EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-13

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 61
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 2. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Tirsdag den 8. oktober 2013

Kl. 7.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Jeppe Kofod (S), Lisbeth

Bech Poulsen (SF), Nikolaj Villumsen (EL), Christian Juhl

(EL), Jakob Ellemann-Jensen (V), Camilla Hersom (RV),

Pia Adelsteen (DF), Mette Bock (LA), Per Stig Møller

(KF).

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, fø-

devare-, landbrugs- og fiskeriminister Karen Hækkerup

samt politisk formand Mads Barbesgaard og sekretariats-

chef Morten Nielsen fra Afrika Kontakt.

Desuden deltog:

Punkt 1. Modtagelse af deputation: Afrika Kontakt vedr. fiskeripartnerskabsaftale

med Marokko

KOM (2013) 0648 – bilag 1 (henvendelse af 2/10-13 fra Afrika

Kontakt)

Deputationen bestod af:

Mads Barbesgaard, politisk formand i Afrika Kontakt

Morten Nielsen, sekretariatsleder i Afrika Kontakt

Formanden

bød deputationen velkommen.

Morten Nielsen

fastslog, at Afrika Kontakt er stærkt imod fiskeripartnerskabsaftalen med

Marokko, da organisationen mener, at Kommissionen ikke har overholdt sit mandat i for-

handlingerne, og at aftalen i sin nuværende form svigter på tre punkter: bæredygtighed,

menneskerettigheder og kontrolmekanismer.

Mads Barbesgaard

uddybede, at den postulerede bæredygtighed ikke er videnskabeligt

baseret. En evaluering fra 2010 bestilt af Kommissionen viser, at flere fiskebestande er

fuldt udnyttede eller overfiskede. Marokko har ydermere lavet en række andre aftaler –

bl.a. med Rusland – der betyder, at Marokko har solgt fiskebestandene ad flere omgan-

ge. Dertil kommer, at Ministerrådet og Europa-Parlamentet har påpeget, at aftalen skal

være i overensstemmelse med international lov, men Vestsaharas eksilregering og lokal-

befolkning, saharawierne, er ikke blevet konsulteret, og det er ikke dokumenteret, at de

har gavn af denne udnyttelse af ressourcerne. FN’s juridiske rådgiver, Hans Corell, skrev

ligeledes i en vurdering i 2002, at Marokko ikke har ret til at sælge, hvad der ikke er de-

res. Til trods for det har forhandlingerne foregået udelukkende mellem Kommissionen og

Marokko.

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-13

2. Europaudvalgsmøde 8/10-13

Morten Nielsen

bemærkede, at aftalen med Marokko, hvad kontrolmekanismer angår, er

den første, Kommissionen har indgået i 5 år, hvor menneskerettigheder ikke er udførligt

nævnt. Marokko er et land med ondt i menneskerettighederne, men der henvises i aftalen

ikke til, hvordan man har tænkt sig at kontrollere udviklingen i Marokko, og hvordan de

penge, der opnås ved at indgå aftalen, bliver forvaltet. Marokko har i tidligere fiskeriaftaler

indvilliget i at rapportere om menneskerettighedssituationen i landet og om fiskeriindustri-

ens udvikling. Europa-Parlamentet har dog fremført, at Kommissionen ikke har været i

stand til at påvise, at Marokko har overholdt denne betingelse i andre aftaler. Afrika Kon-

takt konkluderede dermed, at kontrolmekanismerne er for svage, og at det vil være svært

for Kommissionen at kontrollere, om menneskerettighedssituationen forbedres.

Mads Barbesgaard

opfordrede på den baggrund Europaudvalget til at anspore rege-

ringen til at fremme modstanden mod forslaget i Ministerrådet.

Pia Adelsteen

bad repræsentanterne for Afrika Kontakt præcisere i deres udtalelser om

manglende overholdelse af Kommissionens mandat.

Christian Juhl

var interesseret i at vide, hvordan en aftale, der fuldt ud respekterer Vest-

sahara, skal se ud, hvis det ellers lykkes at få kontrolmekanismer og bæredygtighed på

plads.

Morten Nielsen

svarede Pia Adelsteen, at mandatteksten indeholdt en række krav om

respekt for menneskerettigheder, folkeret og for international lovgivning, som Kommissio-

nen ønskede at stille til Marokko. Det er ikke lykkedes, for aftalen omfatter farvande, der

tilhører Vestsahara, og som Marokko ikke har lov til at sælge ud af, med mindre naturres-

sourcerne herfra kommer Vestsaharas befolkning til gode. Med befolkning menes der

ikke den halve million bosættere fra Marokko i området, men den oprindelige befolkning,

som ikke er blevet hørt. Det er den tolkning, som både Europa-Parlamentets Juridiske

Tjeneste og FN’s juridiske rådgiver er kommet med i denne type aftaler.

Mads Barbesgaard

understregede, at Vestsaharas farvande ikke skal inkluderes i aftaler

med Marokko – hverken i denne eller i en udvidet frihandelsaftale. Han henviste til en

marokkansk minister, der til en marokkansk avis den 14. januar havde udtalt, at alle afta-

ler med Marokko, der ikke udelukker Vestsahara, viser, at det er marokkansk område.

Morten Nielsen

tilføjede, at det er lykkes USA at indgå aftaler med Marokko, der udeluk-

ker Vestsahara.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, om Afrika Kontakt så fiskeriaftalen som et værktøj for

EU til at skubbe Marokko i den rigtige retning, eller om den mulighed netop blev forbigået.

Christian Juhl

ville gerne vide, om Afrika Kontakt kunne henvise til andre fiskeriaftaler,

der var mere udførlige, hvad menneskerettigheder angår.

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-13

2. Europaudvalgsmøde 8/10-13

Mads Barbesgaard

svarede Jakob Ellemann-Jensen, at EU netop går glip af muligheden

for at lægge pres på Marokko. Aftalen underminerer alle demokratiske bestræbelser. I

regeringsgrundlaget står der, at regeringen skal turde kritisere alle, der groft krænker

menneskerettighederne eller internationale konventioner, og give støtte til de demokrati-

ske forandringer og økonomiske reformer i Mellemøsten og i Nordafrika. Det er det mod-

satte, der sker, hvis der indgås en aftale med Marokko.

Til Christian Juhl sagde Mads Barbesgaard, at Afrika Kontakt ikke er bekendt med nogen

aftaler, der er mindre konkrete, hvad menneskerettighedsperspektivet angår. I de ni til ti

fiskeriaftaler, som EU-Kommissionen har indgået siden 2010, indgår der meget konkrete

menneskerettighedsklausuler. Aftalen er i øvrigt også i strid med EU’s nye fælles fiskeri-

politik.

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-13

2. Europaudvalgsmøde 8/10-13

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3264 (økonomi og finans) den 15. oktober 2013

Økonomi- og indenrigsministeren

takkede for udvalgets fleksibilitet med hensyn til mø-

detidspunktet. Pga. IMF’s årsmøde i Washington havde det ikke været muligt at forelæg-

ge rådsmødet på udvalgets sædvanlige mødedage. Hun forelagde alene sager til oriente-

ring og havde hverken bemærkninger til rådskonklusionerne om klimafinansiering eller til

sagen om makrofinansiel assistance til Jordan, som ikke er på dagsordenen for Økofin,

men snart forventes løst på teknisk niveau. Derudover orienterede ministeren om et par

sager, der forventes drøftet uformelt.

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd 24.-25- oktober 2013 – Styrket økonomisk

samarbejde (indikatorer og politikområder)



Udveksling af synspunkter

KOM (2012) 0777

Rådsmøde 3264 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Det Europæiske Råd 13-14/12-12 – bilag 5 (ØMU-rapport til DER

13-14/12-12)

Det Europæiske Råd 27-28/06-13 – bilag 14 (konklusioner fra

mødet i Det Europæiske Råd 27-28/06-13)

EUU alm. del (12) – bilag 581 (fortroligt) (udkast til kommenteret

dagsorden) papiromdelt på Det Europæiske Råd 24-25/10-13 –

bilag 2

Det Europæiske Råd 24-25/10-13 – bilag 3 (brev fra

kommissionsformand Barroso forud for DER 24-25/10-13)

EUU alm. del (12) – bilag 345 (medlemsstaternes erklæring vedr.

banktilsynsforordningen)

EU-note (12) – E 11 (notat af 11/12-12 om Van Rompuys og

Kommissionens rapporter om EU’s fremtid)

EU-note (12) – E 26 (notat af 10/4-13 om tættere samarbejde om

økonomiske reformer i EU)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 395 (side 1106, senest behandlet i

EUU 8/5-13)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Det Europæiske Råd (DER) lagde i juni op til at

fortsætte arbejdet med de fire konkrete ideer til styrkelse af ØMU’en, som vi tidligere har

drøftet i denne kreds. Det sker med henblik på en mere konkret stillingtagen på DER til

december. De fire forslag er: forhåndskoordinering af reformer, reformkontrakter, en soli-

daritetsmekanisme og ØMU’ens sociale dimension. DER skal i oktober særlig drøfte indi-

katorer og fokusområder for ØMU-arbejdet, og det kommende Økofinmøde skal give in-

put. Formålet er selvfølgelig at sikre, at nye tiltag baseres på en fælles analyse af, hvad

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-13

2. Europaudvalgsmøde 8/10-13

de vigtigste udfordringer er, og hvordan vi kan identificere dem, så der kan anbefales løs-

ninger.

Fra dansk side støtter vi virkeliggørelsen af det, der allerede er vedtaget vedrørende

ØMU-samarbejdet, og vi støtter, at nye tiltag – herunder de fire førnævnte forslag – bliver

designet på en måde, der giver en klar merværdi i forhold til den eksisterende koordine-

ring af det europæiske semester, så man ikke lægger nye processer oven på, men un-

derstøtter det, man i forvejen gør.

Der eksisterer jo allerede et fælles sæt af centrale indikatorer i det økonomiske samar-

bejde. Vi har drøftet dem her flere gange, der er f.eks. scoreboardet vedrørende makro-

økonomiske ubalancer, så I ved, at der findes mange indikatorer for de enkelte økonomi-

er. Supplerende indikatorer kan blive foreslået, f.eks. hvad angår ØMU’ens sociale di-

mension. Vi indgår konstruktivt i den drøftelse med det afsæt, at det økonomiske samar-

bejde skal sikre et sundt grundlag for høj beskæftigelse og landenes socialpolitiske mål

(gennem holdbare finanser og sund strukturpolitik m.v.), og at man fortsat respekterer, at

arbejdsmarkeds- og socialpolitik er nationale kompetencer, herunder rollen for arbejds-

markedets parter.

Pia Adelsteen

brød sig ikke om udtrykket ”ØMU’ens sociale dimension” og bad ministe-

ren om at forklare det for hende og for dem, der måtte følge med i debatten. Hun var glad

for, at man vil respektere beskæftigelsespolitikken og socialpolitikken som et nationalt

anliggende, og opfordrede ministeren til at holde fast i det.

Nikolaj Villumsen

spurgte, om man er kommet reformkontrakternes indhold nærmere.

Det er før ved store reformer, såsom efterlønsreformen, blevet diskuteret, om reformerne

kan ændres, eller om man fremover er forpligtet af dem over for Kommissionen. Dette

spørgsmål anså han for at være relevant for Folketingets mulighed for at føre økonomisk

politik og social- og beskæftigelsespolitik. I modsætning til Dansk Folkeparti var han ikke

bekymret for den sociale dimension i ØMU’en. Tværtimod mente han, at den – desværre

– var til at overse, når man ser på eurozonens arbejdsløshed og fattigdom.

Jakob Ellemann-Jensen

så gerne det økonomiske samarbejde styrket og mente, det var

fint at fokusere på implementeringen af allerede besluttede tiltag, at få styrket banksam-

arbejdet og ellers holde sig til så få konkrete tiltag som muligt. Han mente, at det, både

hvad det styrkede økonomiske samarbejde og opfølgningen på det europæiske semester

angik, drejede sig om at balancere mellem forpligtelser, mål og midler på den ene side og

nationalt ejerskab og metodefrihed på den anden. Han spurgte om, hvad en landediffe-

rentieret tilgang, som den regeringen lægger op til, vil betyde for denne balance. Han

nævnte, at sådan en tilgang muligvis også kunne rykke ved nord-syd-balancen.

Per Stig Møller

nævnte, at EU står over for nogle store beslutninger det næste halve år,

og at der her bare var tale om små skridt, nærmest på stedet.

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-13

2. Europaudvalgsmøde 8/10-13

Økonomiministeren

kvitterede for tilslutningen til regeringens meget enkle tilgang, hvor

man er optaget af at realisere det allerede vedtagne – i stedet for at vedtage nye distra-

herende tiltag – kriseforebyggende regulering af den finansielle sektor (kapitalkravsdirek-

tiv, optioner, derivater etc.) og et solidt banksamarbejde, der får den finansielle sektor til

at virke igen. Derudover bruger man energi på skattesamarbejdet, der har fået momen-

tum pga. de ændringer, der er sket i G20. De hovedprioriteter holder man fast i, når de

mere konkrete spørgsmål diskuteres, sagde hun.

Ministeren svarede Pia Adelsteen og Nikolaj Villumsen, at ØMU’ens sociale dimension

ikke er klart defineret, men at man nok nærmer sig en definition frem imod december-

topmødet. I øjeblikket diskuterer man, hvilke indikatorer man skal have. Der er foreslået

fem kerneindikatorer: arbejdsløshed, passive unge, fald i realindkomst, fattigdomsrisiko

og ulighed. Fra dansk side vil man gerne have, at indikatorerne bygger på data, som lan-

dene har i forvejen, så man får større indsigt uden at lave en ny registreringsbyrde. Mini-

steren ville vende tilbage til, hvordan den sociale dimension defineres, og til reformkon-

trakternes indhold, men det ville nok først blive helt afklaret på decembermødet.

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-13

2. Europaudvalgsmøde 8/10-13

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd 24.-25- oktober 2013 – Fælles

EU-EIB investeringsinitiativer målrettet SMV’er



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3264 – bilag 1 (samlenotat side 5)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Vi skal drøfte en model for nye fællesinvesterings-

instrumenter, som EU og EIB skal håndtere. Formålet er at styrke finansieringsmulighe-

derne for små og mellemstore virksomheder (SMVer) i EU. Ideen er at samle midler fra

EIB og EU’s strukturfonde, som finansieres af alle lande. Landene kan selv vælge, om de

vil benytte instrumentet, og skal i givet fald bidrage via egne strukturfondsmidler. Der gø-

res brug af såkaldt sekuritisering, hvor mange lån samles og omdannes til standardisere-

de værdipapirer – I kender måske debatten fra den hjemlige diskussion om erhvervsobli-

gationer; det er en lignende metode. Kommissionen og EIB har foreslået tre varianter: for

det første et fælles investeringsinstrument for nye SMV-lån, for det andet et fælles inve-

steringsinstrument for nye og eksisterende SMV-lån og for det tredje et fælles investe-

ringsinstrument for nye og eksisterende SMV-lån med en form for risikopooling.

Et flertal af landene ventes at foretrække den første mulighed. Der vil nok også være en

vis interesse for den anden mulighed, men det er uklart om der kan sikres en tilstrækkelig

investeringsmasse. Det ventes ikke tilstrækkelig støtte til den tredje mulighed. Det er

selvfølgelig muligt at gå i gang med den første model og så arbejde videre med den an-

den model. Om vi kommer til at benytte instrumenterne i en dansk sammenhæng, kom-

mer selvfølgelig an på de vilkår, der er for instrumenterne. Rentevilkår, rækkevidde m.v.

er afgørende for, om det er attraktivt i forhold til de finansieringsmuligheder, SMV’er i

Danmark har i forvejen. På nuværende tidspunkt er disse vilkår ikke specificerede, så det

er svært at lægge instrumenterne på bordet og sammenligne dem med dansk finansie-

ring. Potentialet for instrumentets anvendelse i Danmark forventes dog at være begræn-

set. Økofinformanden vil sende et brev til DER om Økofins indstillinger, så man kan tage

stilling til sagen på topmødet den 24.-25. oktober 2013.

Pia Adelsteen

var umiddelbart positiv over for forslaget, men spurgte, om ministeren tro-

ede, at det ville gavne SMV’erne. Hun havde svært ved at se, om det var praktisk muligt

for virksomhederne at få andel i puljen.

Per Stig Møller

spurgte om, hvorfor man er gået væk fra mulighed 3, som han så som

den mest effektive. Den ville give 100 mia. flere euro end de andre modeller, gavne 1

million SMV’er og give større risikospredning og gearing. Han ville også gerne vide, hvor

meget man forventer, der vil tilflyde de danske SMV’er som følge af forslaget.

Økonomiministeren

svarede Per Stig Møller, at den mest ligefremme løsning på

SMV’ernes problem er at få det almindelige bankudlån til at fungere, så man ikke behøver

føre langvarige og uforudsigelige forhandlinger om nye komplekse faciliteter. Regeringen

er meget fokuseret på balancen mellem et solidt tag i det finansielle marked, så de mest

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-13

2. Europaudvalgsmøde 8/10-13

fantasifulde og risikobetonede ting forsvinder, og en sund bankdrift, der låner ud til sunde

projekter og virksomheder, og som en gang imellem er villig til at tage en chance. Bank-

regulering og SMV’ers vilkår er parallelle diskussioner.

Ministeren nævnte, at de danske diskussioner om kreditklemme og udlån ikke er så dra-

matiske, som de tilsvarende diskussioner sydpå, hvor renteniveauerne er helt anderle-

des, og hvor instrumenterne måske er mere relevante. Om lånene bliver attraktive i en

dansk sammenhæng, kommer an, hvordan vilkårene og renteniveauerne bliver i sam-

menligning med dansk standardfinansiering.

Diskussionen af de tre nævnte muligheder er en afvejning af forskellige hensyn, svarede

ministeren Per Stig Møller. Regeringen er optaget af, at EIB opretholder sin meget høje

tillid. Dens triple A-vurdering gør, at den kan finansiere sig selv meget billigt. Man hælder

til de to første muligheder, fordi den tredje indebærer en større risiko for at sætte EIB’s

troværdighed over styr. Den kan give lidt mere beskæftigelse, men det må man veje op

imod, at man risikerer at undergrave muligheden for at finansiere lån. Ministeren troede

på det mest ligefremme: at gøre som man plejer i europæisk sammenhæng, hvor banker

er virksomheders primære finansieringskilde. Regeringen tror på investeringsinitiativerne i

nogle sammenhænge, men det bliver ikke nødvendigvis en stor ting i Danmark.

Mette Bock

spurgte om, hvordan forslaget vil påvirke bankernes adfærd. Det er selvføl-

gelig et problem, når nogen oplever en kreditklemme, men vil et instrument som dette

påvirke bankernes lyst til at finde den rigtige balance? I en periode har bankerne lånt for

meget ud, og nu synes man, at de låner for lidt ud, og Mette Bock ville gerne vide, om

forslaget vil fremme eller hæmme lysten til at låne ud. Hun spurgte derudover om, hvor-

dan en lille virksomhed i f.eks. Ølgod ville opdage, om det skal administreres af lokale

pengeinstitutter eller i EU-regi, og hvad vil det koste at administrere systemet. Hun fandt

det nødvendigt at tænke lavpraktisk, så man undgår instrumenter, der forsinker marke-

dets proces med at finde balancen selv, og som bruger likvider uden at skabe vækst.

Pia Adelsteen

var enig i Mette Bocks syn på SMV’erne, men bemærkede, at de lån, der

var blevet givet for meget, nok snarere var gået til nogle få store virksomheder end til

SMV’erne.

Økonomiministeren

var også enig i nogle af Mette Bocks overvejelser om, hvordan man

får et nøgternt og ansvarligt kreditmarked. EU skal ikke forhindre Europa i det, og da der

trods alt er tale om bankforretninger, er konkurrence måske ikke så dårligt. Ministeren så

en kontrast til det amerikanske kreditmarked, hvor man i langt videre udstrækning finan-

sierer gennem erhvervsobligationer, end i Europa, hvor bankfinansiering dominerer. Det

nævnte tiltag vil ikke blive en ny hovedvej til finansiering, pointerede hun, men et skub på

de områder, hvor udlånet ikke fungerer optimalt. Det vil ikke betyde meget i Danmark, og

det kommer til at blive udført i samarbejde med lokale pengeinstitutter. Hvorvidt der er en

kreditklemme i Danmark, diskuteres fortsat, og ministeren var meget forsigtig med at ge-

neralisere på det punkt, da hun mente billedet var mere nuanceret. I en dansk sammen-

hæng mente hun ikke, finansieringsinstrumentet ville blive særlig udbredt. I det omfang,

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-13

2. Europaudvalgsmøde 8/10-13

det sker, bliver det i via lokale pengeinstitutter, og hvis det kommer til at betyde noget for

bankernes adfærd, vil det forhåbentlig være, at det skubber til dem.

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-13

2. Europaudvalgsmøde 8/10-13

3. Opfølgning på G20- og IMF-møder i Washington den 10.-12. oktober

2013



Orientering fra formandskabet og Kommissionen

Rådsmøde 3264 – bilag 1 (samlenotat side 8)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Formandskabet og Kommissionen forventes at af-

rapportere fra G20-møderne for økonomi- og finansministre samt centralbankchefer den

10.-11. oktober og fra møderne i IMF’s ministerkomité (IMFC) den 11.-12. oktober. De

centrale temaer på G20- og IMF-møderne er den økonomiske og finansielle udvikling og

fremskridtene i håndteringen af de udfordringer, der er, og af den krise, som vi forhåbent-

lig så småt begynder at lægge bag os. Styrket finansiel regulering og G20-landenes tiltag

til øget internationalt skattesamarbejde forventes også at stå højt på dagsordenen.

Udfordringerne i Europa forventes fortsat at være centrale for diskussionerne i G20 og

IMF, men man forventer alligevel, at fokus skifter fra et stærkt europafokus til diskussio-

nerne om den amerikanske økonomi og om de nye vækstmarkeder, fordi der ses afta-

gende vækst og øget økonomisk og finansiel sårbarhed her. Japan er også interessant,

så vi får formodentlig en mere balanceret diskussion.

De drøftede fælles EU-holdninger til G20- og IMF-møderne lægger vægt på, at der i EU

er tegn på gradvis økonomisk genopretning, og at udfordringen er at sikre, at den er

holdbar. G20-landene bør implementere de aftalte finanspolitiske strategier til stabilise-

ring og nedbringelse af gældsniveauerne, og der bør fastholdes en ambitiøs international

reformdagsorden til styrkelse af finansiel regulering og tilsyn med finansielle institutioner.

EU støtter fuldt ud styrkelsen af det internationale skattesamarbejde, som også er blevet

luftet i denne kreds flere gange. Det er selvfølgelig vigtigt, at det får tilstrækkeligt momen-

tum. Det interessante er at få globale standarder for automatisk informationsudveksling,

det vil flytte sagen markant.

Nikolaj Villumsen

delte økonomiministerens bekymring over den økonomiske situation i

de potentielle vækstmarkeder Asien og Rusland. EU’s økonomiske strategi har bygget på

at øge eksporten hertil, og han spurgte, om strategien er holdbar, hvis disse markeder er

på vej ind i en krise? Han spurgte om, hvad ministeren forventede, der ville være af dis-

kussion i den forbindelse. Nikolaj Villumsen henviste til IMF, der mente, at eurozonens

nedskæring på det offentlige forbrug har haft en større hæmmende effekt på væksten,

end man havde regnet med. Hvis de markeder, hvortil man havde tænkt sig at eksporte-

re, er i nedgang, fandt han det relevant at diskutere, hvordan efterspørgslen på hjemme-

markedet kan øges. Nikolaj Villumsen bemærkede derudover, at bekæmpelse af skattely

var et interessant punkt på dagsordenen.

Økonomiministeren

mente, det var godt at tage fat i diskussioner om vækstmarkederne

relativ tidligt. Der var endnu ikke tale om en egentlig krise, vækstraterne er stadig misun-

delsesværdige, og den danske eksport går stadig primært til det europæiske marked. På

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-13

2. Europaudvalgsmøde 8/10-13

trods af en mindre nedgang i vækstmarkedernes vækst vil det være godt at være til stede

her, fordi der er en voksende middelklasse. Dermed er det både gode steder at produce-

re og drive virksomhed og et godt marked at afsætte sine produkter på.

Ministeren fortalte, at den faglige diskussion af IMF’s resultater angående offentligt for-

brug, altså den offentlige multiplikator, har kørt i et par år. Hun havde ikke fulgt med på

nært hold, men vidste dog, at der er mange, der ikke mener, at man kan træffe hårde

økonomiske beslutninger på baggrund af den måde, IMF præsenterer deres effekt af of-

fentligt forbrug.

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-13

2. Europaudvalgsmøde 8/10-13

4. Opfølgning på det europæiske semester 2013



Udveksling af synspunkter

KOM (2013) 0354 KOM (2013) 0350

Rådsmøde 3264 – bilag 1 (samlenotat side 10)

EU-note (12) – E 40 (notat af 10/6-13 om Kommissionens

henstillinger vedr. dansk økonomi)

Økonomi- og indenrigsministeren:

På det kommende møde skal vi evaluere dette års

semester og drøfte forslag til forbedringer af det europæiske semester i 2014, altså det

første halvår af hvert år, hvor vi først diskuterer den generelle økonomi og så den lande-

specifikke økonomi med henblik på at give anbefalinger. Vi forventer ikke at træffe kon-

krete beslutninger, og drøftelsen skal ses som et bidrag til det næste formandskabs plan-

lægning af det næste europæiske semester i 2014.

Jeg forventer, at der vil være bred støtte til at sikre øget fokus på landenes arbejde med

at virkeliggøre de anbefalinger, de har fået, og den fælles overvågning af landenes op-

følgning. Det handler bl.a. om efterlevelsen af dette års anbefalinger, når Kommissionen

vurderer nye konvergens- og reformprogrammer i første halvår af 2014, sådan at der er

sammenhæng mellem det, landene gør, og de anbefalinger, de får. Det handler også om

at sikre et løbende kollegialt pres, for at det enkelte lands reformer bidrager til det fælles

bedste. Det er vigtigt at finde en balance mellem det arbejde, vi gør i EU med konkrete

brugbare anbefalinger, og det nationale ejerskab, fordi der er en entydig arbejdsdeling.

Det er ikke EU, der laver vores reformer, det gør vi selv, og vi har selv ansvaret for dem,

uanset hvilke anbefalinger vi har fået. Lande med relativt moderate udfordringer bør have

mere frihed til at vælge midlerne til at nå anbefalingernes mål, mens lande med store ud-

fordringer omvendt bør have mere detaljerede anbefalinger.

Nikolaj Villumsen

spurgte, om ikke man kunne se på andre løsninger for nogle af de

økonomier, der stadig er meget plagede, selv om der er gennemført voldsomme pro-

grammer, som f.eks. Spanien, Irland og Grækenland. Ofte kritiserer man landene for at

have for høj en løn, men kunne problemet være, at lønnen er for lav? Han henviste til

diskussionen i Tyskland, hvor der er en høj produktivitet, men en lav løn. Det giver et ræs

mod bunden, som man også kender det fra den danske slagteribranche. Nikolaj Villum-

sen foreslog, at man diskuterede – og evt. revurderede – hvilke krav, man stiller til lande-

nes økonomiske politik for at skabe efterspørgsel og vækst.

Jakob Ellemann-Jensen

mente, at både hvad det styrkede økonomiske samarbejde og

opfølgningen på det europæiske semester angik, drejede sig om at balancere mellem

forpligtelser, mål og midler på den ene side og nationalt ejerskab og metodefrihed på den

anden. Han spurgte om, hvad en landedifferentieret tilgang, som den regeringen lægger

op til, vil betyde for denne balance. Han nævnte, at det muligvis også kunne rykke ved

nord-syd-balancen.

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-13

2. Europaudvalgsmøde 8/10-13

Økonomiministeren

svarede Jakob Ellemann-Jensen, at det er en væsentlig diskussion,

hvordan man opretholder balancen mellem EU’s ansvar og det nationale ansvar. Lande

med nogenlunde styr på økonomien kunne måske undvære de detaljerede anbefalinger,

som man giver lande med større udfordringer, gentog hun. De programmer, som man

kender fra Irland, Portugal, Grækenland etc., kommer med deciderede betingelser, og her

glider det nationale ansvar i baggrunden.

Ministeren lagde vægt på den formelle arbejdsdeling; at landene har kompetencen for

sociale forhold og arbejdsmarkedsforhold. Derfor syntes hun også, at man skulle være

forsigtig med at kræve, at EU skulle mene noget om lønninger, uanset om man mener, de

er for høje eller for lave. Det har tjent Danmark godt at lade arbejdsmarkedets parter finde

ud af det selv, sådan at parterne selv tager ansvar. Nogle af lønniveauerne i Tyskland er

meget lave, men spørgsmålet er mere komplekst; f.eks. er indlandsefterspørgslen i Tysk-

land stigende.

Mette Bock

mente, at det var mere relevant at diskutere købekraft end lønniveauer.

Nikolaj Villumsen

svarede, at uanset om man diskuterer købekraft eller lønniveau, er det

et faktum, at slagteriarbejderne i Danmark bliver presset af underbetalte kolleger i Tysk-

land, og det har konsekvenser for den samlede danske økonomi. EU blander sig allerede

i lønforhold. Han var glad for, at som ikkeeuroland bliver presset mindre end eksempelvis

Sydeuropa og Irland, hvor lønnen presses ned af trojkaen. Han fandt det interessant, at

IMF, som har siddet med i trojkaen, har revurderet sit syn på de stramme nedskærings-

krav, som organisationen nu mener har hæmmet væksten. Nikolaj Villumsen mente ikke,

at EU skal blande sig i lønforhold, men når det allerede sker, mente han, at man burde

overveje, om lønnen nogle steder er for lav. Nikolaj Villumsen nævnte, at størstedelen af

Danmarks eksport går til EU, og opfordrede til, at man tænkte udviklingen i såvel den eu-

ropæiske økonomi som i vækstøkonomierne med ind i den økonomiske politik. Han reg-

nede med, at diskussionen af den sociale dimension og om fleksibilitet for landene ville

omfatte nedskæringspolitikken, som han anså for at være hæmmende for Danmarks mu-

lighed for eksport og for at skabe arbejdspladser.

Reformkontrakterne fandt han problematiske. En af grundene til, at han glædede sig til

december, var, at man så endelig får indholdet af disse kontrakter at se. Han ville gerne

vide, hvad regeringen ønsker, de skal indeholde, så man kan diskutere indholdet, før det

ligger helt fast.

Pia Adelsteen

betragtede anbefalingerne som uhensigtsmæssig dobbeltadministration,

der aldrig skulle have været opfundet. Det undrede hende, at ministeren syntes, at anbe-

falingerne kunne undværes, da regeringen ellers sammen med Venstre og Konservative

støtter det europæiske semester.

Økonomiministeren

svarede Pia Adelsteen, at hun synes, det europæiske semester er

fornuftigt. Anbefalingerne giver en debat i Danmark, men det er relevant at diskutere,

hvilket detaljeringsniveau de skal have. Ministeren kunne ikke genkende Nikolaj Villum-

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-13

2. Europaudvalgsmøde 8/10-13

sens signalement af den økonomiske politik som en stram fortsættelse af nedskærings-

politikken. Dansk penge- og finanspolitik er lempelig, mente hun. Ministeren pointerede,

at selv om det ikke går fremragende i Europa, er den europæiske økonomi i bedring til

gavn for de virksomheder, der eksporterer til resten af EU.

Ministeren svarede Nikolaj Villumsen, at regeringens ønske til reformkontrakterne er, at

landene får ansvaret for deres egne reformer. Reformkontrakterne er ikke den danske

regerings forslag, og hun var interesseret i, hvordan de skal gennemføres, fordi reformer

sædvanligvis indebærer store nationale diskussioner. Det bliver dog ikke Danmark, der

foreslår en fremgangsmåde, sagde hun. Hun glædede sig til at komme tilbage til udval-

get, forhåbentlig i rimelig tid før decembertopmødet, og diskutere sagen på et oplyst

grundlag.

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-13

2. Europaudvalgsmøde 8/10-13

5. Klimafinansiering



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3264 – bilag 1 (samlenotat side 12)

Økonomi- og indenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Makrofinansiel assistance til Jordan



Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 15. oktober 2013, men

forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på

vedtagelse

KOM (2013) 0242

Rådsmøde 3264 – bilag 1 (samlenotat side 14)

Økonomi- og indenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-13

2. Europaudvalgsmøde 8/10-13

7. Eventuelt

Økonomi- og indenrigsministeren:

Jeg vil orientere om to sager, som kan blive diskute-

ret i kanten af mødet over kaffen. Det første er et program til Rumænien under EU’s beta-

lingsbalancefacilitet. Der er enighed på teknisk niveau, og det forventes godkendt på

Økofin uden drøftelse. Der er lagt op til en rådsbeslutning om et nyt forebyggende pro-

gram til Rumænien under EU’s betalingsbalancefacilitet, der har sigte på at lette ekstern

finansiering for ikkeeurolande med betalingsbalancevanskeligheder. Der foreslås et fore-

byggende program på op til 2 mia. euro, som stilles til rådighed for en periode på 2 år.

IMF forventes at stille et tilsvarende beløb til rådighed. Der er tale om et forebyggende

program, hvor der er mulighed for lån, men hvor der ikke er forventning om, at de kom-

mer til faktisk udbetaling. Der er to gange tidligere vedtaget et program til Rumænien. Det

seneste var også af forebyggende karakter. Da det vil være stabiliserende i sin natur,

forventes det ikke at komme til udbetaling.

Rumænien forventes ikke at have et finansieringsbehov for betalingsbalancen og de of-

fentlige finanser over programperioden, men der er en sårbarhed over for markedsuro, og

et nyt program vil kunne understøtte deres stabilisering af økonomien og gennemførelse

af reformer. Programmet til Rumænien vil være forbundet med betingelser, som aftales

mellem EU og Rumænien. Betingelserne vil bygge videre på resultaterne fra de tidligere

programmer og ventes at fokusere på styrkelse af de finanspolitiske rammer, styrkelse af

regulering og tilsyn med den finansielle sektor og strukturreformer. Regeringen kan støtte

et nyt forebyggende program til Rumænien.

Det sidste, jeg vil nævne, er et forslag fra Kommissionen, som vi vil drøfte i marginen af

Økofinmødet, om en investeringsklausul i det præventive afsnit af stabilitets- og vækst-

pagten, dvs. reglerne om tilpasning mod landenes mellemfristede budgetmål, som vi kal-

der for MTO’er. Den generelle regel for tilpasning til MTO’erne er, at den strukturelle sal-

do skal forbedres med 0,5 pct. af BNP i gennemsnit pr. år, indtil MTO overholdes. Forsla-

get går ud på, at lande under nogle betingelser skal have mulighed for at afvige fra MTO

eller tilpasningen mod MTO. Betingelserne for at kunne afvige fra de almindelige MTO-

regler er for det første at væksten i landet og EU som helhed er negativ eller klart under

den potentielle vækst; for det andet at landet fortsat overholder de grundlæggende fi-

nanspolitiske regler, særligt et underskud på under 3 pct. af BNP; for det tredje at de na-

tionale investeringsudgifter – som medfører en afvigelse fra MTO-reglerne – vedrører

projekter, der understøtter den potentielle vækst og som er samfinansieret med EU-

midler, f.eks., strukturfondsmidler; og for det fjerde at den tilladte afvigelse fra MTO-

reglerne kompenseres, når landet igen har positiv vækst. Hvis den strukturelle budgetfor-

bedring tillades at være mindre end 0,5 pct. af BNP i et år, skal budgetforbedringen såle-

des være tilsvarende større det næste år, så MTO opnås til den oprindelige frist. Hvis

landet tillades at afvige fra 0,5-procentsreglen i flere år, kan fristen for at opnå MTO blive

udskudt.

Kommissionen lægger op til at investeringsklausulen skal kunne anvendes fra 2014. Akti-

vering af klausulen kræver, at det enkelte land beder om det, og at Kommissionen vurde-

rer, at det pågældende land opfylder betingelserne. Konkret vil aktivering af klausulen

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-13

2. Europaudvalgsmøde 8/10-13

kunne få betydning for Kommissionens vurdering af eurolandenes budgetplaner, som

skal fremlægges senest den 15. oktober, og for Kommissionens vurdering af alle landes

stabilitets- og konvergensprogrammer i foråret 2014. Der er delte meninger om forslaget

blandt EU-landene. En gruppe lande støtter forslaget, selv om nogle lande synes, at det

burde være mere vidtgående. En anden gruppe lande er skeptiske eller meget imod for-

slaget. Fra dansk side kan vi acceptere forslaget. Vi er i princippet skeptiske – hvilket

nogle gange kan være en lidt sur position at have – over for alle forslag om at ændre på

mål for offentlige finanser, såsom underskud og strukturelle underskud, ved at fratrække

”særlige” udgifter. Det kan nemlig hurtigt give en diskussion om, hvad der er særligt.

Økonomisk giver det ikke mening, sagde ministeren. Et underskud på X pct. af BNP er jo

”X pct. af BNP” og ikke ”X minus et eller andet.” Regeringen afholder jo heller ikke offent-

lige udgifter, som den ikke mener er gavnlige. På den måde kunne man jo trække det

meste fra. Når disse principielle ting er sagt, skal det samtidig siges, at det konkrete for-

slag nok vil få en meget begrænset praktisk betydning, fordi der som hovedregel er tale

om nationale udgifter, som skal gå til projekter medfinansieret af EU, som er relativt små,

og som kun fratrækkes kravet til strukturelle budgetforbedringer på vej mod MTO, og alt-

så ikke fratrækkes den faktiske saldo.

Forventningen er, at der på Økofin fortsat vil være delte meninger om dette forslag, men

at Kommissionen sandsynligvis vil gå videre med gennemførelsen af forslaget, medmin-

dre der er stærk modstand hos et stort antal lande.

Pia Adelsteen

var skeptisk over for investeringsklausulen. Hun accepterede den, da den

vil have en meget begrænset effekt, men forstod ikke, hvorfor man ikke bare afviser for-

slaget som pjat.

Økonomiministeren

svarede Pia Adelsteen, at forslaget ikke er relevant i dansk sam-

menhæng, men for andre lande kan det give et nødvendigt frirum, og det respekterede

ministeren.

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-13

2. Europaudvalgsmøde 8/10-13

8. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Formanden

takkede ministeren og understregede, at udvalget glædede sig til, at ministe-

ren skulle komme igen. I den forbindelse opfordrede hun regeringen til at fastsætte en

dato for samrådet om det nationale semester.

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-13

2. Europaudvalgsmøde 8/10-13

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3265 (landbrug og fiskeri) den 17.-18. oktober 2013

Fødevare-, fiskeri- og landbrugsministeren

forelagde dagsordenen for rådsmødet den

følgende torsdag. Alle punkterne handlede om fiskeri. Punkt 1 om Østersøen og punkt 4

om Marokko var til forhandlingsoplæg, de 2 resterende punkter var til orientering.

1. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2014 af

fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af

fiskebestande i Østersøen



Politisk enighed

KOM (2013) 0598

Rådsmøde 3265 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Rådsmøde 3265 – bilag 2 (supplerende samlenotat med

høringssvar fra § 5-udvalget)

Fødevareministeren:

Forslaget er på rådsmødet med henblik på politisk enighed. Kom-

missionen har fremsat sit forslag om kvoter på grundlag af den videnskabelige rådgiv-

ning, målsætningen om at fiske på niveau med det maksimalt bæredygtige udbytte – for-

kortet MSY – og forvaltningsplanen for torsk.

For torsk foreslås en reduktion af kvoten på 15 pct. i den vestlige del af Østersøen og en

stigning på 7 pct. i den østlige del. Kommissionen foreslår at reducere havdagene med

10 pct. i den vestlige del og 8,5 pct. i den østlige del. Den særlige mulighed for omforde-

ling af havdage til hovedsageligt små fartøjer foreslås begrænset fra 15 pct. til 10 pct. af

havdagene.

For rødspætte foreslås en reduktion af kvoten på 12 pct. På de resterende bestande vil

jeg henvise til tabellen i samlenotatet, der giver et overblik over den videnskabelige råd-

givning sammenholdt med Kommissionens forslag.

Det er positivt, at flere bestande i Østersøen fiskes på MSY-niveau. Vi ønsker at følge

MSY-målsætningen i overensstemmelse med den reformerede fiskeripolitik. Hensigten er

også at reducere mindstemålet for torsk fra 38 til 35 cm. Det skal ses i sammenhæng

med reformen og udsmidsforbuddet, der gælder fra 2015 i Østersøen. Ganske vist er ud-

smid af torsk i Østersøen relativt begrænset. Den videnskabelige vurdering er imidlertid,

at denne reduktion yderligere vil reducere udsmid af torsk betydeligt.

Vi støtter forvaltningsplanen for torsk, men Kommissionen burde have taget højde for, at

der de to foregående år er sket reduktioner i havdagene, uden at det var påkrævet i pla-

nen. Det vigtigste punkt er dog, at den særlige mulighed for at omfordele havdage til sær-

ligt små fartøjer fastholdes på 15 pct. Denne mulighed kan især tilgodese fartøjer, der

fisker kystnært.

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-13

2. Europaudvalgsmøde 8/10-13

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side tilslutter sig forslaget

eller det kompromisforslag, der kan opnås enighed om, idet man vil arbejde for, at kvoterne

for 2014 som generelt princip fastsættes på grundlag af den videnskabelige rådgivning, MSY-

målsætningen og forvaltningsplanerne; at havdagene fastsættes i overensstemmelse med

forvaltningsplanen for torsk, idet der bør tages højde for ikkeudnyttelse af havdage de to for-

gangne år, subsidiært at muligheden for national fleksibilitet for havdage fastholdes på 15 pct;

uændrede fiskerimuligheder for rødspætte; at mindstemål for torsk inden for rammerne af

tekniske bevaringsforanstaltninger reduceres til 35 cm i Østersøen; og at Kommissionen op-

fordres til snarest muligt at fremlægge sit forslag til en forvaltningsplan for torsk, sild og bris-

ling.

Jakob Ellemann-Jensen

mente, at det tydede på en god balance, at stort set alle parter

ifølge høringssvarene er utilfredse. Han spurgte, om Kommissionens beregningsmodel,

der reducerer antallet af havdage, var ny, og om hvorfor brislingekvoten skal være min-

dre, hvis bestanden har det godt.

Mette Bock

mente, at der var tale om tåbelig overregulering, når man både regulerer

med kvoter og havdage. Det afgørende må være at overholde kvoten, ikke hvor mange

dage man bruger på at opfylde den.

Pia Adelsteen

var enig med Mette Bock i, at kombinationen af havdage og kvoter er

overregulering. Hun spurgte om, hvorfor man vil sætte rødspættekvoten ned. Som hun

havde forstået det, vil man kunne fiske mere, uden at det går ud over MSY’en.

Nikolaj Villumsen

meddelte, at Enhedslisten støttede forhandlingsoplægget.

Per Stig Møller

påpegede, at Danmarks Fiskeriforening ikke ønsker at reducere den na-

tionale fleksibilitet vedrørende havdagene. Han var stort set enig med Mette Bock i, at

man ikke bør regulere på både havdage og kvoter i et allerede overreguleret erhverv.

Fiskerne bør selv finde ud af, hvordan de når deres kvote, mente han, og ifølge et bilag,

som udvalget dagen forinden havde modtaget, kunne det synspunkt støttes fagligt. Han

opfordrede derfor regeringen til at arbejde for en større fleksibilitet.

Fødevareministeren

svarede Jakob Ellemann-Jensen, at beregningsmodellen ikke er

ny, der er bare uenighed om den. På hans spørgsmål om brislingekvoten, svarede hun,

at den reduceres med 11 pct. for at følge MSY-målsætningen. Ministeren svarede Mette

Bock, Pia Adelsteen og Per Stig Møller, at havdagene er en midlertidig ordning, som bort-

falder i 2015, når discardforbuddet indføres. Hun mente, at Dansk Fiskeriforening nok

skulle blive tilfreds med den nationale fleksibilitet vedrørende havdagene, da regeringens

mål om at holde den på de nuværende 15 pct. fleksibilitet – frem for Kommissionens for-

slag om 10 pct. – virkede realistisk.

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-13

2. Europaudvalgsmøde 8/10-13

Ministeren svarede Pia Adelsteen, at rødspættekvoten fastsættes som en såkaldt data

limited stock, hvor man i mangel på data om bestandens situation fastsætter kvoter med

udgangspunkt i tidligere landinger.

Pia Adelsteen

spurgte om, hvordan regeringen vurderede udsigterne for at få løst de

problemer, som Mette Bock og Per Stig Møller nævnte, og hvad den selv ville gøre for det

Fødevareministeren

svarede, at havdagene bliver unødvendige med den kommende

fiskeriplan, der bl.a. vil omfatte et discardforbud og en flerartsforvaltningsplan.Regeringen

støtter Kommissionens forslag, fordi den regner med at kunne lande et kompromis på 15

pct., som vil give den fornødne fleksibilitet, indtil man kommer ud over havdageregulerin-

gen.

Formanden

konkluderede, at der var opbakning til forhandlingsmandatet, idet ingen ytre-

de sig imod det.

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-13

2. Europaudvalgsmøde 8/10-13

2. Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2013



Orienterende debat

Rådsmøde 3265 – bilag 1 (samlenotat side 8)

Rådsmøde 3265 – bilag 2 (supplerende samlenotat med

høringssvar fra § 5-udvalget)

Fødevareministeren:

Rådet skal drøfte de kommende forhandlinger med Norge om fi-

skeriet i 2014. Aftalen med Norge har stor betydning for de danske fiskere. I forhandlin-

gerne støtter jeg fastsættelse af kvoterne for 2014 på grundlag af den videnskabelige

rådgivning, MSY-målsætningen og de fastlagte forvaltningsplaner.

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-13

2. Europaudvalgsmøde 8/10-13

3. (Eventuelt) Forberedelse af årsmøde i Den Internationale Kommission for

bevarelse af tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT)



Orienterende debat

Rådsmøde 3265 – bilag 1 (samlenotat side 10)

Rådsmøde 3265 – bilag 2 (supplerende samlenotat med

høringssvar fra § 5-udvalget)

Fødevareministeren:

Rådet skal drøfte årsmødet i den internationale Kommission for

tunfiskeri i Atlanterhavet (ICCAT). Generelt ønsker vi at sikre et bæredygtigt fiskeri.

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-13

2. Europaudvalgsmøde 8/10-13

4. Fiskeripartnerskabsaftalen med Marokko

a) Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions

vegne af protokollen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko

om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er

omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter

b) Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen mellem Den

Europæiske Union og Kongeriget Marokko om fastsættelse af de

fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i

fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter

c) Forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimulighederne i henhold

til protokollen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om

fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er

omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2013) 0649, KOM (2013) 0648 og KOM (2013) 0650

Rådsmøde 3265 – bilag 1 (samlenotat side 13)

Rådsmøde 3265 – bilag 2 (supplerende samlenotat med høringssvar

fra § 5-udvalget)

KOM (2013) 0648 – bilag 1 (henvendelse af 2/10-13 fra Afrika Kontakt)

KOM (2013) 0648 – bilag 2 (kopi af svar på FLF alm. del spørgsmål

591-596)

KOM (2013) 0648 – svar på spørgsmål 1

KOM (2013) 0648 – svar på spørgsmål 2

EUU alm. del (11) – bilag 193 (notat om ophævelse af den midlertidige

anvendelse af protokollen)

EUU alm. del (11) – bilag 61 (evalueringsrapport del 1)

EUU alm. del (11) – bilag 62 (evalueringsrapport del 2)

EUU alm. del (10) – bilag 540 (fortroligt) (evalueringsrapport om fiske-

ripartnerskabsaftale med Marokko)

EUU alm. del (10) – bilag 454 (uofficiel note fra Kommissionen om

analyse af fiskeripartnerskabsaftale med Marokko)

EUU alm. del (11) – bilag 232 (henv. af 17/1-12 fra Afrika Kontakt)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 274 (side 860, senest behandlet i EUU 22/2-

13)

EUU alm. del (11) – bilag 419 (side 653 FO, forhandlingsoplæg fore-

lagt 20/1-12)

EUU alm. del (10) – bilag 535 (side 1545 FO, forhandlingsoplæg fore-

lagt 23/6-11)

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-13

2. Europaudvalgsmøde 8/10-13

Fødevareministeren:

Jeg vil ikke lægge skjul på, at det er en meget vanskelig sag.

Kommissionen fik i februar 2012 mandat til at forhandle en fiskeriprotokol med Marokko,

og indgik i juli 2013 en aftale med Marokko om denne. Den aftale skal nu formelt god-

kendes af Rådet og Europa-Parlamentet.

Desværre er den foreliggende aftale ikke særlig klar, hverken når det kommer til bære-

dygtighed eller forholdet til Vestsahara. Kommissionen fik ellers et meget klart mandat til

at forhandle en aftale, der tog hensyn til begge dele. Derfor er det set med danske øjne

en skuffende aftale, der hverken lever op til den danske tilgang eller rådskonklusionerne

om fiskeripartnerskabsaftaler – der blandt andet siger, at der kun må fiskes på et over-

skud. Det vil helt afhænge af den konkrete gennemførelse af aftalen, hvilket er meget

vanskeligt at overvåge.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side stemmer imod

forslaget, idet man finder, at sikring af en bæredygtig forvaltning af fiskeressourcer, herunder

at der alene fiskes på et overskud, ikke i tilstrækkeligt omfang synes dokumenteret i aftaletek-

sten og dermed vil afhænge af den konkrete fiskeriforvaltning i Marokko og samarbejdet mel-

lem EU og Marokko inden for rammerne af aftalen, og at vi finder, at overholdelse af folkeret-

ten og menneskerettigheder vil afhænge af den konkrete gennemførelse af protokollen.

Formanden

orienterede udvalget om, at Nikolaj Villumsen havde stillet nogle skriftlige

spørgsmål om fiskeriaftalen, som var blevet besvaret sent aftenen før.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, om det var rigtigt forstået, at regeringen vil stemme

imod aftalen. Ifølge samlenotatet mener regeringen nemlig, at protokollen kan medvirke til

at få Marokko til at efterleve sine folkeretlige og menneskeretlige forpligtelser. Han ville

gerne vide, hvordan man får det integreret i aftalen. Det fremgår også, at der kan være

sanktioner, hvis Marokko ikke lever op til forpligtelserne. Var baggrunden for ikke at støtte

aftalen, at det allerede er sket?

Pia Adelsteen

meddelte, at Dansk Folkeparti støttede forhandlingsoplægget. Hun spurg-

te, om Kommissionen havde overholdt sit mandat, som i modsætning til aftalens indhold

var meget klart.

Nikolaj Villumsen

var på baggrund af Afrika Kontakts redegørelse for de bæredygtig-

heds- og menneskerettigheds- og folkeretsproblemer, der er ved aftalen, glad for, at rege-

ringen ville stemme nej til den. Han fremhævede, at aftalens menneskerettighedskapitel

er minimalt sammenlignet med lignende fiskeriaftaler, og at aftalen strider imod retnings-

linjerne for EU’s overordnede fiskeripolitik. Han spurgte derfor, om regeringen vil arbejde

for et blokerende mindretal, så Kommissionens mandat bliver overholdt. Derudover

spurgte han, om ministeren ville bekræfte, at der er tale om brud på folkeretten, fordi den

oprindelige befolkning i Vestsahara hverken får del i ressourcerne eller har godkendt afta-

len.

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-13

2. Europaudvalgsmøde 8/10-13

Christian Juhl

spurgte om, hvorfor mandatets meget klare krav til menneskerettigheder

og folkeret er skredet. Havde Kommissionen set stort på det aspekt?

Per Stig Møller

syntes, det ville være fint at få Kommissionen til at genforhandle med

Marokko, så menneskerettighederne kunne blive styrket.

Fødevareministeren

svarede Nikolaj Villumsen, at regeringen ikke ville arbejde for at

samle et blokerende mindretal, da hun ikke mente, det ville lykkes. Regeringen anbefaler,

at man stemmer nej, fordi den ikke er enig med Kommissionen i, at aftalen er i orden,

fordi det er for svært at kontrollere, at aftalen bliver overholdt.

Pia Adelsteen

undrede sig over, at Kommissionen mener, at mandatet er overholdt, når

det for så mange andre er tydeligt, at det ikke er. Derfor var hun glad for, at regeringen

ville stemme nej.

Christian Juhl

mente, at andre regeringer end den danske måtte være opmærksom på,

at Kommissionens mandat ikke er overholdt. Han påpegede, at Comorosaftalen fra 2010,

Kiribatiaftalen fra 2012, Mozambiqueaftalen fra 2012, São Tomé-aftalen fra 2011, Mada-

gascaraftalen fra 2012, Grønlandsaftalen fra 2012, Kap Verde-aftalen fra 2011 og den

nye Gabonaftale alle har et princip om, at de træder ud af kraft, hvis en af parterne me-

ner, at menneskerettighederne ikke overholdes. At det ikke fremgår af denne aftale men-

te han var grund nok til at være imod den. Derudover er det et brud på folkeretten, at

Vestsahara ikke er blevet spurgt og ikke får andel i fortjenesten. Han mente, at den ene-

ste sammenhængende politik ville være at arbejde for et blokerende mindretal med de

andre

lande,

der

kunne

finde

på

stemme

nej.

Nikolaj Villumsen

gentog opfordringen om at skride til handling. Han gentog derudover

sit spørgsmål om, hvorvidt ministeren anerkender, at der er sket et brud på folkeretten.

Som Per Stig Møller havde sagt det, må man forhindre aftalen i at blive gennemført i sin

nuværende

form,

hvis

man

vil

have

den

genforhandlet.

Jakob Ellemann-Jensen

var til sin egen overraskelse enig med Enhedslisten. Han læste

op fra socialdemokraternes europapolitiske program, Vores Europa, hvori der står, at det

er ”vigtigt, at også EU’s handels- og fiskeripolitik harmonerer med kampen for menneske-

rettigheder, og ikke sætter adgangen til naturressourcer over hensynet til lokalbefolknin-

ger i omstridte territorier, som f.eks. i Vestsahara.” Hvis det var socialdemokraternes

synspunkt, mente han, at det ville være hensigtsmæssigt at få andre med på banen. Ja-

kob Ellemann-Jensen foreslog, at man anvendte protokollens klausul om overtrædelse af

menneskerettigheder og demokratiske principper proaktivt ved at påpege overtrædelser

og på den baggrund stille krav om eksempelvis en folkeafstemning i Vestsahara.

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-13

2. Europaudvalgsmøde 8/10-13

Fødevareministeren

svarede, at regeringen faktisk havde undersøgt de andre landes

holdning og konstateret, at der vil være et kvalificeret flertal for aftalen. Om folkeretten

bliver brudt, afhænger af, om Marokko lever op til protokollen, svarede hun Nikolaj

Villumsen og Christian Juhl. Regeringen anbefaler et nej, fordi man ikke kan sikre sig, at

der fiskes ud fra et overskud, og fordi Vestsahara, folkeretten og menneskerettighederne

betyder noget for regeringen. Ministeren fortalte, at man fra dansk side har holdt et møde

med EU’s fiskerikommissær om emnet. Til Enhedslisten sagde hun, at aftalen kan

suspenderes, hvis der opstår tvist om dens gennemførelse, også for så vidt angår

menneskerettigheder og folkeretten.

Christian Juhl

gentog, om ikke det var et brud på folkeretten at lave en aftale uden hver-

ken at inddrage Vestsahara i forhandlingerne eller give Vestsahara adgang til ressour-

cerne. Han læste et afsnit op fra Comorosaftalen, der i modsætning til Marokkoaftalens

meget generelle vendinger beskriver menneskerettighedsaspektet præcist: “The imple-

mentation of this protocol may be suspended at initiative of one of the two parties after

consultation within the Joint Committee if the European Union notes that there has been

a violation in the Comoros of essential and fundamental elements of human rights as pro-

vided for in Article 9 in the Cotonou Agreement.” Han gentog spørgsmålet om, hvorfor

denne aftale var så uklar på det punkt, og opfordrede regeringen til at forsøge at samle et

blokerende mindretal.

Nikolaj Villumsen

gentog Christian Juhls opfordring. Han bemærkede, at det stadig var

forholdsvis tidligt i forhandlingsforløbet, og at man tidligere har set fiskeriaftaler blive

stemt ned i Europa-Parlamentet. Selv om Kommissionen ved, at det kan ske, har den

ikke levet op til sit mandat, og det mente han burde få en konsekvens.

Per Stig Møller

mente, det burde være muligt at lave en alliance. Han undrede sig over

regeringens modstand mod aftalen, fordi der i samlenotatet står, at protokollen vil kunne

medvirke til, at Marokko efterlever sine menneskeretlige og folkeretlige forpligtelser. Re-

geringen lægger også vægt på, at den nye protokol overfører de generelle principper om

fiskeripartnerskabsaftaler, hvad aftalen gør. Hvorfor stemmer man så imod? Per Stig Møl-

ler mente ikke, at det skriftlige oplæg fra regeringen og ministerens mundtlige forelæggel-

se stemte overens.

Fødevareministeren

svarede, at argumentet for at stemme imod er, at regeringen ikke

er sikker på, at der fiskes på et overskud, og at den ikke kan se, hvordan man skal kon-

trollere, at protokollen bliver overholdt. Hun svarede Christian Juhl, at regeringen har

stemt for andre fiskeriaftaler, fordi kravene til folkeret og menneskerettigheder her var

bedre beskrevet. Det var faktisk kun Sverige, der ud over Danmark stemmer imod afta-

len, fortalte hun, og derfor er det svært at samle et blokerende mindretal.

Ministeren påpegede, at det ikke er i strid med folkeretten at udnytte naturressourcer i

ikkeselvstyrende områder, hvis bare det sker i områdets befolknings interesse og til gavn

for denne, som det bl.a. fremgår af en skrivelse af 29. januar 2002 fra FN’s daværende

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-13

2. Europaudvalgsmøde 8/10-13

undergeneralsekretær for juridiske spørgsmål, Hans Corell, til formanden for FN’s sikker-

hedsråd.

Per Stig Møller

mente ikke, at regeringens skriftlige og mundtlige forelæggelser stemte

overens med hinanden – og heller ikke med regeringsprogrammet for den sags skyld.

Regeringen mener, at protokollen er god nok til at fremme Marokkos forpligtelser, men

Per Stig Møller mente, at Sverige stemmer imod forslaget, fordi de netop mener det mod-

satte. Regeringen stemmer imod på grund af de fiskeritekniske begrundelser, som er ble-

vet præsenteret mundtligt. Men på skrift udtrykker regeringen noget andet – her skriver

man,

protokollen

opfylder

principperne

for

fiskeripartnerskabsaftaler.

Christian Juhl

var tilfreds med, at regeringen ville stemme nej. Han havde nævnt de an-

dre fiskeriaftaler som eksempler på, hvordan man kunne være mere omhyggelig med

menneskerettigheds- og folkeretsaspekterne. Han undrede sig over ministerens udlæg-

ning af Hans Corells udtalelser. Når folkeretten siger, at indtægten skal komme lokalbe-

folkningen til gode, og at den skal være i overensstemmelse med dens interesser, bety-

der det vel, at Vestsaharas oprindelige befolkning skal have gavn af aftalen, og at den

skal inddrages i forhandlingerne. Ingen af delene er tilfældet i denne aftale, og derfor

mente han, at regeringen burde stemme nej med udgangspunkt i folkeretten. At regerin-

gen ikke er dækket ind på det område, passer dårligt med den sædvanlige danske prak-

sis. Han opfordrede igen ministeren til at arbejde for et blokerende mindretal.

Fødevareministeren

glædede sig over, at der var fuld opbakning til at stemme imod afta-

len – medmindre Konservative Folkeparti havde et forbehold og mente, at forskellen på

den skriftlige fremlæggelse og den mundtlige forelæggelse var for stor. Regeringen vur-

derer, at rapporteringsforpligtelser og mulighed for suspension af aftalen vil kunne med-

virke til, at Marokko efterlever sine folke- og menneskeretlige forpligtelser, og at det gen-

nem programmer og rapporteringer om programmernes gennemførelse bliver muligt at

se, om gevinsterne af protokollen kommer lokalbefolkningen til gode. Om det sker, af-

hænger af implementeringen af protokollen, som EU derfor må overvåge løbende. Mini-

steren meddelte, at hun ville spørge sine ministerkolleger om, hvorfor de stemmer, som

de gør, og at hun ville følge op på vedtagelsen og implementeringen.

Nikolaj Villumsen

henviste til deputationen fra Afrika Kontakt, der havde citeret en ma-

rokkansk minister for at sige, at en enhver aftale med Marokko, der implicerer Vestsaha-

ra, vil anerkende, at det er marokkansk territorium. Det mente han var en vigtig pointe at

fremføre i de videre forhandlinger. Han fortalte, at der i Marokko er fængselsstraf for at

betvivle Marokkos ret til at besætte Vestsahara. Det er i strid med menneskerettigheder-

ne og med FN’s udmelding om, at der skal afholdes en folkeafstemning om, hvorvidt

Vestsahara skal være selvstændigt.

Per Stig Møller

mente ikke, man skulle gå for dybt ind i de igangværende forhandlinger

om Vestsahara, hvori Algeriet også spiller en rolle. Marokko nægter ikke at lave en ord-

ning for Vestsahara, de har eksempelvis gået ind for referendum. Han påpegede, at han

hverken havde givet mandat eller var gået imod det, og at han ikke behøvede at gøre

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 61: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/10-13

2. Europaudvalgsmøde 8/10-13

nogen af delene, når sagen ikke er på dagsordenen for rådsmødet. Han gik derfor ud fra,

at sagen ville komme tilbage, og til den tid ville han give sin melding.

Formanden

afviste den mulighed. Ministeren havde bedt om tidligt forhandlingsoplæg,

og det er en praksis, udvalget sætter pris på. Hvis der var behov for afklaring, kunne mi-

nisteren besvare spørgsmål, men ellers tager udvalget stilling til forhandlingsoplægget.

Fødevareministeren

forklarede, at hun bad om mandat til at stemme nej allerede nu,

fordi

man

ikke

ved,

præcis

hvornår

det

kommer

på

dagsordenen.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod forhandlingsoplægget, idet ingen

havde ytret sig imod det. Hun bebudede derefter, at hun ville stille ministeren et skriftligt

spørgsmål om forhandlingsforløbet fra seneste mandatforelæggelse på området og til nu.

Hun noterede sig også en bekymring for, hvad Danmark får ud af at gå imod aftalen med

en anden begrundelse end Sverige.

Fødevareministeren

sagde til Per Stig Møller, at hun ikke kendte Sveriges begrundelse

for at stemme nej til forslaget.

Formanden

bad ministeren finde ud af det og vende tilbage med svaret skriftligt.

5. Eventuelt

Fødevareministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Siden sidst

Fødevareministeren:

Under siden sidst vil jeg lige nævne, at der som forventet blev

enighed om landbrugsreformen mellem Rådet og Europa-Parlamentet den 24. september

2013. Den formelle vedtagelse vil ske i november.

Mødet sluttede kl. 09.00.