KEB, Alm.del - 2013-14 - Bilag 149: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om en godkendelsesordning for virksomheder, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af boliger (BedreBolig-ordningen), fra klima-, energi- og bygningsministeren

HøringenUdkastet til bekendtgørelse blev sendt i høring den 26. november med svarfrist den 1 de-10.cember 2013.Der er modtaget40høringssvar.Høringssvarenes kommentarerTredjepartsgodkendelseEn række interessenter, herunder FRI, Håndværksrådet, DANAK, Danske Ark, VedvarendeEnergi ogFube(Frie Uafhængige Bygningssagkyndige og Energikonsulenter) spørger, om det(Frieligger fast, at virksomhedernes kvalitetsstyringssystem skal tredjepartsgodkendestredjepartsgodkendes.Energistyrelsens bemærkningerDet ligger fast, at virksomhedernes kvalitetsstyringssystem skal tredjepartsgodkendes da detttredjepartsgodkendes,fremgår af lovnr. 1346 af 3. december 2013 som giver hjemmel til ordningen Der er indbyg-2013,jemmel ordningen.get den fleksibilitet i loven, at godkendte virksomheder selv kan vælge om de vil have deresvælge,kvalitetsstyringssystem godkendt eller certificeret af en tredjepart.Energistyrelsen overvejer iøjeblikket, hvordan det vil være muligt at hjælpe virksomhederne med at få deres kvalitetsstrekvalitetssty-ringssystemer godkendt. En sådan hjælp kunne f.eks. bestå i at lave mastermaster-eksempler ellerskabeloner, og evt. ved at etablere en telefon eller møderådgivning, som kan hjælpe med at fåtelefon-etableret et kvalitetsstyringssystem. Energistyrelsen vil informere om dette så snart der foretdette,fore-ligger en beslutning herom.Beskrivelsen af ydelserne i ordningen – bekendtgørelsens § 5En række interessenter, herunder BfBE (Brancheforeningen for Bygningssagkyndig ogBygningssagkyndigeEnergikonsulenter), Tekniq, Dansk Byggeri, Konstruk,Konstruktørforeningen, BAT-kartellet, Købekartellet, Køben-havns Kommune, HMN Naturgas, Danske Ark, Det Økologiske Råd, Forsikring og Pension,3F, Dansk Fjernvarme, Akademisk Arkitektforening, Ingeniørforeningen IDA ogFube,har af-givet bemærkninger til bekendtgørelsens § 5, som beskriver de ydelser boligejeren kan købeydelser,hos en BedreBolig-rådgiver. En række af interessenterne mener, at ydelsesbeskrivelsen er forSide 1

vag, og at de i bestemmelsen nævnte tjeklister samt det nævnte standarddokument og bereg-ningsværktøj skal fremgå som bilag til bekendtgørelsen.Energistyrelsens bemærkningerDet er Energistyrelsens opfattelse, at det er hensigtsmæssigt, at ydelsesbeskrivelsen i § 5 aleneangiver en overordnet beskrivelse af de ydelser, som skal leveres i henhold til ordningen.Et grundlæggende hensyn er i denne sammenhæng ordningens indretning, nemlig det forhold,at leveringen af ydelser i henhold til ordningen skal tage udgangspunkt i boligejerens ønskerog muligheder for energirenoveringen af bygningen. Ordningen er derfor indrettet således, atdet er boligejeren, som beslutter, hvor mange ydelser og hvor omfattende de ydelser, som kø-bes,skal være.Det er bl.a. af den årsag, at det nærmere indhold og anvisningen til en korrektlevering af de i § 5 nævnte ydelser vil være beskrevet i de tjeklister, som der er henvist til i §5, stk. 2, samt at en korrekt udfyldelse af det i § 5, stk. 1, nr. 1, litra e, nævnte standarddoku-ment er betinget af, at BedreBolig-rådgiveren anvender et beregningsværktøj, som lever op tilspecifikationer offentliggjort på Energistyrelsens hjemmeside.Det bemærkes, at en vejledning, der skal hjælpe BedreBolig-rådgiveren til at levere en kom-petent, ensartet og fyldestgørende rådgivning er under udarbejdelse. De tjeklister og det be-regningsværktøj, som skal bruges af rådgiveren, vil sammen med vejledningen og skabelonerfor kontrakter være at finde på Energistyrelsens hjemmeside, så snart de er udviklet, hvilketforventes at være omtrent samtidig med bekendtgørelsens ikrafttræden den 1. februar 2014.Det bemærkes, at Energistyrelsen i forbindelse med udviklingen af beregningsværktøjet ogstandarddokumentet vil sikre sig, at en række krav, herunder til metodegrundlag, funktionali-tet og opbygning og struktur, er opfyldt. Energistyrelsen har i øvrigt inviteret den finansiellearbejdsgruppe, som har fulgt udviklingen af ordningen ind til en drøftelse af disse aspekter.En række interessenter, herunder BAT-kartellet, Danske Ark, Det Økologiske Råd og DSHåndværk og Industri, spørger, hvorfor der ikke indgår et 5-års syn i høringsudkastets § 5,stk. 3, nr. 3.Energistyrelsens bemærkningerFormålet med den nævnte 1-års opfølgning er ikke, som det normalt er ved en 1 og 5-års gen-nemgang, at der skal ske en egentlig fejl og mangelgennemgang. Det er derimod hensigten, atboligejeren ved at tilkøbe ydelsen ”1-årsopfølgning”kan få rådgiveren ud efter et år til endrøftelse af, hvordan det er gået det første år, herunder om de energibesparende tiltag lever optil forventningerne, og evt. om boligejeren bør justere sine vaner.Energistyrelsen forventer så-ledes, at 1-årsopfølgningen kan omfatte aktiviteter som registrering af energiforbrug, dialogom adfærd og brugererfaringer i boligen. 1-årsopfølgningen kan endvidere indeholde et funk-tionstjek af boligens energiløsninger og en opfølgning på, om komfort og indeklima er somforventet. 1-årsopfølgningen kan således føre til, at rådgiveren enten vurderer eller konstate-rer, at der er fejl eller mangler ved de leverede håndværksmæssige ydelser. I sådant et tilfældevil BedreBolig-rådgiveren kunne levere en faglig udtalelse til boligejeren, som vedkommendevil kunne bruge i en henvendelse til de håndværkere, som har leveret de pågældende hånd-værksmæssige ydelser.

Henvisning til ABR 89 i bekendtgørelsenEn række interessenter, herunder FRI, Håndværksrådet, Tekniq, Dansk Byggeri, DS Hånd-værk og Industri, Forsikring og Pension og Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation,spørger, om det er nødvendigt med henvisning til ABR 89(Almindelige Bestemmelser forteknisk Rådgivning og bistand).Energistyrelsens bemærkningerDer står i lovnr. 1346 af 3. december 2013, som giver hjemmel til ordningen, at ministerenkan stille krav om ABR 89 af hensyn til forbrugersikkerhed. Den nuværende henvisning i be-kendtgørelsen medfører, atABR 89 altid vil være gældende, når der leveres ydelser i henholdtil ordningen. For nogen parter vurderes det dog at være vanskeligt at leve op til, hvorfor denrelevante bestemmelse er ændret, således at den godkendte virksomheds ydelser i henhold tilordningen omfattes af de gældende Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bi-stand (ABR), med mindre andet udtrykkeligt aftales med den enkelte boligejer.Overgangsregel for fremsendelse af godkendt eller certificeret kvalitetsstyringssystemEn række interessenter, herunder Dansk Byggeri, Dansk Industri og Dansk Energi, har udtryktbekymring for fristen nævnt i høringsudkastets § 44 for senest den 1. april 2014 at skullefremsende dokumentation til Energistyrelsen for at have et godkendt eller certificeret kvali-tetsstyringssystem på plads.Energistyrelsens bemærkningerEnergistyrelsen er enig i, at fristen nævnt i høringsudkastets § 44 i bekendtgørelsen kan værevanskelig at nå og ændrer således fristen i bestemmelsen til 1. september 2014.Beskrivelse af uddannelsesforløb i bekendtgørelsens bilag 5En række interessenter, herunder Konstruktørforeningen og HMN Naturgas, efterspørger enmere udførlig beskrivelse af uddannelsesforløbet i bekendtgørelsen. Det er endvidere blevetanført, at der er behov for en afklaring af, hvad der menes med ”energivejleder eller lignende”i bilag 5.Energistyrelsens bemærkningerEnergistyrelsen har søgt at efterkomme det udtrykte ønske ved at indsætte en overordnet be-skrivelse af uddannelsesforløbet i bekendtgørelsens bilag 5 samt at tilrette bilag 5, så der står”energivejleder eller anden kursusaktivitet af 2-3 dages varighed, der modsvarer dette niveaueller mere.”En række interessenter, herunder Dansk Byggeri og Det Økologiske Råd, efterspørger afkla-ring af, hvilke opgaver der kræver en medarbejder,som er uddannet i henhold til ordningen.Energistyrelsens bemærkningerEnergistyrelsen er enig i, at opgaverne for medarbejdere uddannet efter bilag 5 bør præciseres.Det er hensigten, at hovedparten af de opgaver, som leveres under ordningen, skal leveres afden medarbejder, som har de i bilag 5 beskrevnekvalifikationer og derfor gennemført det imedfør af bekendtgørelsens bilag 5 krævede uddannelsesforløb. Energistyrelsen har derforindsat et krav i bekendtgørelsen om, at virksomhedenskal sikre, at de ydelser, der leveres un-der ordningen, leveres af medarbejdere eller underleverandørers medarbejdere, som opfylder

kravene i bilag 5. Praktiske opgaver kan dog udføres af medarbejdere, der ikke opfylder bilag5, såfremt disse medarbejdere har modtaget fornøden instruktion.Håndtering af underleverandørerEn række interessenter, herunder Tekniq, Dansk Byggeri, Konstruktørforeningen, BAT-kartellet og 3F, efterspørger en mere klar beskrivelse af, hvordan man som godkendt virk-somhed skal håndtere underleverandører.Energistyrelsens bemærkningerNår en underleverandør omfattes af den godkendte virksomheds kvalitetsstyringssystem, erdet meningen, at der i den godkendte virksomheds kvalitetsstyringssystem skal være doku-mentation for den uddannelse, underleverandørens medarbejdere har. Det skal også for hverydelse angives, hvilke medarbejdere der har leveret ydelsen, så det efterfølgende kan konsta-teres, at medarbejderen havde de rette kompetencer. Det gælder uanset, om opgaven udføresaf en medarbejder fra den godkendte virksomhed selv eller af en medarbejder fra en underle-verandør. Endelig går Energistyrelsen ud fra, at kontrolinstanserne og de certificerende orga-ner ved deres kontroller vil udføre stikprøver af, om uddannelsesreglerne er overholdt.Ønsket om en mere klar beskrivelse af, hvordan man som godkendt virksomhed skal håndtereunderleverandører,er søgt imødekommet ved en række lovtekniske ændringer, som ikke æn-drer på ovenstående.Boligejerens klageadgangEn række interessenter, herunder FRI, BfBE, Håndværksrådet, Tekniq, Dansk Byggeri, Kon-struktørforeningen, Det Økologiske Råd, Tekniq Kvalitet, DS Håndværk og Industri, DanskIndustri, Fube og DANAK har efterspurgt mere klarhed over, hvad kontrolinstanserne kan ta-ge stilling til i forbindelse med en klage fra boligejer over leverede ydelser fra en godkendtvirksomhed. Flere af interessenterne er af den opfattelse, at en klageadgang, som alene giverboligejeren mulighed for at klage over manglende overholdelse af formelle krav til levering afydelserne i ordningen, men ikke det faglige indhold, ikke giver den værdi, som boligejerentypisk vil forvente af en klageadgang. Derudover har DANAK angivet, at de foreslåede reglerkan give anledning til misforståelse med hensyn til virksomhedernes pligt til at behandle kun-deklager.Energistyrelsens bemærkningerDet er korrekt, at det alene er formelle spørgsmål om den godkendte virksomheds kvalitets-styringssystem og ikke indholdsmæssige spørgsmål, som kontrolinstansen eller det certifice-rende organ efter høringsudkastet kan vurdere, hvis boligejeren skulle vælge at klage til demover de leverede ydelser fra en BedreBolig-rådgiver. Af bemærkningerne til lovforslaget (L 3)fremgår følgende:”Der kan således fastsættes regler om, at kontrolinstansen eller certificerings-organet kan udtale sig om, hvorvidt virksomheden overholder formelle krav tilkvalitetsstyringssystemet godkendelse eller certificering. Kontrolinstansen ellercertificeringsorganet kan imidlertid ikke efter regler udstedt i medfør af den fo-reslåede bestemmelse udtale sig om det tekniske eller faglige skøn, som virk-somheden har udøvet. Der vil således være en vid faglig margin i de godkendtevirksomheders ydelser, som kontrolinstansen eller certificeringsorganet ikke kanSide 4

udtale sig om efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse. Erman som bygningsejer utilfreds med indholdet af en ydelse, leveret af en god-kendt virksomhed, der leverer rådgivning om og projektstyring af energirenove-ring af bygninger, må man indbringe sagen for domstolene med henblik på atopnå erstatning.”Bestemmelserne om klage ændres således, at boligejere kan sende kommentarer eller beskri-velser af forhold, de er utilfredse med, til kontrolinstansen eller det certificerende organ, menkontrolinstansen eller det certificerende organ har ikke pligt til at svare boligejeren, sådansom det bl.a. også er tilfældet på vvs-området. Kontrolinstansen eller certificeringsorganetkan herefter tage denne oplysning med til den godkendte virksomhed, når de skal ud og efter-prøve kvalitetsstyringssystemet næste gang, hvilket sker hvert andet år.Til gengæld er bekendtgørelsen tilføjet en bestemmelse i § 22, stk. 1, om, at de godkendtevirksomheder har en pligt til at oplyse deres kunder om, hvilken kontrolinstans eller hvilketcertificerende organ, som har godkendt eller certificeret deres kvalitetsstyringssystem, så bo-ligejeren ved, hvor han kan sende sine kommentarer hen.Energistyrelsens godkendelseEn række interessenter, herunder Konstruktørforeningen og Passivhus.dk ApS, spørger, omdet ikke er tilstrækkeligt for de godkendte virksomheder, at deres kvalitetsstyringssystem ergodkendt af en kontrolinstans eller certificeret af et certificerende organ.Energiklagenævnet har desuden foreslået, at der skal kunne klages til nævnet over Energisty-relsens afgørelser på området.Energistyrelsens bemærkningerOrdningen med, at BedreBolig-rådgiverne skal godkendes af Energistyrelsen, fremgår af lo-ven og ændres ikke med bekendtgørelsen. Baggrunden for, at Energistyrelsen forestår den en-delige godkendelse af virksomheder under den foreslåede ordning, uanset om virksomhedenhar et godkendt eller et certificeret kvalitetsstyringssystem, er hensynet til at stille virksomhe-derne lige. Hvis Energistyrelsen ikke gav virksomhederne en endelig godkendelse, ville nogenvirksomheder alene have en certificering og andre et kvalitetsstyringssystem godkendt af enkontrolinstans, hvilket forventes at ville besværliggøre kommunikation om og udbredelse afordningen. For ligeledes at sikre, at virksomhederne er underlagt samme formelle godkendel-seskrav, er det Energistyrelsen, som forestår den endelige godkendelse, som omfatter en god-kendelse af, at virksomheden har et kvalitetsstyringssystem og har ansat en person, som hargennemført uddannelsen i henhold til ordningen.De afgørelser, Energistyrelsen kan træffe i medfør af bekendtgørelsen, er hovedsageligt base-ret på om der fra en virksomhed, som søger om godkendelse som BedreBolig-rådgiver, fore-ligger et kvalitetsstyringssystem godkendt af en kontrolinstans eller certificeret af et certifice-ringsorgan eller ej. Under hensyn hertil indeholder bekendtgørelsen ikke en klageadgang tilEnergiklagenævnet for de afgørelser, Energistyrelsen kan træffe efter bekendtgørelsen.Sammenhængen til energimærkningsordningen for bygningerEn række interessenter, herunder FRI, HMN Naturgas, Danske Ark ogFube, har spurgt tilordningens sammenhæng med Energimærkningsordningen for bygninger.Side 5

Energistyrelsens bemærkningerEnergimærkningsordningen tager udgangspunkt i bygningen og skal indeholde en vurderingaf bygningens samlede energieffektivitet og samlede energiforbedringsforslag. BedreBolig-ordningen tager udgangspunkt i boligejerens ønsker og skal indeholde en vurdering af energi-besparelsespotentialet baseret på de energibesparelsestiltag, som boligejeren i samråd medden godkendte virksomhed beslutter skal udgøre rammen for energirenoveringen.Hvis der foreligger et gyldigt energimærke, kan det danne grundlag for det arbejde, som dengodkendte virksomhed i henhold til BedreBolig-ordningen skal levere.Den godkendte virksomhed vil endvidere være forpligtet til at spørge boligejeren om, hvor-vidt boligejeren ønsker at få et energimærke - eller få et eksisterende energimærke forbedret –ud af et BedreBolig-forløb. Såfremt det er tilfældet, kan udarbejdelsen af energimærke af enenergimærkningskonsulent indpasses i den samlede ydelse, som leveres.En energimærkningsvirksomhed kan også være godkendt i henhold til BedreBolig-ordningenog vil derfor, under iagttagelse af energimærkningsordningens regler om uvildighed, kunnelevere ydelser i henhold til BedreBolig-ordningen.I BedreBolig-ordningen skal opmåling og registrering af de bygningsdele og installationer,som boligejeren i samråd med den godkendte virksomhed beslutter skal udgøre rammen forenergirenoveringen, ske i henhold til BE10. Det muliggør nyttiggørelse af det udførte opmå-lings- og registreringsarbejde, såfremt det besluttes, at der skal udarbejdes et energimærke.Det følger samlet set af ovenstående, at energimærkningsordningen retter sig mod klassifice-ring af en bolig samt indeholder de samlede forslag til energiforbedrende og -besparende til-tag i bygningen. Denne leverance forudsætter ikke nødvendigvis en dialog med boligejeren. IBedreBolig-ordningen tages der udgangspunkt i boligejerens ønsker og muligheder for ener-girenoveringen af bygningen, hvilket nødvendiggør en dialog med boligejeren, hvor det er bo-ligejeren, som beslutter, hvor mange og hvor omfattende ydelsen er, der købes.Klage over kontrolinstansers og certificerende organers afgørelserDansk Byggeri har bemærket, at der bør være en mulighed for, at de godkendte virksomhederskal kunne klage til en neutral instans, f.eks. Energistyrelsen, over kontrolinstansernes og cer-tificerende organers afgørelser, f.eks. om fratagelse af godkendelse eller certificering.Energistyrelsens bemærkningerDet er korrekt, at der ikke er nogen lovreguleret klageadgang for de godkendte virksomheder.De godkendte virksomheder vil dog kunne skrive til Sikkerhedsstyrelsen eller DANAK, somvil inddrage det i deres efterprøvning af hhv. kontrolinstans eller certificeringsorgan. De god-kendte virksomheder kan også anlægge et civilt søgsmål ved domstolene, såfremt virksomhe-den ikke mener, at den har fået den ydelse, somden har betalt for.Uddannelseskrav og niveauEn række interessenter, herunder FRI, BfBE, Håndværksrådet, Tekniq, Konstruktørforenin-gen, BAT-kartellet, Danske Ark, Det Økologiske Råd, DS Håndværk og Industri, 3F, Akade-misk Arkitektforening, Dansk Industri, Ingeniørforeningen IDA, Dansk Energi ogFube, harSide 6

kommenteret uddannelsesniveauet og -beskrivelsen for medarbejderne hos de godkendte virk-somheder. Nogen høringsparter finder kravene til uddannelse for lave, mens andre høringspar-ter finder, at der er ramt et passende niveau.Energistyrelsens bemærkningerBekendtgørelsen angiver, at medarbejdere, som arbejder med BedreBolig-ordningen i god-kendte virksomheder, skal være uddannet på niveau med en håndværker eller højere, f.eks. in-stallatør, bygningskonstruktør, arkitekt eller ingeniør. Håndværkere skal desuden have gen-nemgået en energifaglig uddannelse af 2-3 dages varighed. I tillæg hertil skal medarbejdernegennemføre et kursus og bestå en prøve efter nærmere bestemmelse fra Energistyrelsen. Med-arbejderne skal desuden have mindst 2 års dokumenteret erfaring indenfor byggeri.Det samlede uddannelses- og erfaringsniveau for virksomhedernes medarbejdere er fastsatunder hensyntagen til, at de godkendte virksomheder skal kunne levere rådgivning baseret påen faglig viden, som er tilstrækkelig til at kunne levere de ydelser, som indgår i ordningen.Kravene er desuden udformet på en sådan måde, at de giver mange forskellige typer virksom-heder i byggebranchen mulighed for at deltage, såfremt virksomheden og dens medarbejderelever op til kravene. Energistyrelsen forventer at evaluere uddannelseskravene i forbindelsemed evalueringen af ordningen efter den gradvise udrulning i de 9 kommuner, hvilket vil sige,at evalueringen finder sted i løbet af foråret og sommeren 2014.Krav om uvildighedEn række interessenter, herunder FRI, BfBE, Dansk Byggeri, Dansk Industri ogFube, mener,at krav til de godkendte virksomheders uvildighed bør overvejes. Høringsudkastet til be-kendtgørelsen indeholdt således ikke krav til de godkendte virksomheders uvildighed i for-hold til de ydelser, virksomheden leverer til boligejeren.Energistyrelsens bemærkningerDer er ikke i loven hjemmel til at fastsætte krav om uvildighed for godkendte virksomheder.Det er Energistyrelsens opfattelse, at en række virksomheder, især indenfor håndværk og en-treprise, allerede leverer rådgivning om, hvilke løsninger en boligejer bør vælge, når ved-kommende skal renovere sin bolig. Sådanne håndværks- og entreprenørvirksomheder er ikkeuvildige i deres rådgivning overfor boligejeren, idet virksomhederne har en interesse i også atudføre selve arbejdet, hvilket boligejeren som regel er klar over. Et krav om uvildighed forgodkendte virksomheder ville derfor modvirke udbredelsen af ordningen indenfor håndværks-og entreprenørvirksomheder samt reducere konkurrencen på området.Der er i stedet i bekendtgørelsens § 20 indsat en bestemmelse om, at den godkendte virksom-hed skal oplyse boligejeren om, hvilke af de leverede ydelser, der er omfattet af godkendel-sesordningen og oplyse boligejeren om, hvorvidt virksomheden udfører entrepriseydelser påområder omfattet af godkendelsesordningen.Med en sådan oplysningsforpligtelse for de godkendte virksomheder er det op til boligejerenselv at træffe et oplyst valg om, hvilken type virksomhed vedkommende ønsker rådgivningfra.

ForsikringsforholdEn række interessenter, herunder FRI, Tekniq, Dansk Byggeri, Forsikring og Pension, harkommenteret, at bekendtgørelsen ikke indeholder krav om, at de godkendte virksomheder skalhave en ansvarsforsikring for de udførte ydelser.Energistyrelsens bemærkningerDer er ikke i loven hjemmel til at fastsætte krav om ansvarsforsikring for de godkendte virk-somheder, og bekendtgørelsen indeholder som følge heraf ikke krav om forsikring. Der påhvi-ler til gengæld den godkendte virksomhed en forpligtelse efter bekendtgørelsens § 22, stk. 2,til at oplyse boligejeren om, i hvilket omfang ydelser under ordningen er dækket af en an-svarsforsikring.Derudover er Energistyrelsen i dialog med branchen om de godkendte virksomheders ansvars-forhold, lige som dette emne vil blive uddybet i vejledningen til BedreBolig-rådgiverne.Administrative byrderEn række interessenter, herunder Håndværksrådet, Det Økologiske Råd, IngeniørforeningenIDA og Passivhus.dk ApS, er af den opfattelse, at ordningens indretning, herunder kravet omkvalitetsstyringssystem, vil resultere i en unødig høj pris for de ydelser, som skal leveres ihenhold til ordningen.Energistyrelsens bemærkningerDer er ved udformning af reglerne tilstræbt at gøre dem så fleksible og simple som mulig.Kravet om, at de godkendte virksomheder skal have et kvalitetsstyringssystem, som fremgåraf loven, har således til hensigt at skulle hjælpe de deltagende virksomheder med at styre kva-liteten af deres arbejde. Kvalitetsstyringssystemet kan desuden tredjepartskontrolleres af virk-somheder, som allerede kontrollerer kvalitetsstyringssystemer på en række områder i forve-jen, hvilket kan medvirke til at holde omkostningerne hertil nede.Øvrige bemærkninger til ordningenUdover ovennævnte bemærkninger relateret til bekendtgørelsens indhold har en række inte-ressenter benyttet høringen til at stille en række afklarende spørgsmål om den øvrige procesfor udviklingen af ordningen, herunder spørgsmål i relation til udarbejdelse af de øvrige værk-tøjer i ordningen – bl.a.vejledning, tjeklister og standarddokument m.v.Energistyrelsen for-venter, at de omtalte værktøjer vil være parate omkring tidspunktet for bekendtgørelsensikrafttræden.Endelig har bekendtgørelsen undergået en række lovtekniske ændringer siden høringen af be-kendtgørelsen.