PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 473
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 19 32 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 400.A.5-3-0

27. maj 2014

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-

396/13

Titel og kort sagsresumé

Sähköalojen ammattiliitto

Sagen vedrører:

1. Kan en fagforening, der repræsenterer arbejdstagere, direkte gøre

artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder gældende som umiddelbar retskilde over for en

tjenesteyder fra en anden medlemsstat, når den bestemmelse, der

anfægtes som værende i strid med artikel 47, (artikel 84 i den polske

lov om arbejdsforhold) er en rent national bestemmelse?

2. Følger det i en retssag i beskæftigel-sesstaten vedrørende

forfaldne krav som omhandlet i direktiv 96/71/EF af EU-retten,

navnlig af princippet om effektiv

retsbeskyttelse i henhold til artikel 47 i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder samt artikel 5, stk. 2, og

artikel 6 i det nævnte direktiv,fortolket i forbindelse med den

foreningsfrihed på fagforeningsområdet, som er

sikret i chartrets artikel 12 (organisationsfrihed), at den nationale ret

skal undlade at anvende en bestemmelse i den i arbejdstagerens

hjemstat gældende lov om arbejdsforhold, der er til hinder for en

overdragelse af et lønkrav til en fagforening

i beskæftigelsesstaten med henblik på inddrivelse, når den

tilsvarende bestemmelse i beskæftigelsesstaten tillader en

overdragelse af det forfaldne lønkrav med henblik på inddrivelse og

dermed af stillingen som sagsøger til den

fagforening, som alle de arbejdstagere, der har overdraget deres krav

med henblik på inddrivelse, er medlem af?

3. Skal bestemmelserne i protokol nr. 30 til Lissabontraktaten

fortolkes således, at også en national ret i en anden stat end Polen

Processkridt

Mundtlig forhandling

Dato

11.06.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eller Det Forenede Kongerige skal tage hensyn til dem, såfremt den

pågældende tvist har nær tilknytning til Polen og det navnlig er polsk

ret, der finder anvendelse på arbejdsaftal-erne? Med andre ord: Er

den polsk-britiske protokol til hinder for, at en finsk ret kan fastslå,

at polske love eller administra-tive bestemmelser, en administrativ

praksis eller administrative foranstaltninger i Polen er i strid med de

grundlæggende rettigheder, friheder og principper, der er

proklameret i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder?

4. Skal artikel 14, stk. 2, i Rom I-forordningen henset til artikel 47 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for anvendelsen af

en medlemsstats nationale lovgivning, hvorefter det er forbudt at

overdrage fordringer og krav hidrørende fra ansættelsesforholdet? 5.

Skal artikel 14, stk. 2, i Rom I-forordningen fortolkes således, at den

lov, der finder anvendelse på overdragelsen af krav hidrørende fra

arbejdsaf-talen er den lov, som i henhold til Rom I-forordningen

gælder for den pågældende arbejdsaftale, uanset om bestemmelser i

en anden lovgivning også har indvirkning på indholdet af et enkelt

krav?

C-

118/13

Syria International Islamic Bank mod Rådet

Påstande: Forordning nr. 2012/544/FUSP om gennemførelse af

artikel 32, stk. 1, i forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive

foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien annulleres, for

så vidt som de angår sagsøgeren. Gennemførelsesafgørelse

2012/335/FUSP af 25. juni 2012 om gennemførelse af Rådets

afgørelse 2011/782/FUSP om restriktive foranstaltninger over for

Syrien annulleres, for så vidt som de angår sagsøgeren. Rådet

tilpligtes at betale sagsøgeren et foreløbigt beløb på 10 000 000 EUR

i erstatning med forbehold for efterfølgende forhøjelse eller

nedsættelse af dette beløb.

Rådet tilpligtes at betale samtlige omkostninger i sagen, herunder de

omkostninger, sagsøgeren har måttet afholde.

TDC

Sagen vedrører: 1. Er direktiv 2002/221EF af 7. marts 2002 om

forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske

kommunikationsnet og -tjenester (herefter

"Forsyningspligtdirektivet"), herunder artikel 32,

til hinder for, at en medlemsstat fastsætter regler om, at en

virksomhed ikke har krav på særskilt dækning fra medlemsstaten af

nettoomkostningerne ved varetagelse af en supplerende obligatorisk

tjeneste, der ikke er omfattet af direktivets kapitel II, i det omfang

virksomhedens overskud på andre tjenester, der er omfattet af

virksomhedens forsyningspligt efter direktivets kapitel II, overstiger

underskuddet forbundet med varetagelsen af den supplerende

obligatoriske tjeneste? 2. Er Forsyningspligtdirektivet til hinder for,

at en medlemsstat fastsætter regler om, at virksomheder kun har

krav på dækning fra medlemsstaten af nettoomkostningerne ved

varetagelse af supplerende obligatoriske tjenester, der ikke er

omfattet af direktivets kapitel II, hvis nettoomkostningerne udgør

en urimelig byrde for virksomhederne? 3. Såfremt spørgsmål 2

besvares benægtende, kan medlemsstaten bestemme, at der ikke

foreligger en urimelig byrde ved varetagelse af en supplerende

obligatorisk tjeneste, der ikke er omfattet af direktivets kapitel II,

hvis virksomheden samlet set har opnået overskud ved varetagelsen

af alle de tjenester, hvor virksomheden er pålagt forsyningspligt.

Dom

12.06.14

C-222/13

12.06.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

herunder ved levering af de tjenester som virksomheden også ville

have leveret uden pålægget om forsyningspligt? 4. Er

Forsyningspligtdirektivet til hinder for, at en medlemsstat fastsætter

regler om, at en udpeget virksomheds nettoomkostninger ved

varetagelsen af forsyningspligt i henhold til direktivets kapitel II

beregnes på grundlag af samtlige indtægter og samtlige

omkostninger, der er forbundet med levering af den pågældende

ydelse, herunder de indtægter og omkostninger virksomheden også

ville have haft uden at være pålagt forsyningspligt? 5. Påvirker det

besvarelsen af spørgsmål 1-4, hvis en supplerende obligatorisk

tjeneste pålægges udført i Grønland, der i henhold til TEUF's bilag

II er et oversøisk land eller territorium, når pålæggetmeddeles af

danske myndigheder til en virksomhed, der er etableret i Danmark,

og virksomheden ikke i øvrigt har aktiviteter i Grønland? 6. Hvilken

betydning har artikel 107, stk. 1, og 108, stk. 3, TEUF samt

Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af

bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, TEUF på statsstøtte i form af

kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der

har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig

økonomisk interesse" for besvarelsen af spørgsmål 1-5? 7. Hvilken

betydning har princippet om mindst mulig konkurrenceforvridning i

bl.a. Forsyningspligtdirektivets artikel 1, stk. 2, artikel 3, stk. 2, og

præamblens betragtning 4, 18, 23 og 26 samt i bilag IV,

del B, for besvarelsen af spørgsmål l-S? 8. Såfremt bestemmelser i

Forsyningspligtdirektivet er til hinder for nationale ordninger som

nævnt i spørgsmål l, 2 og 4, har disse bestemmelser eller hindringer

da direkte virkning?

C-354/13

Kaltoft

1. Er det i strid med EU-retten, således som denne eksempelvis

udmønter sig i EUtraktatens artikel 6 om grundlæggende

rettigheder, generelt eller særligt for en

offentlig arbejdsgiver at forskelsbehandle på grundlag af fedme på

arbejdsmarkedet? 2. Er et eventuelt EU-retligt forbud mod

forskelsbehandling på grund af fedme

direkte anvendeligt mellem en dansk borger og dennes arbejdsgiver,

som er en offentlig myndighed? 3. Såfremt Domstolen finder, at der

i EU gælder et forbud mod forskelsbehandling på grund af fedme på

arbejdsmarkedet generelt eller særligt for en offentlig arbejdsgiver,

skal vurderingen af, om der er handlet i strid med et eventuelt

forbud mod forskelsbehandling på grund af fedme, i givet fald ske i

henhold til den delte bevisbyrde, således at en effektiv

gennemførelse af forbuddet i de tilfælde, hvor denne

forskelsbehandling godtgøres, kræver, at bevisbyrden pålægges

indklagede/sagsøgte arbejdsgiver, jf. præmis 18 til præamblen i

Rådets Direktiv 97/80/EF af 15. december 1997 om bevis-byrden i

forbindelse med forskelsbehandling på grundlag af køn? 4. Kan

fedme betragtes som værende et handicap, omfattet af beskyttelsen i

Rådets direktiv 2000178/EF af 27. november 2000 om generelle

rammebestemmelser om

ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, og hvilke

kriterier vil i givet fald være afgørende for vurderingen af, om en

persons fedme konkret indebærer, at den pågæl-dende er beskyttet

af forbuddet mod forskelsbehandling på

grund afhandicap i dette direktiv?

Mundtlig forhandling

12.06.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-

328/13

Titel og kortsagsresumé

Österreichischer Gewerkschaftsbund

Sagen vedrører: Fortolkningen af artikel 3, stk. 3, i Rådets direktiv

2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes

lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i

forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af

dele af virksomheder eller bedrifter: a. Skal ordlyden i artikel 3, stk.

3, i direktiv 2001/23/EF, ifølge hvilken de »løn- og arbejdsvilkår«,

som er aftalt i en kollektiv overenskomst, og som gjaldt for

overdrageren, skal opretholdes, indtil »den kollektive overenskomst

opsiges eller udløber«, fortolkes således, at den også omfatter

sådanne løn- og arbejdsvilkår, som blev fastlagt ved en kollektiv

overenskomst, og som efter national ret fortsat gælder uden

tidsbegrænsning på trods af, at overenskomsten er blevet opsagt,

indtil en anden kollektiv overenskomst træder i kraft, eller de

pågældende arbejdstagere har indgået nye individuelle aftaler? b. Skal

artikel 3, stk. 3, i direktiv 2001/23/EF fortolkes således, at der ved,

at en af erhververen indgået »anden kollektiv overenskomst […] får

virkning«, også skal forstås den fortsatte virkning af erhververens

ligeledes opsagte kollektive overenskomst i den netop anførte

forstand?

Sedghi and Azizi mod Rådet

Påstande: Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011

om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive

foranstaltninger over for Iran (EUT L 319 af 2.12.2011, s. 71) og

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1.

december 2011 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010

om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 319 af

2.12.2011, s. 11) annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgerne,

og afgørelsen derom har øjeblikkelig virkning uden udsættelse. Det

fastslås, at artikel 19, stk. 1, litra b), og artikel 20, stk. 1, litra b), i

Rådets afgørelse 2010/413/FUSP og artikel 16, stk 2, i Rådets

forordning (EU) nr. 961/2010 er uanvendelig for så vidt angår den

anden sagsøger.

Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Processkridt

Dato

03.06.14

T-66/12

Dom

04.06.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-24/12

og C-

27/12

X B.V. m.fl.

Sagen vedrører bl.a.: 1. Kan en stats eget OLT ved anvendelsen af

artikel 56 EF (nu artikel 63 TEUF) anses for et tredjeland, således at

artikel 56 EF kan gøres gældende i forhold til kapitalbevægelserne

mellem en medlemsstat og denne stats eget OLT? 2.a. Såfremt

spørgsmål 1 besvares bekræftende, skal der da i det foreliggende

tilfælde, hvor kildeskattesatsen af udbytte af kapitaldeltagelse, der

udloddes af et i Nederlandene hjemmehørende datterselskab til dets

holdingselskab med hjemsted i De Nederlandske Antiller, pr. 1.

januar 2002 i forhold til 1993 er blevet forhøjet fra 7,5% eller 5% til

8,3%, ved besvarelsen af spørgsmålet, om der ved

anvendelsen af artikel 57, stk. 1, EF (nu artikel 64, stk. 1, TEUF) er

tale om en forhøjelse, udelukkende tages hensyn til forhøjelsen af

den nederlandske kildeskat, eller må det også tages i betragtning, at

de nederlandsk-antillanske myndigheder

–

i sammenhæng med

forhøjelsen af den nederlandske kildeskat

–

fra 1, januar 2002 ikke

længere beskatter udbytte af kapitaldeltagelse, som modtages fra et

datterselskab med hjemsted i Nederlandene, mens udbyttet tidligere

som en del af indkomsten blev beskattet med 2,4%-3% eller 5,5%?

2.b. Såfremt der også skal tages hensyn til den nedsættelse af

beskatningen i De Nederlandske Antiller, der skyldes den i

spørgsmål 2a nævnte skattefritagelse ved kapitaldeltagelse, skal der

da derudover også tages hensyn til de nederlandskantillanske

gennemførelsesbestemmelser

–

konkret den nederlandsk-antillanske

forvaltningspraksis

–

som muligt havde til følge, at den faktiske

beskatning af udbytte modtaget fra et datterselskab med hjemsted i

Nederlandene før den 1. januar 2002

–

og allerede i 1993

–

var

væsentligt lavere end 8,3%?

Vonk Noordegraaf

Sagen vedrører: Er der tale om en korrekt anvendelse af forordning

(EF) nr. 73/2009, især af artikel 34, 36 og 137, såfremt en

landbruger, der på grundlag af jorduafhængig produktion har opnået

betalingsrettigheder, der er henført til det areal, han ejer, ikke får

udbetalt en betydelig del af disse betalingsrettigheder, på trods af, at

han i god tro

–

og i overensstemmelse med den målemetode, som

medlemsstaten anvendte ved aktiveringen af betalingsrettighederne i

henhold til forordningens artikel 34, men som senere blev forkastet

af Kommissionen

–

havde anmeldt det støtteberettigede antal

hektarer, som han ejer, og som ikke er blevet ændret, af den simple

grund, at det støtteberettigede areal, der var fastsat før udbetalingen,

er blevet reduceret som følge af en ændret målemetode?

Technische Universität Darmstadt

Sagen vedrører: Er værker genstand for salg eller licens som

omhandlet i artikel 5, stk. 3, litra n), i direktiv 2001/29/EF, hvis

rettighedshaveren tilbyder de deri nævnte institutioner, at der indgås

licensaftaler om anvendelse af værker på rimelige betingelser? 2.

Giver artikel 5, stk. 3, litra n), i direktiv 2001/29/EF

medlemsstaterne beføjelse til at indrømme institutionerne ret til at

digitalisere værkerne i deres samlinger, hvis det er nødvendigt for at

stille disse værker til rådighed ved terminalerne? 3. Må de

rettigheder, som medlemsstaterne indfører i henhold til artikel 5, stk.

3, litra n), i direktiv 2001/29/EF, være så vidtgående, at brugere af

terminalerne kan udskrive de værker, der stilles til rådighed ved

disse, på papir eller lagre dem på en USB-stick?

Dom

05.06.14

C-

105/13

Dom

05.06.14

C-

117/13

05.06.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

270/13

Haralambidis

Sagen vedrører: »1) Idet undtagelsen i artikel 45, stk. 4, TEUF,

vedrørende […] ansættelser i den offentlige administration (som den

foreliggende sag […] ikke omhandler) forekommer at være uden

betydning for den foreliggende sag [– udnævnelse af enborger fra en

anden EU-medlemsstat til formand for en havnemyndighed, som er

en juridisk person, der er at betegne som et offentligretligt organ

–],

og idet stillingen som formand for havnemyndigheden uanset

hvorledes det anskues

–

ikke desto mindre

–

er et betroet hverv,

som skal betegnes som »beskæftigelse« i bred forstand, [...] ønskes

det oplyst, om bestemmelsen om, at hvervet er forbeholdt italienske

statsborgere, udgør en i nationaliteten begrundet forskelsbehandling,

der er forbudt i medfør af selvsamme artikel 45. 2) [D]et ønskes

endvidere oplyst, om en borger fra en anden EU-medlemsstats

udøvelse af hvervet som formand for en italiensk havnemyndighed

–

i øvrigt

–

kan anses for henhørende under etableringsretten i

artikel 49 TEUF, og om det i dette tilfælde ville forholde sig sådan,

at forbuddet i den nationale lovgivning mod ikke-italienske

statsborgeres udøvelse af dette hverv udgør en i nationaliteten

begrundet forskelsbehandling, eller om dette forhold vil kunne anses

for at udgøre en undtagelse i medfør af førnævnte artikel 51 TEUF.

3) [D]esuden ønskes det oplyst, om en borger fra en anden EU-

medlemsstats udøvelse af hvervet som formand for en italiensk

havnemyndighed subsidiært kan betegnes som en »tjenesteydelse« i

henhold til direktiv 2006/123/EF, og om udelukkelsen [af]

anvendelsen af dette direktiv på havnetjenester også har betydning i

denne sag, og

–

hvis dette ikke er tilfældet

–

om forbuddet i den

italienske lovgivning, som vedrører udøvelsen af hvervet, udgør en i

nationalitetenbegrundet forskelsbehandling. 4) [M]ere subsidiært

ønskes det oplyst, [...] om spørgsmålet om en borger fra en anden

EU-medlemsstats udøvelse af hvervet som formand for en italiensk

havnemyndighed

–

alligevel

–

kan behandles mere generelt som en

EU-borgers ret i medfør af artikel 15 i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder til »at arbejde, etablere sig og

levere tjenesteydelser i alle medlemsstaterne«, hvis det ikke kan anses

for omfattet af de ovenstående bestemmelser, uanset de specifikke

»sektorbestemte« bestemmelser i artikel 45 og 49 ff, TEUF, samt i

direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked, og om

forbuddet i den nationale lovgivning vedrørende udøvelsen af

hvervet således er i strid med det lige så generelle forbud mod

forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, der er indeholdt i

artikel 21, stk. 2, i ovenstående charter om grundlæggende

rettigheder«.

Coty Prestige Lancaster Group

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 93, stk. 5, i forordning (EF) nr. 40/94

fortolkes således, at der er begået en krænkelse i en medlemsstat

(medlemsstat A) som omhandlet i artikel 93, stk. 5, i forordning

(EF) nr. 40/94, når der ved en handling, som er foretaget i en anden

medlemsstat (medlemsstat B), sker medvirken til den

rettighedskrænkelse, der er begået i førstnævnte medlemsstat

(medlemsstat A)? 2) Skal artikel 5, nr. 3, i forordning (EF) nr.

44/2001 fortolkes således, at skadetilføjelsen er foregået i en

medlemsstat (medlemsstat A), når den skadevoldende handling, som

er genstand for sagen eller hvoraf der afledes krav, er begået i en

anden medlemsstat (medlemsstat B), og består i medvirken til den

skadevoldende handling (hovedkrænkelsen), der er sket i

førstnævnte medlemsstat (medlemsstat A)?

05.06.14

C-

360/12

Dom

05.06.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

360/13

Public Relations Consultants Association

Sagen vedrører:

Under omstændigheder, hvor: i) en slutbruger ser på en webside

uden at downloade den, printe den eller foretage sig andet for at

frembringe en kopi af den ii) der automatisk frembringes kopier af

den pågældende webside på skærmen og i »internetcachen« på

slutbrugerens harddisk iii) de tekniske processer i forbindelse med

en korrekt og effektiv internetbrowsing kræver, at der frembringes

disse kopier

iv) kopien forbliver på skærmen, indtil slutbrugeren går væk fra den

pågældende webside, hvorefter den slettes automatisk ved

computerens normale funktion, v) kopien i cachen forbliver i

cachen, indtil den overskrives af andet materiale, når slutbrugeren

ser på andre websider, hvorefter den automatisk slettes ved

computerens normale funktion, og vi) kopierne kun bibeholdes, så

længe som de ovenfor i iv) og v)

omhandlede almindelige processer forbundet med brug af

internettet fortsætter, er disse kopier da i) midlertidige, ii) flygtige

eller tilfældige og iii) udgør de en integrerende og væsentlig del af

den tekniske proces i den forstand, hvori

udtrykket er anvendt i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/29/EF?

Sagen vedrører: Fortolkningen af artikel 54 i konventionen om

gennemførelse af Schengen-aftalen (gennemførelseskonventionen),

der blev vedtaget den 19. juni 1990: »Er en endelig beslutning om

påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, som er truffet i en medlemsstat,

der har tiltrådt gennemførelseskonventionen, efter en omfattende

forundersøgelse inden for rammerne af en sag, som kan genoptages,

såfremt der fremkommer nye beviser, til hinder for, at

strafforfølgning indledes eller gennemføres mod den samme person

og vedrørende de samme handlinger i en anden kontraherende stat?«

Syria International Islamic Bank mod Rådet

Påstande: Forordning nr. 2012/544/FUSP om gennemførelse af

artikel 32, stk. 1, i forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive

foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien annulleres, for

så vidt som de angår sagsøgeren. Gennemførelsesafgørelse

2012/335/FUSP af 25. juni 2012 om gennemførelse af Rådets

afgørelse 2011/782/FUSP om restriktive foranstaltninger over for

Syrien annulleres, for så vidt som de angår sagsøgeren. Rådet

tilpligtes at betale sagsøgeren et foreløbigt beløb på 10 000 000 EUR

i erstatning med forbehold for efterfølgende forhøjelse eller

nedsættelse af dette beløb.

Rådet tilpligtes at betale samtlige omkostninger i sagen, herunder de

omkostninger, sagsøgeren har måttet afholde.

Tümer

Sagen vedrører: Skal insolvensdirektivet, herunder dets artikel 2, 3

og 4, henset til dette direktivs hjemmel i EF-traktatens 137, stk. 2

(nu artikel 153, stk. 2, TEUF), fortolkes således, at det er til hinder

for en national ordning som den, der følger af

WW’s artikel 3, stk. 3,

og artikel 61, hvorefter en udlænding, der er statsborger i et

tredjeland, og som ikke har lovligt ophold i Nederlandene, jf. artikel

8, litra a)-e) og l), i Vw 2000, ikke betragtes som arbejdstager, heller

ikke i det tilfælde, hvor udlændingen som appellanten har ansøgt om

en insolvensydelse og efter civilretlige regler må betragtes som

arbejdstager og opfylder de øvrige betingelser for tilkendelse af

Dom

05.06.14

C-

398/12

Dom

05.06.14

T-

293/12

Dom

11.06.14

C-

311/13

12.06.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

denne ydelse?

C-

314/13

Paftiev e.a.

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 3, stk. 1, litra b), i Rådets forordning

(EF) nr. 765/2006 af 18. maj 2006 om indførelse af restriktive

foranstaltninger over for præsident Lukashenko og visse

embedsmænd i Belarus fortolkes således, at den myndighed, der er

ansvarlig for anvendelsen af fritagelsen i forordningens artikel 3, stk.

1, litra b), har et ubegrænset skøn, når den afgør, om fritagelsen skal

meddeles? 2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende,

hvilke kriterier er da vejledende for myndigheden, og hvilke kriterier

er bindende for myndigheden, når den afgør, om fritagelsen i artikel

3, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 765/2006 af 18. maj

2006 skal meddeles? 3. Skal artikel 3, stk. 1, litra b), i Rådets

forordning (EF) nr. 765/2006 af 18. maj 2006 fortolkes således, at

den myndighed, der er ansvarlig for at meddele førnævnte fritagelse

–

når den vurderer, om den fritagelse, der er anmodet om, skal

meddeles

–

er berettiget eller forpligtet til at tage hensyn til bl.a. det

forhold, at de personer, der har indgivet anmodningen, ønsker at

udøve deres grundlæggende rettigheder (i denne sag retten til

domstolsprøvelse), selv om den også, hvis der i den konkrete sag

meddeles fritagelse, skal sikre, at formålet med den pålagte sanktion

ikke ophæves (f.eks. hvis det beløb, der er øremærket til at sikre

juridisk bistand, er åbenbart uforholdsmæssigt i forhold til omfanget

af den ydede juridiske bistand)? 4. Skal artikel 3, stk. 1, litra b), i

Rådets forordning (EF) nr. 765/2006 af 18. maj 2006 fortolkes

således, at et af de grundlag, der kan begrunde, at fritagelsen i denne

bestemmelse ikke meddeles, kan være den ulovlige opnåelse af de

midler, med henblik på hvis anvendelse fritagelsen skal

gennemføres?

Fenoll

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 3 i direktiv 89/391/EØF, som

bestemmelserne i artikel 1 i direktiv 2003/88/EF af 4. november

2003 henviser til og som fastsætter dets

anvendelsesområde, fortolkes således, at en person, der er tilknyttet

et jobog

aktivitetscenter, kan kvalificeres som »arbejdstager« som omhandlet i

nævnte artikel 3? 2) Skal artikel 31 i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at en person som

den i spørgsmål 1 beskrevne kan kvalificeres som »arbejdstager«

som omhandlet i nævnte artikel 31?

3) Kan en person som den i spørgsmål 1 beskrevne direkte påberåbe

sig de

rettigheder, som denne har i henhold til chartret, med henblik på at

få ret til

betalt ferie, hvis den nationale lovgivning ikke foreskriver, at

personen har

sådanne rettigheder, og skal den nationale retsinstans undlade at

anvende

enhver bestemmelse i national ret, der er i strid hermed, for at sikre

den

fulde virkning af den pågældende ret?

Sagen vedrører: Skal artikel 1, nr. 2), litra b), i direktiv 2001/83/EF

af 6. november 2001,som ændret ved direktiv 2004/27/EF af 31.

Dom

12.06.14

C-

316/13

12.06.14

C-

358/13

12.06.14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-

491/13

marts 2004, fortolkes således, at

stoffer eller sammensætninger af stoffer i denne bestemmelses

forstand, som

kun påvirker

–

men ikke genopretter eller ændrer

–

de fysiologiske

funktioner hos mennesker, kun skal anses for et lægemiddel, når de

har en

terapeutisk fordel eller i hvert fald bevirker en positiv påvirkning af

kroppens funktioner? Falder stoffer eller sammensætninger af

stoffer, som

alene indtages på grund af deres psykoaktive virkninger, der

fremkalder en

rustilstand, og derved i hvert fald har en sundhedsskadelig effekt,

følgelig

ikke ind under direktivets lægemiddelbegreb?

Ben Alaya

Sagen vedrører: Fastsætter Rådets direktiv 2004/114/EF af 13.

december 2004 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres

indrejse og ophold med henblik på studier,

elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste

(EUT L 375,

s. 12) et lovbundet krav på at få udstedt et visum med henblik på

studier og en

efterfølgende opholdstilladelse i henhold til artikel 12 i dette såkaldte

studenterdirektiv, såfremt »indrejsebetingelserne«, dvs. betingelserne

i artikel 6 og

7, er opfyldt, og der ikke er nogen grund til at nægte indrejse i

henhold til

direktivets artikel 6, stk. 1, litra d?

12.06.14