Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 722
Offentligt
1401447_0001.png
DET TALTE ORD GÆLDER
Klima-, energi- og bygningsministerens
besvarelse af samrådsspørgsmål Z om
regeringens håndtering af Europa-
Kommissionens kritik af den danske PSO-
ordning samt hvornår ministeren forventer
at have fundet en løsning i Folketingets
Klima-, Energi og Bygningspolitiske
Udvalg den 17. september 2014
Samrådsspørgsmål Z
(
Stillet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget):
”Vil ministeren redegøre for regeringens håndtering af
Europa-Kommissionens kritik af den danske PSO-ordning
samt oplyse, hvornår ministeren forventer at have fundet
en løsning?”
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1401447_0002.png
INDLEDNING
Jeg vil gerne sige tak til udvalget for at stille
spørgsmålet om regeringens håndtering af
Europa-Kommissionens kritik af den danske
PSO-ordning samt, om jeg kan oplyse, hvornår
jeg forventer at have fundet en løsning på
sagen.
Baggrunden for samrådet er, at Kommissionen
har vurderet, at det danske PSO-system ikke er
foreneligt med traktaten, da Kommissionen
vurderer, at systemet diskriminerer importeret el.
Det skyldes, at PSO’en er et forbrugsafhængigt
gebyr, som pålægges alt forbrug af el. Det
gælder, uanset om denne er produceret i
Danmark eller i udlandet, mens det kun er
indenlandsk el-produktion, som har adgang til de
støttepuljer, som PSO’en finansierer.
Jeg vil i det følgende redegøre for den proces,
der har været forud for, at Kommissionen nåede
frem til denne vurdering. Endelig vil jeg komme
ind på en vurdering af det tidsmæssige aspekt
for en løsning af sagen.
Processen op til Kommissionens vurdering
af, at det danske PSO-system er
traktatstridigt
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1401447_0003.png
Kommissionen stillede spørgsmål om
finansieringen af støtteordningen vedrørende
hustandsvind mv. den 13. januar 2014 og
vedrørende solcelleordningen den 3. april 2014.
Det var dog først i forbindelse med et møde
mellem Energistyrelsen og EU-Kommissionen
den 30. april 2014, hvor Kommissionen deltog
på sagsbehandlerniveau, at det blev klart, at
EU-Kommissionen aktivt og separat
problematiserede finansieringen af den danske
PSO-ordning i forhold til importeret el.
Jeg har personligt været involveret aktivt i sagen
af flere omgange ved bl.a. flere samtaler med
konkurrencekommissær Almunia og orientering
af Folketinget.
Der har siden den 30. april været holdt flere
telefonmøder med Kommissionen om sagen og
den danske faste, stedfortrædende
repræsentant på Danmarks EU-repræsentation i
Bruxelles havde møde med DG Konkurrences
vicegeneraldirektør Gert-Jan Koopman den 28.
juni. Jeg havde selv møde med
konkurrencekommissær Almunia den 10. juli.
Jeg har løbende orienteret dette udvalg om
sagen henholdsvis den 18. juni, den 25. juni
samt den 7. september 2014.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1401447_0004.png
Regeringen er ikke enig i Kommissionens
fortolkning, og den holdning er blevet
kommunikeret til Kommissionen.
Kommissionen har dog fastholdt sin fortolkning
af sagen og har i mail af 5. september 2014 til
Energistyrelsen meddelt dette. Kommissionen
har samtidig tilkendegivet, at Kommissionen ikke
kan godkende statsstøttesager, som indeholder
dette traktatstridige element.
Det danske PSO-system er ikke i sig selv en
statsstøtteordning, som skal anmeldes til og
godkendes af EU-Kommissionen. Derfor er det
danske PSO-system heller ikke blevet anmeldt
til Kommissionen som en selvstændig sag.
Det danske PSO-system har dog i en række
forskellige sammenhænge været forelagt
Kommissionen i forbindelse med andre
statsstøttesager fra Danmark, da finansieringen
af en støtteordning kan indgå som et integreret
element, når Kommissionen skal vurdere, om
den kan godkende en støtteordning.
I den forbindelse har Kommissionen ikke rejst
nogen indvendinger i forhold til, at PSO-
systemet ikke skulle være foreneligt med
traktatens artikel 30 og 110.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1401447_0005.png
Uanset om regeringen er enig med
Kommissionen, står det klart, at der må findes
en løsning på sagen, så dette spørgsmål ikke
hindrer godkendelse af en række danske
støtteordninger. Det må forventes, at det bliver
nødvendigt med visse tilpasninger af det danske
PSO-system.
Der er en række andre medlemslande, som
finansierer deres VE-støtte gennem en form for
gebyrordninger, ligesom i Danmark.
Hovedparten af de udenlandske ordninger er
dog på forskellig vis blevet tilpasset, så de ikke
diskriminerer importeret el.
Der er visse paralleller mellem den sag,
Kommissionen har rejst overfor Danmark om det
danske PSO-system og de udfordringer,
Tyskland har haft hen over sommeren med at få
godkendt den nye tyske VE-lov (EEG).
Flere mulige løsninger er nu ved at blive
undersøgt nærmere. Det er vigtigt, at der findes
en løsning, som passer ind i en dansk kontekst,
og at det bliver en så billig løsning som mulig.
Når de konkrete løsningsmuligheder er
afdækket, vil sagen blive forelagt
Energiforligskredsen. Det er således vigtigt, at
alle led bidrager til en hurtig og effektiv proces.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1401447_0006.png
Muligheder for at finde en løsning med
Kommissionen
Den umiddelbare dialog peger på, at der er
forskellige løsningsmuligheder. Og vi skal have
fundet den, der passer bedst til Danmark.
Alle de identificerede løsningsmuligheder
indeholder en række udfordringer. Og de skal
analyseres yderligere i samarbejde med
Kommissionen.
Det kan være, at der kan sondres mellem en
midlertidig og en langsigtet løsning. Det vil den
kommende dialog med Kommissionen vise.
Om der er andre modeller, som EU-
Kommissionen kan acceptere afventer den
videre dialog.
Kommissionen har på samme tid opfordret
Danmark til at fremsætte konkrete forslag, der
kan adressere problemstillingen.
Jeg er personligt meget optaget af, at vi får løst
denne sag.
Jeg har derfor også i mandags ringet til
konkurrencekommissær Almunia, for at forsikre
mig om, at Kommissionen også prioriterer at få
løst sagen. Og Almunia har forsikret mig, at
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1401447_0007.png
Kommissionen vil gøre sit til at få skabt fremdrift
i processen.
Vurdering af det tidsmæssige aspekt for en
løsning af sagen
Der arbejdes nu intensivt på tværs af relevante
ministerier om at finde en løsning, som kan
accepteres af EU-Kommissionen. Der er en tæt
dialog med Kommissionen herom.
Sagen har naturligvis meget høj prioritet.
Der er behov for en hurtig løsning af sagen af
hensyn til de verserende statsstøttesager, som
afventer en afgørelse i Kommissionen, samt
forventeligt flere af de PSO-relaterede dele af
vækstaftalen, som ikke kan iværksættes, før der
er fundet en løsning med Kommissionen.
I forhold til vækstpakken vil jeg gerne præcisere
et par pointer:
Vækstpakken består som bekendt af en række
elementer, der er relateret til PSO’en:
Der er dels tale om nogle generelle lempelser
af PSO’en
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1401447_0008.png
dels en målrettet tilskudsordning til delvis
dækning af elintensive virksomheders PSO-
omkostninger
For så vidt angår de generelle PSO-lempelser
forventer vi ikke, at de skal anmeldes til
Kommissionen, men det er vi ved at få
bekræftet.
Den målrettede støtteordning til dækning af
elintensive virksomheders PSO-omkostninger
kræver med sikkerhed godkendelse af
Kommissionen og forudsætter, at der findes en
overordnet løsning på PSO- problemstillingen.
Også af denne grund er det derfor afgørende, at
der findes en snarlig løsning.
Vi er i dialog med EU herom, og det ligger mig
meget på sinde, at vi gør alt, hvad vi kan for at
realisere de aftalte lempelser så hurtigt som
muligt, så Vækstpakken kan få den ønskede
virkning på vækst og beskæftigelse.
Jeg kan desværre ikke på nuværende tidspunkt
sige, hvornår vi har en løsning. Det kommer til at
tage tid, men der arbejdes målrettet på en
løsning inden udgangen af året. Erfaringen med
denne type sager tilsiger, at sagsbehandlingen
kan trække ud. Derudover overtager en ny EU-
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1401447_0009.png
Kommission roret den 1. november, hvilket også
kan påvirke processen.
Jeg har en forståelse med kommissær Almunia
om, at der skal findes en løsning snarest.
For at sikre en god og effektiv proces er der nu
behov for arbejdsro, og det er nødvendigt, at der
bliver skabt et fortroligt forhandlingsrum med
Kommissionen. Jeg vil vende tilbage på sagen,
når vi har fået indkredset en løsningsmodel, som
dels vurderes at være den bedst mulige løsning i
forhold til danske forhold, og som vurderes at
kunne accepteres af EU-Kommissionen.
AFRUNDING
Afslutningsvis kan jeg gentage, at sagen har
meget høj prioritet, og at der bliver arbejdet på
højtryk for at finde en løsning på sagen hurtigst
muligt.
Tak for ordet.
9