Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del Spørgsmål 1087
Offentligt
1373928_0001.png
Retsudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
26. maj 2014
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
REU alm. del
Spørgsmål 1087
Idet det fremgår af forbrugerrettighedsdirektivets (2011/83/EU) præambel 19,
at forbrugeren har fortrydelsesret ved aftaler om digitalt indhold, medmindre
forbrugeren har givet sit samtykke til, at leveringen i medfør af aftalen påbe-
gyndes inden fortrydelsesretten udløber, og har anerkendt, at vedkommende
dermed vil miste sin fortrydelsesret, og idet det fremgår af direktivets artikel
16, litra m (undtagelser fra bestemmelserne om fortrydelsesret/afkald på for-
trydelsesret ved levering af digitalt indhold), at medlemsstaterne må ikke give
mulighed for at udøve fortrydelsesret fsva. levering af digitalt indhold, hvis ud-
førelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke
og anerkendelse af, at forbrugeren dermed mister sin fortrydelsesret, og idet
det følger af artikel 7, stk. 2, at den erhvervsdrivende skal give forbrugeren en
bekræftelse på forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og anerken-
delse, bedes ministeren oplyse, hvorledes dette hænger sammen i forhold til
kravet i lov om forbrugeraftaler (lov nr. 1457 af 17/12/2013) § 10, stk. 2, § 13,
stk. 2, samt hvorledes man forestiller sig, at den erhvervsdrivende i praksis
skal sikre sig en kopi af forbrugerens samtykke samt give forbrugeren en kopi
inden udførelsen af f.eks. en film eller musik påbegyndes digitalt, og samtidig
bedes ministeren i den forbindelse oplyse, om direktivet er implementeret på
samme måde i Norge og Sverige, så det er en forudsætning for afkald, at for-
brugeren modtager en kopi af sit udtrykkelige samtykke, inden leverancen kan
påbegyndes.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 12. juni 2014.
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til ud-
[email protected].
På udvalgets vegne
Karina Lorentzen Dehnhardt
formand
1/1