PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 78
Offentligt

Til Folketingets Europaudvalg

Den 4.november 2013

Sagsnr.:22768

Dok.nr.:590369

Udkast

Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-domstolens sag C-422/13, Wree

Indledning

Schleswig-Holsteinisches Oberverwaltungsgericht (Tyskland) har ved kendelse af 15. juli 2013 forelagt et

præjudicielt spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkningen af begrebet ”støtteberettiget

hektar”

i artikel 34,

stk. 2, litra a), i Rådets forordning nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles

landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for

landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om

ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (herefter forordning nr. 73/2009).

Spørgsmålet handler om, hvorvidt arealer, der både anvendes som led i en landbrugsproduktion og tjener

andre ikke-landbrugsmæssige formål, falder ind under begrebet ”støtteberettiget

hektar”

i artikel 34, stk. 2,

litra a)’s forstand.

Sagens omstændigheder og juridiske problemstilling

Sagsøgeren i sagen opdrætter får og producerer slagtelam og forpagter i den forbindelse arealer til brug for

fårebesætningens afgræsning. Blandt andet forpagter sagsøgeren græsarealer, der udgør såkaldte

afdækningslag på to affaldsdeponeringsanlæg i henholdsvis Kreis Nordfriesland og Schleswig-Haferteich. Selve

affaldsdeponeringsfasen er for begge arealers vedkommende afsluttet, og arealerne er nu henholdsvis i en

nedlukningsfase og i en efterbehandlingsfase, hvor der ved lov stilles visse krav om sikringsforanstaltninger

samt løbende kontrol.

På baggrund af sagsøgerens anvendelse af arealerne til afgræsning, ansøgte hun om støtte for

produktionsåret 2010, hvilket den sagsøgte tyske myndighed afslog.

Sagen blev herefter indbragt for de tyske domstole, og den forelæggende ret har forelagt følgende spørgsmål

for EU-Domstolen:

”Er der ligeledes tale om et landbrugsareal som omhandlet i artikel 34, stk. 2, litra a), i Rådets

forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009, når arealet ganske vist tillige benyttes til

landbrugsmæssige formål (afgræsning ved hjælp af fårehold), men imidlertid udgør afdækningslaget på

et affaldsdeponeringsanlæg under efterbehandling?”

Landbrugsstøtte efter enkeltbetalingsordningen udbetales til en landbruger, der på baggrund af tildelte

betalingsrettigheder, har ansøgt om støtte for støtteberettigede hektarer. Artikel 34, stk. 2, litra a) i

forordning nr. 73/2009 indeholder følgende definition af

”støtteberettiget hektar”:

”2. I dette afsnit III forstås ved ”støtteberettiget hektar”:

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

www.fvm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

a. Ethvert af bedriftens landbrugsarealer, og ethvert areal, der er tilplantet med lavskov med kort

omdriftstid (KN-kode ex 0602 90 41), og som anvendes til landbrugsaktivitet, eller, hvis arealer

også anvendes til andre formål, som fortrinsvis anvendes til landbrugsaktivitet…”

EU-Domstolen har ved dom af 14. oktober 2010 i sag C-61/09, Landkreis Bad Dürkheim, præciseret begrebet

”støtteberettiget hektar”,

jf. dommens præmis 37-40. Sagen omhandlede artikel 44, stk. 2 i den tidligere

forordning nr. 1782/2003, der blev ophævet og erstattet af forordning nr. 73/2009.

Af dommens præmis 37 fremgår:

”… kvalificeringen af arealer som ”agerjord” eller ”permanente græsarealer” og følgelig som

”landbrugsareal” afhænger af den faktiske anvendelse af de omhandlede arealer…”

På den baggrund fastslog EU-Domstolen i præmis 38, at arealer, der benyttes landbrugsmæssigt (konkret

græsning med fårehold for øje), ikke var udelukket fra at være støtteberettigede landbrugsarealer i artikel 44,

stk. 2’s forstand, blot fordi arealerne overvejende tjente til naturbeskyttelse og landskabspleje. I forlængelse

heraf, bemærkede EU-Domstolen i præmisserne 39 og 40, at miljøbeskyttelse er et af formålene med

enkeltbetalingsordningen, hvilket fremgår af præamblen til forordning nr. 1782/2003, betragtning 3, 21 og

24.

Den forelæggende ret henviser i sin forelæggelseskendelse til, at EU-Domstolen ikke med sin dom i C-61/09,

Landkreis Bad Dürkheim, har taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt arealer kan anses for

støtteberettigede, når der foreligger flere anvendelsesformål, hvoraf ét af disse

ikke

er foreneligt med

enkeltbetalingsordningen. I den forbindelse nævner den tyske domstol som eksempler samtidig anvendelse

som flyveplads eller golfbane.

Sagsøgeren gør under sagen gældende, at arealerne ikke udelukkes som støtteberettigede blot fordi arealerne

både tjener landbrugsformål men også deponeringsformål, idet ét anvendelsesformål ikke udelukker et andet.

Da det er forskellige retsnormer, der finder anvendelse afhængigt af anvendelsesformål, mener sagsøgeren,

at det er uundgåeligt, at der i den forbindelse kan opstå en normkollision mellem reglerne. Derudover gør

sagsøgeren gældende, at arealernes karakter af at være afdækningslag på deponeringsanlæg i øvrigt ikke

udgør en anvendelse, men blot en tilstand.

Den sagsøgte myndighed gør heroverfor gældende, at de omtvistede arealer ikke kan anses for

støtteberettigede landbrugsarealer, da arealerne overvejende tjener deponeringsformål. Afdækningslaget

dyrkes med græs af hensyn til at opnå den størst mulige støtte på det ler- og muldlag, der er placeret på den

underliggende afdækningsfolie, og fåreafgræsningen sikrer i den forbindelse, at afdækningen vedligeholdes.

Den forelæggende ret finder således, at det for løsningen af den nationale retstvist er relevant at få svar fra

EU-Domstolen på, om den omstændighed, at det omhandlede areal er omfattet af affaldsretlige

bestemmelser, er til hinder for, at det kvalificeres som landbrugsareal.

Regeringens retlige stillingtagen

EU-Domstolens besvarelse af det præjudicielle spørgsmål kan få betydning for en række sager i Danmark,

herunder en verserende sag ved Vestre Landsret.

Sagen for Vestre Landsret handler om, hvorvidt græsarealer, som udgør sikkerhedszoner omkring en

lufthavns landings-, start- og rullebaner, men som samtidigt anvendes til en landbrugers produktion af foder

(grøntpilleproduktion), er støtteberettigede hektarer i enkeltbetalingsordningens forstand. I sagen har

parterne anmodet Vestre Landsret om at forelægge spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende blandt andet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fortolkningen af ”støtteberettiget

hektar”

i artikel 34, stk. 2, litra a) i forordning nr. 73/2009 og i den tidligere

bestemmelse i artikel 44, stk. 2 i forordning nr. 1782/2003.

I sagen gør Fødevareministeriets Klagecenter – i overensstemmelse med myndighedernes faste praksis på

området - gældende, at vurderingen af, om et areal udgør støtteberettiget hektar i enkeltbetalingsordningens

forstand, skal foretages på grundlag af en objektiv bedømmelse af arealets generelle anvendelse. Derudover

skal der, såfremt et areal anvendes til mere end ét formål, lægges vægt på arealets primære

anvendelsesformål. I den forbindelse gør Fødevareministeriets Klagecenter gældende, at det må vurderes, om

anvendelsen begrænses af, eller er underlagt en anden anvendelse/aktivitet, ligesom det skal vurderes, hvad

arealet som sådan primært har været anvendt til, og ikke hvad en evt. forpagters subjektive

anvendelsesformål har været.

Endvidere gøres det gældende, at EU-Domstolens dom i sag C-61/09, Landkreis Bad Dürkheim, var konkret

begrundet i den omstændighed, at de omstridte arealers hovedformål om landskabspleje og naturbeskyttelse

var foreneligt med formålene i enkeltbetalingsordningen. Dette understreges af EU-Domstolen ved

henvisningen til, at miljøbeskyttelse indgår som en del af EU's landbrugspolitik, jf. dommens præmis 39.

Regeringen er af den opfattelse, at regeringen bør afgive indlæg i sagen, hvori der argumenteres i

overensstemmelse med det, som Fødevareministeriets Klagecenter har gjort gældende under landsretssagen.

Endvidere bør regeringen i indlægget oplyse EU-Domstolen mere generelt om, i hvilke situationer dette

spørgsmål opstår.

Det fremgår ikke af Schleswig-Holsteinisches Oberverwaltungsgerichts forelæggelseskendelse, hvilken

kontekst de omtvistede arealer indgår i, hvilke sikringsforanstaltninger, der kræves, eller hvad de pågældende

kontroller af arealerne indebærer. Derfor er det ikke muligt for regeringen at forholde sig til, om de konkrete

arealer, som den tyske retssag vedrører, er støtteberettigede.