EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 93: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18. november 2013

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesseTil orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre ugeri retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolenshjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:Der er ingen judicielle aktiviteter i sager, hvor der er nedsat procesdelegation, de kommende tre uger.Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:Sagsnr.C-284/12Titel og kortsagsresuméDeutsche LufthansaSagen vedrører: 1) Medfører en af Kommissionen truffet afgørelse, somikke er blevet anfægtet, om at indlede en formel undersøgelsesprocedure ihenhold til artikel 108, stk. 3, andet punktum, TEUF, at en national ret ien sag, der angår tilbagesøgning af ydede betalinger og undladelse affremover at foretage betalinger, er bundet til Kommissionensretsopfattelse i åbningsskrivelsen med hensyn til bedømmelse afstatsstøttens karakter? 2) Såfremt det første spørgsmål besvaresbenægtende: Skal foranstaltninger, der gennemføres af en offentligvirksomhed som omhandlet i artikel 2, litra b), nr. i), i Kommissionensdirektiv 2006/111/EF af 16. november 2006 (EUT L 318, s. 17-25,»gennemskuelighedsdirektivet«), som driver en lufthavn, i støttemæssighenseende anses for selektive foranstaltninger som omhandlet i artikel107, stk. 1, TEUF alene af den grund, at de kun er til gavn for deluftfartsvirksomheder, der benytter lufthavnen? 3) Såfremt det andetspørgsmål besvares benægtende: a) Er kriteriet selektivitet ikke opfyldt,når den offentlige virksomhed, som driver lufthavnen, på engennemskuelig måde giver alle flyselskaber, der [org. s. 3] beslutter atbenytte lufthavnen, de samme betingelser herfor? b) Gælder dette også,når den, der driver lufthavnen, forfølger en bestemt forretningsmodel(her: samarbejde med de såkaldte lavprisselskaber – low-cost-carriers), ogbetingelserne for benyttelsen er tilpasset denne kundekreds og derfor ikkeer lige attraktive for alle flyselskaber? c) Foreligger der under alleomstændigheder en selektiv foranstaltning, når den væsentligste del aflufthavnens passagerer over mange år kun benytter ét flyselskab?Coty Prestige Lancaster GroupProcesskridtDomDato21.11.13

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 93, stk. 5, i forordning (EF) nr. 40/94fortolkes således, at der er begået en krænkelse i en medlemsstat(medlemsstat A) som omhandlet i artikel 93, stk. 5, i forordning (EF) nr.40/94, når der ved en handling, som er foretaget i en anden medlemsstat(medlemsstat B), sker medvirken til den rettighedskrænkelse, der er begåeti førstnævnte medlemsstat (medlemsstat A)? 2) Skal artikel 5, nr. 3, iforordning (EF) nr. 44/2001 fortolkes således, at skadetilføjelsen erforegået i en medlemsstat (medlemsstat A), når den skadevoldendehandling, som er genstand for sagen eller hvoraf der afledes krav, erbegået i en anden medlemsstat (medlemsstat B), og består i medvirken tilden skadevoldende handling (hovedkrænkelsen), der er sket i førstnævntemedlemsstat (medlemsstat A)?C-482/12Macinský et MacinskáSagen vedrører: Skal Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 omurimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (herefter »direktiv93/13/EØF«) fortolkes således, at det er til hinder for en medlemsstatsforskrift som den, der er indeholdt i artikel 151j, stk. 1, iObčianskyzákonník, sammenholdt med deøvrige i hovedsagenomhandlede forskrifter, hvorefter kreditoren kan kræve, at en forpligtelse,som følger af urimelige kontraktvilkår, opfyldes ved en fuldbyrdelse i detpantsatte gode i form af et salg af den faste ejendom uanset forbrugerensindsigelse, og på trods af at spørgsmålet er omtvistet, ogkontraktvilkårene ikke er blevet vurderet af en ret eller en anden upartiskretsinstans?UPC Telekabel WienSagen vedrører: 1) Skal artikel 8, stk. 3, i direktiv 2001/29/EF (herefter»infosoc-direktivet) fortolkes således, at en person, der udenrettighedshaverens tilladelse stiller frembringelser til rådighed påinternettet (infosoc-direktivets artikel 3, stk. 2), anvender de tjenester, derstilles til rådighed af internetudbyderen for de personer, der benytter sigaf disse frembringelser? 2) Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende: Er enreproduktion til privat brug (infosoc-direktivets artikel 5, stk. 2, litra b))og en flygtig og tilfældig reproduktion (infosoc-direktivets artikel 5, stk.1), kun lovlig i en situation, hvor originalen til reproduk-tionen blevlovligt reproduceret, spredt eller stillet til rådighed for almenhed-en? 3)Hvis spørgsmål 1 eller 2 besvares bekræftende, og der således over forden internetudbyder, hvis tjenester den pågældende tredjemand anvender,skal nedlægges et forbud i medfør af infosoc-direktivets artikel 8, stk. 3,spørges: Er det foreneligt med EU-retten, og særligt med den derefterkrævede afvejning mellem procesdel-tagernes grundlæggende rettighedergenerelt at forbyde (dvs. uden anordning af konkreteforanstaltninger) eninternetudbyder at gøre det muligt for dennes kunder at få adgang til etbestemt websted, så længe der dér udelukkende eller i vidt omfang stillesindhold til rådighed uden rettigheds-haverens tilladelse, når internetud-byderen kan undgå straf for overtræde-lse af dette forbud ved atgodtgøre, at han i forvejen har truffet alle rimelige foranstaltninger? 4)Hvis spørgsmål 3 besvares benægtende: Er det foreneligt med EU-retten,og særligt med den derefter krævede afvejning mellem procesdeltagernesgrundlæggende rettigheder at pålægge en internet-udbyder bestemteforanstaltninger med henblik på at gøre det mere vanskeligt for denneskunder at få adgang til et websted med et indhold, som de retsstridigt harskaffet sig adgang til, når disse foranstaltninger nødvendiggør en ikkeubetydelig udgift, men også uden særligt teknisk kendskab nemt kanomgås?TimmelSagen vedrører: 1. Skal artikel 22, stk. 2, i Kommissionens forordning(EF) nr. 809/2004 af 29. april 2004 om gennemførelse af Europa-GA21.11.13

Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF for så vidt angåroplysninger i prospekter samt disses format, integration af oplysningerved henvisning og offentliggørelse af sådanne prospekter samtannoncering (prospektforordning nr. 809/2005) fortolkes således, atoplysninger, der i princippet obligatorisk skal medtages, og som endnuikke var kendt på det tidspunkt, da basisprospektet godkendtes, men dogpå det tidspunkt, da der blev offentliggjort et prospekttillæg, skalmedtages i dette tillæg? 2. Finder undtagelsen i artikel 22, stk. 2, iKommissionens forordning (EF) nr. 809/2004 af 29. april 2004 omgennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EFfor så vidt angår oplysninger i prospekter samt disses format, integrationaf oplysninger ved henvisning og offentliggørelse af sådanne prospektersamt annoncering (prospektforordning nr. 809/2005), hvorefter der kanudelades oplysninger som omhandlet i artikel 22, stk. 1, tredje punktum,også anvendelse, såfremt disse oplysninger (som obligatorisk skalmedtages) var kendt før udstedelsesdatoen men dog efteroffentliggørelsen af basisprospektet, som ikke indeholdt disseoplysninger? 3. Foreligger der en forskriftsmæssig offentliggørelse,såfremt der kun er offentliggjort et basisprospekt uden de obligatorisknødvendige oplysninger i henhold til artikel 22, stk. 1, tredje punktum, iKommissionens forordning (EF) nr. 809/2004 af 29. april 2004 omgennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EFfor så vidt angår oplysninger i prospekter samt disses format, integrationaf oplysninger ved henvisning og offentliggørelse af sådanne prospektersamt annoncering (prospektforordning nr. 809/2005), særligt (vedværdipapirer med en pålydende værdi på under 50 000 EUR) i henhold tilforordningens bilag V, og der ikke skete nogen offentliggørelse af deendelige vilkår? 4. Opfyldes kravet i henhold til artikel 29, stk. 1, nr. 1), iKommissionens forordning (EF) nr. 809/2004 af 29. april 2004 omgennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EFfor så vidt angår oplysninger i prospekter samt disses format, integrationaf oplysninger ved henvisning og offentliggørelse af sådanne prospektersamt annoncering (prospektforordning nr. 809/2004) om, at prospekteteller basisprospektet skal være let tilgængeligt på det websted, hvor destilles til rådighed, a) såfremt der for at opnå adgang, downloade og printekræves en registrering på webstedet, hvorpå der derefter kan skabesadgang, og hvorved registreringen [org. s. 3] forudsætter en accept fra endisclaimer og meddelelse af en email-adresse, eller b) såfremt der skalbetales et vederlag herfor, eller c) såfremt gratis adgang til prospektdele erbegrænset til 2 dokumenter pr. måned, men det imidlertid er nødvendigtat downloade mindst tre dokumenter for at modtage samtligeobligatoriske oplysninger som omhandlet i artikel 22, stk. 1, tredjepunktum, i Kommissionens forordning (EF) nr. 809/2004 af 29. april2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2003/71/EF for så vidt angår oplysninger i prospekter samt dissesformat, integration af oplysninger ved henvisning og offentliggørelse afsådanne prospekter samt annoncering (prospektforordning nr.809/2005)? 5. Skal bestemmelsen i artikel 14, stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 omdet prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes tiloffentligheden eller optages til handel, og om ændring af direktiv2001/34/EF (prospektforordning nr. 2003/71/EF) fortolkes således, atbasisprospektet skal stilles til rådighed på udstederens og denfinansielleformidlers hjemsted?C-421/12Europa- Kommissionen mod Kongeriget BelgienPåstande: Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat artikel 3sammen-holdt med artikel 2, litra b) og d), i direktiv 2005/29/EF omurimelig handelspraksis ( 1 ), idet det har udelukketudøvere af liberaleGA26.11.13

erhverv såsom tandlæger og fysioterapeuter fra anvendelsesområdet forlov af 5. juni 2007, der gennemfører det nævnte direktiv; at KongerigetBelgien har tilsidesat artikel 4 i direktiv 2005/29/EF om urimelighandelspraksis ved at have opretholdt artikel 20, 21 og 29 i lov af 6. april2010 om markedspraksis og forbruger-beskyttelse; at Kongeriget Belgienhar tilsidesat artikel 4 i direktiv 2005/29/EF om urimelig handels-praksisved at have opretholdt artikel 4, stk. 1, afsnit 3, i lov af 25. juni 1993 omudøvelse og tilrettelæggelse af erhvervsvirksomhed uden fast forret-ningssted og markedshandel, som blev indført ved artikel 7 i lov af 4. juli2005 om ændring af lov af 25. juni 1993 om udøvelse aferhvervsvirksomhed uden fast forretningssted og om torve-handel, samtartikel 5, stk. 1, nr. 4, i kongelig anordning af 24. september 2006 omudøvelse og tilrettelæggelse af erhvervsvirksomhed uden fastforretningssted. Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagensomkostninger.C-658/11Parlamentet mod RådetAnnullation af Rådets afgørelse 2011/640/FUSP af 12. juli 2011 omundertegnelse og indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union ogRepublikken Mauritius om betingelserne for overførsel af mistænktepirater og tilknyttede, beslaglagte genstande fra den EU-ledede flådestyrketil Republikken Mauritius og om forholdene for de mistænkte pirater efteroverførsel – valg af retsgrundlag – forpligtelse til straks at underretteEuropa-Parlamentet fuldt ud i alle faser af proceduren og opnåParlamentets godkendelse før indgåelsen af aftalen – tilsidesættelse afartikel 218, stk. 6, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 10, TEUFFulmen mod Rådet (Appel)Påstand: Den af Retten (Fjerde Afdeling) den 21. marts 2012 i deforenede sager T-439/10 og T-440/10 afsagte dom ophæves. Domstolentræffer endelig afgørelse vedrørende tvisten og frifinder Rådet i de afFulmen og FereydounMahmoudian anlagte søgsmål til prøvelse af deomhandlede retsakter fra Rådet.Fulmen og FereydounMahmoudian tilpligtes at betale Rådetsomkostninger i første instans samt i forbindelse med appelsagen.Gomes Viana Novo e.a.Sagen vedrører: Skal EU-lovgivningen på det specifikke område forsikring af løntilgodehavender i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens,herunder navnlig artikel 4 og 10 i direktiv 80/987/EØF, fortolkes således,at den er til hinder for en national bestem-melse, som selv i de tilfælde,hvor arbejdstagerne har anlagt sag mod arbejdsgiveren ved Tribunal doTrabalho med henblik på at opnå rettens fastsættelse af det skyldige beløbsamt tvangsinddrivelse heraf, udelukkende garanterer de tilgode-havender,der er stiftet inden for de seneste seks måneder forud for anlæggelsen afsøgsmål om insolvens mod arbejdsgiveren?Specht m.fl.Sagen vedrører: 1) Skal den primære og/eller sekundære EU-ret, hernavnlig direktiv 2000/78/EF, med hensyn til et omfattende forbud moduberettiget forskelsbehandling på grund af alder fortolkes således, at detogså omfatter nationale bestemmelser om aflønning af tjenestemænd idelstater? 2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræf-tende, følgerdet da af fortolkningen af denne primære og/eller sekundære EU-ret, aten national bestemmelse, hvorefter størrelsen af en tjeneste-mandsgrundløn ved etableringen af tjenestemandsforholdet afhænger afgørendeaf den pågældendes alder og efterfølgende først og fremmest stiger i taktmed varigheden af tjenestemands-forholdet, udgør en direkte ellerindirekte forskelsbehandling på grund af alder? 3) Såfremt også det andetGA26.11.13

spørgsmål besvares bekræftende, er fortolkningen af denne primæreog/eller sekundære EU-ret da til hinder for, at en sådan nationalbestemmelse begrundes med det lovgivningsmæssige mål, at erhvervs-erfaring skal belønnes? 4) Såfremt også det tredje spørgsmål besvaresbekræf-tende, tillader fortolkningen af den primære og/eller sekundæreEU-ret da en anden retsfølge, end at de personer, som har været udsat forforskelsbe-handling, skal aflønnes med tilbage-virkende kraft efter dethøjeste løntrin i deres lønramme, så længe der ikke er foretaget enimplementering af regler om aflønning, som ikke indebærer enforskelsbehandling? Følger retsfølgen af tilsidesættelsen af forbuddetmod forskelsbehandling i denne forbindelse af den primære og/ellersekundære EU-ret, her navnlig af direktiv 2000/78/EF, selv, eller følgerkravet alene af det EU-retlige erstatnings-ansvar for staten ud fra detsynspunkt, at der er blevet foretaget en mangelfuld gennemførelse af EU-retlige bestem-melser? 5) Er fortolkningen af den primære og/ellersekundære EU-ret til hinder for en national foranstaltning, der laderkravet på (efter-)betaling eller erstatning være afhængigt af, attjenestemanden har gjort dette krav gældende hurtigt? 6) Såfremt detførste til det tredje spørgsmål besvares bekræftende, følger det da affortolkningen af den primære og/eller sekundære EU-ret, at enovergangslov – hvorefter de gamle tjenestemænd (Bestandsbeamten)alene indplaceres på et løntrin i den nye ordning på grundlag af beløbetfor den grundløn, de har erhvervet i henhold til de tidligere regler omaflønning (som indebærer en forskelsbehandling) på datoen forovergangen, og hvorefter den videre opstigning i højere løntrin såledesuafhængigt af tjenestemandens absolutte erfaringsperiode kun beregnesefter de erfaringsperioder, der er tilbagelagt fra overgangslovensikrafttræden – udgør en vedvarende opretholdelse af den beståendeforskelsbehandling på grund af alder, indtil det pågældende øversteløntrin er nået? 7) Såfremt også det sjette spørgsmål besvaresbekræftende, er fortolkningen af den primære og/eller sekundære EU-retda til hinder for, at denne ubegrænset vedvarende ulige behandling kanbegrundes med det lovgivningsmæssige mål [org. s. 3], at overgangslovenikke (kun) skal beskyt-te bestående erhvervede rettigheder på datoen forovergangen, men (også) forventningen om den prognose-mæssigtforskaffede livsindkomst ihenhold til de tidligere regler om aflønning iden pågældende lønklasse? Kan den vedvarende forskelsbehand-ling afgamle tjenestemænd være begrundet, fordi den alternative regulering(individuel indplacering også af gamle tjenestemænd efter erfarings-perioder) ville være forbundet med en større administrativ byrde? 8)Såfremt det syvende spørgsmål besvares med, at forskelsbehandling ikkekan være begrundet, tillader fortolkningen af den primære og/ellersekundære EU-ret da en anden retsfølge, end at de gamle tjenestemændskal aflønnes med tilbagevirkende kraft og fortløbende efter det højesteløntrin i deres lønram-me, så længe der ikke også for de gamletjenestemænd er foretaget en implementering af regler om aflønning, somikke indebærer en forskelsbehand-ling? Følger retsfølgen af tilsidesættel-sen af forbuddet mod forskelsbehand-ling i denne forbindelse af denprimære og/eller sekundære EU-ret, her navnlig af direktiv 2000/78/EF,selv, eller følger kravet alene af det EU-retlige erstatningsansvar for statenud fra det synspunkt, at der er blevet foretaget en mangelfuldgennemførelse af EU-retlige bestemmelser?C-576/11Europa- Kommissionen mod Storhertugdømmet LuxembourgPåstande: Det fastslås, at Storhertug-dømmet Luxembourg har tilsidesatsine forpligtelser i henhold til artikel 260, stk. 1, i traktaten om DenEuropæiske Unions funktionsmåde, idet det ikke har truffet alle denødvendige foranstaltninger for at opfylde den dom, der blev afsagt afDomstolen den 23. november 2006 i sag C-452/05. StorhertugdømmetDom28.11.13

Kommissionen mod RådetPåstand: Rådets beslutning 2010/10/EF af 20. november 2009 omRepublikken Polens myndigheders ydelse af statsstøtte til køb aflandbrugsjord mellem den 1. januar 2010 og den 31. december 2013annulleres.Ved at vedtage den anfægtede beslutning har Rådet ophævetKommissionens beslutning, som følger af forslaget om passendeforanstaltninger i punkt 196 i ramme-bestemmelserne for landbrug fra2007 og af Polens ubetingede tilslutning til forslaget, hvorefter Polen erforpligtet til at bringe en eksisterende støtteord-ning til køb aflandbrugsjord til ophør senest den 31. december 2009. Under påberåbelseaf at der foreligger særlige omstændigheder, har Rådet faktisk givettilladelse til, at Polen opretholder denne ordning, indtil rammebestem-melserne for landbrug fra 2007 udlø-ber den 31. december 2013. De afRådet fremførte omstændigheder som begrundelse for beslutningen er afindlysende grunde ikke usædvanlige omstændigheder af en sådan karakter,at de kan begrunde den trufne beslut-ning, og tager ikke hensyn tilKommissionens beslutning med hensyn til denne ordning.[…]Venturinim.fl. mod A.S.L. PAVIA (Agenzia sanitaria locale)REGIONE LOMBARDIA – DIPARTIMENTO CUREPRIMARIE U.O. FARMACEU-TICA (département dessoinsprimaires – unite hospitalièrepharmaceutique)COMUNE DIBEREGUARDO (ville de Bereguardo)AGENZIA ITALIANA DEL FARMACO (agenceitalienne dumédicament)Sagen vedrører: Er principperne om etableringsfrihed, forbud modforskelsbehandling og om konkurrence i medfør af artikel 49 ff. TEUF tilhinder for nationale bestemmelser, som dels hindrer en autoriseretfarmaceut, der er medlem af den respektive sammenslutning, men somikke er indehaver af en af fordelings-planen omfattet forretning, i atforetage detailsalg på sit håndkøbs-udsalg også af receptpligtige lægemid-ler på »hvid recept«, dvs. lægemidler uden tilskud fra den nationalesundhedsmyndighed, som derfor udelukkende betales af forbrugeren, delshermed også på dette område fastsætter et forbud mod salg af bestemtekategorier af lægemidler og indfører kvoteregler vedrørende antallet afforretninger i landet?ČastaSagen vedrører: 1. Hvordan skal begrebet »kapital, der repræsenterer […]pensionsrettigheder« i artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til Rådets forordning(EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten fortjenestemænd i De europæiske Fælles-skaber og om ansættelsesvilkårenefor de øvrige ansatte i disse Fællesskaber, som ændret ved Rådetsforordning nr. 723/2004 (herefter »tjenestemand-svedtægten«), forstås?Omfatter begrebet pensionsrettighedsniveauet fastsat både i form af denaktuarmæs-sige modværdi og i form af den fastsatte tilbagekøbsværdi som

defineret i artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til tjenestemandsvedtægten,således som fastsat inden ikrafttrædelsen af forordning nr. 723/2004, ellerskal det identificeres med kun et af disse begreber, og hvis ikke, hvordanadskiller det sig da fra disse begreber? 2. Udelukker artikel 11, stk. 2, ibilag VIII til tjenestemandsvedtægten, sammenholdt med artikel 4, stk. 3,i traktaten om Den Europæiske Union, som ændret vedLissabontraktaten, anvendelsen af den metode til beregning afpensionsrettigheder, der er opstillet i § 105a, stk. 1, i lov nr. 155/1995 ompensionsforsikring og i administrativ bekendtgørelse nr. 587/2006 omdetaljerede ordninger for gensidig overførsel af pensionsrettigheder iforbindelse med De Europæiske Fællesskabers pensionsordning? Er det idenne sammenhæng relevant, at denne beregningsmetode i en specifik sagmedfører, at de pensionsrettigheder, der tilbydes overført til EU-pensionsordningen, ansættes til et niveau, som ikke engang udgørhalvdelen af de bidrag, som en tjenestemand har betalt til den nationalepensionsordning? 3. Skal Domstolens dom af 16. december 2004, sag C-293/03, Gregorio My mod Office national des pensions (ONP), fortolkessåledes, at det personlige vurderingsgrundlag med henblik på beregningenaf værdien af de pensionsrettigheder, der skal overføres til EU-pensionsordningen ved hjælp af en aktuarmæssig metode, som erafhængig af forsikringsperioden, også omfatter den periode, hvorunderEU-tjenestemanden forud for datoen for fremsættelse af anmodningenom overførsel af pensionsrettighederne allerede har deltaget iEUpensionsordningen?C-561/12

Nordecon et RambollEestiSagen vedrører: a) Skal artikel 30, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning affremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter,offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- oganlægskontrakter fortolkes således, at en ordregivende myndighed kanføre forhandlinger med tilbudsgiverne om tilbud, som ikke svarer til debindende krav, der er fastsat i kontraktens tekniske specifikationer? b)Såfremt spørgsmål a) besvares bekræftende: Skal artikel 30, stk. 2, idirektiv 2004/18 da fortolkes således, at en ordregivende myndighedunder forhandlingerne efter tilbuddenes åbning kan ændre de bindendekrav til de tekniske specifikationer, såfremt kontraktens genstand ikkeændres, og kravet om ligebehandling af alle tilbudsgivere respekteres? c)Såfremt spørgsmål b) besvares bekræftende: Skal artikel 30, stk. 2, idirektiv 2004/18 da fortolkes således, at en ordning, der udelukker enændring af de bindende krav til de tekniske specifikationer underforhandlingerne efter tilbuddenes åbning, er i strid med dennebestemmelse? d) Såfremt spørgsmål a) besvares bekræftende: Skal artikel30, stk. 2, i direktiv 2004/18 fortolkes således, at en ordregivendemyndighed herefter ikke må indplacere et tilbud som det bedste, når dettetilbud ved afslutningen af forhandlingerne ikke er i overensstemmelsemed de bindende krav i de tekniske specifikationer?