Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 638
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
NaturErhvervstyrelsen/Departementet
Sagsnr.: 14-8094-000017
Den 18. august 2014
FVM 305
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til delegeret retsakt om ændring af bilag X til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om fastsættelse af regler for direkte betalin-
ger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles land-
brugspolitik (delegeret retsakt)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat en delegeret retsakt til ændring af den delegerede retsakt om di-
rekte betalinger med henblik på at øge vægtningsfaktoren i miljøfokusområder for så vidt an-
går kvælstoffikserende afgrøder fra 0,3 til 0,7 per hektar, med virkning fra den 1. januar 2015.
Baggrund
Kommissionen har den 18. juli 2014 fremsat forslag om en delegeret retsakt for så vidt angår
ændring af den delegerede retsakt om direkte betalinger, som indgår i reformen af EU’s land-
brugspolitik. Forslaget er modtaget fra rådssekretariatet i dansk sprogversion den 23. juli
2014.
Forslaget er vedtaget af Kommissionen med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning om direkte betalinger (nr. 1307/2013) som en delegeret retsakt (TEUF artikel 290).
En delegeret retsakt kan kun træde i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsi-
gelse indenfor en frist på 2 måneder efter fremsættelsen af den delegerede retsakt. Fristen for
indsigelse kan dog forlænges med 2 måneder efter anmodning fra enten Europa-Parlamentet
eller Rådet. Europa-Parlamentet træffer beslutning om indsigelse med et flertal af medlem-
mernes stemmer og Rådet træffer beslutning om indsigelse med kvalificeret flertal.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltning til den vedtagne reform af EU’s landbrugspolitik.
Det er derfor regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet.
Formål og indhold
Grønningskravene har fokus på klima og miljø, og formålet med grønningskravet ”miljøfokus-
områder” er at beskytte og forbedre biodiversiteten på landbrugsarealer.
Kommissionens delegerede retsakt for direkte betalinger (nr. 639/2014) fastsætter en vægt-
ningsfaktor mellem de forskellige typer miljøfokusområder for at afspejle forskelle i områder-
nes miljø- og biodiversitetsværdi. Således opgøres eksempelvis 1 hektar brak, eller 1 m
2
land-
skabstræk som henholdsvis 1 hektar eller 1 m
2
miljøfokusområde. For efterafgrøder, lavskov
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392486_0002.png
(energipil med videre) og kvælstoffikserende afgrøder omregnes 1 hektar til 0,3 hektar miljø-
fokusområde.
Kommissionen fremsatte den 2. april 2014, i forbindelse med Europa-Parlamentets og Rådets
høring om en delegerede retsakt for direkte betalinger, en erklæring om, at man ville stille et
forslag om at øge vægtningsfaktoren i miljøfokusområderne for de kvælstoffikserende afgrøder
fra 0,3 til 0,7.
På den baggrund foreslår Kommissionen nu, at den delegerede retsakt for direkte betalinger
ændres, således at vægtningsfaktoren i miljøfokusområderne for de kvælstoffikserende afgrø-
der øges fra 0,3 til 0,7 per hektar med virkning fra den 1. januar 2015, med henblik på at nå
målene for biodiversiteten.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Gældende dansk ret
Ændringen vil være direkte gældende i Danmark, og forventes ikke at medføre ændringer af
dansk lovgivning.
Konsekvenser
Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at kvantificere de miljømæssige konsekvenser af
forslaget, idet det afhænger af de valgte afgrøder, samt data til rådighed herom. Aarhus uni-
versitet (henholdsvis Nationalt center for fødevarer og jordbrug (DCA), samt Nationalt center
for miljø og energi (DCE) vurderer dog, at en øget andel af kvælstoffikserende afgrøder som
udgangspunkt ikke bidrager til øget biodiversitet. Tværtimod vil dyrkningspraksissen for kvæl-
stoffikserende afgrøder i visse tilfælde medføre en høj behandlingshyppighed med plantebe-
skyttelsesmidler og højere grad af jordbehandling, med negativ effekt på biodiversiteten. Lige-
som disse afgrøder kan øge jordens pulje af kvælstof, med dertilhørende risiko for udvaskning.
På den anden side vil kvælstoffikserende afgrøder som blomstrende afgrøde tilbyde nektar og
pollenressourcer for vilde bestøver (humlebier med videre), hvilket kornafgrøder ikke gør.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) og der er kommet følgende be-
mærkninger:
Landbrug & Fødevarer:
I Kommissionens oprindelige delegerede retsakt med vægtningsfaktorer for arealtyper til op-
fyldelse af kravet om miljøfokusområder var det fastlagt, at lavskov, kvælstoffikserende afgrø-
der og efterafgrøder skulle have en omregningsfaktor på 0,3. De øvrige arealtyper har alle en
omregningsfaktor på over en.
Kommissionen har nu fremlagt en ny delegeret retsakt, der hæver omregningsfaktoren for
kvælstoffikserende afgrøder til 0,7, hvorimod faktoren for efterafgrøder og lavskov uændret vil
være 0,3.
Landbrug & Fødevarer er stærkt utilfredse med, at Kommissionen ikke samtidig hæver omreg-
ningsfaktoren til 0,7 for alle tre arealtyper, der for nuværende har en omregningsfaktor på 0,3.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1392486_0003.png
Dette skyldes, at den forskelsbehandling mellem de tre nævnte arealtyper, som Kommissionen
nu indfører, savner enhver faglig begrundelse.
Arealtyperne skal som nævnt ovenfor anvendes til at leve op til kravet om miljøfokusarealer,
der er en del af de såkaldte grønne krav. Disse krav skal bidrage til at forbedre miljø, klima og
biodiversitet. Med udgangspunkt i den målsætning vil efterafgrøder i sammenligning med
kvælstoffikserende afgrøder entydigt være det mest nyttige instrument.
Dette kan blandt andet underbygges af professor Jørgen Olesens notat: ”Vurdering
af vægte
for EFA-elementer”.
Heri fremgår, jf. nedenstående tabel, at fx efterafgrøder har en markant
højere værdi i relation til målene med de grønne krav end fx proteinafgrøder (kvælstoffikse-
rende afgrøder) har.
Tabel
Indeks for effekt af EFA-elementer
Udvasknings
reduktion
Klimagas-
reduktion
Fosfor-
reduktion
Biodiversitet
Vægtet
indeks
EFA-element
Braklægning (etårig)
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
Efterafgrøder
0,7
0,2
0,5
0,5
0,5
Vintergrønne market
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
Proteinafgrøder
0,0
0,0
0,0
0,5
0,1
Lavskov (energiskov)
0,8
0,6
0,5
0,5
0,7
Randzoner
1,0
1,0
1,5
1,0
1,1
Fortidsminder
1,5
1,5
Små søer <0,2 ha
1,5
1,5
1,5
Træer i grupper <0,2 ha
1,0
1,2
1,0
1,0
1,0
Levende hegn
1,0
1,2
1,5
1,0
1,2
Sten og jorddiger
1,0
0,3
1,5
1,5
1,1
Note: Effekt på N-udvaskningen fra rodzonen, udledning af klimagasser, reduktion af fosforudledninger og
biodiversitet samt et samlet gennemsnitligt indeks, hvor enårig braklæning har en indeksværdi på 1 og landbrugsjord
i omdrift en værdi på 0.
Samlet set skal Landbrug & Fødevarer derfor anmode om, at den danske regering arbejder for,
at den delegerede retsakt også kommer til at omfatte efterafgrøder, således at disse også får
en omregningsfaktor på 0,7.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen lægger afgørende vægt på, at miljøfokusområder efterafgrøder, kvælstoffikserende
afgrøder, lavskov/energipil får samme vægtningsfaktor, hvilket ikke er tilfældet i dette forslag.
Regeringen agter på den baggrund at stemme imod forslaget
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der vil være en generel opbakning til Kommissionens forslag i henholdsvis
Europa-Parlamentet og Rådet.
Kommissionen har endvidere i deres erklæring fra den 2. april 2014 fastsat, at der skal ske en
evaluering af de delegerede retsakter i forhold til miljøfokusområder efter det første års an-
vendelse.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Der er tidligere oversendt grundnotat om de delegerede retsakter om landbrugsreformen til
Folketingets Europaudvalg den 7. april 2014.
3