Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 471
Offentligt
1374348_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 27. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Den 2. maj 2014
Kl. 9.45
Vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V), formand, Morten Bødskov (S), Ida Auken (RV),
Holger K. Nielsen (SF), Christian Juhl (EL), Finn Sørensen (EL),
Jakob Ellemann-Jensen (V) og Mette Bock (LA).
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager og handels- og
udviklingsminister Mogens Jensen.
Desuden deltog:
Morten Bødskov fungerede som formand under punkt 1. Derefter overtog Eva Kjer Han-
sen formandsstolen.
L
Punkt 1. Planlægning af Europaudvalgets arbejde
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
871
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 471: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-14
27. Europaudvalgsmøde 2/5-14
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3310 (økonomi og finans) den 6. maj 2014
Formanden
orienterede om, at der ingen forhandlingsmandater var, men at der ikke de-
sto mindre var tale om vigtige punkter på dagsordenen under økonomi og finans.
Økonomi- og indenrigsministeren
delte formandens opfattelse.
1. Moder-datter-selskabsdirektivet
Politisk enighed
KOM (2013) 0814
Rådsmøde 3310 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Økonomi- og indenrigsministeren:
Kommissionen fremsatte den 25. november sidste
år et forslag til ændring af det eksisterende moder-datter-selskabsdirektiv. Det nuværen-
de direktiv skal forhindre økonomisk dobbeltbeskatning, når et datterselskab i et EU-land
udbetaler udbytte til et moderselskab i et andet EU-land. Det er jo fornuftigt nok.
Ændringsforslaget skal modvirke tilfælde af dobbelt ikkebeskatning. Det er også en god
ting. Der kan f.eks. opstå dobbelt ikkebeskatning i forbindelse med hybride finansielle
instrumenter - altså låneinstrumenter, der både har karakter af gæld og af egenkapital.
Det er tilfældet, hvis instrumentet i datterselskabslandet behandles som et fradragsberet-
tiget gældsinstrument, mens instrumentet i moderselskabslandet behandles som en skat-
tefri udbetaling af udbytte. Så er der tale om dobbelt ikkebeskatning. Kommissionen fore-
slår derfor, at moderselskabets land skal beskatte moderselskabets modtagne udbytter,
når udbyttebetalingen er fradragsberettiget for datterselskabet. Der ventes enighed om
den del af direktivforslaget på det førstkommende Økofin-møde.
Derudover foreslår Kommissionen, at det i direktivet skal gøres obligatorisk for EU-
landene at vedtage en værnsregel til at bekæmpe misbrug af direktivet. En værnsregel
skal sikre, at direktivets fordele i form af skattefritagelse – som skal forhindre dobbeltbe-
skatning – ikke bliver brugt til at lave kunstige arrangementer, f.eks. selskabskonstruktio-
ner, som er designet til at undgå beskatning. Den del af direktivet er ikke forhandlet fær-
dig endnu, og der er brug for yderligere drøftelser. Begge elementer af direktivet vil bety-
de, at der er behov for mindre tilpasninger i den danske selskabsskattelovgivning.
872
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 471: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-14
27. Europaudvalgsmøde 2/5-14
Jakob Ellemann-Jensen
havde ingen kommentarer til forslaget, som han fandt udmær-
ket.
Finn Sørensen
tolkede det som en positiv ændring, at man kan hindre tilfælde af dobbelt
ikkebeskatning. Han havde ikke sat sig yderligere ind i direktivforslaget, men ville gerne
vide, om der var planlagt skridt i retning af en normalisering af skatter for virksomheder.
Det var et vigtigt emne for Enhedslisten.
Økonomi- og indenrigsministeren
svarede, at forslaget ikke indebar en yderligere har-
monisering – det kræver også enstemmighed at lave ændringer. Direktivet kræver blot
nogle små ændringer i dansk selskabsskattelovgivning. Hun havde svært ved at se,
hvordan man kunne være imod at hindre dobbelt ikkebeskatning.
873
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 471: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-14
27. Europaudvalgsmøde 2/5-14
2. Forstærket samarbejde om afgift på finansielle transaktioner (FTT)
Status
KOM (2013) 0071
Rådsmøde 3310 – bilag 1 (samlenotat side 7)
KOM (2013) 0071 – svar på spørgsmål 1
EU-note (11) – E 33 (notat af 18/5-12 om skat på finansielle
transaktioner, nye beregninger fra Kommissionen)
EU-note (12) – E 19 (Note af 19/2-13 om forstærket samarbejde vedrørende
beskatning af finansielle transaktioner (FTT))
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 195 (side 647, senest behandlet i EUU 22/1-13)
Økonomi- og indenrigsministeren:
Situationen er fortsat, at en kreds af EU-lande øn-
sker at indføre en skat på finansielle transaktioner (FTT) inden for rammerne af et for-
stærket samarbejde. Økofin skal have en statusdrøftelse af sagen i lyset af det igangvæ-
rende tekniske arbejde. I Økofin har vi ikke tidligere haft en egentlig politisk drøftelse af
Kommissionens forslag til forstærket samarbejde. Kommissionens forslag bygger på et
etableringsprincip og et udstedelsesprincip. Begge principper kan have betydning for de
lande, der måtte få transaktionsskat, og for lande, der ikke måtte have transaktionsskat,
herunder Danmark.
Udstedelsesprincippet betyder, at finansielle aktiver, der er udstedt i et FTT-land, som
udgangspunkt er omfattet af beskatning. Etableringsprincippet betyder f.eks., at finansiel-
le institutioner uden for FTT-lande ifølge forslaget vil blive anset som etableret i et FTT-
land, hvis de handler med finansielle institutioner i et FTT-land. Derfor skal de betale af-
gift til dette FTT-land, når der handles.
Rådets Juridiske Tjeneste vurderede i september sidste år netop dette element af forsla-
get. Vurderingen er, at den form for etableringsprincip ikke er i overensstemmelse med
gældende international ret og med EU-retten. Kommissionen er – nok ikke overraskende
– uenig i den vurdering.
Storbritannien, som ikke deltager i det forstærkede samarbejde, anlagde i april sidste år
sag ved EU-Domstolen med påstand om, at Domstolen skal annullere Rådets bemyndi-
gelse af det forstærkede samarbejde. Storbritannien anser bemyndigelsen for at have
muliggjort en transaktionsskat, som har virkninger på og omkostninger for ikkedeltagende
lande i et omfang, som briterne mener er i strid med EU-retten og international ret.
Den 30. april kom der en procesafgørelse fra Domstolen, hvor man afviser Storbritanni-
ens sagsanlæg. Det er sket med den begrundelse, at Rådets bemyndigelse alene inde-
bærer en bemyndigelse til forstærket samarbejde. De britiske argumenter vedrører ifølge
EU-Domstolen imidlertid indholdet og gennemførelsen af en transaktionsskat, hvilket ikke
fremgår af bemyndigelsen.
874
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 471: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-14
27. Europaudvalgsmøde 2/5-14
En mulighed er, at Storbritannien anlægger sag, når de lande, der deltager i det forstær-
kede samarbejde, er blevet enige om en konkret model for en transaktionsskat, hvis man
på det tidspunkt finder, at modellen er i strid med EU-retten. Det vil sige, at der er kom-
met en procesafgørelse, men ikke en substantiel afgørelse, der handler om forslaget til
transaktionsskat.
Der er p.t. ikke enighed mellem de 11 lande om det konkrete indhold af forslaget. Der er
bl.a. ikke enighed om afgiftens beskatningsprincipper og dens anvendelsesområde. En
mulighed er en trinvis indførelse af afgiften i de deltagende lande. Det kan f.eks. betyde,
at afgiften indføres for aktier og eventuelt for derivater i første trin, og at afgiften i et eller
flere følgende trin udvides til andre finansielle instrumenter, herunder obligationer. Men
det er altså gætværk fra vores side, for det står ikke klart, hvad der kan opnås enighed
om i kredsen af de 11 lande.
Jakob Ellemann-Jensen
sagde, at det vel ikke var i dansk interesse, at en gruppe lande
indgår et forstærket samarbejde, der pålægger andre lande nogle omkostninger? Det
koster, at man skal grave oplysninger og dokumentation frem. Ville man fra dansk side
gøre indsigelse imod forslaget? Og hvad ville en sådan aftale koste Danmark? Den kun-
ne komme til at påvirke det statsfinansielle område og den danske realkredit som nævnt i
samlenotatet.
Derudover spurgte han, om det kan komme på tale, at Danmark skal deltage i en aftale
om transaktionsskatter. I henhold til samlenotat var det ikke aktuelt, men hvilke kriterier
skulle være opfyldt, for at det kunne gå hen og blive det? Tidligere lød svaret fra regerin-
gen, at aftalen skulle være global, men mente man stadig det? Og havde man ringet til
Caymanøerne for at spørge, om de ville deltage?
Finn Sørensen
var nysgerrig efter at høre ministerens svar på Jakob Ellemann-Jensens
spørgsmål. Han havde forstået det sådan, at regeringen kun vil deltage i en aftale om en
FTT, hvis den omhandler en global skat, men var det rigtigt opfattet, at hvis man retter
nogle uhensigtsmæssigheder i forhandlingerne, vil regeringen gerne deltage? Hvordan
hænger det sammen med regeringens principielle holdning? Var der ikke et sammenstød
der? Hvis de 11 lande laver en aftale, som alligevel ville have omkostninger for Danmark,
hvorfor gik Danmark så ikke med i den? Og mente ministeren ikke, at det ville være uso-
lidarisk at holde sig udenfor, idet selskaber, der ikke bryder sig om at blive pålagt skatten,
kan udflage til et land, hvor de ikke vil blive pålagt den skat, f.eks. Danmark? Hvis rege-
ringen er imod skat på EU-plan – og ikke på globalt plan – bør man vel ikke sige ja til, at
11 lande gennemfører en aftale. Det var muligvis Finn Sørensen selv, der var fuld af for-
domme, men ministeren kunne sikkert hjælpe ham til en forståelse.
Økonomi- og indenrigsministeren
informerede om, at Danmark havde været med til at
lave en erklæring, i forbindelse med at der blev åbnet for forstærket samarbejde. Erklæ-
ringen havde til hensigt at sikre, at forstærkede samarbejder kan finde sted på den betin-
gelse, at de ikke påvirker de andre lande eller det indre markeds integritet. Hvis der
kommer et resultat ud af de aktuelle forhandlinger, må det ikke kompromittere hele sam-
arbejdet ved at påtvinge andre lande udgifter, de ikke selv har været med til at vedtage.
875
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 471: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-14
27. Europaudvalgsmøde 2/5-14
Rådet havde sagt, at Kommissionens forslag ikke var i overensstemmelse med internati-
onal og EU-baseret ret. Det gjorde landenes forhandlinger svære, at de måtte afvente
Domstolens vurdering af, om de juridiske aspekter i en aftale er overholdt. Det var på nu-
værende tidspunkt ikke sikkert, at aftalen ville falde på plads, når man så på den vurde-
ring, der var lavet af Rådets Juridiske Tjeneste, og den vurdering, der var lagt til grund for
samspillet mellem udstedelsesprincip og etableringsprincip.
Det var svært at sige, hvad forslaget ville komme til at koste, for det kom an på indretnin-
gen af en eventuel aftale. Der var stor forskel på at lave en simpel stempelafgift - som
kendt fra Storbritannien og Frankrig - og så transaktionsskat som den, der var optegnet i
Kommissionens forslag. Ministeren mente, at pensionsselskaberne måtte have gjort sig
forskellige vurderinger, idet de handler med en stor del af de omfattede papirer, som bl.a.
tyske statsobligationer.
Der var ikke noget nyt om dansk deltagelse, og der var ikke ændret i de danske politiske
signaler. Regeringen har været optaget af at få den finansielle sektor til at yde bidrag og
af at sikre, at den er bedre reguleret end op til finanskrisen. Regeringen har bl.a. forhøjet
lønsumsafgiften for at få et højere provenu. Den type skat fandt ministeren mindre forvri-
dende end en transaktionsskat. Hun tilføjede, at hvis skatten er global, er den mindre for-
vridende, end hvis det kun gælder for et givent geografisk område eller for en given
mængde af papirer. Forvridningsspørgsmålet fandt ministeren meget interessant. Man
skulle altid forholde sig til, om måden at opkræve skat er fornuftig, og ikke kun, om pro-
venuet blev brugt til noget fornuftigt.
Finn Sørensen
spurgte, hvilken mulighed ikkedeltagende lande havde for at blokere for
aftalen mellem de 11 lande, hvis den ikke lever op til kriterierne i erklæringen. Var der en
nødbremse ud over at indbringe sagen for Domstolen? Og skulle de 11 lande forelægge
resultatet af deres aftale for de andre lande, der så skulle tage stilling til, om de 11 lande
kan få lov til at lege på den bane, de er blevet enige om. Han efterlyste svar på spørgs-
målet om regeringens holdning. Var regeringen imod en ikkeglobal aftale om transakti-
onsskat, eller forholdt det sig således, at hvis man fik rettet nogle af de mulige negative
konsekvenser af aftalen mellem de 11 lande, ville Danmark kunne tilslutte sig den? Og
hvis man alligevel blev pålagt nogle omkostninger, kunne Danmark så ikke ligeså godt
deltage – også set i lyset af den ofte fremførte argumentation fra regeringen om, at det er
vigtigt at sidde med ved bordet? Og ville det ikke være undergravende og dermed usoli-
darisk for en aftale mellem de 11 lande, hvis den medfører, at virksomheder kan udflage
til Danmark, hvis de vil undgå transaktionsskatten?
Jakob Ellemann-Jensen
var som Finn Sørensen lidt forvirret over de direkte påvirknin-
ger af et forstærket samarbejde mellem en gruppe lande. Hvis kriterierne for at indgå for-
stærket samarbejde var, at man ikke må pålægge andre lande udgifter, hvordan skulle
man så indhente oplysninger? Det koster vel. Han var indforstået med, at det var vanske-
ligt at opgøre de økonomiske konsekvenser, men var det muligt at få et kvalificeret slag
på tasken over, hvad aftalen potentielt kan komme til at koste? Han var tilfreds med mini-
sterens udtalelse om, at regeringen ikke havde ændret holdning vedrørende dansk delta-
876
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 471: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-14
27. Europaudvalgsmøde 2/5-14
gelse. Men ministeren sagde vel også, at hvis der kunne findes robuste løsninger, kunne
man genoverveje sin position. Hvilke robuste løsninger kunne det være?
Økonomi- og indenrigsministeren
svarede Finn Sørensen, at når først der er givet mu-
lighed for et forstærket samarbejde, kan Kommissionen fremlægge forslag til forhandling.
Alle 28 lande kan deltage i forhandlingerne, men det er kun de lande, der er med i det
forstærkede samarbejde, der kan stemme om det. Der er ikke er vetoret, så hvis de 11
lande insisterer på noget, som de resterende 17 er massivt imod, må man indbringe
uoverensstemmelsen for EU-Domstolen. Ministeren mente, det var en mærkelig overve-
jelse at gøre sig, at hvis det forstærkede samarbejde kommer til at have stor indvirkning
på Danmark, kan Danmark lige så godt deltage. Det forstærkede samarbejde forudsætter
jo netop, at det ikke er tilfældet.
Ministeren ville ikke acceptere præmissen om, at hvis hun ikke sagde Finn Sørensen
imod, så var hans udtalelser rigtige. Det kunne ikke lade sig gøre at dementere alle Finn
Sørensens konklusioner om, hvad regeringen måtte mene om dette og hint. Det eneste
spørgsmål, ministeren ikke have besvaret i første runde, måtte være, om det ville være
usolidarisk ikke at deltage. Skat er i vid udstrækning en national kompetence, og hvis
man bor i Danmark, betaler man dansk skat. Det var ikke blevet tilstrækkeligt fremhævet i
diskussionen, at beskatningen i den finansielle sektor er blevet øget, fordi regeringen fin-
der det mere hensigtsmæssigt end at lave en transaktionsskat. Regeringens holdning var
uændret, hvilket man også kunne læse i samlenotat efter samlenotat.
Til Jakob Ellemann-Jensen sagde ministeren, at det var svært at give et slag på tasken
over, hvad forslaget vil koste. Forslaget er stadig til debat, og der hersker stor usikkerhed
om, hvorvidt det bliver til virkelighed. Man kunne forsøge at spørge nogle spillere på mar-
kedet, der har foretaget nogle mere konkrete vurderinger. Det var et forsøg værd, men
man måtte være forberedt på, at resultatet kunne falde sølle ud. Fra regeringens side var
det svært at se, at der kunne findes robuste løsninger – det var dog ikke ensbetydende
med, at de ikke fandtes. Den ydmyghed mente ministeren man måtte have, for det kan
være, at der bliver fundet en ny og brillant vej frem. Hun understregede, at direktivforsla-
get er baseret på, at EU-landene er forpligtet til at hjælpe hinanden og yde administrativ
assistance i forhold til bl.a. skatteopkrævning.
Finn Sørensen
sagde, at der ikke var grund til at være forsinket morgensur: Han havde
ikke konkluderet noget om, hvad ministeren og regeringen mente om den finansielle
transaktionsskat. Han havde blot spurgt om, hvorvidt han havde forstået regeringens linje
korrekt. Når spørgsmålet var blevet diskuteret tidligere, og Enhedslisten havde opfordret
til et positivt syn på, at en række europæiske lande ville diskutere muligheden for en
transaktionsskat, havde regeringens respons været, at det skulle være en global skat.
Det var vel en klar principiel tilkendegivelse om, at regeringen ikke ville deltage i en EU-
løsning? Nu sagde ministeren så, at hvis man kunne finde nogle robuste løsninger, ville
regeringen overveje at deltage i en FTT-skat på EU-plan. Finn Sørensen havde opfattet
det som et sammenstød eller en holdningsændring. Var det tilfældet? Og kunne ministe-
877
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 471: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-14
27. Europaudvalgsmøde 2/5-14
ren komme det nærmere, hvilke robuste løsninger der kræves, hvis Danmark skal tilslutte
sig transaktionsskatten.
Jakob Ellemann-Jensen
havde forståelse for, at det kunne være vanskeligt at lave et
notat med beregninger, men det vigtigste var, at hvis den udgift, man pålægger den dan-
ske stat, er større end nul, så ville man fra dansk side anfægte aftalen.
Morten Bødskov
gjorde opmærksom på, at det var en god idé at ulejlige sig med at læse
samlenotatet, hvori der står: ”Hvis der kan findes robuste løsninger på de væsentlige ud-
fordringer, der er forbundet med at indføre en finansiel transaktionsskat, er regeringen
åben for at overveje sin position på ny”. Endvidere var det beskrevet på hvilke præmisser.
Han mente, at udvalget var blevet præsenteret for regeringens holdning adskillige gange,
og at der ikke var grund til at skabe forvirring.
Morten Bødskov mente, der skulle rettes op på billedet af, at regeringen forholdt sig pas-
siv. Skatteaftalen fra 2012 betød, som ministeren havde nævnt, en øget lønsumsafgift for
den finansielle sektor. Efter beregning af skattereformen i 2013 havde den sikret indtæg-
ter på lidt over 650 mio. kr. fra den finansielle sektor.
Formanden
opfordrede til, at udvalget ikke bevægede sig ud i en længere diskussion om
samlenotaternes indhold. Sekretariatet ville sørge for et overblik over formuleringerne i
sagen i samlenotaterne over tid. Hun tilføjede, at Finn Sørensen ikke havde henvendt sig
til ministeren for at få en henvisning til samlenotaterne, men for at høre om hendes hold-
ning.
Økonomi- og indenrigsministeren
sagde, at hendes kommunikative evner åbenbart
ikke slog til. Hun sagde for tredje gang, at regeringens holdning var uændret. Det kunne
ikke spinnes rundt til, at regeringen havde ændret holdning. Regeringen følger den nuvæ-
rende proces og finder den af væsentlig interesse for, hvordan et forstærket samarbejde
kan fungere. Hvis aftalen bliver virkeliggjort på bekostning af andre lande, risikerer man,
at der ikke kan laves forstærkede samarbejder igen. Det ville være ærgerligt. Der var alt-
så både en principiel interesse og en substantiel interesse for sagen. Personligt var mini-
steren glad for, at Danmark ikke var gået ind i det forstærkede samarbejde, men havde
fastholdt det øgede bidrag fra den finansielle sektor. Regeringen ønskede generelt en
øget regulering af den finansielle sektor, der måske bliver mere kedelig, men mere åben
og solid.
Finn Sørensen
turde næsten ikke stille flere spørgsmål, af frygt for at ministeren ville
opfatte det som antydninger og indirekte beskyldninger. Hans klare spørgsmål havde gå-
et på, om han havde opfattet regeringens holdning – som også fremgik af regerings-
grundlaget – korrekt: først en principiel afvisning af ikkeglobal skat, så en åbning for del-
tagelse, hvis der findes robuste løsninger. Han havde endt med at få at vide, at regerin-
gens holdning var uændret. Finn Sørensen kvitterede for formandens tilsagn om, at
spørgsmålet blev opklaret på anden vis.
878
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 471: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-14
27. Europaudvalgsmøde 2/5-14
Økonomi- og indenrigsministeren
fremhævede, at regeringsgrundlagets formulering er,
at det vil være hensigtsmæssigt med en global skat på finansielle transaktioner, men at
der ikke er mange andre af samme holdning. I de fora, hvor spørgsmålet har været rejst,
har der ikke været interesse. Derfor befinder man sig der i dag med en potentiel aftale om
forstærket samarbejde og med risikoen for, at kommissionsforslaget kommer til at påvirke
ikkedeltagende lande. Regeringen ville forsøge at spørge de implicerede parter om be-
tydningen af et forstærket samarbejde, og så kunne diskussionen tages derefter.
879
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 471: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-14
27. Europaudvalgsmøde 2/5-14
3. Europæisk semester: Proceduren for makroøkonomiske ubalancer,
dybdegående analyser 2014
Rådskonklusioner
KOM (2014) 0150
Rådsmøde 3310 – bilag 1 (samlenotat side 16)
EU-note (13) – E 6 (note af 3/12-13 fra den økonomiske konsulent om
Kommissionens vækstundersøgelse)
EU-note (13) – E 21 (Intern) (oplæg til samråd 10/4-14)
EU-note (13) – E 15 (note af 12/3-14 om Kommissionens vurdering af de
makroøkonomiske ubalancer i EU)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (13) – bilag 421 (fortroligt) (side 822, samråd med økonomi- og
indenrigsministeren vedr. samrådsspørgsmål F) (dfto.ft.dk)
EUU alm. del (13) – bilag 302 (side 604, senest behandlet i EUU 7/2-14)
EUU alm. del (13) – bilag 198 (fortroligt) (referat af samråd 5/12-13 vedr.
samrådsspørgsmål B om Kommissionens vækstanalyse for 2014) (dfto.ft.dk)
Økonomi- og indenrigsministeren:
Vi skal i Rådet vedtage og konkludere om Kommis-
sionens dybdegående analyser fra marts som led i proceduren for makroøkonomiske
ubalancer. Kommissionen har lavet den analyse for 17 lande, heriblandt Danmark.
I sin analyse af Danmark konkluderer Kommissionen, at Danmarks økonomiske ud-
fordringer ikke længere er økonomiske ubalancer i denne procedures forstand. Kommis-
sionen vurderer, at risici ved tilpasningen på boligmarkedet i Danmark og påvirkningen fra
den høje private bruttogæld på dansk økonomi og på stabiliteten i den finansielle sektor
er begrænsede. Det er sådan set gode nyheder i forhold til arbejdet med at sikre en stabil
udvikling og en stabil dansk økonomi. Kommissionen mener, at der fortsat vil være behov
for at overvåge udviklingen sideløbende med udviklingen i dansk økonomis konkurrence-
evne.
Forventningen er, at vi i Rådet vil tilslutte os Kommissionens vurdering af ubalancer i de
analyserede lande. Rådet ventes at tilslutte sig, at Kroatien, Italien og Slovenien er på-
virket af alvorlige økonomiske ubalancer. Rådet ventes også at tilslutte sig, at Danmark,
Luxembourg og Malta ikke længere er påvirket af disse ubalancer. Vi vil vende tilbage til
sagen på et senere møde og tage stilling til eventuelle videre skridt for lande med uba-
lancer.
Regeringen regner med at støtte de ventede konklusioner. Regeringen er selvfølgelig
glad for, at Kommissionen vurderer, at Danmark ikke længere er påvirket af økonomiske
ubalancer i makroubalanceprocedurens forstand. Det er et positivt signal om, at rege-
ringens løbende arbejde med reformer er betryggende i forhold til en styrkelse af dansk
økonomi. Vurderingen ændrer ikke på, at regeringen fortsat har fokus på, hvordan vi styr-
ker konkurrenceevne og produktivitet.
880
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 471: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-14
27. Europaudvalgsmøde 2/5-14
Finn Sørensen
mente ikke, at EU skal blande sig i landenes finanspolitik. Han henviste
til Kommissionens anbefaling til Danmark om at se på ejendomsværdiskatten og grund-
skylden. Regeringen havde givet udtryk for, at den er enig i anbefalingerne, men hvordan
rimer det med regeringens afvisning af at kigge på boligbeskatning? Dernæst efterspurg-
te han en kortlægning af konsekvenserne for den brede europæiske befolkning af den
nedskæringspolitik, som Kommissionen står for. Har den nedbragt arbejdsløsheden og
ført til mindre fattigdom og ulighed, eller er det gået i den modsatte retning? Kunne mini-
steren give et samlet skriftligt overblik?
Økonomi- og indenrigsministeren
undrede sig over Finn Sørensens indirekte beskyld-
ninger mod regeringen. Regeringen giver udtryk for samme holdning til anbefalingerne
hjemme som over for Kommissionen. Den er optaget af, at Danmark kan skabe arbejds-
pladser og produktivitet og kan konkurrere på de globale markeder. Regeringens hold-
ning til forslaget om at øge boligskatten var en anden diskussion. Der var lavet en skatte-
reform i 2012, som håndterer det spørgsmål lang tid frem.
På spørgsmålet om en samlet vurdering af effekten af lovgivning såsom vækst- og stabili-
tetspagten, sixpack, twopack og finanspagten ud fra noget kriterier, Enhedslisten define-
rede, svarede ministeren, at den ville blive vanskelig at lave. Landene har et stort natio-
nalt ansvar for den måde, de gennemfører de konkrete reformer på, og det ville være
underligt at vurdere alle landes politik ud fra danske målsætninger. Ministeren mente og-
så, at man skulle have det med, at selv under den brølende højkonjunktur havde en ræk-
ke lande af strukturelle grunde en markant højere arbejdsløshed end Danmark. En af
grundene til, at Danmark var kommet bedre igennem krisen end mange andre lande, var,
at regering efter regering havde sørget for, at Danmark har en nogenlunde robust øko-
nomi og arbejdsmarkedsstruktur.
Finn Sørensen
ville gerne have opklaret, hvad regeringens holdning var til Kommissio-
nens anbefaling om dansk ejendomsbeskatning. Havde regeringen ladet Kommissionen
vide, at den skulle pille den anbefaling ud?
Jakob Ellemann-Jensen
sagde, at statsministeren havde kaldt det en milepæl, at Dan-
mark er kommet ned under de 3 pct. af BNP i underskud på de offentlige finanser og
dermed fritages fra henstillingen fra Kommissionen. Betød det en ændring i regeringens
økonomiske politik? Slækker man nu tøjlerne, eller er et underskud på 2,9 pct. stadig for
meget?
Økonomi- og indenrigsministeren
svarede, at Kommissionens forårsprognose ville væ-
re udslagsgivende for den endelige afgørelse om Danmarks henstilling. Hun var enig med
statsministeren i, at det ville være en milepæl at blive fritaget for henstillingsproceduren.
Det betød dog ikke, at regeringens arbejde med at skabe ro og retlinethed i den økono-
miske politik ville ændre sig.
881
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 471: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-14
27. Europaudvalgsmøde 2/5-14
I tiden med meget svære økonomiske vilkår og negativ vækst havde det været vigtigt at
holde hånden under økonomien, så færrest mulige skulle bære byrden igennem arbejds-
løshed. Regeringen havde fundet det forsvarligt at have et underskud omkring grænse-
værdien, under den forudsætning at man samtidig kunne leve op til de kriterier, der gjor-
de, at henstillingen kunne ophæves. Ministeren fremhævede, at det strukturelle under-
skud ser ud til at blive bedre frem mod 2020, og det skulle meget gerne føre til en bedring
i det faktiske underskud også. Det var ikke et succeskriterium at have et løbende under-
skud og dermed daglig gældsættelse, og det var betryggende for dansk økonomi, at hen-
stillingen stod til at blive ophævet.
Finn Sørensen
gentog sit spørgsmål om, hvorvidt man havde sagt til Kommissionen, at
den kunne glemme alt om, at regeringen kigger på boligbeskatningen, fordi det ikke var i
tråd med regeringens holdning.
Finn Sørensen fandt det nærliggende med en beskrivelse af konsekvenserne af den eu-
ropæiske økonomiske politik. Det var navnlig relevant, fordi regeringen gang på gang har
udtrykt støtte til EU’s økonomiske politik, med henvisning til at den er god for Danmark og
for Europa. Det kunne ikke være rigtigt, at hvis Enhedslisten bad om at få regeringens
vurdering af, hvad konsekvenserne har været for den europæiske befolkning af nedskæ-
ringspolitikken, fik de at vide, at den ville regeringen ikke give, fordi det måtte være op til
de europæiske lande selv at se på det.
Jakob Ellemann-Jensen
konkluderede, at regeringen fortsat vil arbejde for at nedbringe
det offentlige underskud og dermed ikke umiddelbart vil ændre sin økonomiske politik.
Morten Bødskov
mente, at den egentlige nyhed i forhold til rammerne for den økonomi-
ske politik i EU var, at EU-henstillingen blev ophævet. Hvad betød det for tilliden til dansk
økonomi, at man har været igennem henstillingsprocessen, og det, at man nu er ude af
den?
Økonomi- og indenrigsministeren
brød sig ikke om, at Finn Sørensen indikerede, at
regeringen taler med to tunger. Det var ikke tilfældet. Regeringen står på mål for, at dan-
ske virksomheder kan øge deres produktivitet og dermed skabe arbejdspladser og kon-
kurrere globalt. Men de konkrete anbefalinger fra Kommissionen er ikke nødvendigvis
spot on. Regeringen havde lavet en dansk skatteaftale, der også omhandler boligskat, og
fra dansk side går man andre veje, når det handler om at højne produktionen og konkur-
renceevnen.
Henstillingen var som sagt ikke hævet endnu, men også i henhold til danske tal var man
på rette spor. Det betød ikke, at regeringen ville ændre politik eller læne sig tilbage, for
det faktiske og strukturelle underskud er der stadig. Men, fremhævede ministeren, det
havde en betydning at få hævet henstillingen, idet det signalerede et land, der har det
fulde ansvar for egen økonomi. Det øger tilliden til dansk økonomi.
882
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 471: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-14
27. Europaudvalgsmøde 2/5-14
Ministeren fandt Finn Sørensens vinkel på en afdækning af, hvordan europæisk lovgiv-
ning påvirker fordelingen og beskæftigelsen i samtlige EU-lande interessant, men betæn-
kelig. Han kunne stille et § 20-spørgsmål, som regeringen ville svare på efter bedste ev-
ne. Det var afgørende med en balance mellem det, landene gør, for de har forpligtet sig
over for hinanden, og det, de selv har ansvar for. Ministeren syntes ikke, man skulle have
en føderation, hvor der bliver udstukket en finanspolitisk ramme, og så skal landene rette
sig efter den nationalt og inden for meget snævre forhold. Der skal være plads til, at væl-
gerne kan vælge forskellige regeringer, der vægter beskæftigelse, vækst etc. forskelligt.
En ensartet målestok til at bedømme landenes succesrate stemte ikke overens med det,
hun ellers forstod som Enhedslistens syn på det europæiske samarbejde.
Finn Sørensen
sagde, at ministeren måtte have misforstået hans spørgsmål om Kom-
missionens anbefaling. Han ønskede blot at få et svar på, om regeringen havde reageret
over for Kommissionen – ikke at antyde, at regeringen siger ét hjemme og noget andet i
Bruxelles.
Finn Sørensen mente ikke at have bedt ministeren om at gøre sig til dommer over politik-
ken i andre EU-lande. Han ønskede en faktuel redegørelse, for det kunne vel måles og
vejes, om der var kommet flere eller færre arbejdsløse og fattige.
Formanden
konkluderede, at der var blevet bebudet skriftlige spørgsmål og bad om at få
diskussionen afrundet med en sidste kommentar fra ministeren.
Økonomi- og indenrigsministeren
svarede Finn Sørensen, at han kunne bede eget
sekretariat eller EU-Oplysningen om at finde statistik fra Eurostat frem – eller han kunne
stille et § 20-spørgsmål. Det ville kræve en mere dybdegående analyse af det enkelte
lands konkrete politik, hvis man skulle vurdere, hvilken effekt den politik har haft. Det gav
stof til eftertanke, at Finn Sørensen følte sig misforstået, men ministeren mente, at han
godt kendte svaret på spørgsmålet: En anbefaling er en anbefaling; ikke noget man skal
gøre eller meddele Kommissionen, at man ikke vil efterleve. Ministeren kunne foranledi-
ges til at tro, at Finn Sørensens gentagelser var et retorisk forsøg på at markere, at rege-
ringen bør havde en anden holdning, end den, han ved, den har.
883
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 471: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-14
27. Europaudvalgsmøde 2/5-14
4. Opfølgning på IMF- og G20-møder i Washington den 10.-12. april 2014
Orientering fra formandskabet og Kommissionen
Rådsmøde 3310 – bilag 1 (samlenotat side 22)
Økonomi- og indenrigsministeren:
Vi forventer at få en afrapportering. Både økonomi-
og finansministre samt centralbankchefer var i Washington den 10.-12. april. Det centrale
tema var sådan set det samme, som det plejer at være, nemlig den økonomiske og finan-
sielle udvikling. Det, der har ændret sig, er tonen i diskussionen. Der er ikke den samme
fornemmelse af, at vi står med en akut risiko for ustabilitet. Der er en mere langsigtet dis-
kussion om, hvor vi er på vej hen, og hvad balancen er mellem de nye og de gamle øko-
nomier. Der har især været en diskussion om risikoen for vedvarende lav inflation i euro-
området og om de aktuelle geopolitiske spændinger. Sidstnævnte sætter selvfølgelig sit
præg på alle internationale fora i øjeblikket. Derudover diskuteres det, hvilken påvirkning
pengepolitikkens normalisering vil have på nye vækstmarkeder. Det er en velkendt dis-
kussion i denne kreds.
Generelt er der enighed om, at der fortsat er et stort behov for ambitiøse, strukturelle re-
former for at sikre holdbar og balanceret vækst og til håndtering af den høje arbejdsløs-
hed i en række lande. Der er også mange lande, der fortsat mangler at indføre eller virke-
liggøre mellemfristede finanspolitiske planer.
Der var desuden enighed om behovet for yderligere fremskridt med den finansielle regu-
lerings- og tilsynsdagsorden. Det gælder særlig de styrkede fælles rammer til håndtering
af eventuelle problemer med banker, som vurderes systemisk vigtige globalt.
Endelig var der på et mere internt niveau meget stor skuffelse i IMF og G-20 over, at IMF-
reformerne er så forsinkede. De blev vedtaget i 2010, og de skulle især sikre, at vækst-
markeder fik en stærkere repræsentation, så IMF blev mere balanceret, og man hele ti-
den kan styrke IMF’s legitimitet. USA blev derfor opfordret til hurtigst muligt at ratificere
de aftalte reformer. Det er nemlig en forudsætning for, at de kan bringes i spil, fordi kravet
til, hvor mange der skal ratificere, betyder, at USA skal ratificere. Sådan er det aftalt i re-
formen. Hvis ikke der sker fremskridt inden årsskiftet, vil man bede IMF om at finde andre
veje til at sikre reformernes formål, nemlig en anden afbalancering, så lande, der får sta-
dig stigende styrke i den globale økonomi, også kan se den styrke afspejlet i den måde,
IMF fungerer på. Ud fra vores synspunkt gælder det også vores valgkreds – altså nor-
disk-baltisk valgkreds. Det er et rimeligt synspunkt, og det er også baggrunden for, at
nordisk-baltisk valgkreds har afgivet plads, så vi kommer til at fylde lidt mindre og andre
kan fylde lidt mere. Det er, som I ved, også en tilbagevendende diskussion i Økofin at
sørge for, at EU også kan levere på den del af aftalen. Lige nu er presset altså på USA
for at få ratificeret reformen, så man kan tage de næste skridt.
884
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 471: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-14
27. Europaudvalgsmøde 2/5-14
5. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
6. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
885
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 471: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-14
27. Europaudvalgsmøde 2/5-14
Punkt 3. Rådsmøde nr. 3311 (udenrigsanliggender – handel) den 8. maj 2014
Formanden
bød ministeren velkommen til hans første møde i Europaudvalget, som så
frem til samarbejdet.
Handels- og udviklingsministeren
takkede for velkomsten og så også frem til samar-
bejdet. Han fremlagde de følgende punkter til orientering.
1. EU-Canada-frihandelsforhandlinger
Politisk drøftelse/ Status
Rådsmøde 3311 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (12) – bilag 472 (side 1395, senest behandlet i EUU 7/6-13)
Handels- og udviklingsministeren:
Kommissionen og Canada nåede i oktober sidste år
til enighed om hovedelementerne i en frihandelsaftale. Siden da har Kommissionen og
den canadiske regering arbejdet på at fylde de sidste huller ud i det, der vil være et ende-
ligt udkast til en frihandelsaftale. Jeg forventer, at handelskommissæren på rådsmødet vil
give os en status for det arbejde og for forventet fremlæggelse af det endelige udkast til
en frihandelsaftale med henblik på vedtagelse i Rådet og godkendelse i Europa-
Parlamentet. Der er lagt op til en ganske ambitiøs frihandelsaftale med en vigtig handels-
partner. Den politiske enighed indebærer en afvikling af hen ved 99 pct. af alle toldlinjer i
handelen mellem EU og Canada. Dertil kommer vigtige markedsåbninger for tjeneste-
ydelser og offentlige indkøb.
Fra dansk side har vi især været fokuseret på en aftales konsekvenser for vores læge-
middelindustri og landbrugs- og fødevareerhvervet. På lægemiddelområdet er der opnået
enighed om bestemmelser, som bl.a. sikrer europæiske lægemiddelproducenter en bedre
patentbeskyttelse på det canadiske marked. På landbrugs- og fødevareområdet sikres
bl.a. en øget markedsadgang for europæiske mejeriprodukter på det canadiske marked,
samtidig med at den øgede markedsadgang for canadisk okse- og svinekød i EU blev
mindre end frygtet af erhvervet. Foruden den fortsatte tekniske afklaring af visse aspekter
af en frihandelsaftale forhandles der stadig om investeringsdelen. Men også her gøres
der gode fremskridt.
Fra dansk side kan vi være særdeles godt tilfredse med indholdet af den aftale, der er
opnået enighed om. Vi vil derfor også fra dansk side fortsat støtte Kommissionens be-
stræbelser på at få lukket en endelig aftale med Canada snarest muligt.
Jakob Ellemann-Jensen
undrede sig over, at kravene om at overholde
menneskerettighederne og om ikke at sprede masseødelæggelsesvåben tilsyneladende
havde været en knast i forhandlingerne. Ham bekendt havde der ikke været nogen
problemer med Canada, hvad det angik.
886
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 471: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-14
27. Europaudvalgsmøde 2/5-14
Handels- og udviklingsministeren
svarede, at den slags kan virke ligegyldigt i forhand-
linger med nogle lande, men at det er svært at kræve politiske elementer i aftaler med
andre lande, hvor det kan være mere relevant, hvis ikke man kræver dem af alle. Og når
man er enige om de politiske elementer, er det jo ikke et problem at gentage dem i en
handelsaftale.
887
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 471: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-14
27. Europaudvalgsmøde 2/5-14
2. EU-Japan-frihandelsforhandlinger
Politisk drøftelse/ Status
KOM (2012) 0390
Rådsmøde 3311 – bilag 1 (samlenotat side 5)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (12) – bilag 129 (side 359 FO, forhandlingsoplæg forelagt EUU
23/11-12)
Handels- og udviklingsministeren:
Frihandelsforhandlingerne mellem EU og Japan er
en særlig dansk prioritet. Vi gjorde en stor indsats for at få igangsat forhandlingerne un-
der det danske EU-formandskab i 2012. Forhandlingerne startede i marts sidste år, og
der er siden blevet afviklet fem forhandlingsrunder. Forhandlingerne nærmer sig nu den
aftalte 1-årsevaluering. Evalueringen blev tilføjet Kommissionens forhandlingsdirektiver
på foranledning af en række skeptiske EU-lande, som stillede spørgsmål ved Japans re-
elle vilje til at afvikle ikke mindst en lang række tekniske handelshindringer som del af
forhandlingerne med EU. Det er min forventning, at handelskommissæren på rådsmødet
vil give Kommissionens foreløbige vurdering af de fremskridt, som man fra japansk side
har leveret i forhandlingerne.
Fra dansk side er det vurderingen, at man fra japansk side er tilstrækkeligt forpligtet på
forhandlingerne med EU, noget, jeg i øvrigt synes jeg lige har fået bekræftet af et møde
med Japans udenrigsminister tidligere i dag. Japan har bl.a. taget vigtige skridt til afviklin-
gen af tekniske handelshindringer på dele af fødevareområdet, som vi anerkender fra
dansk side. Fra dansk side vil vi derfor også opfordre Kommissionen til at fortsætte fri-
handelsforhandlingerne med Japan som en absolut topprioritet på EU’s handelsdagsor-
den. Min forventning er, at en frihandelsaftale med Japan potentielt vil kunne give betyde-
lige økonomiske gevinster for Danmark.
888
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 471: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-14
27. Europaudvalgsmøde 2/5-14
3. EU-USA-frihandelsforhandlinger
Politisk drøftelse/ Status
KOM (2013) 0136
Rådsmøde 3311 – bilag 1 (samlenotat side 7)
KOM (2013) 0136 – bilag 2 (henvendelse af 4/9-13 fra Forbrugerrådet)
EUU alm. del (13) – bilag 35 (fortroligt) (forhandlingsdirektiver for en EU-
USA-frihandelsaftale) (papiromdelt på KOM (2013) 0136 – bilag 3, dfto.ft.dk)
KOM (2013) 0136 – bilag 4 (meddelelse om lancering af en offentlig høring
om EU-USA-frihandelsaftalen)
KOM (2013) 0136 – bilag 5 (henvendelse af 30/4-14 fra Forbrugerrådet vedr.
EU-USA-frihandelsaftale)
KOM (2013) 0136 – svar på spørgsmål 1
KOM (2013) 0136 – svar på spørgsmål 2
KOM (2013) 0136 – svar på spørgsmål 3
KOM (2013) 0136 – svar på spørgsmål 4
KOM (2013) 0136 – svar på spørgsmål 5
KOM (2013) 0136 – svar på spørgsmål 6
KOM (2013) 0136 – svar på spørgsmål 7
KOM (2013) 0136 – svar på spørgsmål 8
KOM (2013) 0136 – svar på spørgsmål 9
KOM (2013) 0136 – svar på spørgsmål 10
KOM (2013) 0136 – svar på spørgsmål 11
KOM (2013) 0136 – svar på spørgsmål 12
KOM (2013) 0136 – svar på spørgsmål 13
KOM (2013) 0136 – svar på spørgsmål 14
KOM (2013) 0136 – svar på spørgsmål 15
KOM (2013) 0136 – svar på spørgsmål 16
KOM (2013) 0136 – svar på spørgsmål 17
EU-note (13) – E 10 (note af 14/2-14 om TTIP – verdens største
frihandelsaftale)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (13) – bilag 76 (side 109, senest behandlet i EUU 11/10-13)
EUU alm. del (13) – bilag 9 (side 1591, samråd vedr. EU-USA
frihandelsaftale 10/9-13)
EUU alm. del (12) – bilag 472 (side 1393, behandlet i EUU 7/6-13)
EUU alm. del (12) – bilag 395 (side 1122 FO, forhandlingsoplæg
forelagt EUU 8/5-13)
Handels- og udviklingsministeren:
Der er også lagt op til en drøftelse af status for fri-
handelsforhandlingerne med USA. Der har indtil videre været afviklet i alt fire forhand-
lingsrunder. Den seneste runde fandt sted i Bruxelles i marts. Den næste forhandlings-
runde forventes afholdt i Washington i maj.
889
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 471: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-14
27. Europaudvalgsmøde 2/5-14
Indtil videre har forhandlingerne især været koncentreret om at nå til enighed om de
overordnede principper og rammer for de videre forhandlinger. Det indebærer bl.a. nogle
relativt tekniske diskussioner om, hvordan man bedst angriber forhandlinger om mar-
kedsåbninger på området for tjenesteydelser an. Det indebærer også drøftelser af, hvor-
dan man kan etablere et styrket samarbejde om regulering og afviklingen af tekniske
handelshindringer på de vigtigste områder for vores samhandel. Derudover er der også
blevet udvekslet et første tilbud på toldsatser. Det vil muligvis blive fulgt op af en udveks-
ling af reviderede tilbud på toldsatser inden sommerpausen.
Jeg forventer, at handelskommissæren vil give en orientering om, hvordan han vurderer
forhandlingerne og de foreløbige resultater. På det grundlag er det også min forventning,
at kommissæren vil orientere om de videre perspektiver for forhandlingerne indtil skiftet af
den nuværende Kommission. Der er ingen tvivl om, at ambitionsniveauet fortsat er højt i
Kommissionen. Målet er at bringe forhandlingerne så langt frem som muligt, inden den
nuværende Kommission udskiftes Jeg havde under mit nylige besøg i Washington lejlig-
hed til at drøfte status for frihandelsforhandlingerne med bl.a. den amerikanske cheffor-
handler, Michael Froman. Samtalerne bekræftede, at ambitionsniveauet også fortsat er
højt på amerikansk side.
Ud over en status for forhandlingerne og de videre skridt er det min forventning, at han-
delskommissæren vil orientere om den offentlige høring, som Kommissionen har taget
initiativ til, vedrørende brugen af investor til stat-tvistbilæggelse. Det er et emne, som er
genstand for en ganske omfattende interesse ikke bare her i landet, men også i en række
andre medlemslande. Det er kun godt og sundt med en bredt forankret debat om så vigti-
ge emner. Vi skal sikre, at det sker på det bedst muligt oplyste grundlag. Derfor støtter
jeg også, at Kommissionen har taget initiativ til den offentlige høring.
Fra dansk side vil vi fortsat bakke op om Kommissionens bestræbelser på at forhandle en
ambitiøs frihandelsaftale på plads med USA inden for rammerne af de klare retningslinjer,
som Rådet har givet Kommissionen. Her er det værd at minde om, hvorfor vi forhandler
en frihandelsaftale med USA. Den vil levere konkrete velstandseffekter som med al fri-
handel, den vil styrke det vigtige transatlantiske bånd, og endelig vil den være med til at
fremtidssikre vores økonomiske og sociale samfundsmodel i en verden under hastig for-
andring.
Jakob Ellemann-Jensen
takkede for påmindelsen om, hvor vigtig EU-USA-
frihandelsaftalen er for vækst og beskæftigelse. Den bør have højeste prioritet, og han
var tilfreds med, at det havde ministerens bevågenhed.
Christian Juhl
sagde, at Enhedslisten og en bred kreds af civilsamfundsorganisationer
siden september havde forsøgt at råbe vagt i gevær over aftalens ISDS-bestemmelser,
som vil beskytte de multinationale virksomheders indtjeningsmuligheder på bekostning af
bredere samfundsmæssige hensyn. Op til dette møde havde udvalget fået en opfordring
fra en række bekymrede civilsamfundsorganisationer til, at ISDS-bestemmelserne helt
pilles ud af forhandlingerne. Og både den tyske, den franske og den hollandske regering
890
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 471: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-14
27. Europaudvalgsmøde 2/5-14
har udtrykt bekymring over dem. Maner det ikke til eftertanke hos den danske regering?
Han mente, regeringen havde lagt sig på erhvervslivets jubelagtige linje, tilsyneladende
uden bekymring for de omfattende konsekvenser, som civilsamfundsorganisationer på
begge sider af Atlanten advarer imod. Til forespørgselsdebatten den 14. maj håbede han,
man kunne få en mere grundig debat, men han ville gerne høre den nye ministers syn på
sagen. Christian Juhl henviste til den meget grundige gennemgang, som bl.a. Corporate
Europe Observatory stod bag, og fandt det vigtigt at tage bekymringen heri alvorligt for
ikke at ende i en ret uoverskuelig situation.
Formanden
spurgte om, hvad det konkret betyder, når ministeren kalder ambitionsni-
veauet i forhandlingerne højt. Bliver ambitionerne indfriet? Er der fremdrift? Hvad har mi-
nisteren at have sin optimisme i? Det fremgår af samlenotatet, at der endnu ikke forelig-
ger egentlige udkast til kapitler, men hvornår forventer ministeren at man kan begynde at
formulere indholdet? Sagen har optaget udvalget meget, men det er svært at få en for-
nemmelse af, om aftalen bliver til noget inden for en overskuelig fremtid.
Holger K. Nielsen
fandt også henvendelsen fra en række ngo’er interessant at læse,
men også svær at gennemskue. Han bad derfor om en kommenteret gennemgang af
papiret fra regeringen.
Handels- og udviklingsministeren
takkede Jakob Ellemann-Jensen for opbakningen.
Han troede, at man i forhandlingerne kunne bruge erfaringerne fra Canada, bl.a. hvad
angår ISDS-bestemmelserne. Problemet i forhandlingsprocessen er, at man fra ameri-
kansk side gerne vil have handelsaftalen med Asien på plads først. På sit møde med Mi-
chael Froman kunne ministeren dog høre, at han er fuldstændigt inde i forhandlingerne,
og at Obama får ugentlige opdateringer om forhandlingerne. Alle arbejder på at få så
meget som muligt på plads, inden Kommissionen skifter – og inden det amerikanske
midtvejsvalg.
Ministeren svarede Christian Juhl, at han glædede sig over, at der kommer en høring, så
man kan diskutere alle kritikpunkterne og vurdere tvistbilæggelsessystemet på den bag-
grund, måske også i udvalget. Også til forespørgselsdebatten får man lejlighed til at gå i
detaljer. Selvfølgelig påvirker de ytrede holdninger regeringen, men der er fornuft nok i at
indbygge nogle forsikringer i aftalen om, at investeringer i andre lande ikke på et uret-
mæssigt grundlag bliver inddraget eller skadet, f.eks. ved ekspropriation. Det afgørende
for regeringen er, at aftalen ikke begrænser staters mulighed for at regulere på legitime
politikområder som miljø, sundhed, arbejdstagerrettigheder og forbrugerbeskyttelse. Dis-
kussionen handler også om at sikre, at man stiller indenlandske og udenlandske investo-
rer lige. I aftalen med Canada er der nogle forsøg på at definere, præcis hvornår tvistbi-
læggelsesnævnet kan bruges, så dets råderum ikke bliver for stort. Det vigtige for mini-
steren – og for Kommissionen, jf. dens mandat – var, at landene skal kunne regulere på
de nævnte områder.
NOT
Handels- og udviklingsministeren
svarede Holger K. Nielsen, at regeringen gerne vil lave
en kommenteret gennemgang af ngo’ernes papir.
891
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 471: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-14
27. Europaudvalgsmøde 2/5-14
Christian Juhl
spurgte, om ikke regeringen lægger sig alt for tæt op ad erhvervslivets
interesser og nedvurderer de almene samfundsmæssige interesser. Ministeren vil gerne
have regulering, men ngo’ernes advarsel drejede sig netop om at undgå, at erhvervslivet
får ekstra rettigheder, ud over dem, de har i de enkelte lande, til at køre sager mod sta-
terne. Der er eksempler på andre situationer end lige ekspropriering, hvor virksomheder
mener de har krav på erstatning, hvis samfundet ændrer sig. Hvis man ønsker et sam-
fund, hvor almene interesser har forrang for snævre erhvervsinteresser, burde det mane
til eftertanke.
Formanden
ønskede sig i modsætning til Christian Juhl fremdrift i forhandlingerne. Hun
ville gerne vide, om man vil kunne se et konkret udbytte af det sidste års forhandlinger,
inden Kommissionen går af.
Christian Juhl
påpegede igen, at ISDS-mekanismerne bør tages ud af aftalen. De er et
nyt element i aftalen og kan sagtens undværes. Enten bør man afvise dem eller også
være meget kritisk over for, hvordan de kommer til at fungere. Man burde lytte til civilsam-
fundets ekspertise.
Handels- og udviklingsministeren
mente ikke, det var korrekt, at regeringen kun vare-
tager erhvervslivets interesser. Regeringen vil gerne have aftalen, fordi den gavner Dan-
mark og dansk beskæftigelse. Det er en klar forudsætning – og centralt i Kommissionens
mandat – at det fortsat skal være muligt at regulere på legitime politikområder og at beva-
re et højt niveau og høje standarder inden for miljø, sundhed, arbejdstagerrettigheder og
forbrugerbeskyttelse. Det er uden for diskussion, og der kommer ikke til at blive nogen
aftale, hvis den overhovedet anfægter de muligheder. Det er både Danmark og de andre
europæiske lande bevidste om. Aftalen vil fremme danske offentlige interesser ved at
give mere handel og bedre afsætningsmuligheder i USA for danske virksomheder. Be-
regninger viser, at det kan indbringe op til 14 milliarder kr., og det er meget for Danmark.
Man har erfaring med den slags bestemmelser: EU har 1.400 af dem, og Danmark har 40
i sine nuværende handelsaftaler. I disse tilfælde er det ikke handelspartnerne, der har
brugt dem, men europæiske selskaber, hvis interesser er blevet anfægtet. Ministeren
mente, der var god fornuft i den type aftaler, men de skulle bruges til det, de er beregnet
til: at man modtager erstatning, hvis man uretmæssigt får inddraget investerede midler.
Man skal ikke kunne forhindre regulering på essentielle politikområder, gentog ministe-
ren, og fremhævede Canadaaftalens bestemmelser på området, som definerer, i hvilke
tilfælde man kan rejse denne type sager.
Ministeren svarede formanden, at det var svært at sige, hvad man når, inden den nye
Kommission træder til, for der er ingen køreplan for forhandlingerne. Han håbede, at told-
satserne kunne nå at komme på plads. Man forventer et tilbud herom inden sommer.
Christian Juhl
spurgte igen, om man ikke kunne blive enige om, at det var erhvervslivets
interesser, der blev varetaget. Det kunne man måske diskutere videre den 14. maj. Han
spurgte afslutningsvis, om ministeren havde taget kontakt til den tyske, den franske og
892
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 471: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-14
27. Europaudvalgsmøde 2/5-14
den hollandske regering, som deler græsrøddernes bekymring. Ellers ville han opfordre til
det.
Handels- og udviklingsministeren
gentog, at han var tilfreds med, at der kommer en
høring om ISDS-bestemmelserne, så alle kritiske røster kan komme frem. Og hvis der
kommer noget frem, som giver anledning til at revurdere dem, gør man selvfølgelig det.
Indtil videre mente han bare ikke, der var grundlag for at kalde det en dårlig idé at lave en
aftale, der sikrer investeringer på begge sider af Atlanten, så længe man kan regulere på
essentielle politikområder. Ministeren havde talt om det med den tyske handelsminister
og var også i kontakt med Frankrig og Holland. Der bliver ikke draget nogen konklusion,
før høringsprocessen er overstået. Og der ville også blive lejlighed til at drøfte det i fore-
spørgselsdebatten.
893
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 471: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-14
27. Europaudvalgsmøde 2/5-14
4. WTO: Dohaudviklingsrunden, herunder grøn handelsliberalisering
Politisk drøftelse/ Rådskonklusioner/Forhandlingsdirektiver
Rådsmøde 3311 – bilag 1 (samlenotat side 10)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (13) – bilag 188 (side 292, senest behandlet i EUU 29/11-13)
Handels- og udviklingsministeren:
Jeg regner med, at vi vil drøfte arbejdsprogrammet
for de kommende forhandlinger i WTO om Doharunden efter gennembruddet under mini-
sterkonferencen på Bali i december. For første gang i WTO’s historie opnåede vi som
bekendt enighed om en multilateral handelsaftale. Den består af tre udvalgte dele fra den
samlede Dohaudviklingsdagsorden: Handelslettelse, udvalgte landbrugsemner og et an-
tal udviklingsemner. Handelslettelsesdelen er den globalt set vigtigste af de tre. På Bali
bekræftede WTO-medlemmerne også på ny deres opbakning til Dohaudviklingsrunden.
Og det blev besluttet, at man inden for et år skulle udarbejde et klart defineret arbejds-
program for de øvrige emner i runden. Jeg forventer, at vi skal drøfte status og EU's ind-
spil i arbejdet med programmet.
Regeringen støtter WTO og det multilaterale handelssystem som det bedste og mest ef-
fektive værn mod protektionisme. Og regeringen ser gerne, at EU går aktivt ind og spiller
en konstruktiv rolle i de kommende vanskelige forhandlinger om programmet. Vi bør sigte
mod et balanceret og realistisk arbejdsprogram. Det bør inddrage landbrug, industrivarer
og tjenesteydelser og skal kunne danne grundlag for en samlet afslutning af Doharunden
til fordel for alle WTO-medlemmer, særlig udviklingslandene med fokus på de mindst ud-
viklede lande. Regeringen støtter i den forbindelse, at kommende forhandlinger finder
sted på basis af nye tekster, som tager højde for erfaringerne fra tidligere forhandlinger.
Det oprindelige Dohamandat indeholder også en målsætning om at nedbringe told og
handelshindringer på grønne produkter. Det er en vigtig prioritet for regeringen, som vi
har kæmpet for internt i EU. Det kan gavne klimaet og miljøet og samtidig bidrage til ek-
sport, økonomisk vækst og arbejdspladser. Det er også en dagsorden, der efter Baliafta-
len har fået ny vind i sejlene. EU og 13 andre WTO-medlemmer udsendte i januar en er-
klæring om grøn handelsliberalisering. Erklæringen slår fast, at man vil gøre klar til for-
handlinger om en såkaldt plurilateral aftale om grøn handelsliberalisering inden for ram-
merne af WTO. Det er et meget vigtigt skridt.
Der ventes på rådsmødet vedtaget rådskonklusioner og forhandlingsdirektiver som
grundlag for EU’s deltagelse i kommende forhandlinger. De kan formentlig indledes alle-
rede i løbet af sommeren eller det tidlige efterår. Der ventes generel støtte til rådskonklu-
sionerne og forhandlingsdirektiverne fra medlemslandene. Fra dansk side bakker vi op
om indledning af forhandlingerne om en ambitiøs aftale om grøn handelsliberalisering
hurtigst muligt.
894
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 471: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-14
27. Europaudvalgsmøde 2/5-14
5. Status for EU's forhandlinger om økonomiske partnerskabsaftaler (EPAer) med
regioner af udviklingslande i Afrika, Vestindien og Stillehavet
Politisk drøftelse
KOM (2007) 0717, KOM (2011) 0598
Rådsmøde 3311 – bilag 1 (samlenotat side 13)
Vedtagelse V 41 (om EU's handelsaftaler med ulandene af 24/1-07)
Vedtagelse V 62 (om AVS-landenes udvikling af 21/5-08)
EU-note (072) – E 12 (EU note af 18/12-07 vedr. økonomiske
partnerskabsaftaler)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 129 (side 367 FO, forhandlingsoplæg forelagt EUU
23/11-12)
Handels- og udviklingsministeren:
Jeg forventer, at Rådet vil vende status for forhand-
lingerne mellem EU og partnerskabslandene i Afrika, Vestindien og Stillehavet om de
såkaldte økonomiske partnerskabsaftaler, EPA’erne.
Formålet med EPA’erne er at skabe de nødvendige forudsætninger for øget samhandel
og investeringer og at fremme partnernes inddragelse i international handel og sikre øget
regional integration med sigte på vækst og fattigdomsbeskæftigelse. Det er ikke nogen
hemmelighed, at EPA-forhandlingerne har kørt i årevis og været vanskelige. EPA-
forhandlingerne med de regioner, der i dag nyder godt af en gunstig markedsadgang for-
bundet med den såkaldte MAR-forordning, fortsætter frem imod, at deres gunstige mar-
kedsadgang bortfalder pr. 1. oktober 2014. Det har fordret intensivering af forhandlinger-
ne og et behov for, at der udvises fleksibilitet på begge sider af forhandlingsbordet.
I december 2013 skrev mine forgængere, handels- og europaministeren og udviklingsmi-
nisteren, et brev til Kommissionen sammen med en gruppe af ligesindede EU-lande. Bre-
vet opfordrede til, at der fra EU’s side blev udvist mere fleksibilitet. Siden er der i januar i
år på teknisk niveau opnået enighed om en EPA mellem EU og det vestlige Afrika
(ECOWAS). Dette gennembrud, der dog skal bekræftes politisk, giver håb om, at der og-
så kan ske fremgang i forhandlingerne med landene i det østlige Afrika (EAC) og det syd-
lige Afrika (SADC).
Regeringen støtter EU’s forhandling og indgåelse af EPA’er, der er fleksible og udvik-
lingsvenlige og samtidig i overensstemmelse med EU’s forpligtelser i WTO. Det er rege-
ringens vurdering, at EU i forhandlingerne med ECOWAS netop udviste den nødvendige
fleksibilitet. Derfor støtter regeringen Kommissionens bestræbelser på at finde tilsvarende
kompromiser med de øvrige regioner.
Jakob Ellemann-Jensen
mente, at målsætningerne for EPA’erne var gode og nødven-
dige for at skabe den vækst, der skal til, for at udviklingslandene kan trække sig selv ud
af fattigdom. Men hvad mente ministeren med øget fleksibilitet? Betød det noget for de
betingelser, man stiller, eksempelvis på menneskerettighedsområdet?
Christian Juhl
anerkendte regeringens opfordring til at øge fleksibiliteten, men ville også
opfordre til at tage afstand til MAR-fordningen, som han mente var bøllemetoder. Han
895
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 471: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-14
27. Europaudvalgsmøde 2/5-14
mente ikke, at EPA-forhandlingerne var rimelige. Først og fremmest handler de om at
tilgodese det europæiske erhvervsliv, og de burde efter hans mening indstilles. Et reelt
partnerskab med udviklingsvenlige aftaler ville tage udgangspunkt i befolkningens inte-
resser, ikke erhvervslivets – det havde Christian Juhl troet var en selvfølge for så visio-
nær en minister.
Handels- og udviklingsministeren
svarede Jakob Ellemann-Jensen, at der ikke var tale
om at slække på betingelserne. Den fleksibilitet, der er brug for i Kommissionens forhand-
linger med SADC og EAC, har f.eks. at gøre med deadlines for MAR-aftalerne.
Ministeren svarede Christian Juhl, at EPA’erne selvfølgelig skal være til fordel for udvik-
lingslandene, men også for Europa. Aftalen med ECOWAS var i sit udgangspunkt meget
fornuftig, og det tilkendegiver de vestafrikanske lande også. Kan man bruge den som
model for nogle af de andre aftaler, vil det være positivt. Det er også derfor, regeringen
opfordrer Kommissionen til at være fleksibel.
Christian Juhl
ønskede sig en udviklings- og handelsminister frem for en handels- og
udviklingsminister – udvikling bør have højeste prioritet, ikke egen fortjeneste. Man har
med bøllemetoder som MAR-fordningen sat udviklingslandene kniven for struben. Europa
har på grund af kolonialiseringen et hovedansvar for udviklingslandenes situation, og det
ville være uanstændigt at frasige sig en forpligtelse over for dem. Derfor skal Europa væ-
re mere ordentlig og visionær. Han så helst, at forhandlingerne blev sat i stå, indtil man vil
tage udgangspunkt i befolkningernes behov, ikke det europæiske erhvervslivs.
Handels- og udviklingsministeren
gentog, at hans udgangspunkt som udviklings- og
handelsminister var, at aftalerne både skal gavne udviklingslandene og EU. Det er jo en
handelsaftale. Med ECOWAS-aftalen, som de vestafrikanske lande jo også er tilfredse
med, er man gået foran. Han håbede, at forhandlingerne om aftalerne med det sydlige og
det østlige Afrika kunne indebære samme åbenhed og fleksibilitet. Såvel hans egen ind-
stilling som Kommissionens mandat indebærer, at man skal tage hensyn til udviklingslan-
dene, og det levede ECOWAS-aftalen op til.
Christian Juhl
mente ikke, at EU gør en god figur, når man blander handel og udvikling
så tæt sammen og så entydigt lægger op til, at EU skal have økonomiske fordele af afta-
len. Der skal retfærdighed og balance til, hovedformålet må være at skabe en mere lige
verden. Det behøver ikke at gavne europæisk erhvervsliv, Europa har efter hans mening
stadig en regning at betale.
Handels- og udviklingsministeren
gentog, at handelsaftalerne selvfølgelig skal være til
fordel for de afrikanske lande, som i langt højere grad efterspørger at få adgang til euro-
pæiske markeder end traditionel udviklingsbistand. Det er udgangspunktet for forhandlin-
gerne. Men det kan ikke undgås, at en handelsaftale også gavner EU. Der er ingen tvivl
om, at Afrika kan få stor glæde af aftalerne, hvis de bliver skruet rigtigt sammen, det er
ECOWAS-aftalen et eksempel på.
896
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 471: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-14
27. Europaudvalgsmøde 2/5-14
6. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
7. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
897
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 471: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-14
27. Europaudvalgsmøde 2/5-14
Punkt 4. Samråd med handels- og udviklingsministeren vedr. samrådsspørgsmål H
om konflikt mellem EU og Norge om høje norske toldsatser
EUU alm. del (13) – samrådsspørgsmål H
Samrådsspørgsmål H:
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke skridt den danske regering har taget for at få løst konflikten
mellem EU og Norge om høje norske toldsatser på visse oste-, kød- og blomsterprodukter.”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V).
Formanden
sagde uddybende, at anledningen til samrådsspørgsmålet var et møde, som
Europaudvalget havde med statsråd Vidar Helgesen fra Norge, hvor disse ting blev drøf-
tet. Hende bekendt var der forestående forhandlinger om EØS-aftalen, og derfor syntes
hun, det ville være rigtigt nu at få at vide, hvad man gør fra dansk side for at få nogle me-
re fornuftige aftaler med Norge.
Handels- og udviklingsministeren:
Jeg vil først redegøre kort for sagen, der efterhån-
den er halvandet år gammel, og som Folketinget løbende har været opmærksom på.
Dernæst vil jeg fortælle om den danske regerings indsats for at finde en eventuel løsning.
Jeg vil gerne understrege, at denne sag fortsat har regeringens store opmærksomhed.
Jeg tror, de fleste af Folketingets partier kan blive enige om, at Norge bør trække toldfor-
højelserne tilbage.
Samrådsspørgsmålet dækker sådan set over to parallelle sager, som vi dog langt hen ad
vejen har behandlet under et. Toldsagen startede med, at det norske toldvæsen i efter-
året 2012 besluttede at omklassificere visse typer af hortensia fra en toldkategori til en
anden. Det betød, at tolden steg fra 0 pct. til 72 pct. Det skete med den begrundelse, at
det var en administrativ fejl, at disse typer hortensia tidligere ikke havde været toldbelag-
te. Som jeg forstår det, har de tidligere skelnet mellem hortensiaer til indendørs brug og
hortensiaer til udendørs brug, og nu er det alle hortensiaer, der får en toldsats på 72 pct.
Senere på året besluttede den tidligere norske regering ligeledes at forhøje toldsatserne
på en række oste- og kødprodukter gennem en omlægning fra kilo- til procenttold. Den
politiske debat i Norge har vist, at der her var tale om et tiltag, som tjener nationale land-
brugs- og fødevarepolitiske interesser. Både den tidligere og den nuværende norske re-
gering fastholder, at omklassificeringen af hortensia er en rettelse af en tidligere fejlklassi-
ficering og således ikke kan kaldes et protektionistisk tiltag. Anderledes forholder det sig
med toldforhøjelserne på de berørte oste- og kødprodukter. Den nuværende norske rege-
ring var i rollen som opposition modstandere af den daværende regerings beslutning i
2012. Denne position har Høyre og Fremskrittspartiet fastholdt efter valget i efteråret
2013, hvor det som bekendt lykkedes de to partier at danne en mindretalsregering.
Samhandelen mellem EU og Norge er reguleret af EØS-aftalen, som jo inkluderer Norge,
Island og Liechtenstein i EU’s indre marked. Derfor er toldforhøjelserne egentlig en sag
mellem EU og Norge. Det er således ikke kun Danmark, der er berørt af toldforhøjelser-
898
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 471: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-14
27. Europaudvalgsmøde 2/5-14
ne. Ifølge EØS-aftalens artikel 19 skal parterne fortsætte bestræbelserne på at liberalise-
re handel inden for landbrug. Når Norge indfører en forøget toldbeskyttelse for visse
landbrugsvarer, er vores og EU’s påstand, at det ikke er i overensstemmelse med ånden i
EØS-aftalen. Men da artiklen desværre er lidt løst formuleret – og eksempelvis er uden
specifikke frister for, hvornår forhandlinger skal finde sted – har Norge ikke juridisk set
overtrådt aftalen. Den tidligere norske regering hævdede, at landbrugshandelen overord-
net set var blevet liberaliseret. Derfor forbeholdt Norge sig ret til at beskytte enkelte sensi-
tive produkter.
Heller ikke i forhold til WTO er der juridisk set problemer. Norge holder sig inden for sine
forpligtelser. Fra dansk side har vi fra starten ment, at toldforhøjelserne på oste- og kød-
produkterne og på hortensia er et forkert og uacceptabelt protektionistisk signal fra Nor-
ge, som ellers traditionelt er fortaler for frihandel. I en krisetid har vi behov for mere fri-
handel – ikke mindre. Men vores utilfredshed med toldforhøjelserne bunder ikke kun i
principper. Toldforhøjelserne har også konkrete negative konsekvenser for Danmarks
eksport til Norge og for danske producenter.
Derfor har den danske regering lige siden annonceringen af toldforhøjelserne været sær-
deles aktiv i sagen. Vi har sikret, at Kommissionen presser Norge hårdt og ikke efterlader
tvivl om, at det er et samlet EU, der er utilfreds med Norges ageren i sagen. Regeringen
har herudover benyttet enhver lejlighed til at tage sagen op bilateralt med den norske re-
gering. Nordmændene har også bemærket regeringens udmeldinger i pressen om sagen.
Folketinget har af en række omgange været informeret om, hvad vi har foretaget os i sa-
gen. På EU-siden har den tidligere handels- og investeringsminister i 2013 haft en brev-
veksling med landbrugskommissær Ciolos med henblik på at sikre EU’s fortsatte op-
mærksomhed på sagen. Og EU er opmærksom. Barroso har eksempelvis taget sagen op
med den daværende norske statsminister Jens Stoltenberg. Og Kommissionen benytter
fortsat enhver lejlighed til at gøre nordmændene opmærksomme på EU’s utilfredshed
med sagen. Regeringen arbejder også for at sikre, at EU sender et klart budskab til Nor-
ge i forbindelse med EØS-rådsmøderne. Vi har allerede sørget for, at EU på det kom-
mende EØS-rådsmøde den 13. maj endnu engang gør det tydeligt over for Norge, at hele
EU er særdeles utilfredse med toldforhøjelserne. Det gælder også dem på hortensia. Vi
har som sagt også opbygget og opretholdt et stærkt pres på skiftende norske regeringer
på bilateralt niveau. Ministrene på handelsområdet, udenrigsministeren og statsministe-
ren har eksempelvis rejst sagen over for den norske regering i løbet af de seneste år.
Tiltrædelsen af en ny norsk regering i efteråret 2013 signalerede begyndelsen på en ny
fase i sagen. Som jeg nævnte tidligere, var de nye norske regeringspartier Høyre og
Fremskrittspartiet modstandere af toldforhøjelserne på oste- og kødprodukterne, mens de
var i opposition. I oktober var den daværende handels- og europaminister i Oslo og hav-
de en række møder med nogle af de nytiltrådte norske ministre. Han understregede ved
den lejlighed den danske regerings fortsatte utilfredshed med toldforhøjelserne over for
såvel udenrigsminister Børge Brende som statsråd Vidar Helgesen, der har særligt an-
svar for EU- og EØS-sager. Budskabet fra dansk side var, at vi håbede den nye norske
regering ville tilbagetrække de toldforhøjelser på oste- og kødprodukter, som de havde
899
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 471: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-14
27. Europaudvalgsmøde 2/5-14
været modstandere af som opposition. Men vi gjorde det også klart, at vi fortsat gerne så
en omgørelse af den omklassificering af tolden på visse typer hortensia, som vi fra dansk
side også er utilfredse med.
I november sidste år bekendtgjorde den norske regering så, at den ønskede at tilbage-
trække toldforhøjelserne på de berørte oste- og kødprodukter. Desværre står det klart, at
mindretalsregeringen ikke har flertal for den beslutning i det norske Storting. Derfor er vi
indtil videre lige vidt, men den danske regering opretholder presset på Norge – både bila-
teralt og gennem EU. I januar i år sendte den daværende handels- og europaminister et
brev til statsråd Vidar Helgesen, hvor han understregede, at regeringen fortsat kræver en
tilbagetrækning af toldforhøjelserne. I marts tog udenrigsministeren sagen op med stats-
råd Helgesen på et møde i København. Og så sent som i mandags tog jeg selv sagen op
med den norske næringsminister Monica Mæland, som jeg mødtes med i København.
Desværre er der ingen nye udmeldinger eller ændringer i den parlamentariske situation.
Hvad er så udsigterne? Hvorvidt det lykkes at få Norge til at tilbagetrække toldforhøjel-
serne afhænger i sidste instans af det norske Storting. Vi må tage til efterretning, at et
flertal af partierne i Stortinget støtter de protektionistiske tiltag på de berørte oste- og
kødprodukter, selv om regeringen er imod. For så vidt angår omklasssificeringen af hor-
tensia fastholder den nye regering desværre ligesom den gamle, at omklassificeringen
var en rettelse af en administrativ fejl. På den baggrund er der nok ikke grund til at være
decideret optimistisk. Men det betyder bestemt ikke, at vi skal opgive muligheden for at
finde en løsning. Den nye norske regering har meldt klart ud, at den opprioriterer samar-
bejdet med EU, herunder gennem EØS-samarbejdet. En tilbagetrækning af toldforhøjel-
serne på de berørte oste- og kødprodukter samt hortensia vil være en fin anledning til at
demonstrere den opprioritering i praksis. Det har vi og EU gjort nordmændene opmærk-
somme på. Vi fortsætter med at presse Norge, og jeg kan forsikre udvalget om, at vi fort-
sat vil rejse sagen på bilateralt niveau og i EU, og vores budskab i denne sag har ikke
været og vil ikke være til at misforstå: Vi vil have toldforhøjelserne trukket tilbage. Den
linje holder vi fast i.
Formanden
takkede ministeren for den klare melding om de gode intentioner, men hav-
de alligevel en række spørgsmål: Hvad bliver der konkret gjort for at presse Norge ud
over at rejse spørgsmålet ved enhver anledning? Er der nogen modforanstaltninger eller
sanktioner på tale? Og hvori består Kommissionens pres? Hvordan kommer kritikken til at
blive fremlagt på EØS-rådsmødet den 13. maj? Vil Kommissionen understrege, at situati-
onen er utilfredsstillende, eller vil ministeren selv holde et indlæg? Hvad vil man i så fald
sige til Norge? Og hvilke lande er allierede i sagen? Var det rigtigt forstået, at forhandlin-
gerne om EØS-aftalen snart skulle i gang? Hvilke betingelser har regeringen og Kommis-
sionen i så fald tænkt sig at stille?
Christian Juhl
nævnte en plakat, der hang ved indgangen til Rigsarkivet, som annonce-
rer deres udstilling om Norges løsrivelse fra Danmark. Her kaldes begivenheden for ”ka-
tastrofen i 1814”. Sådan ser det officielle Danmark åbenbart på Norges selvstændighed,
men det gjorde Christian Juhl ikke; han mente, det var godt for Norge at få sin selvstæn-
900
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 471: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-14
27. Europaudvalgsmøde 2/5-14
dighed. Nu bruger man den så til at vælge nogle andre linjer, end Danmark bryder sig
om. Men hvad koster det egentlig Danmark? Det ville være rart at vide, før man begynder
at diskutere sanktioner. Han regnede ikke med, at man skulle indføre et sanktionsregime
over for Norge, som man har et godt samarbejde med. Christian Juhl havde også delta-
get i mødet med Vidar Helgesen og syntes ikke, der var noget, der tydede på, at der kom
ret meget ud af den snak. Det samme havde gjort sig gældende til et møde under Nordisk
Råds samling, og det var da hyggeligt at tale sammen, men troede ministeren, der ville
komme noget ud af det?
Handels- og udviklingsministeren
håbede ikke, der var tvivl om, at regeringen har væ-
ret særdeles aktiv både med at få aktiveret EU og på bilateralt niveau. Det er sådan, det
foregår i et demokrati, når man forhandler mellem landene. Man presser på politisk og
diplomatisk, og der findes ingen trylleformularer. I virkeligheden har Norge ikke forbrudt
sig mod hverken WTO- eller EØS-aftalerne, så man har ingen hammer at komme med.
Man lægger det maksimale pres, man kan. Hvis formanden havde gode råd, var de vel-
komne. Han syntes vitterligt, der var gjort meget i sagen, og at man fastholder presset.
Man måtte have i mente, at den norske regering ikke har flertal i Stortinget for at ophæve
kødtolden, ikke endnu, men der er en klar tilkendegivelse fra regeringen, om at de er eni-
ge med Danmark og EU. Det er et skridt på vejen. Man måtte være varsom med at op-
trappe til toldkrig. Eksempelvis skal man ikke sætte indtægterne fra at forarbejde norsk
laks over styr. Man må tage de skridt, man kan tage inden for rammerne af det nordiske
samarbejde, og det er det, regeringen gør. Den bruger de redskaber, den har til rådighed.
Den 13. maj vil Kommissionen, ikke Danmark, forhandle med Norge, og han forventede,
at den vil rejse det over for Norge nok en gang. Regeringen forsøger i EØS-kredsen og
andre sammenhænge at aktivere partnerlandene i EU. Der er f.eks. tæt kontakt med Hol-
land, som også er ramt af toldforhøjelserne.
Ministeren svarede Christian Juhl, at det var svært at udrede et præcist tal, men bran-
chen melder, at det betyder nedgang for en lang række virksomheder. Nogle virksomhe-
der har jo specialiseret sig i bestemte typer hortensia netop til det norske marked, de
rammes selvfølgelig hårdt. Og kød og ost er jo primære eksportprodukter, som rammes
af en toldforhøjelse på op til 277 pct. Så der er ikke tvivl om, at det har økonomiske kon-
sekvenser.
Formanden
var glad for, at Norge ikke får lov at slippe. Det forstod hun sådan, at mini-
steren vil fastholde sit pres og sit krav om ændringer til Norge. Hun håbede, at ministe-
rens bemærkning om laks var ment som et eksempel på, at der også kunne komme an-
dre ting i spil. Ministeren forventede, at Kommissionen ville rejse sagen på mødet den 13.
maj – vil det sige, at regeringen vitterlig ikke ved, om Kommissionen vil rejse sagen? Det
gjorde hende usikker på regeringens indsats. Hun bad om et klart svar på, hvordan mø-
det bliver forberedt. Hun gentog også sit spørgsmål om, hvorvidt EØS-aftalen skal gen-
forhandles nu, og om hvilke krav man i så fald vil stille. Hvordan samarbejder Danmark
og Holland?
901
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 471: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/5-14
27. Europaudvalgsmøde 2/5-14
Christian Juhl
mente ikke, at det økonomiske tab kunne være så stort, når man ikke
kendte tallet. Han spurgte, om ikke hortensiaerne er importeret fra andre lande, inden de
videresælges til Norge, og om det så ikke er rimelig overskueligt, når det ikke drejer sig
om egentlig produktion i Danmark. Ost og kød er vel produceret i Danmark.
NOT
Handels- og udviklingsministeren
var ked af, hvis han havde udtrykt sig uklart. Han
gentog, at sagen vil blive rejst af Kommissionen på mødet den 13. maj. Det holder Danmark
Kommissionen op på, men det behøver man egentlig ikke, for den er selv meget opmærksom
på sagen. Hvad angår laks, havde han bare ment, at hvis man indledte en toldkrig med Nor-
ge, kunne Norge finde på at forhøje tolden på laks til stor ulempe for danske virksomheder.
Han troede ikke, det var hensigtsmæssigt selv at gå ind på den protektionistiske linje. Han
ville vende tilbage skriftligt med oplysninger om kontakten mellem Danmark og Holland. Han
svarede Christian Juhl, at det økonomiske tab ikke umiddelbart kan gøres op, men han ville
gerne gøre forsøget. Hortensiaerne er bl.a. produceret på de fynske gartnerier.
Formanden
ville stille nogle skriftlige spørgsmål i forlængelse af samrådet. Afslutningsvis
spurgte hun, om EØS-forhandlingerne var i gang.
Handels- og udviklingsministeren
svarede, at det var de ikke.
Formanden
spurgte om, hvornår forhandlingerne ville gå i gang.
NOT
Handels- og udviklingsministeren
tilbød at besvare spørgsmålet skriftligt.
L
Udg.
Punkt 5. Eventuelt
Punkt 6. Samråd med udenrigsministeren vedr. samrådsspørgsmål G om GAC-
frokostdrøftelse vedr. subsidiaritet og nationale parlamenter
EUU alm. del (13) – samrådsspørgsmål G
902