Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 710
Offentligt
1399618_0001.png
NOTAT
16. september 2014
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalg vedr. Kommissionens anmodning om
yderligere information i sag nr. 2009/4311
Kommissionen har den 17. juli 2014 anmodet de danske myndigheder om
yderligere information i forbindelse med sag 2009/4311 (DG Move
D.2/ABR D(2014) 2389260).
Kommissionen fremsendte den 28. februar 2012 en begrundet udtalelse i
sag 2009/4311. Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt Danmark kan
kræve, at ældre nederlandske passagerskibe skal have et
sikkerhedscertifikat i henhold til den internationale konvention af 1974
om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS-konventionen), når de
som led i international sejlads anløber danske havne.
Kommissionen gjorde i sin begrundede udtalelse gældende, at der ikke i
EU findes en harmoniseret certifikatordning for skibe, der sejler
internationalt mellem to EU-medlemsstater. Kommissionen anførte på
den baggrund, at Danmark under disse omstændigheder kun må lade
sikkerhedsregler gælde for andre medlemsstaters skibe, hvis de er
proportionale og begrundet i tvingende almene hensyn, som ikke er
tilgodeset i kraft af regler, som skibet skal opfylde i den medlemsstat,
hvor det er registreret.
Folketingets Europaudvalg og Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Ek-
sportudvalg modtog Erhvervs- og Vækstministeriets notat om besvarelse
af Kommissionens begrundede udtalelse den 9. maj 2012, jf. alm. del (11)
– bilag 416 af 9. maj 2012.
Kommissionen stiller i sin henvendelse af 17. juli 2014 fire supplerende
spørgsmål af teknisk præget karakter. Spørgsmålene vedrører: 1) omfan-
get af sejlførende passagerskibe, der anmodes om at fremvise SOLAS-
certifikater, 2) hvordan kravet om SOLAS-certifikater er fastlagt i den
danske regulering, 3) anvendelsen af proportionalitetsprincippet samt 4)
hvorledes sikkerhedskravene bliver håndhævet overfor tilsvarende danske
skibe, som foretager tilsvarende rejser.
For regeringen er hensynet til passagerernes sikkerhed afgørende, når der
tages stilling til, hvilke sikkerhedskrav et passagerskib skal opfylde.
Personer, som går om bord i et passagerskib og mod betaling lader sig
befordre fra en EU-medlemsstat til en anden, bør med god ret kunne
forvente, at der på alle passagerskibe i hele EU gælder et højt, ensartet
sikkerhedsniveau, uanset om skibene er nye eller gamle, uanset om de
sejler for motor eller sejl, og uanset om de sejler i national eller
international fart.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/2
Regeringen har på denne baggrund besvaret Kommissionens supplerende
spørgsmål i overensstemmelse med den linje, som hidtil har været fulgt i
sagen. I denne forbindelse er det oplyst, at de krav, der stilles til de uden-
landske skibe, ikke er højere end de krav, der stilles til danske skibe, og at
disse krav har hjemmel i danske regler og i internationale konventioner.
Der pågår i øvrigt bilaterale drøftelser mellem danske og hollandske
myndigheder med henblik på at finde en løsning, der er sikkerhedsmæs-
sig forsvarlig, og som i givet fald kan medføre en afslutning på sagen
uden en traktatkrænkelsessag ved EU-Domstolen.