ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

 

 

16. maj 2008

 

Besvarelse af spørgsmål 4 (L 120) stillet af Erhvervsudvalget den 23. april 2008.    

 

 

Spørgsmål 4:

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 16. april 2008 fra Investe-ringsForeningsRådet, Jf. L 120 – bilag 4.”

 

Svar:

Finanstilsynet har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

 

Finanstilsynet har gennemgået 8. direktivs undtagelsesmuligheder for in-vesteringsinstitutter og anvendt disse i videst muligt omfang.

 

8. direktiv giver i artikel 41, stk. 6, litra b direkte mulighed for at undtage investeringsforeninger. Derudover giver direktivet mulighed for at undta-ge investeringsinstitutter, der er omfattet af tilsvarende sikkerhedskrav som investeringsforeninger. Specialforeninger er som følge heraf ligeledes undtaget, da de vurderes at være omfattet af tilsvarende sikkerhedskrav.

 

Det er Finanstilsynets vurdering, at der ikke er hjemmel til at undtage øv-rige investeringsinstitutter, da disse ikke er omfattet af tilsvarende sikker-hedskrav, jf. artikel 41, stk. 6, litra b, samt præambel nr. 25 til 8. direktiv.

 

Hedgeforeninger er ikke omfattet af risikospredningsreglerne, dermed er de ikke omfattet af tilsvarende sikkerhedskrav og kan ikke benytte undtagelsen i direktivet. Andre kollektive investeringsordninger er ikke omfattet af hverken risikospredningsreglerne eller investeringsgrænserne, og er i øvrigt ikke underlagt tilsyn af Finanstilsynet, dermed er de ikke omfattet af tilsvarende sikkerhedskrav og kan ikke benytte undtagelsen i direktivet.

 

InvesteringsForeningsRådet's forslag om at udvide hjemlen i lovforsla-gets § 31, stk. 8, således at ministeren får mulighed for at udstede regler for, hvornår virksomheder under tilsyn kan fritages fra at etablere revisi-onsudvalg, vurderes ikke at være en mulig løsning, idet lovforslaget er udarbejdet således, at direktivets undtagelsesmuligheder anvendes i vi-dest muligt omfang. Der kan derfor, inden for direktivets rammer, ikke lempes mere vedrørende investeringsinstitutterne, end hvad der allerede er lempet i lovforslaget.

 

InvesteringsForeningsRådet's forslag om at indføre en dispensationsad-gang, med mulighed for at give dispensation til investeringsinstitutter, der selv vælger at have tilsvarende sikkerhedskrav via deres vedtægter, anses ikke at være en hensigtsmæssig løsning.

 

Dette begrundes med, at hedgeforeninger, der vælger via vedtægterne at være underlagt tilsva-rende sikkerhedskrav, i realiteten ikke længere vil  være hedgeforeninger, da foreningerne herved vil være afskåret fra at følge hedgeinvesteringsstrategier. Det der karakteriserer hedgeforeningerne er netop muligheden for at følge hedgestrategier. Det vil derfor være oplagt, at de pågældende hedgeforeninger i stedet lod sig omdanne til investeringsforeninger eller specialforeninger.

 

Andre kollektive ordninger kan ikke via vedtægterne vælge at være underlagt tilsvarende sikkerhedskrav. De kan vælge via vedtægterne at være underlagt investeringsreglerne og risikospredningsreglerne, men de kan ikke vælge at være omfattet af tilsyn af Finanstilsynet. Andre kollektive ordninger må derfor lade sig omdanne til investeringsforeninger eller specialforeninger, hvis de vil omfattes af undtagelsen fra at etablere revisionsudvalg.

 

 

 

 

 

 

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr    10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk