Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 653
Offentligt
1394580_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 36. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 4. juli 2014
Kl. 10
Vær. 1-133
Morten Bødskov (S), Jacob Lund (S), Finn Sørensen (EL), Jacob
Ellemann-Jensen (V), Pia Adelsteen (DF) og Per Stig Møller (KF).
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager
Desuden deltog:
Morten Bødskov fungerede som formand under hele mødet.
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3327 (økonomi og finans) den 8. juli 2014
Økonomi- og indenrigsministeren
oplyste, at samtlige punkter var til orientering. Hun
havde ingen kommentarer til punktet om opfølgning på Det Europæiske Råd den 26.-27.
juni, idet det var taget af dagsordenen for rådsmødet.
1. Præsentation af det italienske formandskabs arbejdsprogram
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3327 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Økonomi- og indenrigsministeren:
Det italienske formandskab vil præsentere sit Øko-
fin-program på rådsmødet. Overordnet forventer vi, at formandskabet vil lægge vægt på
at styrke vækst og beskæftigelse ved strukturreformer og ved at virkeliggøre bank-
unionen.
Hvad den økonomiske politik angår, ventes formandskabet at ville sætte mere fart på dis-
kussionen om strukturreformer: hvordan de bliver gennemført i praksis, og hvordan de
kommer til at virke. Det vil bl.a. ske i forbindelse med midtvejsevalueringen af Europa
2020-strategien. Der skal også gennemføres en evaluering af det styrkede økonomiske
samarbejde, som blev vedtaget i kraft af det, som mellem venner hedder sixpacken, og
de to opfølgende lovforslag, som gælder for eurolandene, og som i euroslang hedder
twopacken. Endelig vil det europæiske semester for 2015 blive sat i gang med den nye
vækstundersøgelse og varslingsrapporten. Det europæiske semester er jo de første må-
neder af året, hvor vi til en start ser på den europæiske økonomi som sådan og derefter
fokuserer mere og mere på det enkelte lands økonomi. Hvad angår bankunionen, er Den
Europæiske Centralbank i gang med at gennemgå aktiverne i de europæiske banker. Der
skal gennemføres en stresstest for hele EU. Det fælles tilsyn træder i kraft i november, og
Rådet ventes at skulle godkende en implementerende retsakt om bankernes bidrag til
afviklingsfonden.
1203
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 653: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-14
36. Europaudvalgsmøde 04/07-2014
Ud over bankunionen ventes formandskabet på det finansielle område at prioritere vid-
ereførelsen af den finansielle reguleringsdagsorden, herunder muligvis Kommissionens
forslag om at reformere strukturen af banksektoren – altså en opfølgning på den rapport,
der kom for et godt stykke tid siden, og som var lavet af Erkki Liikanen.
Hovedprioriteten i forhold til skat ventes at blive en styrket automatisk informationsud-
veksling og særlig en ændring af direktivet om administrativt samarbejde, så det afspejler
den kommende globale standard. Det har vi diskuteret før, og jeg tror, at vi alle sætter
pris på det, fordi det indebærer, at virksomheder og borgere betaler den skat, de skal,
frem for at man hele tiden finder på nye skatter. Det vil dog nok også være en opgave for
formandskabet at forsøge at finde en løsning på spørgsmålet om afgift på finansielle
transaktioner. På det område er der et forstærket samarbejde - altså en gruppe af lande,
der går sammen om at finde en løsning.
Pia Adelsteen
spurgte, hvornår regeringen forventede at tage stilling til, om Danmark
skal deltage i bankunionen.
Finn Sørensen
tilsluttede sig Pia Adelsteens spørgsmål og ville desuden gerne vide, om
regeringen overvejer at lade danskerne tage stilling til bankunionen ved en folkeafstem-
ning. Han undrede sig over, at danske banker skal igennem en stresstest, idet man fra
dansk side jo ikke har besluttet sig for deltagelse.
Jakob Ellemann-Jensen
mente, at afgiften på finansielle transaktioner hang sammen
med en risikovurdering. Det var tidligere blevet drøftet, at selv om Danmark ikke deltager,
vil det forstærkede samarbejde om afgiften have en indvirkning på Danmark.
Venstre ønskede sig i øvrigt en lidt skarpere holdning til bankunionen fra regeringens
side. Venstre mener, at det er en god idé, at Danmark deltager, forudsat at stresstesten
forløber tilfredsstillende og at de danske prioriteter respekteres i et tilfredsstillende om-
fang. Det vil sige: ingen diskrimination mellem euro- og ikkeeurolande, implementering af
en model a la bankpakke III, ifølge hvilken bankerne selv skal betale, og sikring af den
danske realkredit.
Per Stig Møller
sagde, at Det Konservative Folkeparti principielt er tilhænger af bankuni-
onen, men at partiet ikke kunne udtale sig definitivt, førend alle detaljer var på plads. Re-
geringen har udtrykt støtte til det italienske formandskabsprogram, der bl.a. har til formål
at implementere bankunionen og regulere den finansielle sektor. Det kræver, at man får
at vide, om der er et § 20-problem. Forventer regeringen det?
1204
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 653: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-14
36. Europaudvalgsmøde 04/07-2014
Økonomi- og indenrigsministeren
svarede, at regeringen i processen vedrørende
bankunionen skal nå frem til et grundlag for at træffe en dansk beslutning. Fra dansk side
har den konstruktive og aktive forhandlingsstrategi været baseret på, at det kan være
relevant for ikkeeurolande at deltage. Der var en risiko for, at der ville blive lavet regler,
der enten pressede ikkeeurolande ind i bankunionen eller forhindrede dem i at deltage.
Det ville betyde, at man fra dansk side ikke kunne tage reelt stilling, ud fra hvad der er
bedst for den danske finansielle sektor. Ministeren mente, man var tæt på at opnå de tre
prioriteter, som Jakob Ellemann-Jensen nævnte. Bankernes kontingenter til fonden var
stadig til debat. Det fælles tilsyn var dog på plads til at administrere reglerne for, hvordan
man afvikler en bank. Det er regler, som alle kommer til at følge, og som i vid
udstrækning ligner de danske. Tilsynet vil være operativt fra efteråret.
Stresstesten skulle afgøre, hvilke banker der bliver lukket ind. Bankerne skal være i
særdeles god kondition, fordi det også er målet med bankunionen at få en sundere og
mere stabil - og måske kedeligere finansiel sektor - i Europa og få brudt båndet mellem
bankernes finanser og staternes finanser. Den formelle grund til at danske banker skal
deltage i stresstesten er, at den europæiske bankautoritet er relevant for Danmark, fordi
det netop er en europæisk bankautoritet og ikke en eurobankautoritet. Uanset om
Danmark er med eller ej, vil den målestok, der rulles ud, være bankunionens. Man kan
ikke have banker, der ikke lever op til bankunionens målestok. De vil have sværere ved at
skaffe kapital og risikerer at blive mødt med mindre tillid end banker i bankunionen. Det er
et solidt argument for også at sørge for, at danske banker er, som de skal være.
De europæiske rammer for bankunionen er ved at være på plads, og man har sikret sig,
at ikkeeurolande kan deltage, hvis de ønsker det. For at få en oplyst dansk diskussion
mener regeringen, at der skal være et beslutningsgrundlag set fra en dansk vinkel, og
som ikke alene hviler på de generelle regler for ikkeeurolande. Det var endnu ikke
færdigt, men ville primært komme til at handle om, hvilke danske regler for tilsyn og
afvikling af banker, der skal ændres, om der er § 20-spørgsmål, og om, hvilken rolle det
danske finanstilsyn vil spille fremover etc. Hun kunne derfor endnu ikke svare på, om der
vil være tale om suverænitetsafgivelse i grundlovens forstand, og hvad regeringens
holdning vil være.
Til Jakob Ellemann-Jensen sagde ministeren, at det er regeringens vurdering, at
Kommissionens forslag også vil have betydning for lande, der ikke indfører en
transaktionsskat. Briterne havde anlagt sag ved EU-Domstolen, men sagen var blevet
afvist, fordi der endnu ikke forelå et konkret forslag. Briterne har varslet, at de vil anlægge
sag igen, hvis de vurderer, at samarbejdet vil have en økonomisk konsekvens for alle
landene.
Det var svært at sige yderligere om sagen, fordi de lande, der ønsker et forstærket
samarbejde, ikke er enige om modellen. De involverede lande har respekt for, at noget af
fundamentet for at give plads til et forstærket samarbejde er, at det ikke må være på
andre landes bekostning. Det er med til at sørge for, at der overhovedet kan være
forstærkede samarbejder - også i fremtiden.
1205
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 653: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-14
36. Europaudvalgsmøde 04/07-2014
Finn Sørensen
spurgte, om det ikke havde været bedre at spørge danskerne, inden
processen gik i gang. Man kan vel sige, at Danmark allerede står med det ene ben i
bankunionen, idet Danmark deltager i alle forberedelserne og udarbejder et dansk
beslutningsgrundlag. Hvis regeringen ikke havde overvejet at spørge befolkningen,
handlede det så om, at den betragter det som et mindre administrativt skridt at blive en
del af bankunionen?
Pia Adelsteen
var forundret over, at man fra dansk side siger, at reglerne ikke er faldet
på plads, og at man endnu ikke ved, hvad man skal tage stilling til. Hvordan hang det
sammen med det italienske formandskab høje prioritering af implementeringen af
bankunionen?
Økonomi- og indenrigsministeren
svarede, at hovedparten af reglerne er på plads.
Man mangler stadig at finde ud af, efter hvilken nøgle der skal betales kontingent til
bankernes egne redningsfonde. Det at gøre bankunionen til virkelighed handler også om
meget konkrete tiltag som at opbygge de ansvarlige organisationer. Chefen for det fælles
tilsyn, Danièle Nouy, har til opgave at sørge for, at der bliver ansat chefer, som kan
ansætte medarbejdere, som kan udarbejde procedurer til tilsynets arbejde. Det kræver
tid, men er ved at være på plads. Dertil kommer et konkret stykke arbejde, som kræver
politisk fokus, for at bankunionen kan blive til virkelighed.
Danmark har ikke det ene ben i bankunionen, men er med i forberedelserne. Den danske
nationalbank kan ikke deltage i forberedelsesarbejdet, men det er klart, at det danske
finanstilsyn deltager i en vis grad. Danmark kan ikke være med til at fastlægge reglerne
for, hvordan det fælles tilsyn skal fungere. Der er nogle regler, der vil gælde, uanset om
Danmark er en del af bankunionen eller ej. Det gælder bl.a. regelsættet for, hvordan man
skal håndtere en bank, hvis den er nødstedt eller skal afvikles. De regler ligner i vid
udstrækning de danske.
Danmark vil under alle omstændigheder også være omfattet af skærpede regler for, hvor
meget likviditet bankerne skal have, og hvilke kapitalkrav man skal opfylde. Det vil blive
kontrolleret, om bankerne lever op til de generelle regler. Nogle vil være under opsyn af
det fælles tilsyn, og andre vil høre under det nationale tilsyn. Det har ikke noget at gøre
med at stå med den ene fod i bankunionen, men med at der er fælles regler for, hvordan
man er en solid og velreguleret bank i Europa. Ministeren mente, det var på sin plads
først eventuelt at spørge danskerne om deres holdning til en bankunion, når man kan
formulere spørgsmålet. Det gik efter hendes mening ikke at bede danskerne forholde sig
til noget, som endnu ikke er helt afklaret. Regeringen har ikke taget stilling til
spørgsmålet, fordi den ikke kender udfaldet af § 20-undersøgelsen, som nævnt af Per
Stig Møller.
Ministeren mente, at bankunionen vil komme til at have en stor betydning - især for
eurolandene - og at den kan være med til at stabilisere den finansielle sektor i Europa.
Derfor er det godt for Danmark uanset dansk deltagelse.
1206
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 653: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-14
36. Europaudvalgsmøde 04/07-2014
Pia Adelsteen
sagde, at det undrede hende, at regeringen ikke kunne tage stilling til
bankunionen, på grund af at der ikke var fastsat en kontingentstørrelse.
Finn Sørensen
mente ikke, det kunne være så svært at formulere et spørgsmål til
danskerne: Skal Danmark være med i en bankunion, og svarer det til deres forventninger
til udviklingen af medlemskabet og Danmarks forhold til EU? Hvis regeringen ikke ønsker
en folkeafstemning, er der den mulighed, at regeringspartierne tager hinanden i hånden
og går til valg på, at de ønsker, at Danmark skal være med i en bankunion. Så har
vælgerne en mulighed for at forholde sig til det.
Per Stig Møller
opfordrede Folketinget til at blive voksent: Enten har man et
repræsentativt demokrati, eller også har man ikke. Det betyder, at politikerne er valgt til at
træffe de svære beslutninger, så danskerne slipper for at tage stilling til alle detaljerne. Så
er man ikke i stand til at træffe store beslutninger, skal man ikke søge ind i Folketinget,
men snarere kommunalbestyrelser, hvor man træffer mere nærliggende beslutninger. Var
ministeren enig i det synspunkt?
Økonomi- og indenrigsministeren
afkræftede over for Pia Adelsteen, at det var
spørgsmålet om kontingenter, der gjorde udslaget. Der er stadig en række analyser, der
skal færdiggøres, inden beslutningsgrundlaget foreligger. Dermed også sagt, at
regeringen ikke ejer den samme dristighed som Finn Sørensen, der mener, at man bare
kan spørge danskerne ved en afstemning nu uden nødvendigvis at kunne svare på
opfølgende spørgsmål. Ministerens erfaring var, at danskerne gør sig umage for at sætte
sig ind i et folkeafstemningstema, også selv om det er teknisk meget komplicerede ting,
som man skulle tro de havde valgte repræsentanter til at forholde sig til. Derfor mente
hun, at det ville have været for tidligt at spørge ud i det blå, om Danmark skal være med i
bankunionen, uden at man kan sige, præcis hvad det er for en størrelse.
Finn Sørensen
sagde, at regeringen jo ikke kunne lave et beslutningsgrundlag for den
danske stillingtagen, hvis det ikke allerede var beskrevet, hvad bankunionen går ud på.
Ret beset manglede der vel ikke andet end en stillingtagen til en folkeafstemning.
1207
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 653: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-14
36. Europaudvalgsmøde 04/07-2014
2. Evaluering af Europa 2020-strategien
Politisk drøftelse
KOM (2014) 0130
Rådsmøde 3327 – bilag 1 (samlenotat side 14)
Økonomi- og indenrigsministeren:
Formandskabet har sat EU’s 10-årige vækststrategi
– Europa 2020 – meget højt på dagsordenen. Vi skal have en indledende drøftelse i Øko-
fin om Europa 2020 som input til den kommende midtvejsevaluering. Drøftelsen ventes at
handle om strategiens overordnede fokus, herunder hvordan man mere effektivt kan
fremme vækst og beskæftigelse og med hvilke instrumenter; muligheder for bedre sam-
menhæng med det europæiske semester; og om der er brug for ændrede eller nye EU-
mål i strategien. Jeg vil tro, at udvalgets medlemmer har den samme oplevelse af, at det
nogle gange kan være svært at se sammenhængene, når vi laver vores nationale kon-
vergensprogrammer og reformprogrammer, som jo netop følger op på Europa 2020, sam-
tidig med at vi har et europæisk semester og diskuterer både EU’s samlede økonomi og
landenes økonomi. Nogle gange kan man spørge sig selv, om de kortsigtede og langsig-
tede mål egentlig er synkroniserede. Det er en debat, som vi byder meget velkommen.
Kommissionens meddelelse peger overordnet på, at erfaringerne med Europa 2020-
målene har været blandede, men at strategien er lige så relevant i dag, som da den blev
vedtaget i 2010, fordi de langsigtede udfordringer grundlæggende er de samme. EU er på
sporet med målene for uddannelse og for klima og energi, men halter – ikke så overra-
skende i lyset af den dybe krise, der har været i Europa - bagefter med målene for be-
skæftigelse, forskning og social inklusion. Det giver også anledning til diskussion, at der i
stigende grad er forskel på udviklingen i de enkelte lande.
Regeringen er enig i, at det fokus, som Europa 2020 har på vækst og beskæftigelse, er
ligeså relevant i dag som i 2010. Vi støtter også, at der lægges mere vægt på konkret at
fremme strukturreformer som vejen til at styrke EU-landenes vækstpotentiale, videreud-
vikle det indre marked og give plads på arbejdsmarkedet til dem, der eventuelt måtte ha-
ve en løs tilknytning til det.
Finn Sørensen
henviste til rådsmødekonklusionerne, hvori man erkendte, at der er tale
om utilstrækkelige offentlige og private investeringer, og at ”Unionen bør tage dristige
skridt for at fremme væksten, øge investeringerne, skabe flere og bedre arbejdspladser
og fremme reformer med henblik på konkurrenceevne”. Var det nogle anbefalinger, rege-
ringen havde tænkt sig at følge?
1208
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 653: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-14
36. Europaudvalgsmøde 04/07-2014
Hvad angår det videre arbejde i EU, tolkede Finn Sørensen det, som om konklusionerne
fra DER-mødet den 26.-27. juni forholdt sig til diskussionen om velfærdsydelser.
Statsministeren havde efter mødet udtalt, at man havde lyttet til hendes opfordring til at
tage emnet alvorligt. Finn Sørensen havde ikke kunne finde noget konkret om det, men i
rådskonklusionerne stod der, at man skal beskytte en af Unionens grundlæggende
frihedsrettigheder, nemlig ”alle EU-borgernes ret til at færdes frit, tage ophold og arbejde i
andre medlemsstater, bl.a. mod eventuelt misbrug eller eventuelle svigagtige krav”.
Skulle det forhindre, at velfærdsydelser kan misbruges til social dumping? Betød det, at
medlemsstaterne selv skulle have mere indflydelse på reglerne for velfærdsydelser?
Jakob Ellemann-Jensen
nævnte vækst- og stabilitetspagten og det faktum, at nogle
lande – deriblandt Frankrig – havde talt om, at der skulle lempes på kravene. Var der
risiko for, at den holdning ville vinde frem?
Økonomi- og indenrigsministeren
mente, at regeringens politik var dristig, men var
sikker på, at Finn Sørensen havde nogle ideer, der i bedste fald kunne supplere eller i
værste fald træde helt i stedet for den politik, som regeringen fører for at skabe vækst og
arbejdspladser. Hun forventede, at en europæisk tilgang og dermed brugen af vækst- og
stabilitetspagtens regler, fremme af strukturreformer og koordinering af målene for 2020
med det europæiske semester vil blive en del af den kommende debat. Hun var
overbevist om, at Finn Sørensen var enig i, at målet er at skabe arbejdspladser i Europa
og have et åbent arbejdsmarked, hvor folk ikke bliver marginaliseret eller sat i en passiv
position.
Hvad angår debatten om velfærdsydelser, kendte ministeren ikke statsministerens
nøjagtige udtagelser, men fremhævede, at én ting var sikker: Landene kan samles om, at
ingen vil acceptere svig og misbrug. Det var afgørende at være enige om en effektiv
opfølgning, så reglerne for europæeres arbejde i andre lande ikke misbruges.
Ministeren fremhævede over for Jakob Ellemann-Jensen, at diskussionen om at lempe
bestemmelserne i vækst- og stabilitetspagten dukker op med jævne mellemrum.
Reglerne smuldrede i 2003 og 2004, hvor nogle lande – inklusive flere store lande – ikke
overholdt grænsen for budgetoverskuddet, og erfaringen derfra var, at hvis der er regler,
skal man følge dem. Til gengæld mente ministeren, at folk overser, at der inden for
vækst- og stabilitetspagten er en vis fleksibilitet. Hvis der sker noget uforudset og
væksten svigter, kan man få 1 eller 2 år til at leve op til en henstilling. Den fleksibilitet
gøres der brug af, og det er fornuftigt, fordi der er mange ting, som man ikke kan være
politisk herre over. Det er vigtigt for den samlede europæiske økonomi med fælles regler
for at skabe en mere reel politisk situation. Landene kan bruge meget tid på at diskutere
fleksibilitet, men når det kommer til stykket, minder landene hinanden om de negative
effekter, der er ved, at spillet ingen regler har.
1209
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 653: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-14
36. Europaudvalgsmøde 04/07-2014
Ministeren mente derfor, at risikoen for lempelser var meget lille. Den største risiko var at
bruge meget tid på noget, der kan stå i vejen for at handle og forholde sig til, om man kan
bringe kapital mere offensivt i spil for at skabe nye investeringer i Europa, og om
strukturfondsmidler kan bruges mere effektivt for at skabe infrastruktur, der kan give
vækst i nogle af de lande, der halter bagud.
Finn Sørensen
havde ikke hørt ministeren fremlægge nogen dristige, jobskabende
initiativer. Betød det, at man fra dansk side skriver under på nogle rådsanbefalinger, som
man ikke har tænkt sig at følge? Eller er det anbefalinger, der kun gælder de andre
lande? I Danmark er der hårdt brug for nye arbejdspladser. 44.000 har mistet
dagpengeretten inden for de sidste 18 måneder, og kun 8 pct. har fået job. 20 pct. står
uden forsørgelse. Af den grund var Finn Sørensen blevet glad over at læse, at
statsministeren havde skrevet under på, at man skulle søsætte nogle dristige initiativer,
og han var mødt op med en stærk forventning om, at han kunne få mere at vide om det
på dagens udvalgsmøde. Det var ikke nogen nyhed, at man inden for EU er enige om at
ville bekæmpe svig og misbrug. Han efterlyste konklusioner, der peger på, at landene
skal have mere indflydelse på, hvordan de forvalter velfærdsydelserne: Hvem skal have
adgang til dem og efter hvilke regler? Han måtte konkludere, at der ikke var noget nyt i
sagen.
Økonomi- og indenrigsministeren
troede egentlig, at Enhedslisten fandt regeringens
politik dristig – eller måske snarere dumdristig, når det handler om skatter og afgifter.
Regeringens politik er tilrettelagt med henblik på at skabe flere arbejdspladser i Danmark,
og den glæder sig over, at det lykkes.
Spørgsmålet om velfærdsydelser betegnede ministeren som et spørgsmål om, hvorvidt
man vil diskriminere eller ej. Hvad f.eks. angår SU-reglerne, kan der ændres i reglerne for
at afgøre, hvem der kan modtage, og hvem der ikke kan modtage den velfærdsydelse,
som SU er. Det er lovgivning, der er vedtaget i Danmark af danske parlamentarikere på
regeringens initiativ. Så Danmark er herre over, hvem der har adgang til velfærdsydelser
og efter hvilke kriterier, men man har ikke adgang til at behandle folk forskelligt. Og det
kan regeringen stå på mål for, for den har også den forventning, at når danskere arbejder
i udlandet, bliver de behandlet på lige fod med landets borgere.
Finn Sørensen
gjorde opmærksom på, at der mangler tal for, hvor mange arbejdspladser
der kommer ud af regeringens vækstplaner. De hidtidige tal ville han ikke betegne som
resultatet af en specielt dristig politik. Den aktuelle situation måtte da få regeringen til at
konkludere, at der er behov for dristige løsninger.
Finn Sørensen konkluderede, at der intet nyt var under solen om medlemslandenes
mulighed for at selv at bestemme over velfærdsydelserne.
1210
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 653: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-14
36. Europaudvalgsmøde 04/07-2014
Per Stig Møller
understregede, at det ikke var snyd og svig, det handlede om - slet ikke i
det danske system, hvor der er meget begrænset snyd. Han havde forstået på
statsministeren, Martin Schultz, José Manuel Barroso og Jean-Claude Juncker, at man
faktisk vil se på de velfærdsrettigheder, der automatisk følger med
arbejdstagervandringen. Han forventede dermed, at der kom nogle udspil – også fra det
nye Europæiske Råd. Var ministeren enig i det?
Økonomi- og indenrigsministeren
bemærkede, at Finn Sørensens konklusion måtte
stå for egen regning og betegnede det som det sædvanlige politiske og retoriske kneb at
konkludere, hvad man mener at have hørt, og dermed lægge andre folk ord i munden.
Ministeren var enig med Per Stig Møller i, at undersøgelser viser, at snyd og svig i en
dansk sammenhæng er ret begrænset. Der siger også noget om, at Danmark har et
effektivt kontrolsystem, der følger op på, om folk er berettigede til de få ydelser, de
modtager. Hvad der måtte komme af udspil på området, måtte man tage stilling til, når de
foreligger. Ministeren fandt det afgørende at holde fast i, at det er en fordel for danskerne,
at de kan bevæge sig som arbejdstagere i andre EU-lande, og at danske virksomheder
kan rekruttere medarbejdere fra udlandet – med tilhørende rettigheder og pligter. Det er
en fundamental dansk værdi ikke at forskelsbehandle, hvis folk kommer til landet i et
legitimt ærinde.
Finn Sørensen
mente ikke, at have lagt ministeren ord i munden – han havde blot prøvet
at konkludere på ministerens manglende svar på hans spørgsmål. Ministeren kunne
korrigere ham, hvis hans antagelser var forkerte.
Han gjorde opmærksom på, at ministeren heller ikke havde besvaret hans spørgsmål om
dristige initiativer med det formål at skabe nogle reelle job. Han måtte jo så konkludere, at
regeringen ingen dristige initiativer havde. Det samme gjorde sig gældende med
velfærdsydelserne: Var der noget nyt? Han var enig i, at det ikke handler om snyd, men
mente, at det snarere handler om landenes ret til selv at bestemme. Idet hans spørgsmål
ikke var blevet besvaret, gik han ud fra, at der ikke var noget nyt. I modsat fald måtte
ministeren meget gerne oplyse ham om det.
Økonomi- og indenrigsministeren
hældede mod den konklusion, at Enhedslisten
arbejder for, at man må forskelsbehandle, og at det kun er rimeligt, at folk, der kommer til
Danmark for at arbejde, skal gøre det under ringere vilkår end danskerne. Det ville i givet
fald være noget helt nyt, og regeringen var imod en sådan tilgang. Ministeren kunne
bekræfte, at Danmark selv fastsætter regler for SU, dagpenge, kontanthjælp,
førtidspension, sygedagpenge, flexjob etc. Tricket med at spørge, hvornår Danmark selv
må bestemme, opfattede ministeren som: Hvornår må Danmark diskriminere? Hun troede
ikke, at det var det, Enhedslisten gik efter, men betegnede det som et retorisk kneb, når
man siger: ”Jeg kan konkludere at,…”. Danmark bestemmer selv – med det netop
vedtagne forslag om SU som det mest prominente. Diskussionen tages i Folketingssalen,
og kommer der konkrete initiativer fra Kommissionen eller andre, forholder regeringen sig
til dem.
1211
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 653: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-14
36. Europaudvalgsmøde 04/07-2014
Ministeren var ked af, at Finn Sørensen ikke fandt regeringens politik dristig, men det var
den sådan set heller ikke lagt an på. Den skal være solid og fokuseret mod det mål, at det
er attraktivt at drive virksomhed i Danmark og dermed skabe flere arbejdspladser. Det
gjaldt skattereformen og vækstplanen fra henholdsvis sidste år og i år, og regeringen
arbejder ikke kun med konjunktur- eller strukturpolitik, men også med vækstpolitik. Det
glædede hende altid, når Enhedslisten anerkendte gængse regnemetoder, såsom
Finansministeriets, men hun syntes, det var vigtigt at tage med, at det betyder meget for
en virksomhed, om den kan regne med at få en ordentlig og hurtig sagsbehandling i den
kommune, den gerne vil etablere et nyt produktionsanlæg i. Det handler også om at få
veluddannede medarbejdere, og det arbejder man på via beskæftigelsesindsatsen, der er
i kontakt med virksomhederne. Måske syntes Finn Sørensen ikke, at regeringens politik
var dristig, men den var ordentlig og rettet mod at sørge for, at der bliver skabt flere
arbejdspladser i Danmark.
Finn Sørensen
satte pris på ministerens måde at diskutere på, fordi den gav ham
anledning til at sige, at han troede, at ministeren udmærket var klar over, at Enhedslisten
ikke går efter at diskriminere mellem udlændinge og danskere. At Enhedslisten kræver
mere selvbestemmelse, er en anden sag. Han syntes, at regeringens politik var meget
dristig, når det drejer sig om den sociale balance i Danmark. Dumdristig. Han kunne ikke
få øje på dristige initiativer, der rent faktisk skaber arbejdspladser her og nu til de mange,
der mister deres dagpenge, og dem, der ikke er a-kasseforsikrede. Det ville han se frem
til at arbejde på sammen med regeringen, og han glædede sig over, at Folketinget lige
var blevet enigt om en grøn investeringsfond. Dermed var der en chance for, at der
kommer nogle reelle arbejdspladser og ikke bare nogle gode resultater i et regneark.
Økonomi- og indenrigsministeren
ønskede ikke at trække tiden, men så frem til
Enhedslisten præsentation af ikkediskriminerende forslag, der kan vedtages i Danmark,
og som lever op til Finn Sørensens kriterier. Hun mindedes et forslag fra Enhedslisten
om, at kun børn, der bor i Danmark, skal være omfattet af forældres forsørgelsespligt. Det
syntes ministeren var ærgerligt for de børn, der ikke er bosat i Danmark, og hendes bud
var, at børn bosat i andre lande også har brug for flyverdragter, selv om deres forældre
arbejder i Danmark. Det måtte også være et spørgsmål om at definere, hvad det vil sige
at forskelsbehandle.
Finn Sørensen
bad til ministeren læse de mindst fire forslag, som Enhedslisten havde
fremsat i sagen.
1212
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 653: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-14
36. Europaudvalgsmøde 04/07-2014
Udg.
3. Opfølgning på Det Europæiske Råd d. 26.-27. juni 2014
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3327 – bilag 1 (samlenotat side 17)
Det Europæiske Råd 26-27/6-14 – bilag 6 (hyrdebrev fra
formanden for Det Europæiske Råd)
EUU alm. del (13) – bilag 554 (fortroligt) (revideret udkast til
konklusioner af 25/6-14) (papiromdelt på Det Europæiske Råd
26-27/6-14 – bilag 7) (dtfo.dk)
EUU alm. del (13) – bilag 555 (fortroligt) (revideret udkast til
erklæring vedr. EU's strategiske dagsorden i de kommende år)
(papiromdelt på Det Europæiske Råd 26-27/6-14 – bilag 8)
(dtfo.dk)
Punktet var udgået. Der henvises til punkt 2 for indhold af relevans for dette punkt.
4. Rentebeskatning: orientering vedrørende forhandlinger med tredjelande.
Orientering
Rådsmøde 3327 – bilag 1 (samlenotat side 19)
KOM (2008) 0727 – bilag 4 (henvendelse af 7/11-13 fra Concord Danmark
vedr. rentebeskatningsdirektivet)
EU-note (12) – E 32 (note af 30/4-13 om status over jagten på
skatteindtægter)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (13) – bilag 357 (side 682, senest behandlet i EUU 28/2-14)
EUU alm. del (13) – bilag 208 (side 400, behandlet i EUU 6/12-13)
Økonomi- og indenrigsministeren:
Kommissionen ventes at give en mundtlig oriente-
ring om status over forhandlingerne med de fem tredjelande (Schweiz, Liechtenstein, An-
dorra, Monaco og San Marino). Opgaven er at lave aftaler, der stemmer overens med de
vedtagne ændringer til rentebeskatningsdirektivet. Det Europæiske Råd opfordrede på
topmødet i marts Kommissionen til at afslutte forhandlingerne med de fem tredjelande
inden udgangen af indeværende år. Derfor håber vi, at orienteringen viser, at der er frem-
skridt i forhandlingerne. Den seneste orientering blev givet i marts, og på det tidspunkt
gav Kommissionen udtryk for, at man forventer, at en aftale med alle fem tredjelande ville
kunne opnås, og at det ville ske inden årets udgang. Netop denne positive status var en
forudsætning for, at ændringen af rentebeskatningsdirektivet kunne vedtages. Der var
væsentlige ændringer, bl.a. også motiveret af de amerikanske lovændringer, som bety-
der, at man kan få en automatisk informationsudveksling.
Orienteringen vil være til efterretning, og vi vil selvfølgelig også gøre vores for at motivere
til, at forhandlingerne afsluttes inden udgangen af 2014.
1213
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 653: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-14
36. Europaudvalgsmøde 04/07-2014
5. Eventuelt
Økonomi- og indenrigsministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
6. Siden sidst
Økonomi- og indenrigsministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
1214