PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 5
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

NaturErhvervstyrelsen/Departementet

Den 2. oktober 2013

FVM 191

RUNDNOTAT TIL

OLKETINGETS

UROPAUDVALG

om forslag til Kommissionens forordning om anvendelse af artikel 107 og 108 i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i

landbrugssektoren (komitésag)

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til en ny forordning om de minimis-støtte til produkti-

on af landbrugsprodukter. Forslaget fremsættes eftersom den nuværende forordning på

området udløber den 31. december 2013. Forslaget indebærer, at loftet for de minimis-

støtten hæves fra de nuværende 7.500

€

til 10.000

€

pr. støttemodtager over en 3-årig

periode. Endvidere skabes der øget klarhed, idet en række regler præciseres. Det gælder

blandt andet afgrænsning af én enkelt virksomhed, og fastsættelse af et loft på 200.000

€ for, hvor

meget en støttemodtager samlet kan modtage fra henholdsvis de generelle de

minimis-regler og de minimis-reglerne på landbrugsområdet. Endelig foreslår Kommissi-

onen, at medlemsstaterne fremover registrerer al relevant information om modtagere af

statsstøtte i et centralt register. Forslaget vil blive drøftet på møde i Det Rådgivende ud-

valg for statsstøtte den 11. oktober 2013, hvorefter Kommissionen er bemyndiget til at

udstede den nye forordning. Det er den danske regerings principielle holdning, at stats-

støtte skal begrænses mest muligt, og at det bør være Kommissionen, der vurderer med-

lemsstaternes statsstøtteordninger og disses forenelighed med statsstøttereglerne.

Baggrund

Kommissionen har fremsat forslag om at anvendelse af artikel 107 og 108 i Traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i landbrugssektoren.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktatens artikel 108, stk. 4, og kan vedtages af

Kommissionen efter at det har været i høring to gange i Det Rådgivende Udvalg for

Statsstøtte. Det første møde afholdes, inden Kommissionen offentliggør et udkast til for-

ordning. Det andet møde afholdes, inden Kommissionen udsteder en forordning.

Forslaget forventes behandlet på udvalgets møde den 11. oktober 2013.

Nærhedsprincippet

Kommissionen redegør ikke nærmere for nærhedsprincippet.

Eftersom der er tale om en revision af allerede vedtaget EU-lovgivning, er det regerin-

gens opfattelse, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

1/4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formål og indhold

Den gældende forordning om de minimis-støtte ophører den 31. december 2013. Ifølge

forslaget skal den nye forordning træde i kraft den 1. januar 2014 og kan anvendes indtil

den 31. december 2020.

Med de minimis-støtte forstås støttebeløb, der falder under et vist loft. Denne støtte an-

ses ikke for at være statsstøtte, og den kan derfor umiddelbart iværksættes af medlems-

staterne uden krav om anmeldelse til Kommissionen og efterfølgende forpligtelse til at

afvente Kommissionens tilladelse. Forslaget beskæftiger sig udelukkende med de mi-

nimis-reglerne på landbrugsområdet. Der eksisterer et lignende generelt regelsæt om de

minimis-støtte. Dette er en konsekvens af, at landbrugssektoren i forvejen er kraftigt

subsidieret, og at der derfor er behov for separate statsstøtteregler på det område.



Den væsentligste ændring i forhold til den nuværende forordning er, at loftet for

hvornår støtte anses for de minimis-støtte hæves fra de nuværende

7.500 € til

10.000 €. Disse beløb gælder over

en treårig periode.

Forslaget fastsætter et absolut loft på 200.000

€

til den enkelte støttemodtager,

hvis der modtages støtte efter både den generelle de minimis-forordning og nær-

værende forordning. Det betyder, at såfremt en virksomhed er aktiv både inden

for primærproduktion af landbrugsprodukter og inden for én eller flere sektorer el-

ler aktiviteter, der reguleres af den generelle de minimis-forordning, kan de mi-

nimis-støtte til landbrugsproduktion kumuleres med de minimis-støtte efter den

generelle de minimis-forordning. Inden for dette loft kan der stadig maksimalt

ydes 10.000

€

i de minimis-støtte til landbrugsstøtte.

Medlemsstaterne skal oprette et centralt register over de minimis-støtte. Pt. er

det frivilligt.

Der er forsat en række begrænsninger på, hvilke aktiviteter der kan modtage de

minimis-støtte: Der kan således ikke gives de-minimis støtte, der er fastsat på

grundlag af prisen for eller mængden af produkter på markedet. Der kan heller

ikke ydes støtte til eksportrelaterede aktiviteter, især støtte, der er direkte knyttet

til de eksporterede mængder (det vil sige støtte, der minder om eksportrestitutio-

ner). Støtten må ikke være betinget af, at der anvendes indenlandske produkter

frem for importerede.

I forordningsforslaget indsættes som noget nyt bestemmelser om, hvad der for-

stås ved

”en enkelt virksomhed”. Ifølge EU-domstolens

praksis skal alle enheder,

som faktisk eller juridisk kontrolleres af samme enhed, betragtes som en del af én

samlet virksomhed. Det vil sige, at en fysisk eller juridisk person, der ejer flere

landbrugsvirksomheder er omfattet af

loftet på 10.000 € pr. år.

Som hidtil må der ikke gives støtte til en kriseramt virksomhed. Med henblik på at

give øget juridisk sikkerhed opstiller Kommissionen kriterier direkte i forordnings-

forslaget, der fastslår om en virksomhed anses for at være kriseramt.



2/4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den nugældende forordning udløber d. 31. december 2013. Der kan dog fortsat ydes de

minimis-støtte efter den nugældende forordnings bestemmelser indtil 30. juni 2014. Den

nye forordning træder i kraft den 1. januar 2014 og udløber den 31. december 2020.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Konsekvenser

Ifølge forordningsforslaget bliver medlemsstaterne forpligtet til at oprette et centralt re-

gister. Såfremt denne del af forslaget forbliver uændret, må der forventes udgifter til

etablering og drift af registeret. Herudover har forslaget i sig selv ingen væsentlige stats-

finansielle konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.

Forslaget skønnes endvidere ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekven-

ser, administrative konsekvenser for erhvervslivet eller llovgivningsmæssige konsekven-

ser.

Forslaget forventes ikke at have konsekvenser for beskæftigelsen, arbejdsmarkedet, li-

gestilling, miljø, sundhed og forbrugerbeskyttelse.

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer støtter en forhøjelse af loftet for de minimis-støtte per bedrift fra

7.500 til 10.000

€ over en treårig

periode. Landbrug & Fødevarer bemærker videre, at

det centrale element i Kommissionens forslag er, at det fremadrettet hæves over enhver

tvivl, at medlemsstaterne er forpligtet til at oprette et centralt register over de minimis-

støtte.

I den sammenhæng fremhæver Landbrug & Fødevarer, at erfaringerne med den igang-

værende kompensationsordning for randzoner har tydeliggjort, at landmændene pålæg-

ges ansvaret for at vide i hvilken udstrækning, de har fået de minimis-støtte i en treårig

periode. Det er en viden, landmændene ikke har

–

eller kun meget vanskeligt kan skaffe

sig. Det er Landbrug &Fødevares opfattelse, at kravet om en central registrering af de

minimis støtte allerede fremgår af den nugældende forordning. På den baggrund er det

derfor absolut påkrævet, at det med forslaget hæves over enhver tvivl, at det er med-

lemsstaterne, der gennem et centralt register, skal sikre, at denne viden er til stede.

Landbrug & Fødevarer bakker endvidere op om tydeliggørelsen af, hvad der er en krise-

ramt virksomhed, idet reglerne på nuværende tidspunkt er for upræcise. Det betyder, at

der skabes utryghed hos Landbrug & Fødevarers medlemmer, der selv er ansvarlige for

at vurdere, om de er kriseramte i forordningens forstand.

Herudover er der to områder, hvor der efter Landbrug & Fødevarers opfattelse burde væ-

re en tydeligere eller ændret regulering:

For det første savner Landbrug & Fødevarer en tydeligere regulering af, om medlemssta-

terne kan bevillige de minimis støtte på et tidspunkt, der ligger efter det tidspunkt, hvor

en landmand har opnået en ret til en ydelse (retserhvervelsestidspunktet). Det kunne ek-

3/4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sempelvis være randzonekompensation men også andre ordninger, hvor en fritagelse for

en afgift eller byrde eller nedsættelse muligvis vurderes som statsstøtte efter ikrafttræ-

delse, altså efter at man har opnået ret til kompensationen eller er fritaget for en byrde-

fuld regulering.

For det andet savner Landbrug & Fødevarer også klarhed over tilbagebetalingssituatio-

nen, hvis støtteloftet er overskredet. I dag er den gængse opfattelse med udgangspunkt i

artikel 4, stk. 1, at hele den støtte, der foranlediger overskridelsen, skal tilbagebetales

–

det vil sige også selvom man så kommer et stykke under loftet.

Efter Landbrug & Fødevarers opfattelse bør det sikres, at støtten alene reduceres for-

holdsmæssigt således, at støtteloftet respekteres. Baggrunden for dette er ikke mindst

det uforholdsmæssigt store administrative arbejde for den enkelte landmand, hvis han

skal sikre en præcis overholdelse af et loft. Det skyldes ikke mindst, at det drejer sig om

at have overblik over potentielt mange støtteordninger over en treårig periode. Hertil

kommer, at det med kravet om et centralt register vil være administrativt enkelt for sta-

ten at sikre overholdelse.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er den danske regerings principielle holdning, at statsstøtte skal begrænses mest

muligt, og at det bør være Kommissionen, der vurderer medlemsstaternes

statsstøtteordninger og disses forenelighed med statsstøttereglerne.

Hvad angår de minimis-ordningerne generelt lægger man fra dansk side vægt på, at dis-

se ordninger ikke må føre til en svækkelse af hverken gennemsigtigheden eller Kommis-

sionens kompetence, herunder effektivitet og kontrolmuligheder. På den anden side er

det væsentligt at holde sig for øje, at en del af formålet med at indføre de minimis-

ordningerne blandt andet er at sikre en administrativ forenkling, som kan bidrage til at

frigøre ressourcer i Kommissionen og i medlemsstaterne, så disse i stedet kan intensive-

re bestræbelserne på at nedbringe den mest konkurrenceforvridende statsstøtte. Fra

dansk side arbejdes der for, at der opretholdes en balance mellem disse hensyn.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes en bred opbakning blandt de andre medlemsstater til forslaget om at hæve

støtteloftet

til de nuværende 10.000 €. Flere medlemsstater

har imidlertid givet udtryk

for, at den foreslåede forøgelse af loftet med 2.500 € er alt for beskeden. Kun nogle få

medlemsstater har udtrykt modstand imod at hæve loftet

Til gengæld forventes det, at forslaget om et obligatorisk centralt register vil møde en del

skepsis fra et væsentligt antal medlemsstater.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

4/4