Finansudvalget 2012-13
KOM (2013) 0083 Bilag 1
Offentligt
1234277_0001.png
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
om
Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæi-
ske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om
sociale investeringer i vækst og samhørighed, herunder gennem
anvendelse af Den Europæiske Socialfond 2014-2020
KOM (2013) 083 (modtaget i dansk udgave d. 27. februar 2013)
1. Resume
Kommissionens meddelelse om sociale investeringer blev fremlagt d. 20. febru-
ar 2013 og opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af en række foranstalt-
ninger, herunder at udvikle initiativer til social investering samt at benytte So-
cialfonden til at finansiere social inklusion. Kommissionen støtter medlemssta-
terne på en række områder, herunder ved at overvåge de reformer, der skal
iværksætte strategien for aktiv inklusion og at vejlede medlemsstaterne om,
hvorledes social investering kan anvendes samt at muliggøre øget deling af
europæisk viden.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM 2013 (083) af 20. februar 2013 fremsendt forslag
om social investering med henblik på vækst og social sammenhæng, herunder
anvendelse af Den Europæiske Socialfond for perioden 2014-2020.
Kommissionen tager udgangspunkt i den aktuelle krise sammenholdt med struk-
turelle udfordringer, som forventes at føre til øget ulighed internt i og mellem
medlemsstaterne samt øget risiko for fattigdom og social udelukkelse. Det gør
det ikke kun vanskeligt at nå målene i EU 2020-strategien, men risikerer ifølge
Kommissionen at medføre omfattende negative sociale og økonomiske konse-
kvenser, da ikke alene de enkelte borgere men også samfundene som helhed
bærer de sociale, økonomiske og sundhedsmæssige omkostninger ved arbejds-
løshed, fattigdom og social eksklusion.
Tlf. 33 92 93 00
Fax. 33 93 25 18
E-mail [email protected]
www.sm.dk
26. marts 2013
J.nr. 2012-9256
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1234277_0002.png
Disse strukturelle ændringer gør det ifølge Kommissionen nødvendigt at refor-
mere og modernisere de sociale systemer med henblik på at forbedre konkur-
renceevnen og at opretholde et retfærdigt og inklusivt samfund. Som følge heraf
lægger Kommissionen vægt på, at aktiverende foranstaltninger bør tillægges
større vægt i socialpolitikken med henblik på at give borgeren bedre mulighed
for at deltage i og bidrage til samfundet i overensstemmelse med deres mulig-
heder. Der bør derfor ifølge Kommissionen lægges øget vægt på effektivitet og
resultater, således at social investering anses som en investering både i den en-
kelte borger og samfundet som helhed.
3. Formål og indhold
Kommissionens meddelelse opsummerer en længere række eksisterende initia-
tiver og udstikker retningen for, hvorledes Kommissionen ønsker at præge det
socialpolitiske samarbejde fremover. Ud over selve meddelelsen har Kommissi-
onen fremsat en henstilling om ’Investering i børn: hvordan man bryder den
onde cirkel for de socialt udsatte’ (C (2013) 778) samt en række arbejdsdoku-
menter.
Kommissionens meddelelse om sociale investeringer i vækst og samhørighed,
herunder gennem anvendelse af Den Europæiske Socialfond 2014-2020. (KOM
(2013) 083)
Kommissionens meddelelse har tre primære indsatsområder:
1. Socialsystemerne bør gøres mere bæredygtige og hensigtsmæssige gen-
nem forenkling og større målrettethed;
2. Aktiverings- og støttepolitik gennem målrettet, betinget og mere effek-
tiv støtte;
3. Sociale investeringer gennem hele livet.
Til brug for indsatsområderne opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at
gøre brug af en række foranstaltninger, herunder:
at vurdere investeringsaspektet i forbindelse med de enkelte ydelser,
herunder lægge større vægt på betydningen af børnepasning, uddannel-
se, sundhedstjenesteydelser, efteruddannelse samt aktive arbejdsmar-
kedsforanstaltninger og rehabilitation;
at iværksætte inklusionsstrategien fra 2008, som bygger på tilstrækkelig
kontanthjælp, inklusive arbejdsmarkeder samt effektive og kvalitets-
prægede sociale tjenesteydelser;
at elimere løngabet mellem mænd og kvinder og adressere andre barrie-
rer for kvinders og andre underrepræsenterede gruppers deltagelse på
arbejdsmarkedet;
at bekæmpe hjemløshed ved hjælp af strategier, der er baseret på fore-
byggelse og boligtildeling;
at udvikle konkrete initiativer til social innovation, herunder offentlige –
private partnerskaber med henblik på understøttelse af evidens-baseret
viden;
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
at støtte sociale entreprenører, herunder ved incitamenter til at påbegyn-
de virksomheder og at udvikle viden og netværk;
at benytte Socialfonden til at finansiere foranstaltninger med henblik på
integration på arbejdsmarkedet samt social inklusion;
at bryde den negative sociale arv på integreret vis gennem familieydel-
ser og ydelser, herunder lige adgang til tidlig uddannelse, sundhedspleje
og sociale tjenesteydelser;
at anvende de vejledende principper for aktiv aldring og solidaritet mel-
lem generationerne til at undersøge ældre menneskers deltagelse i sam-
fundet og på arbejdsmarkedet;
at undersøge, hvorledes ændringer i de enkelte lovgivninger påvirker
socialpolitikken;
at igangsætte en evidens-baseret strategi for formindskelse af fattigdom,
herunder ved at adressere de mangeartede behov hos udsatte menne-
sker.
Kommissionen vil støtte medlemsstaterne på en række områder, herunder
ved
at overvåge tilstrækkelighed og bæredygtighed af budgetterne og
deres betydning for social investering, herunder øget vægt på poli-
tikker for børnepasning, almen uddannelse og faglig uddannelse,
boligstøtte, revalidering, bæredygtige sundhedstjenesteydelser og
aktiv arbejdsmarkedspolitik;
at Komitéen for Social Beskyttelse (SPC) sammen med Den Øko-
nomiske- og Politiske Komité (EPC) inden for rammerne af den
åbne koordinationsmetode vil udvikle en metodologi med henblik
på denne overvågning;
at overvåge de reformer, der skal understøtte strategien for aktiv in-
klusion inden for rammerne af Det Europæiske Semester;
at støtte sund og aktiv aldring med henblik på ældre menneskers
mulighed for et uafhængigt liv ved anvendelse af nye teknologier,
herunder e-sundhed, og overvåge fremskridtet mod en bæredygtig
og hensigtsmæssig social beskyttelse mod risici for langtidspleje;
at etablere et ekspertpanel i løbet af 2013, der kan yde uafhængig
rådgivning om effektive investeringer i sundhed;
at udarbejde en henstilling om inklusion af romaer med udgangs-
punkt i medlemsstaternes erfaringer;
at forbedre dataindsamlingerne med henblik på overvågning af so-
cialpolitikken i et livsforløb;
at muliggøre øget deling af viden hidrørende fra Socialfonden, her-
under navnlig ved udvikling af en vidensbank sammen med med-
lemsstaterne og ”Eurofond” samt kortlægning af fattigdom i Euro-
pa;
at informere om statsstøttereglerne m.v. og deres virkning på det
sociale område;
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1234277_0004.png
at tage forskellige initiativer med henblik på forbedring af de for-
skellige sociale statistikker;
at udarbejde vejledninger for brug af de relevante fonde, herunder
med henblik på at facilitere øget indbyrdes læring og samarbejde;
at tildele ressourcer fra samhørighedspolitik og udvikling af landdi-
strikter til udvikling af menneskelig kapital, herunder beskæftigelse,
social inklusion, aktiv og sund aldring, adgang til sociale tjeneste-
ydelser, uddannelse og sundhedstjenester samt livslang læring
at afprøve nye former for socialpolitik, herunder ved hjælp af Den
Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede;
at øge borgernes viden om deres sociale rettigheder ved hjælp af
brugervenlige guider om social beskyttelse og etablere tjenester, der
hjælper dem med at holde styr på deres pensionsrettigheder;
fremlægge en rapport i 2013 om gennemførelsen af meddelelsen
’Solidaritet på sundhedsområdet: Begrænsning af uligheder på
sundhedsområdet i EU’.
Kommissionens henstilling om ’Investering i børn: hvordan man bryder den
onde cirkel for de socialt udsatte’ (C (2013) 778)
Kommissionen henstiller at medlemsstaterne tilrettelægger og gennemfører
politiske initiativer rettet mod børnefattigdom og social eksklusion, således at
børns velfærd fremmes gennem flerdimensionelle strategier. I denne forbindelse
opfordres medlemsstaterne til at udvikle integrerede strategier baseret på:
1. Adgang til tilstrækkelige ressourcer ved at:
støtte forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet;
sørge for en passende levestandard gennem en kombination af
sociale ydelser.
2. Adgang til kvalitetsydelser til overkommelige priser ved at:
reducere ulighed i en tidlig alder ved at investere i børnepasning
og førskolepædagogik;
forbedre uddannelsessystemets indvirkning på skabelsen af lige
muligheder;
forbedre sundhedssystemernes evne til at håndtere socialt udsat-
te børns særlige behov;
sørge for, at børn bor i sikre og tilfredsstillende boliger og bo-
ligmiljøer;
øge støtten til familier og kvaliteten af anbringelsesmuligheder.
3. Børns ret til deltagelse ved at:
styrke synergieffekterne på tværs af sektorer og forbedre for-
valtningsmetoder;
styrke brugen af evidensbaserede tilgange.
4. Gøre brug af relevante EU-instrumenter ved at:
igangsætte initiativer mod børnefattigdom og social udstødelse
som et centralt tema inden for Europa 2020 strategien;
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
mobilisere de af EU’s finansielle instrumenter, der er relevante.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Parlamentets udtalelser foreligger endnu ikke.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant i forhold til selve meddelel-
sen.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Kommissionens meddelelse har i sig selv hverken statsfinansielle konsekvenser,
konsekvenser for det offentlige eller for EU’s budget. Meddelelsen har heller
ingen samfundsmæssige konsekvenser.
I det omfang, der sker en konkret udmøntning af de enkelte initiativer, vil disse
særskilt blive vurderet med henblik på konsekvenserne.
8. Høring
Meddelelsen har været i høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale
forhold.
DA
Generelt hilser DA det velkomment, at Kommissionen i sin nye sociale
investeringspakke lægger op til en ny approach med fokus på mere effektive
sociale beskyttelsessystemer i EU og med fokus på vækst. Den demografiske
udvikling i EU og den deraf følgende stigende mangel på arbejdsudbud på de
europæiske arbejdsmarkeder understreger dette.
For DA er det afgørende, at fokus i EU med den aktuelle krise rettes mod at
skabe vækst og nye arbejdspladser, og at de enkelte lande i EU gennemfører de
nødvendige reformer, der sigter mod at nå de opstillede 2020 mål.
Velfærdssystemerne i medlemslandene skal moderniseres, og de sociale
systemer skal være bæredygtige.
Sigtet med reformerne af de sociale systemer må og skal efter DA opfattelse
rette sig mod at bringe modtagere af ydelser fra de sociale ordninger tilbage til
arbejdsmarkedet gennem etablering af de rette incitamenter i ydelsessystemerne
til at gøre det muligt, at tidligere ydelsesmodtagere igen bliver selvforsørgende.
DA skal understrege, at udformningen af det enkelte lands sociale systemer er et
nationalt anliggende, men DA vil samtidig være positiv overfor gennem den
åbne koordinationsmetode. Denne metode er en vej til at sikre, at de reformer
landene gennemfører overvåges til at sikre at landene har bæredygtige
socialbudgetter, og der sker en benchmarking mellem landene. Et sådan arbejde
skal også bidrage til at realisere de aftalte mål i EU2020 og European Semester.
Denne metode har på en række andre områder vist sig frugtbar og vist sig som
et godt instrument til at medlemslandene kan udveksle viden og praksis på det
sociale område.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For så vidt angår Kommissionens forslag omkring sociale entreprenører skal
DA pege på, at det er nødvendigt, at de fungerer på markedsvilkår uden
offentlige støtte, da de eller let kan udvikle sig til offentlige
aktiveringsfabrikker.
Herudover vil DA forbeholde sig ret til at tage stilling til mulige konkrete
forslag på området fra Kommissionen, når de foreligger.
LO
LO finder, at den fremsatte meddelelse indeholder mange interessante
betragtninger, der kan medvirke til at skabe øget vækst og beskæftigelse
og sikre en opfyldelse af Europa 2020-målsætningen. LO er også op-
mærksom på, at meddelelsen anvender den åbne koordinationsmetode og
således ikke medfører egentlige retsakter på området.
Vi er dog betænkelige ved, at der i en række tilfælde henvises til de lan-
despecifikke anbefalinger. Det er vores opfattelse, at Kommissionen kun
skal kunne udstede anbefalinger i forhold, der er omfattet af EU kompe-
tence og EU-lovgivning. Dette afspejles i den igangværende diskussion
om Kommissionens kompetence vedrørende lønspørgsmål, som blev
aktualiseret ved, at EMCO den 1. februar 2013 indkaldte arbejdsmarke-
dets parter for alle 27 EU-lande til en drøftelse af dette.
Forslaget i pkt. 4.1 om indførsel af sociale obligationer bør nærmere præ-
ciseres, da det ikke fremgår klart, hvad der menes, og det er vanskeligt at
se, at sociale programmer skal organiseres, så de er profitgivende og
dermed attraktive investeringsobjekter.
Det skal samtidig præciseres, at det er medlemsstaternes kompetence at
beslutte, om social service skal ske i offentligt eller privat regi. Bemærk-
ningerne i pkt. 4.2 om at sikre et tilstrækkeligt indkomstgrundlag kan
vise sig problematiske, hvis Kommissionen indfortolker lønspørgsmål
under denne bestemmelse.
Ifølge traktatens art. 153 stk. 5 har Kommissionen ikke kompetence i
forhold til indgåelse af kollektive aftaler om aflønning. Det skal samtidig
præciseres, at Danmark ikke har en minimumsløn og arbejdsmarkedets
parter ønsker ikke, at en sådan gennemføres i Danmark.
I konklusionens afsnit 1 siges, at Kommissionen igennem de landespeci-
fikke anbefalinger og de efterfølgende europæiske semestre vil sætte fo-
kus på reformer af socialforsikringssystemerne, socialinvesteringer og
aktiv inklusion. Dette kan danne basis for en ret omfattende indblanding i
landenes ret til at tilrettelægge social service og beslutte, hvorledes denne
skal finansieres. I samme afsnits pkt. 3 nævnes den sociale dialog, som i
øjeblikket diskuteres i forhold til udviklingen af den økonomiske og mo-
netære union. LO skal påpege, at social dialog i europæisk sammenhæng
er dialog mellem arbejdsmarkedets parter og i samarbejde med Kommis-
sionen i de i traktaten fastsatte muligheder for, at parterne indgår aftaler.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
LO mener endvidere, at en udvidelse af den sociale dialog skal ske gen-
nem en udbygning af den allerede eksisterende makroøkonomiske dialog.
Det har ikke været muligt inden for høringsfristen at indhente bemærk-
ninger fra LO’s medlemsforbund, hvorfor LO forbeholder sig ret til sene-
re at fremsætte supplerende bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdning
Alle medlemsstater tog Kommissionens præsentation af meddelelsen på Råds-
mødet d. 28. februar til efterretning.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark støtter, at Kommissionen inden for EU-2020-strategien og den åbne
koordinationsmetode opfordrer medlemsstaterne til en række initiativer på det
sociale område med henblik på at effektivisere metoderne til gavn for borgerne
og samfundet.
Det bemærkes, at overvågning og koordination indenfor den åbne koordinati-
onsmetode bør ske indenfor de allerede eksisterende fora herunder den Sociale
Beskyttelses Komité, Beskæftigelseskomitéen, Sundhedsgruppen på højt plan
samt den Økonomisk-Politiske Komité og i samarbejde mellem disse.
Det er i lyset af den økonomiske krise i dansk interesse, at medlemsstaterne
bestræber sig på at anvende budgetmidlerne så effektivt som muligt og samtidig
sikrer bedst mulige betingelser for den sociale sammenhængskraft. Sidstnævnte
er centralt med henblik på at undgå eksport af fattigdom over grænserne.
Den åbne koordinationsmetode har hidtil haft effekt på flere områder i debatten
om de demografiske udfordringer, ikke mindst med henblik på pensionernes
tilstrækkelighed og økonomiske bæredygtighed samt ældre menneskers tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet. Også på dette område er Danmark foregangsland, og
det kan støttes, at dette arbejde fortsættes.
Regeringen er helt enig i, at instrumenterne til udveksling af god viden og prak-
sis på det sociale område mellem medlemslandene skal forbedres. Det er vigtigt,
at få en bedre kortlægning af, hvilke metoder der virker bedst i forhold til bor-
gerne og til at udnytte ressourcerne bedre.
Fra dansk side er man også enig i, at medlemsstaterne skal blive bedre til at
håndtere hjemløshed således, at eksport af fattigdomsproblemer her over græn-
serne forhindres.
Derudover er regeringen positivt indstillet over
for meddelelsens fokus på bekæmpelse af ulighed i sundhed samt vigtigheden af
sundhedsfremme, forebyggelse og økonomisk bæredygtighed i sundhedsvæse-
net.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Regeringen hilser Kommissionens henstilling om investering i børn velkom-
men. Henstillingen er i direkte forlængelse af regeringens prioritering af børns
velfærd samt indsatserne mod negativ social arv ved at sikre lige muligheder for
alle børn.
Regeringen vil i øvrigt tage stilling til eventuelle konkrete forslag fra Kommis-
sionen, efterhånden som de fremsættes.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg d. 22. februar 2013.
8