EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 276: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 17.02.14

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesseTil orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre ugeri retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolenshjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:Sagsnr.C-525/12Titel og kortsagsresuméEuropa- Kommissionen mod Forbundsrepublikken TysklandPåstande: Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesatsine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme forFællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (»vandrammedirektivet«),og navnlig i henhold til dette direktivs artikel 2, nr. 38), og artikel 9,idet den har udelukket bestemte tjenesteydelser fra anvendelsen affortolkningen af begrebet »forsyningspligtydelser«.Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagensomkostninger.Spirlea mod KommissionenStævningen, der er indgivet i henhold til artikel 263 TEUF, anses formodtaget. Sagen antages til realitetsbehandling. Sagsøgerne givesmedhold og det fastslås derfor, at Kommissionen har begåetvæsentlige procedurefejl og andre materielle overtrædelser. På dettegrundlag annulleres afgørelse truffet den 21. juni 2012 af Europa-Kommissionens Generalsekretariat (SG.B.5/ MKu/psi — Ares(2012)744102), for så vidt som denne angår Kommissionensunderretningsskrivelser af henholdsvis den 10. maj 2011 og den 10.oktober 2011.Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.ProcesskridtMFDato05.03.14

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:Sagsnr.C-129/13og C-130/13Titel og kortsagsresuméKamino International Logistics m.fl.Sagen vedrører: 1. Er det EU-retlige princip om forvaltningens respektfor retten til forsvar egnet til at have direkte virkning ved de nationaledomstole? 2. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende: a. Skal det EU-retlige princip om forvaltningens respekt for retten til forsvar fortolkessåledes, at dette princip er tilsidesat, såfremt adressaten for en truffetafgørelse ganske vist ikke er blevet hørt, før forvaltningen udstedte enbebyrdende forvaltningsakt til ham, men har fået lejlighed til at blivehørt i en efterfølgende administrativ (klage)fase, der går forud for enprøvelse ved domstolene? b. Fastsættes retsvirkningerne afforvaltningens tilsidesættelse af det EU-retlige princip omforvaltningens respekt for retten til forsvar i national ret? 3. Såfremtspørgsmål 2b besvares benægtende: Hvilke omstændigheder kan denationale domstole tage hensyn til ved fastsættelsen af retsvirkningerne,og kan de især tage hensyn til, at sagen ville have fået et andet udfalduden forvaltningens tilsidesættelse af det EU-retlige princip omrespekten for retten til forsvar?Tyskland mod Rådet t.oPåstande: Rådets afgørelse af 18. juni 2012 annulleres.Rådet for DenEuropæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.Cartier parfums-lunettes et Axa Corporate Solutions AssuranceSagen vedrører: Skal artikel 27, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr.44/2001 af 22. december 2001 om retternes kompetence [org. s. 4] ogom anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgø-relser på det civil- oghandelsretlige område fortolkes således, at kompetencen for den ret,ved hvilken en sag først er anlagt, skal anses for fastslået, når parterneikke har gjort gældende, at denne ret er inkompetent, eller når denne rethar erklæret sig kompetent ved en endelig afgørelse uanset af hvilkengrund, herunder at klagemulighederne er udtømt?Centro Hospitalar de Setúbal et SUCHSagen vedrører: 1) Er det foreneligt med Fællesskabets retsteori omindgåelse af in house-kontrakter, at et offentligt hospital med fritagelsefor den ved lov fastsatte procedure for indgåelse af den pågældendekontrakttildeler en sammenslutning, der arbejder uden gevinst for øje,og som den deltager i og har til formål at varetage en offentligtjenesteydelsesopgave på sundhedsområdet med henblik på densdeltageres større effektivitet, kontrakt om levering afhospitalslevnedsmidler, som henhører under dens kompetence, og pådenne måde overdrager ansvaret for sine funktioner på dette område tilden pågældende sammenslutning, når ikke kun enheder, der henhørerunder den offentlige sektor, men også under den sociale sektor, ihenhold til den nævnte sammenslutnings vedtægter kan deltage i den,og når på tildelingsdatoen de enheder, der henhørte under den socialesektor, ud af de i alt 88 deltagere udgjorde 23 private institutioner forsocial solidaritet (IPSS), der alle arbejdede uden gevinst for øje, oghvoraf nogle var velgørende institutioner? 2) Kan den ordremodtagendeDom27.02.14GA25.02.14ProcesskridtGADato25.02.14

enhed anses for at befinde sig i et beslutningsmæssigtunderordningsforhold til dens offentlige deltagere, således at disseindividuelt eller samlet udøver en kontrol, som svarer til den, de udøverover deres egne tjenestegrene, når den ordremodtagende enhed ihenhold til sine vedtægter skal sikre, at majoriteten afstemmerettighederne tilhører de deltagere, som er omfattet af detansvarlige regeringsmedlem for sundhedsområdets ledelse, tilsyn ogkontrol, og når dens bestyrelse ligeledes for størstepartensvedkommende består af offentlige deltagere? 3) Kan kravet om »kontrolsom svarer til« anses for opfyldt i lyset af Fællesskabets retsteori om inhouse-kontrakter, når den ordremodtagende enhed i henhold til sinevedtægter er omfattet af det ansvarlige regeringsmedlem forsundhedsområdets kontrol, som har beføjelse til at udpege bestyrelsensformand og næstformand, godkende generalforsamlingensforhandlinger om lånekontrakter, som indebærer et likvidt gældsniveaupå eller over 75% af den egenkapital, der er konstateret i det foregåendeskatteår, godkende forhandlingerne om ændringer af vedtægterne,godkende generalforsamlingens forhandlinger om opløsning af denordremodtagende enhed og fastlægge, hvad der skal ske med dens goderi tilfælde af opløsning? 4) Giver den omstændighed, at denordremodtagende enhed er en stor og kompleks organisation, er aktivpå hele det portugisiske område, blandt sine deltagere har størstedelenaf tjenestegrenene og institutionerne under Servi§o Nacional de Saúde,herunder landets største hospitalscentre, har en omsætning på ca. 90mio. EUR og en forretning, som udstrækker sig til komplekse ogvarierede aktivitetsområder med iøjnefaldende aktivitetsindikatorer, harover 3 300 ansatte og deltager i to yderligerevirksomhedssammenslutninger og i to handelsselskaber, mulighed for,at dens relationer med dens offentlige deltagere, kan kvalificeres somintern eller som en in house-kontrakt? 5) Giver den omstændighed, atden ordremodtagende enhed i henhold til sine vedtægter kan leveretjenesteydelser i en konkurrenceordning til ikke-deltagende offentligeenheder eller til nationale eller udenlandske private enheder, (i) forudsatat dette ikke påfører dens deltagere nogen skade, men er til fordel fordisse og for den ordremodtagende enhed, såvel økonomisk som medhensyn til berigelse og teknologisk udnyttelse, og (ii) forudsat atleveringen af disse tjenesteydelser ikke udgør en omsætning på over20% af dens samlede årlige omsætning, der er konstateret i detforegående regnskabsår, mulighed for at anse kravet til en in house-kontrakt for opfyldt, navnlig hvad angår kravet om »hovedparten af sinvirksomhed«, som er fastlagt i CCP’s artikel 5, stk. 2, litra b)? 6) Såfremtbesvarelsen af nogle af de foregående spørgsmål ikke i sig selv ertilstrækkelig til at fastslå, om kravene i CCP’s artikel 5, stk. 2, er opfyldt,giver den samlede vurdering af besvarelserne, i lyset af Fællesskabetsretsteori om in house-kontrakter, da mulighed for at konkludere, at derforeligger en sådan type kontrakt?Det Forenede Kongerige mod RådetRådets afgørelse af 16. december 2011 om den holdning, som DenEuropæiske Union skal indtage i det blandede udvalg, der er nedsat ihenhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og detsmedlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på denanden side om fri bevægelighed for personer for så vidt angårerstatningen af bilag II om koordinering af sociale sikringsordninger,annulleres. Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagensomkostninger.OSASagen vedrører: Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2001/29/EF af 22. maj om harmonisering af visse aspekter afophavsret og beslægtede rettigheder i informationssam-fundet fortolkessåledes, at en undtagelse, hvorved det er bestemt, at der ikke ydesvederlag til ophavsmænd for overføring af deres værk ved radio- ellertvudsendelse ved hjælp af radio- eller tv-modtagere til patienter iværelser i en kurbadeanstalt, som er en erhvervsvirksomhed, er i stridmed artikel 3 og 5 [artikel 5, stk. 2, litra e), stk. 3, litra b), og stk. 5] idirektiv 2001/29/EF? 2. Er indholdet af disse bestemmelser i direktiv2001/29/EF om ovennævnte anvendelse af et værk tilstrækkeligtubetinget og præcist til, at rettighedshaverorganisationer kan påberåbesig dem ved nationale retter i en tvist mellem private, hvis staten ikkehar gennemført direktivet korrekt i national ret? 3. Skal artikel 56 ff. ogartikel 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (elleri givet fald artikel 16 i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indremarked) fortolkes således, at de er til hinder for anvendelsen af regler inational ret, som forbeholder udøvelsen af kollektiv forvaltning afophavsrettigheder på statens område for en enkelt (monopol)rettighedshaverorganisation og dermed ikke tillader modtagere aftjenesteydelser frit at vælge et rettighedshaverselskab fra en anden EU-stat?C-206/13SiragusaSagen vedrører: Er artikel 17 i Den Europæiske Unions charter omgrundlæg-gende rettigheder og proportionalitetsprincip-pet somgenerelt princip i EU-retten til hinder for anvendelsen af en nationallovgivning, der, som det er tilfældet i artikel 167, stk. 4, litra a), ilovbekendtgørelse nr. 42 fra 2004, indebærer udelukkelse af mulighedenfor at udstede landskabstilladelser i form af en legalisering af enhverform for arbejder udført af mennesker, som resulterer i en forøgelse afflader og volumener, uanset om det konkret er konstateret, om dissearbejder er forenelige med det pågældende områdes landskabsmæssigeværdier?Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske RepublikPåstande: Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sineforpligtelser i henhold til artikel 10 EF, tiltrædelsesaktens-artikel 254,artikel 7 i afgørelse 85/257/EØF, Euratom, artikel 4, 7 og 8 iforordning (EØF) nr. 579/86, artikel 2 i forordning (EØF) nr. 1697/79og artikel 2, 11 og 17 i forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89, idet deportugisiske myndigheder efter Portugals tiltrædelse af De EuropæiskeFællesskaber har afslået at stille et beløb på 785 078,50 EUR vedrørendeafgifter for overskydende sukker-lagre, der ikke var blevet eksporteret,til rådighed. Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagensomkostninger.Backaldrin Österreich The Kornspitz CompanySagen vedrører: 1. Er et varemærke blevet til »en almindelig betegnelsefor en vare eller tjenesteydelse« i den forstand, hvori udtrykket eranvendt i artikel 12, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/95/EF, hvis a. deerhvervsdrivende, selv om de er vidende om, at der er tale om enoprindelsesangivelse, dog som regel ikke gør dette klart for de endeligeforbrugere, og b. de endelige forbrugere (også) af denne grund ikkelængere opfatter varemærket som en oprindelsesangivelse, men somalmindelig betegnelse for de varer eller tjenesteydelser, for hvilkevaremærket er registreret? 2. Foreligger der allerede »passivitet« i denforstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 12, stk. 2, litra a), i direktiv2008/95/EF, hvis varemærkeindehaveren forholder sig passiv, selv omde erhvervsdrivende ikke gør kunderne opmærksom på, at der er taleDom06.03.14

om et registreret varemærke? 3. Skal rettighederne til et varemærke, dersom følge af indehaverens virksomhed eller passivitet er blevet til enalmindelig betegnelse for de endelige forbrugere, men ikke inden forhandelen, anses for at være fortabt, hvis – og kun hvis – de endeligeforbrugere er afhængige af denne betegnelse, fordi der ikke findesligeværdige alternativer?C-458/12Amatori e.a.Sagen vedrører: 1) Er EU-retten på området »overførsel af en del af envirksomhed« [navnlig artikel 1, stk. 1, litra a) og b), sammenholdt medartikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 2001/23/EF af 12.3.2001] til hinderfor en national forskrift som den, der er indeholdt i artikel 2112, stk. 5, icodice civile, hvorefter erhververen overtager overdragerensarbejdsforhold, uden krav om de overførte arbejdstageres samtykke,også i tilfælde af, at den overførte del af virksomheden ikke udgør enfunktionelt uafhængig økonomisk enhed, som allerede eksisterede føroverførslen og som på tidspunktet for overførslen kan opfattes somsådan af både overdrageren og erhververen? 2) Er EU-retten påområdet »overførsel af en del af en virksomhed« [navnlig artikel 1, stk.1, litra a) og b), sammenholdt med artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv2001/23/EF af 12.3.2001] til hinder for en national forskrift som den,der er indeholdt i artikel 2112, stk. 5, i codice civile, hvoreftererhververen overtager overdragerens arbejdsforhold, uden krav om deoverførte arbejdstageres samtykke, også i tilfælde af, at denoverdragende virksomhed efter overførslen udøver en betydeligstyringsbeføjelse over for erhververen, som finder udtryk i et tætopdragsgiverforhold og en sammenblanding af den erhvervsmæssigerisiko?NapoliSagen vedrører: a) For det første, skal artikel 15 i direktiv 2006/54/EF(tilbagevenden fra barselorlov) finde anvendelse på deltagelse i eterhvervsuddannelseskursus vedrørende et arbejdsforhold, og skal denda fortolkes således, at en kvindelig arbejdstager efter orlovsperiodensophør er berettiget til at blive optaget på samme igangværende kursus,eller kan den fortolkes således, at hun kan blive optaget på et senerekursus, selv om kursusstarten, i det mindste hvad angår tidspunktet, erusikker? b) For det andet, skal artikel 2, stk. 2, litra c), i direktiv2006/54/EF, hvorefter enhver form for dårligere behandling af enkvinde i forbindelse med barselorlov betragtes som forskelsbehandling,fortolkes således, at en kvindelig arbejdstager nyder en absolutbeskyttelse – som ikke kan forringes i tilfælde af modstående interesser– mod enhver form for reel forskelsbehandling (Domstolens dom af30.4.1998, sag [C-]136/95, Thibault) og således er til hinder fornationale bestemmelser, der udelukker hende fra et erhvervskursus ogsamtidig sikrer hendes mulighed for at deltage i næste kursus, med detformål at garantere en egnet uddannelse, men [org. s. 15] fratager hendemuligheden for på et tidligere tidspunkt at tiltræde en ny stillingsammen med de mandlige deltagere fra udvælgelsesprøven og kurset ogherved oppebære den hermed forbundne løn? c) For det tredje, skalartikel 14, stk. 2, i direktiv 2006/54/EF, hvorefter ulige behandling, derer baseret på specifikke træk, der udgør et regulært erhvervsmæssigtkrav, ikke udgør forskelsbehandling, fortolkes således, at medlemsstatenkan forhale adgangen til arbejdet til skade for en kvindelig arbejdstager,som ikke har kunnet færdiggøre sin erhvervsuddannelse på grund afbarselorloven? d) For det fjerde, såfremt artikel 14, stk. 2, på et abstraktplan betragtes som anvendelig i den i spørgsmål c) angivne situation,skal denne bestemmelse, sammenholdt med det almindeligeproportionalitetsprincip, da fortolkes således, at den er til hinder forDom06.03.14

nationale bestemmelser, som fastsætter, at en kvindelig arbejdstagersom følge af fravær på grund af barselorlov udelukkes fra kurset, istedet for, at der arrangeres parallel ekstraundervisning med det formålat kompensere for fraværet, idet rettighederne for den kvindeligearbejdstager, der lige har født, kombineres med den offentlige interesse,selv om dette medfører organisations- og finansieringsomkostninger?[e]) Afslutningsvis, såfremt direktiv 2006/54/EF fortolkes således, atdet er til hinder for de nævnte nationale bestemmelser, er der da set idette perspektiv tale om bestemmelser, der automatisk træder i kraft, ogsom den nationale ret umiddelbart skal anvende?C-606/12og C-607/12Dresser RandSagen vedrører: I. Er en overførsel af varer fra en medlemsstat tilitaliensk område med henblik på at vurdere muligheden for at tilpassevarerne til andre på det nationale område erhvervede varer, uden at detil Italien indførte varer forarbejdes, omfattet af begrebet »arbejde på envare« som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra f), i direktiv2006/112/EF’s og er det i denne sammenhæng hensigtsmæssigt atvurdere karakteren af transaktionerne mellem F.B. ITMI og DR-IT? II.Skal artikel 17, stk. 2, litra f), i direktiv 2006/112/EF fortolkes således,at den er til hinder for en national lovgivning eller praksis, hvorefterforsendelsen eller transporten af varer kun kvalificeres som overførseltil en anden medlemsstat, såfremt varerne atter overføres til denmedlemsstat, hvorfra de oprindelig blev afsendt eller transporteret?Dom06.03.14