Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 253
Offentligt
1333348_0001.png
Europaudvalget
OFFENTLIGT REFERAT
AF 14. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
17. januar 2014
Kl. 10.00
Vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V), formand, Jeppe Bruus (S), Camilla
Hersom (RV), Nikolaj Villumsen (EL), Jakob Ellemann-
Jensen (V), Pia Adelsteen (DF) og Per Stig Møller (KF)
og Pernille Vigsø Bagge (SF, indskiftet).
Handels- og europaminister Nick Hækkerup, udenrigsmi-
nister Holger K. Nielsen og minister for sundhed og fore-
byggelse Astrid Krag.
Desuden deltog:
Punkt 1. Mundtlig handelspolitisk orientering ved handels- og europaministeren
Formanden bød ministeren velkommen til den første mundtlige redegørelse om EU’s
handelspolitik, som erstatter den hidtidige årlige skriftlige redegørelse.
Handels- og europaministeren:
Først og fremmest vil jeg ønske udvalgets medlemmer
godt nytår. Overgangen til en mundtlig redegørelse falder i fin forlængelse af vores re-
gelmæssige dialog om de væsentligste sager på EU’s handelspolitiske dagsorden. Det
giver os en mulighed for ikke blot at gøre status over de væsentligste sager fra året, der
gik, men også at få en dialog om det år, vi netop har taget hul på. Jeg ser frem til at høre
jeres synspunkter.
Udgangspunktet er, at hver fjerde arbejdsplads i Danmark er afhængig af, at vi kan sælge
vores varer til udlandet. Eksporten svarer til halvdelen af landets samlede økonomi. I
modsætning til store lande kan vi slet ikke klare os med kun at sælge til hinanden. Vi er
afhængige af, at udlandet køber vores varer og tjenesteydelser. Eksporten er selve
grundlaget for, at vi kan finansiere det trygge og mulighedsskabende velfærdssamfund,
danskerne sætter så meget pris på. Det er i udlandet, vi skal tjene vores penge. At tro, at
vi skal leve af at sælge til hinanden, er som at tro, at Mærsk skal leve af at sejle containe-
re fra Korsør til Århus. Mærsk lever af at sejle containere kloden rundt igen og igen og
igen. Når vi taler om eksport, taler vi altså ikke om en hyggelig niche, som nogle særligt
interesserede er optaget af. Vi taler om hverdagen for familien Danmark. En almindelig
dansker, der går på arbejde og betaler sin skat, er med stor sandsynlighed beskæftiget
med – eller har familie, der er beskæftiget med – at lave varer eller ydelser, som bliver
købt af forbrugere på den anden side af kloden. Familien går til lægen, når de har brug
for det, døtrene går på gymnasiet, uden at han skal have penge op af lommen, og både
han og konen kan regne med en alderdom i nogenlunde økonomisk tryghed. Arbejdet,
velstanden og den fælles velfærd – kort sagt trygheden – udspringer af, at vi har virk-
somheder, som er i stand til at eksportere. Handelspolitik handler ikke kun om told og
teknik, men først og fremmest om arbejdspladser, velstand og det samfund, vi ønsker at
bygge op til vores børn og børnebørn. Og eksporten bliver kun vigtigere. Derfor skal vi
523
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14
14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014
hele tiden gøre os umage og arbejde benhårdt, så vi ligger godt i konkurrencen på det
globale marked. Det drejer sig om at gøre brug af alle de værktøjer, vi har i værktøjskas-
sen. I sparetider er vi nødt til at få mest muligt ud af pengene. Handelspolitikken og mere
frihandel koster ikke alverden, og det skal vi udnytte fuldt ud. Det er derfor også kun na-
turligt, at handelspolitikken indgår som et særskilt element i EU’s vækst- og jobpagt. Det
gør den ikke mindst på grund af en aktiv dansk indsats under EU-formandskabet tilbage i
2012. En aktiv handelspolitik er en afgørende forudsætning for vækst og fremtidssikring til
fordel for beskæftigelsen og danske arbejdspladser. Det gælder især for Danmark som
en lille og åben økonomi.
Det er i den sammenhæng vigtigt, at vi tager pejling af, hvilken udvikling vi ser i handels-
politikken. For det første er vi fortsat vidne til et skift i de globale vækstmønstre. Alle for-
udsigelser peger på, at 90 pct. af den økonomiske vækst fra 2015 vil finde sted uden for
EU. En aktiv handelspolitik, hvor vi bliver bedre til at koble os på væksten på fjernmarke-
derne, er derfor helt central. For det andet ser vi en tendens til øget protektionisme i den
internationale handel. Jeg tror, det er en naturlig reaktion i en finansiel og økonomisk kri-
se, at landene vogter lidt over sig selv. Derfor er det vigtigt, at vi fra EU's side fortsat bi-
drager bedst muligt til at sikre, at de internationale spilleregler for handel overholdes. Det
må ikke blive normen, at man tænker kortsigtet og skærmer sig af til skade for alle på
længere sigt. Endelig er der for det tredje et nybrud i de internationale samarbejdsmøn-
stre. Vi har lige – og langt om længe – set et glædeligt gennembrud i de multilaterale for-
handlinger i WTO. Parallelt med det indgår mange lande bilaterale frihandelsaftaler, og
det gælder også EU. Vi skal fortsat sikre, at de bilaterale og multilaterale spor i handels-
politikken hænger sammen og understøtter hinanden.
Som reaktion på disse tendenser besluttede regeringen i 2013 at udarbejde en ny han-
delspolitisk strategi. Den handelspolitiske strategi er først og fremmest regeringens bud
på, hvordan Danmarks position i den fremtidige globale økonomi sikres. Den udstikker
pejlemærker for, hvordan handelspolitikken skal arbejde til gavn for vækst, arbejdsplad-
ser og danske forbrugere, samtidig med at Danmark arbejder for global og retfærdig fri-
handel med særligt fokus på de mindst udviklede landes stilling i den globale økonomi.
Strategien konkluderer bl.a., at WTO skal fastholdes som det bedste og mest effektive
værn imod protektionisme. Samtidig ligger der i strategien en klar opprioritering af rege-
ringens engagement i EU's bilaterale frihandelsforhandlinger, som ventes at levere ho-
vedparten af handelsliberaliseringen i overskuelig fremtid til fordel for vækst og beskæfti-
gelse. Endelig styrkes den virksomhedsspecifikke indsats i handelspolitikken.
Det var udgangspunktet. Jeg vil nu vende mig til den egentlige orientering om de store
sager på den handelspolitiske dagsorden i 2013. Det er alle sager, som må forventes at
præge dagsordenen i 2014. Jeg vil starte med det multilaterale spor. I mange år – og
særlig siden 2008 – har der bredt sig en lettere opgivende stemning i forhold til, om det
overhovedet var muligt at puste liv i forhandlingerne om en global frihandelsaftale. Den
såkaldte Dohaudviklingsrunde i WTO syntes fastlåst. Det var derfor banebrydende, at det
efter svære forhandlinger lykkedes at indgå en aftale mellem alle 159 lande på WTO’s
niende ministerkonference på Bali i december.
524
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14
14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014
EU spillede med aktiv dansk opbakning en konstruktiv rolle igennem hele forhandlingsfor-
løbet. På de få områder, hvor EU-medlemslande flagede vanskeligheder, arbejdede
Kommissionen rettidigt og effektivt på at finde kompromiser. Det er som bekendt en
dansk prioritet, at Doharunden tager udgangspunkt i en udviklingsdagsorden. Derfor har
vi fra regeringens side arbejdet målrettet for, at aftalen på Bali blev relevant for de mindst
udviklede lande. Konkret har vi stillet en dansk ambassadør til rådighed for WTO. Han
har fungeret som koordinator for de mindst udviklede lande og har haft en vigtig rolle med
at sammentømre deres forhandlingsposition. Gennembruddet på Bali var på mange må-
der nødvendigt, hvis det multilaterale forhandlingsspor og WTO skal være en del af den
fremtidige globale værktøjskasse. Hvis det ikke var lykkedes på Bali, havde det set sort
ud for WTO. Aftalen er den første multilaterale aftale i WTO’s historie siden 1995. Bali-
aftalen er ikke bare vigtig for WTO som sådan. Den er også i sig selv en god aftale.
Hvad handelslettelser angår, forpligter aftalen medlemslandene til at effektivisere proce-
durer i forbindelse med import og eksport. Det har ifølge OECD et meget stort potentiale.
Handelsomkostningerne kan sænkes med op til 10 pct. i udviklede lande og med op til 15
pct. i udviklingslande. Udviklingsdelen omfatter bl.a. told- og kvotefri markedsadgang og
lempeligere oprindelsesregler. Det er alle elementer, som styrker udviklingslandenes pri-
vilegerede markedsadgang. Landbrug blev aftalens sidste store udestående. Men der
blev til sidst opnået enighed om et midlertidigt kompromis mellem USA og Indien om ek-
sisterende fødevaresikkerhedsprogrammer, så de ikke kan indbringes for WTO’s tvistbi-
læggelse og dermed blive genstand for konflikt. Baliaftalen udgør ca. 25 pct. af potentia-
let for den samlede Dohadagsorden. Baliaftalen skaber derfor også fornyet tillid til WTO
som globalt forum for frihandelsforhandlinger. Det kan forhåbentligt også sætte skub i
forhandlingerne om resten af Dohaudviklingsrunden. I første omgang skal der nu laves et
arbejdsprogram for implementering af aftalen og de videre forhandlinger af Doharunden.
Fra dansk side vil vi via EU arbejde for, at EU også her indtager en konstruktiv rolle. Vi
skal udnytte den nye energi, ligesom vi vil arbejde for resultater i forhandlingerne af de
øvrige dele af Dohaudviklingsrunden, som også er fordelagtige for de mindst udviklede
lande. Baliaftalen giver os i det hele taget mulighed for at se på WTO med nye øjne. Det
indebærer bl.a. en mulighed for at sætte grøn handelsliberalisering på dagsordenen, som
ikke forelå, da hele forhandlingssporet i WTO var fastfrosset.
Danmark har i 2013 videreført indsatsen for at fremme grøn handelsliberalisering. Grøn
handelsliberalisering betyder, at vi arbejder på at fjerne told- og handelshindringer på
grønne produkter. Det er en positiv dagsorden. Mere handel med grønne teknologier er til
gavn for klimaet og miljøet og kan samtidig skabe vækst og arbejdspladser, ikke mindst i
Danmark, hvor vi har gode kompetencer på området. Det er vigtigt, at emnet kommer på
dagsordenen for EU og WTO’s fremtidige arbejde. På Bali var jeg derfor vært for et møde
med kollegaer fra de EU-lande, som også er interesseret i grøn handel. Der var i alt 10
lande fra både Nord- og Sydeuropa, som delte de danske ønsker om at sætte ambitiøse
mål. Vi enedes om at opfordre det græske EU-formandskab til at gøre emnet til en EU-
prioritet. Vi er i øjeblikket fra dansk side i dialog med det græske EU-formandskab om at
sætte emnet på dagsordenen ved det uformelle rådsmøde i Athen i februar.
525
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14
14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014
Der blev også sideløbende med Balikonferencen vedtaget EU-rådskonklusioner om grøn
handelsliberalisering. De nævner eksplicit, at EU skal arbejde for liberalisering af grønne
varer og tjenesteydelser i processen efter Bali. Det er et stort skridt og giver håb om, at
EU vil prioritere grøn handel i tiden, der kommer. Det er vigtigt, at en aftale om grøn han-
del bliver forankret i en bredere kreds af lande, så den kan få global gennemslagskraft.
Derfor er Kommissionen ved at forhandle med en række toneangivende lande som f.eks.
USA og Japan om en indsats for grøn handel. Håbet er at kunne få Kina med om bord i
en aftale; det kan virkelig komme til at betyde noget. Det optimale ville være at forankre
en aftale i WTO og sørge for, at den bliver så bredt funderet som muligt. Det langstrakte
forhandlingsforløb i Doharunden viser dog, at det er utrolig vanskeligt. Derfor er en mulig-
hed at lave en såkaldt plurilateral aftale indenfor WTO’s rammer. Det betyder i praksis, at
de lande, der vil være med, laver en indbyrdes aftale. De forpligter sig på at fjerne told og
handelshindringer på en række grønne produkter.
Hvis vi vender os mod det bilaterale spor, har 2013 også budt på en række væsentlige
nye skridt. Her tænker jeg ikke mindst på EU’s og USA's beslutning om at indlede frihan-
delsforhandlinger. Frihandelsforhandlingerne med USA blev indledt i juli sidste år. Der har
nu været afholdt i alt tre forhandlingsrunder. Den seneste blev afholdt i Washington i de-
cember umiddelbart før jul. Vi er stadig i den indledende fase, og vi er ikke kommet til
forhandlinger om egentlig tekst endnu. De første tre runder har primært drejet sig om at
nå til en fælles forståelse af de overordnede rammer for forhandlingerne. Det vil sige en
afklaring af, hvad forhandlingerne skal omfatte, hvordan en aftale skal bygges op, og
hvordan vi sikrer et godt samarbejde om bl.a. regulering. Det er forventningen, at Kom-
missionen og det amerikanske forhandlingsteam vil gøre status over de foreløbige for-
handlinger i februar. Herefter kommer vi ind i mere tekstnære forhandlinger, hvor der er
lagt op til i alt fem forhandlingsrunder i løbet af 2014.
Som jeg har understreget det før, er det svært at overvurdere de bredere politiske og
økonomiske perspektiver i en ambitiøs frihandelsaftale mellem EU og USA. Vi vil derfor
fra regeringens side fortsat følge forhandlingerne meget tæt. Det gælder først og frem-
mest internt i EU-kredsen, men også direkte i forhold til vores amerikanske partnere. Jeg
vil bl.a. drøfte frihandelsforhandlingerne i forbindelse med mit besøg i USA her i begyn-
delsen af februar. Indtil videre har den offentlige debat herhjemme primært fokuseret på
frygten for mulige negative konsekvenser af en frihandelsaftale. Det gælder ikke mindst
investeringsområdet, brugen af tvistbilæggelse og konsekvenserne af et øget regule-
ringsmæssigt samarbejde. Jeg har bl.a. besvaret en række spørgsmål fra udvalget om de
emner. Og det er selvfølgelig vigtigt, at vi tager den slags diskussioner både her i udval-
get og i andre sammenhænge for at imødekomme de bekymringer, der måtte være. Jeg
har derfor også så sent som i sidste uge haft et møde om forhandlingerne med USA med
en bred kreds af organisationer og ngo’er i den såkaldte Beach Club-kreds for at sikre en
bred involvering af alle parter. Jeg har taget initiativ til, at vi fortsætter den møderække og
dialog i den kommende tid, så der bliver mulighed for at drøfte mere specifikke aspekter
af forhandlingerne.
526
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14
14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014
Når det er sagt, er det mig magtpåliggende, at vi kommer videre og får øjnene op for det,
som forhandlingerne med USA i bund og grund drejer sig om – nemlig vækst og beskæf-
tigelse til fordel for dansk økonomi og danske lønmodtagere. Som jeg nævnte i min ind-
ledning, er det helt centralt, at vi gør vores yderste for at sikre, at handelspolitikken bliver
brugt aktivt til at fremme langsigtet vækst og beskæftigelse. Vi skal ikke gå i flyverskjul på
grund af en ubegrundet frygt for nye aftaler. Vi skal holde fast i det store billede, men det
ændrer naturligvis ikke ved, at vi fortsat i samarbejde med vores mange ligesindede par-
ter i EU skal sikre, at en frihandelsaftale ikke rokker ved helt fundamentale elementer i
den danske og europæiske model.
Japan
En anden vigtig begivenhed i det bilaterale spor i 2013 var indledningen af frihandelsfor-
handlinger med Japan. Der er indtil nu gennemført tre forhandlingsrunder. Den næste
runde finder sted her i begyndelsen af 2014. Ligesom forhandlingerne med USA er vi
endnu i den indledende fase og ikke nået til egentlige tekstforhandlinger. Den første store
milepæl i forhandlingerne er den såkaldte etårsgennemgang, som skal finde sted her i
foråret. Etårsgennemgangen er en vurdering af Japans fremskridt med at fjerne en række
tekniske handelshindringer. Gennemgangen blev tilføjet EU's forhandlingsdirektiver efter
krav fra de lande, som er skeptiske over for Japans reelle vilje til at fjerne tekniske han-
delshindringer. For EU er det helt centralt, at toldindrømmelser fra EU’s side bliver mod-
svaret af afviklingen af tekniske handelshindringer fra japansk side. Der er tale om en
vigtig dansk prioritet med et stort potentiale for dansk erhvervsliv. Forberedelse af for-
handlingerne med Japan var derfor også en hovedprioritet under det danske EU-
formandskab i 2012. Fra dansk side lægger vi derfor også vægt på at fastholde det pres,
som frihandelsforhandlingerne lægger på den japanske regering for at sikre en reel mar-
kedsåbning. Men vi har også forståelse for, at den slags ændringer tager tid. Vi kan der-
for ikke forvente, at man fra japansk side kan levere på alt inden for kun et år af forhand-
lingerne.
Canada
Det lykkedes også i 2013 at nå til politisk enighed om en frihandelsaftale mellem EU og
Canada. Det er en aftale med gode perspektiver for EU. De afsluttende forhandlinger
mellem EU og Canada har i høj grad berørt væsentlige offensive og defensive danske
interesser. Vi har derfor også fra dansk side spillet en meget aktiv rolle i de afsluttende
forhandlinger. På den ene side har det været vigtigt for os at sikre, at vores landbrug kan
leve med det, der blev kompromisset. Ikke mindst på svinekødsområdet, som har udgjort
en meget stærk offensiv canadisk interesse. På den anden side er der en betydelig inte-
resse fra ikke mindst den danske lægemiddelindustri i at sikre sig en bedre beskyttelse af
intellektuelle ejendomsrettigheder på det canadiske marked. Her har canadierne omvendt
indtaget en mere defensiv tilgang. Den politiske aftale, der er blevet opnået enighed om,
tilgodeser begge de danske hensyn. Den endelige aftaletekst udestår fortsat; og den ven-
tes at foreligge inden sommerpausen i år. Herefter udestår så en afsluttende sproglig og
juridisk afklaring af aftaleteksten inden godkendelse i Rådet og Europa-Parlamentet. Fri-
handelsaftalen forventes derfor tidligst at kunne træde i kraft i løbet af 2015.
527
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14
14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014
Kina
2013 markerede også en genstart af relationerne mellem EU og Kina efter nogle års stil-
stand. Et væsentligt skridt i 2013 var vedtagelsen af forhandlingsdirektiver til Kommissio-
nen for forhandlingerne af en investeringsaftale med Kina. Hensigten er, at aftalen skal
sikre øget adgang for investorerne på centrale dele af det kinesiske marked, især offentli-
ge og statslige selskaber. Herudover skal aftalen sikre ens regler for alle EU’s investorer i
Kina med hensyn til beskyttelse af deres rettigheder, efter at investeringen er foretaget.
Forhandlingerne blev lanceret under EU-Kina-topmødet i november og forventes afsluttet
i løbet af 2-4 år. En egentlig frihandelsaftale med Kina er ikke aktuel på kortere sigt.
Det var kort om en række af de væsentlige sager på EU’s handelspolitiske dagsorden i
året, der gik, og som også må forventes at blive definerende for det nye år. Jeg er meget
interesseret i at få jeres vurdering af, hvor EU kan og skal bevæge sig hen handelspolitisk
i det kommende år. Vi vil selvfølgelig også få lejlighed til at drøfte en række af sagerne i
forbindelse med de ordinære forelæggelser. Næste gang vil være forud for udenrigs-
rådsmødet om handel den 8. maj.
Nikolaj Villumsen
kaldte frihandelsaftalen med USA for den største handelspolitiske dis-
kussion i Danmark lige nu. Han påpegede, at den ikke fra begyndelsen havde været så
fokuseret på de negative konsekvenser, som ministeren havde nævnt. Faktisk havde dis-
kussionen – indtil EU’s forhandlingsmandat blev lækket – drejet sig om billige iPads og
lignende, og den tidligere minister på området havde lovet udvalget, at aftalen ikke ville
have nogen negative konsekvenser for arbejdstagerrettigheder og forbruger- og miljø-
standarder. Men EU’s forhandlingsmandat havde givet grund til bekymring. Så sent som
dagen før havde udvalget modtaget et brev fra en række danske ngo’er, der ligesom an-
dre ngo’er på begge sider af Atlanten er bekymrede for ISDS-ordningen, der giver inve-
storer vidtrækkende rettigheder til at lægge sag an, hvis et lands lovgivning ændrer sig i
en for dem uhensigtsmæssig retning, f.eks. hvis landet strammer sin skatte- eller miljø-
lovgivning. Det har man set ske i andre lande som en konsekvens af frihandelsaftaler
med USA. Nikolaj Villumsen spurgte derfor ministeren, om han mente, at de løfter, den
tidligere minister havde afgivet ved mandatafgivelsen i Europaudvalget, var blevet holdt,
det vil sige, om man med de vidtgående investorrettigheder kan være sikker på, at miljø-
lovgivning, lønmodtager- og forbrugerrettigheder ikke vil komme under pres. Han ville
gerne vide, hvorfor ministeren ikke delte ngo’ernes bekymring.
Formanden
sagde, at ministeren kunne svare overordnet og vende tilbage med detaljer-
ne ved en senere forelæggelse.
Jakob Ellemann-Jensen
sagde, at man netop burde diskutere, hvordan man får penge i
kassen, frem for hvordan man får dem brugt. Han delte ministerens opfattelse af, at kriti-
kerne af frihandelsaftalen leder efter hår i suppen. Selvfølgelig skal man håndtere udfor-
dringerne, men hovedbudskabet er, at potentialet for vækst og beskæftigelse er stort.
Jakob Ellemann-Jensen havde forstået på dele af dagspressen, at det tilstedeværende
udvalg ikke har forstået en klap af investorbeskyttelse. Han bad ministeren forklare, hvor-
for investorbeskyttelse faktisk er nødvendig.
528
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14
14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014
Per Stig Møller
spurgte om, hvorfor der har været nedskæringer i Udenrigsministeriet,
som skal stå for den handelspolitik, der er en forudsætning for velfærden. Han spurgte
om, hvordan budgettet havde udviklet sig for Eksportrådet og Invest in Denmark de sidste
to år, og om ambassaderne var involverede i handelspolitikken. Per Stig Møller ville også
gerne vide, hvorfor EU havde valgt at indgå en frihandelsaftale med Colombia og ikke
med eksempelvis Peru, hvis økonomiske udvikling havde været større og mere stabil.
Han glædede sig over gennembruddet i WTO, som skulle give ca. 20 millioner arbejds-
pladser på verdensplan, og over, at EU laver regionale aftaler, som man tidligere har gjort
med Canada, Korea og Japan. Per Stig Møllers mente, at EU-USA-aftalen også skulle
ses i et geostrategisk perspektiv. USA’s interesse for Europa er svindende, mente han,
og hvis man ser på den demografiske udvikling, vil der være færre og færre amerikanere
med rødder i Europa. Derfor må handelspolitikken fastholde den amerikanske interesse
for Europa, som både militært og politisk har brug for den amerikansk-europæiske allian-
ce. Det så han som det helt afgørende argument for frihandelsaftalen.
Handels- og europaministeren
mente, at Nikolaj Villumsen med sin kommentar om bil-
lige ipads ignorerede, hvor meget aftalen kan betyde for beskæftigelsen og for de almin-
delige danskere, der er hjertet, hjernen og næven i det danske samfund, alle dem, der
passer deres ting, sørger for at få ungerne i daginstitution og for, at de har madpakker
med, som betaler deres skat og er fodboldtrænere i fritiden. Det er dem, der vil få mere
social tryghed og sikkerhed i deres job, og det er dem – og her så han og Nikolaj Villum-
sen måske forskelligt på sagen – ministeren var i sit politiske virke for. Når deres job sik-
res, sikrer man også den velstand, der er fundamentet for velfærden, den frie og lige ad-
gang til sundhed, muligheden for ordentlig folkeskole og uddannelse. Derfor handlede det
ikke for ministeren om billige iPads, men om at sikre grundlaget for velfærdssamfundet.
Man skulle selvfølgelig ikke se stort på bekymringerne, derfor havde han også kontakt
med ngo’erne i den såkaldte Beach Club, hvor ngo’erne eksempelvis havde udtrykt be-
kymring for, hvad frihandelsaftalen kan betyde for udviklingslandene. Det er en relevant
bekymring, hvordan man sikrer, at udviklingslandene har den præferenceadgang, som de
hidtil har haft. Ministeren mente som Jakob Ellemann-Jensen, at man leder efter hår i
suppen. Der er kæmpe perspektiver i aftalen, og bekymringerne bliver taget alvorligt og
bliver taget med i forhandlingerne, som endnu ikke er nået til en bestemt formulering af
ISDS. Der er mulighed for at få en ny generation af den type aftaler. Forleden havde mi-
nisteren hørt en forsker fra Oxford foreslå et system, hvor den, der taber retssagen, skal
betale. Det så han som et rimeligt synspunkt, som allerede indgår i forhandlingspositio-
nerne. Den bedste måde at imødegå den ubegrundede nervøsitet over aftalen er at være
så åben som mulig og at tage de overvejelser, der er, til efterretning. Hvad angår total
åbenhed om forhandlingerne, sagde ministeren, at det er et sympatisk synspunkt, men
man ved, at det vil betyde, at de reelle forhandlinger rykker til et andet, lukket rum. Derfor
er det rigtigt at holde fast i den nuværende ramme og insistere på så meget åbenhed som
muligt inden for den.
Ministeren svarede Per Stig Møller, at der generelt i Udenrigsministeriet er fokus på det
økonomiske diplomati, og at der vil blive lavet en eksportstrategi, som forpligter bredt i
529
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14
14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014
Udenrigsministeriet til at have mere fokus på eksport og handel. Hvis man skal sige det
kort, er der mindre Europa, mere EU, mere verden, sagde han. Man vil åbne op nogle af
de steder, hvor man forventer gode muligheder for dansk erhvervsliv på grund af en ef-
terspørgsel på danske kompetencer eller gode vækstrater.
Ministeren svarede Per Stig Møller, at Colombia var blevet valgt efter erhvervslivets øn-
ske. Ved hjælp af BRIK-midlerne og Grøn Eksport har Eksportrådets budget været stabilt
over de seneste par år i modsætning til Udenrigsministeriets budget generelt. Efter om-
prioriteringer internt i Udenrigsministeriet var det også lykkedes at fastholde budgettallet
for Invest in Denmark. Ministeren var enig i Per Stig Møllers bemærkninger om frihan-
delsaftalens geostrategiske perspektiv. På spørgsmålet om en investor til stat-
tvistbilæggelsesaftale i frihandelsaftalen svarede han, at selv om man har tillid til sine
egne retssystemer, er det relevant at have investeringskapitlet med, så andre lande med
mindre pålidelige retssystemer ikke fremover vil afvise investeringskapitler i frihandelsaf-
taler.
Nikolaj Villumsen
fandt det vigtigt at diskutere frihandelsaftalens konsekvenser, og på-
pegede, at det ikke var ham, der havde fundet på at tale om billige iPads, men nok snare-
re ministerens forgænger. Han nævnte det som et eksempel på, hvordan debatten i
Danmark lød, før mandatet blev lækket, og det kom frem, at der var vidtgående investor-
rettigheder i spil. Han mente, det var trist, at den oplysning ikke kom fra regeringen, men
fra en læk. Nikolaj Villumsen bemærkede apropos ministerens bekymring for hr. og fru
Jensens fremtid, at frihandelsaftalen også kan have konsekvenser for fødevaresikkerhed
og lønmodtagerrettigheder. Mente Venstre og regeringen ikke, at man bør tage bekym-
ringen over investorrettighederne alvorligt set i lyset af Phillip Morris’ sagsanlæg mod Au-
stralien og Uruguay og Vattenfalls sagsanlæg mod Tyskland, der ville udfase atomener-
gien? Når den slags sker for andre lande, kan det også ske for Danmark, mente han. Ni-
kolaj Villumsen spurgte om, hvorfor der skal nedsættes en ny instans til tvistbilæggelse
uden for normal juridisk kontrol. Hvad var der i vejen med danske domstole eller EU-
Domstolen?
Jakob Ellemann-Jensen
bad ministeren bekræfte, at investorbeskyttelse er på tale, fordi
man har en interesse i at motivere virksomheder til at investere langsigtet, og at man der-
for giver visse garantier for, at man ikke trækker tæppet væk under deres investeringer?
Per Stig Møller
bad ministeren bekræfte, at alle de regionale aftaler skal være kompatib-
le med WTO. Han påpegede, at man også har et tvistbilæggelsessystem i WTO og i for-
bindelse med andre aftaler. F.eks. har man tvistbilæggelse i Haag, hvis man ikke i Kom-
missionen for Kontinentalsoklens Grænser bliver enige om, at Nordpolen skal være grøn-
landsk-dansk. Det er helt normalt at have tvistbilæggelsessystemer uafhængigt af lokale
og nationale domstole, og desuden vil det gå hurtigere på den måde. Derfor opfordrede
han til at arbejde for et fornuftigt tvistbilæggelsessystem.
Handels- og europaministeren
glædede sig over Nikolaj Villumsens nyvundne kærlig-
hed til EU-Domstolen og henviste til et tidligere samråd i udvalget om tvistbilæggelses-
530
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14
14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014
spørgsmålet. Som Per Stig Møller sagde, var det ikke noget nyt. I alle Danmarks omkring
40 aftaler med lande uden for EU indgår der en metode til at løse konflikter, og Danmark
er aldrig blevet mødt med et sagsanlæg, men Nikolaj Villumsen fik det til at lyde som no-
get nyt, uprøvet og farligt. Der er isoleret set nok ikke store økonomiske fordele ved at
tage ISDS med, og det forekommer måske unødvendigt i en aftale mellem OECD-lande
med tillid til hinandens lovgivning og retssystemer. Ministeren bekræftede Jakob Elle-
mann-Jensen i, at investorbeskyttelse handler om at give udenlandske investorer tryg-
hed, fordi man har en interesse i, at andre lande investerer i Danmark. Man holder jævn-
før Kommissionens mandat fast i saglige reguleringer af miljø- og forbrugerforhold m.m.
Investeringsbeskyttelsen er primært et amerikansk ønske, men der er også et ønske fra
Kommissionen og nogle EU-lande om at fortsætte og udstrække den beskyttelse, de har i
deres aftaler med USA, til alle 28 medlemslande. Hvis man begynder at pille enkeltele-
menter som investeringsbeskyttelse ud af aftalen, vil amerikanerne gøre det samme, og
det vil svække forhandlingspositionen. Lige nu bør man have en bred tilgang til aftalen,
sagde ministeren. Der er grund til at tage bekymringer og bemærkninger fra ngo’er alvor-
ligt og til at arbejde videre ad den vej, der er lagt. Han understregede, at det er svært at
bedømme aftalen, fordi den endnu ikke foreligger. Ministeren bekræftede, at aftalen skal
være WTO-kompatibel.
Nikolaj Villumsen
pointerede, at selv om man kan være uenig i lovgivning på nationalt
plan og EU-plan og i afgørelser i de tilhørende retssystemer, har man dog demokratisk
indflydelse på dem i modsætning til de tribunaler, som ISDS foreskriver. De meget vidt-
gående investorrettigheder handler ikke om, at en investor bliver påført direkte tab, men
om forventede indtægter, der udebliver, f.eks. Phillip Morris, da EU strammede sin to-
bakslovgivning. Virksomheder skal ikke kunne indskrænke demokratiske muligheder for
at træffe beslutninger, og man skal ikke kunne få millionbøder for at lovgive, mente Niko-
laj Villumsen og henviste til andre landes erfaringer med lignende aftaler. Han spurgte,
om Danmark hører til de kritiske røster i Rådet, og om den tidligere ministers løfte om, at
standarder inden for miljø, arbejdstager- og forbrugerrettigheder ikke ville blive presset,
stadig stod ved magt.
Handels- og europaministeren
svarede, at man endnu ikke kunne sige, hvordan de
enkelte elementer vil blive, men at både han og den tidligere minister ønsker at bevare
retten til at regulere. Det er også en del af Kommissionens forhandlingsmandat. Han var
uenig i, at aftalen er udemokratisk; den indgås af demokratier inden for de gængse ram-
mer for forhandling. Ministeren mente, at jo mere international regulering og jo flere fælles
metoder for konfliktløsning og fremme af samhandel og interaktion, jo bedre er det for et
lille land, som aldrig har glæde af en verdensorden baseret på den stærkes ret, der i dette
tilfælde ville være et ureguleret eller et stokastisk reguleret marked. Derfor må man sætte
sig ned og forhandle. Han mente, der var historisk belæg for den socialdemokratiske
sandhed, at markedet er en god tjener, men en forfærdelig herre. Derfor skal de mar-
kedskræfter, man lever af, reguleres hensigtsmæssigt.
531
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14
14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014
Nikolaj Villumsen
spurgte igen om, hvad regeringen siger i Rådets ISDS-diskussioner.
Netop fordi markedet er en forfærdelig herre, mente han ikke, at lukkede handelstribuna-
ler skal bestemme dansk lovgivning. Han opfordrede til at lytte til de kritiske røster fra ci-
vilsamfundet.
Per Stig Møller
påpegede for en god ordens skyld, at et frit reguleret marked ikke er en
socialdemokratisk opfindelse. Man kan læse om det hos Adam Smith, der står for en libe-
ral, konservativ opfattelse.
Handels- og europaministeren
forsikrede Nikolaj Villumsen om, at regeringen har en
god dialog med civilsamfundet om de relevante bekymringer, men at man må forholde sig
til aftalen, efterhånden som den tager form, og at handelsaftaler er i Danmarks interesse.
Formanden
understregede, at man vil vende tilbage til emnet, når der sker noget i for-
handlingerne, og opfordrede til at gemme opfølgende spørgsmål.
Nikolaj Villumsen
spurgte, om regeringen ville fremføre det synspunkt, at der ikke må
ske forringelser af miljø, arbejdstager- og forbrugerrettigheder.
Handels- og europaministeren
svarede, at retten til at regulere var afgørende for rege-
ringen.
532
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14
14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3288 (udenrigsanliggender) den 20. januar 2014
Udenrigsministeren forelagde punkterne på rådsmødet om udenrigsanliggender til orien-
tering.
1. Syrien
Politisk drøftelse/rådskonklusioner
Rådsmøde 3288 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (13) – bilag 203 (foreløbigt referat af
Europaudvalgets møde 13/12-13)
Udenrigsministeren:
Et centralt tema på rådsmødet vil være konflikten i Syrien, herun-
der bestræbelserne på at få bragt parterne til forhandlingsbordet, destruktionen af Syriens
kemiske våben og det internationale samfunds indsats for at afhjælpe de store humanitæ-
re behov. Rådsmødet afholdes således 2 dage før Genève II-konferencen den 22. januar
2014. Alle detaljer for afholdelsen af konferencen er endnu ikke helt på plads. Eksempel-
vis afventer vi stadig yderligere diskussioner i den syriske oppositionskoalition om delta-
gelsen. Oppositionskoalitionen mødes i dag for at gøre sin endelige stilling klar. Hensig-
ten med konferencen er til gengæld klar: Konferencen skal bringe konfliktens parter i dia-
log med det formål at etablere en forhandlingsproces, der forhåbentlig med tiden vil kun-
ne resultere i politisk løsning baseret på det såkaldte Genèvekommuniké. Danmark er
som et af syv EU-lande blevet inviteret til at deltage i Genève II-konferencen. Invitationen
til Danmark er en anerkendelse af vores store humanitære bidrag, vores indsats for at
styrke den moderate syriske opposition og ikke mindst vores betydelige bidrag til indsat-
sen for at fjerne og destruere Syriens kemiske våben.
Fra dansk side har vi længe holdt fast i, at kun en politisk løsning kan bringe konflikten til
ende, og med Genève II-konferencen tager vi et skridt i den rigtige retning. Men vi må
heller ikke gøre os urealistiske forhåbninger til konferencen. Konflikten i Syrien er kom-
pleks, og parterne står langt fra hinanden. Vi kan derfor heller ikke forvente os store re-
sultater på den korte bane. Det vigtige nu er at få startet en proces og eventuelt tage en-
kelte små tillidsskabende skridt, såsom aftaler om fangeudvekslinger, våbenhvile eller
humanitær adgang til belejrede byområder. Det vil vi fra dansk og europæisk side bakke
fuldt op om. Det er forventningen, at der på rådsmødet vedtages rådskonklusioner, der
utvetydigt bakker op om konferencen. Rådskonklusionerne vil derudover udtrykke støtte
til koalitionens deltagelse i konferencen samt EU’s forventning om, at begge parter enga-
gerer sig helhjertet i bestræbelserne på at løse konflikten – også efter den 22. januar.
Som vi klart giver udtryk for i rådskonklusionerne, kan konflikten ikke vindes militært –
kun politisk. Imens er civilbefolkningen den store taber. Flere end 100.000 har indtil vide-
re mistet livet i konflikten.
533
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14
14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014
Som nævnt deltager Danmark i Genève II-konferencen bl.a. på grund af det betydelige
danske bidrag til arbejdet med at destruere Syriens kemiske våben. Udenrigspolitisk
Nævn blev i går orienteret om status over denne indsats. Jeg skal her kort nævne, at de
første kemiske stoffer blev lastet ombord på det danske transportskib ”ARK Futura” i Sy-
rien den 7. januar 2014. Herefter sejlede skibet med eskorte retur til internationalt farvand
igen. Det forventes, at der vil blive sejlet frem og tilbage mellem internationalt farvand og
Syrien flere gange. Stofferne bliver lastet i den rækkefølge, de ankommer til Latakia. Efter
hver last vil transportskibet sejle retur til internationalt farvand, indtil alle aftalte kemiske
stoffer er udført. EU valgte i december 2013 at støtte destruktionen af de kemiske stoffer
med 12 mio. euro. Dette vil være et vigtigt bidrag til finansieringen af de destruktionsakti-
viteter, der skal udføres kommercielt, og det byder regeringen naturligvis velkommen.
Som vi fra dansk side tidligere har slået fast, så løser destruktionen af Syriens kemiske
våben dog ikke alle konfliktens problemer. Alene de humanitære tal vidner om enorme
udfordringer: FN vurderer, at op mod 9,3 millioner mennesker i Syrien har behov for hu-
manitær assistance. Omkring 2,5 millioner syrere er udenfor nødhjælpens rækkevidde.
Derudover er 6,5 millioner internt fordrevne.
For 2 dage siden deltog udviklingsministeren i FN’s store donorkonference i Kuwait, hvor
det internationale samfund samledes for at bidrage til nødhjælpsindsatsen i Syrien og
nabolandene i 2014. Her annoncerede han det danske tilsagn om at give yderligere 200
mio. kroner i støtte til den humanitære indsats. Med dette bidrag har Danmark siden 2012
samlet set ydet næsten 675 mio. kroner i humanitær bistand til Syrien og den regionale
humanitære indsats. Det er et bidrag, vi kan være meget stolte af. Vi har taget et stort
ansvar for at imødekomme de ufattelige og urimelige menneskelige lidelser, krigen i Syri-
en har medført. Jeg forventer, at der på rådsmødet vil være enighed om at fortsætte den
store humanitære indsats, som EU og medlemslandene har ydet indtil videre.
Nikolaj Villumsen
sagde, at et af de få lyspunkter, hvad Syrien angik, var destruktionen
af kemiske våben. Han nævnte, at folk i de palæstinensiske flygtningelejre på grund af
Assads belejring dør af sult. Det er afgørende at få en våbenhvile og at få humanitær
hjælp frem, og han håbede, at fredskonferencen den følgende uge ville medføre forbed-
ringer. Nikolaj Villumsen ville vide, hvad EU har gjort for at lægge pres på Tyrkiet, der
tilsyneladende lader ekstremistiske kræfter krydse grænsen til Syrien, hvor de ifølge FN
begår overgreb på civile. De vil også på længere sigt undergrave muligheden for fred, og
hvis de udenlandske ekstremister ikke vil overholde en våbenhvile, er man lige vidt.
Jakob Ellemann-Jensen
fandt Danmarks deltagelse i Syrienkonferencen glimrende,
men frygtede, at den ville miste gyldighed, hvis store dele af oppositionen udebliver. Nu
havde endnu en gren af oppositionen meldt ud, at de ikke ville deltage. Han spurgte, om
man tænker langsigtet på vilkårene i de palæstinensiske flygtningelejre nu, hvor der ikke
var udsigt til, at de syriske flygtninge kommer hjem lige med det samme. Laver man stra-
tegier for at undgå at tabe en generation på gulvet?
534
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14
14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014
Per Stig Møller
havde hørt, at Genèvekonferencen ville blive aflyst, men gik ud fra, at
Danmark som medunderskriver af invitationen ville være orienteret. Han spurgte, om mi-
nisteren forventede, at en aftale vil føre til noget, hvis islamisterne udebliver og ikke re-
spekterer den. Per Stig Møller mente også, at der er et endnu større perspektiv i, at Tyr-
kiet lader folk fra jihadgruppen The Islamic State of Iraq and the Levant (ISIL) løbe gen-
nem landet. Kunne man forestille sig, at det var for at sikre, at kurderne ikke får lov at
være i fred? Han var enig i regeringens beslutning om at styrke repræsentationen i Arbil,
men der er et naboproblem blandt de kurdiske syrere. Så vidt han kunne se, kan ISIL
løbe frem og tilbage og forstyrre kurderne.
Udenrigsministeren
svarede, at der er grænser for, hvor optimistisk man kan være an-
gående Genève II-konferencen. Hvem der deltager, og hvorvidt parterne har legitimitet til
at forhandle og tid til at forberede sig, var stadig uafgjort. Den moderate opposition ville
først samme dag beslutte, hvem de ville sende til konferencen. Men man må heller ikke
begrave sig i ren pessimisme, for der er ikke andre muligheder end at gå i gang med at
forhandle. Den islamiske gruppering NCC havde rigtig nok meldt fra dagens før, men det
var bare en enkelt og meget regimevenlig del af oppositionen, det var slet ikke alle isla-
misterne, der har meldt fra. Der er altid noget teatertorden inden fredskonferencer, hvor
parterne forsøger at få så stærk en position som muligt, som det også afspejler sig i de
intensiverede kampe i Syrien. Ministeren troede ikke, at konferencen ville blive aflyst. Han
troede, man ville få relevante parter til at komme, der var meget taktik i udmeldingerne.
Ministeren bekræftede, at der er problemer ved den tyrkiske grænse. Det var en interes-
sant betragtning, at det kan have en forbindelse til Tyrkiets specielle forhold til kurderne,
mente han. Ministeren svarede Jakob Ellemann-Jensen, at der sandsynligvis bliver tabt
en generation af syriske flygtninge. Verdenssamfundet må tage sig sammen og udarbej-
de en strategi for langsigtet støtte. Et af problemerne er, at man ikke kan komme ind i
Syrien og hjælpe. Den humanitære situation ville være en del af Genèvekonferencen.
Syrienkonflikten er virkelig mange ting, herunder kampen mellem sunnier og shiitter. Man
kan diskutere, om det ligefrem er den centrale konflikt, men krigen er en stedfortræderkrig
mellem de to grupper. På den måde har Iran en enorm virkning på konflikten, og skal der-
for inddrages i Genève II-konferencen, hvilket man fra dansk side har argumenteret for.
Nikolaj Villumsen
så grund til al mulig pessimisme og glædede sig over, at ministeren,
efter at regeringen i en periode var gået ind for bombardementer, havde understreget, at
der kun findes en politisk løsning. Han gav Per Stig Møller ret i, at det kurdiske spørgsmål
spiller en rolle for Tyrkiet. Det forlyder, at nogle af de ekstremister, der får lov at krydse
grænsen, angriber civile i de kurdisk kontrollerede områder. Det forlyder også, at Tyrkiet
ikke lader mad og medicin komme igennem landet til Syrien. Nikolaj Villumsen påpegede,
at Iran og Saudiarabien også spiller en rolle i krigen. Det er paradoksalt, at en vestlig alli-
eret som Saudiarabien kan være så dygtig til at sikre, at kvinderne i landet ikke kører bil,
men så dårlig til at kontrollere, at der ikke bliver overført penge fra landet til al-Qaeda.
Den prioritering opfordrede han regeringen til at stille spørgsmål til.
535
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14
14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014
Udenrigsministeren
roste Nikolaj Villumsens elegante bemærkning om Saudi-Arabien.
Den ville han selv bruge ved lejlighed.
2. Mellemøsten
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3288 – bilag 1 (samlenotat side 5)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (13) – bilag 203 (foreløbigt referat af
Europaudvalgets møde 13/12-13)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt, men besvarede spørgsmål fra udvalget.
Per Stig Møller
spurgte til situationen i den irakiske Ashraflejr. Ville han tage det op?
Udenrigsministeren
sagde, at lejren har været et problem i mange år, og at han ville
sende en skriftlig redegørelse for regeringens vurdering af situationen.
536
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14
14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014
3. Iransanktioner
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3288 – bilag 1 (samlenotat side 7)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (13) – bilag 203 (foreløbigt referat af
Europaudvalgets møde 13/12-13)
Udenrigsministeren:
På rådsmødet forventes udenrigsrepræsentanten at redegøre for
ikrafttrædelsen af den midlertidige aftale mellem E3+3 om Irans atomprogram og at orien-
tere om de næste skridt mod indgåelsen af en endelig aftale. På rådsmødet den 16. de-
cember sidste år blev der vedtaget rådskonklusioner, som hilser den positive udvikling i
atomforhandlingerne velkommen, og som støtter den midlertidige aftale mellem E3+3 og
Iran om Irans atomprogram. Jeg vil gerne bekræfte, at vi fra dansk side støtter op om af-
talen, der overordnet skal sikre, at Iran ikke fortsætter udviklingen af et militært atompro-
gram. Som del af aftalen suspenderes enkelte delelementer af USA og EU’s sanktioner,
mens selve sanktionsregimet opretholdes.
Fra dansk side lægger vi vægt på IAEA’s rolle i forhold til at bekræfte, at der sker reel
efterlevelse fra iransk side. Aftalen omfatter endvidere etablering af en fælles kommissi-
on. Den skal overvåge implementeringen og dermed sikre den gensidige overholdelse af
aftalen. I EU er man i færd med at udarbejde de relevante retsakter, der skal suspendere
EU’s sanktioner inden for de anførte områder. Der arbejdes på vedtagelsen af en rådsbe-
slutning og en rådsforordning. Overordnet vil fokus være på:
-
-
-
-
-
-
suspendering af sanktioner vedrørende forsikring og transport, der knytter sig til det
tilladte salg af iransk råolie
suspendering af sanktioner vedrørende eksport af iranske petrokemiske produkter og
relaterede serviceydelser som transport og forsikring
en mindre justering af det iranske olieministeriums adgang til brug af indefrosne midler
suspendering af sanktioner vedrørende handel med guld og ædelmetaller og hertil
relaterede serviceydelser som transport og forsikring
en vis adgang til leasing af fartøjer m.v. til transport af olie og petrokemiske produkter
EU’s beløbsgrænse for hvornår, der skal indhentes tilladelse til pengeoverførsler rela-
teret til handel bl.a. med fødevarer, medicin og landbrugsprodukter, hæves til det ti-
dobbelte. Den relevante myndighed skal dog stadig adviseres, hvis transaktionen er
over 10.000 euro.
Suspenderingen af disse sanktioner vil træde i kraft den 20. januar, når IAEA har bekræf-
tet, at de nødvendige betingelser er opfyldt fra iransk side, og at dette bakkes op af uden-
rigsrepræsentanten. Der er i udgangspunktet tale om en aftale af 6 måneders varighed,
der skal lede frem til en endelig, omfattende aftale, som man vil søge at færdigforhandle
og implementere inden for et år. Efter fuld og tilfredsstillende implementering af den en-
delige aftale vil det iranske atomprogram overgå til at blive behandlet på lige fod med an-
dre ikkeatommagter under ikkespredningstraktaten (NPT). Fra dansk side støtter vi ved-
537
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14
14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014
tagelsen af retsakterne, når de nødvendige betingelser er opfyldt fra iransk side. Indgåel-
se og ikrafttrædelse af den midlertidige aftale er et vigtigt gennembrud, men regeringen
fastholder vigtigheden af, at Iran fortsat bedømmes ud fra de konkrete handlinger og re-
sultater.
Nikolaj Villumsen
mente, at Iranaftalen var ekstremt meget bedre end en krig. Men in-
den for den seneste tid er 40 oppositionspolitikere blevet slået ihjel, og de menneskeret-
tighedskrænkelser bør kritiseres af EU og regeringen.
Jakob Ellemann-Jensen
spurgte om, hvad suspensionen af en række sanktioner vil be-
tyde for samhandelen med Iran.
Per Stig Møller
var ikke sikker på, at man kunne stole på Iran, men mente ikke, der var
andet gøre end at prøve det.
Udenrigsministeren
havde begrænset tillid til, at Iranaftalen ville have virkning på han-
delspolitikken. Sanktionslempelserne omfatter kun ca. 5 pct. af de samlede sanktioner.
Efter �½ år ser man på det, og man kan håbe, Iran vil opføre sig så pænt, at man kan lem-
pe yderligere, men hvis de ikke overholder aftalen, bliver sanktionerne indført igen. Han
gav Nikolaj Villumsen ret i, at menneskerettighedssituationen i Iran er den samme med
den nye præsident, det påpeger regeringen hele tiden. Men der er sket en opblødning i
Irans forhold til omverdenen og regionen.
538
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14
14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014
4. Afghanistan
Politisk drøftelse/rådskonklusioner
Rådsmøde 3288 – bilag 1 (samlenotat side 10)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 491 (side 1490, senest behandlet i
EUU 21/6-13)
Udenrigsministeren:
2014 bliver et vigtigt overgangsår. Dels skal der vælges en ny
præsident, dels vil de afghanske sikkerhedsstyrker overtage sikkerhedsansvaret, og NA-
TO’s rolle vil efter 2014 være begrænset til uddannelse, støtte og rådgivning. Ud over den
aktuelle politiske situation forventes hovedfokus for rådsdrøftelsen at blive forventninger-
ne til en ny EU-strategi for Afghanistan 2014-2016.
Fra dansk side hilser vi en sådan drøftelse velkommen og lægger vægt på, at EU – som
del af en fortsat stærk international udviklingsindsats i Afghanistan i de kommende år –
bevarer et robust, samtænkt og langsigtet engagement i Afghanistan. Derfor er vi også
tilfredse med, at udenrigsrepræsentant Catherine Ashton i 2013 valgte en dansker som
EU-ambassadør i Afghanistan. I strategien er det en dansk prioritet, at EU har fokus på
indsatsen for menneskerettigheder, politi og retsvæsen, dvs. civil sikkerhed. Det er særlig
vigtigt, nu, hvor Afghanistan selv overtager ansvaret for landets sikkerhed. En dansk prio-
ritet har også været, at der skal sikres økonomi og kapacitet på lokalt niveau i Afghani-
stans provinser og distrikter til at levere de basale serviceydelser, som befolkningen har
behov for. Det er helt nødvendigt, hvis afghanerne skal kunne konsolidere de skrøbelige
fremskridt, der er opnået hidtil, også med vores støtte.
Nikolaj Villumsen
nævnte, at NATO’s generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, hav-
de udtalt et ønske om at lade NATO blive i Afghanistan et par år endnu. Men hvor længe
skal man med store omkostninger forsøge at nedkæmpe Taleban? Han håbede, at rege-
ringen ville presse på for at få en fredsaftale i stedet.
Jakob Ellemann-Jensen
spurgte, om de andre medlemslande stadig fokuserer på Af-
ghanistan.
Udenrigsministeren
mente, at Nikolaj Villumsens analyse af situationen i Afghanistan
var forkert. Det er ikke krigen, men genopbygningen, der bruges penge på, jævnfør den
danske Afghanistanstrategi, der også reflekteres i den EU-strategi, som skulle diskuteres
på mødet, og som ministeren støttede. Danmark bliver i Afghanistan så længe, som den
nuværende plan tilsiger det.
Nikolaj Villumsen
sagde, at det var godt, hvis Danmarks indsats i Afghanistan efter 2014
kun drejede sig om humanitær genopbygning. Han henviste til en diskussion om, hvad
aftalen mellem USA og Kasairegeringen ender med at gå ud på. Han havde forstået på
NATO’s generalsekretær, at andre lande kan have tropper i Afghanistan, og håbede ikke,
at Danmark var blandt dem.
539
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14
14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014
Jakob Ellemann-Jensen
spurgte, om de øvrige EU-landes fokus på Afghanistan er lige
så stort som det danske.
Udenrigsministeren
svarede Nikolaj Villumsen, at der ifølge Afghanistanstrategien sta-
dig er et begrænset antal militærstyrker, og at der skal uddannes afghanske sikkerheds-
styrker, som på sigt skal varetage sikkerheden. Det vedrørte ikke mandagens rådsmøde.
Danmark har større fokus på Afghanistan end de fleste medlemslande efter at have brugt
mange ressourcer her. Storbritannien og Tyskland er fortsat engagerede.
540
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14
14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014
5. Forberedelse af EU-Rusland topmøde
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3288 – bilag 1 (samlenotat side 12)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt, men besvarede spørgsmål fra udvalget.
Jakob Ellemann-Jensen
nævnte, at det ukrainske parlament ifølge Financial Times da-
gen før havde vedtaget love, der skulle forhindre demonstrationerne i landet, bl.a. et kør-
selsforbud for biler med flere end fem passagerer og fængselsstraf på op til 10 år for blo-
kering af offentlige bygninger. Det var en voldsom skærpelse af straffene for at protestere
mod et åbenlyst urimeligt regime. Hvordan ville regeringen reagere, og hvad forventede
ministeren at der ville blive sagt om sagen på mødet? Jakob Ellemann-Jensen forvente-
de, at ministeren ville bringe det på bane, hvis ingen andre gjorde det.
Per Stig Møller
konstaterede, at den ukrainske præsident, Viktor Janukovitj, blæser på
EU. Han opfordrede til at drøfte det på EU-Ruslandstopmødet for at markere, at man har
lagt mærke til forværringerne. Han spurgte om, hvorvidt der vil blive forberedt en – efter
hans mening tiltrængt – europæisk position på området til topmødet.
Udenrigsministeren
svarede Per Stig Møller, at der endnu ikke var en dagsorden for
Ruslandstopmødet. Han kendte ikke til de love, Jakob Ellemann-Jensen havde nævnt,
men fordi Danmark og en række lande er optaget af situationen i Ukraine, forventede
han, at den ville blive drøftet på topmødet. Man har hele tiden påpeget over for Januko-
vitj, at menneskerettighedssituationen i Ukraine skal forbedres. Styrets fremfærd over for
demonstranterne skal kritiseres, men samtidig skal der være en dør åben til EU. Han gav
Per Stig Møller ret i, at Janukovitj nok ikke er til sinds at nærme sig EU lige nu. Derfor må
der findes et perspektiv for den store del af den ukrainske befolkning, der ønsker noget
andet end det, Janukovitj og Putin har at byde på. Man har hele tiden protesteret over
krænkelserne i Ukraine. Han forventede, at der på topmødet ville blive fokuseret på det
overordnede strategiske samarbejde mellem EU og Rusland, herunder økonomiske og
politiske relationer, menneskerettighedsspørgsmål og genoptagelse af forhandlingerne
om en ny EU-Ruslands-samarbejdsaftale. Der er enighed om, at dette samarbejde skal
viderebearbejdes, det er i alles interesse. Diskussionen på sidste rådsmøde med den
russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, havde været karsk, men sådan mente ministe-
ren også det burde være.
Jakob Ellemann-Jensen
var enig i, at døren til Ukraine skal holdes åben, når nu landets
befolkning ligefrem står og flager med store EU-flag. Han foreslog, at man lavede
stipendier til ukrainske studerende og indrejseforbud for regimet. Ville ministeren tage det
op?
Udenrigsministeren
mente, at man måske ikke har gjort nok i Ukraine på civilsamfunds-
niveau. Han fandt Jakob Ellemann-Jensens idé om stipendier rigtig god. Der skulle være
fokus på at arbejde på forskellige niveauer, ligesom man har naboskabsprogrammer.
541
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14
14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014
Per Stig Møller
opfordrede til, at Danmarks dygtige Udenrigsministerium, der ofte har
taget strategiske initiativer, begynder at lægge op til soft power-programmer over for
Ukraine.
Udenrigsministeren
takkede for de konstruktive forslag.
542
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14
14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014
6. Egypten
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3288 – bilag 2 (supplerende samlenotat side 2)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (13) – bilag 136 (side 224, senest behandlet i EUU
15/11-13)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt, men besvarede spørgsmål fra udvalget.
Per Stig Møller
spurgte om, hvad EU vil gøre, når Egypten har stemt om forfatningen.
Han gik ud fra, at der allerede var formuleret en erklæring, og han ville gerne kende lin-
jen.
Udenrigsministeren
sagde, at der ikke ville blive fremlagt en udtalelse om Egypten, men
det ville sandsynligvis blive taget op. Han havde taget situationen op i Udenrigspolitisk
Nævn dagen før og mente, at den dårligt kan gøres op i sort og hvidt. Regimet er i gang
med en demokratiseringsproces med en ganske vist mangelfuld og problematisk forfat-
ning, der udelukker visse grupperinger, men det er stadig er et fremskridt i forhold til tidli-
gere. Selvfølgelig skal det kritiseres, at den udelukker Det Muslimske Broderskab, men
det er også vigtigt, at man ikke støder Egypten fra sig. Derfor genoptager man nu den
økonomiske bistand til den egyptiske stat, der sidste år blev droppet i protest mod en
hændelse ved en demonstration. Det har der været meget negative reaktioner på i Egyp-
ten. Der er bred opbakning bag den beslutning. Man nærmer sig landet forsigtigt, og vel-
vidende at der stadig er store problemer.
Nikolaj Villumsen
påpegede, at militæret sidder tungt på magten i Egypten. Hvis man vil
tages seriøst som fortaler for demokrati og menneskerettigheder, må man også være det
i forhold til Egypten. Derfor så han kritisk på genoptagelsen af støtten.
Udenrigsministeren
svarede Nikolaj Villumsen, at Egyptens forfatning er mangelfuld,
men nok den mest demokratiske, landet har haft. Den giver flere rettigheder til kvinder,
men er ikke god nok. Det er f.eks. ikke acceptabelt, at broderskabet udelukkes. Debatten
i Egypten er meget polariseret, og regimet mener, at broderskabet var ved at kortslutte
demokratiet, da de havde magten. Parterne gør meget for at udelukke hinanden. Ministe-
ren påpegede, at en revolution som det arabiske forår aldrig forløber lineært, der er altid
tilbageskridt. Det gjorde den russiske revolution heller ikke, som Nikolaj Villumsen nok
vidste. Han anså alligevel samlet set det arabiske forår for et fremskridt. Man genoptager
støtten for at genoptage kontakten med de egyptiske myndigheder, netop så man kan
kritisere dem for udelukkelsen af det muslimske broderskab, den mulighed er vigtig.
Per Stig Møller
var enig i, at der var sket fremskridt i Egypten, især for kvinderne, og de
fremskridt skal myndighederne hænges op på. Han håbede, Det Danske Kulturinstitut i
Kairo kommer til at fungere igen. Han påpegede, at der var en udløbsdato for militærets
særstilling. Da det var forbudt at stemme nej til forfatningen, var det ikke til at vurdere
543
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14
14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014
opbakningen bag den. Det Muslimske Broderskab havde opfordret til ikke at stemme, og
det råd havde kun 2 pct. fulgt, det mente Per Stig Møller var en urealistisk lav andel af
befolkningen.
544
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14
14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014
7. Den Centralafrikanske republik (CAR)
Politisk drøftelse/rådskonklusioner
Rådsmøde 3288 – bilag 2 (supplerende samlenotat side 4)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (13) – bilag 203 (foreløbigt referat af
Europaudvalgets møde 13/12-13)
Udenrigsministeren:
Som afsluttende bemærkning skal jeg kort nævne, at Rådet på
mandag forventes at give sin tilslutning til en militær CSDP-operation i Den Central Afri-
kanske Republik. Danmark kan som bekendt ikke deltage på grund af af forsvarsforbe-
holdet i operationen.
Nikolaj Villumsen
spurgte om, hvad perspektiverne var for at få en FN-styrke udsendt til
Den Centralafrikanske Republik. Indtil videre er der bare franske styrker og CSDP-styrker
i landet.
Udenrigsministeren
svarede, at det mest har været Frankrig, der engagerede sig i Den
Centralafrikanske Republik, og som har appelleret til, at Europa spiller en rolle. FN er
opmærksom på situationen, og der arbejdes for at styrke FN’s rolle i konflikten.
Nikolaj Villumsen
sagde, at der ikke var tvivl om, at Frankrig har været meget til stede i
Den Centralafrikanske Republik, og han så gerne flere FN-styrker i landet.
Udenrigsministeren
bekræftede, at FN bør spille en rolle i Den Centralafrikanske Repu-
blik.
545
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14
14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014
8. Sydsudan
Politisk drøftelse/rådskonklusioner
Rådsmøde 3288 – bilag 2 (supplerende samlenotat side 6)
Udenrigsministeren:
Rådet forventes at drøfte den bekymrende situation i Sydsudan.
Væbnede kampe brød ud i Juba i midten af december mellem grupper, som henholdsvis
er loyale mod præsident Kiir og den tidligere vicepræsident Machar, og bredte sig hurtigt
til en række andre områder i landet. Et stort antal mennesker er på flugt fra kampene, FN
vurderer, at tallet har passeret 400.000. Der er lagt et betydeligt pres på Kiir og Machar
fra regionen og det internationale samfund for at få en øjeblikkelig våbenhvile og for at få
en fredsaftale på plads. FN’s Sikkerhedsråd har vedtaget en udtalelse om krisen i Sydsu-
dan, der opfordrer alle parter til at stoppe kamphandlingerne, beskytte civilbefolkningen,
garantere humanitær adgang og sikre den økonomiske infrastruktur, herunder olieanlæg
og sikkerheden for de ansatte. Der kræves øjeblikkeligt ophør af alle menneskeret-
tighedsovertrædelser, og det understreges, at de ansvarlige vil blive draget til an-
svar. Sikkerhedsrådet fraråder på det stærkeste en ekstern indgriben, da det vil kunne
forværre de militære og politiske spændinger.
På trods af massivt internationalt pres sker der desværre kun få fremskridt i forhandlin-
gerne, der anføres af regionens samarbejdsorganisation, IGAD. Kiirs fængsling af 11
politikere i dagene efter udbruddet af vold i Juba har fra første færd været en massiv
knast i krisen. Man vurderer, at løsladelsen af oppositionspolitikerne er nødvendig for at
give oppositionens forhandlingsteam tyngde og mandat. Kiir har dog indtil videre nægtet
at løslade de politiske modstandere. Machar tøver med at acceptere en våbenhvileaftale
uden samtidig frigivelse af de fængslede oppositionspolitikere. FN’s Sikkerhedsråd har
opfordret Machar til at undlade at opstille betingelser for våbenhvilen, mens Kiir henstilles
til at løslade de fængslede oppositionspolitikere. Imens man søger en forhandlet løsning,
fortsætter kampene, og tilliden mellem de to ledere synes at kunne ligge på et meget lille
sted. Det er dog stadig forhåbningen, at IGAD kan forhandle en våbenhvile på plads in-
den for de næste dage. Dens værdi og effekt på sigt vil afhænge af flere ting, men først
og fremmest en håndtering af de fængslede, som vil stille Machar tilfreds.
EU’s særlige repræsentant for Afrikas Horn er aktiv i fredsforhandlingerne. Fra dansk side
bakkes der op om EU’s linje, der bl.a. understreger vigtigheden af at forblive politisk en-
gageret og fastholde støtten til aktører involveret i fredsforhandlingerne, herunder særlig
IGAD og trojkaen bestående af USA, Storbritannien og Norge. På det kommende råds-
møde vil der blive vedtaget rådskonklusioner om situationen i Sydsudan, som overordnet
set vil fokusere på at opfordre parterne til at forhandle en våbenhvile på plads, at bakke
op om IGAD’s mæglingsindsats og at udtrykke bekymring for den humanitære situation
og menneskerettighedssituationen.
Danmark har et bredt og betydeligt engagement i Sydsudan, der omfatter udviklingsbi-
stand, freds- og stabiliseringstiltag, humanitær assistance og udstationering af dansk mili-
tært og civilt personel til bl.a. FN og EU.
546
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14
14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014
Det danske udviklingssamarbejde med Sydsudan udgør 305 mio. kr. i perioden 2011-
2015. Fokus er rettet mod to hovedområder: opbygningen af statens kapacitet og befolk-
ningens sikkerhed. Den humanitære støtte beløb sig i 2013 til mere end 150 mio. kr.
9. Eventuelt
10. Siden sidst
547
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14
14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014
FO
Punkt 3. Forslag til en gebyrforordning
KOM (2013) 0472
KOM (2013) 0472 – bilag 2 (aktuelt notat)
Ministeren for sundhed og forebyggelse:
Baggrunden for det forslag, som jeg frem-
lægger i dag, er den nye EU-lovgivning om lægemiddelovervågning fra 2010 og 2012.
Reglerne fra 2010 er delvis gennemført i dansk ret, og reglerne fra 2012 er ved at blive
det med lovforslag L 94, som jeg fremsatte i december 2013. Med reglerne styrkes over-
vågningen af lægemidler i EU. Det sker først og fremmest ved et øget samarbejde mel-
lem Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, og eksperter i medlemslandene. Helt
overordnet handler det om at sikre, at de lægemidler, der bliver brugt, lever op til kravene
om sikkerhed, effekt og færrest mulige bivirkninger. Forslaget i dag til en ny gebyrforord-
ning fastsætter regler for finansieringen af det samarbejde, som skal ske via gebyrer fra
lægemiddelindustrien. Den nye overvågning kan først praktiseres fuldt ud i hele EU, når
agenturet har fået midler til at finansiere sine opgaver. Især mangler agenturet penge til
at etablere de it-løsninger, som er en forudsætning for den fælles overvågning. Jeg fore-
lægger forslaget med henblik på forhandlingsoplæg.
Forhandlingerne er gået godt, og der er nu ved at være enighed om et samlet kompro-
misforslag på arbejdsgruppeniveau. Jeg forventer, at den første drøftelse med Parlamen-
tet om en samlet løsning kan finde sted allerede den 23. januar. Jeg synes, at Danmark
sammen med de andre lande er nået frem til en afbalanceret gebyrstruktur. Som grund-
idé indgår især tre hensyn i modellen: For det første tager man hensyn til at opnå det ge-
byrniveau, der samlet forventes at blive behov for til varetagelse af opgaverne, så der
hverken opkræves for meget eller for lidt. For det andet tager man hensyn til virksomhe-
derne, på den måde at gebyrstørrelserne er tilpasset de forskellige virksomheder og læ-
gemiddeltyper. Mikrovirksomheder fritages helt for gebyrer, små og mellemstore virksom-
heder får en samlet rabat på alle gebyrer. Det flugter med EU’s generelle politik om at
tage hensyn til de små og mellemstore virksomheder. Samtidig fritages eller lettes nogle
lægemidler med lav risikoprofil. Blandt andet fritages plantelægemidler for gebyr, og kopi-
lægemidler får rabat. For det tredje tages der hensyn til den betaling, som eksperterne i
medlemslandene skal have for deres arbejde. Vederlagene fastsættes under hensynta-
gen til den gennemsnitlige arbejdsbyrde for eksperterne.
På spørgsmålet om delegationsbeføjelser til Kommissionen foreligger også en tilfredsstil-
lende løsning. Efter kompromisforslaget skal gebyrstørrelser kunne ændres ved delege-
rede retsakter, men ikke sådan at gebyrerne bare kan hæves eller sænkes, når Kommis-
sionen finder grundlag for det. Gebyrerne vil kunne justeres i overensstemmelse med
inflationen. Merudgifterne til de nye gebyrer vil i sagens natur blive højest for de læge-
middelvirksomheder, der ikke fritages for gebyr eller får rabat. Men udgifterne må sam-
menholdes med, at alle virksomheder generelt forventes at få administrative besparelser
ved den nye overvågning, når den er fuldt udbygget om få år. Bl.a. skal mange sikker-
hedsopdateringer – det vil sige de opdateringer, som virksomheder er forpligtede til at
lave for deres lægemiddel – fremover kun afleveres og vurderes via agenturet. Virksom-
hederne skal ikke som i dag udarbejde en opdateringsrapport til myndigheden i hvert
548
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14
14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014
land, hvor deres lægemiddel markedsføres. For Sundhedsstyrelsen må der forventes at
komme begrænsede merudgifter til det nye samarbejde om overvågningen. Den nye sty-
relse skal bl.a. deltage i arbejdet i EU-udvalgene og i eventuelle rapportøropgaver. De
merudgifter for lægemiddelvirksomheder og myndigheder, som følger af den styrkede
lægemiddelovervågning skal ses i forhold til, at en styrket overvågning vil være til gavn
for alle aktører. Den styrkede overvågning og dermed mere sikre lægemidler kan gavne
patientbehandlingen og forebygge lægemiddelskader. Dermed kan det også være med til
at begrænse de offentlige udgifter til sundhedssektoren.
FO
Som sagt er vi nået langt i drøftelserne om gebyrforslaget. Parlamentets Udvalg for Miljø,
Folkesundhed og Fødevaresikkerhed har vedtaget sin betænkning om forslaget den 17. de-
cember 2013. Udvalgets holdning ligger tæt på Rådets på alle væsentlige punkter. Jeg indstil-
ler derfor, at Danmark tilslutter sig forordningsforslaget, idet vi fra dansk side under forhand-
lingerne lægger vægt på, at gebyrerne fastsættes ud fra et samlet beregningsgrundlag, som
sikrer det gebyrniveau, der er nødvendigt, for at reglerne om lægemiddelovervågning kan
efterleves. Samtidig sikrer man, at den samlede gebyropkrævning som udgangspunkt svarer
til EMA’s og medlemslandenes udgifter ved overvågningsarbejdet, så der hverken opkræves
for lidt eller for meget. Vi lægger vægt på, at der indføres en sammenhængende gebyrstuktur
med balance mellem indtægter og udgifter. Det vil sige, at gebyrstørrelser og vederlag til rap-
portører og medrapportører fastsættes under hensyntagen til omfanget af gebyrfritagelser og
-nedsættelser. Vi lægger vægt på, at Kommissionens kompetence til at ændre gebyrstørrel-
serne ved delegerede retsakter begrænses til en adgang til at justere gebyrerne svarende til
inflationen. Vi arbejder for at proceduregebyrerne og det faste gebyr til EMA fastsættes på
grundlag af veldefinerede kriterier, herunder at EMA’s aktiviteter med litteraturovervågning
præciseres nærmere. Vi arbejder for en fast fordelingsnøgle af betalingen til henholdsvis
EMA, rapportør og eventuelle medrapportører, som fastsættes under hensyntagen til opga-
vernes art og omfang. Det er min klare forventning, at det græske formandskab i de kom-
mende drøftelser med Parlamentet kan opnå løsninger, som Danmark kan tilslutte sig.
Jakob Ellemann-Jensen
var overvejende positiv over for forslaget. Han delte mange af
regeringens overvejelser, herunder bekymringen over den delegerede retsakt. Ville rege-
ringen lægge afgørende vægt på den? Ifølge samlenotatet er Danmark ikke alene med
den, så der kan muligvis komme et tilfredsstillende kompromisforslag. Han påpegede, at
industrien nu bidrager med finansiering, mens Sundhedsstyrelsen bidrager med kompe-
tencerne. Hvis finansieringen forsvinder, påvirker det kompetenceniveauet, og så kan
industriens opbakning være sparsom. Jakob Ellemann-Jensen bad om et skøn over de
økonomiske konsekvenser, selv om meget endnu var uafklaret.
Nikolaj Villumsen
syntes, at grundtanken – at lægemiddelindustrien finansierer en uaf-
hængig kontrol af dens egne produkter – var fornuftig. Han fandt den nationale kontrol
vigtig og spurgte derfor, hvordan regeringen vil sikre, at der er ressourcer til den. Nikolaj
Villumsen bad ministeren kommentere Europa-Parlamentets kritik af Det Europæiske
Lægemiddelagentur i 2011 for mangelfuld håndtering af interessekonflikter. Han mente
også, at den delegerede retsakt burde udgå.
549
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14
14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014
Pia Adelsteen
delte bekymringen over den delegerede retsakt og kunne acceptere, at
regeringen vil lægge vægt på, at den udgår. Som hun forstod det, må Sundhedsstyrel-
sens og EU-agenturets overvågninger ikke overlappe hinanden. Hun var bekymret for,
om kontrollen på EU-niveau er af samme kvalitet som den nationale.
Formanden
meddelte, at Liberal Alliance siger nej til forhandlingsoplægget, fordi partiet
mener, at den foreslåede proces virker unødvendigt bureaukratisk; fordi partiet ikke me-
ner, at EU skal have ret til at opkræve gebyrer; og fordi Liberal Alliance mener, det er en
dårlig fremgangsmåde for EU at vedtage flere opgaver på et område, før der er fundet
finansiering, og at den i givet fald må findes inden for EU’s nuværende budget.
Ministeren for sundhed og forebyggelse
svarede Jakob Ellemann-Jensen og Pia
Adelsteen, at det var rigtigt forstået angående de delegerede retsakter: Det ser ud til at
lykkes, at gebyrernes størrelse fastsættes efter Kommissionens forgodtbefindende, men
begrænser sig til inflationskorrektur. Hun svarede Jakob Ellemann-Jensen, at de økono-
miske konsekvenser f.eks. var en besparelse for virksomhederne og for staten, når virk-
somhederne skal orientere sig hos færre myndigheder. Set i makroperspektivet er der
også gevinster for sundhedsvæsenet og samfundet, hvis man gennem hurtigere vidende-
ling om bivirkninger giver større patientsikkerhed og færre komplikationer. Det er svært
at sætte kroner og ører på, før man kender opgavernes omfang og ved, hvor ofte Sund-
hedsstyrelsen vil have en rapportørrolle, som den får betaling for. Regeringen vil holde
øje med, at Sundhedsstyrelsen har de fornødne ressourcer, så kvaliteten ikke sænkes.
Regelændringerne fra 2010 og 2012 skal ud at virke, ved at man f.eks. får et fælles over-
vågningssystem. Med et større datagrundlag finder man hurtigere ud af, hvilke virkninger
et lægemiddel har. I Sundhedsudvalget har man diskuteret, hvor vigtigt et hurtigt greb om
bivirkningerne er. En fælles overvågningsdatabase om bivirkninger giver mening, uanset
om man elsker EU. EMA’s litteraturovervågning giver også god mening, der er ingen
grund til at lave dobbeltarbejde. Ministeren svarede Nikolaj Villumsen, at Europa-
Parlamentets kritik i 2009, hvor man i første omgang ikke ville godkende EMA’s budget,
endte med, at EMA ændrede en række ting, hvorefter budgettet blev godkendt. Kritikken
gik bl.a. på, om man kunne redegøre ordentligt for udgifterne, og på nogle mulige habili-
tetsproblemer. Der er blevet ændret i arbejdsgangene flere gange siden for at skabe klar-
hed, og hende bekendt var EMA’s budget blevet godkendt siden. Det bekræfter, at sy-
stemet virker, når Europa-Parlamentet kritiserer, og EMA retter op og forbedrer sit sy-
stem.
Jakob Ellemann-Jensen
mente, der var mange glimrende elementer i forslaget, og for-
stod, at det var svært at redegøre for de økonomiske konsekvenser. Men det var også
svært for ham at give mandat uden at vide, hvilke af de nuværende gebyrindtægter
Sundhedsstyrelsen forventeligt kommer til at miste.
Pia Adelsteen
var bekymret for, om gebyrerne ville fungere som en indtægtskilde. Når
erhvervet selv betaler for omkostninger i forbindelse med godkendelse, plejer staten ikke
at tjene på det, det skal gå i nul. Er det også hensigten her? I så fald behøver gebyrerne
550
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14
14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014
jo ikke nødvendigvis at stige, hvis omkostningerne bliver holdt nede. Dansk Folkeparti
støttede forhandlingsoplægget.
Nikolaj Villumsen
spurgte, om regeringen, hvis Sundhedsstyrelsen på baggrund af æn-
dringerne kommer til at mangle penge til at udføre sine opgaver, vil stille de nødvendige
ressourcer til rådighed.
NOT
Ministeren for sundhed og forebyggelse
ville sende en oversigt over EU-proceduren for
overvågningsopgaver. Hun bekræftede Pia Adelsteen i, at det skal gå i nul, det er et grund-
princip, hun var enig i. Periodiske sikkerhedsopdateringer sendes f.eks. til EMA og ikke til
hvert lands nationale myndighed. Det er en af de konkrete opgaver, Sundhedsstyrelsen mi-
ster, og som den derfor heller ikke skal have et gebyr for at løse. Der vil ske nogle justeringer,
men hvis Sundhedsstyrelsen kommer til at mangle ressourcer til at opretholde den nødvendi-
ge kvalitet i lægemiddelovervågningen, vil regeringen sørge for, at de tilføres. Sundhedssty-
relsens opgaver ændrer sig, og pengene følger opgaverne, svarede hun Nikolaj Villumsen.
Jakob Ellemann-Jensen
var glad for at høre, at ministeren ville sørge for, at Sundheds-
styrelsen fortsat har de nødvendige ressourcer, og meddelte, at Venstre støtter forhand-
lingsoplægget.
Nikolaj Villumsen
sagde, at Enhedslisten også støttede forhandlingsoplægget, fordi mi-
nisteren forsikrede om, at Sundhedsstyrelsen får de fornødne ressourcer. Han var også
glad for at få fjernet den delegerede retsakt og anerkendte, at der er sket forbedringer i
EMA.
Formanden
konkluderede, at der ikke var flertal imod forhandlingsoplægget, idet kun
Liberal Alliance havde ytret sig imod det.
551