EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 422: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/4-14

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 422
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 25. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Torsdag den 10. april 2014

Kl. 8.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Morten Bødskov (S),

Jeppe Kofod (S), Christian Juhl (EL), Erling Bonnesen

(V), Jakob Ellemann-Jensen (V), Pia Adelsteen (DF) og

Mette Bock (LA).

Økonomi og indenrigsminister Margrethe Vestager og fra

Finansudvalget formand Christian Friis Bach (RV), Jesper

Petersen (S) og Frank Aaen (EL).

Desuden deltog:

Punkt 1. Samråd med økonomi- og indenrigsministeren vedrørende det danske

nationale reformprogram og konvergensprogram 2014

EUU alm. del (13) – samrådsspørgsmål F

EU-note (13) – E 21 (oplæg til samrådet (intern))

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

822

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 422: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/4-14

25. Europaudvalgsmøde 10/4-14

Punkt 2. Makrofinansiel assistance fra EU til Ukraine



Vedtagelse

KOM (2014) 0182

KOM (2014) 0182 – bilag 1 (samlenotat)

Økonomi- og indenrigsministeren:

EU-kommissionen har den 19. marts fremsat for-

slag om, at EU giver makrofinansiel assistance til Ukraine på 1 mia. euro i form af lån.

Der er lagt op til, at Rådet træffer endelig beslutning i næste uge den 14. april. Jeg vil

gerne orientere udvalget om beslutningen, inden den træffes.

Kommissionen ser et presserende behov for økonomisk assistance til Ukraine. Dette skal

ses i lyset af, at den aktuelle krise har skadelige konsekvenser for økonomisk og finansiel

stabilitet i Ukraine. Der er lagt op til, at Rådet i sin beslutning fastholder Kommissionens

forslag. Men det bliver præciseret, at de 1 mia. euro som udgangspunkt skal udbetales i

to rater og kun i en ekstraordinær situation kan udbetales i en enkelt rate.

Det nye forslag om makrofinansiel assistance til Ukraine på 1 mia. euro er det centrale

element på kort sigt i en samlet EU-hjælpepakke til Ukraine sammen med den makrofi-

nansielle assistance på 610 mio. euro. Den er fordelt på en beslutning i 2002 og en be-

slutning i 2010, men har hidtil ikke kunnet blive udbetalt som følge af manglende IMF-

program, der er en forudsætning for udbetalingen. Samlet forudser man derfor godt 1,6

mia. euro i makrofinansiel assistance til Ukraine. Der er fuld opbakning til forslaget om

makrofinansiel assistance fra EU-landene. Stats- og regeringscheferne støttede en øko-

nomisk hjælpepakke til Ukraine på deres møde den 6. marts.

Kommissionen lægger op til, at de økonomiske og politiske betingelser for EU’s assi-

stance til Ukraine særlig skal fokusere på fremskridt med strukturelle reformer og bedre

styring af de offentlige finanser. Forslaget vil også have et klart fokus på imødegåelse af

korruption og svindel i Ukraine. Det er en forudsætning for makrofinansiel assistance til

Ukraine, at Ukraine har et IMF-program og løbende opfylder betingelserne under dette

program. IMF har i den forbindelse sidst i marts meddelt, at man er nået til enighed med

de ukrainske myndigheder om et program. Programmet afventer nu endelig udmøntning

og godkendelse i IMF’s bestyrelse.

Der er risici ved økonomisk støtte til Ukraine. Det gælder risici med hensyn til efterlevelse

af aftalte betingelser. Derudover kommer risici med hensyn til svindel og korruption med

udbetalte midler. Man vil fra IMF’s og EU’s side naturligvis søge at minimere sådanne

risici og holde Ukraine fast på, at lånenes betingelser skal efterleves.

Regeringen ønsker at bistå Ukraine i en vanskelig politisk overgangsperiode og at bidra-

ge til politisk stabilisering, demokratisk udvikling og økonomiske reformer i landet. Rege-

ringen støtter på den baggrund Kommissionens forslag om yderligere 1 mia. euro i ma-

krofinansiel assistance til Ukraine. Regeringen støtter dermed den enighed i Rådet, der er

lagt op til.

832

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 422: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/4-14

25. Europaudvalgsmøde 10/4-14

Regeringen lægger vægt på, at de ukrainske myndigheder lever op til aftalte økonomiske

og politiske betingelser. Det er i den forbindelse afgørende, at den ukrainske regering har

signaleret vilje til hårdt tiltrængte reformer, og at der er vilje til at fokusere på svindel og

korruption. Det tror vi er meget afgørende, men man kan håbe, at både IMF-programmet

og EU’s vilje til at hjælpe vil være et tilpas rygstød til at få reformerne gennemført og til at

få langt mindre korruption og svindel.

Jakob Ellemann-Jensen

fandt forslaget sympatisk og understregede vigtigheden af, at

udbetale pengene i to rater. Problemerne med svindel og korruption i Ukraine skulle ikke

undervurderes.

Mette Bock

spurgte, om der også ville blive stillet krav om mindretalsbeskyttelse. Meget

tyder på, at der er brug for det i Ukraine. Derfor var det afgørende for tiltagets legitimitet.

Christian Juhl

bad ministeren uddybe indholdet af det memorandum of understanding,

der var blevet udarbejdet. Hvad menes der med strukturelle reformer og bedre styring af

de offentlige finanser? Var ministeren bekymret for, at præsidenten – der selv er kommet

til magten på lidt atypisk vis – indsætter oligarker og højreekstremister som ministre og

lokale repræsentanter?

Økonomi- og indenrigsministeren

var glad for, at der grundlæggende var opbakning til

støtten, og for de meget relevante spørgsmål. Der er både politiske og økonomiske risici.

Hun kendte ikke det pågældende memorandum of understanding i detaljer, men troede,

det drejede sig om helt basale ting, såsom at lukke skattehuller. Ministeren tilbød at vide-

reformidle dets indhold, når det blev endelig besluttet. Hvad strukturelle reformer angår,

svarede hun, at det var klassiske IMF-bestræbelser på at få en velfungerende økonomi,

energipriser, subsidiering, velfungerende markeder osv. Der var en forpligtelse til at efter-

leve de demokratiske grundelementer, hvoraf mindretalsbeskyttelse er en central del. Det

ville hun også gerne vende tilbage til. Ministeren delte Christian Juhls bekymring over den

ukrainske præsidents ministerudnævnelser, men påpegede, at der snart skal være valg.

Det er svært at vurdere, hvilken legitimitet de forskellige aktører har. Derfor er det vigtigt,

at der er fokus på demokrati og økonomiske krav. Der skal være en vis sandsynlighed

for, at pengene bliver betalt tilbage. Hun henviste til udenrigsministeren for en mere detal-

jeret orientering om den politiske situation i landet.

Christian Juhl

sagde, at indholdet af memorandum of understanding og definitionen af

styring af de offentlige finanser var vigtige for vurderingen af, om tiltaget ville hjælpe

Ukraine. Den gammeldags IMF-politik, hvor nedskæringer i den offentlige sektor og priva-

tisering af den er religion, er farlig at gennemføre i Ukraine, som har gode muligheder for

at blive et rigt land, især hvis de placerer sig midt mellem Rusland og Europa. Han min-

dede om, at Europarådets menneskerettighedskommissær havde kaldt EU’s krisepolitik

for en trussel mod menneskerettighederne. Normalt ville man jo sige til lande, der vil tæt-

tere på EU, at antallet af højreekstreme regeringsmedlemmer gør, at de ikke er klar. Han

spurgte om, hvor meget af beløbene der var lån, og hvor meget der var gave.

833

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 422: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/4-14

25. Europaudvalgsmøde 10/4-14

Økonomi- og indenrigsministeren

svarede, at det hele var lån, men at de ikke har væ-

ret udbetalt tidligere, fordi IMF-programmet var en betingelse. EU laver ikke sine egne

programmer oveni andres, det giver en underlig dobbeltstyring. I stedet supplerer man et

eksisterende IMF-program med lån. Ministeren ville sende det omtalte memorandum of

understanding, når det var helt færdigt. Ukraines situation er speciel nu, men det var den

også i 2002, og det var derfor, man dengang havde besluttet at yde makrofinansiel assi-

stance, som man så ikke kunne komme af med, fordi landet ikke kunne finde ud af at få

et IMF-program. For 25 år siden var Polen og Ukraine cirka lige velhavende, men i dag er

Polen tre gange rigere. Ukraine har altså nogle udfordringer, og man kan ikke bare låne

dem penge til at gøre, som de plejer; der skal knyttes betingelser til. IMF har ændret sig,

og programmerne er lavet specifikt til de konkrete lande, hvor man arbejder strukturelt for

at få skattesystem, offentlig forvaltning og marked til at fungere. F.eks. kan man ikke for-

vride priserne helt vildt inden for energisektoren. Hvis det skal have en gavnlig effekt, skal

der knyttes betingelser til, så de økonomiske, sociale og demokratiske forhold bliver bed-

re. Mange deler bekymringerne for, hvem der egentlig leder Ukraine i dag, og for de høj-

renationale kræfter.

Christian Juhl

nævnte, at de oligarker, der er blevet indsat som ministre, næppe selv vil

lave en skattepolitik, der tvinger dem til at tilbagebetale de af landets værdier, de har stjå-

let. Man burde stille krav om demokrati og om at få fjernet oligarkerne fra magtsystemet.

Formanden

mindede om, at ministeren havde understreget det risikobetonede ved initia-

tivet og henvist til udenrigsministeren.

Økonomi- og indenrigsministeren

mente, at det netop derfor var fornuftigt med et ude-

frakommende krav om et ordentligt skattesystem. Der kunne være nogle mennesker, der

havde tjent mange penge på hæderlig vis, som accepterer at blive beskattet – det ser

man jo f.eks. i Danmark. Ministeren mente, at IMF-programmerne og det omtalte memo-

randum of understanding ville fremme sådan en udvikling.

834