Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 51
Offentligt
1293278_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 1. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 4. oktober 2013
Kl. 10
Vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V), formand, Mette Reissmann, Camilla
Hersom (RV), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Nikolaj
Villumsen (EL), Jakob Ellemann-Jensen (V), Karsten
Lauritzen (V), Mette Bock (LA) og Per Stig Møller (KF).
Justitsminister Morten Bødskov og transportminister Pia
Olsen Dyhr.
Desuden deltog:
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3260 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2013
Formanden
nævnte over for justitsministeren, at udvalget – muligvis lidt sent - havde
bedt om at få diskussionsoplægget om EU’s indsats mod de såkaldte foreign fighters til-
sendt. Kunne ministeren oplyse, hvornår det ville blive oversendt til udvalget i fortrolig
form?
Justitsministeren
var orienteret om, at forespørgslen var kommet samme morgen. Han
ville sørge for, at det blev oversendt.
Han oplyste, at rådsmødet den 7.-8. oktober om retlige og indre anliggender var det før-
ste formelle rådsmøde under litauisk formandskab. Udvalget havde modtaget et samleno-
tat om sagerne, hvoraf nogle var omfattet af det danske retsforbehold. Ministeren ville i
sin forelæggelse koncentrere sig om nogle udvalgte sager på dagsordenen i form af
punkterne 1,3,4 og 7, og under siden sidst ville han orientere udvalget om tre sager. Alle
dagsordenspunkterne blev forelagt til orientering.
6
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 51: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-13
1. Europaudvalgsmøde 4/10-2013
1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger (generel forordning om databeskyttelse)
Orienterende debat
KOM (2012) 0011
Rådsmøde 3260 – bilag 1 (samlenotat side 3)
KOM (2012) 0011 – bilag 8 (henvendelse af 29/4-13 fra KL)
KOM (2012) 0011 – bilag 7 (henvendelse af 14/3-13 fra
Forbrugerrådet og DI)
KOM (2012) 0011 – bilag 6 (henvendelse af 14/3-13 fra Dansk
Arbejdsgiverforening)
KOM (2012) 0011 – bilag 5 (henvendelse af 21/11-12 fra KL
vedr. KL generelle holdning til forordningen)
KOM (2012) 0011 – bilag 1 (henvendelse fra FEDMA (Den
Europæiske forening for direkte og interaktiv markedsføring)
vedr. Kommissionsforslaget)
KOM (2012) 0011 – svar på spørgsmål 1
KOM (2012) 0011 – svar på spørgsmål 2
EU-note (11) – E 28 (note af 19/3-12 om nye regler for
databeskyttelse i EU)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 443 (side 1297, senest behandlet i
EUU 31/5-13)
EUU alm. del (12) – bilag 274 (side 837, behandlet i EUU 22/2-
13)
EUU alm. del (12) – bilag 133 (side 444, behandlet i EUU 30/11-
12)
Justitsministeren:
Jeg vil begynde med dagsordenens punkt 1, der vedrører forord-
ningsforslaget om databeskyttelse, som igen skal drøftes i ministerkredsen. Der er endnu
engang lagt op til en interessant drøftelse.
Som jeg tidligere har været inde på her i udvalget, havde det irske formandskab databe-
skyttelsespakken som en hovedprioritet under deres formandskab i foråret. Ud over for-
ordningsforslaget består pakken som bekendt af et direktivforslag om politiets og domsto-
lenes behandling af persondata. Ved udgangen af det irske formandskab havde der
været hele 25 mødedage om forordningsforslaget. Møderne viste, at der fortsat var
uenighed om en lang række vigtige elementer i forslaget.
Det litauiske formandskab har også valgt at have databeskyttelsespakken – og især for-
ordningsforslaget – som hovedprioritet. Indtil videre er der afsat hele 17 mødedage til den
samlede pakke. De fleste mødedage forventes forbeholdt forordningsforslaget.
7
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 51: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-13
1. Europaudvalgsmøde 4/10-2013
Det litauiske formandskab har indtil videre fokuseret forhandlingerne på kapitel 6 og 7 om
tilsynsmyndighederne. Det er derfor vores forventning, at formandskabet vil forelægge
det såkaldte one stop shop-princip for ministerkredsen til drøftelse. One stop shop-
princippet tilsigter en forenkling af sagsgangene for virksomheder, der behandler oplys-
ninger i flere lande.
I Kommissionens forslag er der således lagt op til, at tilsynsmyndigheden i den medlems-
stat, hvor en virksomhed har sit hovedsæde, skal være enekompetent i samtlige sager
om denne virksomheds behandlinger. Den pågældende tilsynsmyndigheds afgørelser
skal i henhold til forslaget kunne håndhæves i alle EU-medlemsstaterne.
På baggrund af kritik fra medlemslandene er der efterfølgende i forhandlingerne foreslået
en række alternative modeller med samme formål. Dette er en meget vigtig del af forord-
ningsforslaget. Vi er fra dansk side kritiske over for Kommissionens forslag og de øvrige
forslag, fordi de rejser en række principielle og fundamentale spørgsmål, som ikke er en-
deligt afklarede. Det vil vi give udtryk for på rådsmødet. Vi vil i den forbindelse give udtryk
for, at der – med udgangspunkt i de modeller, der er på bordet på nuværende tidspunkt –
bør arbejdes videre med en model, hvor de nationale tilsynsmyndigheder konsulterer hin-
anden inden de træffer afgørelser, såfremt borgere eller virksomheder i flere medlems-
stater vil blive berørt.
Mere generelt kan det igen konstateres, at forhandlingerne om dette forslag ikke er lette.
Der er til tider visse fremskridt at spore, men forhandlingerne har også vist, at der fortsat
er en lang række spørgsmål, som udestår, og som ikke i tilstrækkelig grad er blevet be-
svaret. One stop shop-princippet er utvivlsomt et af de væsentlige udeståender i de vi-
dere drøftelser.
Det er helt afgørende, at vi afklarer disse væsentlige spørgsmål inden en eventuel vedta-
gelse. Det er et forslag med et meget vidt anvendelsesområde og med vidtrækkende
konsekvenser, og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vi vægter kvalitet frem for en hurtig
afklaring. Som jeg flere gange tidligere har givet udtryk for, vil den helt overordnede linje i
Danmarks stillingtagen til forordningsforslaget fortsat være, at der skal være den fornød-
ne fleksibilitet i den offentlige sektor, og at national lovregulering på særlige områder skal
kunne opretholdes.
Karsten Lauritzen
henviste til høringssvarene, der tilslutter sig den højere grad af be-
skyttelse, som databeskyttelsesforordningen vil medføre, men hvori man - i tråd med re-
geringens holdning – finder kritik af implementeringen af den. I Storbritannien har man
lavet en økonomisk vurdering af, hvad det vil betyde, hvis forordningen om databeskyttel-
se gennemføres. Overvejer regeringen en tilsvarende beregning for Danmark? Karsten
Lauritzen ønskede desuden at kende sammenhængen mellem forordningen og rege-
ringens nye højtprofilerede digitaliseringsstrategi. Kunne ministeren knytte en kommentar
til, om databeskyttelsesforordningen i dens nuværende form vil udhule det effektivise-
ringspotentiale, som regeringens udmærkede digitaliseringsstrategi lægger op til?
8
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 51: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-13
1. Europaudvalgsmøde 4/10-2013
Justitsministeren
bekræftede, at Storbritannien havde foretaget en beregning af om-
kostningerne for det britiske samfund ved forordningen om databeskyttelse, og tilføjede,
at Danmark havde støttet, at beregningen indgik i de videre drøftelser – det vil sige, at
man fra dansk side i drøftelserne også vil være opmærksom på, hvad forordningen vil
komme til at koste. Hvad angår sammenhængen mellem databeskyttelsesforordningen
og regeringens digitaliseringsstrategi, var ministeren opmærksom på de administrative
byrder, som de kan påføre den offentlige sektor og for det private erhvervsliv. Overordnet
set handler det om at finde en balance, så der ikke bliver spændt ben for det fremtidige
arbejde med digitalisering som et centralt emne, at være opmærksom på omkostningerne
ved nye tiltag og at sørge for at bevare en funktionsdygtig offentlig sektor og et konkur-
rencedygtigt privat erhvervsliv.
Karsten Lauritzen
gentog sit spørgsmål om, om man fra dansk side overvejer at lave en
beregning lig den britiske. For Karsten Lauritzen at se vil det være givtigt at forfølge den
aktive tilgang, som regeringen og Venstre deler i sagen, og ikke blot støtte det, de andre
lande gør. Derfor ville han gerne vide, hvad regeringen har planlagt for at understøtte den
i øvrigt udmærkede linje, der er lagt. Han udbad sig ligeledes regeringens holdning til
størrelsen på de administrative bøder, der skal kunne udstedes i forbindelse med
databeskyttelsesdirektivet. Nogle har påpeget, at en manglende proportionalitet kan være
et problem. Karsten Lauritzen mente i øvrigt at have hørt ministeren bekræfte, at der kan
være en konflikt mellem implementeringen af databeskyttelsesforordningen og
regeringens digitaliseringsstrategi. I den forbindelse ville han gerne vide, om der er et
formaliseret samarbejde mellem Justitsministeriet og Finansministeriet i sagen. Den
digitale strategi hører nemlig ind under Finansministeriet, hvorimod justitsministeren
repræsenterer Danmark på rådsmøderne, hvor databeskyttelsesforordningen diskuteres.
Justitsministeren
gjorde det klart, at der ikke er lavet en dansk beregning. Fra dansk
side koncentreres indsatsen om kompleksiteten i paragrafferne. Der har som sagt været
afholdt en række arbejdsgruppemøder i arbejdet med det omfattende forslag.
Ministeren gentog, at det var vigtigt at holde fast i den overordnede tilgang og finde frem
til en fleksibilitet, der anerkender databeskyttelse som afgørende, og samtidig bevare en
moderne offentlig sektor og et funktionsdygtigt erhvervsliv. Ministeren bekræftede, at
bøder indgår som et tema i diskussionen om databeskyttelse, og bemærkede over for
Karsten Lauritzen, at regeringen er opmærksom på, at arbejdet med databeskyttelse ikke
skal spænde ben for digitaliseringsstrategiens potentiale.
9
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 51: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-13
1. Europaudvalgsmøde 4/10-2013
2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig
beskyttelse af euroen og andre valutaer mod forfalskning og om
erstatning af Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA
Generel indstilling
KOM (2013) 0042
Rådsmøde 3260 – bilag 1 (samlenotat side 51)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 274 (EUU møde 22/2-13, punktet blev
ikke omtalt)
Justitsministeren nævnte ikke dette punkt i sin forelæggelse.
3. Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk
anklagemyndighed
Præsentation/orienterende debat
KOM (2013) 0534
Rådsmøde 3260 – bilag 1 (samlenotat side 63)
KOM (2013) 0532 – bilag 1 (henvendelse fra kommissær Viviane
Reding til Folketingets formand)
Justitsministeren:
Dagsordenens punkt 3 omhandler et forslag til forordning om opret-
telse af en europæisk anklagemyndighed. Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. For-
slaget indgår i en lovgivningspakke, der også omfatter et forslag om reform af Eurojust,
som jeg vil vende tilbage til senere.
Forslaget indebærer, at der skal oprettes et nyt EU-organ, Den Europæiske Anklage-
myndighed. I henhold til forslaget skal Den Europæiske Anklagemyndighed have til op-
gave at bekæmpe strafbare handlinger, der skader EU’s finansielle interesser. Med andre
ord skal den stå for efterforskning og retsforfølgelse i sager om bl.a. svig med EU-midler.
Den Europæiske Anklagemyndighed skal ifølge forslaget være opbygget således, at der
skal udnævnes en europæisk anklager, der skal bistås af fire stedfortrædere. Den Euro-
pæiske Anklagemyndighed skal herudover bestå af en række europæiske delegerede
anklagere. Der skal være mindst en europæisk delegeret anklager i hver medlemsstat.
Det er de europæiske delegerede anklagere, der som udgangspunkt står for efterforsk-
ning og retsforfølgning. Det sker under ledelse af den europæiske anklager og under
dennes tilsyn. Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal efter anmodning bistå og
aktivt støtte den iværksatte efterforskning og retsforfølgelse.
10
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 51: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-13
1. Europaudvalgsmøde 4/10-2013
Hvis forslaget ikke var omfattet af retsforbeholdet, ville det f.eks. betyde, at Den Europæi-
ske Anklagemyndighed - og dermed ikke den danske - skulle stå for danske straffesager
om svig med EU-midler. Det ville også være Den Europæiske Anklagemyndighed, der
kunne pålægge danske myndigheder at foretage efterforskningsskridt eller anmode dan-
ske domstole om at give tilladelse til ransagninger, uanset om den danske anklagemyn-
dighed var enig heri. Men forslaget er som nævnt omfattet af retsforbeholdet, og det be-
tyder som bekendt, at Danmark ikke deltager i vedtagelsen af forordningsforslaget, og at
vi heller ikke vil være bundet af forordningen.
Forslaget om en europæisk anklagemyndighed har været længe undervejs. Kommissio-
nen præsenterede således i 2002 en grønbog med overvejelser om at oprette en fælles
europæisk anklagemyndighed, og der har været gjort mange overvejelser om dette
spørgsmål. Fra dansk side har man gennem årene været skeptisk over for ideen om at
etablere en fælles europæisk anklagemyndighed.
Det er vi også stadig fra regeringens side. Det skyldes, at oprettelsen af en europæisk
anklagemyndighed bryder med den helt grundlæggende ordning i Danmark, hvor det er
det danske politi og den danske anklagemyndighed, der gennemfører efterforskning, be-
slutter, om der skal rejses tiltale, og i givet fald fører straffesager.
Dermed ikke sagt, at vi fra regeringens side ikke støtter et effektivt samarbejde om be-
kæmpelse af grov international kriminalitet. For det gør vi naturligvis. Og det gælder selv-
følgelig også i forhold til bekæmpelsen af strafbare handlinger, der skader Unionens fi-
nansielle interesser. Vi mener i regeringen blot, at vi bør holde fast i den nuværende ord-
ning med national efterforskning og retsforfølgning og et europæisk samarbejde gennem
bl.a. Europol og Eurojust.
Jakob Ellemann-Jensen
forstod, at man fra dansk side ikke tilslutter sig en europæisk
anklagemyndighed, fordi den eksisterende danske fungerer effektivt, men hvad mener de
andre EU-lande om behovet for en fælles anklagemyndighed?
Nikolaj Villumsen
delte regeringens kritik af forslaget. Han glædede sig derfor over det
danske retsforbehold, der gør, at Danmark ikke er tvunget med i etableringen af en fælles
anklagemyndighed.
Justitsministeren
svarede Jakob Ellemann-Jensen, at det giver mening med det eksi-
sterende europæiske samarbejde i forhold til svig, men at regeringen som udgangspunkt
er skeptisk over for det aktuelle forslag. Idet forslaget var nyt, var det endnu for tidligt at
sige noget om de andre landes holdning til sagen.
Jakob Ellemann-Jensen
fulgte op med supplerende spørgsmål: Gør regeringen kun
nærhedsprincippet gældende for Danmark i denne sag? Er regeringens skepsis med an-
dre ord forbundet med en tillid til det danske retsvæsen og den danske anklagemyndig-
11
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 51: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-13
1. Europaudvalgsmøde 4/10-2013
hed, eller mener regeringen generelt, at medlemsstaterne selv skal stå for det, som er
forslagets indhold?
Justitsministeren
afviste, at den danske holdning skulle have noget med
nærhedsprincippet at gøre, fordi traktaten netop tillader lignende tiltag. Afsættet for
regeringen er, at den vurderer, at det er bedst med en dansk anklagemyndighed og et
dansk politi.
4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske
Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust)
Præsentation/orienterende debat
KOM (2013) 0535
Rådsmøde 3260 – bilag 1 (samlenotat side 85)
KOM (2013) 0532 – bilag 1 (henvendelse fra kommissær Viviane Reding til
Folketingets formand)
Justitsminsteren:
Punkt 4 på dagsordenen vedrører forslaget til et nyt retsgrundlag for
Eurojust. Der er tale om et forordningsforslag. Her er der tale om en EU-institution, som
har eksisteret siden 2002, men som nu får et nyt retsgrundlag.
Eurojusts kerneopgave er at bistå de nationale myndigheder med at sikre et effektivt
samarbejde og en tæt koordination på tværs af landegrænser i forhold til efterforskning
og retsforfølgning af alvorlig kriminalitet. Det drejer sig f.eks. om organiseret grænseover-
skridende menneskehandel, narkotikahandel, terrorisme m.v. Man kan groft sagt sige, at
Eurojust er de nationale retsforfølgende myndigheders svar på det samarbejde, som de
nationale politimyndigheder har via Europol. Eurojusts kerneopgaver vil efter forslaget i
det store hele være de samme i fremtiden, som de er i dag.
Hovedformålet med forslaget er at foretage en omorganisering af Eurojust. Det skal sikre,
at Eurojusts øverste ledelse, der er et kollegium med nationalt udpegede medlemmer,
kan fokusere på deres operationelle opgaver, dvs. bistand til bekæmpelse af grænse-
overskridende kriminalitet.
Forslaget lægger derfor bl.a. op til, at der skal oprettes en bestyrelse i Eurojust, som skal
varetage en række af de administrative opgaver, der i dag varetages af kollegiet. Det dre-
jer sig f.eks. om forberedelse af kollegiets beslutninger vedrørende Eurojusts arbejdspro-
gram, årsberetninger og budgetter. Herudover skal bestyrelsen f.eks. også være ansvar-
lig for at sikre, at der på en passende måde følges op på henstillinger i revisions- og eva-
lueringsrapporter. Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Det betyder som bekendt, at
Danmark ikke deltager i vedtagelsen af forordningsforslaget, og at vi heller ikke vil være
bundet af forordningen.
12
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 51: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-13
1. Europaudvalgsmøde 4/10-2013
Et andet spørgsmål er, hvordan Danmark står i forhold til den rådsafgørelse, der i dag
regulerer Eurojust. Efter Lissabontraktaten har der været nogle drøftelser om, hvad det
betyder for Danmark, når en retsakt, som vi deltager i, bliver ophævet og erstattet af en
ny retsakt, som vi ikke deltager i – som det er tilfældet med den rådsafgørelse, der i dag
gælder for Eurojust.
Der er tale om et temmelig kompliceret juridisk-teknisk spørgsmål, der har været drøftet
flere gange mellem Danmark, de andre medlemsstater og andre aktører, herunder Rå-
dets Juridiske Tjeneste.
I forhold til Eurojust-forslaget er spørgsmålet, om den rådsafgørelse om Eurojust, der
gælder i dag, vil fortsætte med at gælde for Danmark, selv om Eurojust for de andre lan-
de vil blive reguleret af den nye forordning, og om Danmark på det grundlag vil bevare et
engagement i Eurojust. Når man ser på det konkrete forordningsforslag, må man imidler-
tid sige, at Kommissionen har lagt op til betydelige ændringer i Eurojust-samarbejdet, bå-
de organisatorisk og i forhold til kontrollen med Eurojusts arbejde.
Uanset hvilket synspunkt man måtte indtage i den omtalte juridisk-tekniske diskussion,
forekommer det, som følge af de ændringer, der er lagt op til, under alle omstændigheder
ikke muligt, at Danmark kan fortsætte som en del af samarbejdet i Eurojust på grundlag
af den nugældende rådsafgørelse. Danmark står derfor til at måtte forlade Eurojust, når
og hvis den nye forordning træder i kraft. Perspektiverne i denne sag er med andre ord
de samme som i sagen om Europol, som jeg vender tilbage til under punktet siden sidst.
Der hersker ingen tvivl om, at Danmark har gavn af at være en del af Eurojust-
samarbejdet. Regeringen vil derfor arbejde hen imod, at der findes en løsning, så Dan-
mark også fremover kan være med i Eurojust. Det er endnu for tidligt at sige, hvad den
rigtige løsning vil være. I den forbindelse er det vigtigt at huske, at vi først lige er ved at
tage hul på forhandlingerne om Kommissionens forslag, og det er min forventning, at der
vil gå noget tid, før forslaget er klar til vedtagelse. Der er derfor tid til at finde den rigtige
løsning.
Der er flere muligheder. I Danmark kan vi vælge at omdanne retsforbeholdet til en til-
valgsordning. Det vil kræve en folkeafstemning om forbeholdet. Det er som bekendt rege-
ringens opfattelse, at retsforbeholdet er skadeligt for Danmarks interesser. Derfor ønsker
vi at erstatte det med en tilvalgsordning, som det også fremgår af regeringsgrundlaget.
Med en tilvalgsordning vil Danmark selv kunne vælge, hvornår vi vil være med i ny EU-
lovgivning, og vi vil derfor kunne vælge at deltage i et nyt retsgrundlag for Eurojust. Dan-
mark kan også søge om at blive tilknyttet det nye Eurojust ved en parallelaftale. Jeg skal
dog med det samme sige, at parallelaftaler ikke i almindelighed kan løse de udfordringer,
som retsforbeholdet stiller Danmark over for.
Vi kan nemlig ikke gøre krav på parallelaftaler. Faktisk er vi i flere tilfælde blevet afvist,
når vi har søgt. Desuden er parallelaftaler take it or leave it for Danmark, fordi vi ikke har
stemmeret og dermed ingen reel indflydelse i forhandlingerne. Selve indgåelsen af en
13
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 51: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-13
1. Europaudvalgsmøde 4/10-2013
parallelaftale er typisk også en meget ressourcekrævende og langstrakt proces. Så vi kan
ikke bare få en parallelaftale, som man ellers nogen gange får fornemmelsen af i debat-
ten. Men det er altså mulighed for, at vi kan søge om en.
Eurojust-forslaget er kun lige fremlagt, og det er som sagt for tidligt at sige, hvad den rig-
tige løsning på længere sigt vil være for Danmark. Der vil formentlig også gå noget tid, før
forslaget er klar til vedtagelse. Kommissionen vil præsentere forslaget på det kommende
rådsmøde, og præsentationen vil blive efterfulgt af en generel, orienterende debat om
forslaget blandt ministrene.
Jeg vil i den forbindelse gøre de andre medlemsstater opmærksomme på, at jeg som
dansk justitsminister vil arbejde hen imod, at der findes en løsning, så Danmark også
fremover kan være med i Eurojust.
Jakob Ellemann-Jensen
mente, at situationen, hvor Danmark går ind for Eurojust, men
ikke må deltage i samarbejdet, var en kedelig konsekvens af retsforbeholdet. Han be-
mærkede, at Venstres holdning er, at undtagelsen fra det retslige samarbejde bør afskaf-
fes. Han var desuden ked af ministerens udtalelse om, at det endnu er vanskeligt at sige,
hvad der er den bedste løsning for Danmark, for ministeren var vel ikke i tvivl om, at det
vil være at deltage fuldt og helt i begge samarbejder? Hvad var mulighederne for en
dansk parallelaftale i forhold til Eurojust?
Mette Bock
spurgte i forlængelse af ministerens omtale af den rettidige omhu, om man
fra dansk side er i gang med at afdække mulighederne for parallelaftaler i forhold til Euro-
just og Europol. Statsminister havde i sin åbningstale lanceret, at en folkeafstemning om
patentdomstolen vil finde sted i forbindelse med europaparlamentsvalget i foråret 2014.
Agter den siddende regering at overholde regeringsgrundlaget og sørge for en folkeaf-
stemning om flere af forbeholdene?
Per Stig Møller
gav ministeren ret i, at parallelaftaler er svære at indgå. Det kan muligvis
lade sig gøre på Europol-området, fordi det er fordelagtigt, at så mange som muligt delta-
ger i samarbejdet. Generelt er det dog svært, mente Per Stig Møller, fordi holdningen fra
europæisk side er, at man fra dansk side skal finde ud af, om man vil være med i samar-
bejdet eller ej. Derfor var han enig med Mette Bock i, at løsningen er, at retsforbeholdet
bringes til folkeafstemning i henhold til den tilvalgsordning, der blev gjort mulig med Lis-
sabontraktaten. Mente ministeren ikke, at tiden var inde til, at regeringen i henhold til re-
geringsgrundlaget fastsætter en proces for, hvordan man kommer af med både rets- og
forsvarsforbeholdet, og til at tage en beslutning om at lave en folkeafstemning – ultimativt
den 25. maj 2014?
Justitsministeren
var enig med Jakob Ellemann-Jensen i, at situation i forhold til både
Eurojust og Europol er alvorlig, og gentog, at Eurojust er anklagemyndighedernes pen-
dant til, hvad Europol er for politiet. Man er fra dansk side meget opmærksom på, at der
er tale om et effektivt samarbejde om aktiviteter på tværs af grænserne, og at det vil være
meget skidt ikke at kunne deltage.
14
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 51: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-13
1. Europaudvalgsmøde 4/10-2013
Til Mette Bock sagde ministeren, at han gentagne gange havde gjort sine europæiske
kolleger opmærksomme på, at Danmark ønsker at være en del af Europol- og Eurojust-
samarbejdet. I den forbindelse tager man på embedsmandsniveau kontakt til Kommissio-
nen for at afklare de mere tekniske aspekter, der er i spil, hvis Danmark skal anmode om
en parallelaftale. Ministeren understregede, at det ikke var ensbetydende med, at det er
den løsning, man fra dansk side vælger at gå videre med.
Ministeren bekræftede over for Mette Bock og Per Stig Møller, at det er korrekt, at en for-
beholdsafstemning er skrevet ind i regeringsgrundlaget, men at regeringen for inde-
værende ikke har taget stilling til den del af grundlaget.
5. Midlertidigt sæde for CEPOL (Det Europæiske Politiakademi)
Politisk enighed
Rådsmøde 3260 – bilag 1 (samlenotat side 100)
Ministeren nævnte ikke dette punkt i sin forelæggelse.
6. Kommissionens delrapport om fri bevægelighed for personer
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3260 – bilag 1 (samlenotat side 103)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 443 (side 1313, senest behandlet i
EUU 31/5-13)
Ministeren nævnte ikke dette punkt i sin forelæggelse, men modtog spørgsmål fra ud-
valget.
Jakob Ellemann-Jensen
kom ind på, at emnet velfærdsturisme var blevet meget de-
batteret i Folketingssalen dagen før. Udgangspunktet for Kommissions delrapport er
firelandebrevet, hvori Storbritannien, Holland, Tyskland og Østrig har gjort opmærksom
på problemerne på området. Han tilføjede, at de oplysninger, som Kommissionen har
udbedt sig, tilsyneladende er svære at fremskaffe, idet han selv uden held havde prøvet
at få fat i dem via regeringen siden juni måned. Kunne ministeren sige noget om rege-
ringens syn på, om den frie bevægelighed giver nogle udfordringer, og forklare, hvilken
form for dokumentation Kommissionen har bedt om?
Nikolaj Villumsen
håbede, at ministeren havde forståelse for det principielle i sagen.
Der er klart, at der ikke skal være misbrug af ydelser, men Danmark har det problem, at
EU-Domstolen gentagne gange underkender de danske regler for velfærdsordninger. I
15
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 51: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-13
1. Europaudvalgsmøde 4/10-2013
sidste ende kan det komme til at lægge pres på det skattefinansierede velfærdsprincip,
som EU desværre ikke har den store respekt for
Per Stig Møller
understregede, at rettidig omhu betyder, at udfordringerne bliver taget
op nu. Som han så det, skød regeringen sagen til hjørne ved blot at sige, at det skal
undersøges, om udbetaling af ydelser til andre EU-borgere i Danmark udgør et økono-
misk problem eller ej. Hans holdning var, at det i høj grad også er en principiel sag: Skal
man bruge andre landes sociale systemer uden at bidrage til skattesystemerne? De
europæiske samfund er indrettet med forskellige strukturer for skat og overførselsind-
komster, og derfor var det ikke bare et spørgsmål om kroner og ører. På sigt er der risi-
ko for, at man ødelægger forskelligheden i de europæiske systemer, og en ensretning
af sociale og skattemæssige systemer har aldrig været meningen. På den baggrund
opfordrede han regeringen til et samarbejde med landene bag firelandebrevet.
Justitsministeren
oplyste Jakob Ellemann-Jensen om, at Kommissionen bl.a. har en
række oplysninger, der sammenligner egne statsborgere med andre EU-borgere bosat i
Danmark i forhold til modtagelse af sociale ydelser og svig og misbrug af den frie be-
vægelighed. Regeringen havde ikke nået at besvare henvendelsen inden tidsfristen ud-
løb, fordi der var tale om indsamling af en stor mængde svært tilgængelige oplysninger.
Ministeren informerede om, at når der udgår svar fra regeringens side til Kommissionen,
er der ikke noget til hinder for, at udvalget kan få en kopi. Over for Jakob Ellemann-
Jensen og Per Stig Møller understregede ministeren, at det er regeringens holdning, at
uretmæssig adgang til velfærdsydelser igennem misbrug og svig er en uacceptabel be-
lastning af de sociale systemer, der kan underminere forudsætningerne for det aktuelle
system. Omvendt er holdningen, at den frie bevægelighed er en af grundpillerne i det
europæiske samarbejde.
Ministeren sagde, at han var tilfreds med, at der blev lavet en kortlægning af problemets
karakter og omfang, idet det er vigtigt at kende, hvis man vil have den fri bevægelighed
og dæmme op for misbrug og svig. Andre partier har andre synspunkter om problemets
omfang – og det gjaldt ikke mindst de partier, der siden Danmarks indtræden i Det Eu-
ropæiske Fællesskab har vægtet den fri bevægelighed meget højt – men inden der ta-
ges fat i den diskussion, mente han det var vigtigt at finde frem til problemets karakter.
Mette Bock
undrede sig over ministerens pragmatiske holdning: Lad os nu se, om der
er et problem. Liberal Alliances tilgang er af principiel karakter og handler om kompe-
tencefordelingen mellem medlemsstaterne og EU i spørgsmålet om fastsættelse, regu-
lering og tildeling af velfærdsydelser. Velfærdsydelser skal være et nationalt anliggende,
og sagens kerne er ikke, om der er få eller mange, der modtager ydelser. Det er ikke
det samme som at være imod den frie bevægelighed, for de to elementer kan godt skil-
les ad. Tværtimod er det en legitim holdning, at den politiske indretning af det indre
marked bør laves om via politisk arbejde, hvis den ikke adresserer de aktuelle udfor-
dringer. Det er derfor, politikere eksisterer. Var det ministerens holdning, at hvis det kun
er et mindre antal borgere fra andre EU-lande, der modtager velfærdsydelser i Dan-
16
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 51: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-13
1. Europaudvalgsmøde 4/10-2013
mark, kan man blot holde sig til status quo? Eller kunne ministeren se, at der var tale
om en principiel problemstilling?
Per Stig Møller
mente, at en belæring fra ministeren om det indre marked var unød-
vendig, og mindede ministeren om, at Socialdemokratiet var imod det indre marked ved
folkeafstemningen i 1986. Pointen er, at ingen havde forestillet sig et indre socialt mar-
ked, da The Single European Act blev undertegnet i 1986. Sidstnævnte er noget, der
har udviklet sig med tiden og med en domstolspraksis, der fortolker det indre marked og
traktaterne. Per Stig Møller var derfor enig med Mette Bock i, at det i sidste instans er et
politisk spørgsmål. Hvis den politiske hensigt med det indre marked har ændret sig, er
det et spørgsmål, der skal tages op af Kommissionen og drøftes i Ministerrådet. Og EU-
Domstolen skal rette ind derefter. Det var ikke tiltænkt, at det indre marked skal fungere
som et socialt tagselv-bord. Der tales om fædrelandenes Europa og ikke om et ensartet
Europa, og derfor skal landene have lov til at indrette sig forskelligt.
Per Stig Møller var derfor ikke tilfreds med ministerens svar om, at det kun handler om
på embedsmandsniveau at se på, om det er misbrug eller svig. Han mente snarere, at
problemet lå i, om det var intentionen, at andre EU-borgere skulle kunne tage til Dan-
mark, arbejde nogle dage og modtage børnepenge til børn, der aldrig har set Danmark.
Han opfordrede sluttelig på det kraftigste ministeren til, at Danmark samarbejder med
de
fire
lande,
hvoriblandt
der
er
nogle
vigtige
spillere.
Jakob Ellemann-Jensen
var enig med Per Stig Møller i, at det er vigtigt at skelne mel-
lem økonomi på den ene side og rimelighed på den anden. Han delte opfattelsen af vig-
tigheden af den frie bevægelighed, og det glædede ham usigeligt, at regeringen er nået
frem til at undersøge problemets omfang. Det havde han længe bedt om. Men en ting er
at undersøge økonomien i det, men hvad med hensigten? Er det hensigten med det
indre marked, at borgere skal komme til et andet EU-land for frit at arbejde og bosætte
sig? Ja. Eller er det hensigten, at borgere kan slå sig ned i et andet land, fordi de offent-
lige kasser i landet er generøse? Nej. Derfor handler det om inden for EU-rettens ram-
mer at indrette sig på en måde, så folk ikke bliver lokket til Danmark af de forkerte årsa-
ger, men at man får den dygtige, kvalificerede arbejdskraft, som det danske samfund er
afhængigt af.
Nikolaj Villumsen
var uenig i Per Stig Møllers udsagn om, at der i diskussionen om-
kring det indre markeds tilblivelse ikke var nogen, der havde øje for, at EU ville kunne
komme til at påvirke de nationale social- og arbejdsmarkedspolitikker. Det var blandt
andet derfor, Socialdemokraterne var imod dengang, hvilket nu viste sig at være fornuf-
tigt. Der er et pres på de danske velfærdsordninger, og Nikolaj Villumsen mente, at den
danske regering har et ansvar for at sikre, at social- og arbejdsmarkeds- og velfærdspo-
litikken besluttes i Folketinget og ikke ved EU-domstolen. Han understregede, at indsat-
sen ikke skal ødelægge velfærdsordninger eller skabe et A- og et B-hold, så en person
fra Polen, der bosætter sig i Danmark og betaler skat her, får ringere forhold, end en der
er født i Danmark. Han ville gerne vide, om regeringen havde planlagt nogle initiativer i
forhold til det indre marked. Planlagde regeringen f.eks. et velfærdsforbehold?
17
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 51: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-13
1. Europaudvalgsmøde 4/10-2013
Camilla Hersom
bad ministeren redegøre for – også over for seerne – det fundamentale
i, at den frie bevægelighed er forbundet med princippet om, at det land, man arbejder og
opholder sig i, også er det land, hvor man er sikret socialt. I debatten kan man godt få
indtryk af, at det er muligt at rejse rundt efter de mest lukrative sociale ordninger, men
hun mente, det var vigtigt at understrege, at det ikke er tilfældet, da man kun har adgang
til sociale ordninger, hvis man også bidrager til det pågældende samfund.
Formanden
sagde med henvisning til medlemmers opmærksomhed på tv-
transmissionen, at udvalget bruger tiden på diskussioner om europapolitiske emner forud
for rådsmøder.
Justitsministeren
gjorde opmærksom på, at han gerne deltog i de store og vigtige
diskussioner, men at han først og fremmest var kommet for at redegøre for emner på
rådsmødedagsordenen. Der kan tales meget om, hvad der skete i 1986, men det hører et
andet perspektiv til, og i håndteringen af Kommissionens henvendelse er det vigtigt for
regeringen at få klarhed over grundlaget for den videre diskussion. Med henvisning til Per
Stig Møllers udtalelser sagde ministeren, at han var velkommen til at kalde det indre
marked et tagselv-bord, men at ministeren dog selv ville afholde sig fra at tage del i den
diskussion. Ministeren indrømmede gerne, at der er visse perspektiver i debatten, men at
regeringens holdning er, at det indre marked og den frie bevægelighed er goder, der som
grundprincip er forbundet med visse rettigheder, som fremført af Camilla Hersom. Hvis
Per Stig Møller tænkte tilbage på diskussionen omkring afstemningen i 1986, ville han
sikkert erindre, at det sociale aspekt blev vendt dengang. Det betyder ikke, at regeringen
ikke skal være opmærksom på udfordringerne ved det indre marked, men, fremhævede
ministeren, den skal foregå på et nogenlunde oplyst grundlag. Over for Jakob Ellemann-
Jensen gentog ministeren, at udvalget kunne få det danske bidrag til Kommissionens
rapport, når det foreligger.
Ministeren svarede afkræftende på Nikolaj Villumsens spørgsmål om, hvorvidt regeringen
har planer om at ændre det indre marked og indføre et velfærdsforbehold. Regeringen vil
sætte ind imod svig og misbrug af velfærdsydelser, så det indre marked og den frie
bevægelighed fortsat kan udbygges.
Per Stig Møller
sagde henvendt til formanden, at der er to sider af en sag, og da emnet
stod på dagsordenen, måtte det være muligt at diskutere det inden for den – navnlig taget
i betragtning, at det ikke tidligere har været forelagt Europaudvalget. Ministeren måtte da
også være enig i, at udvalgets medlemmer skal fremføre deres holdning til emnet nu for
ikke på et senere tidspunkt at få at vide, at det kunne de have sagt tidligere i forbindelse
med forelæggelse.
18
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 51: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-13
1. Europaudvalgsmøde 4/10-2013
Det stod i regeringens samlenotat, at diskussionen om den frie bevægelighed blev indledt
efter et fællesbrev fra indenrigs- og justitsministrene fra Storbritannien, Tyskland, Holland
og Østrig om EU-borgeres misbrug af retten til fri bevægelighed og andre landes
velfærdssystem. Derfor undrede Per Stig Møller sig over, at ministeren udelukkende kom
ind på misbrug og ikke på velfærdssystemer. I samme notat stod der nemlig også, at
regeringen er enig i, at det er relevant at drøfte, i hvilket omfang retten til fri bevægelighed
misbruges. Han var indforstået med, at man naturligvis skal forholde sig til det faktuelle i
sagen og undgå misbrug, ligesom han var helt enig i det indre markeds og den frie
bevægeligheds berettigelse. Tyskerne er også optaget af det indre marked, og de mener
altså, at det skal undersøges, om de nationale velfærdssystemer kan holde til presset.
Han syntes, at regeringen tog fejl ved kun at se det som et misbrugsspørgsmål, og hans
melding til ministeren om at sørge for at få undersøgt, hvor meget Danmark kan
samarbejde med tyskerne, var derfor klar.
Formanden
gjorde det klart, at hendes tidligere kommentar ikke var baseret på valget af
emner, men at den var foranlediget af medlemmers henvisning til tv-optagelsen af mødet.
Hun så det som sin pligt som formand at slå fast, når udvalgsmedlemmer efterlyser, at
der af hensyn til seerne skal gives forklaringer og uddybende kommentarer, at møderne
omhandler udvalgets arbejde og ikke fungerer som almindelig folkeoplysning. Så det var
forkert opfattet af Per Stig Møller.
Formanden tilsluttede sig i øvrigt Per Stig Møllers betragtninger om, at det ikke kun
handler om misbrug af ydelser, men også om rettigheder. Ministeren havde sagt, at det
indre marked giver visse rettigheder, men hvilke rettigheder mener regeringen der følger
med? Hun orienterede ministeren om, at udvalget i samarbejde med andre nationale
parlamenter har taget initiativ til en høring om emnet for at få en diskussion på europæisk
plan. Kunne ministeren sige noget om, hvornår det ville være muligt at få regeringens
meningstilkendegivelser – både i forhold til misbrug og til rettigheder.
Justitsministeren svarede Per Stig Møller og formanden, at den aktuelle diskussion er
på et foreløbigt stadium, og at den afsluttende rapport skal drøftes på rådsmødet i de-
cember. Ministeren gentog regeringens holdning og håbede, at der var en vis anerken-
delse af, at Danmark drager stor nytte af det indre marked og af den frie bevægelighed.
Han rundede af med at sige, at det er vigtigt, at holde debatten på sporet og at kende
problemets indhold.
19
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 51: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-13
1. Europaudvalgsmøde 4/10-2013
7. Situationen i Syrien
Statusorientering
Rådsmøde 3260 – bilag 1 (samlenotat side 107)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 443 (side 1312, senest behandlet i
EUU 31/5-13)
Justitsministeren:
Der er ingen tvivl om, at situationen i Syrien er særdeles alvorlig med
store konsekvenser for mange syrere. Antallet af flygtninge i Syriens nabolande er ifølge
UNHCR over 2 millioner, og tallet er stigende. De nabolande, som indtil videre har mod-
taget flest syriske flygtninge, er Libanon, Jordan, Tyrkiet, Irak og Egypten. Hertil kommer,
at der er mere end 4,25 millioner internt fordrevne i Syrien. Situationen i Syrien har selv-
følgelig også konsekvenser for asylsituationen i EU.
EU-medlemsstaterne modtog i 2012 over 22.000 asylansøgninger fra syrere. Antallet af
asylansøgninger fra syrere er steget yderligere i første halvår af 2013 i forhold til samme
periode sidste år. Blandt EU-medlemsstaterne er Danmark den fjerdestørste modtager af
syriske asylansøgere set i forhold til befolkningstallet. Kun Sverige, Cypern og Malta har
modtaget flere syriske asylansøgere set i forhold til befolkningstallet.
Danmark er også en væsentlig bidragsyder til den humanitære indsats, der ydes i Syrien.
Den danske humanitære bistand har indtil nu udgjort 436 mio. kr., der bl.a. er givet via
UNHCR, og en række danske ngo’er har også modtaget penge til deres arbejde. Der er
tale om et område, som regeringen også fremadrettet vil prioritere.
På RIA-rådsmødet i oktober 2012 støttede Danmark etableringen af et 3-årigt regionalt
beskyttelses- og udviklingsprogram i Syriens nærområde. Flygtningestrømmen mod Syri-
ens nabolande udgør en stor belastning for disse lande, og et regionalt beskyttelses- og
udviklingsprogram vil støtte landene i at håndtere den meget store udfordring. Samtidig
vil et regionalt beskyttelses- og udviklingsprogram kunne bidrage til at modvirke de så-
kaldte sekundære flygtningestrømme mod EU. Danmark har tilbudt at påtage sig den
overordnede ledelse af programmet og at bidrage til finansieringen af programmet. Der er
desuden opnået konkrete tilsagn om økonomisk støtte til programmet fra Holland og
Storbritannien, og jeg håber naturligvis, at flere medlemsstater vil beslutte sig for at bi-
drage.
Det er min forventning, at programmet kan påbegyndes i slutningen af 2013 i et samar-
bejde med internationale organisationer.
20
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 51: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-13
1. Europaudvalgsmøde 4/10-2013
Nikolaj Villumsen
henledte ministerens opmærksomhed på de mange bådflygtninge, der
kommer til Europa. I Italien holdt man samme dag 1 minuts stilhed for de formentlig mere
end 100 bådflygtninge, der i en ulykke var druknet i Middelhavet – 1700 i alt i løbet af
2013. Det er en problemstilling, der berører alle, fordi flygtningepolitikken bliver styret
gennem Frontex og dermed gennem EU. Fandt ministeren det tilfredsstillende, at syriske
flygtninge, der er på flugt fra Assad og ekstreme islamister, risikerer at drukne i
Middelhavet? Og kan Danmark yde en større indsats for at sikre, at de syrere, der har
særlige behov for f.eks. sygehusbehandling, kan komme til Danmark som
kvoteflygtninge?
Justitsministeren
anerkendte, at den aktuelle situation har vidtrækkende konsekvenser
internt i Syrien og for Syriens nærområder – det ses også på det voksende asylantal i
Europa. Ministeren understregede, at der gøres meget fra dansk side. F.eks. har
Danmark sat sig i spidsen for nærområdeindsatsen, og hans håb var, at flere ville tilslutte
sig indsatsen. På spørgsmålet om, hvorvidt regeringen har planer om at reservere en
kvote til flygtninge fra Syrien, svarede ministeren nej. Ud fra en solidaritetsbetragtning
tager Danmark sin del af ansvaret, idet Danmark – ud over den store indsats i
nærområderne – som sagt er den fjerdestørste modtager af syriske asylansøgere i
Europa set i forhold til befolkningstallet.
Nikolaj Villumsen
fandt det positivt, at Danmark yder en indsats i nærområderne
omkring Syrien, men hans spørgsmål til ministeren gik på, om Danmark ikke bør modtage
en større kvote af syrere, der har særlige behov og ikke kan blive hjulpet i f.eks. det
jordanske sundhedssystem. Vil regeringen overveje at henvende sig til FN for at afklare,
om det er behov for, at Danmark tager imod disse syrere?
Justitsministeren
gav udtryk for, at der fra regeringens side ikke er planer om at lave en
særlig ordning med kvoteflygtninge fra Syrien. Ud fra en solidaritetsbetragtning bidrager
Danmark i høj grad til at afhjælpe situationen - også når man ser på, hvor mange syrere,
der allerede nu kommer til Danmark.
Nikolaj Villumsen
undrede sig over, hvem ministeren var solidarisk med. Han mente
selv, det var på sin plads at være solidarisk med de syrere, der er på flugt og kan ende
med at drukne i Middelhavet eller få tæsk i Grækenland.
21
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 51: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-13
1. Europaudvalgsmøde 4/10-2013
8. Første årlige forum om omfordeling af flygtninge i EU
Orientering fra Kommissionen
Rådsmøde 3260 – bilag 1 (samlenotat side 111)
Ministeren nævnte ikke dette spørgsmål i sin forelæggelse, men besvarede spørgsmål fra
udvalget.
Nikolaj Villumsen
henviste til, at justitsministeren tidligere havde sagt, at man kan
forvente, at flygtninge i Grækenland får en ordentlig behandling. Nikolaj Villumsen havde
tirsdag siddet til en høring i Europarådet i Strasbourg, hvor en person fra
Menneskerettighedskommissionen fortalte, at flygtninge, der henvender til sig til det
græske politi, bliver truet til ikke at anmelde overfald fra Gyldent Morgengrys
gadegrupper. Vurderede ministeren stadig, at flygtninge får en ordentlig behandling i
Grækenland, eller er der behov for en revurdering og en øget assistance til de græske
myndigheder?
Justitsministeren
erindrede fra et af sine første møder som justitsminister, at der havde
været en diskussion mellem Grækenland, Europa-Kommissionen og Rådet om
problemerne ved det græske asylsystem. Ministeren havde også flere gange redegjort i
udvalget for, at der bliver taget mange initiativer, bl.a. det store projekt med 80-90
initiativer og 6-7 forskellige søjler, der blev sat i værk for at støtte og stabilisere det
græske asylsystem. Tiltagene bliver løbende evalueret, medlemslandene og Frontex
følger situationen, og grækerne afrapporterer løbende – også på det kommende
rådsmøde.
Nikolaj Villumsen
understregede, at det græske politi har set igennem fingre med
voldsbander og henvendelser om vold fra højreekstremistiske grupper. Mente ministeren
ikke, at det var værd at overveje, om det er en holdbar løsning, at det er netop de græske
og italienske svage økonomier, der skal tage den største del af slæbet med at modtage
flygtninge, der kommer til Europa?
Justitsministeren
svarede, at de andre medlemslande hjælper grækerne og italienerne
med de udfordringer, der er med deres asylsystemer. Han tilføjede, at kernen i det
europæiske samarbejde på asylområdet er Dublinsystemet, der skal være velfungerende.
9. Eventuelt
Ministeren nævnte ikke dette punkt i sin forelæggelse.
22
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 51: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-13
1293278_0018.png
1. Europaudvalgsmøde 4/10-2013
10. Siden sidst
Under siden sidst nævnte ministeren følgende emner: Europol, PRISM og Dogansagen
Europol
Udvalgets spørgsmål vedrørende forholdet og Danmarks mulighed for fortsat del-tagelse i
både Europol og Eurojust blev stillet under punkt 4 om Eurojust, hvor ministerens svar
også kan findes.
Justitsministeren:
Sagen om det nye Europol-forslag, som vi har diskuteret i udvalget
tidligere, er så væsentlig, at jeg synes, det er rigtigst at give udvalget en statusorientering,
selv om sagen ikke er på dagsordenen for rådsmødet. For en god ordens skyld vil jeg
starte med at genopfriske, hvad sagen handler om, så dem, der ikke var med sidst, og
seerne, kan følge med i, hvad baggrunden er for denne orientering.
Her i foråret fremlagde Kommissionen et forslag til en forordning for den europæiske poli-
tienhed, Europol. Som følge af det danske retsforbehold står Danmark til at måtte forlade
Europol, når og hvis forordningen træder i kraft. Danmark har meget stor gavn at af være
med i Europol-samarbejdet. Når vi skal bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet,
er det helt afgørende med et tæt, internationalt samarbejde. Og der har Europol vist sig
som et endog meget vigtigt samarbejdsforum for europæisk politi, herunder selvfølgelig
også dansk politi. Faktisk er det Rigspolitiets opfattelse, at et fortsat dansk medlemskab
af Europol er af helt afgørende betydning for dansk politis mulighed for at varetage sine
opgaver. Det er derfor både min og regeringens klare holdning, at der må og skal findes
en løsning, så Danmark også fremover kan være med i Europol.
Kort fortalt kan det – som jeg også nævnte i forbindelse med Eurojust-forslaget – ske på
to måder. For det første kan vi gøre det, at vi omdanner retsforbeholdet til en tilvalgsord-
ning. Det vil kræve en folkeafstemning. For det andet kan vi blive tilknyttet det nye Euro-
pol i en parallelaftale. Det er forbundet med en række ulemper. Vi har nemlig ikke krav på
at få en parallelaftale, så det vil kræve accept fra både Kommissionen og fra de andre
medlemslande. Typisk tager det rigtig lang tid at indgå en parallelaftale.
Det er også her på Europol-området stadig for tidligt at sige, hvad den rigtige løsning vil
være for Danmark. Men vi gør alt, hvad vi kan, for at sende det tydelige signal, at Dan-
mark selvfølgelig ønsker at være med i Europol-samarbejdet – også fremover. Det un-
derstregede jeg over for mine ministerkolleger fra de andre lande, da vi mødtes på det
seneste RIA-rådsmøde i juni. Siden vi sidst talte om sagen her i udvalget, har vi fra dansk
side meddelt det samme budskab i den arbejdsgruppe, hvor forhandlingerne om forslaget
startede her i sommer.
23
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 51: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-13
1293278_0019.png
1. Europaudvalgsmøde 4/10-2013
Samtidig vil der i den kommende tid på embedsmandsniveau blive taget kontakt til Kom-
missionen for at tale om de mere tekniske aspekter, i tilfælde af at Danmark på et senere
tidspunkt måtte anmode om en parallelaftale. Det er ikke udtryk for, at der er taget stilling
for eller imod den ene eller den anden løsning. Det er alene et udtryk for, at regeringen
ønsker at udvise, hvad man kan kalde rettidig omhu, så Danmark ikke står uforberedt,
den dag forordningen måtte blive vedtaget.
Når det gælder selve forhandlingerne om forslaget, har der indtil videre været afholdt tre
møder i den relevante arbejdsgruppe, i alt 4 mødedage. Her har man haft en første gen-
nemgang af cirka en fjerdedel af artiklerne i forslaget, som er ganske omfattende.Blandt
medlemsstaterne har der indtil videre været særlig interesse for de foreslåede regler om
medlemsstaternes pligt til at levere oplysninger til Europol og for de procedurer for indgå-
else af samarbejdsaftaler mellem Europol og tredjelande, der ligger i forslaget.
Der har desuden været meget stor modstand mod den del af forslaget, der går ud på at
lægge Det Europæiske Politiakademi, Cepol, ind under Europol. Det husker I måske fra
en tidligere orientering. Kommissionen har fastholdt, at sammenlægningen er en god idé,
så i forhandlingerne går man indtil videre uden om alle de bestemmelser, der handler om
uddannelse.
Under litauisk formandskab er der planlagt 6 mødedage mere i arbejdsgruppen. Og Eu-
ropol-forslaget forventes også at være på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre
anliggender i december i år til status og orienterende debat.
PRISM
Justitsministeren:
Siden jeg sidst var her i udvalget, er EU og USA – som følge af den
såkaldte PRISM-sag – blevet enige om at nedsætte en ad hoc-ekspertgruppe. Ekspert-
gruppen skal se på spørgsmålet om persondatabeskyttelse i relation til EU-borgere, som
måtte være påvirket af USA’s overvågningsprogrammer. Ekspertgruppen består fra eu-
ropæisk side af repræsentanter fra Kommissionen, EU’s Fælles Udenrigstjeneste og ek-
sperter fra en række EU-medlemslande.
Ekspertgruppen har indtil videre afholdt to møder – det seneste den 19.-20. september i
USA. Arbejdet i gruppen er altså stadig i gang. Når arbejdet i ekspertgruppen er færdigt,
er det forventningen, at gruppen vil afgive en rapport om dens resultater.
Formanden
takkede ministeren for at bringe sager til uddybning under siden sidst. Hun
gik ud fra, at udvalget ville blive orienteret på ny, når ekspertgruppen er kommet videre i
dens arbejde.
Karsten Lauritzen
ville gerne vide, om ministeren kendte tidshorisonten for ekspertgrup-
pens afrapportering. Hvornår vil udvalget høre nyt i sagen?
24
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 51: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-13
1293278_0020.png
1. Europaudvalgsmøde 4/10-2013
Justitsministeren
svarede formanden og Karsten Lauritzen, at der ikke er en kendt tids-
horisont for arbejdet, men at regeringen vil sørge for at afrapportere snarest muligt.
Nikolaj Villumsen
mente, det var fint at tage en diskussion med amerikanerne om
overvågningprogrammer, men hvad var ministerens holdning til indholdet af Edward
Snowdens whistleblowing? Finder ministeren det acceptabelt, at den amerikanske
efterretningstjeneste overvåger, når europæere taler i telefon eller bruger de sociale
medier.
Justitsministeren
fandt, at Nikolaj Villumsens spørgsmål lå en kende uden for
dagsordenen. Regeringen følger processen og vil vende tilbage med afrapportering, når
der foreligger nyt.
Nikolaj Villumsen
bad ministeren bekræfte, at diskussionen med amerikanerne er blevet
lanceret på baggrund af afsløringerne om aflytning. I den sammenhæng kunne Danmark
vælge at erklære, at den amerikanske efterretningstjeneste agerer uacceptabelt i denne
sag.
Justitsministeren
bekræftede, at aflytningssagen har været medvirkende til at sætte
gang i ekspertgruppens arbejde, og han mente, det var den rigtige måde at arbejde på, at
der fra europæisk side bliver stillet spørgsmål til amerikanerne.
Formanden
opfordrede medlemmerne til at følge op med skriftlige spørgsmål. Hun
havde bl.a. selv udbedt sig en afklaring af kommissoriet bag arbejdsgruppen.
Dogansagen
Justitsministeren:
Endelig vil jeg i dag orientere udvalget om en sag ved EU-Domstolen,
der har relevans for dansk praksis på udlændingeområdet. Det drejer sig om Dogan-
sagen. Udvalget er også skriftligt orienteret om sagen. Sagen handler om den såkaldte
stand still-klausul i tillægsprotokollen til associeringsaftalen med Tyrkiet.
Klausulen indebærer, at Tyrkiet og EU-medlemsstaterne ikke efter tillægsprotokollens
ikrafttræden den 1. januar 1970 må indføre nye restriktioner, der hindrer etableringsfrihe-
den og den frie udveksling af tjenesteydelser. Danmark har afgivet skriftligt indlæg i sa-
gen, og det er sendt til udvalget.
Spørgsmålet i Dogansagen er, om stand still-klausulen finder anvendelse i forhold til nati-
onale betingelser for familiesammenføring i en situation, hvor en person søger om op-
holdstilladelse på baggrund af familiesammenføring med en tyrkisk statsborger, der er
økonomisk aktiv i værtsmedlemsstaten.
25
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 51: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-13
1. Europaudvalgsmøde 4/10-2013
Konkret drejer sagen sig om en tyrkisk statsborger, der er meddelt afslag på visum med
henblik på familiesammenføring med sin bofælle, der er bosiddende i Tyskland, fordi hun
ikke har godtgjort at have de fornødne tyske sprogkundskaber.
Danmark har i sit indlæg gjort gældende, at tillægsprotokollen ikke tillægger økonomisk
aktive tyrkiske statsborgere en ret til at blive familiesammenført med deres familiemed-
lemmer. Meddelelse af familiesammenføring afhænger derfor alene af den nationale ud-
lændingelovgivning i de enkelte medlemsstater.
Som følge heraf hindrer stand still-klausulen ikke, at medlemsstaterne vedtager nye be-
grænsninger af herboende tyrkiske statsborgeres adgang til at blive familiesammenført
med deres familiemedlemmer. Sagen verserer fortsat ved EU-Domstolen, og der er ikke
på nuværende tidspunkt oplysninger om en dato for en eventuel mundtlig forhandling.
26
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 51: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-13
1. Europaudvalgsmøde 4/10-2013
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3261 (transport, telekommunikation og energi) den 10.
oktober 2013
Transportministeren gennemgik dagsordenen for rådsmødet for EU’s transportministre
den 10. oktober 2013. Ud over de fire sager, som er på rådsmødets dagsorden, forelagde
hun også tre sager til tidligt forhandlingsoplæg.
1. Forslag til ændring af forordning (EF) 261/2004 om fælles bestemmelser om
kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved
aflysning eller lange forsinkelser og forordning nr. 2027/97 om
luftfartsselskabernes erstatningsansvar ved luftbefordring af passagerer og
deres bagage
Orienterende debat
KOM (2013) 0130
Rådsmøde 3261 – bilag 3 (samlenotat side 2)
KOM (2013) 0130 – bilag 3 (henvendelse af 6/6-13 fra
Rejsearrangører i Danmark)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 472 (side 1345 FO, forhandlingsoplæg
forelagt 7/6-13)
Transportministeren:
Forslaget er sat på Rådets dagsorden til orienterende debat. For-
slaget blev forelagt til tidligt forhandlingsoplæg i juni 2013 og forelægges derfor alene til
orientering.
Forhandlingerne forventes intensiveret op til næste rådsmøde i december. Det litauiske
formandskab har som målsætning at opnå generel indstilling på forslaget på december-
rådsmødet. Forslaget skal sikre en effektiv og konsekvent håndhævelse af passagerer-
nes rettigheder og sikre behandlingen af individuelle krav og klager, når der opstår tvister
mellem flyselskaber og passagerer. Samtidig er det formålet at sikre, at luftfartsselska-
berne opererer under harmoniserede vilkår, mens der tages hensyn til den økonomisk
pressede situation, som selskaberne befinder sig i. Det er desuden formålet at forbedre
de håndhævelsespolitikker, der udføres på nationalt plan. Målet er større klarhed over,
hvornår man som passager har ret til kompensation ved en aflysning eller en forsinkelse.
Jeg mener, det er vigtigt at give de nationale håndhævelsesorganer – i Danmark er det
Trafikstyrelsen – de nødvendige redskaber til at håndhæve passagerernes rettigheder.
Derfor skal de kunne træffe afgørelser i klagesager.
Jakob Ellemann-Jensen
glædede sig over ensretning på et område, hvor mange har
brug for at kende deres rettigheder. Han spurgte, om regeringen var bekendt med Parla-
mentets ændringsforslag om hurtigere kompensation og bedre kommunikation i forbin-
delse med håndbagagehåndtering, og om den har en holdning til dem.
27
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 51: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-13
1. Europaudvalgsmøde 4/10-2013
Transportministeren
gav Jakob Ellemann-Jensen ret i, at forslaget gør det nemmere at
være flypassagerer. Regeringen ønsker, at Trafikstyrelsen skal træffe bindende afgørel-
ser uden om Domstolen, så det bliver nemmere for passagerer at få kompensation, og
det ligger også i Europa-Parlamentets ændringsforslag. Regeringen har dog ikke taget
samlet stilling til ændringsforslagene. Man er også på vej i retning af at pålægge lufthav-
nene, at væsker skal kunne screenes, uden at de kommer op af håndbagagen.
28
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 51: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-13
1. Europaudvalgsmøde 4/10-2013
FO
2. Forslag til ændring af Rådets forordning (EF) 219/2007 om oprettelse af et
fællesforetagende til udvikling af en ny generation af det europæiske
lufttrafikstyringssystem (SESAR) for så vidt angår en forlængelse af
fællesforetagendet indtil 2024
Rådsafgørelse
KOM (2013) 0503
Rådsmøde 3261 – bilag 3 (samlenotat side 31)
Transportministeren:
SESAR er den teknologiske del af det fælles europæiske luftrum,
som hedder Single European Sky. Det er et teknisk system, som blev oprettet for at sam-
le kræfterne i EU og udvikle et nyt europæisk lufttrafikstyringssystem. SESAR skal skabe
grundlag for en effektiv, sikker og miljøvenlig udvikling inden for lufttrafikstyringen.
SESAR Joint Undertaking blev oprettet i 2007 som et gennemførelsesinstrument for
SESAR-projekterne og skulle ophøre med at eksistere i 2016. Det er dog ifølge Kommis-
sionen nødvendigt, at projektet fortsætter udviklingen inden for lufttrafikstyring efter 2016
for at opnå de opstillede præstationsmål. Formålet med forslaget er derfor at forlænge
løbetiden for SESAR Joint Undertaking til 2024, så fællesforetagendet får tid til at færdig-
gøre dets arbejde. Det foreslås, at der afsættes et beløb på op til 600 mio. euro på EU’s
budget fra 2014 til 2020, hvilket ligger på niveau med hvad, der tidligere er blevet tilført
projektet. Det årlige danske bidrag til EU udgør ca. 2 pct. af EU-budgettet. Det svarer til et
dansk bidrag på ca. 90 mio. kr. i perioden. Det konkrete beløb, der afsættes til projektet,
bliver dog først endeligt besluttet i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger.
Jeg mener, at man fortsat bør støtte en begrænset forlængelse af mandatet til SESAR
Joint Undertaking, så man får mulighed for at færdiggøre arbejdet. Dette arbejde vil med-
føre en højtudviklet lufttrafikinfrastruktur i EU og dermed en mere effektiv, sikker og miljø-
venlig udvikling inden for lufttransporten. Jeg mener dog ikke, at Kommissionen har frem-
ført nok argumenter for, hvorfor projektet skal forlænges helt frem til 2024. Derfor mener
jeg, at man fra dansk side bør arbejde for at løbetiden ikke bliver længere end til udgan-
gen af 2020, og at der ikke afsættes flere midler til projektet end de 600 mio. euro, som
Kommissionen har foreslået.
FO
Det er derfor mit forhandlingsoplæg, at man fra dansk side støtter Kommissionens forslag
om en forlængelse af fællesforetagendet, og at man arbejder for at fællesforetagendets
løbetid ikke bliver længere end til udgangen af den finansielle ramme i 2020.
Jakob Ellemann-Jensen
spurgte, om den ineffektivitet og den lidt protektionistiske til-
gang – navnlig fra den sydlige del af fællesskabet – som nogle høringssvar peger på, kan
være en årsag til, at projektet forlænges mere, end hvad regeringen og han selv fandt
fornuftigt.
29
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 51: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-13
1. Europaudvalgsmøde 4/10-2013
Nikolaj Villumsen
delte regeringens skepsis over at lade programmet fortsætte frem til
2024, da det kan føre til pengespild. Han spurgte, om regeringen ville lægge afgørende
vægt på sit forslag om en tidligere frist.
Transportministeren
svarede, at det desværre ikke er alle medlemslande, der har været
effektive i gennemførelsen af Single European Sky. At kunne flyve mere direkte sparer
brændstof til gavn for klimaet og gør flyveturene kortere til gavn for passagererne. Dan-
mark og Sverige har som nogle af de få koordineret systemer og oprettet en fælles orga-
nisation. Hun bekræftede Nikolaj Villumsen i, at det går dårligt med SESAR.
Nikolaj Villumsen
spurgte, om det var rigtigt forstået, at regeringen ikke vil stå særlig
fast på, at SESAR-programmet ikke skal køre helt frem til 2024. Enhedslisten kunne i så
fald ikke støtte mandatet.
Transportministeren
svarede, at hun ville kæmpe for, at fristen skal være 2020. Det
mente hun også at andre lande begynder at være enige i. Regeringen lægger vægt på
det.
Formanden
konkluderede, at der ikke var flertal imod forhandlingsoplægget, idet kun
Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det.
30
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 51: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-13
1. Europaudvalgsmøde 4/10-2013
FO
3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om jernbanesikkerhed
(omarbejdning) (Sikkerhedsdirektivet)
Generel indstilling
KOM (2013) 0031
Rådsmøde 3261 – bilag 3 (samlenotat side 38)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 301 (side 883, senest behandlet i EUU
1/3-13)
Transportministeren:
Den samlede jernbanepakke blev forelagt Europaudvalget til ori-
entering i marts 2013, og sikkerhedsdirektivet forelægges i dag til forhandlingsoplæg.
Overordnet set skal forslaget sikre, at jernbanesikkerheden i EU udvikles og forbedres,
og at adgangen til markedet for jernbanetransportydelser forbedres. Sikkerhedsdirektivet
er rammen for en harmonisering af de nationale sikkerhedsregler og for den nationale
sikkerhedsmyndigheds rolle og opgaver. Det er i udgangspunktet en god idé, men vi skal
dog passe på, at vi ikke skaber et for bureaukratisk system. For at drive jernbanevirk-
somhed i EU skal virksomheden have et sikkerhedscertifikat. Formålet med forslaget er
bl.a. at danne et fælles EU-sikkerhedscertifikat, som vil betyde, at virksomhederne kan
anvende samme certifikat til kørsel i alle EU-lande. Forhandlingerne har bevæget sig i en
retning, vi fra dansk side kan være tilfredse med. Der er på nuværende tidspunkt en ræk-
ke større udeståender, men det forventes, at der kan vedtages en generel indstilling på
rådsmødet den 10. oktober 2013.
FO
Det er mit forhandlingsoplæg, at man fra dansk side støtter et fælles EU-sikkerhedscertifikat.
Man vil fra dansk side lægge vægt på, at sikkerhedsmyndighedens rolle og ansvarsfordelin-
gen i forhold til Det Europæiske Jernbaneagentur beskrives væsentlig mere udførligt, og på at
sikre, at nye opgaver på EU-niveauet kan løftes effektivt. Derudover vil man fra dansk side
lægge vægt på, at jernbanevirksomheder, der ikke foretager grænseoverskridende trafik, ikke
bliver pålagt at skulle rekvirere EU-sikkerhedscertifikater fra jernbaneagenturet.
Jakob Ellemann-Jensen
fandt det vigtigt at se forslaget i sammenhæng med jernbane-
agenturets rolle, så man får en klar rolle- og ansvarsfordeling mellem ERA og de nationa-
le myndigheder og dermed undgår administrativt bøvl. Han spurgte derudover om, hvad
der ligger bag den nærhedsudtalelse, som nogle lande har afgivet på området.
Nikolaj Villumsen
sagde, at Enhedslisten ikke kunne støtte forhandlingsoplægget, fordi
partiet frygter, at forslaget vil gøre mere skade end gavn.
Transportministeren
svarede Jakob Ellemann-Jensen, at der nu lægges op til gennem-
førelsesretsakter i stedet for delegerede retsakter. Det skyldes nogle udgiftselementer,
som vil pålægge statskasserne stor udgifter. Det kæmpede medlemslandene imod, og
derfor har man ændret det.
31
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 51: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-13
1. Europaudvalgsmøde 4/10-2013
Formanden
konkluderede, at der ikke var flertal imod forhandlingsoplægget, idet dog
Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det.
32
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 51: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-13
1. Europaudvalgsmøde 4/10-2013
4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af
forordning (EU) nr. 912/2010 om oprettelse af Det Europæiske GNSS-agentur
Generel indstilling
KOM (2013) 0040
Rådsmøde 3261 – bilag 3 (samlenotat side 44)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 472 (side 1351 FO, forhandlingsoplæg
forelagt 7/6-13)
Transportministeren:
Forslaget er sat på Rådets dagsorden til generel indstilling. For-
slaget blev forelagt til tidligt forhandlingsoplæg i juni 2013 og forelægges derfor til oriente-
ring. GNSS står for Global Navigation Satellite System. Det europæiske GNSS-agentur
har ansvar for konstruktionen og gennemførelsen af EU’s globale satellitnavigationssy-
stemer, Egnos og Galileo. Samtidig står agenturet for sikkerhedsgodkendelsen af disse
systemer. Fra 1. januar 2014 vil agenturet få overdraget flere arbejdsopgaver, især i for-
bindelse med driften af de to europæiske navigationssystemer. Forslaget skal derfor sik-
re, at agenturets sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter fortsat er uafhængige af de øvrige
aktiviteter, især når agenturet får overdraget ansvaret for driften af de to systemer.
33
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 51: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-13
1. Europaudvalgsmøde 4/10-2013
FO
5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om etablering af
infrastruktur for alternative brændstoffer
Tidlig forelæggelse
KOM (2013) 0018
Rådsmøde 3261 – bilag 3 (samlenotat side 49)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 301 (side 886, senest behandlet i EUU
1/3-13 – ingen omtale)
Transportministeren:
Forslaget er allerede blevet forelagt udvalget til orientering den 1.
marts 2013. Sagen forventes først behandlet på rådsmødet i december. Forhandlingerne
i arbejdsgruppen er dog et godt stykke undervejs, og derfor skal Europaudvalget inddra-
ges nu. Formålet med forslaget er at fjerne barrierer for køretøjer og skibe, der bruger
andre brændstoffer end benzin og diesel. Kommissionen har derfor i sit forslag opstillet
landespecifikke, bindende mål for, hvor mange ladepunkter til elbiler og hvor mange
tankningsmuligheder for alternative brændstoffer der skal være i de enkelte EU-
medlemslande i 2020. Kommissionen foreslår også, at der skal etableres fælles standar-
der for infrastrukturen i alle medlemslande. På den måde vil elbilejere kunne bruge deres
bil i hele EU. Herudover stilles der i forslaget krav om at etablere politiske rammer for
udviklingen af markedet for opladning af elbiler og tankning af naturgas og brint. For el vil
forslaget betyde, at der i Danmark inden udgangen af 2020 skal være etableret 54.000
ladepunkter – hvoraf 10 pct. skal være offentligt tilgængelige.
Der har været nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som har studeret de økonomiske
konsekvenser af forslaget. Arbejdsgruppen er nået frem til, at Kommissionens forslag vil
kunne kræve en samlet statslig investering på ca. 1,2 mia. kr. i perioden 2014-2020. Tal-
let er dog behæftet med betydelig usikkerhed.
Jeg er optaget af at arbejde for en omkostningseffektiv grøn omstilling af transportsekto-
ren og hilser derfor forslaget velkommen. Regeringen er positiv over for forslagets hen-
sigter og er enig med Kommissionen i, at det bør være muligt for elbilejere at oplade de-
res bil i hele EU. Der er dog efter regeringens opfattelse elementer i forslaget, der er
uhensigtsmæssige. Kravet til antallet af ladepunkter til elbiler for Danmark er meget højt i
forslaget og er baseret på en særdeles optimistisk prognose for antallet af elbiler i Dan-
mark. Prognosen er udarbejdet af en brancheorganisation i 2010, men er af Kommissio-
nen blevet misforstået som en national målsætning. Bindende krav om antallet af lade-
standere bygget på denne prognose vil derfor desværre medføre stor risiko for, at der vil
blive etableret en infrastruktur, der kun i ringe omfang vil blive benyttet, og som vil koste
mange penge. Samtidig er det ikke usandsynligt, at det private incitament til at investere i
ladestandere vil falde betydeligt, hvis staten pålægges at udrulle en meget omfattende
infrastruktur. Når det gælder kravet om de nationale politiske rammer, er det afgørende
for regeringen, at medlemslandene selv har ansvar for deres skatte- og afgiftspolitik.
34
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 51: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-13
1. Europaudvalgsmøde 4/10-2013
FO
På den baggrund er mit forhandlingsoplæg, at man
stiller sig positiv over for forslagets formål
om at etablere bedre infrastruktur til alternative drivmidler i EU og lægger afgørende vægt på,
at der indføres fælles standarder for infrastruktur til alternative drivmidler. Det er forudsætnin-
gen for en sammenhængende infrastruktur på tværs af grænserne og for stordriftsfordele for
producenter og leverandører. Vi kan fra dansk side støtte, at der etableres en basal infrastruk-
turdækning for opladning af elbiler, CNG-tankanlæg og brinttankstationer. Man lægger fra
dansk side vægt på, at der ikke fastsættes krav, ud over krav til minimumsinfrastruktur, som
kan medføre statsfinansielle udgifter. Der lægges vægt på, at der ikke fastsættes krav til LNG-
tankanlæg, herunder til minimumsinfrastruktur, da det kan vise sig unødigt omkostningsdri-
vende. Man kan fra dansk side ikke støtte, at der fastsættes krav til indholdet i de nationale
politikrammer, herunder medlemsstaternes skatte- og afgiftspolitik, øremærkning m.v.
Jakob Ellemann-Jensen
var enig med ministeren i, at det ikke er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet at diktere, hvor mange ladestationer der skal være i kongeriget.
Ambitiøse aktører på området har desværre knækket halsen på ladestationer, og risikoen
for fejlinvesteringer er stor. Det burde overlades til det udmærkede marked at finde ud af,
hvor mange stationer der skal sættes op hvornår. Den basale infrastruktur er væsentlig at
få på plads, det gælder også MLG-havnene. Men han var enig med Kommissionens for-
mand, José Manuel Barroso, der i sin årlige tale om unionens tilstand havde sagt, at EU
bør blive mere fokuseret i sine indsatsområder, og han mente i den forbindelse, at et for-
slag som dette med fordel kunne vælges fra.
Per Stig Møller
støttede regeringens kritiske og spørgende linje og mente, det var klogt
af regeringen at få Rådets Juridiske Tjeneste til at vurdere, om EU skal bestemme, hvor
mange ladestationer der skal etableres. Her var han også enig med Barroso. Som rege-
ringen siger, skal man sørge for, at private aktører har en interesse i at komme på banen,
hvad de jo ikke har, hvis staten er forpligtet til at lægge hele nettet.
Mette Bock
så forslaget som et eksempel på et ofte forekommende dilemma – relationen
mellem kompetenceafgivelse og forenkling, afbureaukratisering og koordinering, der, hvor
det er fornuftigt. Liberal Alliance støttede ikke forhandlingsoplægget, selv om partiet deler
regeringens skepsis, da partiet mener, at de enkelte lande selv må vælge deres energi-
strategier. Dertil kommer, at det kan komme til at koste den danske stat 1,2 mia. kr.
Nikolaj Villumsen
meddelte, at Enhedslisten støttede forhandlingsoplægget, fordi det er
afgørende for omstillingen fra fossile brændstoffer, der både vil styrke klimaet og forsy-
ningssikkerheden, at få transportområdet med. Modsat regeringen ønskede Enhedslisten
dog ikke et alt for lavt minimumskrav til antallet af ladestationer. Han mente, at det var et
spørgsmål om hønen eller ægget, hvorvidt elbilerne eller ladestationer kommer først.
Uden tilstrækkeligt med ladestationer vil elbilerne ikke være særlig attraktive. Han opfor-
drede derfor regeringen til ikke at være alt for skeptisk her.
35
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 51: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-13
1. Europaudvalgsmøde 4/10-2013
Transportministeren
svarede, at det er nødvendigt at gøre noget for at håndtere klima-
udfordringen, men at EU’s krav om 54.000 ladestandere er baseret på en urealistisk vur-
dering af, hvor mange elbiler der vil være i Danmark i 2020. I dag er der 1.500, og EU
forventer, at der er 200.000 i 2020. Regeringen mener også, at etableringen af ladestati-
oner bør være markedsdrevet, men går dog ind for et minimumsniveau, så der er en ba-
sal infrastruktur. Ministeren syntes, at Barossos pointe om, at EU ikke skal blande sig i
alting, var god, også på transportområdet. Hvad grænseoverskridende infrastruktur an-
går, giver EU-koordination mening, men ikke nødvendigvis hvad organiseringsformer an-
går. Ministeren svarede Mette Bock, at hvis Liberal Alliance delte regeringens skepsis,
kunne partiet vel støtte mandatet. Hun var enig med Nikolaj Villumsen i, at det er nød-
vendigt at diskutere alternative brændstoffer, hvis man skal gøre noget ved klimaudfor-
dringerne. Regeringen har lavet et road map for indsatsen på området.
Formanden
konkluderede, at der ikke var flertal imod forhandlingsoplægget, idet kun
Dansk Folkeparti og Liberal Alliance havde ytret sig imod det.
36
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 51: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-13
1. Europaudvalgsmøde 4/10-2013
FO
6. Forslag til forordning om opstilling af rammer for adgang til markedet for
havnetjenester og finansiel gennemsigtighed for havne
Tidlig forelæggelse
KOM (2013) 0296
Rådsmøde 3261 – bilag 3 (samlenotat side 86)
Transportministeren:
Næste sag er den såkaldte havnepakke, der først forventes på
dagsordenen til rådsmødet i december. Forslaget forelægges derfor Europaudvalget til et
tidligt forhandlingsoplæg. Møderne i arbejdsgruppen starter i oktober, hvor Kommissionen
præsenterer sit forslag. Det er forventningen, at der i december kan præsenteres en
fremskridtsrapport.
Formålet med forslaget er at skabe bedre vækst- og investeringsvilkår for havnene og
dermed skabe bedre rammer for økonomisk vækst. Dette skal sikres ved fælles europæi-
ske regler, der skal modernisere og forbedre de konkurrencemæssige og administrative
forhold på markedet for havnetjeneste og gennem større gennemsigtighed i havnenes
organisation, drift og økonomi. Forslagets opbygning og formål om åben og fair konkur-
rence er i god tråd med de hensyn, der blev varetaget i forbindelse med den seneste
ændring af havneloven i 2012. Dog vil det formentlig kræve en ændring af den danske
havnelov at bringe den i overensstemmelse med forordningen på visse punkter. Revisio-
nen af den danske havnelov i 2012 fastsatte blandt andet en række konkrete betingelser,
der skal medvirke til en høj grad af åbenhed på markedet for havnetjenester. Det er der-
for som udgangspunkt positivt, at der må forventes at blive fastsat lignende regler i alle
EU-medlemsstater.
Da disse havnetjenester i dansk sammenhæng allerede eksisterer, ventes forslaget ikke
at få væsentlige økonomiske konsekvenser i en isoleret dansk kontekst. Jeg er enig i, at
det er fornuftigt at skabe bedre betingelser for vækst i havnesektoren, så længe det ikke
medfører nye administrative byrder for erhvervslivet. Forslaget omfatter også lodsning,
som reguleres af Erhvervs- og Vækstministeriet. Transportministeriet vil i det videre ar-
bejde med forslaget arbejde tæt sammen med Erhvervs- og Vækstministeriet om den
danske holdning til lodsning, for at Danmarks mulighed for at fastsætte lodspligt i den
nationale lovgivning ikke forringes.
FO
På den baggrund er mit forhandlingsoplæg at man fra dansk side generelt støtter
Kommissionens forslag, og at man arbejder for, at nedsættelse af et rådgivende havnebru-
gerudvalg ikke skal være obligatorisk; at oprensning ikke defineres som en havnetjeneste og
udgår af forslaget, samt at en række definitioner klargøres og operationaliseres hensigts-
mæssigt. Derudover vil man fra dansk side lægge vægt på, at Danmarks mulighed for at fast-
sætte lodspligt ved lovgivning ikke forringes, og på, at medlemsstaterne fortsat skal have ret
til at fastsætte krav om lodsers erhvervsmæssige kvalifikationer, det påkrævede udstyr, sik-
kerheden til søs m.v., og at denne kompetence ikke blot tillægges havnenes forvaltningsor-
37
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 51: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-13
1. Europaudvalgsmøde 4/10-2013
ganer. Der lægges derudover vægt på, at Kommissionen ikke tillægges beføjelser til at regu-
lere infrastrukturafgifter.
Jakob Ellemann-Jensen
spurgte om, hvorvidt forslaget ville gavne eller hæmme konkur-
rencen. Kan man eksempelvis lave konkurrencehindringer ved at sige, at man desværre
ikke har jord nok i havnen? Han forstod ikke, hvordan forslaget kunne overholde nær-
hedsprincippet, når regeringen mener, at nogle af de omfattede områder kan reguleres
lige så godt nationalt. Vil man tage de dele ud, der ikke overholder nærhedsprincippet?
Nikolaj Villumsen
meddelte, at Enhedslisten ikke støttede forhandlingsoplægget, da par-
tiet frygter, at forslaget vil forringe løn- og arbejdsvilkår i Europa. Han delte Jakob Elle-
mann-Jensens undren over, hvor forslaget står i forhold til nærhedsprincippet.
Transportministeren
svarede, at Danmark arbejder for, at havnebrugerudvalg ikke, som
Kommissionen lægger op til, skal være obligatoriske. Det bryder med danske havneorga-
niseringsprincipper, hvor havnene fungerer på privat basis. Regeringen er allerede gået
ret meget videre, end hvad der lægges op til i havnepakken. Hun svarede Nikolaj Villum-
sen, at Danmark ikke har nogen problemer med forringelse af løn- og arbejdsvilkår på
havneområdet. Man har gennemført det hele undtagen havnebrugerudvalg, som man
mener skal organiseres anderledes.
Jakob Ellemann-Jensen
spurgte igen, om man vil tage de dele ud, der ikke overholder
nærhedsprincippet.
Nikolaj Villumsen
var med på, at forslaget ikke påvirker Danmark i særlig høj grad, men
Enhedslistens bekymringer gik også på, hvilke konsekvenser det kunne få andre steder i
Europa.
Transportministeren
svarede Jakob Ellemann-Jensen, at hun ikke mente, at bestem-
melserne om organiseringen af havnene var i overensstemmelse med nærhedsprincip-
pet, og at hun ville kæmpe for at lade det være op til det enkelte land. Hun forstod, at
Nikolaj Villumsens bekymring handlede om resten af Europa; det er godt med internatio-
nal solidaritet, mente hun.
Formanden
konkluderede, at der ikke var flertal imod forhandlingsoplægget, idet kun
Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det.
38
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 51: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-13
1. Europaudvalgsmøde 4/10-2013
FO
7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den Europæiske
Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EU) nr. 881/2004
(Agenturforordningen)
Tidlig forelæggelse
KOM (2013) 0027
Rådsmøde 3261 – bilag 3 (samlenotat side 108)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 301 (side 883, senest behandlet i EUU
1/3-13)
Transportministeren:
Forslaget er en del af fjerde jernbanepakke, som blev forelagt Eu-
ropaudvalget til orientering i marts 2013. Forslaget forventes først behandlet på rådsmø-
det i december, men forelægges her til tidligt forhandlingsoplæg.
Agenturforordningen er tæt forbundet med sikkerhedsdirektivet, der sammen med inter-
operabilitetsdirektivet udgør den tekniske søjle af fjerde jernbanepakke. Med forslaget vil
Det Europæiske Jernbaneagentur (ERA) ændre status og blive en egentlig europæisk
jernbanemyndighed med udvidede kompetencer og flere opgaver. Vi vil være særligt op-
mærksomme på, at forslaget om yderligere bemyndigelse af agenturet ikke skaber barrie-
rer og bureaukrati. Samtidig er der behov for, at grænsefladen mellem agenturets og de
nationale sikkerhedsmyndigheders kompetencer defineres nærmere.
FO
Mit forhandlingsoplæg er derfor, at man fra dansk side vil lægge vægt på, at agenturet får
øget kompetence til at sikre og understøtte, at fælleseuropæisk lovgivning implementeres og
administreres ensartet i medlemsstaterne. Fra dansk side lægger man afgørende vægt på en
nærmere definition af grænsefladen mellem agenturets og de nationale sikkerhedsmyndighe-
ders kompetencer, herunder finansiering af opgaverne.
Jakob Ellemann-Jensen
spurgte, om man, som det var blevet drøftet med den tidligere
transportminister, arbejder på at indføre et fælles europæisk jernbanesprog, ligesom man
har det i luftfarten. Det var også nævnt i flere høringssvar.
Mette Bock
spurgte, om forslaget til agenturforordningen ville komme tilbage til udvalget.
Det var forudsætningen for, at Liberal Alliance kunne støtte forslaget. Partiet var i øvrigt
enig i regeringens tilgang.
Formanden
anførte, at det altid er relevant at vende tilbage til udvalget og orientere om
de forskellige forslags udvikling, selv om det sjældent sker.
Nikolaj Villumsen
sagde, at Enhedslisten ikke kan støtte forhandlingsoplægget, fordi
partiet frygtede, at forslaget vil gøre mere skade end gavn.
39
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 51: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-13
1. Europaudvalgsmøde 4/10-2013
Transportministeren
svarede Jakob Ellemann-Jensen, at der arbejdes på at indføre et
fælles europæisk sprog for jernbanedrift. Arbejdet foregår inden for rammerne af lokomo-
tivførerdirektivet, som der er lavet forberedelser til en revision af. Hun svarede Mette
Bock, at hun ville komme tilbage i udvalget med en orientering.
Formanden
konkluderede, at der ikke var flertal imod forhandlingsoplægget, idet kun
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten havde ytret sig imod det.
40
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 51: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/10-13
1. Europaudvalgsmøde 4/10-2013
8. Eventuelt
Transportministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
9. Siden sidst
Transportministeren:
Min forgænger, Henrik Dam Kristensen, var den 10. juni 2013 til
rådsmøde i Luxembourg. Her tog ministrene bl.a. hul på drøftelsen af den tekniske del af
fjerde jernbanepakke, nemlig det såkaldte interoperabilitetsdirektiv. Der blev opnået ge-
nerel indstilling på forslaget, der handler om godkendelser af jernbanekøretøjer i det indre
marked. Forslaget indebærer, at disse godkendelser skal foretages af Det Europæiske
Jernbaneagentur (ERA). Samtidig blev man enige om en generel indstilling for forslaget til
nye regler for vejsidesyn af erhvervskøretøjer. Der var enighed blandt EU’s medlemslan-
de om, at niveauet for antallet af vejsidesyn ikke skal stige i forhold til i dag. Det ville blive
uhensigtsmæssigt dyrt uden at give øget sikkerhed.
Mødet sluttede kl. 12.15.
41