Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 401
Offentligt
1359264_0001.png
1359264_0002.png
1359264_0003.png
1359264_0004.png
UdenrigsministerietJuridisk Tjeneste, EU-retskontoretAsiatisk Plads 2 – 1448 København KTlf.: 33 92 19 32 Fax: 33 92 03 03
14. april 2014
JTEU j.nr. 400.A.5-3-0
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesseTil orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre ugeri retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolenshjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:Sagsnr.C-417/12 PC-138/13Titel og kortsagsresumé

Danmark mod Kommissionen (Appel)

”Hektarstøttesagen”
ProcesskridtGA
Dato30.04.14

Dogan

Sagen vedrører: 1. Er artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen af 23. november 1970 til aftalen omoprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet af 12.september 1963, vedrørende overgangsfasen for associeringen til hinder for en ordning inational ret, der først blev indført, efter at førnævnte bestemmelser var trådt i kraft, oghvorefter første indrejse for et familiemedlem til en tyrkisk statsborger, der nyder retsstillingeni henhold til tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, gøres afhængig af, at familiemedlemmetinden [org. s. 2] indrejsen godtgør at være i stand til at udtrykke sig på elementært niveau påtysk? 2. Er artikel 7, stk. 2, første afsnit, i Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003om ret til familiesammenføring (EUT L 251 af 3.10.2003, s. 12) til hinder for den nationaleordning, der er beskrevet i spørgsmål 1?

Dansk Automat Brancheforening mod Kommissionen

Annullation af Kommissionens beslutning K(2011) 6499 endelig af 20. september 2011vedrørende forenelighed mellem det indre marked og den statsstøtte, som Danmark agter atindføre til fordel for onlinespil (foranstaltning Nr. C 35/2010 (ex N 302/2010)).

Royal Scandinavian Casino Århus mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens afgørelse af 20.9.2011 om foranstaltning nr. C 35/2010 (ex N302/2010) som Danmark agter at gennemføre i form af afgifter på onlinespil i den danske lovom afgifter på spil annulleres.Kommissionen tilpligtes at udrede omkostningerne ved denne sags førelse ved Retten.
GA
30.04.14
T-601/11
Mundtligforhandling
30.04.14
T-615/11
Mundtligforhandling
30.04.14
1
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:Sagsnr.C-399/12C-238/12 PTitel og kortsagsresumé

Tyskland mod Rådet t.o

Påstande: Rådets afgørelse af 18. juni 2012 annulleres.Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

FLSmidth & Co. A/S mod Europa-Kommissionen (appel)

Påstande: FLSmidth & Co. A/S anmoder på grundlag af artikel 256, stk. 1, andet afsnit, artikel263 og 264 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 31 i Rådetsforordning nr. 1/2003 og artikel 56 i statutten for Domstolen høfligst om, at Domstolen:ophæver dom afsagt den 6. marts 2012 i sag T-65/06, annullerer Europa-Kommissionensbeslutning af 30. november 2005 i sag COMP/F/38 354 om en procedure i henhold til artikel101 TEUF, for så vidt den angår FLS, eller subsidiært nedsætter det beløb, som FLS holdesansvarlig for i beslutningen, ogc) tilpligter Europa-Kommissionen at betale sagens omkostninger.

Kásler et KáslernéRábai

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 4, stk. 2, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 omurimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (herefter »direktivet«) fortolkes således, at udtrykket»definitionen af aftalens hovedgenstand« omfatter et kontraktvilkår, der fastsætter envekselkurs, og som ikke er blevet individuelt forhandlet, når der er tale om et lån, der optages iudenlandsk valuta, men udstedes i indenlandsk valuta og som forbrugeren udelukkende kantilbagebetale i indenlandsk valuta? Såfremt dette ikke er tilfældet, skal forskellen mellem købs-og salgsprisen [for valutaen] da i henhold til det andet udtryk i direktivets artikel 4, stk. 2, ansesfor en betaling, således at vurderingen af, om kontraktvilkåret er urimeligt, ikke kan omfatte envurdering af overensstemmelsen mellem denne betaling og tjenesteydelsen? Har det i denneforbindelse betydning, om valutatransaktionen mellem den finansielle institution ogforbrugeren faktisk gennemføres? 2. Såfremt artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/13 skal fortolkessåledes, at den nationale ret uanset indholdet af de nationale bestemmelser tillige kan vurdere,[org. s. 2] om sådanne kontraktvilkår er urimelige, hvis disse vilkår ikke er affattet klart ogforståeligt, skal denne sidstnævnte betingelse da forstås således, at den indebærer, at detomhandlede vilkår i sig selv skal være affattet grammatisk klart og forståeligt for forbrugeren,eller indebærer dette vilkår kun, at de økonomiske hensyn, der ligger bag anvendelsen afkontraktvilkåret, samt at forholdet mellem det nævnte vilkår og kontraktens andre vilkår, skalvære affattet klart og forståeligt for forbrugeren? 3. Skal artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 ogpræmis 73 i dommen i sagen Banco Español de Crédito (sag C-618/10) fortolkes således, atden nationale ret ikke kan afhjælpe den manglende gyldighed af en urimelig bestemmelse i etgenerelt kontraktvilkår, der anvendes i en lånekontrakt, som er indgået med en forbruger, vedat ændre eller tilpasse det pågældende kontraktvilkår, såfremt kontrakten ikke kan opretholdespå grundlag af de resterende kontraktvilkår, efter at det urimelige vilkår er fjernet? Har det idenne henseende betydning, at den nationale lovgivning indeholder en subsidiær bestemmelse,der regulerer den omhandlede retlige situation, når der ikke foreligger en ugyldig bestemmelse?

Grund

Sagen vedrører: Er et landbrugsareal et permanent græsareal som omhandlet i forordningensartikel 2, nr. 2), når det i mindst fem år har været anvendt og fortsat anvendes til dyrkning afgræs eller andet grøntfoder, men arealet i denne periode er blevet pløjet og i stedet for dethidtidige grøntfoder (i den foreliggende sag: kløver) tilsås med andet grøntfoder (i denforeliggende sag: agergræs), eller er der i sådanne tilfælde tale om omdrift, som udelukker, atarealet kan blive til permanent græsareal?

U

Sagen vedrører: 1) Skal udfærdigelsesproceduren for den maskinlæsbare persondataside i pas,der udstedes af medlemsstaterne, ifølge bilaget til forordning (EF) nr. 2252/2004 opfyldesamtlige obligatoriske specifikationer i ICAOdokument 9303, del 1 (maskinlæsbare pas)? 2)Såfremt en persons navn i henhold til en medlemsstats navnelovgivning består af denpågældendes for- og efternavn, er medlemsstaten da i henhold til bilaget til forordning (EF) nr.2252/2004, sammenholdt med bestemmelserne i ICAO-dokument 9303, del 1 (maskinlæsbarepas), afsnit IV, punkt 8.6, berettiget til endvidere at anføre fødenavn som primærtidentifikationskendetegn i rubrik 6 på passets maskinlæsbare persondataside? 3) Såfremt enpersons navn i henhold til en medlemsstats navnelovgivning består af den pågældendes for- ogefternavn, er medlemsstaten da i henhold til bilaget til forordning (EF) nr. 2252/2004,sammenholdt med bestemmelserne i ICAO-dokument 9303, del 1 (maskinlæsbare pas), afsnitIV, punkt 8.6, berettiget til endvidere at anføre fødenavn som sekundærtidentifikationskendetegn i rubrik 7 på passets maskinlæsbare persondataside? 4) Såfremtspørgsmål 2 eller 3 besvares bekræftende: Er en medlemsstat, i henhold til hvisnavnelovgivning en persons navn består af den pågældendes for- og efternavn, henset tilbeskyttelsen af en persons navn i overensstemmelse med grundrettighedschartrets artikel 7 ogEMRK’s artikel 8, forpligtet til, i datafeltbetegnelsen på passets maskinlæsbare persondataside,
ProcesskridtGA
Dato29.04.14
Dom
30.04.14
C-26/13
Dom
30.04.14
C-47/13
Dom
30.04.14
C-101/13
GA
30.04.14
2
hvor fødenavnet anføres, at oplyse, at fødenavnet ligeledes er anført dér? 5) Såfremt spørgsmål4 besvares benægtende: Er en medlemsstat, i henhold til hvis navnelovgivning en persons navnbestår af den pågældendes for- og efternavn, og ifølge hvis nationale paslovgivningdatafeltbetegnelserne ligeledes skal anføres på engelsk og fransk på passets maskinlæsbarepersondataside, hvor der i rubrik 6 på passets maskinlæsbare persondataside på en særskilt linjetillige skal anføres fødenavn, og inden fødenavnet forkortelsen »geb.« for »geboren« (»født«),henset til beskyttelsen af en persons navn i overensstemmelse med grundrettighedschartretsartikel 7 og EMRK’s artikel 8, forpligtet til ligeledes at anføre forkortelsen »geb.« for »geboren«på engelsk og fransk? 6) Er en medlemsstat, i henhold til hvis navnelovgivning en personsnavn består af den pågældendes for- og efternavn, i henhold til bilaget til forordning (EF) nr.2252/2004, sammenholdt med bestemmelserne i ICAOdokument 9303, del 1 (maskinlæsbarepas), afsnit IV, punkt 8.6, berettiget til at anføre fødenavnet som valgfri personoplysning irubrik 13 på passets maskinlæsbare persondataside?
C-138/13

Dogan

Sagen vedrører: 1. Er artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen af 23. november 1970 til aftalen omoprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet af 12.september 1963, vedrørende overgangsfasen for associeringen til hinder for en ordning inational ret, der først blev indført, efter at førnævnte bestemmelser var trådt i kraft, oghvorefter første indrejse for et familiemedlem til en tyrkisk statsborger, der nyder retsstillingeni henhold til tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, gøres afhængig af, at familiemedlemmetinden [org. s. 2] indrejsen godtgør at være i stand til at udtrykke sig på elementært niveau påtysk? 2. Er artikel 7, stk. 2, første afsnit, i Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003om ret til familiesammenføring (EUT L 251 af 3.10.2003, s. 12) til hinder for den nationaleordning, der er beskrevet i spørgsmål 1?

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland mod Rådet for Den

Europæiske Union

Påstande: Rådets afgørelse 2013/52/EU om bemyndigelse til forstærket samarbejde påområdet for afgift på finansielle transaktioner annulleres.Rådet tilpligtes at betale de omkostninger, som Det Forenede Kongerige har afholdt underdenne sag.

Ordre des architectes

Sagen vedrører::Skal artikel 21 og 49 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, hvoreftermedlemsstaterne er forpligtet til at anerkende de deri omhandlede uddannelsesbeviser ved atgive dem samme retsvirkning på deres område som de uddannelsesbeviser, de selv udsteder,for så vidt angår adgang til og udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed, fortolkes således, at deforbyder, at en medlemsstat fastætter krav om, at en indehaver af et uddannelsesbevis forarkitekter, der er i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 46, eller af et bevis, der eromhandlet i artikel 49, stk. 1, for at kunne blive opført påArkitektforeningens liste desudenskal opfylde betingelser om en praktisk uddannelse eller erfaring svarende til dem, der krævesfor indehavere af et uddannelsesbeviser for arkitekter, der er udstedt på dens område efteropnåelsen af disse?

Robert Pflegerm.fl. mod Regione Marche – ServizioAgricolturaForestazione e Pesca

Sagen vedrører: 1) Er proportionalitetsprincippet som udtrykt i artikel 56 TEUF oggrundrettighedschartrets artikel 15-17 til hinder for en national ordning som den, der følger afde for hovedsagen afgørende bestemmelser i GSpG’s §§ 3-5, 14 og 21, og hvorefter afholdelseaf hasardspil ved hjælp af automater kun er mulig på den betingelse – sanktioneret med strafog trussel om et umiddelbart indgreb i materielle genstande – at der forinden er meddelt entilladelse, der kun er til rådighed i begrænset antal, selv om staten hidtil – så vidt ses – ikke i eneneste rets- eller forvaltningssag har godtgjort, at en dermed forbunden kriminalitet og/ellerspilafhængighed reelt er et væsentlig problem, som ikke kan afhjælpes ved en kontrolleretudvidelse af antallet af lovlige spilleaktiviteter til mange individuelle udbydere, men kun ved enenkelt monopolindehavers (hhv. ganske få oligopolisters) forretningsudvidelse, der alene erforbundet med en tilbageholdende reklame? 2) Såfremt det første spørgsmål besvaresbenægtende: Er proportionalitetsprincippet som udtrykt i artikel 56 TEUF oggrundrettighedschartrets artikel 15-17 til hinder for en national ordning som den, der følger afGSpG’s §§ 52-54 og 56a og StGB’s § 168, og hvorefter der på grund af vage lovbegreberindtræder et mangeartet næsten undtagelsesfrit strafferetligt ansvar for også fjerne deltagende(bl.a. i andre EU medlemsstater hjemmehørende) personer (herunder også forhandlere,bortforpagtere eller udlejere af automater til hasardspil)? 3) Såfremt også det andet spørgsmålbesvares benægtende: Er de demokratiske og retsstatlige krav, som klart ligger til grund forgrundrettighedschartrets artikel 16, og/eller kravet om fairness og effektivitet igrundrettighedschartrets artikel 47 og/eller det EU-retlige krav om transparens i artikel 56
GA
30.04.14
C-209/13
Dom
30.04.14
C-365/13
Dom
30.04.14
C-390/12
Dom
30.04.14
3
TEUF og/eller forbuddet i grundrettighedschartrets artikel 50 mod at blive retsforfulgt ellerstraffet to gange for samme lovovertrædelse, til hinder for en national ordning som den, derfølger af GSpG’s §§ 52-54 og 56a og StGB’s § 168, hvis indbyrdes afgrænsning i mangel afklare lovbestemmelser næppe kan forudses og beregnes ex ante af borgeren, men som i detkonkrete tilfælde først må opklares ved en dyr formel procedure, hvortil der knytter sigomfattende forskelle med hensyn til kompetencefordelingen (forvaltninger eller domstole),indgrebskompetencen, den hermed forbundne stigmatisering og den processuelle stilling (f.eks.omvendt bevisbyrde)? 4) Såfremt et af disse tre spørgsmål besvares bekræftende: Er artikel 56TEUF og/eller grundrettighedschartrets artikel 15-17 og/eller dette charters artikel 50 tilhinder for at straffe personer, som har en sådan tæt forbindelse til en automat til hasardspilsom omhandlet i GSpG’s § 2, stk. 1, første punktum,og § 2, stk. 2, og/eller for at beslaglæggehhv. konfiskere disse apparater og/eller lukke sådanne personers samlede virksomhed?
C-474/13

Pham

Sagen vedrører:Er det foreneligt med artikel 16, stk. 1, i Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fællesstandarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse aftredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348, s. 98), at enperson, der er frihedsberøvet med henblik på udsendelse, anbringes i etfængsel sammen med almindelige indsatte, såfremt denfrihedsberøvede giver samtykke hertil?

UPC DTH

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 2, litra c), i rammedirektivet, dvs. Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002, som ændret ved Europa- Parlamentets ogRådets direktiv 2009/140/EF af 25. november 2009, fortolkes således, at en tjeneste, hvorvedleverandøren af den pågældende tjeneste mod betaling leverer en adgangsstyret programpakke,som både indeholder radio- og fjernsynsprogramtjenester, og som transmitteres via satellit,skal anses for en elektronisk kommunikationstjeneste? 2. Skal traktaten om Den EuropæiskeUnions funktionsmåde fortolkes således, at princippet om fri udveksling af tjenesteydelsermellem medlemsstaterne finder anvendelse på den i første spørgsmål beskrevne tjeneste, nårder er tale om en tjeneste, der leveres fra Luxembourg til det ungarske område? 3. Skaltraktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fortolkes således, at, for så vidt angården i første spørgsmål beskrevne tjeneste har destinationslandet, som tjenesten er rettet mod,ret til at begrænse udbuddet af denne type tjenester ved at indføre regler om, at [udbyderen af]tjenesten har pligt til at registrere sig i den pågældende medlemsstat og etablere sig som filialeller selvstændig juridisk enhed, samt ved at insistere på, at denne type tjenester kun må ydesefter forudgående etablering af en filial eller en selvstændig juridisk enhed? 4. Skal traktaten omDen Europæiske Unions funktionsmåde fortolkes således, at administrative sager vedrørendede i første spørgsmål beskrevne tjenester skal behandles af den administrative myndighed i denmedlemsstat, som har jurisdiktion på grundlag af det sted, hvor tjenesten [leveres], uanset ihvilken medlemsstat den tjenesteydende virksomhed opererer eller er registreret? 5. Skal artikel2, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002(rammedirektivet) fortolkes således, at den i første spørgsmål beskrevne tjeneste skal anses foren elektronisk kommunikationstjeneste, eller skal den pågældende tjeneste derimod anses foren adgangsstyringstjeneste, som leveres ved hjælp af det adgangsstyringssystem, der erdefineret i rammedirektivets artikel 2, litra f)? 6. Skal de relevante bestemmelser på baggrund afovenstående fortolkes således, at den i første spørgsmål beskrevne tjenesteyder skal anses forudbyder af elektroniske kommunikationstjenester i henhold til fællesskabslovgivningen?
GA
30.04.14
C-475/13
Dom
30.04.14
4