Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 690
Offentligt
1398679_0001.png
Civilafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. september 2014
Færdselskontoret
Jessika Heltberg Auken
2014-809-0062
1275988
Notat til Folketingets Europaudvalg vedrørende Kommissionens åb-
ningsskrivelse nr. 2014/2066 om manglende implementering af direk-
tiv 2006/126/EF som ændret ved direktiv 2009/113/EF og 2011/94/EU
om kørekort
Ifølge direktivet er medlemsstaterne forpligtet til at benytte EU’s køre-
kortnetværk (RESPER) til udveksling af oplysninger til brug for ansøgnin-
ger om kørekort fra 19. januar 2013, hvor netværket blev operativt. Kom-
missionen har senest ved brev af 10. juli 2014 anmodet de danske myndig-
heder om bemærkninger til Danmarks manglende tilkobling til netværket.
Det bemærkes, at Danmark havde planlagt en kundetest af RESPER gen-
nem systemet EUCARIS til afholdelse i januar 2014, hvorefter den danske
del af systemet skulle testes med EU’s kørekortnetværk.
Den 20. januar 2014 meddelte den ansvarlige tjenestegren i Kommissio-
nen, DG MOVE RESPER, at det ikke var muligt for flere medlemslande at
teste, da mange medlemslande allerede testede eller havde planlagt tests,
og der således ikke var kapacitet til yderligere tests.
Den 5. marts 2014 meddelte DG MOVE RESPER, at Danmark kunne be-
gynde planlægningen af tests i EU-regi, så snart kundetesten med EUCA-
RIS var gennemført.
I forbindelse med kundetesten med EUCARIS blev det konstateret, at
testmiljøet indeholdt reelle data, og at disse ville blive kompromitteret ved
gennemførelse af tests, hvorfor den planlagte test med EUCARIS blev ud-
skudt med henblik på udvikling af yderligere sikkerhedsfiltre. Implemente-
ringen blev som følge heraf forsinket yderligere en måned.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Testen med EUCARIS blev genoptaget i april, hvor Danmark fandt en de-
fekt i den såkaldte NYSIIS-service. Den 11. april 2014 blev der på den
baggrund sendt en fejlmeddelelse til DG MOVE RESPER.
Den 28. maj 2014 meddelte DG MOVE RESPER, at NYSIIS-algoritmen
var rettet, ligesom der blev udsendt en opdateret version til brug i med-
lemslandene. Der var imidlertid også en fejl i denne version. Fejlen blev
rettet, og versionen blev sendt til medlemslandene den 2. juni 2014.
Der er nu planlagt yderligere tests i september 2014, og de ansvarlige
myndigheder forventer, at RESPER vil være fuldt operativt i løbet af efter-
året 2014.
Udvekslingen af oplysninger mellem Danmark og de øvrige medlemsstater
vil blive foretaget manuelt, indtil RESPER er fuldt operativt.
Regeringen har besvaret Kommissionens åbningsskrivelse i overensstem-
melse med ovenstående.
2