Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14
ULØ Alm.del
Offentligt
1398424_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
11. september 2014
Besvarelse af spørgsmål 197 alm. del stillet af Udvalget for Landdi-
strikter og Øer den 14. august efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål:
Med henvisning til artikel i Fyens Stiftstidende 14/8-14: ”Faaborg-job
flyttes med statsstøtte” bedes ministeren redegøre for og kommentere
sagen samt svare på følgende spørgsmål:
a. Er der tale om ulovlig statsstøtte?
b. Er den pågældende statsstøtte inden for reglerne om EU’s indre mar-
ked?
c. Er der tale om, at nogle EU-lande reelt tilkæmper sig arbejdspladser fra
andre lande ved brug af ekstra statslige midler fra hjemlige statskasser og
dermed gennem ulige konkurrencevilkår?
Svar:
Det er gennem kontakt til de britiske myndigheder blevet oplyst, at støtten
til flytning af Danish Crowns produktion i Faaborg til Bugle i England er
ydet 24. juni 2014 som lovlig investerings- og beskæftigelsesstøtte med
lovhjemmel i EU’s generelle gruppefritagelsesforordning (800/2008).
Den generelle gruppefritagelsesforordning giver mulighed for inden 1.
juli 2014 at yde regional investeringsstøtte på op til 25 % til oprettelse af
en ny virksomhed, til udvidelse af en eksisterende virksomhed, spredning
af virksomhedens produktion til flere nye produkter eller en grundlæg-
gende ændring af den eksisterende virksomheds produktionsproces. Den
konkrete støttesats er betinget af områdets regionalstøttestatus. Investe-
ringen skal forblive i regionen mindst 5 år efter at investeringen er afslut-
tet. Der kan også efter gruppefritagelsesforordningen ydes investerings-
støtte til miljøbeskyttelse med op til 35 % i støtte og til investeringer i
energibesparende foranstaltninger med op til 20 % i støtte.
Ifølge det oplyste fra de britiske myndigheder, er støtten ydet lovligt in-
denfor disse bestemmelser i gruppefritagelsesforordningen.
Jeg vil sørge for, at sagen undersøges nærmere via kontakt til EU-
Kommissionen og i øvrigt fortsat arbejde for, at medlemsstaterne ikke
skal kunne konkurrere med hinanden om at tiltrækning af arbejdspladser
med ulovlig statsstøtte fra statskasserne.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk