstebehandlingsaftale. Parlamentet har i den forbindelse fremsat en lang række

ændringsforslag. Kommissionen har i øvrigt også presset på for at nå et forhandlingsre-

sultat til foråret, det vil sige inden der skal afholdes valg til Europa-Parlamentet i maj

2014. Selv om vi ikke er kommet så langt i Rådet endnu – vi har dog gennemgået ho-

vedparten af forslagene i arbejdsgruppen – kan det godt gå hurtigt, hvis det kommende

græske formandskab beslutter sig for at gå efter en aftale med Parlamentet inden valget

til maj. Men det kan også trække ud. Under alle omstændigheder er det min vurdering, at

det vil være godt at få fastlagt en dansk holdning til den videre proces.

Formålet med forslagene er at lave en ny og robust lovgivningsramme, der både sikrer et

ensartet og højt sikkerheds- og sundhedsniveau og understøtter innovation inden for me-

dicosektoren. Regeringen er meget optaget af at finde den rette balance mellem de to

hensyn. Vi er ikke i tvivl om, at der er behov for et løft i patientsikkerheden. Vi har ganske

enkelt brug for at få genskabt den tillid, der kan være gået tabt hos patienter og brugere

af medicinsk udstyr efter de tragiske sager om bl.a. brystimplantater og metal mod metal-

hofter. Når vi taler med medicobranchen, kommer der selvfølgelig ønsker derfra om gode

rammevilkår og muligheder for hurtig adgang til markedet. Men branchen ønsker også

selv stramninger, der kan skille fårene fra bukkene. Det siger sig selv, at det er i bran-

chens interesse, at medicinsk udstyr, som er kvalitetstemplet med CE-mærket, har en høj

grad af troværdighed. Det hører vi fra de danske virksomheder på området. Vi har også

lyttet til bl.a. Lægeforeningen, som efterlyser større klinisk ekspertise i vurderingen af, om

et udstyr er godt nok.

417

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

Der skal derfor efter regeringens opfattelse strammes op der, hvor det giver mening, og

der, hvor en forbedret og skærpet indsats giver de bedste resultater. Vi skal med andre

ord ikke opbygge nye strukturer og procedurer, bare fordi det på papiret lyder godt, men

opruste og styrke der, hvor det giver mening.

Regeringens forhandlingsoplæg er, at Danmark tilslutter sig forordningsforslagene, idet man

fra dansk side under forhandlingerne lægger vægt på, at der fastsættes enkle, præcise og

hensigtsmæssige procedurer, der understøtter en grundig vurdering af, om fabrikanten og

udstyret opfylder kravene i lovgivningen. Vi vil arbejde for at skærpe kravene til processen,

inden et medicinsk udstyr kommer på markedet. Det skal blandt andet ske ved fastsættelse af

regler om de erhvervsdrivendes forpligtelser og krav til det faglige niveau for de bemyndigede

organers udførelse af overensstemmelsesvurderinger. De nationale myndigheders udpegning

af og kontrol med de bemyndigede organer skal finde sted på baggrund af klare krav i tæt

samarbejde med Kommissionen og de øvrige medlemslande.

Vi vil også arbejde for at højne niveauet for markedsovervågning, efter et medicinsk ud-

styr er kommet på markedet, herunder ved fastsættelse af skærpede regler om indberet-

ning af og opfølgning på alvorlige hændelser, krav om sporbarhed, myndighedskontrol

med udstyrs egenskaber og ydeevne og et tæt samarbejde mellem medlemsstaternes

kompetente myndigheder og Kommissionen. På baggrund af sådanne skærpede regler

vil vi arbejde for at fastholde den nuværende struktur, hvor medicinsk udstyr for at kunne

bringes i omsætning i EU skal underkastes en overensstemmelsesvurdering, der for mid-

del- og højrisiko udstyr involverer et bemyndiget organ, som er udpeget af den nationale

kompetente myndighed. I den forbindelse vil vi også arbejde for, at der etableres en pro-

cedure for inddragelse af den nødvendige ekspertviden ved udførelse af overensstem-

melsesvurderinger af højrisikoudstyr, hvor dette vurderes relevant.

Med henblik på håndtering af sager med medicinsk udstyr, som ikke opfylder kravene i

lovgivningen, og som udgør en risiko for sundhed eller sikkerhed, vil vi arbejde for at

etablere brugbare procedurer for en EU-koordineret tilgang, samtidig med at der bibehol-

des mulighed for at træffe nationale foranstaltninger af hensyn til beskyttelse af patienter,

brugere og andre personers sundhed eller sikkerhed eller af hensyn til folkesundheden.

Som et bidrag til at sikre bedre rammer for virksomhederne vil vi arbejde for, at der etab-

leres mulighed for, at en forsøgsansvarlig eller sponsor, som det hedder i denne sprog-

brug, kan vælge at benytte sig af en koordineret myndighedsbehandling af ansøgninger

om kliniske afprøvninger af udstyr, der skal foregå i mere end en medlemsstat.

Endelig som det sidste punkt vil vi arbejde for, at der foretages relevante udbygninger af

den europæiske database for medicinsk udstyr, Eudamed, til gavn for bl.a. patienter, er-

hvervsdrivende, bemyndigede organer og myndigheder. I forlængelse af det skal man

særlig lytte til betoningen af, at der skal foretages relevante udbygninger, for det er et af

de områder, hvor det er blevet diskuteret, hvad det vil få af statsfinansielle konsekvenser.

Det er særlig udbygningen af den europæiske database for medicinsk udstyr, der gør det

svært at vurdere disse konsekvenser, og som sagt arbejder vi på, at der ikke skal ske en

418

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

unødig udbygning af den database. Der skal bruges midler på at udbygge databasen der,

hvor det er relevant, og hvor det løfter sikkerheden for medicinsk udstyr. Vi arbejder altså

for, at de statsfinansielle konsekvenser skal være så små som muligt. Den klare forvent-

ning til de økonomiske konsekvenser er, at erhvervslivet vil få færre administrative byrder,

hvis man bare ser på Kommissionens forslag og ikke på de mange ændringsforslag fra

Europa-Parlamentet. Et eksempel på en administrativ lettelse er, når en sponsor kan nø-

jes med at ansøge om en enkelt tilladelse til en klinisk afprøvning hos Eudamed, selv om

afprøvningen skal finde sted i flere lande. I Kommissionens konsekvensanalyse er der

anført, at der forventes en besparelse for erhvervslivet på mellem 81 og 167 millioner

euro, når forslaget om en enkelt registrering i Eudamed afløser de mange nationale regi-

streringer. Det er mit indtryk, at det er nogle meget forskellige vilkår, man skal orientere

sig efter som virksomhed i de forskellige medlemslande, og derfor vil det betyde en mar-

kant forenkling.

Som nævnt ved vi ikke endnu, hvor hurtigt det kommer til at gå med de videre drøftelser i

Rådet, og om det bliver aktuelt med trilogdrøftelser i begyndelsen af det nye år. Men det

er et vigtigt forslag, og regeringen lægger derfor op til, at vi fastlægger den danske hold-

ning nu, så vi kan stå så stærkt som muligt i den videre proces.

Sophie Løhde

sagde, at Venstre støtter forslaget og går ind for en opstramning af den

nuværende regulering af medicinsk udstyr både for at øge patientsikkerheden, for at ska-

be mere ensartede regler og for at sikre en bedre sporbarhed. Som ministeren selv

nævnte, ønsker branchen stramninger på området. Hvis det gøres fornuftigt, kan de to

hensyn til patienterne og virksomhederne forenes. Sophie Løhde spurgte til høringspar-

ternes utilfredshed med den ekstremt korte høringsfrist, der havde gjort, at ikke alle hø-

ringsparter kunne komme med detaljerede kommentarer og ændringsforslag. I hvilket

omfang har man været i fornyet dialog med høringsparterne? Venstre var ligesom rege-

ringen betænkelig ved udvidelsen af forordningen til også at omfatte kosmetik. Hun bad

ministeren skærpe eller i hvert fald uddybe sin position på det område. Venstre var også

enig med regeringen i, at tidsfristerne for behandling af ansøgninger om kliniske afprøv-

ninger er for korte, men hvad ville regeringen lægge op til? Hun syntes derudover, man

burde have en ramme for de økonomiske konsekvenser af udbygningen af Eudamed.

Finn Sørensen

bakkede op om forhandlingsoplægget og om al den skepsis, der ligger i

det. Nogle høringssvar, såsom dem fra Lægeforeningen og Forbrugerrådet, efterlyser

større krav til udstyrs afprøvning inden anvendelse. Vil regeringen følge den henstilling?

Han bad afslutningsvis ministeren svare på, om regeringen lægger vægt eller afgørende

vægt på de standpunkter, den vil arbejde for.

Mette Bock

sagde, det var et svært område at afgive mandat på. Der er mange gode ting

i forslaget om patientsikkerhed og virksomhedernes rammevilkår, og Liberal Alliance de-

ler alle regeringens forbehold. Men partiet ville ikke støtte forhandlingsoplægget af to

grunde: Europa-Parlamentets ændringsforslag kan give bekymrende økonomiske konse-

kvenser, og regeringen vil ikke lægge afgørende vægt på sine forbehold.

419

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

Sundheds- og forebyggelsesministeren

takkede for tilkendegivelserne. I Folketinget er

man enige om, at der er brug for opstramninger på området. Der er taget hul på det på

europæisk plan med patientsikkerhedspakken fra foråret, og her har Danmark valgt at gå

foran. Ministeren forklarede, at når regeringen ikke lægger afgørende vægt på noget, er

det, fordi den mener, at forslaget samlet set rammer rigtigt. Det betyder ikke, at man vil

ligge på den lade side. Hun svarede på Sophie Løhdes spørgsmål om fornyet kontakt

med områdets aktører, at Udvalget for Medicinsk Udstyr (UMU) er nedsat som en bag-

grundsgruppe bestående af repræsentanter for patientorganisationer og for medicobran-

chen, som regeringen kan vende EU-reguleringen på området med. Der er fælles inte-

resser mellem patienterne og producenterne, hvis produkters kvalitetsniveau gavner pati-

enterne. Regeringen har derudover haft løbende kontakt med repræsentanter for medico-

industrien, fordi det er meget teknisk. Der er altså fælles fodslag med aktørerne på områ-

det.

Kosmetiske produkter bør ifølge regeringen ikke omfattes af forslaget. Lykkes den af-

grænsning ikke, skal det dog ikke blokere for direktivet. Ministeren havde noteret sig

medlemmernes kommentarer.

Ministeren svarede Sophie Løhde, at regeringen synes, tidsfristerne er for korte, og at en

koordineret behandling af ansøgninger vil være en markant forbedring. Ministerens ind-

tryk var dog, at medicoindustrien går mere op i forudsigelighed og ensartethed i procedu-

ren end i længden af høringsfrister. Angående Eudamed vil der altid blive foreslået nye

registreringer, men regeringen mener klart, at det skal være nødvendige og relevante

udbygninger, der bruges midler på. Hun svarede Finn Sørensen, at regeringen vil arbejde

for at imødekomme Lægeforeningens ønske om at få mere kliniske kompetencer ind i

vurderingen af medicinsk udstyr. Der er dels foreslået en begrænsningsprocedure, hvor

koordinationsgruppen for medicinsk udstyr kan udtale sig om specifikt udstyr, inden der

bliver udstedt certifikat af de nationalt bemyndigende organer. Her mener regeringen, at

koordinationsgruppen kan have nogle undergrupper bestående af kliniske eksperter in-

den for det pågældende felt. Der vil med indførelsen af minimumsstandarder ske en kvali-

tetssikring af de bemyndigende organer, som regeringen mener fortsat skal være natio-

nale. Med begrænsningssproceduren vil der også være mulighed for at få højrisikoudstyr

vurderet af kliniske eksperter.

Sophie Løhde

roste ministeren for nedsættelsen af UMU, der sikrer, at hensynet til pati-

entsikkerheden går hånd i hånd med danske virksomheders interesser. Forordningen

trækker grundlæggende i den rigtige retning, og bad ministeren bekræfte, at det havde

høj prioritet at holde kosmetik ude af forslaget, da det kunne få økonomiske og admini-

strative konsekvenser. Sophie Løhde var enig i, at forudsigelige tidsfrister er afgørende,

men mente, at regeringen bør fremlægge, hvad den anser for at være rimelige tidsfrister,

hvis den anser de foreslåede som for korte.

Sundheds- og forebyggelsesministeren

ville komme tilbage, hvis kosmetik bliver om-

fattet af forslaget, men man er endnu ikke nået dertil. Man kunne heller ikke komme så

420

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

meget videre med tidsfristerne nu. Den nuværende tidsfrist er 60 dage, der er blevet fore-

slået 35, og hun ville gerne have det tættere på 60.

Sophie Løhde

kvitterede for præciseringen og for tilkendegivelsen om at vende tilbage,

hvis kosmetik bliver omfattet af forslaget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod forhandlingsoplægget, idet kun

Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ytrede sig imod det.

421

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

8. Rådskonklusioner om bæredygtige sundhedssystemer.



Vedtagelse

Rådsmøde 3280 – bilag 3 (samlenotat side 25)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 505 (side 1369, de oprindelige

rådskonklusioner blev behandlet på mødet i EUU 27/5-11)

Sundhedsministeren:

Udkastet til rådskonklusioner om bæredygtige sundhedssystemer

sætter fokus på, hvordan vi kan sikre effektive og bæredygtige sundhedssystemer i EU,

som vi kan tilslutte os fra dansk side. Det er ikke meget banebrydende, og jeg vil derfor

ikke komme nærmere ind på konklusionerne, medmindre udvalget ønsker det.

422

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

9. Effektiviteten af institutionelle mekanismer til fremme af kvinders lige

muligheder og ligestilling.



Vedtagelse

Rådsmøde 3280 – bilag 4 (samlenotat side 2)



Ligestillingsministeren:

Som punkt 11 på dagsordenen skal der på rådsmødet

vedtages rådskonklusioner om effektiviteten af institutionelle mekanismer til frem-

me af kvinders lige muligheder og ligestilling. Punktet forelægges udvalget til orien-

tering.



Rådskonklusionerne er fremlagt som led i EU’s halvårlige opfølgninger på FN’s

Beijing-handlingsplan. Det er ikke første gang, at man i EU følger op på dette om-

råde fra handlingsplanen. I 2005 så man bl.a. på dette område i forbindelse med

markeringen af Beijinghandlingsplanens 10-årsjubilæum. Herefter vedtog man i

2006 en specifik rådskonklusion om institutionelle mekanismer, herunder de tre in-

dikatorer, som ligger til grund for den nuværende vurdering af fremskridtene på

området. Derudover fremhævede man i 2009 igen vigtigheden af stærke institutio-

nelle mekanismer i forbindelse med vedtagelsen af en rådskonklusion som led i

markering af Beijinghandlingsplanens 15 års-jubilæum.

Med de nuværende rådskonklusioner har det litauiske formandskab valgt at gøre status

over EU-landenes fremskridt på området ved at benytte de tidligere vedtagne indikatorer.

Derudover har de foreslået endnu en indikator om kønsopdelt statistik. Rådskonklusio-

nerne knytter sig til en omfattende undersøgelse, som er gennemført af Det Europæiske

Ligestillingsinstitut, EIGE. Rapporten viser, at alle 28 lande har etableret institutionelle

mekanismer til fremme af ligestilling, men EIGE vurderer, at der ikke er sket væsentlige

fremskridt i effektiviteten af mekanismerne, siden man først begyndte at måle på områ-

det. I rådskonklusionerne opfordres medlemslandene bl.a. til at placere ansvaret for det

statslige ligestillingsarbejde hos en minister, og at der tages højde for ligestillingspolitik-

ken i alle øvrige regeringspolitikker. Der opfordres desuden til, at medlemslandene sør-

ger for, at der på ligestillingsområdet er tilstrækkeligt effektiv koordination mellem alle

ministerier. Endelig opfordres der til, at medlemslandene forbedrer udviklingen af køns-

opdelte statistikker i samarbejde med EU’s statistiske enheder og Det Europæiske Lige-

stillingsinstitut. Regeringen er enig i, at effektive institutionelle mekanismer er vigtige red-

skaber til at sikre ligestilling mellem kvinder og mænd. Danmark agter at støtte vedtagel-

sen af rådskonklusionerne. Det forventes ikke, at man på rådsmødet vil drøfte rådskon-

klusionen nærmere.

423

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

10. Forslag til direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelses-

medlemmer i børsnoterede selskaber.



Fremskridtsrapport

KOM (2012) 0614

Rådsmøde 3280 – bilag 4 (samlenotat side 17)

KOM (2012) 0614 – bilag 7 (henvendelse af 10/10-13 fra Dansk

Industri)

EUU alm. del (12) – bilag 409 (Kommissionens non-paper om

hjemmel for direktivforslaget) (fortroligt – dtfo.ft.dk) (papiromdelt

på KOM (2012) 0614 – bilag 6)

EUU alm. del (12) – bilag 336 (notat af 12/4-13) (udtalelse fra

Rådets Juridiske Tjeneste) (fortroligt – dtfo.ft.dk) (papiromdelt på

KOM (2012) 0614 – bilag 5)

KOM (2012) 0614 – bilag 4 (Folketingets begrundede udtalelse)

EUU alm. del (11) – bilag 473 (revideret oversættelse af

regeringens høringssvar på Kommissionens høring om flere

kvinder i bestyrelser)

EUU alm. del (11) – bilag 600 (Ligestillingsministerens og

Erhvervs- og Vækstministerens brev til Kommissær Reding og

Barnier vedrørende kvinder i bestyrelser)

EUU alm. del (11) – bilag 609 (brev vedr. kvinder i bestyrelser)

KOM (2012) 0614 – svar på spørgsmål 1

Rådsmøde 3146 – bilag 3 (debatten om kvinder i bestyrelser)

EUU alm. del (11) – svar på spørgsmål 71

EUU alm. del (11) – svar på spørgsmål 72

EUU alm. del (11) – svar på spørgsmål 73

EUU alm. del (11) – svar på spørgsmål 74

EU-note (12) – E 33 (intern) (note af 2/5-13)

EU-note (12) – E 9 (note af 30/12-12 om Kommissionens forslag

om kvoter for kvinder i bestyrelser)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 472 (side 1370 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 7/6-13)

EUU alm. del (12) – bilag 334 (side 985, besvarelse af

samrådsspørgsmål M og N 15/3-13)

EUU alm. del (12) – bilag 65 (side 168, besvarelse af

samrådsspørgsmål B, 2. del 17/10-12)

EUU alm. del (12) – bilag 48 (side 107, besvarelse af

samrådsspørgsmål B, 1. del 12/10-12)

Ligestillingsministeren:

Som punkt 6 på rådsmødedagsordenen fremlægger EU-

formandskabet en fremskridtsrapport vedrørende direktivforslag om kønsfordeling i børs-

noterede selskabers bestyrelser. Punktet forelægges udvalget til orientering.

424

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

Regeringen fremlagde direktivforslaget til forhandlingsoplæg for Folketingets Europaud-

valg den 7. juni 2013. Regeringen fik på den baggrund et klart mandat fra Folketinget:

Danmark støtter ikke direktivforslaget. Det har regeringen herefter gjort meget klart i Rå-

det, over for Kommissionen og for det litauiske formandskab. Jeg kan oplyse, at direktiv-

forslaget under det litauiske formandsskab har været behandlet på fire møder i arbejds-

gruppen under EPSCO-Rådet. På møderne har formandskabet fremlagt en række æn-

dringsforslag til direktivforslaget. Ændringsforslagene har primært haft til formål at præci-

sere og afklare direktivets tekst. Endvidere har to medlemslande fremsat ændringsforslag

for at forsøge at opnå et kompromis i Rådet. Der var imidlertid ikke tilslutning til ændrings-

forslagene. Derfor er de to landes ændringsforslag trukket tilbage igen.

Det litauiske formandskab lægger i sin fremskridtsrapport vægt på, at de har foreslået

flere tekniske ændringer til direktivforslaget. Det skyldes, at mange lande har kritiseret

forslaget for at være meget uklart. Formandskabet har blandt andet forsøgt at præcisere

forslagets titel, hjemmelsgrundlaget, bestyrelsesmedlemmer og udpegnings-

procedurerne. Formandskabet konkluderer i fremskridtsrapporten, at selv om alle med-

lemslande går ind for at forbedre balancen mellem kønnene i bestyrelser, er der ikke

enighed om metoden. Der er medlemslande, der støtter EU-lovgivning, mens andre lande

foretrækker nationale tiltag eller ikkebindende EU-tiltag.

Formandskabet vurderer, at det vil kræve et forsat arbejde og politiske overvejelser, in-

den der kan nås et kompromis. Samlet set har møderne i arbejdsgruppen båret præg af,

at der lige nu er et blokerende mindretal i Rådet, og at det blokerende mindretal ikke øn-

sker at gå ind i en indholdsmæssig forhandling af direktivforslaget. Danmark er som be-

kendt en del af dette blokerende mindretal. Det er forventningen til rådsmødet, at det li-

tauiske formandskab vil præsentere fremskridtsrapporten og konstatere, at der fortsat er

et blokerende mindretal. Derfor forventes sagen som sådan ikke at blive drøftet på råds-

mødet.

Mette Bock

citerede Poul Henningsen i sin advarsel mod at lade EU blande sig unødigt:

”Ikke en eneste paragraf eller tarif må indeholde ordet mand eller kvinde. Overalt må

ordet erstattes med menneske. Det er selve demokratiets idé, at man er menneske, før

man er arbejder, neger, tysker eller kvinde.”

Jakob Ellemann-Jensen

tilsluttede sig PH’s problematisering af at tale om køn i stedet

for mennesker. Han spurgte, om Tysklands nye regering ville ændre situationen på kvo-

teområdet.

Ligestillingsministeren

svarede, at man stadig ikke ved, hvilken vej det vil gå i Tysk-

land, men at den nye regering ikke vil gøre en forskel, da det blokerende mindretal vil

bestå uden Tyskland.

425

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

11. Eventuelt

Ministeren nævnte ikke dette punkt.

12. Siden sidst:

a) Status for forslag til direktiv om fremstilling, præsentation og salg

af tobaksrelaterede produkter (tobaksdirektivet)

KOM (2012) 0788

KOM (2012) 0788 – bilag 13 henvendelse af 16/10-13 fra

DADAFO om den videre vej for e-damp/e-cigaretter)

KOM (2012) 0788 – bilag 5 (Folketingets udtalelse)

KOM (2012) 0788 – bilag 3 (henvendelse af 22/2-13 fra

Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening om

tobaksvaredirektivet)

KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 16

KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 18

KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 19

EU-note (12) – E 14 (notat af 14/1-13)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 136 (side 237, senest forelagt til

orientering under ”Siden sidst” på EUU-mødet 15/11-13)

EUU alm. del (12) – bilag 487 (side 1412 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 12/6-13)

EUU alm. del (12) - bilag 350 (side 1008, samråd med

sundhedsministeren vedr. samrådsspørgsmål P 4/4-13)

EUU alm. del (12) - bilag 395 (side 1150 FO, forhandlingsoplæg

forelagt i EUU 8/5-13) (fortroligt - dtfo.ft.dk)

EUU alm. del (12) - bilag 300 (side 927, behandlet i EUU 1/3-13)

(fortroligt - dtfo.ft.dk)

Sundheds- og forebyggelsesministeren:

Det er jo ikke så længe siden, men jeg vil

gerne benytte anledningen til at orientere kort om den seneste udvikling. Jeg vil koncen-

trere mig om at gøre status over de tre knaster, som jeg ridsede op for udvalget, sidst jeg

var her, og som fortsat drøftes. Jeg skal også understrege, at der fortsat ikke er slået

søm i. Som jeg nævnte sidst, blev vi ved sundhedsministrenes rådsmøde i juni enige om

en generel indstilling, som alle med undtagelse af fire medlemslande kunne bakke op om.

Nu er vi i gang med drøftelserne med Europa-Parlamentet, og den tredje trilog fandt sted

i tirsdags. Samlet set er der ikke meget, der skiller Rådet og Parlamentet fra at nå til

enighed, men der er dog tre større knaster.

426

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

For det første er der spørgsmålet om tilsætningsstoffer. Som jeg nævnte for udvalget

sidst, har Parlamentet foreslået, at ingen tilsætningsstoffer må anvendes, medmindre de

optræder på en europæisk positivliste, hvor Kommissionen skal godkende de enkelte

stoffer. Her ønsker Rådet og Kommissionen en tilgang baseret på et forbud mod tobaks-

varer med en kendetegnende aroma og et forbud mod tobaksvarer med tilsætningsstof-

fer, der mærkbart fremmer produkternes afhængighedsskabende og toksiske virkninger.

Formandskabet har fremlagt et kompromisforslag om en styrket rapporteringsforpligtelse

for udvalgte stoffer i cigaretter og rulletobak med henblik på at imødekomme Parlamen-

tets ønske om, at der gennemføres flere undersøgelser af tilsætningsstofferne. Med for-

slaget stilles der krav til virksomhederne om, at de for udvalgte tilsætningsstoffer skal

gennemføre studier af stoffernes virkning. Det gælder bl.a., om stofferne bidrager til at

øge produktets afhængighedsskabende og toksiske virkninger. Overordnet kan de fleste

medlemslande bakke op om formandskabets tilgang, men den konkrete udformning af

rapporteringsforpligtelsen drøftes fortsat med Parlamentet.

Det andet store udestående er regulering af nikotinholdige produkter og e-cigaretter. Her

ønsker Kommissionen og Rådet, at nikotinholdige produkter skal reguleres som lægemid-

ler, mens det er Europa-Parlamentets opfattelse, at lægemiddellovgivningen kun skal

gælde for de nikotinholdige produkter, der anprises som lægemidler. Parlamentet fore-

slår, at alle øvrige nikotinholdige produkter og e-cigaretter med et nikotinindhold på op til

30 mg pr. ml skal kunne sælges uden lægemiddelgodkendelse, forudsat at produktet bl.a.

lever op til en række sikkerhedskrav og krav om forudgående notifikation. Selv om Rådet

og Parlamentet umiddelbart står langt fra hinanden, ser der ud til at være et bredt ønske

om fælles regler for salg af e-cigaretter i EU. På baggrund af de seneste drøftelser tegner

der sig nu en enighed i Rådet om at komme Parlamentet i møde og gå i retning af en re-

gulering af e-cigaretter, som i udgangspunktet ikke baserer sig på lægemiddellovgivnin-

gen. Det er i den forbindelse ikke endeligt afklaret, om medlemslandene vil kunne regule-

re e-cigaretter efter lægemiddellovgivningen, hvis de ønsker det. De detaljerede bestem-

melser for en regulering i tobaksvaredirektivet drøftes fortsat, men der arbejdes med et

forslag om en ordning med forudgående meddelelse til de nationale myndigheder kombi-

neret med en række krav til producenterne. Det drejer sig bl.a. om regler for et maksimalt

nikotinindhold, regler om brug af tilsætningsstoffer og krav om advarselsmærkning og

indlægsseddel. Der lægges også op til et forbud mod reklame for e-cigaretter, som læg-

ger sig op ad det eksisterende EU-forbud mod tobaksreklamer.

Det tredje og sidste større udestående er Parlamentets ønske om et totalt forbud mod

grænseoverskridende fjernsalg af tobaksvarer og herunder internetsalg, hvor vi fra Rå-

dets side har foreslået en model, hvor de enkelte medlemslande kan beslutte at forbyde

grænseoverskridende fjernsalg. Spørgsmålet om grænseoverskridende salg har endnu

ikke været drøftet under trilogforhandlingerne, og det er derfor fortsat for tidligt at sige,

hvordan forhandlingerne vil falde ud.

Til slut kan jeg oplyse, at det litauiske formandskab har intensiveret forhandlingerne, og

det er fortsat ambitionen at nå til en aftale med Parlamentet inden årets udgang. Som

sagt indledningsvis fandt den tredje trilog sted i tirsdags, og selv om der stadig er

427

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

spørgsmål, der skiller Rådet og Parlamentet, kan det ikke udelukkes, at vi kan komme i

hus med et samlet kompromis inden jul.

Sophie Løhde

bad ministeren præcisere, hvordan hun havde tænkt sig at arbejde for så

lang en overgangsperiode til mentolforbuddet som mulig.

Per Stig Møller

forstod stadig ikke, hvad snus og skrå angår Kommissionen. Forbuddet

mod grænseoverskridende salg går stik imod EU’s idé, som netop går ud på varernes frie

bevægelighed. Han advarede imod tendensen. I stedet burde sundhedsministeren se på

internethandel med medicin, som var et mere reelt problem.

Mette Bock

mente, at diskussionen er et eksempel på, hvordan EU undergraver samar-

bejdets oprindelige formål, et frit indre marked, og på, hvordan det får tilliden til EU til at

erodere.

Sundheds- og forebyggelsesministeren

kvitterede for de europapolitiske analyser og

bekræftede, at regeringen støtter Parlamentets forslag om en længere overgangsperiode,

men kan også se, at der ikke blandt de andre lande er tilstrækkelig støtte. Hun understre-

gede, at regeringen ikke agter at støtte Europa-Parlamentets forslag om forbud mod

grænseoverskridende handel med e-cigaretter.

Sophie Løhde

gentog sit spørgsmål om, hvor aktivt regeringen arbejder for den lange

overgangsperiode.

Per Stig Møller

spurgte om, hvordan landet lå med hensyn til lakridspiber.

Sundheds- og forebyggelsesministeren

svarede Per Stig Møller, at lakridspiberne er

fredet. Regeringen mener som nævnt, at direktivet alene skal omfatte tobaksvarer. Hun

svarede Sophie Løhde, at regeringen stadig støtter Europa-Parlamentets forslag om en

længere overgangsperiode, men at der ikke har været nogen åbning i drøftelserne med

Rådet siden hendes sidste fremmøde for Europaudvalget. Danmark har en klar position,

men det har ikke været et tema i drøftelserne.

Sophie Løhde

spurgte, om man skulle forstå det sådan, at regeringen aktivt forfægter sit

synspunkt. Hun var enig i, at direktivet skal regulere tobaksprodukter og ikke slik, men

spurgte, om uenigheden mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen kunne få Dan-

mark til at flytte sig.

Sundheds- og forebyggelsesministeren

svarede, at der ikke er opbakning til regerin-

gens synspunkt om mentolcigaretter. Den danske position vedrørende overgangsperioder

er helt klar: Man mener som Parlamentet, at den skal være længere. Det er stadig uklart,

om man kan fortsætte med at regulere efter lægemiddellovgivningen. De to positioner,

der tegner sig, er Rådet, der gerne vil regulere efter lægemiddellovgivningen, og Parla-

mentet, der foretrækker, at tobak reguleres som forbrugsprodukt. Det nuværende kom-

promisforslag ligger et sted derimellem. Men det er stadig uklart, om man som enkeltland

428

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

får mulighed for at regulere skrappere eller anderledes. Fra regeringens synspunkt be-

væger diskussionen sig dog i en god retning. Og bliver det sådan, at e-cigaretter regule-

res af tobaksvaredirektivet, vil regeringen, som udvalget ved, ikke modsætte sig forslaget.

Formanden

takkede ministeren for orienteringen.

429

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

Punkt 4. Direktivforslag om CSR-rapportering for store virksomheder



Sagen forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde mhp. Vedtagelse

KOM (2013) 0207

KOM (2013) 0207 – bilag 2 (aktuelt notat)

Erhvervs- og vækstministeren:

Jeg vil i dag forelægge direktivforslaget om offentliggø-

relse af ikkefinansielle oplysninger og oplysninger om diversitet for visse store selskaber

og grupper, også kaldet CSR-direktivet. Jeg forelægger sagen med henblik på forhand-

lingsoplæg, og jeg forelægger sagen i dag, fordi den har flyttet sig hurtigere end forventet i

Bruxelles og derfor muligvis vedtages inden årets udgang. Forslaget indeholder en model for

afrapportering om CSR og mangfoldighed. Der er tale om afrapportering om overordnede

områder og ikke specifikke indikatorer, ligesom der lægges op til en følg eller forklar-model.

Inden for CSR-rapportering er Danmark foregangsland, og vores regler har været den pri-

mære inspirationskilde for Kommissionens forslag. Rapportering om CSR har vist sig at væ-

re en drivkraft for bæredygtig vækst og øget konkurrenceevne på lang sigt.

Regeringen er positiv over for den nuværende model, da den i store træk ligner det gælden-

de danske afrapporteringskrav. Modellen inkluderer på den ene side flere områder i rappor-

teringen, men omfatter på den anden side langt færre virksomheder end de danske regler.

De danske regler gælder for ca. 1.200 virksomheder, og direktivets bestemmelser om CSR

vil omfatte 2-400 danske virksomheder. Samtidig er kravene i direktivforslaget fleksible, så

den enkelte virksomhed kan tilrettelægge sin CSR-politik på en måde, der passer til netop

den. Virksomhederne kan også vælge ikke at forfølge politikker på et eller flere områder,

men skal så fremlægge en begrundelse for, hvorfor det er tilfældet. Vi mener, det er positivt

og i overensstemmelse med tankegangen bag CSR med en fleksibel model. I forhold til

mangfoldighed er regeringen også i udgangspunktet positiv, idet det er en meget fleksibel

model, der lægges op til.

Virksomhederne skal efter forslaget redegøre for politikker for mangfoldighed i det øverste

og det administrative ledelsesorgan. Dette kan for eksempel omfatte alder, køn, geografi,

uddannelsesmæssig og professionel baggrund. Virksomhederne kan altså selv bestemme,

hvilke mangfoldighedskriterier en politik skal indeholde. Hvis virksomheden ikke har udar-

bejdet politikker, skal den forklare, hvorfor det ikke er tilfældet. Det er kun de meget store

børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte, der vil blive omfattet. I Danmark vil det

berøre 40-60 virksomheder. De største danske virksomheder – ca. 1.200 – har efter en æn-

dring af selskabsloven og en række andre love siden 1. april 2013 skullet opstille måltal for

andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan og udarbejde poli-

tikker for at øge andelen af det underrepræsenterede køn for virksomhedens øvrige le-

delse. Børsnoterede virksomheder skal desuden oplyse om efterlevelsen af anbefalinger-

ne for god selskabsledelse, som bl.a. indeholder en anbefaling om mangfoldighed. De

største virksomheder inklusive de børsnoterede i Danmark skal således allerede forholde

sig til spørgsmålet om bestyrelsens sammensætning. Oplysningerne herom skal kunne

findes via årsrapporterne.

430

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

Jeg vurderer derfor umiddelbart, at Danmark allerede lever op til forslagets del om mang-

foldighed, hvorfor jeg ikke forventer, at der vil være behov for at foretage lovgivnings-

mæssige ændringer på grund af denne del af forslaget. Siden forslaget blev fremlagt, har

Det Europæiske Råd for at bekæmpe skatteunddragelse opfordret til at sikre, at store sel-

skaber og grupper aflægger regnskab for hvert enkelt land. Der har ikke været flertal i Rådet

for at inkludere en sådan land for land-rapportering i dette direktiv. Formandskabet har derfor

foreslået en revisionsklausul. Den forpligter Kommissionen til at undersøge muligheden for

at introducere årlig land for land-rapportering for store virksomheder, som indeholder oplys-

ninger om skattebetalinger i hver medlemsstat og tredjelande og afgive rapport herom. Rap-

porten skal fremsendes senest midt i 2018, evt. sammen med et lovgivningsforslag.

Regeringen er positiv over for at bekæmpe skatteunddragelse på EU-plan og har støttet land

for land-rapportering, bl.a. af placering af overskud og betalt skat. Regeringen lægger dog

også vægt på at undgå unødvendige administrative byrder. Regeringen kan i lyset af forhand-

lingssituationen acceptere, at land for land-rapportering adresseres i en revisionsklausul. For

at opsummere: Regeringen er positiv over for initiativer, der kan bidrage til en styrkelse af

virksomheders samfundsansvar, øget gennemsigtighed og åbenhed. Samtidig lægger rege-

ringen vægt på, at initiativerne bør være fleksible i forhold til virksomhedernes specifikke

rammer, og at unødige administrative byrder skal undgås. Det mener vi at forslaget er et ud-

tryk for, idet det svarer til den danske model og virksomhederne ikke skal rapportere flere ste-

der efter direktivet. Regeringen går ind for, at der skal tages stilling til mangfoldighed og kan

med tilfredshed konstatere, at emnet i udgangspunktet allerede er dækket af gældende dan-

ske lovregler. Derfor kan vi også støtte dette element. Jeg vil i den forbindelse understrege, at

der ikke er tale om at indføre kvoter eller måltal, hverken vedrørende køn eller andre elemen-

ter. I forhold til land for land-rapportering er vi i lyset af forhandlingssituationen glade for, at

man med revisionsklausulen får mulighed for at vende tilbage til emnet. Regeringen støtter

derfor direktivforslaget.

Jakob Ellemann-Jensen

mente, at det væsentlige ved CSR netop er, at det ikke er lovplig-

tigt, men derimod virksomhedernes eget ansvar. Han spurgte om, hvorfor reglerne kun gæl-

der store virksomheder og ikke som i Danmark alle virksomheder. Jakob Ellemann-Jensen

nævnte det danske velfungerende regelsæt og spurgte, om man ikke bør afvise at tage alt,

hvad der ligger derudover, med. Formuleringen om, at initiativerne skal være fleksible, og at

man skal undgå unødige administrative byrder, så han gerne strammet op. Tilsvarende med

formuleringen om, at regeringen arbejder for, at forslagets rækkevidde kommer til at ligge så

tæt op ad den danske lovgivning som muligt. Her opfordrede han til, at forslaget skal være

sammenfaldende med de danske regler, så virksomheder ikke skal følge flere forskellige

regelsæt.

Mette Bock

spurgte om, hvorfra ministeren havde den opfattelse, at CSR er en drivkraft i

bæredygtig vækst. Hun var ikke i tvivl om, at mangfoldighed vil styrke de fleste virksomhe-

der, men drivkraften skal netop være virksomhedernes egen motivation. Hun troede ikke på,

at EU-regler vil fungere som en motivationsfaktor i sig selv, og mente, at et forslag som dette

undergraver tilliden til, at EU beskæftiger sig med noget fornuftigt. Liberal Alliance kunne

derfor ikke støtte forhandlingsoplægget.

431

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

Erhvervs- og vækstministeren

svarede, at EU’s forslag er mindre vidtgående end de dan-

ske regler, fordi det var, hvad der kunne samles flertal for. De nærmere forhandlinger kunne

han ikke redegøre for, men han var tilfreds med store dele af forslaget, idet Danmark er fo-

regangsland. Formuleringen om, at EU-reglerne skal ligge tæt op ad de danske, skyldes, at

ministeren ikke kunne garantere, at der ikke er noget, der skal laves om. Men regeringen

mente ikke, det vil medføre store administrative vanskeligheder for nogen firmaer, for Dan-

mark er dækket godt ind. Hvad land til land-rapportering angår, var der tale om et hjørne-

spark. Han svarede Mette Bock, at CSR er en drivkraft for bæredygtig vækst set i lyset af, at

der, hvor man har diskuteret sociale forhold, miljø, økologi m.m., har det betydet en øget

bevidsthed om, hvordan virksomheden opfører sig, og hvad den investerer i. Når han havde

haft lejlighed til at diskutere og tale med mennesker, der beskæftiger sig med det, har de

udvist en stor glæde og interesse og har ønsket at udbrede det, så det er baggrunden for

glædeligt at konstatere, at det er blevet bedre som følge af virksomhedernes engagement.

At man via EU forsøger at styrke dette engagement, fandt han positivt.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, om større virksomheder skal efterleve to forskellige re-

gelsæt, og om det er, fordi man ikke ved, hvad CSR egentlig er, når man med land for land-

rapportering blander den sammen med lovgivning.

Mette Bock

gav ministeren ret i, at det handler om, at virksomhederne selv ser, at det virker,

og at virksomhederne ikke motiveres af krav om at skrive en årsrapport, som ingen alligevel

læser. Det virkede ikke, som om man har tillid til virksomhedernes dømmekraft.

Formanden

spurgte, om ministerens påstand om, at det havde været en drivkraft for bære-

dygtig vækst, var dokumenteret eller baseret på en fornemmelse.

Erhvervs- og vækstministeren

svarede Jakob Ellemann-Jensen, at virksomheder kun skal

følge et enkelt regelsæt. Angående land for land-rapportering kan man diskutere, hvad eti-

ske og moralske spørgsmål omfatter. Der var i EU opstået uenighed om, hvorvidt oplysnin-

ger om skattebetaling land for land skal offentliggøres; et flertal ønskede det ikke. Personligt

fandt han ideen om land for land-rapportering fremragende. Man kunne på den måde illu-

strere problemer med transfer pricing og hindre skatteunddragelse. Der var ikke tale om no-

get stort sanktionsregime, idet det kun skulle bruges som indikator, ikke som lovgivning. Fak-

tisk kan virksomhederne selv vælge, om de vil deltage i CSR-rapporteringen. Og hvis de

store virksomheder ikke ønskede at deltage, mente han nok, de kunne formulere en forkla-

ring på, om det nu skyldes planeternes stilling eller havets tilstand. Det handlede om at sæt-

te en standard for, hvordan man får en fælles og harmonisk indsats, så man fremmer en

speciel sag, man er glad for. Han fandt det udmærket, at EU præsenterer den dagsorden.

Hans indtryk var, at virksomheder bliver gladere for CSR, desto mere de kommer ind på livet

af det. Ministeren tilbød at sende statistiske oplysninger om, hvorvidt CSR er en økonomisk

fordel, over.

Jakob Ellemann-Jensen

var enig. Det beroligede ham, at virksomheden bliver opfordret,

men ikke tvunget til at rapportere.

432

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

Formanden

konkluderede, at der er opbakning til forhandlingsoplægget, idet kun Liberal

Alliance og Dansk Folkeparti havde ytret sig imod det.

433

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3282 (transport, telekommunikation og energi –

energidelen) den 12. december 2013

Klima-, energi- og bygningsministeren

orienterede om, at han ville forlægge tre orien-

teringssager fra dagsordenen for energirådsmødet den 12. december.

1. Eksterne energirelationer

a) Opfølgning på det Europæiske Råd 22. maj 2013: gennemgang af

udviklingen af den eksterne dimension af EU’s energipolitik

–

Vedtagelse af rådsrapport

KOM (2013) 0638

Rådsmøde 3282 – bilag 1 (samlenotat side 2)

b) Seneste udvikling i de eksterne energirelationer

–

Information fra formandskabet og Kommissionen

Rådsmøde 3282 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Klima-, energi- og bygningsministeren:

Rådet har udarbejdet en rådsrapport til ved-

tagelse på rådsmødet. Formandskabet og Kommissionen forventes desuden at orientere

om den seneste udvikling i de eksterne energirelationer.

Rapporten konkluderer, at EU har opnået mange fremskridt i sin eksterne energipolitik på

en række områder siden 2011, bl.a. i forhold til Energifællesskabet, det østlige partner-

skab, USA, Kina og Rusland, men også at der er områder, hvor yderligere forbedringer

kan ske, herunder ikke mindst hvad angår behovet for, at EU taler med én stemme, når

det er i dialog med internationale organisationer. Det er min opfattelse, at rapporten om

de eksterne energirelationer generelt reflekterer danske holdninger. Jeg agter derfor at

støtte rapporten på rådsmødet.

434

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

2. Indre energimarked

a) Opfølgning på Rådets konklusioner af februar 2011 og maj 2013

og overvågning af processen mod fuldførelsen af det indre

energimarked i 2014

–

Godkendelse af rådsrapport

Rådsmøde 3282 – bilag 1 (samlenotat side 6)

Klima-, energi,- og bygningsministeren:

Næste punkt på dagsordenen handler om det

indre energimarked. Der er udarbejdet en rådsrapport, som forventes vedtaget på råds-

mødet. Formandskabet og Kommissionen forventes desuden at orientere om den sene-

ste udvikling af det indre marked.

Rapporten er bygget op, så den i høj grad følger de prioriteter, der er givet i konklusio-

nerne fra Det Europæiske Råd fra maj 2013. Lad mig blot nævne, at rapporten konklude-

rer, at man er nået langt på flere områder i forbindelse med implementeringen af det indre

marked, men at der også er områder, hvor der udestår en del for at nå i mål. Det drejer

sig bl.a. om implementeringen af nationale lovgivninger og om sikring af forbrugernes

rettigheder og deltagelse i markedet.

Det er min opfattelse, at rapporten i høj grad reflekterer de ønsker, vi har til en hurtig

gennemførelse af det indre marked for energi, og som bl.a. vil medvirke til at sikre

forsyningssikkerheden, styrke konkurrenceevnen og forbrugernes rolle i markedet. Fra

dansk side vil vi derfor på rådsmødet støtte op om rapporten.

b) Status for gennemførelsen af EU’s indre energimarked

–

Information fra Kommissionen

Rådsmøde 3282 – bilag 1 (samlenotat side 6)

Se punkt 2 a).

435

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

3. Kommissionens forslag om ændring af Brændstofkvalitetsdirektivet

og E-direktivet (ILUC)



Politisk enighed

KOM (2012) 0595

Rådsmøde 3282 – bilag 1 (samlenotat side 11)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 9 (side 1585 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 10/9-2013

EUU alm. del (12) – bilag 443 (side 1317, behandlet i EUU 31/5-

13)

EUU alm. del (12) – bilag 301 (side 887, behandlet i EUU 1/3-13)

EUU alm. del (12) – bilag 239 (side 787 FO, forhandlingsoplæg

forelagt i EUU 8/2-13)

Klima-, energi- og bygningsministeren:

ILUC-forslaget bevæger sig i den forkerte ret-

ning. For det første kan et eventuelt forslag om at indføre ILUC-faktorer i de relevante

bæredygtighedskriterier først fremsættes i forbindelse med et review i 2017 og uden års-

tal for eventuel implementering. For det andet ser det ikke ud til, at man vil fastsætte et

iblandingskrav for avancerede biobrændstoffer, og for det tredje sættes loftet for fødeva-

rebaserede biobrændstoffer til 7 pct. For det fjerde skal avancerede biobrændstoffer ikke

blot tælle dobbelt mod 10 pct. VE-transportmålet, men også mod det overordnede 2020

VE-mål for hver medlemsstat.

Regeringen mener ud fra en samlet vurdering ikke, at Danmark bør støtte formandska-

bets tekst, og jeg agter derfor at stemme imod den på rådsmødet. Det ser dog ud til, at

formandskabet har flertal for sit forslag, uden at danske synspunkter bliver imødekommet.

Sagen afsluttes imidlertid ikke med det. Det er mit håb, at Europa-Parlamentet i sin efter-

følgende behandling af sagen vil holde fast i de positive elementer i sit tidligere forslag,

så Rådet og Parlamentet i sidste ende vil nå frem til en fælles løsning, der sikrer, at bio-

brændstofferne er bæredygtige, og at udviklingen mod mere avancerede teknologier un-

derstøttes.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

436

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

Punkt 6. Rådsmøde nr. 3284 (miljø – klimadelen) den 13. december 2013

Klima,- energi,- og bygningsministeren

orienterede om, at der var en sag til

orientering og en til tidligt forhandlingsoplæg.

4. Kommissionens forslag til forordning om overvågning, rapportering og

verifikation af CO

-emissioner fra søtransport og forslag om ændring af

forordningen og meddelelse om integrering af emissioner fra søtransport



Politisk drøftelse

KOM (2013) 0480

KOM (2013) 0479

Rådsmøde 3284 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 76 (side 140 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 11/10-13)

Klima-, energi- og bygningsministeren:

Kommissionen præsenterede før sommer et

forslag om monitorering, rapportering og verifikation af søfartens udledning af drivhus-

gasser. På det kommende miljørådsmøde bliver der en politisk meningsudveksling om

sagen. Der har siden vores sidste møde kun været indledende drøftelser af forslaget.

Forhandlingsbilledet er, at enkelte middelhavslande med stærke skibsfartsinteresser er

noget tilbageholdende i deres støtte til forslaget, mens der blandt de øvrige søfartsnatio-

ner overordnet tegner sig et billede af en principiel støtte til forslaget.

På rådsmødet forventes EU’s miljøministre at have en bred drøftelse af forslaget. Vores

vurdering er fortsat, at forslaget indeholder mange gode takter, og fra dansk side støtter

vi derfor op om forslaget.

437

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

5. Kommissionens forslag til ændring af direktiv 2003/87/EF om en ordning for

handel med kvoter for drivhusgasemissioner i fællesskabet med henblik på i

2020 at gennemføre en international aftale om anvendelse af en global

markedsbaseret foranstaltning i forbindelse med emissioner fra international

luftfart



Tidlig forelæggelse

KOM (2013) 0722

Rådsmøde 3284 – bilag 1 (samlenotat side 7)

Klima-, energi- og bygningsministeren:

Sagen er til tidligt forhandlingsoplæg og hand-

ler om ETS-luftfart og om spørgsmålet om kvotedirektivet i forbindelse med emissioner

fra luftfart samt Kommissionens forslag til det. EU har mødt international kritik for sit nu-

værende kvotehandelssystem for luftfart. Det eksisterende system blev vedtaget i lyset af

manglende international fremdrift med at regulere sektorens udledninger. På dette års

generalforsamling i ICAO blev det besluttet, at man i 2016 skal vedtage et globalt virke-

middel, som skal træde i kraft i 2020.

EU-Kommissionen har i lyset heraf – og for at sikre fremdrift i de internationale forhand-

linger frem mod implementeringen af en global markedsbaseret mekanisme i 2020 –

fremsat nærværende forslag. Forslaget indebærer, at samtlige ruter til og fra tredjelande

undtages for udledninger i 2013. I perioden 2014-2020 omfattes alle flyvninger inden for

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområdes (EØS) luftrum. Herudover undtager

forslaget ikkekommercielle operatører med en udledning på under 1.000 t årligt og ruter

mellem EØS og udviklingslande, der tegner sig for mindre end 1 pct, af den samlede luft-

fartsaktivitet.

Regeringen er enig i, at der er behov for en revision af det oprindelige direktiv, på baggrund af

både forhandlingerne i ICAO og den fortsatte betydelige vækst i sektorens udledning. Vi er

derfor positive over for forslaget, der er med til at lægge pres på de internationale forhandlin-

ger og samtidig understreger nødvendigheden i, at sektoren også tager sin del af ansvaret for

belastningen af klimaet. Fra dansk side vil man desuden opfordre til en løbende dialog med

tredje lande med henblik på at fremme det internationale forhandlingsklima og signalere lyd-

hørhed. Regeringen kan principielt støtte forslaget, og vi vil i det videre forløb arbejde for, at

foranstaltningerne ikke forhindrer fremdrift i de internationale forhandlinger. Vi vil desuden

arbejde for, at der sikres lige vilkår for de omfattede operatører. Endelig mener regeringen, at

det er værd at arbejde for en så tidlig implementeringsfrist, som det er praktisk muligt, samt at

støtte forenklingstiltag til administration og håndhævelse i forhold til drivhusgasemissioner for

luftfart.

438

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

Jakob Ellemann-Jensen

gav sin opbakning til forhandlingsoplægget. Var det korrekt

opfattet, at det skal træde i kraft allerede i starten af 2014?

Klimaministeren

takkede for opbakningen og bekræftede, at der var tvivl om, hvor

hurtigt direktivet kunne vedtages, og hvornår det skulle gælde fra. Det kræves

sandsynligvis, at kvoteloven i Danmark ændres, og det vil kræve en lovændring, der

tidligst kan træde i kraft ultimo 2014, men med tilbagevirkende kraft fra januar 2014. En

implementeringsfrist på 3 måneder, som der umiddelbart er lagt op til, fordi den forventes

vedtaget i løbet af foråret, er svær at nå fra dansk side. Ministeren informerede om, at

man har fremført denne problematik over for Kommissionen sammen med andre lande i

samme situation. Tanken er, at det skal gennemføres hurtigst muligt, men med virkning

fra januar 2014.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, om man kunne det.

Stig Uffe Pedersen, kontorchef,

svarede, at spørgsmålet om, hvordan det praktisk var

muligt for landene at implementere direktivet i tide, var blevet rejst skriftligt over for

Kommissionen. Kvoterne gøres op året efter, men der er fortsat en

implementeringsudfordring, der vil gøre sig gældende hele året.

Formanden

ønskede på den baggrund at få præciseret, hvad mandatet gik ud på

angående lovgivning med tilbagevirkende kraft.

Jakob Ellemann-Jensen

var i tvivl om, hvornår de nye regler kommer til at finde

anvendelse: Vil man implementere reglerne, inden lovgivningen er blevet ændret, eller vil

man sige, at man ikke kan nå det?

Klima-, energi- og bygningsministeren

sagde, at det politiske i sagen var, hvorvidt EU

skal gå solo inden for sit eget luftrum for at lægge pres på de internationale forhandlinger.

Det var der efter hans opfattelse opbakning til. Den praktiske implementering var en

anden sag. Der er en dialog med Kommissionen om den tilbagevirkende kraft, og om

hvordan direktivet kan implementeres på en hensigtsmæssig måde, så det er praktisk

muligt for medlemsstater at få det ind i deres nationale lovgivning. Ministeren mente, at

det var svært at komme det nærmere, idet det formentlig først skulle forhandles, og man

når måske langt ind i 2014, før man er klar til at bide til bolle. Regeringen vil have fokus

på, at det er praktisk muligt at implementere hurtigst muligt og inden for de

lovgivningsmæssige rammer.

Formanden

fandt det afgørende, at ministeren ikke vender tilbage til udvalget på et

senere tidspunkt og siger, at mandatet jo blev givet, så uanset hvad det måtte være af

lovgivning med tilbagevirkende kraft, havde han arbejdet på baggrund af det. Det ville

ikke være tilfredsstillende for udvalget. Kunne ministeren bekræfte, at lovgivningen og

grundloven bliver overholdt?

439

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

Klimaministeren

sagde, at regeringen bestemt havde tænkt sig at overholde både

grundloven og international lovgivning inden for området.

Formanden

konkluderede på baggrund af ministerens præciseringer, at der ikke var et

flertal imod regeringens forhandlingsmandat, idet kun Dansk Folkeparti havde ytret sig

imod det.

6. Eventuelt

Ministeren nævnte ikke dette punkt i sin forelæggelse.

7. Siden sidst

Ministeren nævnte ikke dette punkt i sin forelæggelse.

440

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

Punkt 7. Rådsmøde nr. 3284 (miljø - miljødelen) den 13. december 2013

Miljøministeren

henviste til samlenotat om rådsmødet den 13. december – miljødelen,

som blev sendt til udvalget den 28. november 2013. Det eneste miljøpunkt var forslaget

om invasive arter, som var på til politisk drøftelse. Ud over rådsmødedagsordenen fore-

lagde hun to sager til forhandlingsoplæg: forslaget om maritim fysisk planlægning og for-

slaget til revision af affaldstransportforordningen. Endelig orienterede ministeren om,

hvad der var sket siden sidst.

1. Kommissionens forslag om invasive arter



Udveksling af synspunkter

KOM (2013) 0620

Rådsmøde 3284 – bilag 2 (samlenotat side 2)

KOM (2013) 0620 – bilag 1 (henvendelse af 10/10-13 fra

Danmarks Naturfredningsforening vedr. forordning om invasive

arter)

Miljøministeren:

Punktet forelægges til orientering. Sagen er på rådsmødedagsordenen

med henblik på en politisk drøftelse. Formålet med forslaget er at bekæmpe invasive ar-

ter i EU og minimere deres skadevirkninger på biodiversiteten og økosystemtjenesterne.

Kommissionen lægger op til et forbud mod aktiviteter, der omfatter invasive arter, f.eks.

indførsel, salg, dyrkning og avl. Medlemsstaterne får pligt til at indføre grænsekontrol og

til at overvåge og bekæmpe invasive arter. Forslaget omfatter ikke alle invasive arter i

EU, men alene 50 stk. som er problematiske på EU-plan. Hvilke arter der omfattes, fast-

lægges imidlertid, først efter at forordningen er trådt i kraft. De vedtages ved gennemfør-

selsretsakter og optages på en samlet EU-liste. Det komplicerer selvsagt forhandlingerne,

at vi først ved, hvilke invasive arter der bliver omfattet af reglerne, efter at de er trådt i

kraft. Og det gør det også vanskeligt at sige noget konkret om, hvilke omkostninger der er

forbundet med forslaget. Det beror alt sammen på, hvilke arter der til sin tid optages på

EU-listen.

Særlig en invasiv art har optaget os i forbindelse med fastlæggelsen af regeringens hold-

ning: den amerikanske mink. Det er en invasiv art i EU, og der er således en potentiel

risiko for, at den kommer med på EU-listen. Det vil i givet fald betyde, at dansk minkavl

skal lukke 2 år efter forordningens ikrafttræden. Med en årlig omsætning på over 13 mia.

kr og med 6.000 berørte arbejdspladser vil det naturligvis være uacceptabelt for regerin-

gen.

Det leder mig så over på regeringens holdning til forslaget. Regeringen er generelt positiv

overfor intentionerne bag Kommissionens forslag. Begrænsning og bekæmpelse af inva-

sive arter er væsentlig for beskyttelsen af biodiversiteten, og det giver generelt god me-

ning med en fælles EU-indsats på området. Det sikrer, at vi får kendskab til de farligste

invasive arter i EU og bekæmper dem samlet.

441

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

Men når det er sagt, er der også nogle alvorlige skævheder i forslaget. Først og fremmest

er det meget firkantet i forhold til medlemsstaternes forpligtelser. I forhandlingerne går vi

derfor efter en mere afbalanceret og proportional tilgang til medlemsstaternes pligter,

hvor det er muligt at afveje de konkrete risici og ressourcemæssige implikationer. Desu-

den finder vi det væsentligt, at listen over invasive arter bliver etableret i en almindelig

lovgivningsprocedure og ikke ved gennemførselsretsakter.

Endelig er der spørgsmålet om minken, det vil sige forbuddet mod kommerciel produktion

af invasive arter. Det er et kardinalpunkt for regeringen. Vi lægger derfor afgørende vægt

på, at forslaget ikke må få væsentlige økonomiske konsekvenser for kommerciel produk-

tion af invasive arter, så længe denne foregår under forsvarlige forhold. På rådsmødet vil

jeg understrege disse synspunkter, og jeg vil særlig fokusere på, at dansk minkavl ikke

skal dreje nøglen om som følge af forslaget.

Jakob Ellemann-Jensen

ville springe sit glødende indlæg om skarven som invasiv art

over og nøjes med at give ministeren ret i, at der skal være proportionalitet i bekæmpel-

sen af invasive arter. At minkavlen kan opretholdes, skal være et ufravigeligt krav.

Mette Bock

meddelte, at Liberal Alliance støttede forhandlingsmandatet, og at partiet var

meget tilfreds med arbejdet for at bevare dansk minkavl.

Miljøministeren

takkede for støtten og nævnte, at regeringen også fandt det problema-

tisk, hvis man kan få pålæg om at udrydde en art fuldstændigt. Eksempelvis har man

prøvet at komme bjørneklo til livs temmelig længe uden held. Her skal selvfølgelig også

være en proportionalitet.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal mod forhandlingsoplægget.

442

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

2. Kommissionens forslag til maritim fysisk planlægning



Tidlig forelæggelse

KOM (2013) 0133

Rådsmøde 3284 – bilag 2 (samlenotat side 14)

KOM (2013) 0133 – bilag 3 (Folketingets udtalelse)

EU-note (12) – E 29 (note af 17/4-13 om maritim fysisk

planlægning og integreret kystzoneforvaltning)

Miljøministeren:

Punktet forelægges til forhandlingsoplæg. Formandskabet har sat

punktet på dagsordenen for Rådet for generelle anliggender den 17. december. Det græ-

ske formandskab vil prøve at opnå en førstebehandlingsenighed med Europa-

Parlamentet i begyndelsen af næste år. Forslaget har til formål at fremme bæredygtig

økonomisk vækst i de maritime erhverv og kystsamfundene samt bæredygtig udnyttelse

af hav- og kystressourcerne. Forslaget indebærer, at medlemsstaterne skal etablere en

samlet planlægning for aktiviteterne på havet og i kystzonen. Det vil sige, at vi skal sam-

tænke og koordinere aktiviteterne på havet og i kystzonen, f.eks. hvor der skal være sejl-

ruter, rørledninger, vindmølleparker, fiskeri og råstofudvinding. Det hele skal hvile på en

økosystembaseret tilgang, der sikrer, at aktiviteterne er bæredygtige og miljømæssigt

forsvarlige.

Der er tale om et rammedirektiv. Der stilles således krav om, at medlemsstaterne skal

gennemføre en planlægningsproces, men det er op til medlemsstaterne selv at fastlægge

indhold og prioritering. Maritim fysisk planlægning er nyt i Danmark. I modsætning til

mange andre EU-lande har vi ikke herhjemme en tværgående planlægning på havet. Jeg

forventer, at gennemførelsen kommer til at foregå, som vi kender det fra den fysiske plan-

lægning på land i samarbejde med alle relevante ministerier og sektorer. Der vil umiddel-

bart være en række fordele forbundet med at gennemføre maritim fysisk planlægning. En

langsigtet planlægning på tværs af sektorer vil være til gavn for både erhverv og miljø.

Det vil sikre en bedre udnyttelse af havområderne og større transparens. Det vil sikre

større forudsigelighed for aktørerne og dermed en større investeringssikkerhed. Den

økosystembaserede tilgang vil sikre en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne.

Regeringen kan derfor også generelt støtte Kommissionens forslag. Vi støtter den grund-

læggende tilgang, det vil sige en processuel ramme, hvor indholdet overlades til med-

lemsstaterne. Vi lægger vægt på, at det netop overlades til medlemsstaterne selv at fast-

lægge indholdet. I forhandlingerne i Rådet tegner der sig et flertal for at begrænse forsla-

get til alene at omfatte havplanlægning og dermed skære kystzoneforvaltning fra. Fra

dansk side har vi hele tiden støttet Kommissionens forslag, hvor havplanlægning og kyst-

zoneforvaltning udgør en samlet pakke, og det vil vi fortsat gøre. Men i lyset af forhand-

lingssituationen vil regeringen dog til syvende og sidst kunne acceptere et forslag, der

kun omfatter havplanlægning.

Miljøministeriet gav Miljøudvalget en teknisk gennemgang af forslaget i april, hvorefter

Miljøudvalget og Europaudvalget sendte bemærkninger til Kommissionen. Udvalgene

bemærkede, at det er uafklaret, hvilke beføjelser Kommissionen får med forslaget i form

443

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

af gennemførelsesretsakter. Udvalgene opfordrede Kommissionen til at begrænse gen-

nemførselsretsakterne mest muligt. Jeg kan oplyse, at det under forhandlingerne er lyk-

kedes at få slettet henvisningerne til gennemførselsretsakterne. Kompromisteksten inde-

holder altså ikke gennemførselsretsakter, som det ser ud nu. Det må dog forventes, at

Europa-Parlamentet vil fastholde gennemførselsretsakterne, så det er endnu for tidligt at

sige, hvor sagen lander på det punkt.

Jakob Ellemann-Jensen

meddelte, at Venstre og Det Konservative Folkeparti støttede

forhandlingsoplægget, men mente, at den maritime fysiske planlægning skal koordineres

med havmiljøstrategien, så man undgår uhensigtsmæssige overlap, og af hensyn til ba-

lancen mellem benyttelse og beskyttelse.

Mette Bock

meddelte, at Liberal Alliance støttede forhandlingsoplægget, som partiet me-

ner vil fremme lige konkurrencevilkår og dermed et frit indre marked.

Miljøministeren

sagde, at der ligger en klar køreplan for den igangværende proces med

havstrategien, som skal være færdig i 2015. Det er klogt at have den på plads, så man

ved, hvilke beskyttelsesområder der er vigtigst, når dette direktiv skal implementeres. På

den måde kan de sagtens koordineres.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal mod forhandlingsoplægget, idet kun

Dansk Folkeparti havde ytret sig imod det.

444

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

3. Kommissionens forslag til ændring om forordning om overførelse af

affald (for så vidt angår inspektioner)



Tidlig forelæggelse

KOM (2013) 0516

Rådsmøde 3284 – bilag 2 (samlenotat side 27)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 76 (side 121, senest behandlet i EUU

11/10-13)

Miljøministeren:

Punktet forelægges til forhandlingsoplæg. Sagen er ikke på dagsorde-

nen for rådsmødet, men forelægges nu, fordi det kommende græske formandskab har

ambitioner om at nå en førstebehandlingsenighed med Europa-Parlamentet i begyndel-

sen af næste år. Jeg orienterede udvalget om forslaget i forbindelse med rådsmødet i

oktober, hvor det var genstand for en politisk drøftelse. Forslaget har til formål at skærpe

håndhævelsen af affaldstransportforordningen og dermed imødegå problemet med ulov-

lige affaldstransporter ud af EU.

Regeringen kan grundlæggende støtte Kommissionens forslag. Det svarer stort set til den

måde, vi allerede gør tingene på i Danmark i dag. Med forslaget bliver dette udbredt til

alle EU-lande. Det vil hæve beskyttelsesniveauet i EU generelt, og det vil betyde mere

lige konkurrencevilkår for lovlydige danske virksomheder.

Jakob Ellemann-Jensen

mente, at ændringen af forordningen alene gik på kontrollen og

tilsynet, ikke på kriterierne. Som ministeren nævnte, er Danmark allerede godt med, og

det kunne derfor give mere ensartede rammevilkår, hvad Venstre støttede.

Mette Bock

meddelte, at Liberal Alliance støttede forhandlingsoplægget, som partiet

mente ville fremme lige konkurrencevilkår og dermed et frit indre marked.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal mod forhandlingsoplægget.

445

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

4. Siden sidst

Miljøministeren:

Det litauiske formandskab er p.t. ved at lande tre forslag i trilog med

Europa-Parlamentet. Det drejer sig om VVM-direktivet, F-gasser og ABS-protokollen.

Med hensyn til VVM-direktivet har Rådet og Europa-Parlamentet afholdt to triloger og har

den tredje og formentlig sidste trilog den 11. december. Det ser dermed ud til, at VVM-

direktivet bliver færdigforhandlet inden årsskiftet, og resultatet tegner til at se fornuftigt ud

for Danmark. Om F-gasser har Rådet og Europa-Parlamentet afholdt tre triloger. Hvorvidt

der bliver brug for en fjerde trilog, er endnu usikkert. Hvis Litauen ikke formår at lande

forslaget i en førstebehandlingsenighed, overgår sagen til en andenbehandling mellem

Rådet og Europa-Parlamentet til næste år. Og endelig har der været tre triloger mellem

Rådet og Europa-Parlamentet om ABS-forordningen. Det forventes, at der på baggrund

heraf indgås en aftale mellem Rådet og Parlamentet. Herefter vil både Rådet og Parla-

mentet formelt skulle godkende aftalen, før forordningen om implementering af Nagoya-

protokollen kan træde i kraft.

446

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

Punkt 8. Rådsmøde nr. 3283 (udenrigsanliggender – udvikling) den 12. december

2013

Formanden

bød den nye udviklingsminister velkommen til sit første møde i udvalget, der

så frem til samarbejdet.

Udviklingsministeren

takkede for velkomsten. Han orienterede om de væsentligste

punkter på dagsordenen.

1. Udviklingsdagsordenen post 2015, inkl. udviklingsfinansiering

Udviklingsministeren:

Rådet ventes at drøfte fremskridt i arbejdet med udviklingsdags-

ordenen efter 2015. Det gælder både fremskridt i forhold til, hvad den globale udviklings-

dagsorden skal indeholde, det vil sige, hvilke emner og mål der skal være omfattet, og

hvordan man skal finansiere gennemførelsen af de fremtidige mål. Det forventes, at man

vedtager rådskonklusioner om udviklingsfinansiering.

I forhold til hvad den globale dagsorden skal indeholde, er der skabt et klart spor for de

fremtidige forhandlinger. Dette skete med beslutningen i FN i september om at lade den

såkaldte åbne arbejdsgruppe om bæredygtighedsmål færdiggøre arbejdet med forslag til

disse mål, inden man går i gang med mellemstatslige forhandlinger tidligst i slutningen af

2014. Det er glædeligt og noget, der også var lagt vægt på i Rådets konklusioner vedta-

get i juni. Mens der tegner sig konsensus om en række emner, herunder udryddelse af

fattigdom og vækst, kan vi se, at en række andre danske prioriteter er under pres. Det

gælder bl.a. seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR), hvor konservative

lande med restriktiv lovgivning er imod. Og det gælder fred og sikkerhed, som især nogle

af Sikkerhedsrådets medlemmer ikke mener skal behandles udenfor Sikkerhedsrådet. At

skabe fremskridt på disse områder er ambitiøst, men jeg mener, at Danmark skal sætte

barren højt på trods af den stærke modstand, og jeg vil arbejde for at påvirke dagsorde-

nen i en så progressiv retning som muligt.

I forhold til spørgsmålet om, hvordan man skal finansiere gennemførelsen af de kom-

mende mål, har Kommissionen med en meddelelse fra juli foreslået en række hovedprin-

cipper for EU’s tilgang til finansieringsdrøftelserne, som også lægger vægt på, at EU bør

forblive åben over for dialog med partnere. Den lægger således ikke op til egentlige nye

tiltag eller forpligtelser. Regeringen støtter denne tilgang. Den er vigtig i denne tidlige del

af drøftelserne om finansiering, hvor der endnu ikke er klarhed om, hvordan og hvornår

finansieringsdrøftelserne skal forløbe.

Meddelelsen nævner også arbejdet i OECD’s udviklingskomité, DAC, om en reform af

bistandsbegrebet og opfordrer til en sådan reform. DAC har fået mandat til at udvikle et

forslag til et nyt mål for den samlede offentlige støtte til udvikling og i det lys vurdere, om

der er behov for at modernisere bistandsbegrebet. Der er således endnu ikke truffet en

formel afgørelse om at reformere bistandsbegrebet. Arbejdet i DAC er naturligvis noget,

447

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

vi taler med andre EU-lande om, men DAC er på den anden side ikke et forum, alle EU-

landene er medlem af.

Jakob Ellemann-Jensen

var glad for, at SRSR-området bliver prioriteret af Danmark, da

ingen andre lande gør det. Han spurgte om, hvad det ville være realistisk at opnå på om-

rådet. Jakob Ellemann-Jensen spurgte derudover, om det stadig var De Radikales, og

herunder ministerens synspunkt, at asyludgifter skal udgå fra bistandsbegrebet.

Udviklingsministeren

svarede Jakob Ellemann-Jensen, at Danmark har gode mulighe-

der for at få EU-blokken til at optræde med en stemme i dette spørgsmål, men at der er

modstandere. Han kunne ikke garantere andet, end at man fra dansk side vil gøre, hvad

man kan, for at samle europæerne om synspunktet. Udviklingsministeren bekræftede, at

De Radikales og hans egen holdning til bistandsbegrebet stadig var, at det ikke bør om-

fatte præasyludgifter. Det indgår imidlertid ikke i regeringsgrundlaget og er dermed ikke

en del af regeringens udviklingspolitik.

448

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

2. Politiksammenhæng for udvikling

Udviklingsministeren:

Politiksammenhæng for udvikling er en tilgang, der har til formål

at få politikmål på områder uden for udviklingsområdet til at harmonere med bredere in-

ternationale eller globale mål for at undgå eller minimere negative konsekvenser for ud-

viklingslandene. Politiksammenhæng er det, vi i gamle dage kendte som kohærens. Rå-

det ventes at drøfte EU’s arbejde for politiksammenhæng for udvikling på baggrund af

Kommissionens rapport fra oktober 2013. Rapporten beskriver status for fremskridt i EU’s

og medlemslandenes arbejde for bedre sammenhæng mellem EU’s politikker til fordel for

udviklingslandene. Desuden ventes en drøftelse af, hvordan både Rådet og EU i det hele

taget fremadrettet kan arbejde mere systematisk med området. Det ventes, at der vedta-

ges rådskonklusioner.

Regeringen bakker op om en mere fokuseret, operationel og resultatorienteret tilgang til

politiksammenhæng i EU, herunder at man sikrer, at andre relevante rådsformationer og

kommissærer engageres i arbejdet. Regeringen arbejder for, at EU tager udgangspunkt i

et konkret arbejdsprogram for politiksammenhæng for udvikling, som bygger på klare po-

litiske målsætninger. Fra dansk side lægges der vægt på, at der er fokus på politiksam-

menhæng for udvikling, når EU udarbejder konsekvensanalyser af politikforslag og i eva-

lueringsfasen. Det skal sikre resultater og effektivitet. Endelig er det nødvendigt at styrke

dialogen på landeniveau med partnerlandet og med det lokale civilsamfund, og her bør

EU-delegationerne spille en vigtig rolle. En dansk handlingsplan for politiksammenhæng

for udvikling er under udarbejdelse. I den er der fokus på EU’s politikker, idet de har den

største effekt på udviklingslandene. Handlingsplanen forventes at kunne præsenteres i

det nye år.

449

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

3. Udmøntning af EU’s udviklingspolitik: En dagsorden for forandring

Udviklingsministeren:

Rådet forventes at have en politisk drøftelse af status for ud-

møntningen af EU’s nye udviklingspolitik, ”En dagsorden for forandring”, som blev vedta-

get i maj 2012. Fokus for drøftelsen ventes at være på den igangværende programmering

af bistanden med hovedvægt på prioriteringen og allokeringen af midler mellem lande-

grupper, sektorer og globale temaer. Det forventes, at der bliver gjort status på bestræ-

belserne for øget fællesprogrammering.

De nye principper om differentierede partnerskaber og sektorkoncentration samt strategi-

ens øgede fokus på bæredygtig vækst, god regeringsførelse og respekt for menneskeret-

tigheder forventes at lede til ændringer i, hvordan og med hvilke politikker og instrumenter

EU er til stede på landeniveau. Regeringen støtter, at EU i højere grad skal fokusere ind-

satsen der, hvor der er størst behov, og der, hvor EU kan gøre den største forskel i over-

ensstemmelse med ”En dagsorden for forandring”. Det forventes, at de primære sektorer,

som EU vil fokusere på, er energi, landbrug og fødevaresikkerhed, uddannelse, sundhed,

rets- og sikkerhedssektorreformer samt menneskerettigheds- og demokratiseringsindsat-

ser. Som verdens største donor kan EU gøre en forskel for de fattigste og mest skrøbeli-

ge lande i verden. I de kommende budgetallokeringer ventes de fattigste lande derfor at

blive prioriteret. Men det betyder også, at gavebaseret bistand vil blive udfaset til flere

rigere mellemindkomstlande. I stedet vil disse lande få gavn af nye former for samarbejde

– eksempelvis en blanding af lån og bistand – der i højere grad er målrettet behov og ud-

viklingsniveau.

Regeringen vil støtte, at EU fastholder og udbygger sin indsats for skrøbelige stater, de-

mokrati og menneskerettigheder og grøn vækst. Det er i overensstemmelse med Dan-

marks nye strategiske ramme for samarbejdet med EU på udviklingsområdet, som jeg i

øvrigt kort vil præsentere på rådsmødet. Regeringen arbejder særligt for, at den menne-

skerettighedsbaserede tilgang til udvikling bliver tænkt ind i udmøntningen af EU’s udvik-

lingspolitik. Herudover er regeringen stærk tilhænger af, at bistandsindsatsen på landeni-

veau udarbejdes i fællesskab i størst muligt omfang. Det er derfor glædeligt, at fællespro-

grammering er klar til at blive udrullet i mindst 40 lande. Vi har fra regeringens side støttet

det aktivt. Det er afgørende for, at EU fremadrettet kan øge sin politiske gennemslags-

kraft og synlighed, samtidig med at vi styrker effektiviteten og resultaterne af vores sam-

arbejde.

450

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

4. EU’s politik for samtænkning

Udviklingsministeren:

Det handler om at få EU's instrumenter på det eksterne område

til at spille bedre sammen og få udnyttet synergimulighederne. For god ordens skyld skal

jeg indledningsvis bemærke, at den fælles meddelelse vedrørende samtænkning endnu

ikke foreligger. Forventningen er, at den formentlig først vil foreligge kort tid inden selve

rådsmødet. Når det er sagt, ser vi fra dansk side frem til den fælles meddelelse fra uden-

rigsrepræsentant Catherine Ashton og Kommissionen. En styrket samtænkning af EU’s

indsatser er en dansk mærkesag, som Danmark bl.a. var med til at sætte på dagsorde-

nen under det danske EU-formandskab sidste år. Det er blandt andet takket være dansk

pres, at Ashton og Kommissionen er blevet ansporet til at styrke samtænkningen af EU’s

krisestyringsindsatser.

Vi forventer, at den fælles meddelelse vil indeholde et oplæg til, hvordan vi kan få alle

EU’s instrumenter til at spille bedre sammen. Det skal eksempelvis sikres, at der allerede

forud for påbegyndelsen af EU-aktiviteter er skabt fælles fodslag mellem den fælles uden-

rigstjeneste, Kommissionen og medlemsstaterne; at EU-institutionernes og medlemssta-

ternes aktiviteter kobles bedre; og at der sker en styrkelse af sammenhængen mellem

kortsigtede og langsigtede indsatser, herunder i udviklingssamarbejdet. Fra dansk side er

vi glade for, at der nu er bred enighed blandt EU-landene om, at vi skal styrke samtænk-

ningen af EU’s indsatser. Det er den rigtige vej at gå. Men det er vigtigt at fremhæve, at

den fælles meddelelse ikke på nogen måde skal ses som endemålet i processen. Der-

imod vil vi fra dansk side lægge vægt på, at det netop er nu, vi skal have arbejdshand-

skerne på. Meddelelsen bør give anledning til, at vi sikrer en bred og tværgående dialog i

EU om, hvordan vi – i Bruxelles og i felten – sikrer, at det også omsættes til handling.

Jakob Ellemann-Jensen

mente, at det væsentlige ved diskussionen om samtænkning

dels er, at Danmark på grund af sin ulykkelige undtagelse fra forsvarssamarbejdet står

uden for nogle af disse områder, dels er, at man skal vide, hvad man vil med de områder,

der skal samtænkes. I hvor høj grad er det ministerens opfattelse, at den fælles udenrigs-

tjeneste har fælles mål og strategier?

Finn Sørensen

bød ministeren velkommen og bemærkede, at samtænkning er en fin idé,

men hvis man ser på, hvordan EU forhandler frihandelsaftaler med en række udviklings-

lande, er det efter Enhedslistens opfattelse en hårdhændet og af og til truende optræden,

der presser landene til at give de multinationale selskaber store fordele. Han mente, det

kunne være interessant i EU-sammenhæng at belyse, hvor meget man giver i udviklings-

bistand, og hvor mange penge der herefter strømmer ud af landene og ned i lommerne

på multinationale koncerner. Finn Sørensen henviste til Concord Danmarks høringssvar,

der peger på nødvendigheden af en lovgivning om offentliggørelse af selskabernes reelle

ejere og opfordrer til at gøre land for land-rapportering obligatorisk for de multinationale

selskaber. Enhedslisten opfordrede også ministeren til at rejse spørgsmålet om konse-

kvenserne af alle EU’s nuværende politikker, så man ikke kun taler om de sider af EU’s

udviklingspolitik, som alle kan være enige om. Man kunne også se på EU-Colombia-

aftalen, hvor menneskerettighedsdelen langt fra er efterlevet. Enhedslisten er bekymret

451

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

for de kommende diskussioner om at styrke EU’s militære samarbejde, især samtænk-

ningen af forsvars- og sikkerhedspolitiske interesser med udviklingspolitiske interesser.

Det mener Enhedslisten i modsætning til regeringen er en farlig sammenblanding.

Udviklingsministeren

svarede Jakob Ellemann-Jensen, at han endnu ikke havde fået

den meddelelse, som Kommissionen og Ashton ville forelægge umiddelbart inden råds-

mødet, men han regnede med, at den ville rumme en styrket samtænkning, og der er jo

altid nogle fælles mål og strategier i den forstand, at de europæiske lande deler en bred

værdimæssig platform, der drejer sig om demokrati og respekt for menneskerettigheder.

Det ser man, når der skal samtænkes instrumenter i den europæiske sikkerheds- og for-

svarspolitik på DER den 19.-20. december 2013. Han forventede at den fælles meddelel-

se fra det forestående møde ville blive et vigtigt input til disse drøftelser, fordi man ønsker

en stærk kobling mellem civile missioner og langsigtede udviklingsindsatser.

NOT

Udviklingsministeren

ville besvare Finn Sørensens spørgsmål om, i hvilken grad

udviklingspolitiske og militære redskaber blandes sammen, skriftligt. betragtede Finn Søren-

sens bemærkninger som meningstilkendegivelser snarere end spørgsmål. Selv mente han, at

EU’s optræden over for de fattigste lande, bl.a. i forbindelse med samhandelsforhandlinger,

altid samtænkes med humanitære principper. Frihandel med de fattigste lande er både en

fordel for de fattigste lande og for de multinationale selskaber, hvorimod det modsatte af fri-

handel sjældent skaber økonomisk vækst. Han ville ikke afvise, at det var en god idé at opgø-

re pengestrømmene; man har før hørt om, at betaling af gammel gæld og rentebyrder bela-

ster de fattige lande mere, end bistanden gavner dem. Kun gennem samhandel kan de fattig-

ste lande løftes ud af deres fattigdom, mente han. Han ville på Finn Sørensens foranledning

læse Concords høringssvar og gøre sig bekendt med frihandelsaftalen mellem EU og Co-

lombia.

Jakob Ellemann-Jensen

bekymrede sig netop om, hvorvidt man undlader at koordinere

udviklings- og forsvarspolitikken. Det ville han mene var ualmindeligt dumt.

Finn Sørensen

markerede, at Enhedslisten ikke er modstander af samhandel og frihan-

del, det skal bare foregå på lige fod og til gensidig fordel, og det kniber det med, når man

ser på forholdet mellem EU’s økonomiske magt og en række fattige lande. Der bliver stil-

let en række urimelige krav om privatisering og liberalisering som betingelse for handels-

aftaler. Angående Colombia præciserede han, at det var menneskerettighedssituationen,

han spurgte til.

Udviklingsministeren

ville oversende svar på EU-Colombia-spørgsmålet, da det ikke

hører under FAC-dagsordenen eller ministerens ressortområde. I øvrigt forsøger man fra

dansk side at sikre, hvad man opfatter som udviklingslandenes interesser, når der for-

handles frihandelsaftaler.

452

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

5. De store søers område og Den Demokratiske Republik Congo

Udviklingsministeren:

Rådet forventes at drøfte situationen i de store søers område

med fokus på Den Demokratiske Republik Congo. Der er tale om en opfølgning på drøf-

telsen på rådsmødet i juli måned. Formålet med drøftelsen er at bekræfte EU’s engage-

ment i området og bidrage til styrkelse af donorkoordinationen i lyset af de muligheder,

der er opstået som følge af nedkæmpelsen af oprørsgruppen M23. Den Demokratiske

Republik Congo er ikke et dansk prioritetsland, men vi bakker som flertallet af EU-

landene op om en stærk europæisk koordination af indsatsen. Situationen i landet har

blot det seneste år drevet mere end 100.000 mennesker på flugt. Der er tale om en me-

get alvorlig humanitær krise, der også har implikationer for den regionale stabilitet og sik-

kerhed.

453

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

6. Burma/Myanmar

Udviklingsministeren:

Rådet ventes under frokosten at drøfte status for EU’s engage-

ment i Burma/Myanmar. Drøftelsen ventes at tage udgangspunkt i resultatet af det første

EU-Myanmar-højniveaumøde, som blev afholdt i Burma/Myanmar i november i år. EU’s

udenrigsrepræsentant, Catherine Ashton, ledte EU’s delegation, mens Burma/Myanmar

var repræsenteret ved bl.a. præsident Thein Sein og oppositionsleder Aung San Suu Kyi.

EU’s engagement i Burma/Myanmar har til formål at støtte en politisk og økonomisk re-

formproces med sigte på at skabe de bedste forudsætninger for afviklingen af et frit og

retfærdigt valg i 2015. Engagementet skal samtidig opretholde presset på regeringen i

Burma/Myanmar for yderligere reformer mod mere demokrati og menneskerettigheder,

og for at der snarest findes en løsning på de etniske konflikter. EU’s engagement sker i

tæt samarbejde med de demokratiske kræfter i Burma/Myanmar og med andre centrale

internationale aktører.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, om ministeren mente, at den 100 pct. gældseftergivel-

se, Danmark gav Burma i september, var en god idé.

Finn Sørensen

advarede mod, at EU i sin iver efter at blive en magtfaktor i området ven-

der det blinde øje til den burmesiske regerings optræden, mens landbefolkningen bliver

frarøvet sine naturressourcer.

Udviklingsministeren

svarede, at han fortsat mente, at gældseftergivelsen var en god

idé. Landet er i voldsom udvikling, både politisk og økonomisk med høje vækstrater og en

igangværende politisk proces, som man ønsker at understøtte, så volden, diskriminatio-

nen og manglen på respekt for etniske og religiøse mindretal kan holde op. Han havde

før hørt det argument, at man ingen pressionsmuligheder har over for regimet, når al

gælden er eftergivet, men man har f.eks. stadig hjælpeindsatser, som kan bruges som

pressionsmidler. Gælden blev eftergivet af en bred kreds af lande, og eftergivelsen kan

være med til at holde hånden under landets positive økonomiske udvikling.

Jakob Ellemann-Jensen

nævnte, at et større oppositionsparti havde foreslået at eftergi-

ve 50 pct. i stedet for 100 pct. af Burmas gæld og at vente med de resterende 50 pct., til

man som planlagt i 2015 havde gennemført demokratiske valg, for at bevare en lille gule-

rod. Dengang var regeringens argument for en fuldstændig gældseftergivelse ikke som

nu, at en række andre lande gjorde samme måde, men at Danmark plejer at gøre sådan.

Og ”plejer” er den dårligste undskyldning for noget som helst, mente Jakob Ellemann-

Jensen. Han hæftede sig ved, at man, da beslutningen om gældseftergivelsen blev taget,

ifølge et svar, han dengang havde fået, ikke var klar over, om andre lande ville eftergive

den fulde gæld. Når ministeren nu argumenterede ud fra, at en bred kreds af lande efter-

gav 100 pct. af gælden i fællesskab, var det nok en efterrationalisering. Han anbefalede,

at man fremover afstår fra plejerundskyldningen, og i stedet bevarer en økonomisk gule-

rod.

454

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 208: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-13

11. Europaudvalgsmøde 6/12 2013

Udviklingsministeren

meddelte, at der er forskellige positioner i kredsen af lande, der

deltager i gældsaftalen. Norge (og forventeligt Canada) har som Danmark valgt fuld

gældseftergivelse, nogle (Frankrig, Italien, Holland og Spanien) har valgt at eftergive

gælden delvist, mens andre ikke taget stilling endnu. Det er de enkelte landes gældspoli-

tikker, der afgør eftergivelsesniveauet, og det er dansk praksis at eftergive statslån fuldt

ud til lande, der i tilstrækkelig grad opfylder de gældende kriterier for gældseftergivelse.

Det vurderede man, at Burma/Myanmar gjorde på det tidspunkt. Han kvitterede for Jakob

Ellemann-Jensens opfordring til at bryde med normal praksis, men understregede, at det

ikke var uden grund, regeringen havde valgt den praksis. Burma/Myanmar lever i høj

grad op til de fastlagte målsætninger for det økonomiske reformprogram, der var en for-

udsætning for gældsforhandlingerne med det internationale samfund.

Mødet sluttede kl. 15.50.

455