Finansudvalget 2013-14
B 114
Offentligt
1376137_0001.png
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir
Det talte ord gælder
Anledning:
Samråd om B114 om indførelse af et grønt
nationalregnskab for at fremme den grønne
omstilling og bæredygtig udvikling.
Tid og sted: 26. maj 2014 kl. 14.00, lokale 2-011
Indledning
Jeg vil redegøre for regeringens holdning til SF’s
beslutningsforslag om at indføre grønne nationalregnskaber for at
fremme den grønne omstilling og bæredygtig udvikling.
Forslaget lægger således op til at styrke overvågningen af den
grønne omstilling af dansk økonomi. Det er en sympatisk
målsætning. Regeringen er optaget af, at Danmark bevæger sig i
retning af en mere grøn og bæredygtig økonomi. Og en styrket
overvågning af denne omstilling vil her være nyttig.
Forslaget består af to dele.
For det første
foreslås det at indføre grønne nationalregnskaber
for Danmark i løbet af en tre årig periode startende med regnskab
for 2014.
For det andet
foreslås, at Danmark gennem etableringen af en
tværministeriel task force deltager aktivt i arbejdet med at
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376137_0002.png
videreudvikle redskaber til belysning af grøn økonomi, bæredygtig
udvikling mv. Det er en opgave af eksperimentel karakter på den
forskningsmæssige front.
Det skal indledningsvis slås fast, at der er tale om to dele af meget
forskellig karakter. Den først del vedrører udarbejdelse af statistik
efter internationale statistiske retningslinjer. Den anden del er
grundlæggende af forskningsmæssig karakter.
Jeg vil derfor behandle de to dele hver for sig.
Grønne nationalregnskaber
Da jeg tidligere i dag offentliggjorde Økonomisk Redegørelse,
skete på baggrund af meget omfattende økonomisk statistik.
Solid, økonomisk statistik er en stor styrke. Det giver mulighed for
at vurdere den økonomiske udvikling. Og det giver et godt
fundament for at fastlægge den økonomiske politik.
Et solidt statistisk grundlag til at vurdere den grønne omstilling vil
også være meget nyttigt. Grønne nationalregnskaber vil give
datagrundlaget til belysning af fx hvor effektivt vi anvender vore
ressourcer og flere aspekter af bæredygtighed.
Rammerne for hvordan grønne nationalregnskaber skal
udarbejdes er allerede fastlagt. Det skete med vedtagelsen af en
såkaldt
statistical standard
i FN-regi i 2012 [SEEA
(System of
Economic and Environmental Accounting), Central Framework.]
FN fastlægger også de internationale retningslinjer for hvordan et
nationalregnskab skal udarbejdes.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376137_0003.png
Der er således et godt udgangspunkt for at udarbejde grønne
nationalregnskaber efter internationalt anerkendte retningslinjer.
Og Danmarks Statistik udarbejder allerede i dag enkelte af de
opgørelser, der skal indgå i fuldt udbyggede grønne
nationalregnskaber. Det gælder eksempelvis regnskaber for
miljøskatter, udslip af drivhusgasser og luftforurenende stoffer,
som i dag udarbejdes efter de internationale retningslinjer.
En udvidelse af de eksisterende opgørelser til fuldt udbyggede
grønne nationalregnskaber vil give en række nye oplysninger om
blandt andet affaldsproduktion, udledninger af spildevand og
opgørelser af fx skov, olie- og naturgas. Og disse opgørelser vil
benytte de samme afgrænsninger af brancher og sektorer, som
der bruges i det eksisterende nationalregnskab.
Jeg er således enig med forslagsstillerne i, at grønne
nationalregnskaber er et godt redskab til overvågning af den
grønne udvikling. Og jeg er åben over for en dialog om, hvordan vi
i Danmark kan få implementeret fulde grønne nationalregnskaber.
En sådan dialog kan indeholde en drøftelse af i hvilken
rækkefølge de enkelte delelementer af fulde grønne
nationalregnskaber skal udarbejdes.
Men vi skal også være realistiske i vores forventninger til, hvad
grønne nationalregnskaber kan levere.
Grønne nationalregnskaber kan først og fremmest give en række
nyttige miljø- og klimamæssige oplysninger, der på konsistent vis
kan knyttes til det eksisterende økonomiske nationalregnskab. De
supplerer således det eksisterende nationalregnskab, men tager
afsæt i det velkendte begreb, bruttonationalproduktet.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376137_0004.png
Tværministeriel task force?
I beslutningsforslaget anden del lægges der imidlertid op til, at
Danmark skal
”deltage aktivt internationalt,
fx gennem etablering
af en tværministeriel task force, i at videreudvikle redskaber, der
kan forbedre de grønne nationalregnskaber og konkretisere
tankegangen om at gå videre end
bruttonationalproduktet…”
Denne del af beslutningsforslaget er ikke så konkret som den
første del om grønne nationalregnskaber. Men der er umiddelbart
lagt op til, at der skal udvikles alternative mål for den overordnede
udvikling i forhold til det kendte bruttonationalprodukt. Dette er et
arbejde af en markant mere forskningspræget karakter end
grønne nationalregnskaber.
Der skal blandt andet arbejdes med en anden del af manualen for
grøn økonomi
–
SEEA, Experimental Ecosystem Accounts.
Navnet på manualen siger næsten det hele. Vi har her at gøre
med et arbejde af eksperimentel karakter på den
forskningsmæssige front. Og vi er ganske langt fra noget, der kan
indgå som officiel statistik som de grønne nationalregnskaber.
Lad mig understrege, at Danmark allerede deltager i internationalt
arbejde på dette forskningsfelt, hvor det er relevant. Vi bidrager fx
til WAVES samarbejdet under Verdensbanken. Dette samarbejde
skal netop være med til at udvikle metoder til opgørelsen af
værdien af økosystemer i en række udviklingslande.
Jeg er mere skeptisk, når det gælder forslaget om at etablere en
tværministeriel task force, der skal være med til at videreudvikle
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376137_0005.png
redskaber, der kan forbedre de grønne nationalregnskaber. Som
jeg ser det, er en forbedring af grønne nationalregnskaber først og
fremmest en opgave for statistikere. Den bør således løftes af
danske og internationale eksperter i udarbejdelse af statistik.
Disse findes i Danmarks Statistik, der allerede deltager i det
internationale arbejde med udvikling af grønne
nationalregnskaber.
Opgaven med at
”gå videre end bruttonationalproduktet”
er som
sagt en langt mere forskningspræget opgave. For at løfte denne
opgave er der behov for et bredt udsnit af eksperter på højeste
niveau inden for både naturvidenskab og samfundsvidenskab.
Hvad er omkostningerne ved CO2 udledning? Hvordan
værdisætter man økosystemer som fx moser og kyststrækninger?
Jeg føler mig ikke overbevist om at en sådan opgave løses bedst i
regi af en national tværministeriel task force.
Finansiering
Endelig et par ord om finansieringen. I beslutningsforslaget står
meget kortfattet:
”Det foreslås, at Danmarks Statistik
tilføres
ekstra midler til udvikling af et grønt nationalregnskab finansieret
af rammen for det offentlige forbrug, herunder til dels fra
forskningsreserven.”.
Dette er en tand for ukonkret. Det er ingen hemmelighed, at der er
meget begrænsede rammer til nye offentlige udgifter og at der
skal prioriteres benhårdt for at holde de samlede udgifter inden for
det eksisterende råderum.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1376137_0006.png
Der er behov for at arbejde lidt mere med en konkret
finansieringsmodel, hvis der skal etableres fulde grønne
nationalregnskaber i Danmark.
Afslutning
Ud fra en samlet vurdering lægger regeringen op til, at
beslutningsforslaget i sin nuværende form ikke vedtages.
Der
er
afgjort spændende elementer i forslaget. Det drejer sig
særligt om etableringen af fulde grønne nationalregnskaber. Her
kan der tages et stort skridt fremad for overvågningen af den
grønne udvikling.
Men der behov for at se nærmere på finansieringen. En etablering
af grønne nationalregnskaber er et ganske omfattende projekt.
Modsat de grønne nationalregnskaber er jeg mere skeptisk
overfor den mere forskningsprægede del af forslaget, og jeg kan
ikke se perspektivet i en tværministeriel task force til ”at booste”
dette arbejde. Det er en forskningsbetonet opgave, der først og
fremmest bør varetages i forskningsmiljøer.
6