Ligestillingsudvalget 2013-14
B 103
Offentligt
1378092_0001.png
Folketingets Ligestillingsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Ligestillingsudvalget har i brev af 28. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 1 til
B 103, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jørgen-Arbo-
Bæhr (EL).
4. juni 2014
Sagsnr. 2014 - 3445
Spørgsmål nr. 1:
E
r ministeren enig med arbejdsgruppen om barselsorlov til fædre i, at det er den
bedste incitamentsstruktur for at fremme mænds barsel?”
Endeligt svar:
Som bekendt besluttede regeringen ud fra en samlet vurdering ikke at indføre yder-
ligere øremærket barsel til fædre.
Rapporten fra Udvalget om øremærket barsel giver blandt andet et overblik over
barselsreglerne i de øvrige nordiske lande. Og der ses en tendens til, at fædre tager
en stigende andel af familiens samlede orlov.
Jeg mener ikke, at man kan lave en 1:1 sammenligning mellem Danmark og fx de
svenske og norske regler.
Øremærket orlov til mænd i de to lande blev indført samtidig med, at barselsvilkå-
rene blev forbedret og udvidet. Det betød, at familierne ikke oplevede nogen for-
ringelse af deres eksisterende barselsvilkår.
I modsætning til situationen dengang i Sverige og Norge, har vi i dag i Danmark en
lang periode med ret til barselsdagspenge. Den har regeringen ikke planer om at
udvide.
I Danmark havde vi muligheden for at ændre tilgangen til barselsorlov, da den da-
værende regering i 2002 udvidede orlovsperioden. Men dengang valgte man ikke at
øremærke en større del af barselsdagpengene til fædre.
Det glæder mig imidlertid, at der ved de netop afsluttede overenskomstforhandlin-
ger på det private arbejdsmarked på næsten alle områder blev aftalt bedre vilkår
under forældreorlov. Perioden med ret til løn under forældreorlov blev således ud-
videt fra 11 til 13 uger ligesom kroneloftet generelt blev hævet med 5 kr.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det tror jeg vil medvirke til, at flere fædre tager længere orlov med deres børn.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
2