EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 302
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 17. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 7. februar

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Nikolaj Villumsen (EL), fungerende formand, Jeppe Bruus (S),

Camilla Hersom (RV), Karsten Hønge (SF) Erling Bonnesen (V),

Mikkel Dencker (DF), og Mette Bock (LA).

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, udenrigsminister

Martin Lidegaard, erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen,

uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen, minister

for fødevarer, landbrug og fiskeri Dan Jørgensen og transportminister

Magnus Heunicke.

Desuden deltog:

Nikolaj Villumsen fungerede som formand under hele mødet.

Punk 1. Rådsmøde nr. 3294 (økonomi og finans) den 18. februar 2014

Den fungerende formand

meddelte, at eventuelle ændringer til økofindagsordenen ville

blive skriftligt forelagt i uge 7. En udtalelse fra Finansudvalget om decharge til Kommissi-

onen for gennemførsel af budgettet for 2012 blev uddelt på mødet.

Økonomi- og indenrigsministeren

forelagde sagen om decharge 2012 til forhandlings-

oplæg og de øvrige sager til orientering. Rentebeskatningsdirektivet var taget af dagsor-

denen, men forventes at blive drøftet med henblik på enighed på rådsmødet 11. marts.

1. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2012



Rådshenstilling

Rådsmøde 3294 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 208 (side 401, senest behandlet i EUU 6/12-13)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Økofin ventes at vedtage sin henstilling til Europa-

Parlamentet om at godkende Kommissionens budgetgennemførelse i 2012, dvs. de-

charge. Det er Parlamentet, der træffer afgørelse om decharge til Kommissionen, hvilket

vi forventer vil ske i april. Rådets henstilling indgår som en del af Parlamentets beslut-

ningsgrundlag. Rådets henstilling er udarbejdet med udgangspunkt i Revisionsrettens

årsberetning om budgetgennemførelsen i 2012. Henstillingen anbefaler, at der gives de-

charge til Kommissionen. Derudover indeholder henstillingen en lang række generelle og

sektorspecifikke anbefalinger og bemærkninger, som er blevet drøftet indtil nu. Kommis-

sionen skal efterfølgende træffe foranstaltninger til at efterkomme bemærkningerne i så-

596

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

vel Parlamentets afgørelse som Rådets dechargehenstilling. Det vil sige, at der bliver en

opfølgning fra Kommissionens side på bemærkningerne.

Hvis man ser på revisionserklæringen, har Revisionsretten for sjette år i træk afgivet en

positiv erklæring om regnskabernes rigtighed. På samme vis gives en positiv erklæring

om de underliggende transaktioners lovlighed og den formelle rigtighed for indtægterne,

indgåede forpligtelser på alle udgiftsområder samt betalingerne på udgiftsområdet for

administrationsudgifter og andre udgifter. Desværre har Revisionsretten dog ikke i år set

sig i stand til at give en positiv erklæring for de underliggende transaktioners lovlighed og

formelle rigtighed som helhed. Retten afgiver således en negativ erklæring om de under-

liggende betalinger på seks ud af syv udgiftsområder, idet der skønnes at være fejl i over

2 pct. af betalingerne. Samlet set vurderer Revisionsretten, at den mest sandsynlige fejl-

rate er steget fra 3,9 pct. i 2011 til 4,8 pct. i 2012.

Revisionsretten har som nævnt for sjette år i træk afgivet en positiv erklæring uden forbe-

hold om Kommissionens regnskabsaflæggelse. Det finder regeringen tilfredsstillende.

Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, at Revisionsretten afgiver en positiv er-

klæring om de underliggende transaktioner og betalinger vedrørende EU's egne indtæg-

ter og udgiftsområdet ”administrationsudgifter og andre udgifter”. Regeringen finder det

derimod særdeles utilfredsstillende, at fejlraten er steget, og at Revisionsretten har måttet

afgive en negativ erklæring om betalingerne både på udgiftsområder, hvor forvaltningen

er delt mellem Kommissionen og medlemslandene, og på udgiftsområder forvaltet direkte

af Kommissionen.

Når det alligevel er regeringens opfattelse, at vi fra dansk side, også i år, bør tilslutte os

Rådets henstilling om, at der gives decharge til Kommissionen, skyldes det især tre argumen-

ter:

For det første har Danmark fået konkrete indrømmelser i forhandlingerne, som fastholder

fokus på sund finansforvaltning og på at nedbringe fejlraten. Det drejer sig bl.a. om, at vi i

Rådets henstilling har fået sat fokus på,

at der dæmmes op for national overimplementering af især regler om offentlige ud-

bud og støtteberettigelseskriterier,

at EU-midlerne anvendes bedre og med særligt fokus på at sikre EU-merværdi og

sammenhæng mellem resultater og ressourcefordeling, og

at finansielle korrektioner anvendes effektivt, så EU's budget lider mindst muligt tab.

For det andet kan vi tilslutte os rådshenstillingen, fordi vi anerkender, at fejlraten ligger på

et noget lavere niveau end i perioden før 2009, hvor Danmark også stemte for at give

Kommissionen decharge. Hvis der skal være en sammenhæng i det, vi gør, skal vi også

give decharge i år. Dertil kommer, at stigningen i fejlraten de seneste år bør ses i lyset af,

at Revisionsretten har forbedret sine metoder til at finde fejl. Disse nye kilder til fejl skal

selvfølgelig rettes op, men det sker ikke fra den ene dag til den anden.

597

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

For det tredje har Danmark i en årrække haft stor indflydelse på udformningen af Rådets

henstilling. Vi er gået særdeles kritisk til det, og det har haft sin effekt, og derfor vil det

være i orden at stemme for henstillingen i sidste ende. Ved at stemme nej vil der være en

risiko for, at vores indflydelse vil blive mindre, da der derved ikke i samme grad skal tages

hensyn til vores synspunkter. Det synes jeg er et godt argument for at stemme for. Det vil

være ærgerligt, hvis ikke vi kan følge arbejdet til dørs. Danmark er blandt de mest aktive

lande i spørgsmålet om budgetopfølgning ud fra nogle grundlæggende synspunkter om

rimelighed i forvaltningen af EU’s midler.

Det er på denne baggrund min opfattelse, at vi fra dansk side bør tilslutte os Rådets hen-

stilling til Parlamentet om, at der gives Kommissionen decharge for budgetgennemførel-

sen i 2012.

Erling Bonnesen

meddelte, at Venstre støttede forhandlingsoplægget. Han var enig i, at

det er utilfredsstillende, at fejlraterne er steget, og glædede sig over, at regeringen går til

stålet. Erling Bonnesen spurgte om, hvad man præcis vil gøre for at undgå national over-

implementering. Erling Bonnesen bad derudover ministeren uddybe, hvad der menes

med konsekvens.

Mette Bock

sagde, at Liberal Alliance støttede forhandlingsoplægget. Grunden til, at man

har fundet flere fejl, kunne meget vel være en forbedret kontrol. Liberal Alliance var dog

bekymret for det bureaukrati, det medfører. En stor del af fejlene findes inden for land-

brugsområdet, som i forvejen er meget detaljeret reguleret af et system, der er umuligt for

den enkelte landmand at regne ud. Bureaukratiet kan nå et niveau, hvor man i forsøget

på at finde den sidste fejl, vanskeliggør produktionen. Mette Bock bad også ministeren

kommentere de sidste dages diskussion om korruption i EU.

Mikkel Dencker

påpegede, at DF i modsætning til Finansudvalget ikke kunne tiltræde

regeringens holdning. En lignende fejlrate i statsadministrationen eller i en kommune ville

blive opfattet som fuldstændig uacceptabel, men når det sker på EU-niveau, trækker man

på skuldrene. Det var ikke godt nok, og Dansk Folkeparti kunne derfor ikke støtte for-

handlingsoplægget.

Nikolaj Villumsen

delte bekymringen over fejlraten, der var steget for tredje år i træk.

Holland, Sverige og Storbritannien har tidligere undladt at stemme for, og han ville gerne

vide, hvordan de reagerede i år. Det kunne være relevant for Danmarks stillingtagen.

Økonomi- og indenrigsministeren

sagde, at hvis regeringens nuværende reaktion var

at sammenligne med et skuldertræk, ville Kommissionen nødigt se regeringen ryste på

hovedet. Danmark er særdeles aktiv i spørgsmålet om budgetopfølgning og i arbejdet

med at få fejlraten ned. Man er ikke for fin til at have noget med det at gøre, tværtimod vil

man finde ud af, hvad der skal til, for at skatteydernes penge bruges bedre. Det gør rege-

ringen på baggrund af, at regnskabernes rigtighed er blevet bekræftet for sjette år i træk.

Det er fornuftigt at forfine metoderne, så man finder flere fejl og kan korrigere sin adfærd.

598

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

Ministeren svarede Erling Bonnesen, at man vil implementere den fælles lovgivning på en

gennemskuelig måde. Der findes lovgivning, som er så kompleks, at den i sig selv er

fejlfremkaldende – apropos Mette Bocks karakteristik af landbrugsstøtten. Regeringen er

derfor i gang med at lave en dansk udbudslov som opfølgning på det reviderede udbuds-

direktiv.

Ministeren svarede Erling Bonnesen, at hun med konsekvens mente, at det skal korrige-

res, hvis der sker fejludbetalinger, og at man skal bruge alle tilgængelige redskaber til at

forhindre fejl. Der kan være et par lande, der hellere vil lægge afstand til det, fordi man

risikerer at skulle betale fejludbetalte penge tilbage. Her skal Danmark insistere på kor-

rektioner.

Ministeren påpegede, at man må diskutere, hvordan man undgår overimplementering og

utilstrækkelig implementering, hver gang der er et nyt direktiv på bordet. Man har måske

haft tendens til at implementere pr. automatik, men det kræver et lovarbejde i Folketinget

at finde den rigtige måde at implementere et direktiv inden for det givne spillerum. Syste-

matisk overimplementering – det, man kalder gold-plating – er i sig selv en kilde til fejl.

Danmark følger også med i, om pengene bliver brugt godt og har en effekt. Det mente

regeringen, at man bør fortsætte med.

Ministeren fortalte, at Storbritannien, Holland og Sverige sandsynligvis vil stemme imod

forslaget, men syntes ikke, det var en gyldig grund til at Danmark skulle gøre det samme.

Danmark skal stemme for, fordi grundlaget er i orden, idet Revisionsretten har afgivet

erklæring om regnskabernes rigtighed, og fordi man kan påvirke processen i retning af

bedre budgethåndtering. Alle var bekymrede over de stigende fejlrater, og ministeren hå-

bede, at man også kunne blive enige om at arbejde for en forbedring. Det ville klæde

Danmark at gøre en forskel.

Ministeren svarede Mette Bock, at hun ikke havde fulgt debatten om korruption i EU.

Erling Bonnesen

havde hæftet sig ved, at noget lovgivning er så komplekst, at man ikke

kan undgå at lave fejl. Det mindede ham om Finansministeriets overimplementeringskon-

tor, som han gerne ville høre hvordan det gik med. Erling Bonnesen nævnte, at man i

forbindelse med vækstforhandlingerne på fødevareområdet drøfter, hvilke emner der

kunne tages op til et landetjek, og at det måske kunne udvides til flere områder. Det ville

muligvis nedbringe fejlraten.

Nikolaj Villumsen

påpegede, at tilfældene af fejl og svig var blevet flere, og det var det,

udvalget blev bedt om at tage stilling til. Han mente, at Danmark burde høre til den kreds

af lande, der kræver et stop for fejl og ikke vil godkende budgettet. Enhedslisten kunne

derfor ikke tilslutte sig regeringens forhandlingsoplæg.

Økonomi- og indenrigsministeren

var enig med Nikolaj Villumsen i, at fejlraten var pro-

blematisk, men traf på den baggrund den modsatte konklusion: Danmark bør netop være

med i de kredse, hvor fejlene bliver bekæmpet, hvor man optimerer procedurerne, og

599

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

hvor man har indflydelse, i stedet for at stemme nej og trække sig bukkende tilbage fra

problemerne. Hun påpegede, at der var tale om fejl, ikke om svig, misbrug eller korrupti-

on. Fejl er selvfølgelig trælse, men man kan gøre noget ved dem.

Ministeren svarede Erling Bonnesen, at forenkling giver mening, fordi der er tilfælde, hvor

den centrale hensigt og den nationale gennemførelse ikke passer som hånd i handske.

Ministeren kendte bedre til udbudsloven end til landbrugsloven, og her har man lavet en

implementering, der gør det svært at undgå fejl. Derfor skal der laves en egentlig dansk

udbudslov, der er til at overholde. Kommissionen har fået analyseret nogle programmer

under Den Europæiske Socialfond, og Danmark har taget initiativ til at bede Kommissio-

nen om også at analysere andre udgiftsområder med særlige problemer, f.eks. i struktur-

fonden. Ministeren vidste ikke, hvilket kontor Erling Bonnesen henviste til, men fortalte, at

regeringen har nedsat Virksomhedsforum for enklere regler for at få en direkte tilbage-

melding fra erhvervslivet på, hvad der kan administreres mere enkelt.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det.

Udg.

Rentebeskatningsdirektivet



Politisk enighed

KOM (2008) 0727

Rådsmøde 3294 – bilag 1 (samlenotat side 11)

KOM (2008) 0727 – bilag 4 (henvendelse af 7/11-13 fra Concord Danmark

vedr. rentebeskatningsdirektivet)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 208 (side 400, senest behandlet i EUU 6/12-13)

Punktet var udgået.

600

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

3. Den fælles bankafviklingsmekanisme (SRM)



Status

KOM (2013) 0520

Rådsmøde 3294 – bilag 1 (samlenotat side 13)

KOM (2013) 0520 – bilag 4 (notat af 8/1-14 om dansk deltagelse i

forhandlinger om en mellemstatslig aftale om fælles afviklingsfond for SRM)

KOM (2013) 0520 – bilag 3 (udkast til udtalelse om bankafviklingsforslaget)

KOM (2013) 0520 – svar på spørgsmål 1 (om hvor mange penge EU-

landene har brugt på bankpakker siden 2008)

KOM (2013) 0520 – spørgsmål 2 (om sammenligning mellem den danske

model og forslaget til den fælles bankafviklkingsmekanisme)

EU-note (12) – E 46 (EU-note af 13/9-13)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (13) – bilag 208 (side 395, senest behandlet i EUU 6/12-13)

EUU alm. del (13) – bilag 60 (side 179 FO, forhandlingsoplæg forelagt EUU

8/11-13) (fortroligt – dtfo.ft.dk)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Vi har som bekendt lavet et kompromis i Rådet den

18. december lige inden topmødet om afviklingsforordningen. Det er nu genstand for for-

handlinger med Europa-Parlamentet med henblik på en aftale inden europaparlaments-

valget. På det kommende møde får vi en statusorientering, men jeg forventer ikke, at der

kan slås søm i en endelig aftale. Ud over forordningen består Økofins kompromis også af

den kommende mellemstatslige aftale om de sektorfinansierede afviklingsfonde. Det for-

handles i øjeblikket samtidig med, at kompromisset indeholder principper for brofinansie-

ringsordning – dvs. et backstop – som vi sidst talte om den 24. januar.

Når det gælder forordningen, vedrørte drøftelserne på Økofin især beslutningsprocessen i

afviklingsinstansen og Rådets rolle. De centrale elementer i Økofins kompromis blev ge-

nerelt, som jeg redegjorde for forud for Økofin i december. Der er ikke sket store frem-

skridt i forhandlingerne med Parlamentet om Rådets kompromis. Parlamentet støtter ikke

økofinkompromissets rolle til Rådet i afviklingsinstansen eller arbejdsdelingen mellem det

centrale og det nationale niveau. Parlamentet ønsker i stedet en rolle til Kommissionen,

og at den fælles afviklingsinstans alene har ansvaret for alle banker i bankunionen, ikke

kun de største. Parlamentet er desuden stærkt kritisk over for den mellemstatslige aftale

om afviklingsfonden. Det forstår man godt, da Parlamentet ikke har indflydelse på en mel-

lemstatslig aftale, uanset at de principper, som den mellemstatslige aftale er baseret på,

også findes i forordningen.

Jeg redegjorde sidst for hovedprincipperne i den mellemstatslige aftale og problemstillin-

gen om brofinansiering – og dermed om den bro, man kan lave mellem en sektorfinansie-

ret fond, der langsomt tømmes, og en genopfyldt sektorfinansieret fond. Der er endnu

ikke klarhed om aftalen, og forhandlingerne om den fortsætter, herunder på et møde i

dag, og sigtet er en aftale inden den 1. marts. Spørgsmålet om brofinansiering skal hånd-

601

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

teres i et separat spor. Jeg forventer at kunne give flere detaljer om status på sagen og

mulige kompromismuligheder umiddelbart inden Økofin i marts.

Erling Bonnesen

spurgte, om ministeren vurderede, at man kunne nå til enighed inden

europaparlamentsvalget.

Økonomi- og indenrigsministeren

troede godt, det kunne nås, hvis der bliver et rum at

diskutere den fælles afviklingsmekanisme i. På sidste økofinmøde blev der blev sendt

meget klare signaler om, at man bliver nødt til at kunne forhandle reelt med Europa-

Parlamentet, som med Lissabontraktaten er blevet en forhandlingspartner med egentlig

indflydelse. Derfor kan Rådet ikke bare sige, at Rådets kompromis er definitivt. I og med

at det fælles tilsyn er færdigt og vedtaget og at man er begyndt at ansætte folk, vil man

også gerne have afviklingsmekanismen på plads. De to ting spiller sammen og udgør

kernen i bankunionen.

602

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

4. Europæisk semester: Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2014



Rådskonklusioner

KOM (2013) 0800, KOM (2013) 0801, KOM (2013) 0785

Rådsmøde 3294 – bilag 1 (samlenotat side 15)

EUU alm. del (13) – samrådsspørgsmål B (om Kommissionens

vækstanalyse for 2014)

EU-note (13) – E 6 (note af 3/12-13 fra den økonomiske konsulent om

Kommissionens vækstundersøgelse)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 208 (side 403, senest behandlet i EUU 6/12-13)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Vi skal vedtage rådskonklusioner om Kommission-

ens vækstundersøgelse for 2014. Konklusionerne er et input til de overordnede anbefa-

linger, som skal vedtages af DER den 20.-21. marts, og som landene ventes at tage høj-

de for i deres nationale reformprogrammer og konvergensprogrammer i april. I kender det

som en del af mekanikken i det europæiske semester – vi forholder os generelt til øko-

nomien i den første del af semesteret og specifikt til de enkelte økonomier i anden halv-

del. I øjeblikket danner vi os det generelle overblik over den europæiske økonomi og de

overordnede udsigter, som landene skal tage hensyn til, når de laver deres reformpro-

grammer. Konklusionerne ventes at lægge vægt på, at landene fortsat prioriterer en lan-

despecifik og vækstvenlig finanspolitisk konsolidering; genskabelse af lånemulighederne

for erhvervslivet; reformer, der fremmer konkurrencen på produktmarkederne, herunder i

servicesektoren og det digitale indre marked; forskning; uddannelse; grøn økonomi og

bedre jobmuligheder, ikke mindst for unge. Det er ikke kun gode intentioner, men noget,

der reelt kan gavne i den nuværende økonomiske situation. Regeringen forventer at kun-

ne støtte konklusionerne.

Nikolaj Villumsen

spurgte, om regeringen har en oversigt over, hvilke konsekvenser

målsætningerne vil have for Danmark?

Økonomi- og indenrigsministeren

svarede, at man er i den del af det europæiske se-

mester, hvor man forholder sig generelt til den europæiske økonomi, og derfor hverken

kender de specifikke anbefalinger eller deres konsekvenser for Danmark. Den danske

regering og det danske Folketing skal til den tid lave det danske reformprogram og det

danske konvergensprogram. Hun henviste til aftalen mellem regeringen, Europaudvalget

og Finansudvalget om samråd, der følger det europæiske semester.

603

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

5. Europæisk semester: Proceduren for makroøkonomiske ubalancer,

varslingsrapport 2014



Rådskonklusioner

KOM (2013) 0790

Rådsmøde 3294 – bilag 1 (samlenotat side 18)

EUU alm. del (13) – samrådsspørgsmål B (om Kommissionens

vækstanalyse for 2014)

EU-note (13) – E 6 (note af 3/12-13 fra den økonomiske konsulent om

Kommissionens vækstundersøgelse)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 208 (side 402, senest behandlet i EUU 6/12-13)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Vi skal også vedtage konklusioner om Kommissio-

nens varslingsrapport som input til Kommissionens dybdegående analyser af 16 lande,

herunder Danmark, i foråret. Det er de analyser, der bygger på de makroøkonomiske

ubalancer. I husker de forskellige indikatorer, hvor Danmark bl.a. er slået ud på det priva-

te gældsniveau. Konklusionerne ventes overordnet at pege på, at der er fremskridt i

mange lande mod korrektion af ubalancer, herunder betalingsbalanceunderskud, svag

konkurrenceevne og ubalancer i den finansielle sektor. Der er dog behov for fremskridt,

herunder med hensyn til høj privat og offentlig gæld samt høj udlandsgæld. Vi vil vende

tilbage til sagen, når de dybdegående analyser af landene foreligger. Konklusionerne er

altså endnu et skridt på vejen, og derfor forventer regeringen også at kunne støtte dem.

6. Forberedelse af G20-møde for økonomi- og finansministre samt

centralbankchefer den 22.-23. februar 2014



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3294 – bilag 1 (samlenotat side 21)

Økonomi- og indenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

7. Retningslinjer for EU's 2015-budget



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3294 – bilag 1 (samlenotat side 25)

Økonomi- og indenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt, men besvarede spørgsmål

fra udvalget.

Erling Bonnesen

spurgte om, hvad man gør for, at udgiftslofterne bliver overholdt.

Økonomi- og indenrigsministeren

svarede, at regeringen har kæmpet for en flerårig

finansiel ramme med stramme lofter, og at man stadig kæmper sammen med ligesindede

lande. Lofterne fastsættes centralt, lidt ligesom den danske kommuneaftale.

604

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

8. Eventuelt

9. Siden sidst

605

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3291 (udenrigsanliggender) den 10. februar 2014

Den fungerende formand

bød den nye udenrigsminister velkommen.

Udenrigsministeren

så frem til samarbejdet med udvalget og forsikrede om, at han ville

gøre sit bedste for at bevare en kontinuitet på området. Han forelagde alle punkterne på

rådsmødet vedrørende udenrigsanliggender til orientering.

1. Sydlige naboer (Egypten, Libyen, Tunesien)



Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

Rådsmøde 3291 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferater:

Senest behandlet i EUU 17/1-14, referat foreligger ikke

EUU alm. del (13) - bilag 136 (side 224, behandlet i EUU 15/11-13)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet ventes en kort drøftelse af folkeafstemningen i

Egypten den 14.-15. januar og den nye forfatnings betydning for den videre proces. Der

forventes også vedtagelse af rådskonklusioner om Egypten med særligt fokus på menne-

skerettighedssituationen og den videre politiske proces. Udviklingen i Egypten er fortsat

meget sammensat. På den ene side er det glædeligt, at forfatningen nu er på plads, og at

overgangsprocessen mod demokrati og civilt styre kører videre. På den anden side er det

bekymrende med polariseringen og den fortsatte vold. Det samme gælder menneskeret-

tighedssituationen og indsnævringen af det politiske handlerum for oppositionen. Rådet

ventes at hilse den nye forfatning velkommen og opfordre til, at det kommende præsi-

dent- og parlamentsvalg vil blive afholdt i henhold til internationale standarder. EU har

ved flere lejligheder tilbudt at bidrage med EU-valgobservatørmissioner. Jeg forventer

også, at EU og dets medlemslande vil sende et klart signal til Egypten om, at det er vig-

tigt, at den politiske proces er demokratisk og inklusiv, og at alle egypteres rettigheder

skal respekteres.

Regeringen mener, at EU bør fastholde dialogen med Egypten og bidrage til at afhjælpe

nogle af landets store sociale udfordringer. Samtidig bør EU fastholde presset på de

egyptiske myndigheder og opfordre til en mere inklusiv proces og til at respektere de

grundlæggende rettigheder, som også er indeholdt i den nye forfatning. EU spiller en vig-

tig rolle i formidlingen af budskabet om respekt for menneskerettigheder og demokrati til

de egyptiske myndigheder.

Nikolaj Villumsen

ærgrede sig på baggrund af de fortsatte menneskerettighedskrænkel-

ser i Egypten over, at regeringen har besluttet at genoptage støtten til de egyptiske myn-

digheder. Han ville gerne kende den nye ministers holdning til den beslutning. De sidste

par dage havde der været en international kampagne mod de mange fængslinger af jour-

nalister i landet. Også politisk aktive bliver fængslet.

606

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

Udenrigsministeren

svarede Nikolaj Villumsen, at man altid må afveje fordele og ulem-

per i den slags spørgsmål. Der var flertal i Udenrigspolitisk Nævn og i Europaudvalget for

at genoptage støtten, fordi man vurderer, at det giver mere indflydelse.

Nikolaj Villumsen

påpegede, at man fra dansk side hele tiden har støttet det egyptiske

civilsamfund. Det var støtten til regimet, han fandt problematisk.

607

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

2. Syrien (Irak og Libanon)



Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

Rådsmøde 3291 – bilag 1 (samlenotat side 5)

Udvalgsmødereferater:

Senest behandlet i EUU 17/1-14, referat foreligger ikke

EUU alm. del (13) – bilag 136 (side 218, behandlet i EUU

15/11-13)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet vil vi drøfte konflikten i Syrien, herunder de igang-

værende forhandlingsbestræbelser i Genève, den humanitære situation samt destruktio-

nen af Syriens kemiske våben. Som bekendt blev Genève II-konferencen åbnet med et

ministermøde den 22. januar, hvor Danmark deltog, efterfulgt af en uges indledende for-

handlinger mellem det syriske regime og oppositionen. Parterne stod meget stejlt over for

hinanden fra første ord, og forløbet i første forhandlingsrunde har da også været karakte-

riseret ved store udfordringer og til tider tilbageslag – men også ved mindre fremskridt. I

første omgang må vi fokusere på det positive i, at det er lykkedes FN’s særlige udsen-

ding, Lakhdar Brahimi, at få igangsat direkte forhandlinger mellem parterne. Diskussio-

nerne har fokuseret på Genève-kommunikeet og en politisk løsning og på tillidsskabende

skridt, herunder muligheden for at få forbedret den humanitære adgang til belejrede be-

boelsesområder og på løsladelse af fanger på begge sider. Overordnet har drøftelserne

dog endnu ikke kastet noget substantielt resultat af sig, og forhandlingssituationen er

fortsat aldeles skrøbelig. Jeg er dog glad for, at den syriske oppositionskoalition har be-

kræftet deres villighed til at møde op til en ny forhandlingsrunde, der begynder på man-

dag den 10. februar. Derimod venter vi fortsat på, at regimet officielt bekræfter deres del-

tagelse, men det forventes, at de ligeledes vil møde op.

Det er endnu for tidligt at sige, hvad Genève II vil føre til. Der er ingen tvivl om, at det bli-

ver en lang og vanskelig proces med mange og svære udfordringer på vejen. Vi kan der-

for heller ikke forvente os store resultater på den helt korte bane. Men det vigtige er, at

der med denne konference er givet liv til det politiske spor. Indtil videre et meget skrøbe-

ligt liv, men dog et liv. Fra dansk og europæisk side holder vi fast i, at konflikten og de

enorme menneskelige lidelser kun kan bringes til ende med en politisk løsning. Der er

simpelthen ikke udsigt til en militær løsning. Selv om forventningerne til udkommet af Ge-

nève II er begrænsede, er det centralt, at der i de kommende dage arbejdes på at holde

både regimet og oppositionen fast på den videre proces. Fra dansk side vil vi sammen

med det internationale samfund lægge så stort et pres på parterne som muligt. Og det vil

vi fortsætte med under hele forhandlingsprocessen gennem FN, EU og vores bilaterale

kontakter til særlig den moderate syriske opposition. Samtidig vil vi støtte koalitionen i at

styrke deres repræsentation inde i Syrien.

Forhåbentlig kan Genève II-processen bidrage til at lindre lidelserne for de 9,3 millioner

syrere, som har behov for humanitær assistance. Flygtningestrømmen tiltager stadig og

runder snart 2,5 millioner. Samme antal mennesker anslås at opholde sig i områder i Sy-

rien uden for regelmæssig rækkevidde af nødhjælpen, herunder i belejrede boligområder,

608

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

hvor man vurderer, at 250.000 mennesker befinder sig. Danmark forsøger løbende at

bidrage til forbedret humanitær adgang ved at lægge pres på konfliktens parter.

Erling Bonnesen

bad ministeren uddybe forventningerne til Genève II-konferencen og

spurgte om, hvordan det gik med de kemiske våben, og om, hvordan Danmark vil presse

på.

Mette Bock

bad ministeren uddybe, hvad regeringen helt præcis presser på for, og hvor-

dan den gør det. Mener man eksempelvis, at løsningen er en overgangsregering med

Assad? Har regeringen overvejet, hvad den ønsker?

Nikolaj Villumsen

regnede en politisk løsning som den eneste måde, man kan få nød-

hjælp frem og forhåbentlig på sigt en fredsaftale i hus på. Han påpegede, at der er man-

ge stedfortrædere i krigen, som repræsenterer forskellige diktaturer. Nikolaj Villumsen var

enig med regeringen i, at Iran burde deltage i Genève II-konferencen. Han opfordrede til

at invitere kurderne med som selvstændig forhandlingspartner. De udgør landets største

sekulære kraft og bebor et stort, relativt roligt område med mange flygtninge.

Jeppe Bruus

spurgte, om man vidste mere om situationen i Homs. Giver den anledning

til overvejelser om, hvorvidt den humanitære indsats kan skrues sammen på en anden

måde, og er der udsigt til konkrete aftaler?

Udenrigsministeren

svarede, at regeringen er forsigtigt håbefuld. Bare det at få forhand-

lingsparterne til at være i det samme rum er lidt af en bedrift, og der er lang vej til en

egentlig løsning. Han svarede Mette Bock, at Danmark, som de fleste ligesindede lande,

ikke tror på en overgangsregering med Assad, men at man er nødt til at forhandle. Hvis

staten skal fungere, kan man ikke fjerne alle, der har haft noget med det nuværende styre

at gøre, men selve partitoppen mente han ikke var en del af løsningen. Man må finde en

måde at få de konstruktive og moderate grupper i koalitionen demokratisk valgt i en over-

gangsregering først, og senere må man stabilisere et statsapparat med en større demo-

kratisk legitimitet og bredde. Det er svært at nå dertil, når konflikten er så eskaleret, som

den er.

Udenrigsministeren svarede Nikolaj Villumsen, at der er to kurdiske repræsentanter i koa-

litionens forhandlingsdelegation.

Udenrigsministeren svarede Erling Bonnesen, at den anden afhentning af kemiske stoffer

blev foretaget 27. januar af et dansk-norsk transportskib. Udleveringen er forsinket, men

man arbejder på, at alle vil gøre deres yderste for at leve op til FN og OPCW’s beslutnin-

ger og undgå yderligere forsinkelser. Det er især landtransporten, der er svær. Man for-

venter, at det vil blive gennemført.

Udenrigsministeren svarede Jeppe Bruus, at man ikke vidste mere om situationen i

Homs, end hvad pressen kunne fortælle. Et af de spor, man forfølger i Genève, er, om

609

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

man kan forestille sig militære aftaler til at sikre adgang til nødhjælp for civilbefolkningen.

Man taler også om fangeudvekslinger.

Mette Bock

spurgte, om man skulle være bekymret over forsinkelsen af udleveringen af

kemiske våben. Hvor længe troede ministeren at forsinkelsen ville vare?

Nikolaj Villumsen

var bekendt med de to kurdiske repræsentanter i forhandlingsdelega-

tionen, men opfordrede alligevel til at invitere Syriens kurdere som en selvstændig part.

Det kurdiske spørgsmål spiller en stor rolle i nabolandene, og det kunne det også komme

til at gøre i fremtidens Syrien, hvor 10 pct. af befolkningen er kurdere. De ønsker også

selv at blive betragtet som en selvstændig part. Nikolaj Villumsen mindede om, at Dan-

mark har spillet en positiv rolle i anerkendelsen af kurderne i Irak.

Han spurgte, om regeringen vurderede regimets og Ruslands forslag om en folkeafstem-

ning om Syriens fremtid som en farbar vej. Det kunne forpligte dem til at skabe stabilitet

frem mod valget. Andre har talt for permanente fredsforhandlinger, så enkelte kriser ikke

afbryder dem fuldstændig.

Udenrigsministeren

svarede Mette Bock, at det havde været utilfredsstillende, at det var

så svært at få transporteret de kemiske våben over land. Det var af regimet blevet be-

grundet med sikkerhedsproblemer, emballageproblemer osv. Man forventer, at våbnene

kommer af sted. Alle parterne, inklusive russerne, har en interesse i, at det lykkes. Man

regner med et par måneders forsinkelse, men kan ikke udstede garantier.

Udenrigsministeren sagde, det var FN, der bestemte, hvem der deltager i forhandlinger-

ne. Baggrunden for de grupperinger, man har lavet, er et stærkt håb fra omverdenens

side om, at det kan lykkes at bevare Syrien som ét land med de nuværende grænser, og

at det kunne sende et forkert signal, hvis man begynder at opdele koalitionen i forskellige

grupperinger. Det var en tungtvejende grund til FN’s beslutning om, at koalitionen for-

handler som én gruppe.

Nikolaj Villumsen

havde indtryk af, at den kurdiske forhandlingsdelegation, der ønskede

at komme med, anerkender Syrien som et samlet land, og at de har været meget margi-

naliserede.

610

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

3. Yemen



Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

Rådsmøde 3291 – bilag 1 (samlenotat side 9)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

4. Det østlige partnerskab



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3291 – bilag 1 (samlenotat side 11)

Det Europæiske Råd 24-25/10-13 – bilag 12 (konklusioner fra

DER-mødet 24-25/10-13)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 226 (side 491, senest behandlet i EUU 13/12-13)

EUU alm. del (11) – bilag 126 (side 24, forhandlingsoplæg vedr. Ukraine

forelagt EUU 7/10-11)

Udenrigsministeren:

På mødet vil vi også drøfte den alvorlige situation i Ukraine. I janu-

ar har vi set voldelige sammenstød mellem politi, voldelige grupperinger og demonstran-

ter med sårede og dødsfald til følge. Der er fortsat risiko for en yderligere eskalering af

krisen.

Fra dansk side følger vi med bekymring situationen. Vi indkaldte derfor den 24. januar

den ukrainske ambassadør til samtale i Udenrigsministeriet. Her blev det gjort helt klart,

at den ukrainske regering bør iværksætte hurtige og uafhængige undersøgelser af alle

dødsfald og overgreb på demonstranter. Ved samme lejlighed blev det understreget, at

Danmark forventer, at den ukrainske regering sikrer, at ukrainsk lovgivning – herunder de

love, vi så vedtaget den 16. januar – ikke ville skabe hindringer for den vigtige danske

støtte til civilsamfund og ngo’er i Ukraine, som udmøntes gennem Danmarks naboskabs-

program. Siden da har det ukrainske parlament besluttet at trække lovene tilbage, hvilket

er et positivt skridt. Det er i sig selv særdeles positivt, at Parlamentet nu har genoptaget

arbejdet, men det udestår, at der skabes dialog om konkret samarbejde og resultater mel-

lem regeringen og oppositionen for at sikre, at situationen ikke eskalerer i voldelig retning.

Parterne står fortsat uforsonligt overfor hinanden.

Vi støtter fra dansk side et fortsat stærkt EU-engagement i Ukraine, både med konkret

bistand og politisk i form af forsøg på facilitering af en reel og konstruktiv dialog mellem

styret, oppositionen og civilsamfundet, så der kan findes en fredelig vej ud af den politiske

krise, der går i vestlig retning. Således har udenrigsrepræsentanten, Catherine Ashton, i

denne uge aflagt endnu et besøg i Kiev. EU skal presse på, for at alle parter tager af-

stand fra de voldelige ekstreme kræfter, der findes både på politiets side og iblandt de-

monstranterne, og at der følges op med uafhængig efterforskning af drab og overgreb.

Risikoen for indførelse af undtagelsestilstand må minimeres. Selv om Ruslands opførsel

over for Ukraine har været stærkt kritisabel og bærer et tungt ansvar for situationen i lan-

611

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

det, er Rusland i dag også meget bekymret for udviklingen i Ukraine. For at undgå mis-

forståelser om EU’s intentioner og eskalering af volden vil vi søge at fremme en stærkere

rolle for OSCE og Europarådet i Ukraine. Det er vigtigt, at EU også har en åbenhjertig

dialog med Rusland om situationen i Ukraine. I EU-kredsen arbejder vi endvidere fra

dansk side for, at EU fremadrettet tilskynder den nye regering, som udpeges af præsident

Janukovitj, til at fortsætte ad reformsporet i forhold til demokrati og retsstatsprincipper.

Det er vigtigt, at vejen banes yderligere for en senere underskrivelse af en aftale med EU.

Det skal udnyttes, at døren holdes åben i forhold til yderligere modernisering, hvis det kan

lade sig gøre.

På udenrigsministermødet vil vi også have en generel drøftelse af Moldova og Georgien.

De to lande tog et stort skridt nærmere Europa, da vi på Vilniustopmødet i november

kunne parafere associerings- og frihandelsaftalerne med Moldova og Georgien. Det er

meget glædeligt, at de to lande har stået fast på deres europæiske kurs. Nu er det for-

ventningen, at aftalerne bliver undertegnet senest i august 2014, så snart den juridisk-

tekniske gennemgang er afsluttet. Vi må regne med, at Georgien og Moldova også frem-

adrettet vil komme under russisk pres for at afstå fra at indgå aftalerne, ligesom vi har set

det med Armenien og Ukraine. Derfor skal mere for mere-princippet i naboskabspolitikken

udnyttes fuldt ud, så Moldova og Georgien får mere bistand fra EU end oprindelig forud-

set. Ud fra samme tilgang har vi fra EU’s side iværksat konkrete støttetiltag, bl.a. forhøjel-

se af importkvoten for moldovisk vin, ligesom der før jul blev taget et stort skridt i retning

af visumfrihed til Moldova.

Erling Bonnesen

spurgte om, hvad man vil og kan gøre for at presse myndighederne og

støtte civilsamfundet i Ukraine.

Mette Bock

spurgte, om det var på nationalt plan eller EU-plan, at regeringen ville facili-

tere en dialog med det ukrainske civilsamfund, og om der ikke var en grænse for, hvad

man kan acceptere, før man overvejer sanktioner?

Nikolaj Villumsen

påpegede, at Ukraine snarere er et oligarki end et demokrati, og at de

protesterende ikke alle sammen var specielt demokratiske, men dem, der var, måtte man

støtte. Han opfordrede til, at man gjorde det nemmere for ukrainske studerende at få vi-

sum, og til at overveje, hvad man ellers kunne gøre for civilsamfundet. Nogle gange syn-

tes han at man fra dansk og europæisk side glemmer den ukrainske befolkning. At afhol-

de folkeafstemning om, hvorvidt Ukraine skulle med i handelsaftalen, som det var blevet

foreslået, ville give befolkningen et reelt valg.

Nikolaj Villumsen fortalte, at der på europarådsmødet ugen før havde været en fremlæg-

gelse af situationen i Moldova. Siden januar er tre af oppositionens tv-stationer blevet

lukket, og regeringen er ved at fremlægge et nyt forslag om en ny valglov, der ligner den

ukrainske. Var det det, ministeren betegnede som en europæisk kurs?

612

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

Udenrigsministeren

svarede, at det på tværs af alle de forskellige lande og konflikter

handler om at holde en balance mellem at opretholde en kritisk dialog og at bevare fokus

på menneskerettighedskrænkelser.

Ministeren svarede Mette Bock, at både den danske ambassade og EU er i daglig kontakt

med parterne. Han svarede Erling Bonnesen, at man gerne vil styrke det ukrainske civil-

samfund så hurtigt som muligt, men at man ikke kan forandre Ukraines politiske kultur på

en gang. Med hensyn til visumliberalisering kunne han fortælle, at Danmark har lanceret

en visumliberaliseringshandleplan over for Ukraine i 2010, som kræver, at Ukraine vedta-

ger en ret omfattende lovgivning, hvis den skal implementeres. Her er Ukraine stadig i

første fase.

Udenrigsministeren sagde om situationen i Moldova, at det altid er bekymrende, når der

lukkes tv-stationer eller når der foregår andre overgreb på ytringsfrihed og menneskeret-

tigheder. Det er en konstant afvejning af, hvor meget man skal kritisere, og hvor meget

man skal inddrage med henblik på at opbygge en stærkere demokratisk tradition.

Nikolaj Villumsen

sagde, at Moldova kun er på europæisk kurs, for så vidt angår han-

delsaftalen, ikke hvad menneskerettigheder og demokrati angår. Derfor opfordrede han

til, at man strammer sprogbrugen op i forhandlingerne med Moldova.

Udenrigsministeren

kvitterede for retorikanbefalingerne og svarede, at Danmark forsø-

ger at støtte de rigtige kræfter i Moldova. Man støtter god regeringsførelse, forbedring af

parlamentets sociale kapacitet, evnen til at lovgive og en ombudsmandsinstitution.

613

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

5. Cuba



Vedtagelse



Rådsmøde 3291 – bilag 1 (samlenotat side 14)

Senest på EUU-mødet 15/11-13, men punktet blev ikke omtalt

Udenrigsministeren:

Det forventes, at Rådet som A-punkt vil give bemyndigelse til, at

EU-Kommissionen og udenrigsrepræsentanten indleder forhandlinger om en bilateral

aftale mellem EU og Cuba om politisk dialog og samarbejde. Der er enighed om dette

hos alle 28 EU-lande. Når EU ønsker at indlede forhandlinger med Cuba, skal det ses i

lyset af, at der er gennemført forsigtige reformer i Cuba og sket nogle forbedringer på

menneskerettighedsområdet. Det vurderes, at der ikke længere er langtidsfængslede

politiske fanger i Cuba, og reformer har lettet muligheden for, at cubanske borgere kan

rejse ud og ind af landet. Samtidig finder der dog fortsat chikane sted mod kritikere af den

cubanske regering, bl.a. i form af korttidsfængslinger. Der er desuden stadig klare be-

grænsninger i ytringsfriheden i Cuba.

Der er enighed blandt de 28 EU-lande om, at EU bør medvirke til at fremme de forsigtige

reformforsøg og til at fremme menneskerettigheder og demokrati i Cuba. EU er en vigtig

samhandelspartner for Cuba, og det er relevant at bruge dette forhold som afsæt for

samarbejde på andre områder og dermed forsøge at skubbe udviklingen i den rigtige ret-

ning. En aftale vil have som et af sine hovedformål at styrke dialogen med Cuba, og det

gælder ikke mindst dialogen om vigtige emner som menneskerettigheder, demokrati og

reformer. Under forhandlingerne om en aftale vil udviklingen i Cuba blive fulgt nøje, og

fremdriften i forhandlingerne tilpasset til situationen. Der er desuden mulighed for at af-

bryde forhandlingerne, hvis situationen særlig med hensyn til menneskerettigheder og

demokrati skulle udvikle sig negativt.

Nikolaj Villumsen

var enig i, at der skal presses på for menneskerettighederne i Cuba,

og han opfordrede ministeren til at overveje, hvordan civilsamfundet kan styrkes. Han

fandt det positivt, at EU åbner op, idet den amerikanske blokade hæmmer Cubas udvik-

lingsmuligheder.

Udenrigsministeren

svarede, at EU har et bistandsprogram for civilsamfundet, som

kommer til at indgå i forhandlingerne.

614

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

6. Zimbabwe



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 10. febru-

ar 2014, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde

Rådsmøde 3291 – bilag 2 (supplerende samlenotat)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt, men besvarede spørgsmål fra udvalget.

Erling Bonnesen

spurgte, om situationen i Zimbabwe giver grund til at lempe sanktio-

nerne mod landet. Hvilke fremskridt er der i så fald sket? Og har Danmark stadig inde-

frosset den del af den danske udviklingsbistand, der går til myndighederne i landet?

Udenrigsministeren

svarede, at man forventer at vedtage en lempelse af EU’s sankti-

onsregime over for Zimbabwe i form af en suspendering af personer og virksomheder,

som er omfattet af EU’s målrettede restriktioner, sådan at de kun kommer til at omfatte hr.

og fru Mugabe og våbenvirksomheden ZDI. Man vil også lempe sanktionerne på EU-

bistanden pr. 1. november 2014. Den tilgang støtter Danmark, og ministeren mente, det

var vigtigt med den fælles EU-profil, som er på vej. Der var tale om små skridt fremad,

sanktionerne havde ikke været en entydig succes.

Erling Bonnesen

gentog sit spørgsmål om, hvorfor man slækker på sanktionerne.

Udenrigsministeren

kunne ikke svare detaljeret på, hvilke fremskridt der er sket i Zim-

babwe. Men selv om der var lang vej igen, var der sket fremskridt i reformprocessen, og

her har EU vurderet, at de fremskridt kan begrunde en lempelse i håb om, at det kan vir-

ke befordrende for reformsporet.

7. EU’s prioriteter i FN’s menneskerettighedsfora i 2014



Vedtagelse

Rådsmøde 3291 – bilag 3 (supplerende samlenotat)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Den Centralafrikanske Republik (CAR)



Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

Rådsmøde 3291 – bilag 4 (supplerende samlenotat)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

615

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

9. Eventuelt

10. Siden sidst

616

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3292 (almindelige anliggender) den 11. februar 2014

Udenrigsministeren

forelagde alle punkterne på rådsmødet vedrørende almindelige an-

liggender til orientering.

1. Præsentation af prioriteterne for det græske formandskab



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3292 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Udenrigsministeren:

Grækenland overtog EU-formandskabet den 1. januar 2014. På

rådsmødet vil Grækenland præsentere sit formandskabsprogram. Det udgør sidste del af

det irske, litauiske og græske trioformandskab. Overordnet er der lagt op til et formand-

skab, der vil være præget af valget til Europa-Parlamentet den 25. maj og udløbet af den

nuværende Kommissions embedsperiode. Grækenland har derfor mindre tid end et nor-

malt formandskab til at gennemføre sine prioriteter. Hovedtemaet for det græske for-

mandskab er ”Mere Europa – bedre Europa”. Under denne overskrift vil Grækenland fo-

kusere på, at EU leverer resultater på områder som styrkelse af vækst- og beskæftigelse,

forstærket ØMU og konsolideret bankunion og forbedret koordination af migrationspolitik-

ken. Endelig ønsker Grækenland at sætte fokus på maritime politikker, både i forhold til

de maritime erhverv og til udvinding af energiressourcer.

Det græske formandskab fremmer en dagsorden, vi fra dansk side kan være tilfredse

med. Det forstærkede fokus på vækst og beskæftigelse samt styrkelse af ØMU’en er og-

så i dansk interesse.

Nikolaj Villumsen

mente, at migrationspolitikken skulle tages meget alvorligt. Han henvi-

ste til de tragiske episoder, hvor flygtninge er druknet i Middelhavet. Senest var et skib

blevet skubbet fra græsk farvand ind i tyrkisk farvand, hvor det forliste. Ifølge FN er asyl-

systemet i Bulgarien nu også brudt sammen. Han opfordrede til, at man overvejer, om det

nuværende system er klogt og humant.

Udenrigsministeren

understregede, at regeringen støtter op om EU’s initiativer på mi-

grationsområdet. Migrationen så han som et svært europæisk problem, som man har et

fælles ansvar for at løse. Middelhavstaskforcen, der blev nedsat efter ulykken ved Lam-

pedusa, var et vigtigt skridt i retning af at få EU til at udnytte sine værktøjer og politikker

så effektivt som muligt, f.eks. ved at stabilisere oprindelses- og transitlande. Regeringen

har gjort det klart, at den gerne vil bistå de sydlige lande.

617

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 20.-21. marts 2014



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3292 – bilag 1 (samlenotat side 4)

EUU alm. del (13) - bilag 241 (fortroligt) (udkast til kommenteret dagsorden)

(papiromdelt på Det Europæiske Råd 20-21/03-14 - bilag 2) (dtfo.ft.dk)

EUU alm. del (13) - bilag 210 (fortroligt) (brev fra formanden for DER vedr.

energi) (papiromdelt på Det Europæiske Råd 20-21/03-14 - bilag 1)

(dtfo.ft.dk)

Udenrigsministeren:

For så vidt angår forberedelsen af mødet i Det Europæiske Råd

den 20.-21. marts, forventer jeg, at Kommissionen vil præsentere den kommenterede

dagsorden, og at vi vil tage den til efterretning. Den egentlige substansdrøftelse af dags-

ordenen for mødet i Det Europæiske Råd vil først finde sted på vores møde den 18.

marts umiddelbart forud for topmødet. Jeg vil dog gerne kort nævne de emner, som jeg

på nuværende tidspunkt regner med vil være de vigtigste på mødet i Det Europæiske

Råd i marts.

For det første forventer jeg, at der vil være en drøftelse af Kommissionens forslag til EU’s

klima- og energipolitik for 2030. Forslaget blev fremlagt den 22. januar i år. Der er tale om

en meget vigtig diskussion, da en ambitiøs klima- og energipolitik er afgørende for at sik-

re investeringssikkerhed for aktørerne i energisektoren og for at sikre en robust europæ-

isk konkurrenceevne i den globale økonomi. En ambitiøs klima- og energipakke er i klar

dansk interesse og har bred støtte blandt erhvervsliv og organisationer i Danmark. Det er

også derfor, at vi vil arbejde for bindende mål på alle tre områder. Og sidst men ikke

mindst er det absolut nødvendigt, at de europæiske lande står sammen og finder løsnin-

ger på de klimaforandringer, som vi allerede er begyndt at mærke konsekvenserne af.

Herudover vil Det Europæiske Råd også drøfte implementeringen af konklusionerne om

energi fra mødet i maj 2013.

For det andet forventer jeg en drøftelse af det europæiske semester. Det er den proces,

der udgør rammen for de økonomisk-politiske samarbejdsprocesser i EU og udstikker de

økonomisk-politiske retningslinjer for medlemsstaterne nationale reform- og konvergens-

programmer. Under disse drøftelser vil der blive gjort status for EU’s strategi for vækst og

beskæftigelse for 2010-2020, den såkaldte Europa 2020-strategi.

For det tredje forventer jeg, at Det Europæiske Råd vil have en drøftelse af den industriel-

le konkurrenceevne i EU. Drøftelsen vil basere sig på Kommissionens seneste meddelel-

se om industripolitik i EU og vil adressere forskellige emner som f.eks. energipriser og

udvikling i infrastruktur.

Jeg forventer også, at der vil blive gjort status over forhandlingerne om den fælles afvik-

lingsmekanisme og resultatet af arbejdet med skattespørgsmål. Særligt rentebeskat-

ningsdirektivet ventes behandlet, fordi Det Europæiske Råd har givet frist for vedtagelse

heraf senest i marts.

618

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

Endelig forventer jeg, at Det Europæiske Råd vil drøfte af forholdet mellem EU og Afrika

forud for topmødet i april. Afhængigt af udviklingen vil der naturligvis kunne komme yder-

ligere emner på dagsordenen.

Erling Bonnesen

havde hæftet sig ved, at ministeren ville vende tilbage, når der var no-

get mere konkret på bordet, men også ved, at ministeren mente, det var vigtigt med høje

ambitioner for klimamålene. Han spurgte – også på baggrund af den aftale, regeringen

dagen forinden havde indgået – om, hvordan man vil undgå, at de højere klimamål koster

job, som man indtil videre har sagt, man vil. Betyder det, at man vil fravige klimamålene,

hvis de koster job? Han gjorde opmærksom på, at gartnerisektoren og andre energitunge

produktionserhverv er under voldsomt pres, og slagteribranchen er heller ikke færdig med

at fyre. Set med hans øjne hang det ikke sammen at indføre højere klimamål uden at

skade beskæftigelsen.

Nikolaj Villumsen

spurgte til ministerens forventninger til klimamålene.

Udenrigsministeren

svarede Erling Bonnesen, at diskussionen handlede om 2030-

målene. Den aftale, regeringen sammen med Det Konservative Folkeparti og Enhedsli-

sten lavede dagen før, handlede om mål for 2020. Regeringen arbejder løbende på at

sikre sammenhængen mellem den grønne konkurrenceevne og klimamålene, så man

bevarer de 106.000 private job, der er i den grønne sektor i dag, og styrker den danske

grønne sektors position på det internationale marked. De sektorer – herunder gartneri-

sektoren – der oplever problemer, må justere ind og finde konkrete løsninger. Han aner-

kendte problemet, men det måtte man så løse; barnet skulle ikke skylles ud med bade-

vandet. Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og regeringen er uenige med Venstre

om ambitionsniveauet og tror, at en CO

-reduktion på 40 pct. i 2020 vil udvikle teknologi-

erne og sikre dansk erhvervslivs position. Venstre lå nærmere på 34 pct., men ministeren

mente, de var enige om, at klimamålene ikke skal koste job. Man havde nok også en fæl-

les interesse i en fælles europæisk klimapolitik, der kan skabe grønne markeder og for-

stærke energieffektiviseringsindsatserne i de europæiske industrier, så danske virksom-

heder kan få en konkurrencefordel ved at være mere energieffektive end de udenland-

ske.

Ministeren påpegede, at danske slagteriers udfordringer ikke primært drejer sig om ener-

gipriser, men om lønninger, og nævnte, at de danske produktionsvirksomheder i gen-

nemsnit er 3,5 pct. mere effektive end deres udenlandske kolleger, fordi man i Danmark

har fokuseret på området. Derfor støtter regeringen tre bindende mål om energieffektivi-

tet, klimagasser og vedvarende energi. Europa skal ikke sejles agterud af USA og Kina,

der i stigende grad fører aktiv politik på området.

Ministeren svarede Nikolaj Villumsen, at han også selv gerne ville vide, hvordan klimamå-

lene ender med at se ud. Kommissionen havde spillet ud med 40 pct. CO

-reduktion i

2030 og et mål for vedvarende energi på 27 pct. Der vil være lande, der vil hæve målene,

og lande, der vil sænke dem. Man må derfor overveje, hvordan man kan billiggøre omstil-

619

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

lingen, f.eks. ved at sikre en ordentlig infrastruktur, et liberaliseret indre energimarked,

hvor man kan afsætte den vedvarende energi. Og der skal laves en ramme om målene,

som er så fleksibel, at man kan høste gevinsterne der, hvor de er billigst, og hvor man får

mest for pengene. På Det Europæiske Råd diskuterer man både klimamål og konkurren-

ceevne, og den kombinerede tilgang tilslutter regeringen sig.

Erling Bonnesen

gentog sit spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil fravige klimamålene,

hvis de viser sig at koste job, f.eks. i gartneribranchen.

Nikolaj Villumsen

spurgte, om der findes nogle eksempler på en succesrig liberalisering

af energisektoren i Europa. Udvalget havde tidligere drøftet nogle uheldige eksempler

med Connie Hedegaard: I England har der været store prisstigninger som følge af libera-

liseringer, og i Bulgarien har man solgt elsektoren til tre russiske firmaer, der havde mo-

nopoliseret landet i tre dele og sat prisen 100 pct. op.

Udenrigsministeren

gentog, at hvis der er noget i den danske klimapolitik, der koster job

i gartnerierne, må det problem løses, og det er man i fuld gang med at se på. Det er ikke

en løsning at droppe den ambitiøse klimapolitik, der skaber andre arbejdspladser. Det

ville være en defensiv tilgang. Når man, som man nu har gjort, konstaterer, at gartnerier-

ne har et problem med PSO’en, ser man på det.

Udenrigsministeren svarede Nikolaj Villumsen, at det nordiske energimarked var et godt

eksempel på fordelene ved at kunne sælge strøm til hinanden. Én diskussion er, hvem

der skal eje elselskaberne, en anden er, hvordan markedet og nettet fungerer. Fordi de

nødvendige ledninger er der, kan Danmark sælge 40 pct. af sin elproduktion. Derfor er

Danmarks økonomiske støtte til vindenergien meget mindre end andre landes; man kan

tjene penge på den. I lande som England og Spanien er der ikke den samme mulighed

for at eksportere, derfor bliver det dyrere for dem. Norden er for øjeblikket et lavprisområ-

de i Europa, hvad angår elpriserne, selv om der er meget vedvarende energi. Det skyldes

det store integrerede og liberaliserede marked. Muligheden for at afsætte vedvarende

energi er en forudsætning for, at den kan være billig.

620

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

3. Eventuelt

4. Siden sidst

a) Orientering om sag ved EU-Domstolen: Sag C-427/12, Kommissionen mod

Europa-Parlamentet og Rådet (om spørgsmålet om anvendelse af

gennemførelsesretsakter eller delegerede retsakter)

Udenrigsministeren:

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at orientere om udviklingen i

sag C-427/12, Kommissionen mod Europa-Parlamentet og Rådet, der vedrører spørgs-

målet om anvendelse af gennemførelsesretsakter eller delegerede retsakter. Der er tale

om den retssag, hvor Kommissionen i sit forslag til biocidforordningen foreslog indsættel-

se af en hjemmel til at vedtage delegerede retsakter. I løbet af forhandlingerne om for-

ordningen blev Rådet og Parlamentet imidlertid enige om, at den pågældende bemyndi-

gelse skulle være en hjemmel til at vedtage en gennemførelsesretsakt. Dette anfægtede

Kommissionen så ved EU-Domstolen. Jeg kan i øvrigt henvise til notat om sagen over-

sendt til udvalget den 1. marts 2013 og til den tekniske gennemgang om delegerede

retsakter den 29. november sidste år, hvor sagen også blev omtalt.

Spørgsmålet om grænsedragningen mellem gennemførelsesretsakter og delegerede

retsakter er noget, der optager regeringen meget. Danmark intervenerede derfor i sagen

til støtte for Rådet og havde som hovedsynspunkt, at EU-lovgiver i nogle tilfælde er over-

ladt et vist skøn og kan vælge, om der i basisretsakten skal gives bemyndigelse til Kom-

missionen til at vedtage enten en delegeret retsakt eller en gennemførelsesretsakt.

Generaladvokaten afgav den 19. december 2013 sit forslag til afgørelse i sagen. Gene-

raladvokatens forslag er uklart i forhold til det generelle spørgsmål om, hvorvidt EU-

lovgiver i nogle tilfælde er overladt et vist skøn og kan vælge mellem de to hjemmelsbe-

stemmelser i Traktaten. Generaladvokatens forslag til afgørelse beror nemlig på en kon-

kret fortolkning af hjemmelsbestemmelsen i biocidforordningen. Generaladvokaten finder

på den baggrund, at hjemmelen til at vedtage en gennemførelsesretsakt er korrekt. Hvis

Domstolen følger generaladvokatens forslag om en konkret fortolkning, er det ikke givet,

at denne dom vil bringe os nærmere en afklaring af det generelle afgrænsningsspørgs-

mål. Det afgørende er imidlertid, hvad Domstolen vil sige. Dom i sagen kan forventes in-

den sommerpausen.

Den fungerende formand

takkede for orienteringen og påpegede, at udvalget generelt

er meget opmærksomt på delegerede retsakter.

621

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3295 (konkurrenceevne - rum- og forskningsdelen) den 20.-

21. februar 2014

Den fungerende formand

bød den nye minister velkommen.

Uddannelses- og forskningsministeren

takkede for velkomsten. De tre punkter på

dagsordenen blev forelagt til orientering.

1. Det Europæiske Semester 2014 – forsknings- og innovationsaspekter

Meddelelse fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2014



Præsentation ved Kommissionen



Politisk drøftelse

KOM (2013) 0800

Rådsmøde 3295 – bilag 1 (samlenotat side 2)

EU-note (13) - E 6 (note af 4/12-13 om Kommissionens årlige

vækstundersøgelse og rapport om varslingsmekanismen)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Det første punkt vedrører Kommissionens

årlige vækstundersøgelse for 2014, der blev fremlagt af Kommissionen i november

2013, og som indleder det europæiske semester. Kommissionens vækstundersøgelse

drøftes nu på vanlig vis af de forskellige rådsformationer. Under forskningsdelen af

konkurrenceevnerådsmødet vil der være en politisk drøftelse af de uddannelses -,

forsknings- og innovationsrettede dele af vækstundersøgelsen. Forskning og innovation

står fortsat højt på den europæiske dagsorden. Kommissionens vækstundersøgelse

lægger bl.a. op til et fortsat fokus på vækstfremmende investeringer og rammebetingel-

ser inden for forskning, innovation og uddannelse. Fra dansk side er vi enige i vigtighe-

den af dette fokus og særlig i, at det er centralt at se på en mere effektiv udnyttelse af

ressourcerne inden for området.

Det europæiske rammeprogram for forskning og innovation, Horisont 2020, er en vigtig

brik, der kan styrke Europas position i forhold til teknologisk udvikling og jobskabelse.

Horisont 2020’s store fokus på samfundsmæssige udfordringer og en tættere sammen-

hæng mellem forsknings- og innovationsrettede aktiviteter rummer et vigtigt potentiale

for gode synergieffekter mellem aktiviteterne på EU-plan og nationalt. Og her vil den

øgede prioritering af partnerskaber stå særlig centralt. Jeg vil i den forbindelse frem-

hæve aftalen om i Danmark at lancere fem samfundspartnerskaber fra INNO+-

kataloget i medfør af forliget om fordeling af forskningsreserven. Disse samfundspart-

nerskaber skal være med til at løse samfundsmæssige udfordringer og skabe vækst og

beskæftigelse i Danmark. INNO+-kataloget er et af initiativerne i den danske innova-

tionsstrategi, der indeholder 27 konkrete initiativer med en overordnet målsætning om

at skabe ny vækst og flere jobs. Initiativerne er nu ved at blive implementeret, og jeg

forventer, at den kommende innovationsfond etableres pr. 1. april 2014.

622

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

2. Rådskonklusioner vedrørende Kommissionens fremskridtsrapport om Det

Europæiske Forskningsrum (ERA) 2013



Rådskonklusioner

KOM (2013) 0637

Rådsmøde 3295 – bilag 1 (samlenotat side 5)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Der er enighed blandt medlemsstaterne om

behovet for en styrket indsats for at realisere Det Europæiske Forskningsrum. Det vil

være til gavn for blandt andet EU’s globale konkurrenceevne og evnen til at håndtere

de store samfundsmæssige udfordringer. For at prioritere og styrke indsatsen i med-

lemsstaterne forventes der at være opbakning til at udvikle en køreplan inden udgan-

gen af 2014. Udviklingen af ERA overvåges som led i det europæiske semester.

Kommissionen forventes at komme med sin næste fremskridtsrapport til september i år,

hvor der gøres status, og hvor videre skridt må vurderes.

Det er samlet set regeringens opfattelse, at Danmark er langt fremme med implemente-

ringen af Det Europæiske Forskningsrum inden for alle fem hovedindsatsområder. Det

fremgår således heraf, at dette er et område, som jeg her i udvalget vil komme tilbage

til senere på året.

623

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

3. Kommissionens fremskridtsrapport vedrørende forholdet mellem EU og ESA



Præsentation ved Kommissionen



Udveksling af synspunkter

KOM (2014) 0056

Rådsmøde 3295 – bilag 1 (samlenotat side 8)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Der vil på rådsmødet være en udveksling af

synspunkter på baggrund af en fremskridtsrapport fra Kommissionen med status på det

igangværende analysearbejde om det fremtidige samarbejde mellem EU og ESA. EU

har en række interesser i rummet, da EU i stadig stigende grad er afhængig af rumba-

seret infrastruktur til en række af fællesskabets politikområder. EU har iværksat flere

konkrete projekter som f.eks. Galileo, der omhandler satellitnavigation, og Kopernikus,

der omhandler jord- og miljøobservation. Den øgede afhængighed af rumbaserede tje-

nester har gennem de seneste 10 år resulteret i et stadigt tættere samarbejde mellem

EU og ESA. Kommissionen færdiggjorde fremskridtrapporten i går, så vi har endnu ikke

analyseret den i detaljer. I rapporten peger Kommissionen på, at den mest hensigts-

mæssige løsning vil være, at der enten iværksættes et forbedret samarbejde under den

nuværende status quo, eller at der etableres en ny struktur (en EU-søjle) inden for

ESA, der udelukkende vedrører samarbejde og styring af EU programmer. Det anføres

også, at der på baggrund af denne foreløbige vurdering er behov for nærmere analyser

af styrker og svagheder ved de to løsninger. Efter debatten på rådsmødet vil Kommis-

sionen derfor intensivere drøftelse med medlemsstaterne og ESA med henblik på at nå

frem til et mere konkret forslag, der fastlægger rammerne for det fremtidige samarbejde

mellem de to organisationer. Kommissionen forventer at kunne fremsætte konkrete for-

slag til rammen for de fremtidige relationer mellem EU og ESA i slutningen af 2014 eller

i begyndelsen af 2015.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at der er plads til forbedringer i relation en

mellem de to organisationer. Min umiddelbare vurdering er også, at fremskridtsrappor-

ten peger på de to mest realistiske løsninger ud af de i alt fire, der fremgik af Kommis-

sionens meddelelse fra november 2012. Det er derfor fornuftigt at arbejde videre med

disse. Disse løsninger tilgodeser både EU’s behov, det er det vigtige: Hvad behøver vi

for at få for kontinuitet og politisk integrerede løsninger, der ikke stritter i forskellige ret-

ninger, og som tager hensyn til det særlige rumfartsmiljø, man finder i Europa, som i

høj grad er et resultat af det europæiske samarbejde gennem ESA? Der er altså noget,

vi kan bygge videre på. Jeg ser på denne baggrund frem til drøftelsen på mødet.

Mette Bock

spurgte om, hvad forslaget vil betyde for dansk forskning.

Uddannelses- og forskningsministeren

svarede, at man i Danmark har interesser i

rumforskningssamarbejdet, bl.a. på DTU Space. Det går på tværs af forskellige politik-

områder. Man må derfor deltage i arbejdet med at få ESA og EU til at koordinere deres

indsatser.

624

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

Udg.

Punkt 5. Samråd med erhvervs- og vækstministeren vedr. samrådsspørgsmål A om

indførelse af beskyttelse af et enhedspatent

KOM (2011) 0215

KOM (2011) 0215 – samrådsspørgsmål A

KOM (2011) 0215 – bilag 2 (fælles brev fra DI og CO-industri af 1/10-13)

KOM (2011) 0215 – bilag 3 (notits fra DI ITEK og IT-Branchen samt DI og

Dansk Erhverv af 21/11-13)

EU-note (12) – E 44 (EU-note af 3/7-13: Den europæiske patentreform –

nogle spørgsmål og svar)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 140 (side 515, senest behandlet i EUU 7/12-12)

Punktet var udgået.

Den fungerende formand

meddelte, at samrådsspørgsmålet ville blive besvaret skriftligt.

625

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

Punkt 6. Rådsmøde nr. 3295 (konkurrenceevne – indre marked og industridelen)

den 20.-21. februar 2014

Erhvervs- og vækstministeren

forelagde to sager på dagsordenen for det kommende

rådsmøde for konkurrenceevne den 20. februar 2014 til orientering og en sag til tidligt

forhandlingsoplæg.

4. Infrastrukturforslaget



Tidlig forelæggelse

KOM (2013) 0147

Rådsmøde 3295 – bilag 2 (samlenotat side 2)

EU-note (12) – E 35 (note af 3/5-13 om udrulning af højhastighedsbredbånd)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 188 (side 346, senest behandlet i EUU 29/11-13)

Erhvervs- og vækstministeren:

Den første sag, jeg vil nævne med henblik på tidligt

forhandlingsoplæg, er infrastrukturforslaget. Formålet med forslaget er at skabe de

nødvendige organisatoriske rammer for at reducere omkostninger forbundet med

udrulning af højhastighedsbredbånd i EU. Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet,

men det forventes at Rådet og Europa-Parlamentet vil nå til enighed om forslaget inden

valget til Europa-Parlamentet i maj. Sagen har senest været forelagt Folketingets

Europaudvalg til orientering den 29. november 2013.

Under siden sidst vil jeg nævne, at det litauiske formandskab, på baggrund af et ønske

fra et flertal af medlemslandene samt Europa-Parlamentet, har foreslået at ændre instru-

mentet fra en forordning til et direktiv. Dette er ikke endeligt vedtaget.

Som sagt skal forslaget være med til at reducere omkostningerne ved udrulning af

højhastighedsbredbånd. Dette skal blandt andet ske gennem



øget tilgængelig viden om den eksisterende infrastruktur.



bedre koordination af anlægsarbejde mellem de relevante aktører.



deling af eksisterende passiv infrastruktur – f.eks. kabelkasser og kloakrør.



forenkling af tilladelsesprocedurer i forhold til etablering af infrastruktur.



krav om at bygninger forberedes til højhastighedsbredbånd.



etablering af et nationalt konfliktløsningsorgan.

Regeringen har med sit udspil ”Bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark”

foreslået initiativer, som på flere måder er i tråd med Kommissionens forslag.

Regeringen har som målsætning, at alle husstande og virksomheder skal have adgang til

bredbåndsforbindelser på mindst 100 Mb download pr. sekund og 30 Mb upload pr. sek. i

2020. Målsætningen skal bidrage til en velfungerende digital infrastruktur, uanset hvor

man bor.

626

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

En stor del af de samlede omkostninger forbundet med udrulning af

højhastighedsbredbånd kan tilskrives udgifterne i forbindelse med gravearbejder. Disse

udgør ifølge Kommissionen mellem 50 og 80 pct af de samlede omkostninger. Det er

vigtigt at få nedbragt omkostningerne forbundet med bredbåndsudrulning. Det vil fremme

investeringslysten og dermed incitamentet til udbygning af højhastighedsforbindelser.

Kommissionen vurderer, at forslaget kan reducere omkostningerne ved udbredelsen af

højhastighedsforbindelser med 20-30 pct og dermed give erhvervslivet i EU besparelser

på mellem 300 mia. kr. og 450 mia. kr.

Regeringen er overordnet set positiv over for forslaget og støtter generelt initiativer, der

har til formål at reducere omkostningerne ved udrulning af højhastighedsbredbånd. Der er

et stort potentiale for besparelser på dette område, og der kan høstes flere fordele via

hurtigere udrulning og mindre besvær. Øget adgang til bredbånd vil have positiv effekt på

Europas konkurrenceevne og dermed medvirke til øget vækst, investering og samhandel

på tværs af Europas grænser. Dette vil også have afsmittende effekt på

konkurrenceevnen og væksten i Danmark. Forslaget er generelt blevet positivt modtaget

af de danske interessenter, da forslaget medvirker til at skabe bedre fysiske og

økonomiske betingelser for bredbåndsudrulningen i hele Danmark. Enkelte interessenter

har udtrykt bekymring for så vidt angår de dele af forslaget, der omhandler adgang til

eksisterende fysisk infrastruktur med henblik på installation af højhastighedsbredbånd.

Regeringen er opmærksom på dette, men finder, at forslaget indeholder en rimelig

balance, der betyder, at de samfundsmæssige gevinster ved øget adgang til bredbånd

godt kan realiseres, uden at der er grund til bekymring for konkurrencen.

Forslaget indeholder bestemmelser om, at det skal være muligt at få adgang til

eksisterende passiv infrastruktur - som f.eks. kabelkasser eller kloakrør. Det skal sikre, at

eksisterende infrastruktur udnyttes mere effektivt, og at omkostningerne til udrulning af

højhastighedsbredbånd generelt sænkes. Det vil fremme adgangen til bredbånd.

Infrastrukturejere kan fastsætte rimelige vilkår og priser for adgangen til infrastrukturen.

Har ejeren af infrastrukturen selv planer om at anvende den ledige kapacitet, kan

anmodningen om adgang afvises. Det er værd at bemærke, at forslaget ikke åbner op for,

at selskaber skal give adgang til den aktive del af nettet og de tjenester, som selskabet

selv udbyder.

Forslaget indeholder også pligt til at forberede til installation af højhastighedsbredbånd i

forbindelse med nybyggeri og bygninger, der gennemgår større renoveringer. Det er noget,

flere lande har udtrykt bekymring for, idet de finder, at forslaget er meget vidtrækkende. Det

har også været drøftet, om det er proportionalt og respekterer den private ejendomsret.

Enkelte lande har fremsat ønske om, at de pågældende bestemmelser i forslaget udgår. I

Danmark vurderes det, at byggeri allerede i dag forberedes til installation af bredbånd i

overensstemmelse med de krav, der følger af forslaget, uden at der er lovkrav herom.

Regeringen er i den forbindelse af den opfattelse, at der ikke bør indføres overflødige regler

eller føres tilsyn med sådanne regler, når det ikke synes nødvendigt i en dansk kontekst.

627

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

Regeringen kan overordnet støtte forslaget, enten i form af en forordning eller et direktiv. I

forbindelse med forhandlingerne ser regeringen dog gerne, at forslaget justeres, bl.a. så der

ikke indføres unødvendige regler. Regeringen lægger derfor vægt på, at tiltag i forbindelse

med nybyggeri og større renoveringsarbejder udgår af forslaget. Hvis dette ikke viser sig mu-

ligt, vil regeringen lægge vægt på, at de pågældende bestemmelser formuleres således, at

efterlevelse i Danmark kan anses for opfyldt, uden at der skal ske lovændringer eller indføres

nye krav. Ligeledes vil regeringen lægge vægt på, at det tydeligt fremgår, at tiltag respekterer

den private ejendomsret.

Regeringen vil arbejde for, at initiativer til forbedring af udrulning af højhastighedsbredbånd

ikke utilsigtet begrænser eller ødelægger kommende eller eksisterende konkurrencemarke-

der, ligesom der skal sikres en rimelig balance mellem tredjeparts adgang til passiv infrastruk-

tur overfor almenvellets interesser. Regeringen støtter etableringen af et nationalt konfliktløs-

ningsorgan. Det støttes ligeledes, at der nationalt gives mulighed for at fastholde f.eks. til-

synsopgaver og procedurer for konfliktløsning hos de myndigheder, der allerede i dag har

kompetencen og beføjelserne hertil. Regeringen mener, at det er vigtigt med denne fleksibili-

tet i forbindelse med udpegning af et organ til afgørelse af tvister. Regeringen arbejder desu-

den for, at forslaget gennemføres via omkostningseffektive løsninger. Det handler bl.a. om at

sikre, at vi genbruger eksisterende digitale systemer på tværs af det offentlige.

Mikkel Dencker

mente, at alle, også fjerntliggende egne, ønsker højhastighedsinternet.

Dansk Folkeparti mente dog, at det var på kanten af den private ejendomsret at forpligte

konkurrerende teleudbydere til at give hinanden adgang til eksisterende fysisk

infrastruktur. Derfor støttede Dansk Folkeparti ikke forhandlingsoplægget.

Mette Bock

spurgte, hvorfor forslaget er gået fra at være en forordning til at være et

direktiv. Liberal Alliance støttede ikke forhandlingsoplægget, fordi partiet ønsker

maksimal konkurrence på området. Det er besværligt nok at få implementeret i Danmark,

at den dominerende markedsudbyder er forpligtet til at give andre udbydere adgang til sin

infrastruktur. Det princip ville Liberal Alliance gerne fastholde, sådan at man får mere

konkurrence og eksempelvis kan presse TDC, men hun var bekymret for, at det vil

svække nye udbyderes incitament til at gå ind på markedet, hvis alle skal give hinanden

adgang til infrastruktur. Mette Bock glædede sig over regeringens modstand mod

overflødige regler.

Erling Bonnesen

meddelte, at Venstre støttede forhandlingsoplægget og ministerens

indsats imod overflødigt bureaukrati, som han håbede ville lykkes. I forslaget overlader

man det i vidt omfang til medlemsstaterne selv at tilrettelægge udbygningen af

højhastighedsnettet og fastsætte eventuelle undtagelser, og da han havde noteret sig, at

ministeren anerkendte, at nogle ting skal tilpasses, ville han benytte lejligheden til at

presse på for bedre internet over hele landet. I sidste finanslov havde man bevilget 60

mio. kr. til hurtigt internet på Bornholm – ville man gøre det samme for f.eks. Langeland

eller Sydfyn? Hvis erhvervsdrivende skal leve op til det danske bureaukrati og

eksempelvis indberette ting digitalt, kræver det en ordentlig internetforbindelse. Dansk

Energi har kritiseret forslaget for at krænke proportionalitetsprincippet og

ejendomsrettens ukrænkelighed. Hvordan forholder regeringen sig til det?

628

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

Nikolaj Villumsen

sagde, at Enhedslisten støttede forhandlingsoplægget.

Erhvervs- og vækstministeren

gentog over for Mette Bock, hvad han havde sagt i sin

forelæggelse: ”Siden sidst vil jeg nævne, at det litauiske formandskab på baggrund af et

ønske fra et flertal af medlemslandene samt Europa-Parlamentet har foreslået at ændre

instrumentet fra en forordning til et direktiv.” Han påpegede, at det endnu ikke var

vedtaget.

Erhvervs- og vækstministeren

svarede Mette Bock og Mikkel Dencker, at det måske

kunne formilde sindene, at det ikke var den aktive del af infrastrukturen, man skulle give

andre adgang til, men den passive del. Hvis et selskab har lagt en kabelkasse eller et

kloakrør med ledig kapacitet, som det ikke selv skal bruge, kan andre få lov at lægge

noget ind der. Det mente han ikke var meget indgribende, det var bare sund fornuft.

Hvorfor skulle man grave et rør ned, hvis der ligger et i forvejen? Man kan også blive bedt

om at koordinere gravearbejde, så den samme vej ikke skal graves op tre gange i træk.

Et firma skal selvfølgelig betale for adgang til et konkurrerende firmas rør.

Ministeren takkede for opbakningen til forhandlingsoplægget og til regeringens kamp mod

overflødige regler. Ham bekendt havde regeringen ingen betænkeligheder ved forslaget,

heller ikke med hensyn til ejendomsretten, men det var klart, at man i videst mulig omfang

vil arbejde for, at det, der er overflødigt for dansk lovgivning, udgår.

Mette Bock

syntes heller ikke, at dobbeltarbejde var smart, men ville gerne høre, om et

firma kan få sin kapacitet tilbage, når den først er stillet til rådighed for et andet firma.

Liberal Alliances bekymring var, at gennemførelsen kunne fjerne nye udbyderes

incitament for at gå ind på markedet.

Erhvervs- og vækstministeren

var ikke sikker på, han forstod Mette Bocks argument.

Han svarede, at et firma ikke kan tage sin kapacitet tilbage, men ingen havde sagt, at den

skulle udbydes til spotpris. Det firma, der først har taget initiativet, behøver altså ikke at

blive stillet i en dårligere situation. Prissætningen må tage højde for omkostningerne.

Mette Bock

sagde, at det understregede årsagerne til Liberal Alliances modstand: Man

fastlåser situationen fra dag et, fordi nye udbydere på markedet, der gerne vil rulle noget

ud, er tvunget til at overlade den ledige kapacitet til andre. Hvordan skal man så udvikle

sig? Nye udbydere mister incitamentet til at udfordre de dominerende udbydere, som

dermed ikke vil få den nødvendige konkurrence og udfordring.

NOT

Erhvervs- og vækstministeren

gentog, at prisen skulle stå mål med etableringsomkostning-

erne, så udbyderne bliver ligestillet konkurrencemæssigt. At være flere om at bære byrderne

kunne gøre det billigere for det firma, der starter med at rulle kapacitet ud. Han mente, det i

mange tilfælde kunne være en udmærket businesscase. Ministeren ville sende eksempler på

nogle scenarier over. Han kunne ikke se, at det skulle forhindre nogen i at tage initiativ.

629

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Liberal Alliance havde ytret sig imod det.

630

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

5. Industriel konkurrencedygtighed:

a) En industriel renæssance i Europa

–

Præsentation fra Kommissionen/politisk drøftelse

KOM (2014) 0014

Rådsmøde 3295 – bilag 2 (samlenotat side 13)

b) En vision for et indre marked for industriprodukter

–

Præsentation fra Kommissionen/politisk drøftelse

KOM (2014) 0025

Rådsmøde 3295 – bilag 2 (samlenotat side 20)

c) Energipriser og -omkostninger i Europa

–

Præsentation fra Kommissionen/politisk drøftelse

KOM (2014) 0021

d) Politikramme for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030

–

Præsentation fra Kommissionen/politisk drøftelse

KOM (2014) 0015

Erhvervs- og vækstministeren:

Den næste sag, jeg vil nævne til orientering, er

industriens konkurrenceevne. Kommissionen offentliggjorde den 22. januar 2014 en

industripolitisk pakke, der er på rådsmødedagsordenen til præsentation fra Kommissionen

og politisk drøftelse. Pakken består af to meddelelser: en generel meddelelse om europæisk

industripolitik, ”For en europæisk industriel renæssance”, og en specifik meddelelse om det

indre marked for industriprodukter, ”En vision for et indre marked for industriprodukter”.

I meddelelsen om en europæisk industriel renæssance gør Kommissionen rede for

industrisektorens betydning for EU’s vækst og konkurrenceevne og sætter et mål om at øge

industriens andel af EU’s samlede BNP fra 15,1 pct. til op til 20 pct. i 2020. For at nå dette

mål vil Kommissionen styrke koordineringen mellem industripolitikken og EU’s øvrige

politikområder. I meddelelsen udpeger Kommissionen flere områder af særlig relevans for

industriens konkurrenceevne, bl.a. behovet for et velfungerende indre marked og adgang til

globale markeder, et stærkt erhvervsklima og gode muligheder for investeringer og

innovation samt nødvendigheden af at sikre adgang til basale produktionsinput, herunder

energi, råmaterialer og kvalificeret arbejdskraft.

Regeringen hilser overordnet Kommissionens meddelelse velkommen og anerkender, at

europæisk industri spiller en central rolle for vækst og beskæftigelse i EU og bakker derfor

op om Kommissionens målsætning om at revitalisere den europæiske industri. Regeringen

finder dog, at der vil være begrænset nytte af at fokusere på en målsætning om, at industrien

skal bidrage med 20 pct. til BNP. Fokus bør i stedet være på at fremme værdiskabelse i

industriens samlede værdikæde til gavn for vækst og konkurrenceevne. Regeringen vil

arbejde for, at EU’s industripolitik sikrer bedre rammevilkår for den europæiske industri

631

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

gennem et velfungerende indre marked, fokus på innovation og uddannelse, enklere regler

og en ambitiøs handelspolitik med fokus på åbne markeder og på forbedret energi- og

ressourceeffektivitet. I meddelelsen om det indre marked for industriprodukter præsenteres

en række anbefalinger og initiativer til udvikling af EU’s lovgivningsmæssige ramme for det

indre marked for industriprodukter. Dette inkluderer bl.a. en styrket håndhævelse af

lovgivningen og reduktion af de administrative byrder for virksomhederne.

Regeringen bakker op om Kommissionens fokus på at styrke det indre marked for industri-

produkter. Det er vigtigt, at der løbende tages højde for den samfundsmæssige og teknolo-

giske udvikling, og at EU fokuserer på at skabe gode og konkurrencedygtige rammer for

produktionen med henblik på at få skabt industriarbejdspladser. Regeringen støtter i den

forbindelse øget brug af e-forvaltningsløsninger for erhvervslivet og tiltag, der kan medvirke

til at sikre en ensartet implementering, anvendelse og håndhævelse af reglerne for det indre

marked. Regeringen lægger desuden vægt på indsatsen for at udvide den eksterne dimen-

sion af det indre marked for produkter. Dette gøres f.eks. gennem tilnærmelse af lovgivning,

tekniske produktkrav eller standarder på det indre marked med kravene uden for EU.

Som et underpunkt til drøftelsen om industripolitik har det græske formandskab, efter an-

modning fra en række medlemsstater, netop i denne uge også sat den klima- og energipoli-

tiske 2030-pakke på dagsordenen for konkurrenceevnerådsmødet. 2030-pakken er også på

dagsordenen for energirådsmødet i marts, som klima-, energi-, og bygningsministeren fore-

lægger Europaudvalget forud for dette rådsmøde. Jeg vil derfor i dag ikke fokusere på 2030-

pakkens indhold, da jeg i drøftelsen på konkurrenceevnerådsmødet primært vil fokusere på

industripolitikken, som er mit ressort. Det er i øvrigt forventningen, at rammen for klima- og

energipolitikken frem mod 2030 såvel som industripolitikken vil være på dagsordenen for

mødet i Det Europæiske Råd i marts.

Erling Bonnesen

var glad for, at ministeren af egen drift orienterede udvalget og gav

mulighed for at drøfte området. Hvis han huskede ret, stod der i den klimaaftale,

regeringen havde fået vedtaget dagen før, at den ikke måtte koste job. Hvordan ville

regeringen undgå det? Gartneribranchen er eksempelvis meget hårdt presset i forvejen af

bl.a. energi- og PSO-afgifter. Vil man fravige gårsdagens aftale og EU’s klimamål, hvis de

går ud over beskæftigelsen? Det synes ikke umiddelbart sammenhængende at ville

opretholde beskæftigelsen og samtidig indføre højere klimamål end andre lande.

Erhvervs- og vækstministeren

svarede, at den generelle diskussion om industripolitik

og klimaloven, der var blevet vedtaget dagen før med et bredt flertal, var lidt vidtgående.

Til foråret ville regeringen diskutere produktionsarbejdspladser og vækst i det private

erhvervsliv, også gerne med Venstre, og her ville alle temaerne – gartnerier, PSO osv. –

komme på bordet.

632

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

6. Europæisk semester 2014 – indre markeds- og industriaspekter

a) Årlig vækstundersøgelse 2014

–

Politisk drøftelse

KOM (2013) 0800

Rådsmøde 3295 – bilag 2 (samlenotat side 26)

EU-note (13) - E 6 (note af 4/12-13 om Kommissionens årlige

vækstundersøgelse og rapport om varslingsmekanismen)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 188 (side 356, senest behandlet i EUU 29/11-13)

b) Rapport om integration i det indre marked

–

Politisk drøftelse

KOM (2013) 0785

Rådsmøde 3295 – bilag 2 (samlenotat side 31)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 188 (side 356, senest behandlet i EUU 29/11-13)

Erhvervs- og vækstministeren:

Den sidste sag, jeg vil nævne i dag, er det europæiske

semester, herunder vækstundersøgelsen og den årlige integrationsrapport for det indre

marked. Sagen er sat på dagsordenen til politisk drøftelse, og jeg nævner sagen til orien-

tering. Drøftelsen er et led i det europæiske semester, hvor vækstundersøgelsen og rele-

vante rapporter drøftes i en række rådsformationer. Her kan jeg også henvise til økonomi-

og indenrigsministerens tidligere forelæggelser for udvalget af den årlige vækstundersø-

gelse og det europæiske semester. Konkurrenceevnerådet ventes særlig at fokusere på

de dele, som er relateret til et velfungerende indre marked for varer og services.

Bidraget fra Kommissionen til denne drøftelse er således særlig integrationsrapporten for

det indre marked. I rapporten gennemgås status for integrationen af det indre marked og

Kommissionen identificerer politiske prioriteter, der vil kunne bidrage til at indfri det indre

markeds fulde vækstpotentiale. Eksempelvis peger man på en forbedring af kvikskran-

kernes funktion og en en dybtgående screening af restriktioner på nationalt plan, der på-

virker adgangen til lovregulerede erhverv. Regeringen støtter generelt initiativer, som styr-

ker og videreudvikler det indre marked, og som har til hensigt at skabe beskæftigelse, vækst

og styrke EU’s konkurrenceevne. Et stærkt og velfungerende indre marked er et af værk-

tøjerne for at få vækst tilbage i Europa.

Regeringen er derfor enig med Kommissionen i, at der er behov for et fortsat fokus på det

indre marked og støtter den årlige udarbejdelse af integrationsrapporten. Regeringen støt-

ter derudover, at der i rapporten fokuseres på områder med stort vækstpotentiale, såsom

service-, energi- og transportområdet og det digitale marked.

633

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

7. Eventuelt

8. Siden sidst

634

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

Punkt 7. Rådsmøde nr. 3293 (landbrug og fiskeri) den 17. februar 2014

Ministeren for landbrug, fødevarer og fiskeri

meddelte, at der var tale om et relativt

kort rådsmøde den 17. februar 2014. Alle punkter var til orientering.

1. Formandskabets arbejdsprogram for første halvår af 2014



Præsentation

Rådsmøde 3293 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Ministeren for landbrug, fødevarer og fiskeri

henviste til samlenotatet.

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

forordning (EU) nr. 1308/2013 og forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår

støtteordninger til forsyning af skoler med frugt og grøntsager, bananer og

mælk og forslag om ændring til forordning (EU) nr. om fastsættelse af støtte og

restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsvarer



Præsentation

KOM (2014) 0032

Rådsmøde 3293 – bilag 1 (samlenotat side 6)

Ministeren for landbrug, fødevarer og fiskeri:

Punkt 2 handler om Kommissionens nye

forslag til ændring af ordningerne for skolefrugt og skolemælk. Fra dansk side støtter vi

selvfølgelig en forenkling af ordningerne, men det er vigtigt, at de fortsat passer til forhol-

dene i Danmark. På rådsmødet vil der alene være en første præsentation af forslaget, og

der vil snart blive oversendt et grundnotat til udvalget.

Erling Bonnesen

mente, at Danmark selvfølgelig skal have sin del af kagen, så længe

støtteordningerne findes. Han spurgte, om ikke ordningerne stammer fra dengang, man

havde store overskudslagre, og om det ikke bare skulle overlades til medlemslandene

selv at give tilskud til dem. Mente ministeren, at de skulle fastholdes på europæisk

niveau?

Ministeren for landbrug, fødevarer og fiskeri

svarede, at han ligesom Erling Bonnesen

gerne så landbrugsstøtten nedsat. Ud fra det ønske var flerårsbudgettet ikke ideelt, men

dette forslag var dog et konstruktivt og sympatisk element at bruge penge på inden for

dets rammer. Der var heldigvis også mulighed for at tage mange af beslutningerne

nationalt. Den mulighed måtte man være progressiv og offensiv i forhold til. Det kunne,

som Erling Bonnesen antydede, givetvis gøres smartere.

635

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysnings-

kampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i

tredjelande



Udveksling af synspunkter

KOM (2013) 0812

Rådsmøde 3293 – bilag 1 (samlenotat side 8)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 226 (side 500, senest behandlet i EUU 13/12-13)

Ministeren for landbrug, fødevarer og fiskeri:

Punkt 3 handler om Kommissionens for-

slag om reform af ordningen for salgsfremme. Fra dansk side er vi glade for, at forslaget

flugter med, hvad vi har arbejdet for. Kommissionen foreslår, at ordningen i højere grad

fokuseres på informationskampagner og eksport til lande uden for EU. Det gælder det om

at holde fast i.

636

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

4. (Evt.) Drøftelse af mælkepakken og markedssituationen for mælk og

mejeriprodukter



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3293 – bilag 1 (samlenotat side 14)

Ministeren for landbrug, fødevarer og fiskeri:

Punkt 4 er en drøftelse af markedssitua-

tionen for mælk og den såkaldte mælkepakke. Der er to lejre, når det kommer til mælk.

En gruppe lande har stor fokus på at lette overgangen til at mælkekvoterne afskaffes i

2015. Det gælder også Danmark, hvor de danske mælkeproducenter ser ud til at skulle

betale over 170 mio. kr. i strafafgift for at have produceret over kvoten i 2013/2014. Det vil

ramme mere end halvdelen af de danske producenter. Derfor støtter vi fra dansk side, at

Kommissionen justerer den såkaldte fedtregulering, så kvoterne reelt bliver øget lidt i de

sidste år med kvoter. Andre lande vil hellere diskutere retningslinjer for krisetiltag med

fokus på en eller anden form for udbudsstyring og prisovervågning. Det falder ikke så

godt i tråd med den danske holdning. Vi skal ikke tilbage til den gammeldags landbrugs-

politik. Det skal nok blive en spændende diskussion i Rådet.

637

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

5. Forslag til om henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse af

Kommissionen til på vegne af Den Europæiske Union at indlede forhandlinger

om en ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen med Mauretanien



Tidlig forelæggelse

KOM (2013) 0931

Rådsmøde 3293 – bilag 1 (samlenotat side 16)

Ministeren for landbrug, fødevarer og fiskeri:

Punkt 5 drejer sig om fornyelse af fiske-

riprotokollen med Mauretanien, som jeg har med til en tidlig forelæggelse. Det er i første

omgang et mandat til Kommissionen om at starte forhandlinger med Mauretanien. Når

forhandlingerne er afsluttet, vender Kommissionen tilbage med et forslag til Rådet og Eu-

ropa-Parlamentet. Der skal vi så se på, hvorvidt vi kan støtte forhandlingsresultatet. Fra

dansk side holder vi os til den tilgang, som der var enighed om i Fødevareudvalget tilba-

ge i januar 2011, hvor der bl.a. blev lagt vægt på at sikre bæredygtigt fiskeri og menne-

skerettigheder.

6. Eventuelt

7. Siden sidst

638

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

Punkt 8. Forslag til forordning om ændring af forordning (EF) nr. 261/2004 om

fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved

boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og forordning (EF) nr.

2027/97 om luftfartsselskabers erstatningsansvar ved luftbefordring af passagerer

og deres bagage



Tidlig forelæggelse

KOM (2013) 0130

KOM (2013) 0130 – bilag 5 (samlenotat)

KOM (2013) 0130 – bilag 3 (henvendelse af 6/6-13 fra Rejsearrangører i

Danmark

KOM (2013) 0130 – bilag 4 (notat om bedre håndhævelsesmuligheder i

klagesager om passagerrettigheder på luftfartsområdet)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (13) – bilag 188 (side 336, senest behandlet i EUU 29/11-13)

EUU alm. del (13) – bilag 51 (side 27 behandlet i EUU 4/10-13)

EUU alm. del (12) – bilag 472 (side 1345 FO, forhandlingsoplæg forelagt

EUU 7/6-13)

Den fungerende formand

bød den nye transportminister velkommen.

Transportministeren:

Jeg skal hermed forelægge et revideret forhandlingsoplæg om

forslaget om passagerrettigheder inden for luftfarten. Sagen blev sidst forelagt til forhand-

lingsoplæg i juni 2013 og til orientering i november 2013. Forslaget er sat på dagsorde-

nen for rådsmødet den 14. marts 2014 til politisk enighed. Ifølge planen skal dagsorde-

nen for rådsmødet forelægges her i udvalget den 28. februar 2014. Det kan imidlertid ikke

udelukkes, at det græske formandskab kan nå at forhandle sagen færdig inden dette

møde, og derfor forelægger jeg det reviderede forhandlingsoplæg for jer i dag.

Europa-Parlamentet har i forbindelse med behandlingen af forslaget lagt op til en stram-

ning af passagerernes rettigheder på en række centrale elementer vedrørende usædvan-

lige omstændigheder, retten til kompensation ved lange forsinkelser og luftfartsselska-

bernes pligt til at tilbyde indkvartering. På den baggrund ønsker jeg at revidere forhand-

lingsmandatet i sagen. Jeg mener således, at Europa-Parlamentet foreslår en bedre ba-

lance, end der er i Kommissionens oprindelige forslag, mellem hensynet til luftfartssel-

skaberne og hensynet til passagernes rettigheder på nogle centrale punkter. Jeg vil

fremhæve tre områder, som jeg særligt har fokus på i denne forbindelse: øget klarhed

over, hvornår passagerne har ret til kompensation, simplere administration for luftfartssel-

skaberne og bedre håndhævelse på tværs af medlemslandene.

I det hidtidige mandat støttede regeringen forslaget om, at retten til kompensation kun

skal udløses, hvis forsinkelsen er på 5 timer for flyvninger på mindre end 1.500 km, 9 ti-

mer på flyvninger på mellem 1.500 og 3.500 km og 12 timer på flyvninger over 3.500 km.

Jeg foreslår i det nye mandat, at regeringen skal arbejde for, at reglerne for, hvornår en

passager kan få kompensation, skal gøres mere enkle. Det er vigtigt, at man som passa-

639

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

ger kender sine rettigheder og let kan gennemskue, hvornår man er berettiget til kompen-

sation ved en forsinkelse. Jeg vil derfor arbejde for, at retten til kompensation bliver ud-

løst efter 5 timers forsinkelse, uanset hvilken distance passageren skal flyve. Ved at have

et fast timetal, som udløser kompensation uanset distancen, bliver reglerne lettere at ef-

terleve for luftfartselskaberne, de bliver mere gennemskuelige for passagerne og nemme-

re at håndhæve for myndighederne.

I det hidtidige mandat støttede regeringen forslaget om, at luftfartsselskaberne maksimalt

er forpligtet til at tilbyde hotelindkvartering i tre nætter i tilfælde af aflysning eller forsinkel-

se. Jeg foreslår i det nye mandat, at luftfartselskaberne er forpligtet til at tilbyde hotelind-

kvartering i op til fem nætter i tilfælde af flyaflysning eller forsinkelse ved ekstraordinære

omstændigheder. Det er vigtigt, at passagererne bliver tilgodeset i sådanne ekstreme

situationer. Med de gældende regler er denne forpligtelse ubegrænset. Det er dog fornuf-

tigt i forhold til luftfartsselskabernes omkostninger, at denne forpligtelse begrænses ved

ekstraordinære omstændigheder, som f.eks. en askesky. Med en forpligtelse til at tilbyde

hotelindkvartering på op til fem nætter bliver balancen mellem luftfartselskaberne og pas-

sagerne bedre.

Ifølge det hidtidige mandat arbejdede regeringen for, at de nationale håndhævelsesorg-

aner skulle træffe bindende afgørelser i klagesager mellem passagerer og luftfartsselska-

ber. Jeg vil fortsætte arbejdet med at styrke harmoniseringen af de nationale håndhævel-

sesorganers sanktioner. Som det ser ud nu, giver forordningen mulighed for meget for-

skelligartede sanktioner, hvor luftfartsselskaberne ikke efterlever reglerne, og i praksis er

det tydeligt, at reglerne reelt bliver sanktioneret forskelligt i medlemslandene.

Som I ved, har vi i Danmark ændret reglerne. Trafikstyrelsen, som er den nationale

håndhævelsesmyndighed i Danmark, har derfor siden den 1. januar 2014 kunnet træffe

bindende afgørelser i klagesager mellem passagerer og luftfartsselskaber. Trafikstyrelsen

vil nu anmelde de luftfartsselskaber, som ikke overholder Trafikstyrelsens afgørelser, til

politiet med krav om bødestraf. Den uensartede sanktionering i EU er et stort problem for

passagerne, som ikke altid er sikre på, at de får den kompensation fra luftfartsselskaber-

ne, som de har krav på. Det har vist sig, at nogle medlemslande efter national lovgivning

ikke kan fastlægge, at de nationale håndhævelsesorganer skal træffe bindende afgørel-

ser. Jeg vil derfor arbejde for et øget samarbejde mellem de nationale håndhævelsesorg-

aner på tværs af medlemsstaterne. Hvis vi kan få skabt en åben kommunikationslinje

mellem medlemslandene, kan vi derigennem sikre, at luftfartsselskaberne bliver pålagt de

samme sanktioner i de tilfælde, hvor luftfartsselskaberne ikke følger reglerne. Dette vil

sikre en ensartethed i passagerens mulighed for at opnå kompensation, uanset hvilket

luftfartsselskab passageren flyver med, og uanset i hvilket medlemsland passageren kla-

ger.

640

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

Alt i alt mener jeg, at disse forslag vil forbedre passagerernes rettigheder og derigennem

skabe en bedre balance mellem passagererne og luftfartsselskaberne. På denne baggrund

indstiller regeringen til, at forhandlingsmandatet revideres således,



at man fra dansk side støtter forslagets overordnede formål om gennem klarere

og enklere regler at opnå en mere ensartet administration medlemsstaterne imel-

lem for derved at sikre en mere ensartet håndhævelse af passagerrettighederne

for luftfart på tværs af EU’s medlemsstater,



at man fra dansk side støtter, at luftfartsselskaberne har en maksimal forpligtelse

til at tilbyde hotelindkvartering i tilfælde af aflysning eller forsinkelse,



og at man fra dansk side støtter, at det er det selskab, der er ansvarlig for en for-

sinkelse, der skal yde kompensation for hele rejsen, hvor tilslutningsflyene er en

del af en enkelt befordringskontrakt.

Man arbejder fra dansk side yderligere for,



at forpligtelsen til at tilbyde hotelindkvartering er på fem nætter i stedet for de tre

nætter, som Kommissionen foreslår,



enklere regler for, hvornår retten til kompensation udløses, og at kompensationen

udløses ved en forsinkelse på 5 timer uanset kilometerafstande,



at de nationale håndhævelsesorganers sanktionsmuligheder harmoniseres ved et

øget samarbejde mellem disse organer, og



at de nationale håndhævelsesorganer kan træffe passende foranstaltning over

for luftfartsselskaber, som ikke følger de nationale håndhævelsesorganers afgø-

relser.

Mikkel Dencker

mente, at Kommissionens forslag om at begrænse luftfartselskabernes

forpligtelse til hotelindkvartering til en værdi af 100 euro pr. nat i nogle byer ville være

utilstrækkeligt. Var ministeren enig i, at beløbet er for lavt, og ville han i så fald arbejde for

at hæve det?

Erling Bonnesen

meddelte, at Venstre støtter forslaget. Det er positivt at forenkle regler-

ne, men vurderede ministeren, at man kan komme igennem med den nævnte 5-

timersregel?

641

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 302: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-14

17. Europaudvalgsmøde 7/2-14

Mette Bock

sagde, at Liberal Alliance foretrækker frivillige aftaler mellem branchens or-

ganisationer frem for obligatorisk bureaukrati. Partiet kunne derfor ikke støtte forhand-

lingsoplægget, om end partiet anerkender, at der er sket forbedringer i forhold til tidligere

udkast.

Nikolaj Villumsen

var tilfreds med, at passagerrettighederne med Europa-Parlamentets

forslag bliver forbedret, men der var stadig en del knaster, jf. Forbrugerrådets henvendel-

se til udvalget. Derfor støttede Enhedslisten ikke forhandlingsoplægget.

Transportministeren

svarede, at mange luftfartselskaber giver underskud, og at man må

afveje hensynene til luftfartsselskaberne over for hensynet til passagererne, fordi luftfarts-

selskaberne er vigtige for, at Europa kan forblive en stærk region. De forelagte ændringer

går i retning af mere forbrugerbeskyttelse og klarere rettigheder. Han forstod, at man

kunne ønske sig endnu mere forbrugerbeskyttelse, men man måtte passe på de europæ-

iske luftfartselskaber.

Transportministeren medgav, at det kan være en udfordring at finde et værelse på et luft-

havnshotel til 100 euro, men han mente, at en øvre grænse var en god idé. Under aske-

skyen var nogle passagerer blevet indkvarteret på femstjernede hoteller. Det kostede

millioner af kroner og kunne fremover give helt uoverskuelige regler, også med hensyn til

forsikring. Klare regler er både til gavn for forbrugerne og luftfartselskaberne, og nu hav-

de man valgt en grænse, som i forhold til Kommissionens oprindelige mandat er fornuftig

med sin udvidelse fra tre til fem nætter. Da der var tale om et minimumskrav, kunne luft-

fartselskaberne jo indkvartere til et højere beløb. På Erling Bonnesens spørgsmål om

chancerne for at få det igennem, svarede ministeren, at det, så vidt han forstod, var umu-

ligt at sige, hvordan og hvornår det ender.

Mikkel Dencker

ønskede ikke, at flyselskaber skulle tvinges til at indkvartere passagerer

på femstjernede hoteller. Han mente bare, at 100 euro var for lidt til et ordentligt værelse.

Da regeringen ikke ville arbejde for at hæve beløbet, ville Dansk Folkeparti ikke støtte

forhandlingsoplægget.

Transportministerens

erfaring var, at det som regel kunne lade sig gøre at finde et ho-

telværelse inden for forslagets rammer. Han understregede, at forhandlingsoplægget in-

debar en udvidelse af antallet af overnatninger.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Liberal Alliance, Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde ytret

sig imod det.

Mødet sluttede kl. 13.00.

642