Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 223
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen/Dyresundhed
Sagsnr.: 2013-14-221-01845/Dep sagsnr: 24371
Den 29. januar 2014
FVM 224
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om forslag til Kommissionens forordning om gennemførelse af Rådets direktiv
90/427/EØF og 2009/156/EF for så vidt angår metoder til identifikation af en-
hovede dyr (Hestepasforordningen) og om ophævelse af forordning (EF) nr.
504/2008 (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har som opfølgning på hestekødsskandalen i begyndelsen af 2013 fremsat
forslag til revision af de gældende regler om identifikation af enhovede dyr, herunder he-
ste. Formålet med forslaget er at skærpe reglerne på området samt at sikre en mere ens-
artet implementering af regelsættet i medlemsstaterne og i den forbindelse sikre, at især
heste, der er behandlet med veterinære lægemidler, som kræver, at dyrene udelukkes fra
fødevarekæden, ikke bliver slagtet til human konsum. I forhold til gældende lovgivning på
området er det helt centralt i forslaget, at det skal være obligatorisk for hver enkel med-
lemsstat at oprette en central database, som indeholder en række nærmere beskrevne
oplysninger om de enhovede dyr, der opholder sig på dens territorium. Endvidere skær-
pes sikkerhedskravene til selve passet, ligesom koblingen mellem passet og dyret gøres
stærkere. Endelig bemærkes, at de pas-udstedende organer fremover skal opfylde en
række nærmere fastsatte krav for at kunne kvalificere sig til udstedende organ. Forslaget
vurderes generelt at have positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Regeringen kan tilslutte sig forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag til forordning om gennemførelse af Rådets direktiv
90/427/EØF og 2009/156/EF for så vidt angår metoder til identifikation af enhovede dyr
(Hestepasforordningen) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 504/2008.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Rådets direktiv 90/427/EØF af 26. juni 1990 om zoo-
tekniske og genealogiske betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med enho-
vede dyr, særligt artikel 4, stk. 2, litra c) og litra d), artikel 6, stk. 2, og artikel 8, nr. 1,
og Rådets direktiv 2009/156/EF af 30. november 2009 om dyresundhedsmæssige betin-
gelser for enhovede dyrs bevægelser og indførsel af enhovede dyr fra tredjelande, særligt
artikel 4, stk. 4.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Fødevarekæ-
den og Dyresundhed. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, ved-
tager Kommissionen forslaget. Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret
flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget, idet Kommissionen inden for to måneder
kan forelægge Komitéen et ændret forslag eller indenfor en måned kan forelægge forsla-
get for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Kommissionen vedtage forslaget/indenfor to måneder forelægge komitéen et ændret for-
slag eller indenfor en måned forelægge forslaget for appeludvalget.
Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan
Kommissionen ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en
positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen ud-
talelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen vedtage forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden
og Dyresundhed den 6. februar 2014.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til allerede vedtagne retsakter. Det er der-
for regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Formål og indhold
Kommissionen har som opfølgning på hestekødsskandalen i begyndelsen af 2013 fremsat
forslag til revision af de gældende regler om identifikation af enhovede dyr, herunder he-
ste. Formålet med forslaget er at skærpe reglerne på området samt at sikre en mere ens-
artet implementering af regelsættet i medlemsstaterne. I den forbindelse sikres, at især
heste, der er behandlet med veterinære lægemidler, som kræver, at dyrene udelukkes
fra fødevarekæden, ikke bliver slagtet til human konsum.
Forordningen stiller krav om, at alle enhovede dyr, der er født i eller importeret til EU,
skal identificeres. Den kompetente myndighed i den enkelte medlemsstat kan dog give
dispensation for så vidt angår visse enhovede dyr, der lever vildt eller delvist vildt (na-
turpleje). Systemet til identifikation indebærer udstedelse af et identifikationsdokument
(pas), mærkning af dyret samt registrering af identifikationsoplysninger vedrørende det
dyr, for hvilket der er udstedt et pas. Dette sker både i en database, der tilhører det ud-
stedende organ og i den pågældende medlemsstats centrale database.
Passet udstedes for hele dyrets levetid og indeholder blandt andet oplysninger om, hvor-
vidt hesten er egnet til konsum eller ej. Passet er fortsat det vigtigste dokument til iden-
tifikation af enhovede dyr. Med forslaget skærpes sikkerhedskravene til selve passet, idet
det blandt andet skal have et serienummer (pasnummer). Ligeledes gøres koblingen mel-
lem passet og det enhovede dyr stærkere, da der udover en tegning af dyret i passet og-
så stilles krav om en verbal beskrivelse af det. Således er mærkningen af det enhovede
dyr, der som udgangspunkt skal ske ved chipmærkning, ikke den eneste kobling mellem
passet og dyret.
For enhovede dyr født i EU skal passet som udgangspunkt udstedes i fødselslandet inden
for 12 måneder efter fødslen. Pas til avlsheste kan udstedes i et andet EU-land. Den en-
kelte medlemsstat kan beslutte at forkorte fristen for registrering og den kompetente
myndighed kan tillade transport af dyr uden pas, når det sker direkte fra fødselsbedriften
til et slagteri i samme medslemsstat, eller hvis føllet ledsager moderdyret.
Hvad angår enhovede dyr, der importeres fra tredjelande, skal brugeren indenfor 30 dage
efter, at toldproceduren er afsluttet, ansøge det relevante udstedende organ om et nyt
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
identifikationsdokument, eller såfremt nærmere fastsatte betingelser er opfyldt, om regi-
strering af det eksisterende pas i det pågældende organs database. Det enhovede dyr
udelukkes som hovedregel fra slagtning til konsum i minimum 6 måneder.
De pas-udstedende organer udgøres for så vidt angår avls- og konkurrenceheste af offici-
elt godkendte avlsorganisationer og internationale organisationer, der administrerer kon-
kurrence- og væddeløbsheste. For enhovede dyr til opdræt og som brugsdyr (hobbydyr)
udstedes passet enten af den kompetente myndighed for det område, hvor dyret ophol-
der sig på tidspunktet for pas-udstedelsen eller af et organ udpeget af den kompetente
myndighed. Det udpegede organ skal fremover opfylde en række nærmere fastsatte krav
for at kunne kvalificere sig til udstedende organ. Såfremt det udstedende organ, hvad en-
ten det gælder avls- og konkurrenceheste eller hobbydyr, tilsidesætter sine forpligtelser
ifølge forordningen, kan den kompetente myndighed i medlemsstaten fratage organet
retten til at udstede pas.
Inden det udstedende organ udsteder et identifikationsdokument, er det forpligtet til at
sikre, at der ikke tidligere er blevet udstedt et tilsvarende dokument for det pågældende
dyr. Dette med henblik på at undgå svigagtig udstedelse af flere identifikationsdokumen-
ter til det samme dyr.
Det originale identifikationsdokument skal som hovedregel altid ledsage det enhovede
dyr. I visse særlige situationer kan dette krav fraviges. Det gælder blandt andet, når he-
sten er
opstaldet eller sat på græs. I disse tilfælde skal passet kunne fremskaffes ”umid-
delbart”. Ligeledes kan den kompetente myndighed for så vidt angår flytninger af enho-
vede dyr inden for den pågældende medlemsstat tillade, at dyret, som et alternativ til
identifikationsdokumentet, ledsages af et chipkort, der opfylder visse nærmere fastsatte
betingelser, og med hvilket visse af oplysningerne i identifikationsdokumentet kan aflæ-
ses elektronisk.
Hvis det originale identifikationsdokument bortkommer, eller fristen for at få udstedt et
identifikationsdokument er overskredet, skal der udstedes et duplikat- eller et erstat-
ningsidentifikationsdokument afhængig af, om det er muligt at fastslå det enhovede dyrs
identitet eller ej. I begge tilfælde klassificeres det enhovede dyr i identifikationsdokumen-
tet som ikke bestemt til slagtning til konsum.
Udelukkelse fra konsum kan endvidere ske efter ejerens eget ønske, ligesom den ansvar-
lige dyrlæge i forbindelse med behandling med visse veterinære lægemidler er forpligtet
til at erklære dyret for uegnet til slagtning til konsum i identifikationsdokumentet. Bruge-
ren og i visse tilfælde dyrlægen er herefter forpligtiget til at sikre, at udelukkelsen indbe-
rettes til et pas-udstedende organ i den medlemsstat, hvor hesten opholder sig. Det pas-
udstedende organ pålægges herefter at opdatere den centrale database. Et enhovet dyr
anses for at være bestemt til slagtning til konsum, medmindre det i identifikationsdoku-
mentet er erklæret for ikke bestemt til dette formål.
I forhold til gældende lovgivning på området er det helt centralt i forslaget, at det nu bli-
ver obligatorisk for hver enkel medlemsstat at oprette en central database. Denne skal
indeholde en række nærmere beskrevne oplysninger om de heste med videre, der ophol-
der sig på dens territorium. Denne database skal oprettes i tillæg til de databaser, som
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
hvert enkelt udstedende organ i øvrigt er forpligtet til at oprette og som skal indeholde
en række stamdata. I den forbindelse bliver brugeren af det enhovede dyr pålagt at sikre
sig, at oplysningerne i såvel passet som i det udstedende organs database, herunder op-
lysninger om dyret er egnet til konsum eller ej, løbende opdateres. Det organ, der opda-
terer passet, forpligtes til at videregive oplysningerne til den centrale database i opholds-
landet, som derefter skal videregive oplysningerne til den centrale database i det land,
hvor passet er udstedt. Medlemsstaterne skal endvidere gøre kontaktoplysninger vedrø-
rende den centrale database tilgængelig for de andre medlemsstater på en hjemmeside.
Når det enhovede dyr dør eller slagtes, skal der træffes en række foranstaltninger i rela-
tion til såvel chipmærkningen som identifikationsdokumentet. Således skal chippen sikres
mod efterfølgende svigagtig anvendelse, for eksempel ved destruktion. Identifikationsdo-
kumentet ugyldiggøres og det destrueres eller returneres til det udstedende organ enten
direkte eller via et ”kontaktpunkt”, som medlemsstaterne forpligtes til at etablere til det
formål.
Det vil med forordningen være op til de enkelte medlemsstater at beslutte, om man øn-
sker en løbende registrering af ejerskifte af de enhovede dyr. I Danmark gøres dette ikke
på nuværende tidspunkt.
Forordningen skal finde anvendelse fra den 1. januar 2015.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Gældende dansk ret
Området er i dag reguleret af Kommissionens forordning (EF) Nr. 504/2008 af 6. juni
2008 om gennemførelse af Rådets direktiv 90/426/EØF og 90/427/EØF for så vidt angår
metoder til identifikation af enhovede dyr. Det fremsatte forslag er ligeledes en forord-
ning og reglerne vil således være direkte gældende i Danmark. En vedtagelse af forslaget
vil berøre de supplerende regler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 1448 af 15. december
2009 om identifikation af dyr af hesteslægten. Derudover vil der være behov for at fore-
tage visse ændringer i bekendtgørelse nr. 543 af 29. maj 2013 om dyrlægers anvendelse,
udlevering og ordinering af lægemidler til dyr samt i bekendtgørelse nr. 780 af 24. juni
2010 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevare-
virksomheders egenkontrol med restkoncentrationer.
Konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske, statsfinansielle eller
administrative konsekvenser. Det skal bemærkes, at Danmark allerede har en central da-
tabase, da det under det nugældende regelsæt er en frivillig foranstaltning.
Forslaget skønnes at have positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Således er formålet med forslaget at skærpe reglerne på området for at sikre, at blandt
andet heste, der er behandlet med veterinære lægemidler, som kræver, at dyrene ude-
lukkes fra fødevarekæden, ikke bliver slagtet til humant konsum.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1328808_0005.png
5
Høring
Forslaget har været i høring. Der er indkommet følgende bemærkninger:
Den Danske Dyrlægeforening er overordnet set positivt indstillet over for det fremsendte
forslag. Det er således Den Danske Dyrlægeforenings generelle opfattelse, at de ændrin-
ger, der foreslås til forordningen, er med til at sikre hestepassets validitet, kommunikati-
onen mellem de forskellige territorier og derved er til gavn for fødevaresikkerheden. Den
Danske Dyrlægeforening er enig i, at chipmærkning er den eneste sikre og entydige må-
de at ID-mærke heste på, og at alternativer kun kan komme i betragtning, hvis disse er
mindst lige så entydige, sikre og mere praktiske end chipmærkningen. Endvidere støtter
Den Danske Dyrlægeforening forslaget om, at det påhviler ejeren eller brugeren af hesten
at sørge for, at passet til enhver tid er opdateret samt at meddele de relevante organisa-
tioner, når en hest flyttes fra et territorium til et andet. Den Danske Dyrlægeforening er
desuden enig i den opfattelse, at det gavner fødevaresikkerheden, at heste udelukkes fra
konsum, hvis ejeren eller brugeren ikke registrerer hesten rettidigt, eller hvis der udste-
des erstatningspas. Da hestepasset indeholder oplysninger om, hvorvidt hesten kan an-
vendes til konsum eller ej, finder Den Danske Dyrlægeforening det af afgørende betyd-
ning, at koblingen mellem hest og pas gøres så entydig som mulig. Den Danske Dyrlæge-
forening bakker således op om de udvidede krav til beskrivelse af hestens ydre i passet.
Den Danske Dyrlægeforening støtter endvidere, at der i hvert land bør være en overord-
net central organisation, der indsamler og opbevarer oplysninger om de udstedte heste-
pas og hestens status som slagtedyr, og at denne organisation videreformidler informati-
onerne til relevante institutioner. Den Danske Dyrlægeforening lægger i den forbindelse
vægt på, at det er en statslig institution, underlagt kontrol og økonomisk garanti, der va-
retager denne opgave, idet oplysningerne er af afgørende betydning for fødevaresikker-
heden. Endelig påpeger Den Danske Dyrlægeforening, at det af hensyn til fødevaresik-
kerheden er vigtigt, at oplysningerne i databasen om hestens status som slagtedyr er di-
rekte tilgængelige for den enkelte kontrollerende dyrlæge på slagterierne.
Landsudvalget for Heste er af den opfattelse, at det er unødvendigt, at passet skal inde-
holde et serie- eller et pasnummer, og henviser i den forbindelse til, at hesten allerede er
identificeret via det entydige livsnummer, UELN, som er angivet i passet. Således kan så-
vel pas som hest entydigt identificeres via dette nummer. Et særskilt pasnummer vil blot
være administrativt fordyrende uden at bibringe værdi.
Fødevarestyrelsen er ikke enig med Landsudvalget for Heste i, at det ikke gavner fødeva-
resikkerheden yderligere, at hesten både har et pasnummer og et UELN nummer. Således
vurderes det, at det forebygger, at der kan udstedes flere pas til det samme enhovede
dyr.
Landsudvalget for Heste støtter den foreslåede aldersgrænse på 12 måneder for identifi-
kation af føl og ønsker i den forbindelse ikke, at der gives mulighed for på nationalt ni-
veau at forkorte fristen. Landsudvalget for Heste begrunder dette med, at 12 måneder er
en praktisk håndterbar frist, specielt for de føl der skal have foretaget en DNA-analyse før
pasudstedelsen. Derudover ser Landsudvalget for Heste meget positivt på forslaget om,
at det pålægges brugeren af hesten at sikre sig, at oplysningerne i passet til enhver tid er
opdateret. Det antages i den forbindelse, at indberetning vil skulle ske til den centrale
database i det pågældende land. Dette vil i langt højere grad end tidligere bibringe et
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1328808_0006.png
6
komplet overblik over heste i en given medlemsstat. Landsudvalget for Heste finder det
ulogisk, at heste, der registreres efter udløbet af 12 måneders fristen, skal have udstedt
duplikatpas, uagtet at disse ikke tidligere har haft et pas. Hvis formålet med forslaget er
at begrænse for sent registrerede hestes mulighed for slagtning til konsum, må dette
ifølge Landsudvalget for heste kunne håndteres på anden vis.
Hertil bemærker Fødevarestyrelsen, at udstedelse af duplikatpas i stedet for et alminde-
ligt pas med udelukkelse fra konsum ved for sen identifikation vil være et incitament til,
at hesteejere vil sørge for rettidig identifikation af deres heste. Det har stor betydning for
de praktiserende dyrlæger, at passet foreligger, så de kan opfylde deres forpligtelser med
registrering af behandling med visse lægemidler.
Landsudvalget for Heste henviser afslutningsvis til, at kravene til registrering af hestes
konsumentstatus i forbindelse med behandling med visse veterinære lægemidler i væ-
sentlig grad skærpes. Det vil således ikke længere være tilstrækkeligt med registrering i
hestens pas. Fremover vil indberetning også skulle ske til en pas-udstedende myndighed
i det land, hvor hesten opholder sig. Landsudvalget for Heste mener ikke, at dette tiltag
vil styrke fødevaresikkerheden. Det vil derimod medføre store administrative omkostnin-
ger for såvel hesteejere, dyrlæger som pas-udstedende myndigheder.
Fødevarestyrelsen er ikke enig i Landsudvalget for Hestes synspunkt for så vidt angår
pligten til at indberette udelukkelse fra konsum til det pas-udstedende organ. For det før-
ste vurderer Fødevarestyrelsen, at der er tale om en essentiel opstramning af lovgivnin-
gen med henblik på at styrke fødevaresikkerheden. Det sikres hermed, at oplysninger om
behandling af heste med visse lægemidler altid er opdateret således, at embedsdyrlæger
på slagterier i tvivlstilfælde kan kontakte den centrale database med henblik på at sikre,
at dyret er egnet til konsum. Derudover er Fødevarestyrelsen ikke enig med Landsudval-
get for Heste i, at det vil medføre store administrative omkostninger at sikre indberetning
af hestenes konsumentstatus. Fødevarestyrelsen oplyser, at der til 1. januar 2015 vil væ-
re fundet en simpel og prisgunstig løsning på de nye indberetningskrav.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er generelt positiv overfor Kommissionens forslag til en opstramning af reg-
lerne på området for identifikation af enhovede dyr, idet det forventes at få en positiv
indvirkning på fødevaresikkerheden i såvel Danmark som i resten af EU. Det vurderes
endvidere, at forslaget vil sikre en mere ensartet gennemførelse af regelsættet i med-
lemsstaterne. Samtidigt sikres det, at især heste, der er behandlet med veterinære læ-
gemidler, som kræver, at dyrene udelukkes fra fødevarekæden, ikke bliver slagtet til hu-
man konsum.
Som positive elementer i forslaget fremhæver regeringen især:
Forslaget om at det i modsætning til i dag bliver obligatorisk at etablere en central
database i alle medlemsstater. Derved bliver det nemmere at få information om
hestes konsumstatus ved import til slagtning, hvis der opstår tvivl om passets va-
liditet.
Kravet om at brugeren af det enhovede dyr skal sikre, at oplysninger i både pas
og i det udstedende organs database, herunder oplysninger om hvorvidt dyret er
egnet til konsum eller ej, til enhver tid er opdateret.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7
Forslaget om at skærpe sikkerhedskravene til selve passet og gøre koblingen mel-
lem passet og hesten stærkere.
Regeringen agter på den baggrund at tilslutte sig forslaget.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være et kvalificeret flertal for forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.