Baggrund

Kommissionen har ved EU-Domstolen anlagt sag C-425/13mod Rådet for at få annulleret enrådsafgørelse af 13. maj 2013, hvorved Rådet bemyndiger Kommissionen til at indledeforhandlinger om en sammenkædning af EU's kvotesystem for handel med emissioner med etkvotehandelssystem i Australien.Sagen angår primært fortolkning af TEUFartikel 218, der vedrører proceduren for indgåelse afaftaler med tredjelande og internationale organisationer. Det er fastlagt i artikel 218, stk. 2 ogstk. 4, at Rådet godkender indledningen af forhandlinger, vedtager forhandlingsdirektiver,bemyndigerundertegnelse og indgår aftalerne, og at Rådet kan give forhandleren direktiver ogudpege et særligt udvalg, som der skal føres samrådmed under forhandlingerne.I den konkrete rådsafgørelse havde Rådet i bemyndigelsen og forhandlingsdirektivet tilKommissionen fastlagt en nærmere procedure for samarbejdet mellem Rådet ogKommissionen under forhandlingerne, som efter Kommissionens opfattelse indebar merekontrol med Kommissionen end normalt. Kommissionen anfægter kontrollen som et ulovligtindgreb i Kommissionens forhandlingskompetence. Rådet finder på den anden side, ateftersom traktaten alene fastsætter, at Rådet kan give forhandleren direktiver og udpege etsærligt udvalg, som der skal føres samråd med under forhandlingerne, er der ikke noget tilhinder for et meget detaljeret forhandlingsdirektiv.Det er forventningen, at flere medlemslande vil anmode om at intervenere til støtte for Rådet.

Sagens betydning for Danmark

Sagen rejser principielle spørgsmål om EU’s indgåelse af internationale aftaler, herunder Rådetsmulighed for at følge forhandlingerne, mens de pågår. Eftersom Rådet er den institution, derskal godkende indgåelsen af internationale aftaler, når de er færdigforhandlede, har Rådet enstærk interesse i at følge forhandlingerne undervejs og i et vist omfang kunne påvirkeforhandlingspositionerne afhængigt af sagens udvikling.

Siden Lissabon-traktatens ikrafttrædelse har der været en række uklarheder vedrørendeprocedurerne for EU’s eksterne repræsentation. De nøjagtige modaliteter for Kommissionensrolle som forhandler af internationale aftaler er berørt heraf. I praksis har Rådet i en rækkekonkrete sager efterspurgt mere information fra Kommissionen om igangværendeforhandlinger, hvilket efter Rådets opfattelse ikke er blevet imødekommet af Kommissionen.Rådet har derfor i varierende grad udtrykkeligt behandlet spørgsmålet i nyeforhandlingsdirektiver, og det er denne tilgang, som Kommissionen reagerer på med dettesagsanlæg. Afklaringen heraf har betydning for kompetencefordelingen mellem institutionerneog samarbejdet mellem EU og dets medlemsstater.Regeringen er af den opfattelse, at regeringen bør afgive indlæg i sagen til støtte for Rådet,hvori der bl.a. argumenteres for, at når Rådet bemyndiger Kommissionen til at indledeforhandlinger, er der intet til hinder for, at Rådet også kan fastsætte proceduremæssigebestemmelser, som Kommissionen skal overholde.

NOTAT

Baggrund

Sagens betydning for Danmark