Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
KOM (2013) 0037 Bilag 1
Offentligt
1299963_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
15. maj 2013
Kommissionens grønbog om illoyal handelspraksis i virksomhed-til-
virksomhed-forsyningskæden for fødevarer og nonfoodvarer i Europa
1.
Resumé
Ifølge Kommissionen er der i stigende grad udfordringer omkring illoyal
handelspraksis i virksomhed-til-virksomhedsforsyningskæden, hvilket kan
medføre et behov for at sikre passende rammebetingelser og dermed sikre
velfungerende markeder. Kommissionen har derfor offentliggjort en grøn-
bog
om
illoyal
handelspraksis
i
virksomhed-til-virksomhed-
forsyningskæden for fødevarer og nonfoodvarer i Europa”
(KOM(2013)37).
Kommissionen ønsker med grønbogen svar på en række konkrete spørgs-
mål om, hvordan illoyale handelspraksisser opleves, og hvordan disse
adresseres i medlemslandene. Høringssvarene kan danne baggrund for et
eller flere konkrete forslag fra Kommissionen om illoyal handelspraksis,
som opfølgning på grønbogen.
2.
Baggrund
Virksomhed-til-virksomheds-forsyningskæden (B2B) er en vigtig del af den
europæiske økonomi. Handel og distribution tegner sig for 4,3 % af Europas
BNP, 8,3 % af EU´s arbejdstagere og 17 % af små- og mellemstore virk-
somheder (SMV) i følge Kommissionen.
En velfungerende B2B-forsyningskæde for fødevarer og nonfoodvarer er
central for at kunne realisere det maksimale økonomiske potentiale i disse
sektorer.
B2B-forsyningskæden har i de sidste årtier gennemgået en betydelig foran-
dring af både økonomiske, sociale og demografiske årsager. Større koncen-
tration og vertikal integration i hele EU har ifølge Kommissionen medført
strukturændringer i forsyningskæden.
Indkøbsalliancer i detailsektoren er dukket op for at opnå stordriftsfordele
inden for indkøb gennem en øget indkøbsstyrke, og der er samtidig sket en
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1299963_0002.png
2/8
stigning i brugen af handelsmærker (private labels) som betyder, at flere
forhandlere er i direkte konkurrence med deres leverandører.
Der synes at være et relativt begrænset antal stærke aktører i forsyningskæ-
den, som er i en gunstig forhandlingsposition.
Ifølge Kommissionen kan disse forhold i visse tilfælde føre til anvendelse af
illoyal handelspraksis i forsyningskæden. Illoyal handelspraksis er defineret
som praksis, der klart afviger fra god praksis på handelsområdet og er i strid
med god tro og redelig handlemåde.
Illoyal handelspraksis anvendes typisk af stærkere parter over for svagere
parter i en situation, hvor magtfordelingen mellem parterne er ulige. Ulige
magtfordeling og følgende illoyal handelspraksis kan forekomme i begge
ender af forsyningskæden og på et hvilket som helst stadium i denne.
3.
Formål og indhold
Formålet med grønbogen er, at kortlægge omfanget af problemer omkring
illoyal handelspraksis og hvordan illoyal handelspraksis på nuværende tids-
punkt adresseres og i fremtiden kan adresseres på europæisk plan.
Definition og eksempler
I grønbogen definerer Kommissionen at illoyal handelspraksis som et ulige
magtforhold mellem de kontraherende parter.
Dette forhold kan resultere i, at den stærkere af de kontraherende parter be-
nytter illoyal handelspraksis til at sikre fordele for egen virksomhed på be-
kostning af den anden part.
Eksempler på illoyal handelspraksis kan eksempelvis være utilstrækkelige
oplysninger om aftalevilkår, krav om betaling for varer eller tjenesteydelser
der reelt ikke er af værdi for den kontraherende part, eller kontraktvilkår der
er ensidige eller med tilbagevirkende kraft og lignende.
Anvendelsen af illoyal handelspraksis kan have negative indvirkninger på
virksomhederne i kæden og i forlængelse heraf negative indvirkninger på
økonomien som sådan. Kommissionen har for nyligt iværksat en nærmere
undersøgelse af disse effekter.
Der findes endvidere tidligere rapporter, som ifølge Kommissionen sand-
synliggør de skadelige effekter – bl.a. et studie fra Frankrig om UHT-
behandlet mælk og en større undersøgelse af prisafsmitningen i fødevare-
kæden i EU generelt.
De primære negative effekter viser sig ved manglende investeringsvilje
grundet usikkerhed om de kontraktlige vilkår. Endvidere påpeger Kommis-
sionen, at der vil være effekter, der vil påvirke den grænseoverskridende
handel inden for det indre marked. Denne negative effekt opstår, fordi der er
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3/8
usikkerhed omkring gældende national lovgivning og håndhævelse, som ef-
ter Kommissionens opfattelse varierer inden for EU.
Kommissionen har konkret identificeret syv typer af illoyal handelspraksis:
Uklare kontraktvilkår
Fravær af skriftlige kontrakter
Kontraktændringer med tilbagevirkende kraft
Urimelig overførsel af kommercielle risici
Illoyal anvendelse af oplysninger
Uberettiget opsigelse af et forretningsforhold
Territoriale forsyningsbegrænsninger
Konkurrencelovgivning og lovgivning om illoyal handelspraksis
Kommissionen redegør for forholdet mellem konkurrencelovgivning og
lovgivning omkring illoyal handelspraksis. Den generelle forskel er, at kon-
kurrencelovgivningen søger at adressere konkurrencemæssige problemer,
mens lovgivning om illoyal handelspraksis søger at adressere kontraktlige
vilkår – typisk vilkår der er urimelige, uforholdsmæssige eller ydet uden ve-
derlag.
Kommissionen konkluderer, at visse former for handelspraksis, der af man-
ge parter vil blive opfattet som illoyale, ikke er omfattet af konkurrencereg-
lerne på EU-plan eller i de fleste af medlemsstaterne. Denne konklusion
støttes af Det Europæiske Konkurrencenetværk (ECN).
De civil- og handelsretlige områder og illoyal handelspraksis
De grundlæggende principper på de civil- og handelsretlige områder kan
yde nogen beskyttelse mod illoyal adfærd. I de fleste medlemsstater er op-
fattelsen, at god forretningsskik, god tro, god moral, retfærdighed og loyali-
tet er en del af aftaleindgåelse. Manglende overholdelse af disse principper
vil typisk medføre, at kontrakter kan blive ugyldiggjort eller ikke kan hånd-
hæves ved domstolene.
Specifikke regler for illoyal handelspraksis
Der findes både lande i EU, der har specifikke regler for illoyal handels-
praksis, lande der har frivillige koder (codes of conduct), og lande der ikke
har regler eller andet for illoyal handelspraksis. I Portugal, Slovenien, Spa-
nien, Belgien og Storbrittanien findes der frivillige adfærdskodekser der
omhandler illoyal handelspraksis. Tjekkiet, Ungarn og Italien har specifik
lovgivning om illoyal handelspraksis i agrofødevaresektoren. I Frankrig fin-
des der generel lovgivning, der omhandler illoyal handelspraksis i alle B2B-
forbindelser.
De lande, der ikke har national lovgivning på dette område, fremfører gene-
relt, at området i nødvendig grad dækkes af eksisterende konkurrencelov-
givning.
Beskyttelse mod illoyal handelspraksis på EU-plan
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1299963_0004.png
4/8
Der findes ikke på nuværende tidspunkt specifikke regler på EU-plan for il-
loyal handelspraksis i B2B-forsyningskæden. Europæisk konkurrencelov-
givning kan dække visse illoyale handelspraksisser, men ikke alle former.
Direktivet om urimelige handelspraksis dækker endvidere en række forhold
som primært gælder forbrugere, men som dog også i nogle medlemsstater er
udvidet til at omfatte virksomheders handel med hinanden.
Kommissionen har den 11. oktober 2011 endvidere fremsat forslag til en
forordning om en fælles europæisk købelov (KOM(2011) 635 endelig), som
bl.a. indeholder regler, der er relevante i relation til illoyal handelspraksis.
Efter forslaget kan den fælles europæiske købelov bl.a. anvendes på aftaler
mellem erhvervsdrivende, hvor mindst én af parterne er en SMV, idet for-
slaget dog også indeholder mulighed for, at medlemsstaterne kan fastsætte,
at den fælles europæiske købelov også skal finde anvendelse på aftaler, hvor
alle parterne er erhvervsdrivende, men hvor ingen af parterne er en SMV.
Anvendelsen af den fælles europæiske købelov skal dog under alle omstæn-
digheder være frivillig og forudsætter, at kontraktparterne indgår aftale her-
om. Forhandlingerne om forslaget er fortsat i den meget indledende fase.
National håndhævelse
Kommissionen udtrykker i grønbogen bekymring for to særlige forhold i
forbindelse med illoyal handelspraksis. For det første hvorvidt problemet er
tilstrækkeligt adresseret i medlemsstaterne og for det andet, hvorvidt der er
en skadelig grad af fragmentering af reglerne, der skaber barrierer for det
indre marked.
Håndhævelse på EU-plan
Som tidligere nævnt findes der ikke specifikke regler på EU-plan og derfor
er der som sådan heller ikke nogen håndhævelsesmuligheder udover de for-
hold, der kan være omfattet af direktivet om urimelig handelspraksis og
EU´s konkurrencelovgivning.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om grønbogen. Europa-Parlamentet
offentliggjorde den 5. juli 2011 en betænkning – ”Europaparlamentets be-
tænkning om et mere effektivt og fair detailhandelsmarked”.
(2010/2109(INI)). I betænkningen anmodes Kommissionen direkte om at
adressere illoyal handelspraksis i forsyningskæderne i Europa. Europa-
Parlamentets betænkning fremhæver særligt en konsistent og effektiv hånd-
hævelse af gældende konkurrencelovgivning og frivillige kodeks mellem
aktørerne som løsningsmodeller.
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1299963_0005.png
5/8
Ikke relevant.
7.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Grønbogen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-
kvenser.
8.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Grønbogen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.
9.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Grønbogen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.
10.
Høring
Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst
og Forbrugerspørgsmål med frist den 20. februar 2013. Dansk Erhverv har,
som de eneste besvaret høringen efter fristen udløb.
Dansk Erhverv har afgivet følgende generelle bemærkninger til meddelel-
sen:
Dansk Erhverv er overordnet tilfreds med, at Kommissionen har fokus på at
sikre europæiske virksomheder ordentlige rammer og vilkår. Dansk Erhverv
er desuden tilfreds med, at Kommissionen anerkender detailhandelens væ-
sentlige rolle i den europæiske økonomi.
Dansk Erhverv mener, at Kommissionens meddelelse generelt hviler på den
fejlagtige antagelse, at der er mistillid i forsyningskæderne. Ifølge Dansk
Erhverv er virkeligheden, at detailhandelen foretrækker at opbygge gode
langsigtede relationer til deres leverandører, da det sikrer tillid og stabile le-
verancer, hvilket er helt essentielt for at kunne sikre tilfredse og trygge kun-
der.
Danske Erhverv finder det problematisk, hvis Kommissionen har til hensigt
at foreslå tiltag, som de facto kan underminere aftalefriheden, som er et
grundlæggende princip på et frit marked – særligt da Dansk Erhverv mener,
at der mangler dokumentation for, at der er behov for sådanne tiltag.
Eksisterende love og regler.
Dansk Erhverv mener, at det er afgørende, at der ikke vedtages unødvendig
europæisk regulering, som kan skabe rigide markeder og forringe den alle-
rede velfungerende konkurrence mellem virksomheder i forsyningskæden
samt hæmme potentialerne for vækst og produktivitet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1299963_0006.png
6/8
I det omfang der foregår ulovligheder i forhold til dominerende stilling eller
andre konkurrencemæssige problemer, skal der ifølge Dansk Erhverv natur-
ligvis sættes ind for at sikre optimale vilkår for konkurrencen.
Det er dog en klar holdning fra Dansk Erhverv, at eventuelle skævheder i
handelspraksis skal behandles ud fra de gældende regler, herunder Konkur-
renceloven, Markedsføringsloven og Aftalelovens § 36. Endvidere under-
streger Dansk Erhverv, at domstolene i EU allerede tilsidesætter urimelige
ansvarsbegrænsninger og bodsklausuler i kontrakter.
Dansk Erhverv mener derfor, at et eventuelt tiltag fra Kommissionen bør ta-
ge afsæt i eksisterende regler og ikke ny lovgivning.
Aftalefrihed:
Dansk Erhverv finder det problematisk, hvis Kommissionen har til hensigt
at foreslå tiltag, der kan underminere aftalefriheden. Dansk Erhverv mener
ikke, at Kommissionen har dokumenteret, at der er behov for yderligere re-
gulering på dette område.
Endvidere påpeger Dansk Erhverv, at der allerede findes en række frivillige
og velafbalancerede standardkontrakter eksempelvis fra det Internationale
Handelskammer (ICC). Endvidere er Dansk Erhverv vidende om, at der er
en række aktører i forsyningskæden, der arbejder for frivillige principper for
god handelspraksis.
Dansk Erhverv advarer mod at indføre eksempelvis obligatoriske standard-
betingelser, som i praksis vil udgøre en massiv udfordring, da der er tale om
mange forskellige markeder, som fungerer meget forskelligt.
Forhandlingsstyrke:
Dansk Erhverv mener, at forskellige forhandlingspositioner er en naturlig
konsekvens af konkurrencen på et marked. Ligeledes er det naturligt, at der
kan være en vis grad af modstridende interesser. Kommissionens grønbog
har tydeligt fokus på de allerstørste dagligvarekæder og ignorerer derfor,
ifølge Dansk Erhverv, de 6 millioner små dagligvarebutikker i EU.
Ifølge Dansk Erhverv har danske virksomheder generelt og uanset størrelse
relativt lille indflydelse og forhandlingsstyrke på såkaldte ”must carry”-
produkter, som forbrugerne forventer at finde i enhver dagligvarehandel.
Definition af B2B og øget forhandlingsstyrke:
Dansk Erhverv mener, at definitionen af virksomhed-til-virksomhed (B2B)
er uklar, og lægger op til at første led i forsyningskæden har kendskab til
den endelige aftager af produktet, hvilket ikke kan forventes.
Dansk Erhverv mener, at grønbogen henviser til, at der igennem de sidste 20
år er skabt øgede køberalliancer og dermed øget købermagt. Men grønbogen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1299963_0007.png
7/8
berører ikke den tilsvarende koncentration på leverandørsiden, som er sket
sideløbende.
Frygt som faktor:
Dansk Erhverv mener, at Kommissionen i stedet for at fokusere på frygt i
forsyningskæden burde fokusere på tillid i forsyningskæden. Tillid er, ifølge
Dansk Erhverv, et helt grundlæggende element i alle forsyningskæder, og
det har vidtrækkende konsekvenser hvis denne tillid brydes.
Territoriale begrænsninger:
Dansk Erhverv mener, at problemstillingen om territoriale begrænsninger er
indgående behandlet i EU´s gruppefritagelse for vertikale aftaler, som blev
revideret i 2010, og at der derfor ikke er behov for at foreslå yderligere tiltag
på dette område.
11.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre landes holdning kendes ikke på nuværende tidspunkt.
12.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen giver overordnet sin støtte til, at Kommissionen beskæftiger sig
med de problemstillinger, der tydeliggøres i grønbogen. Som generel betragt-
ning er regeringen af den holdning, at handlen mellem aktørerne i forsynings-
kæden i Danmark generelt er velfungerende og baseret på længerevarende, so-
lide og tillidsfulde forretningsforhold, hvor rimelige kontrakter og betalingsaf-
taler indgås og respekteres.
Det er således også regeringens grundlæggende opfattelse, at der skal værnes
om princippet om parternes aftalefrihed. Regeringen anerkender ikke desto
mindre, at der kan forekomme uhensigtsmæssige handelspraksisser i forsy-
ningskæden og støtter Kommissionens fokus på at fremme effektive markeds-
vilkår i denne.
I Danmark findes der ikke specifikke regler for illoyal handelspraksis. Dette
skyldes primært, at den almindelige konkurrencelovgivning adresserer de
problematikker, der kan opstå i forbindelse med illoyal handelspraksis.
Endvidere er der i Danmark generelt tradition for tilbageholdenhed i forhold
til at regulere i aftalefriheden. Denne generelle linje fremføres i regeringens
høringssvar til Kommissionen.
Samlet set afspejler regeringens høringssvar opbakning til Kommissionen
om at se nærmere på, hvordan problemet med illoyal handelspraksis adres-
seres. Regeringen mener dog ikke umiddelbart, at det er godtgjort, at der er
behov for ny regulering på området, og ej heller at regulering vil være et ef-
fektivt værktøj til at løse de problemer, der omtales.
Ikke desto mindre anerkender regeringen, at Kommissionen kan have en rol-
le i at facilitere frivillige aftaler mellem aktører i forsyningskæden for føde-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1299963_0008.png
8/8
varer og nonfoodvarer, der kan reducere hindringer for velfungerende mar-
keder.
Regeringen anerkender også det arbejde, som Kommissionen har sat i gang
for at skabe frivillige kodeks (codes of conduct) mellem aktører i forsy-
ningskæden for fødevarer og nonfoodvarer, der kan reducerer hindringer for
velfungerende markeder.
13.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grønbogen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.