Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
KOM (2013) 0038 Bilag 3
Offentligt
1438831_0001.png
Folketingets Erhvervs, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
16. december 2014
Jeg skal hermed orientere udvalget om, at regeringen vil ratificere Cape
Town-aftalen fra 2012. Aftalen har til formål at sikre international gennem-
førelse af Torremolinos-konventionen fra 1977 om krav til store fiskeskibes
sikkerhed. Konventionen gælder fiskeskibe, som er længere end 24 meter.
Torremolinos-konventionen er aldrig trådt i kraft, fordi den ikke er ratifice-
ret af det nødvendige antal lande. Med Cape Town-aftalen fra 2012 ændres
Torremolinos-konventionen for at sikre, at det nødvendige antal lande rati-
ficere konventionen, så den kan træde i kraft internationalt. Cape Town-
aftalen ændrer blandt andet intervallerne for, hvor tit der skal foretages syn
af fiskeskibe. Herudover indføres der et nyt krav om et årligt kontrolsyn.
Danmark har allerede ratificeret Torremolinos-konventionen, og konventio-
nen er gennemført i EU-retten i 1997 ved fiskeskibsdirektivet. Der er på EU
plan enighed om, at EU-landene bør ratificere Cape Town-aftalen for at
være med til at sætte konventionen i kraft internationalt.
Dansk ratifikation af Cape Town-aftalen kræver ikke lovændringer. Æn-
dringerne i forhold til krav om syn kan gennemføres administrativt. Da den
danske fiskeflåde helt overvejende består af skibe under 24 meter, forventes
de nye synskrav kun at få betydning for et meget begrænset antal skibe.
Der vil ved den danske ratifikation af konventionen blive taget et territo-
rialt forbehold for Grønland og Færøerne, som dermed ikke omfattes af
den danske ratifikation af Cape Town-aftalen.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
[email protected]
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Henrik Sass Larsen