EUU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om, hvorfor "særlig pensionsydelse" ikke indgår i notat om arbejdstageres rettigheder, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, kopi til udenrigsministeren

Opdateret notat om vandrende arbejdstageres rettighederef-terden lovgivning, der hører under Ministeriet for Børn, Lige-stilling, Integration og Sociale Forhold,spørgsmål 146 (EUU Alm. del)I forlængelse af den tekniske gennemgang af vandrende arbejdstageres rettig-heder til ydelser på Beskæftigelsesministeriets område, har Folketingets Euro-paudvalg anmodet om en lignende teknisk gennemgang på bl.a. Ministeriet forBørn, Ligestilling,Integration og Sociale Forholds område (i det følgende be-nævnt MBLIS).Notatet vedrører vandrende arbejdstagers rettigheder under MBLIS’sressort, ogindeholder en gennemgang af regler, omfang og omkostninger for vandrendearbejdstagere i Danmark i perioden 2008-2012.I det følgende redegøres i afsnit 1 for det relevante EU-regelsæt for vandrendearbejdstagere og EU/EØS-borgeres samt borgere fra Schweiz adgang til ydel-ser. Herefter gennemgås i afsnit 2 regelgrundlaget for de enkelte ydelser sam-men med opgørelser over antallet af modtagere og omkostninger herved for deenkelte ydelser under MBLIS ’s ressort.1. Grundlæggende EU-reglerDanmark har med sit medlemskab af EU tilsluttet sig to grundlæggende retsak-ter, der har betydning for vandrende arbejdstageres ret til ydelser:Forordningen om arbejdskraftens frie bevægelighed i EU (forordning492/11), der bl.a. fastlår, at vandrende EU/EØS-arbejdstagere har ret tilsamme sociale fordele som danske arbejdstagere.Forordningen om koordination af EU-landenes sociale sikringsordnin-ger (forordning 883/04), der fastslår et ligebehandlingsprincip og harbetydning for muligheden for at eksportere ydelser og forpligtelsen tilat medregne beskæftigelsesperioder mv. fra andre EU-lande.

Arbejdskraftens frie bevægelighed (forordning 492/11) giver vandrendeEU/EØS-arbejdstagere samt borgere fra Schweiz ret til samme sociale og skat-temæssige fordele som indenlandske (fastboende) arbejdstagere. Heraf følgerbl.a. ret til adgang til sociale ydelser. Baggrunden for dette er primært et ønskeom at sikre borgere i EU/EØS-landene samt Schweiz reelle muligheder for atbevæge sig mellem landene uden at risikere at havne i et retstomt rum medhensyn til retten til sociale ydelser.1.2. Koordination af sociale sikringsydelserForordning om koordination af sociale sikringsydelser (forordning 883/04)koordinerer EU-landenes regler om social sikring for personer, der udnytterretten til fri bevægelighed. Der er ikke tale omen harmonisering af reglerne.Der er ikke krav i EU-retten om, at de enkelte ydelser skal indrettes eller finan-sieres på en bestemt måde.Det er til gengæld et grundlæggende krav, at man som borger i EU/EØS ogSchweiz ikke må miste ret til ydelser ved at bevæge sig mellem EU/EØS-landene, og der er krav om ligebehandling.En kontantydelse kan i EU-rettens forstand have karakter af en social fordeleller det mere snævre begreb en social sikringsydelse. Alle ydelserne er socialefordele, men kun sociale sikringsydelser er omfattet af de detaljerede og bin-dende koordineringsregler i forordning 883/2004.1.2.1. Sociale fordeleEfter EU-Domstolens praksis skal en social fordel fortolkes bredt, og begrebetomfatter bl.a. børnepasning,kontanthjælp og SU mv.Sociale fordele har allevandrende arbejdstagere (og selvstændige) og deres familiemedlemmer ret til.1.2.2. Sociale sikringsydelserSocial pension og børnetilskud er eksempler på sociale sikringsydelser. Enydelse kan anses for en social sikringsydelse, såfremt den tildeles uden nogenindividuel og skønsmæssig bedømmelse af personlige behov, men efter lovbe-stemte kriterier. Det forudsættes samtidig, at den vedrører én af de sikringsgre-ne, der udtrykkeligt er anført i forordning 883. Koordineringen af sociale sik-ringsydelser har sin egen hjemmel i EU-traktaten, og området har været regule-ret siden 1958 med forordning nr. 3 og 4.Forordning 883/04 koordinerer følgende sociale sikringsydelser:• ydelser i anledning af sygdom og moderskab (sygehjælp og syge- og barsel-dagpenge),• ydelser ved invaliditet, herunder ydelser, der tager sigte på at bevare ellerforbedre erhvervsevnen (pension og revalidering),• ydelser ved alderdom (pension),• ydelser til efterladte (pension),• ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme,• ydelser ved dødsfald (begravelseshjælp),• ydelser ved arbejdsløshed,• efterløn,

• familieydelser.Kontanthjælp og SU betegnes som en social fordel, men ydelserneer ikke so-ciale sikringsydelser, og de er dermed heller ikke omfattet af koordineringsreg-lerne i forordning 883/04.Forordning883/04, der både gælder for erhvervsaktive og ikke-erhvervsaktiveEU/EØS – borgere samt borgere fra Schweiz, og deres familiemedlemmer,uanset nationalitet, hviler på følgende grundlæggende hovedprincipper, som erblevet lagt til grund i en omfattende praksis fra EU-Domstolen:LigebehandlingsprincippetLigebehandlingsprincippet sikrer, at statsborgere i en medlemsstat i relation tiladgangen til de (ovenfor nævnte) sociale sikringsydelser stilles lige med stats-borgere i den medlemsstat, i hvilken de er bosat eller beskæftiget. Det gælderomvendt også, at de skal bidrage til de ordninger, de er dækket af. Forordnin-gen medfører derfor, at et eventuelt krav om statsborgerskab i de nationalesikringslovgivninger ikke kan gøres gældende over for de personer, der er om-fattet af forordningen.Ligebehandlingsprincippet indebærer et forbud mod både direkte og indirektediskrimination, f.eks. ved at opstille tildelingskriterier, somuanset at disse for-melt fremstår som neutrale, reelt gør det lettere for statens egne statsborgere atopfylde dem end for andre EU/EØS-borgere og borgere fra Schweiz.SammenlægningsprincippetSammenlægningsprincippet sikrer, at personer ikke mister rettigheder, fordi deflytter til en anden medlemsstat eller får arbejde i en anden medlemsstat. Sam-menlægningsprincippet anvendes både ved åbning af ret til ydelser og ved be-regning af ydelser.Sammenlægningsprincippet bidrager dermed til at sikre, at en familie ikke hav-ner i en situation, hvor ydelser fra fraflytningslandet ophører, samtidig med atder ikke er adgang til ydelser i det nye land.Sammenlægning for at erhverve ret til en ydelse medfører, at hvor et landslovgivning indeholder bestemmelser om, at en person skal være forsikret ellerbeskæftiget i en vis tid, inden den pågældende kan opnå ret til ydelser, skal der,ved afgørelsen af om disse betingelser er opfyldt, tages hensyn til pågældendesbopæls-, forsikrings- eller beskæftigelsesperioder (kvalifikationsperiode) i enanden medlemsstat.EksportabilitetsprincippetEksportabilitetsprincippet indebærer, at kontantydelser, som er social sikring,kan udbetalesoveralt inden for EU/EØS samt Schweiz. Dette har fx relevans forpensionister, som tager ophold i en anden medlemsstat. Reglen om eksportsikrer, at de kan få udbetalt deres optjente pension, uanset i hvilket EU/EØS-land eller Schweiz de tager ophold.

Eksportabilitetsprincippet beskytter erhvervede rettigheder og sikrer mod ind-tægtstab som følge af flytning til eller ophold i en anden medlemsstat end den,hvorfra ydelsen udredes.Pro rata temporis-princippetPro rata temporis-princippet giver den berettigede ret til en forholdsmæssigydelse, hvis pågældende - fordi han eller hun skifter arbejdssted - ikke har nåetat optjene tilstrækkelige rettigheder til at kunne få en fuld ydelse.Princippets anvendelse er hovedsageligt begrænset til pensioner, idet idéen er,at en person, som arbejder successivt i flere lande indtil pensionsalderen ind-træder, kan optjene brøkpensioner i de enkelte EU/EØS lande eller Schweiz.Dette princip sikrer sammenholdt med eksportabilitetsprincippet, at en pensio-nist kan sammenstykke sin pension fra de medlemsstater, i hvilke pågældendehar optjent rettigheder og efterfølgende få den således sammenstykkede pensi-on udbetalt overalt i EU/EØS-områdeteller i Schweiz.2. Adgang til de enkelte ydelserEU/EØS - borgeres eller borgere fra Schweiz adgang til de forskellige ydelserunder MBLIS’s område er som udgangspunkt de samme som for danske stats-borgere. Eksempelvis gælder for retten til folkepension, at den enkelte personskal have boet eller været beskæftiget her i riget i mindst 3 år.Det følger af forordning 883/04, at en person alene kan være omfattet af lov-givningen om social sikring i én medlemsstat (lovvalg). Dette betyder også, atdet er al lovgivning om social sikring, der henføres til denne medlemsstat. Det-te indebærer endvidere, at retten til ydelser i det enkelte medlemsland er betin-get af, at personen opfylder betingelserne i medlemsstatens nationale lovgiv-ning for ret til ydelser.I det følgende afsnit er der for ydelserne under ministeriets område en opgørel-se over det skønnede antal EU/EØS– borgere samt borgere fra Schweiz, dermodtager de forskellige ydelser. For hver af ydelserne er der skøn over antalletaf EU/EØS-borgere samt borgere fra Schweiz, der modtager ydelsen i 2008-2012. Der er tale om skønnet antal helårspersoner, der modtager ydelserne ogder kan følgelig være flere personer, der har modtaget ydelsen i en kortere pe-riode i løbet af et kalenderår.Grundlaget for skønnene er lovmodellens årligemodelbefolkninger.Det bemærkes, at alle EU/EØS-borgere samt borgere fra Schweiz, der har bo-pæl i Danmark, indgår i datagrundlaget. Opgørelserne omfatter dermedEU/EØS-statsborgere samt borgere fra Schweiz, der enten kan være født ogopvokset i Danmark eller som blot har boet i Danmark et kortere antal år.Statsborgerskabet er opgjort ultimo året.

2.1. FolkepensionOverordnet formål med ydelsenFolkepension er en varig forsørgelsesydelse, der udbetales til personer, som harnået folkepensionsalderen. Folkepension sikrer personer over pensionsalderenet løbende forsørgelsesgrundlag.Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Der kan endvidereydes supplerende pensionsydelse (ældrecheck). Folkepensionister har herud-over mulighed for at søge om forskellige udgiftsbestemte tillæg (personligttillæg, helbredstillæg, petroleumstillæg og varmetillæg) efter lov om socialpension. Disse tillæg er ikke omfattet af lovens optjeningsregler.Kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab og lignendeEn person skal være dansk statsborger og have fast bopæl i Danmark for atvære berettiget til folkepension. Personen skal desuden have haft fast bopæl heri riget i 3 år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen. Der gælder dogen række undtagelser herfor, jf. nedenfor.Dansk indfødsretKravet om dansk statsborgerskab er bl.a. fraveget for personer omfattet af EF-forordning 883/2004.Bopæl i DanmarkBopælskravet betyder, at pensionister som hovedregel skal have bopæl i Dan-mark både på det tidspunkt, hvor personen får tilkendt pension og ved udbeta-ling af pensionen. Kravet om fast bopæl i Danmark er bl.a. fraveget for perso-ner omfattet af EF-forordning 883/04.Mindst 3 års bopælKravet om mindst 3 års bopæl i Danmark er bl.a. fraveget for personer, der eromfattet af EF-forordning 883/04, som kan nøjes med 1 års beskæftigelse ellerbopæl i Danmark, som følge af muligheden for at sammenlægge med optje-ningsperioder fra andre lande (det gælder ikke visse personer, der aldrig harværet erhvervsaktiv i et medlemsland, bortset fra studerende og familiemed-lemmer).Det skal bemærkes, at reglen om et års ophold i Danmark for åbningaf ret til pension fremgår direkte af forordningen og gælder alene for pensions-optjening og ikke andre sikringsydelser.Borgere i EU/EØS-lande og Schweiz med ophold i et andet EU/EØS-land ogSchweiz får udbetalt den danske pension med samme beløb, som udbetalesunder bopæl i Danmark.OptjeningsprincippetPensionens størrelse afhænger af bopælstiden, det vil sige, hvor mange år mod-tageren har haft fast bopæl her i riget eller har haft hyre på dansk skib i optje-ningsperioden.Fuld folkepension er betinget af 40 års bopæl her i riget i perioden fra det 15. årtil folkepensionsalderen (65 år i dag). Ved en kortere bopælsperiode fastsættes

folkepensionen efter forholdet mellem bopælsperioden og 40 år (brøkpensioneller pro rata pension). Førtidspensionister, der overgår til folkepension, fårberegnet folkepensionen efter samme brøk som deres hidtidige førtidspensionhar været fastsat efter.For personer, der er omfattet af forordning 883/2004 ligestilles beskæftigelse iDanmark med bopæl i landet. Det betyder, at en person, der fx bor i Tyskland,men arbejder i Danmark, optjener ret til pension i Danmark.Personer, der tilflytter Danmark, og som allerede er tillagt en social pensionefter forordning 883/2004’s regler fra et andet EU/EØS – land eller Schweiz,optjener ikke yderligere social pension fra Danmark.Brug af ydelsenI 2012 modtog knap 966.000 personer folkepension i Danmark. EU/EØS-statsborgere eller statsborgere fra Schweiz udgjorde cirka 9.000 pensionister,hvoraf godt 330 var statsborgere fra EU-10 lande. Dermed vurderes det, at der iforhold til 2008 har været en stigning på godt 2.200 EU/EØS statsborgere ogstatsborgere fra Schweiz samt godt 130 statsborgere fra EU-10 lande.

Tabel 1a. Antal modtagere af folkepension (bosiddende i Danmark)Antal (helårspersoner)20082009201020112012EU/EØS/Schweiz i alt6.7597.3687.8368.4038.986- som andel af alle modtagere(pct.)0,800,850,870,900,931Heraf EU-10200253275295335- som andel af alle modtagere(pct.)0,020,030,030,030,033. lande/uoplyst6.8547.1307.5817.8308.255- som andel af alle modtagere(pct.)0,810,820,840,840,85Danske modtagere835.387 855.502 885.487 915.906 948.302Udenlandske modtagere13.613 14.498 15.417 16.233 17.241Alle modtagere849.000 870.000 900.904 932.139 965.5441.EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien,Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og UngarnKilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningenDe samlede offentlige udgifter i 2012 til folkepensionister i Danmark var godt106,2 mia. kr. (2012-PL). Det skønnes, at udgifterne til ikke-danske EU/EØS-statsborgere samt statsborgere fra Schweiz i Danmark udgjorde 781 mio. kr.,hvoraf 23 mio. kr. var udgifter til statsborgere fra EU-10 lande. Disse tal ervokset fra hhv. 582 mio. kr. og 14 mio. kr. i 2008.

Tabel 1b. Udbetalt folkepension (bosiddende i Danmark)Mio. kr. (2012-niveau)20082009201020112012EU/EØS/Schweiz i alt582631682732781- som andel af alle modtagere(pct.)0,620,660,680,710,731Heraf EU-101417202023- som andel af alle modtagere(pct.)0,020,020,020,020,023. lande/uoplyst661684733756908- som andel af alle modtagere(pct.)0,710,710,730,730,85Danske modtagere92.205 94.607 98.644 101.721 104.560Udenlandske modtagere1.2431.3151.4151.4881.689Alle modtagere93.448 95.922 100.059 103.209 106.2491.EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien,Anm.: Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og UngarnInkl. den supplerende pensionsydelseKilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningenFigur 1Antal modtagere af folkepension i udlandet med ophold i et EU/EØS-land eller Schweiz36.00035.00034.00033.00032.00031.00030.0002010Ophold i EU/EØS øvrige20112012

Note: EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien,Anm.: Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og UngarnOpgørelsen indeholder såvel danske som ikke-danske statsborgere, dermodtager dansk folkepension i udlandetKilde: Udbetaling DanmarkI 2012 var der cirka 36.000 pensionister – både danske og udenlandske stats-borgere -med ophold i et andet EU/EØS land eller Schweiz, der modtog danskfolkepension. Heraf godt 300 pensionister i et EU-10 land. Hovedparten af depensionister, der modtager folkepension i udlandet, opholder sig enten i Sveri-ge, Norge, Tyskland eller i Spanien, jf. nedenstående tabel.Tabel 1c. Antal modtagere af folkepension i udlandet -i procent i forhold til opholdsland i 2012LandPct.LandBelgien0,6MaltaBulgarien0,1Norge

Anm.: Procentfordelt i forhold til samtlige modtagere af folkepension i udlan-Kilde: detUdbetaling DanmarkDen supplerende pensionsydelseFolkepensionen består af et grundbeløb, et pensionstillæg og den supplerendepensionsydelse (ældrechecken).Folkepensionister, som inden den 1. januar i det pågældende år er berettiget tilfolkepension, får i januar måned uden ansøgning udbetalt en supplerende pen-sionsydelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.Retten til den supplerende pensionsydelse er bl.a. betinget af, at pensionistensog en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue ikke oversti-ger en formuegrænse på 80.300 kr. pr. 1. januar i det pågældende år.Den supplerende pensionsydelse udgør 16.200 kr. Ydelsen nedsættes, hvispensionisten og dennes ægtefælle eller samlever har supplerende indkomster,der overstiger fastsatte beløb. Den supplerende pensionsydelse udbetales efterstørrelsen af pensionistens personlige tillægsprocent.Den personlige tillægsprocent for en enlig folkepensionist fastsættes til 100,hvis pensionisten har supplerende indkomster på mindre end 19.100 kr. årligt.For hver 474 kr. pensionistens indkomst overstiger 19.100 kr. nedsættes denpersonlige tillægsprocent med 1. Ved en supplerende indkomst på mindst66.500 kr. årligt er den personlige tillægsprocent 0, og dermed er ældrecheckenbortreguleret.Hvis pensionisten ikke har optjent ret til en fuld folkepension, men alene enbrøkpension, nedsættes den beregnede supplerende pensionsydelse i forhold tilden fastsatte brøk.De ovenfor nævnte tal, er gældende satser for 2014.

Efter lov om social pension er der ikke ret til den supplerende pensionsydelseved bopæl i udlandet.Efter EU-forordning 883/04 kan den supplerende pensionsydelse dog udbetalestil pensionister, der modtager dansk folkepension ved bopæl i et andetEU/EØS-land eller Schweiz. Ved bopæl i et andet EU/EØS-land eller Schweizskal der indgives ansøgning om den supplerende pensionsydelse til UdbetalingDanmark.Brug af den supplerende pensionsydelseTabel 1d. Antal modtagere af ældrechecken (bosiddende i Danmark)Antal pensionister20082009201020112012EU/EØS/Schweiz i alt1.9002.1002.5002.5002.900- som andel af alle modtagere0,90,91,01,01,1(pct.)Heraf EU-101130170210220240- som andel af alle modtagere0,10,10,10,10,1(pct.)3. lande/uoplyst4.7005.2005.7005.8006.000- som andel af alle modtagere2,32,32,32,32,3(pct.)Danske modtagere199.500 220.600 239.800 246.000 252.400Udenlandske modtagere6.6007.3008.2008.3008.900Alle modtagere206.100 227.900 248.000 254.300 261.3001.EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien,Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og UngarnAnm.: Skøn på baggrund af målgruppen for ældrechecksmodtagereKilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen ogKMD dataI 2012 modtog godt 260.000 folkepensionister den supplerende pensionsydelsei Danmark og de samlede offentlige udgifter hertil var cirka 2,4 mia. kr. (2012-pl.). Af de godt 260.000 ældrechecksmodtagere i 2012 udgjorde statsborgerefra andre EU/EØS lande elelr Schweiz end Danmark 1,1 pct., svarende til knap2.900 ældrechecksmodtagere. Heraf var cirka 240 statsborgere fra EU-10 lan-de. Dette er en stigning i forhold til 2008 på i alt cirka 1.000 pensionister fraandre EU/EØS lande eller Schweiz, herunder knap 110 fra EU-10 lande. Pro-centuelt har gruppen af modtagere dog været forholdsvis konstant over den 5-årige periode.Tabel 1e. Gennemsnitlig brøk-optjening for modtagere af ældrechecken i for-hold til statsborgerskab (bosiddende i Danmark)Brøk-optjening ud af 40 år20082009201020112012Danske modtagere40404040401EU-102121222222Øvrige EU/EØS/Schweiz30303030303. lande32323232321.EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien,Note: Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn9

Den fulde ældrecheck udgjorde for årene 2008, 2009, 2010, 2011 og2012 hhv. 7.800 kr., 10.300 kr., 10.700 kr., 10.900 kr. og 11.200 kr. (lø-Anm.: bende pl.). 1/40-brøk af den fulde ældrecheck for samme årrække ud-Kilde: gjorde dermed hhv. 195 kr., 258 kr., 268 kr., 273 kr. og 280 kr.Skøn på baggrund af målgruppen for ældrechecksmodtagereLovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningenFor at få udbetalt den fulde folkepension, herunder ældrechecken, skal manhave boet i Danmark i 40 år i optjeningsperioden fra det fyldte 15 år til folke-pensionsalderen. Har man boet i Danmark i kortere tid, nedsættes pensionensvarende til forholdet mellem bopælstiden og de 40 år, dvs. i henhold til pensi-onistens brøk-optjening.Modtagere af ældrechecken i Danmark, som er ikke-danske statsborgere, fårsom følge af deres brøk-optjening i gennemsnit en lavere ældrecheck, jf. oven-stående tabel. Heraf fremgår det, at ældrechecksmodtagere med et EU-10 stats-borgerskab i gennemsnit har en brøk-optjening på godt 20 ud af 40 år, og atstatsborgere fra de øvrige EU/EØS lande eller Schweiz i gennemsnit har enbrøk-optjening på cirka 30 ud af 40 år.Tabel 1f. Antal modtagere af ældrechecken i forhold til opholdsland (Pensioni-ster i udlandet)Antal pensionister2008200922010201120121EU-10 lande22-506489Øvrige EU/EØS/Schweiz1.699-2.4442.7912.886EU/EØS i alt1.721-2.4942.8552.9751.EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien,2.Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og UngarnAnm.: Data for 2009 er mangelfulde og fremgår derfor ikke i opgørelsenOpgørelsen indeholder såvel danske som ikke-danske statsborgere, dermodtager dansk folkepension i udlandetKilde: Udbetaling DanmarkTabel 1g. Udbetalt ældrecheck i forhold til opholdsland (Pensionister i udlan-det)Mio. kr. (2012-niveau)2008200922010201120121EU-10 lande0,1-0,30,40,6Øvrige EU/EØS/Schweiz7,4-13,214,815,4EU/EØS/Schweiz i alt7,5-13,515,216,01.EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien,2.Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og UngarnAnm.: Data for 2009 er mangelfulde og fremgår derfor ikke i opgørelsenKilde: Opgørelsen indeholder såvel danske som ikke-danske statsborgere, dermodtager dansk folkepension i udlandetUdbetaling DanmarkTabel 1f og 1g viser hhv. udviklingen i antal modtagere af ældrechecken og detudbetalte beløb til pensionister i udlandet, både danske og udenlandske stats-borgere. Det fremgår heraf, at der i alt var knap 3.000 pensionister med opholdi et andet EU/EØS land eller Schweiz, der modtog den supplerende pensions-

ydelse i 2012. Heraf 89 pensionister i EU-10 lande og knap 2.900 pensionister iet af de øvrige EU/EØS lande samt Schweiz. De samlede offentlige udgifterhertil var 16,0 mio. kr., heraf 0,6 mio. kr. til ældrechecksmodtagere i EU-10lande (2012-pl.).Fra 2008 til 2012 har der været en stigning på cirka 1.250 ældrechecksmodta-gere med ophold i et andet EU/EØS land og Schweiz. Denne udvikling afspej-ler en generel udvikling i antallet af pensionister, der får udbetalt deres folke-pension i udlandet.2.2. FørtidspensionOverordnet formål med ydelsenFørtidspensionen skal sikre personer, der ikke kan arbejde på grund af en varigog væsentlig nedsat arbejdsevne, et forsørgelsesgrundlag frem til folkepensi-onsalderen.For at få førtidspension, skal personens arbejdsevne være varigt nedsat i etsådant omfang, at den pågældende, uanset mulighederne for støtte efter densociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil værei stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Personer under40 år kan ikke tilkendes førtidspension, med mindre det er helt åbenbart, atarbejdsevnen ikke kan forbedres.Kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab og lignende.En person skal have dansk indfødsret og fast bopæl i Danmark for at være be-rettiget til førtidspension. Personen skal desuden have haft fast bopæl her i rigeti 3 år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen. Der gælder dog enrække undtagelser herfra.Dansk indfødsretKravet om dansk indfødsret er bl.a. fraveget for personer omfattet af EF-forordning 883/2004Bopæl i DanmarkBopælskravet betyder, at pensionister som hovedregel skal have bopæl i Dan-mark både på det tidspunkt, hvor personen får tilkendt pension, og ved udbeta-ling af pensionen. Kravet om fast bopæl i Danmark er bl.a. fraveget for perso-ner omfattet af EF-forordning 883/04.Mindst 3 års bopælKravet om mindst 3 års bopæl i Danmark er bl.a. fraveget for personer, der eromfattet af EF-forordning 883/04, som kan nøjes med 1 års beskæftigelse ellerbopæl i Danmark som følge af muligheden for at sammenlægge med optje-ningstider fra andre lande (det gælder ikke visse personer, der aldrig har væreterhvervsaktiv i et medlemsland, bortset fra studerende og familiemedlemmer).OptjeningsprincippetPensionens størrelse afhænger af bopælstiden, dvs. af, hvor mange år modtage-ren har haft fast bopæl her i riget eller har haft hyre på dansk skib i optjenings-

perioden. Optjeningsperioden for førtidspensionister begynder ved det fyldte15. år og slutter på det tidspunkt, hvorfra der ydes førtidspension. Personenskal have boet her i riget i mindst 4/5 af optjeningsperioden. Hvis bopælstidener mindre, fastsættes en brøkpension, der svarer til forholdet mellem bopælsti-den og 4/5 af optjeningsperioden.For personer omfattet af EF-forordning 883/2004 ligestilles beskæftigelse iDanmark med bopæl.Personer, der tilflytter Danmark, og som allerede er tillagt en social pensionefter forordning 883/2004’s regler fra et andet EU/EØS – land og Schweiz,optjener ikke yderligere social pension fra Danmark.Statsborgere fra EU/EØS-lande og Schweiz med ophold i et andet EU/EØS-land og Schweiz får udbetaltførtidspensionen med samme beløb, som udbetales under bopæl i Danmark.Brug af ydelsenI 2012 var der knap 240.000 førtidspensionister i Danmark, og de samlede of-fentlige udgifter var godt 41,3 mia. kr. (2012-pl).De herboende førtidspensionister med et ikke-dansk EU/EØS-statsborgerskabeller statsborgerskab i Schweiz er steget en smule over de seneste 5 år, nemligfra 2.214 i 2008 til 2.380 personer i 2012. Der har altså været om en stigning på7,5 procent i den nævnte periode, mens antallet af førtidspensionister med etdansk statsborgerskab er faldet med ½ procent fra 223.620 til 222.439 modta-gere.

Tabel 2a. Antal modtagere af førtidspension (bosiddende i Danmark)Antal (helårspersoner)20082009201020112012EU/EØS/Schweiz i alt2.2142.2722.3252.3702.380- som andel af alle modtagere(pct.)0,930,950,970,980,991Heraf EU-10287312325352375- som andel af alle modtagere(pct.)0,120,130,140,150,163. lande/uoplyst10.985 12.198 13.337 14.218 14.730- som andel af alle modtagere(pct.)55666Danske modtagere223.620 224.141 225.060 224.294 222.439Udenlandske modtagere13.200 14.470 15.662 16.588 17.110Alle modtagere236.820 238.611 240.722 240.882 239.5491.EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien,Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og UngarnKilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningenDen største stigning i antallet af førtidspensionister med udenlandsk statsbor-gerskab ses blandt 3. lande/uoplyst. Denne gruppe omfatter i 2012 med 14.730modtagere i alt 3.745 flere pensionister (+34,1 pct.) sammenlignet med 2008.Denne gruppe tegner sig for 6,15 procent af samtlige førtidspensionister iDanmark.12

Der er kun tale om en lille stigning i antal modtagere med EU/EØS-statsborgskab eller statsborgerskab i Schweiz, og i absolutte tal er der tale omen meget beskeden stigning. Den største del af disse ses komme fra EU10-landene, hvor der er kommet knap 100 flere.Ser man på herboende personer med EU/EØS-statsborgerskaber eller statsbor-gerskab fra Schweiz, er der � procent af modtagerne og målt på udgiften 1procent af den samlede modtagerkreds i 2012, jf. tabellerne 2a og 2b.Tabel 2b. Udbetalt førtidspension (bosiddende i Danmark)Mio. kr. (2012-niveau)20082009201020112012EU/EØS/Schweiz i alt286295306311306- som andel af alle modtagere(pct.)0,710,730,740,740,741Heraf EU-103639404345- som andel af alle modtagere(pct.)0,090,10,10,10,113. lande/uoplyst1.7251.9232.1212.2622.335- som andel af alle modtagere(pct.)4,314,745,125,415,66Danske modtagere38.033 38.362 39.012 39.266 38.618Udenlandske modtagere2.0102.2182.4272.5732.642Alle modtagere40.043 40.580 41.439 41.839 41.2601.EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien,Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og UngarnKilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningenKonklusionSet for alle udenlandske EU/EØS-statsborgere og statsborgere fra Schweizunder ét ligger stigningen i antallet af førtidspensionister på stort set sammeniveau, som stigningen i antallet af beskæftigede med de samme statsborger-skaber. Ifølge Beskæftigelsesministeriets opgørelser steg antallet af beskæfti-gede udenlandske EU/EØS-statsborgere i Danmark og statsborgere fra Schweiz(incl. pendlere) med ca. 7 pct. fra 2008 til 2012. Antallet af EU/EØS-førtidspensionister og førtidspensionister fra Schweiz steg i samme periodemed 7,5 pct.Udviklingen i antallet af førtidspensionister med andet EU/EØS-statsborgerskab end dansk og statsborgerskab i Schweiz, forekommer på denbaggrund ikke at være markant.2.3. BørnetilskudOverordnet formål med ydelsenBørnetilskud tilkommer barnet og udbetales som hovedregel til moderen.Udbetaling af ydelser efter reglerne om børnetilskud har til formål at udjævneforskelle i børnefamiliers økonomiske muligheder.

Generelle kriterier i forhold til adgang til ydelsenDe væsentligste ydelser efter børnetilskudsloven er:Ordinært børnetilskud til børn af enlige forsørgere og af forældre,der begge modtager folkepension (eller førtidspension efter ordnin-gen fra før 1. januar 2003);Ekstra børnetilskud, der sammen med det ordinære børnetilskudydes til enlige forsørgere, der har barnet hos sig;Særligt børnetilskud, der bl.a. ydes, hvis kun den ene eller ingen afforældrene lever, hvis faderskabet ikke kan fastslås, eller hvis denene eller begge forældre modtager folkepension (eller førtidspensi-on efter ordningen fra før 1. januar 2003).Desuden findes en række specielle børnetilskudsydelser i form af flerbørnstil-skud, adoptionstilskud og særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre.Øvrige kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab og lignende.Barnet eller den, der skal have børnetilskud udbetalt, skal have dansk indføds-ret eller have haft fast bopæl her i landet i 1 år (for ordinært og ekstra børnetil-skud, flerbørnstilskud og adoptionstilskud) eller 3 år (for særligt børnetilskud).Modtageren skal endvidere have fast bopæl i Danmark. Barnet skal som ud-gangspunkt opholde sig i Danmark, og barnet må ikke være forsørget af detoffentlige eller have indgået ægteskab.Endvidere er der pr. 1. januar 2012 indført et optjeningsprincip for retten tilbørnetilskud. Optjeningsprincippet medfører, at mindst en af de personer, derhar forsørgelsespligten over for barnet, skal have haft bopæl eller beskæftigelseher i riget i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, somudbetalingen vedrører, for at der er ret til fuldt børnetilskud. Hvis kravet om ento-årsperiode inden for de seneste 10 år ikke er opfyldt, vil ydelsen blive udbe-talt med et forholdsmæssigt beløb.Kravene om indfødsret, bopæl og ophold gælder ikke for personer fra EU/EØS-lande og Schweiz og deres familiemedlemmer, når disse er omfattet af forord-ning 883/04Disse personer har således ret til børnetilskud uden forudgående bopælstid,ligesom de kan have ret til børnetilskud, mens de eller deres familiemedlemmerog børn opholder sig eller bor i et andet EU/EØS-landelelr Schweiz. Disse per-soner har endvidere ret til at sammenlægge bopæls- og beskæftigelsesperioderfra andre EU/EØS-lande og Schweiz ved opgørelsen af optjeningsperioden på 2år efter optjeningsprincippet.Kravet om fast bopæl og kravet om forudgående bopælstid i Danmark kan her-udover være fraveget i en række andre tilfælde, f.eks. hvis en person har ret tilat modtage dansk folkepension under bopæl i et andet EU/EØS-land ellerSchweiz.

Brug af ydelsenBlandt ikke-danske EU/EØS-statsborgere eller statsborgere fra Schweiz bosid-dende i Danmark var der i 2012 cirka 3.500 modtagere af det almindelige bør-netilskud til enlige, og det var 300 flere end i 2008 (+9,4 pct.). Antallet afEU10-borgere, der modtager børnetilskuddet, tegner sig for hele stigningen på300 modtagere, jf. tabel 3a.Tabel 3a. Antal modtagere af børnetilskud (herboende EU/EØS-borgere)Antal (helårspersoner)200820092010201120121EU-107009001.0001.6001.000Øvrige EU/EØS/Schweiz2.5002.3002.6002.3002.500EU/EØS/Schweiz i alt3.2003.2003.6003.9003.5001.EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien,Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og UngarnKilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningenBørnetilskud kan kun udbetales til modtagere med bopæl i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz, hvis modtageren har arbejde i Danmark, eller der udbeta-les social pension fra Danmark.Udbetaling Danmark har nu oplyst, at der udbetales børnetilskud til ca. 100borgere, som har et udenlandsk statsborgerskab, og bor i et andet EU/EØS-landeller Schweiz. Det kan fx være enlige forsørgere, som er svenske statsborgereog bor i Sverige, men arbejder i Danmark. Derudover er der ca. 300 danskestatsborgere, der bor i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, og som modtagerbørnetilskud. Udbetaling af børnetilskud til borgere fra andre EU-lande ellerSchweiz, som ikke bor i Danmark,er således yderst begrænset.Det er ikke muligt at skønne tilstrækkeligt kvalificeret over tilgangen af mod-tagere i udlandet over den omhandlede 5-års periode, idet Udbetaling Danmarkførst overtog myndighedsansvaret 1. oktober 2012.Udbetalingerne af almindeligt børnetilskud til enlige (ordinært og ekstraordi-nært) fremgår af tabel 3b, der omfatter alle modtagere, der er bosiddende iDanmark uanset statsborgerskab.Tabel 3b. Udbetalt almindeligt børnetilskud (bosiddende i Danmark)Mio. kr. (2012-niveau)2008200920102011EU/EØS/Schweiz i alt45505259- som andel af alle modtagere(pct.)1,92,12,22,61Heraf EU-1012131521- Som andel af alle modtagere(pct.)0,50,50,60,93. lande/uoplyst150178193165- Som andel af alle modtagere(pct.)6787Danske modtagere2.2082.1602.1032.062Udenlandske modtagere195228245224Alle modtagere2.4032.3892.3482.297

Der blev i 2012 udbetalt 2.229 mio. kr.,heraf 211 mio. kr. til modtagere medudenlandsk statsborgerskab. Udbetalingerne viser samlet set faldende tendensmålt i 2012-priser, men dette gælder dog ikke for modtagere med et udenlandskstatsborgerskab, hvor der ses en stigning fra 195 mio. kr. i 2008 til 211 mio. kr.i 2012.De stigende udbetalinger til personer med udenlandsk statsborgerskab ses ho-vedsagelig blandt personer fra 3. lande/uoplyst. Udbetalingerne til EU/EØS-borgere, borgere fra Schweiz og borgere fra EU10 stiger også, men mere mode-rat.I tabel 3c er andelen af EU/EØS-modtagere og borgere fra Schweiz fordelt udpå de enkelte EU/EØS-lande. Der er tale om skøn baseret på en stikprøve på33,3 pct. af befolkningen opregnet til hele befolkningen. Skønnene er derforbehæftet med en grad af usikkerhed, fordi der er tale om små tal, når man serpå de ”små” lande.Tabel 3c. Udbetalt børnetilskud til borgere med visse uden-landske statsborgerskaber - procentfordelt på landeLandPct.LandBelgien0,7MaltaBulgarien1,7NorgeCypern-PolenEstland0,8PortugalFinland1,1RumænienFrankrig3,4SlovakietGrækenland0,6SlovenienHolland3,9SpanienIrland0,6StorbritannienIsland16,0 SverigeItalien1,3TjekkietKroatien0,6TysklandLetland2,8UngarnLitauen4,0ØstrigLuxembourg-Schweiz

KonklusionAntallet af herboende, udenlandske EU/EØS-statsborgere og borgere fraSchweiz i beskæftigelse (inkl. pendlere) er ifølge Beskæftigelsesministerietsopgørelser steget med cirka 7 pct. fra 2008 til 2012. Antallet af modtagere afbørnetilskud er steget med 9,4 pct. svarende til 300 modtagere.Ser man på udlændinge med et EU10-statsborgerskab, har stigningen i antalherboende beskæftigede (inkl. pendlere) været på cirka 40 pct., mens stignin-gen i antallet af personer, der får børnetilskud fra EU10 var på knap 43 pct. Detvil sige stort set samme udvikling i både beskæftigede og modtagere af børne-tilskud. Det bemærkes at der er tale om små tal og dermed også en vis usikker-hed i opgørelsen, der viser stigning fra 700 til 1.000 modtagere.Der findes ikke statistikker eller lignende, der kan lægges til grund for en vur-dering af, antallet af modtagere af børnetilskud med bopæl i udlandet i årene2008-2012. Udbetaling Danmarks aktuelle opgørelse viser, at man er på et me-get lavt niveau (100 modtagere)og det bemærkes, at borgere fra EU-10 landeførst harkunnet modtage tilskuddet fra og med 20042.4. BoligstøtteOverordnet formål med ydelsenDet overordnede formål boligstøtten er at bidrage med hjælp til en lejeres ud-gifter til husleje.Kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab og lignende.Boligstøtte kan udbetales til en person, der har fast bopæl her i landet og bor ien lejebolig. Visse ansøgere i ejerboliger og andelsboliger kan få boligstøttesom lån. Boligstøtte kan ikke udbetales til personer med bopæl i udlandet.Brug af ydelsenDer er 3.150 EU10-borgere, der modtager boligstøtte i 2012 mod 1.450 i 2008,jf. tabel 4a, dvs. en stigning på 1.700. Antallet af øvrige EU/EØS-borgere samtborgere fra Schweiz er steget fra 6.150 i 2008 til 6.850 i 2012, dvs. en stigningpå 700 husstande eller 11 pct.Tabel 4a. Antal modtagere af boligstøtte (herboende EU/EØS-borgere samtborgere fra Schweiz)Antal (helårspersoner)200820092.0102.0112.0121EU-101.4501.7502.5502.6003.150Øvrige EU/EØS/Schweiz6.1506.3506.3507.0506.850EU/EØS og Schweiz i alt7.6008.1008.9009.650 10.0001.EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien,Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og UngarnKilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningenSamlet set bor der i Danmark i 2012 omkring 10.000 modtagere af boligstøttemed ikke-danskEU/EØS-statsborgerskab eller statsborgerskab fra Schweiz.Sammenlignet med 2008 er der kommet 2.400 modtagere til, hvilket svarer tilen stigning på 32 pct.

Udgifterne til boligstøtte ligger på cirka 13,1 mia. kr.i 2012, jf. nedenståendetabel. Over de seneste fem år er udgifterne, opgjort i faste priser, steget fra 12,3mia. kr. til 13,1 mia. kr., svarende til en stigning på 0,8 mia. kr. eller 6,5 pct.Stigningen er i det væsentlige sket blandt borgere meddansk statsborgerskab.Tabel 4b. Udbetalt individuel boligstøtte (bosiddende i Danmark)Mio. kr. (2012-niveau)20082009201020112012EU/EØS/Schweiz i alt168169187189206- som andel af alle modtagere(pct.)1,41,41,51,51,61Heraf EU-102934394458- Som andel af alle modtagere(pct.)0,20,30,30,30,43. lande/uoplyst542526549585583- Som andel af alle modtagere(pct.)44455Danske modtagere11.629 11.623 11.825 12.061 12.302Udenlandske modtagere710695736774789Alle modtagere12.339 12.318 12.561 12.835 13.0911.EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien,Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og UngarnKilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen