SammenfatningEU-kommissionen beskriver i sin årlige rapport om EU-landenes kon-kurrenceevne,hvorledes Danmark er blandt Europas mest konkur-rencedygtige økonomier.Danmark ligger således i toppen med hensyn til innovation, erhvervsli-vets betingelser og en meget effektiv offentlig administration. Hertilkommer, at Danmark er blandt de lande med de laveste el-priser i EUfor mellemstore virksomheder.Ifølge kommissionen ligger vi dog lavt med hensyn til produktivitet.Men de seneste analyser på dette område i Vismændenes økonomi-rapport fra 8. oktober 2013, viser atDanmark ligger pæntmed hen-syn til produktivitetsudviklingen.Kommissionen påpeger dog, at der er muligheder for at styrke forbin-delsen mellem forskningen og det private erhvervsliv. Det ville forbed-re resultaterne af forskningen.

1. IndledningEU-kommissionen har netop udsendt sin årlige rapport om medlemslandenes1konkurrenceevne . Kommissionen konkluderer, at medlemslandene har ople-vet en positiv udvikling på områder som erhvervslivets betingelser, eksport ogbæredygtighed. Samtidig vurderer kommissionen dog, at manglende adgangtil finansiering for europæiske virksomheder, generel økonomisk usikkerhedsamt stigende energipriser er medvirkende til, at konkurrenceevnen for med-lemslandene overordnet er faldende.Danmarkbliver fremhævet som en af demest konkurrencedygtige øko-nomier i EU.Der bliver lagt vægt, at Danmark har en kvalificeret arbejdsstyr-ke, gode faciliteter for forskning og innovation, fleksible arbejdsmarkedsreglersamt en veludviklet infrastruktur.Det bliver dog også pointeret, at konkurrenceevnen er blevet udhulet i løbet af2det sidste årti. Reallønnen er vokset hurtigere end produktiviteten , hvorforenhedslønomkostningerne er steget med ca. 20 %.2. Opgørelse af konkurrenceevnenFor at analysere udviklingen i konkurrenceevnen fokuserer rapporten på med-lemslandenes udvikling indenfor 5 hovedområder:1.2.3.4.5.Innovation, arbejdsstyrkens kvalifikationer og bæredygtighedErhvervslivets betingelserEksportens udviklingOffentlig administrationFinansiering og investeringer

Danmarkplacerer sig væsentligt over EU-gennemsnittet i de fleste kategorierog betegnes i dag som en af Europas mest konkurrencedygtige økonomier.Allerede i2007var Danmark placeret væsentligt over EU-gennemsnittet hvadangår konkurrenceevne, derudover er vi siden 2007 blevet endnu mere kon-kurrencedygtige, jf.Bilag 1.

Et uddrag af rapporten kan findes på:http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-13-816_en.htm.Rapporten i sin helhed kan findes på:http://ec.europa.eu/enterprise/policies/industrial-competitiveness/monitoring-member-states/files/ms-compet-report-2013_en.pdf.2Nye analyser, foretaget af Vismændene, sår imidlertid tvivl om hvorvidt produktivitetsudviklingeni 00’erne nu også har været så dårlig i Danmark (jf. senere).

EU-kommissionen placerer derfor Danmark i det, de kalder den ”konsistente3klynge” af lande, der klarer sig godt på alle områder .2.1. Innovation, arbejdsstyrkens kvalifikationer og bæredygtighedDanmark beskrives som et af de mest innovative lande i EU, jf.Figur 2:Figur 1:Innovations-score (0=værst mulig score, 1=bedst mulig score)

Figuren viser, hvorledes Danmark, med en score på lidt over 0,7, placerer sigvæsentligt over EU-gennemsnittet, vi er kun overgået af Schweiz, Sverige ogligger næsten på linje med Tyskland.Rapporten lægger særligt vægt på, at forsknings- og innovationssystemet ervelfungerende, med særlige råd og finansieringsinstanser der har til hensigt atunderstøtte alt fra grundforskning til iværksætteri og kommercialisering afprodukter.På trods af den gode placering, er der dog visse nævneværdige problemstil-linger. Blandt andet er der plads til forbedringer, når det kommer til kommerci-alisering af produkter og linkene mellem forskning og erhvervslivet. Derudoverstår også uddannelsessystemet overfor visse udfordringer, hvis Danmarkfortsat vil have en af EU’s mest kvalificerede arbejdsstyrker. Således fremhæ-ver kommissionen, manglen på praktikpladser samt de høje frafaldsprocenterpå erhvervsuddannelserne som kritiske områder.

De andre lande i den ”konsistente klynge” er ifølge kommissionen Østrig, Belgien, Finland,Frankrig, Tyskland, Irland, Luxembourg, Holland, Spanien, Sverige og Storbritannien.I medfør af

Bilag 1

er det dog kun en gruppe på 6 lande, Holland, Storbritannien, Danmark,Sverige, Luxembourg og Østrig, der, både hvad angår niveau for konkurrenceevnen og væk-sten i denne, har skilt sig særlig positivt ud i perioden 2007-12.

I forlængelse heraf illustrererFigur 2nedenfor, hvordan Danmark som et afkun to medlemslande oplevede et fald i andelen af beskæftigede med højekvalifikationer indenfor industriproduktion fra 2006-2011.Figur 2:Andel af beskæftigede i industriproduktion med høje kvalifikationer

Det ses at Danmark med en andel på 23 pct. ligger noget over gennemsnittetog på linje med Tyskland.At lande som Tyskland og Sverige ligger under lande som Spanien og Belgi-en, på trods af at førstnævnte er meget produktive, skyldes, at udover enkvalificeret arbejdsstyrke, er også produktionssystemer og –teknologier vigti-ge for den overordnede produktivitet. Man skal derfor ikke tillægge Figur 2alene for stor vægt.Figur 3:Arbejdsproduktivitet i industriproduktionen

De ovenfor omtalte problemer med produktivitetsudviklingen er illustreret iFigur 3.Figuren illustrerer produktiviteten som bruttoværditilvækst per arbejder. Detses hvordan arbejdsproduktiviteten i Danmark, ifølge denne opgørelsesmeto-de, er lavere end i de andre lande i den ’konsistente klynge’, om end produkti-viteten er steget i perioden 2007-2012. Ovenstående illustrerer tydeligt bag-grunden for den faldende konkurrenceevne Danmark oplevede i 00’erne.I forlængelse heraf kan det også nævnes atVismandsrapportenfra efteråret2013, på baggrund afnye analyserog datarevisioner, fremstiller den danskeproduktivitet og værdiskabelse væsentligt mere positivt end tidligere analyser,herunder EU-kommissionens rapport om konkurrenceevne.I international sammenhæng ligger Danmark, ifølge en af Vismændenes be-regninger, i den bedre halvdel hvad angår produktivitet, foran lande som4Tyskland og Sverige .2.2. Erhvervslivets betingelserNår det angår erhvervslivets betingelser, beskrives Danmark også som et afforegangslandene i Europa, jf.Figur 4.Figur 4:Erhvervslivet betingelser (0=mindst attraktivt, 1=mest attraktivt)

I en rundspørge blandt investorer foretaget af Udenrigsministeriet, fremhævesDanmark for en kvalificeret arbejdsstyrke, en effektiv offentlig sektor samtfleksible arbejdsmarkedsregler. Et højt skattetryk samt høje leveomkostningervar investorernes største bekymringer. Om end skattereformerne i 2009 og2012 samt 2013 har været med til at lette skattetrykket for både virksomhederog lønmodtagere.Derudover nævnes det også at konkurrencen i sektorer som service- og byg-ge-sektoren er så lav, at det er medvirkende til at hæmme produktivitets-væksten i disse sektorer. Det konkurrencepolitiske udspil fra oktober 2012søgte at gøre op med visse af disse problemstillinger, bl.a. ved at straffe kar-teldannelse hårdere.Energimarkedetnævnes som et område der er blevet (delvist) liberaliseret,hvilket bl.a. har resulteret i at forbrugerne nu selv kan vælge deres udbyder.Flere initiativer ventes at åbne energimarkedet yderligere op for konkurrence.Figur 5illustrerer hvordan mellemstore danske virksomheder betalermindrefor deres elektricitet end mellemstore virksomheder i EU i gennemsnit, ogoven i købet har oplevet et fald i prisen fra 2007-12.Figur 5:Elektricitetsprisen for mellemstore virksomheder (ekskl. moms, EUR / KWh)

Figur 6illustrerer således, hvordan Danmark ligger meget over EU-gennemsnittet, og kun overgås af Finland.Rapporten påpeger, hvorledes Danmark på områder som korruption, mulig-hed for at opnå relevante licenser samt opstart af virksomheder ligger overEU-gennemsnittet.Dog nævnes det også, hvorledes den administrative byrde på virksomhederøges mærkbart efter opstart, hvilket kan være en medvirkende årsag til athalvdelen af nystartede virksomheder ophører med at eksistere indenfor femår af deres oprettelse.2.4. Finansiering og investeringerRapporten beskriver den finansielle sektor i Danmark som stabil og med ban-ker, som er velkapitaliserede. Dog er udlån til ikke-finansielle institutioner ogsærligt små- og mellemstore virksomheder faldet i kølvandet på den finansiel-le krise,jf. Figur 7.Låneomkostningerne for små - og mellemstore virksom-heder er også steget, og de vurderes at være 50 % højere end for store virk-somheder. Begge dele er sandsynligvis medvirkende til, at små - og mellem-store virksomheder holder igen med at investere i forskning og udvikling.

For at tackle ovenstående problemer, er adskillige statslige initiativer blevetsøsat. I rapporten bliver statsejede fonde som Vækstfonden, Eksportkredit-fonden samt Udviklingspakken (marts 2012) og Kreditpakken (november2012) fremhævet som initiativer, der er medvirkende til at ophæve den kredit-klemme mange mindre virksomheder er i. Vækstplan DK (april 2013) sigterligeledes i mod at lette adgangen til finansiering for mindre virksomheder.Figur 7:Ændring i banklån til ikke-finansielle institutioner

Bilag 1:Danmarks konkurrenceevne set ift. de andre EU-lande.Figur B.1illustrerer såvel niveauet (i 2007) som den seneste udvikling i kon-kurrenceevnen for de forskellige medlemslande. Lande i højre del af figurenhavde i 2007 et niveau for konkurrenceevnen, der låoverEU-gennemsnittet.Lande i toppen af diagrammet har i årene 2007-2012 oplevet enstørre for-bedringaf konkurrenceevnen end det gennemsnitlige medlemsland.Figur B.1:Ændring og niveau for relativ konkurrenceevne