Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13
KOM (2013) 0097 Bilag 1, KOM (2013) 0096 Bilag 2
Offentligt
1230295_0001.png
1230295_0002.png
1230295_0003.png
1230295_0004.png
1230295_0005.png
1230295_0006.png
1230295_0007.png
1230295_0008.png
1230295_0009.png
1230295_0010.png
1230295_0011.png
1230295_0012.png
Udlændingeafdelingen
Dato:Kontor:
Kontoret for Internatio-nalt udlændingesamar-bejdeSagsbeh: Anders FormanSagsnr.: 2012-38-0081Dok.:720028

GRUND– OG NÆRHEDSNOTAT

vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

indførelse af et program for registrerede rejsende og forslag til Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF)

nr. 562/2006 for så vidt angår brugen af ind- og udrejsesystemet og

programmet for registrerede rejsende

KOM(2013)97

KOM(2013)96

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en videreudviklingaf Schengen-reglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at tilsluttesig.

Resumé

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en videreudviklingaf Schengen-reglerne, har Danmark efterfølgende mulighed for at tilsluttesig. Forslaget vedrører indførelsen af et program for registrerede rejsen-de. Forslaget, som har til formål at gøre det lettere for hyppigt rejsende ogforhåndsgodkendte tredjelandsstatsborgere at passere EU’s ydre grænser,indebærer, at der indføres et program for registrerede rejsende, som giverde tredjelandsstatsborgere, der tildeles adgang til programmet, mulighedfor at blive omfattet af en forenklet kontrol ved EU’s ydre grænser. I til-knytning til forslaget om indførelse af et program for registrerede rejsendefremsættes også forslag om en række konsekvensændringer af Schengen-grænsekodeksen. Hvis Danmark vælger at tilslutte sig forordningen, vur-deres det at have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-staters holdninger til forslaget. Regeringen er generelt positivt indstillet
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
over for tiltag, der kan styrke grænsekontrollen, uden at ind- og udrejsefor legitime rejsende besværliggøres unødigt. Den endelige stillingtagen tilKommissionens forslag vil navnlig bero på en nærmere vurdering af destatsfinansielle og administrative konsekvenser ved forslaget.

1.

Baggrund

På baggrund af Haag-programmet fra 2004 fremlagde Kommissionen i fe-bruar 2008 sin såkaldte ”grænsepakke”. Pakken lagde op til en række initi-ativer til styrkelse af en integreret grænseforvaltning, herunder bl.a. andetetablering af et fælles europæisk system for registrering af tredjelands-statsborgeres ind- og udrejser af Schengen-området og et program for for-håndsgodkendte registrerede rejsende tredjelandsstatsborgere.I Stockholm-programmet fra 2010 opfordres Kommissionen til at fremsæt-te forslag til et system for registrering af tredjelandsstatsborgeres ind- ogudrejser af Schengen-området og et system til understøttelse af et programfor registrerede rejsende tredjelandsstatsborgere med henblik på, at dissesystemer bliver operationelle hurtigst muligt. Det anføres dog også, at derinden oprettelsen af nye systemer bør foretages en evaluering af blandt an-det Schengen-Informationssystemet (SIS) og visuminformationssystemet(VIS), og at der bør tages hensyn til de vanskeligheder, man stødte på, dadisse systemer blev oprettet.Det fremgår af konklusionerne fra rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 9.-10. juni 2011, at Rådet ser frem til en snarlig præsentation af Kom-missionens meddelelse om intelligente grænser, der dækker både et systemfor registrering af tredjelandsstatsborgeres ind- og udrejser af Schengen-området og et program for registrerede rejsende tredjelandsstatsborgere.Endvidere fremgår det af konklusionerne, at meddelelsen hurtigt skal føl-ges op af relevante lovgivningsmæssige forslag.Det Europæiske Råd vedtog på mødet den 23.-24. juni 2011 konklusioner,hvoraf det fremgår, at de ydre grænser skal håndteres effektivt og ensartet,og at dette vil blive understøttet af en hurtig fremdrift i arbejdet med intel-ligente grænser. Der opfordredes særligt til indførelse af et ind- og udrejse-system og et program for registrerede rejsende.Den 25. oktober 2011 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om in-telligente grænser (KOM(2011) 680 endelig). Meddelelsen blev præsente-ret på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. oktober 2011,2
hvorefter Rådet havde en indledningsvis drøftelse af de i meddelelsen fo-reslåede løsninger.Kommissionen fremlagde på denne baggrund den 28. februar 2013 et for-slag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af et pro-gram for registrerede rejsende.Forslaget fra Kommissionen er en del af den såkaldte pakke vedrørende in-telligente grænser, som også indeholder et forslag om oprettelse af ind- ogudrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger om tredje-landsstatsborgere, der passerer Den Europæiske Unions medlemsstatersydre grænser. For så vidt angår forslaget om et ind- og udrejsesystem hen-vises der til særskilt grund- og nærhedsnotat herom.Indførelsen af et ind- og udrejsesystem og et program for registrerede rej-sende betyder, at det er nødvendigt at tilpasse procedurerne i Schengen-grænsekodeksen1for kontrol af personer, der passerer de ydre grænser.Kommissionens pakke vedrørende intelligente grænser omfatter såledesogså et forslag om visse konsekvensændringer af Schengengrænsekodek-sen.Det danske retsforbeholdForslaget fremsættes med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Uni-ons Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V.Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikkei vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredjedel, afsnit V, og ifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltnin-ger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, lige-som de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).Da forordningen imidlertid vil udgøre en videreudvikling af Schengen-reglerne, vil Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forordnin-gen skulle træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre den idansk ret, jf. protokollens artikel 4.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om ind-førelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage3
1

2.

Indhold

2.1. Generelt

Forslaget til forordning er fremsat efter TEUF artikel 74 (om administra-tivt samarbejde mellem nationale myndigheder og med Kommissionen) ogartikel 77, stk. 2, litra b) og d) (om personkontrol ved passage af de ydregrænser og om udvikling af et integreret system for forvaltningen af de yd-re grænser).Forslaget har overordnet til formål at gøre det lettere for hyppigt rejsendeog forhåndsgodkendte tredjelandsstatsborgere at passere EU’s ydre græn-ser. Forslaget skal ifølge Kommissionen ses på baggrund af det stigendeantal rejsende ved de ydre grænser, som gør det nødvendigt at finde nyeløsninger for at sikre et højt sikkerhedsniveau, samtidig med at ventetidenbegrænses mest muligt.Forslaget indebærer, at der indføres et program for registrerede rejsende,der giver tredjelandsstatsborgere, som er forhåndsgodkendte og tildelesadgang til programmet, mulighed for at blive omfattet af en forenklet kon-trol ved EU’s ydre grænser.Ifølge forslaget indføres et system bestående et centralt register til lagringaf oplysninger om de registrerede rejsende og en såkaldt grænsebizz (etmaskinlæsbart kort med en unik identifikator), som udleveres til den rej-sende, og som kobler denne til de oplysninger, der er lagret om den pågæl-dende i det centrale register. Udover det centrale register skal systemet be-stå af nationale systemer, som forbindes til det centrale register gennembrug af ensartede grænseflader, herunder netopkoblingspunkter, i alle med-lemsstater.Det foreslås, at det centrale register skal indeholde alfanumeriske oplys-ninger (dvs. oplysninger angivet med bogstaver, tal mv.) og biometriskeoplysninger (dvs. fingeraftryk) om personer, der har søgt om at få adgangtil programmet for registrerede rejsende. Disse oplysninger registreres isærskilte afsnit i det centrale register. Kun ansøgerens unikke identifikati-onsnummer registreres i den udstedte grænsebizz.Ansvaret for udviklingen og den driftsmæssige forvaltning af det centraleregister samt for fastlæggelsen af de tekniske specifikationer for en græn-sebizz placeres hos Det Europæiske Agentur for den Operationelle For-4
valtning af Store It-systemer (IT-agenturet), mens medlemsstaterne skalvære ansvarlige for bl.a. udviklingen og driften af det nationale systemsamt udstedelse af grænsebizz. Medlemsstaterne skal i den forbindelse ud-pege en national myndighed, som sørger for, at de kompetente myndighe-der får adgang til det centrale register.Det fremgår af forslaget, at programmet for registrerede rejsende skal an-vendes på de ydre grænser ved, at en registreret rejsende kører en grænse-bizz igennem en automatiseret kontrolpost. Den automatiserede kontrol-post læser grænsebizzen, rejsedokumentet og den rejsendes fingeraftryk,der sammenlignes med aftrykkene i det centrale register eller visuminfor-mationssystemet (VIS) for visumindehavere. Hvis alle kontrolforanstalt-ninger godkendes, kan den rejsende passere kontrolposten. Hvis der opståret problem, vil den rejsende få hjælp af en grænsevagt.Det bemærkes, at det fremgår af Kommissionens begrundelse for forslaget,at medlemsstaterne kan beslutte, om de vil bruge og installere automatise-rede grænsekontrolsystemer ved deres grænseovergangssteder. Uanset ommedlemsstaterne anvender automatiserede grænsekontrolsystemer eller ej,bør grænsepassagen ved alle overgangssteder ved de ydre grænser forenk-les for tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af programmet for registre-rede rejsende.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Ifølge forslaget kan en tredjelandsstatsborger indgive en ansøgning om ad-gang til programmet for registrerede rejsende ved medlemsstaternes repræ-sentationer og ethvert overgangssted ved EU’s ydre grænser. Når der an-søges om adgang til programmet første gang, kan det bl.a. kræves, at ansø-geren giver personligt fremmøde med henblik på at få optaget fingeraftryk,gennemføre en samtale og få kontrolleret rejsedokumentet.Forslaget stiller en række krav, som skal være opfyldt ved indgivelse afansøgningen. Ansøgeren skal bl.a. være fyldt 12 år, indgive et udfyldt ogunderskrevet ansøgningsskema og fremlægge et rejsedokument, sommindst er gyldigt i den periode, hvor der anmodes om adgang til pro-grammet, og som er udstedt inden for de sidste fem år. Rejsedokumentetskal være forsynet med visum eller ledsaget af en opholdstilladelse eller etopholdskort. Alternativt kan ansøgeren ansøge om visum samtidig med an-søgningen om adgang til programmet for registrerede rejsende.
5
I forhold til ansøgere, som ikke tidligere har ansøgt om adgang til pro-grammet, indsamles desuden biometriske oplysninger om ansøgeren i formaf fire fingeraftryk, hvis det er fysisk muligt. Det bemærkes, at fingeraf-trykkene ikke kobles sammen med de alfanumeriske data, men lagres isærskilte dele i det centrale register.Endvidere stilles krav om, at ansøgeren fremlægger dokumentation forbl.a. rejsernes formål, besiddelse af tilstrækkelige midler til at afholde ud-gifter til rejse og logi og ansøgerens erhvervs- eller familiemæssige situa-tion. Ansøgere, som er nær familie til en unionsborger, skal dog kun frem-lægge et opholdskort udstedt af en medlemsstat og bevis for identitet ogfamiliebånd til unionsborgeren, som er omfattet af opholdsdirektivet.2Der stilles desuden krav om, at ansøgeren betaler et gebyr, hvis størrelseløbende revideres af Kommissionen for at sikre, at det afspejler de admini-strative udgifter.Såfremt det vurderes, at ansøgeren opfylder de grundlæggende ansøg-ningskrav, antages ansøgningen, og der oprettes et ansøgningsdossier i detcentrale register. I ansøgningsdossieret indlæses bl.a. det tildelte unikkeansøgningsnummer, oplysninger om myndigheden, som ansøgningen erindgivet til, samt oplysninger om bl.a. personens navn, nationalitet, det an-vendte rejsedokument med angivelse af udstedelsesland mv., angivelse afdet primære formål med rejsen, beskæftigelse og arbejdsgiver eller uddan-nelsesinstitution. I ansøgningsdossieret indlæses også de optagne fingeraf-tryk.Herefter forestår den kompetente myndighed den videre behandling af an-søgningen om adgang til programmet for registrerede rejsende. I den for-bindelse kontrolleres bl.a., at ansøgeren opfylder indrejsebetingelserne ef-ter Schengengrænsekodeksen, herunder at den pågældende er i besiddelseaf et gyldigt rejsedokument, at ansøgerens rejsedokument, opholdstilladel-se, visum mv. er gyldigt, at ansøgeren har tilstrækkelige subsistensmidler,og at ansøgeren ikke anses for at udgøre en trussel for fx medlemsstaternesoffentlige orden eller nationale sikkerhed.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF) 2004/38 af 29. april 2004 om unionsborge-res og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternesområde.6
2
Er medlemsstaten i tvivl om ægtheden eller troværdigheden af den frem-lagte dokumentation, er der mulighed for at høre andre medlemsstater elleranmode om yderligere dokumentation.På baggrund af behandlingen træffes afgørelse om, hvorvidt der kan med-deles adgang til programmet for registrerede rejsende, eller om en sådanadgang må afslås. Den første adgang til programmet meddeles for et år, ogder er herefter mulighed for at forlænge adgangen med to år og hereftereventuelt yderligere to år uden krav om indlevering af en ny ansøgning.Adgangen til programmet må dog ikke overstige gyldighedsperioden forden pågældendes rejsedokument, opholdstilladelse mv.Når der træffes afgørelse om at meddele adgang til programmet, skal denkompetente myndighed indlæse oplysninger herom i ansøgningsdossieretmed angivelse af bl.a. start- og udløbsdato for adgangen. Samtidig indlæ-ses et unikt identifikationsnummer, som svarer til ansøgningsnummeret, igrænsebizzen, og denne udleveres til ansøgeren.Hvis kriterierne for adgang til programmet ikke er opfyldt, gives der afslagpå ansøgningen. Oplysning om afslaget indlæses også i ansøgningsdossie-ret med angivelse af bl.a. baggrunden herfor. Hvis det senere viser sig, atbetingelserne for at meddele adgang til systemet ikke var eller ikke længe-re er opfyldt, inddrages adgangen til programmet. Det samme gælder, hvisden registrerede rejsende anmoder herom. Når adgangen til programmetinddrages, indlæses oplysninger herom ligeledes i den pågældendes an-søgningsdossier.Efter forslaget vil oplysningerne i systemets ansøgningsdossier kunne lag-res i det centrale register i en periode på højst fem år, medmindre den på-gældende fx trækker sin ansøgning tilbage, inden der er truffet afgørelse. Iså fald vil oplysningerne blive slettet.Forslaget opregner de myndigheder, som skal have adgang til oplysninger-ne i det centrale register og grænsebizzen, samt de formål til hvilke oplys-ningerne kan behandles. Inden for de kompetente myndigheder skal bru-gen af systemet desuden være forbeholdt særligt bemyndiget personale.Udover de tilfælde, hvor de kompetente myndigheder skal indlæse rele-vante oplysninger i systemet i forbindelse med behandlingen af en ansøg-ning, følger det af forslaget, at medlemsstaternes kompetente myndighederskal have adgang til oplysningerne i forbindelse med grænsekontrollen på7
de ydre grænser. De kompetente myndigheder skal således kunne søge idet centrale register ved brug af oplysninger i grænsebizzen og rejsedoku-mentet for at kontrollere, at den pågældende person er omfattet af adgan-gen til programmet for registrerede rejsende. Samtidig kontrolleres perso-nens identitet gennem verifikation af dennes fingeraftryk.Herudover tillægges medlemsstaternes kompetente myndigheder bl.a. ad-gang til at konsultere systemet med henblik på udarbejdelse af statistik.For enhver kompetent myndighed med adgang til systemet gælder det ge-nerelt, at behandlingen af oplysninger alene må ske, såfremt brugen står iet rimeligt forhold til det forfulgte formål og er nødvendig for udførelsenaf myndighedsopgaven. Ved anvendelsen af programmet må det samtidigsikres, at de foranstaltninger, der træffes, sker med respekt for den menne-skelige værdighed og integritet hos de omhandlede personer.Efter forslaget må oplysningerne i det centrale register under ingen om-stændigheder overføres til eller stilles til rådighed for tredjelande eller in-ternationale organisationer.Forslaget indeholder en række bestemmelser om datasikkerhed med hen-blik på beskyttelse af de personlige oplysninger, som er indeholdt i syste-met. Det påhviler således bl.a. medlemsstaterne at garantere sikkerhedenfor de oplysninger, den modtager fra det centrale register, ligesom bådemedlemsstaterne og IT-agenturet forpligtes til at træffe en række foran-staltninger med henblik på at beskytte oplysningerne i det centrale register.Desuden foreslås de registrerede personer tillagt en række rettigheder iforbindelse med registreringen i det centrale register, herunder ret til ind-sigt i oplysningerne og ret til at få berigtige eller slettet ukorrekte oplys-ninger. Forslaget indeholder også bestemmelser om tilsyn med behandlin-gen på nationalt og europæisk plan af de oplysninger, som systemet inde-holder. I forslaget understreges endvidere retten til erstatning for personer,som har lidt skade i forbindelse med en ulovlig behandling af oplysninger.For så vidt angår idriftsættelsestidspunktet for programmet for registrerederejsende fremgår det af forslaget, at datoen vil blive fastsat af Kommissio-nen, når visse betingelser er opfyldt. Bl.a. kræves det, at IT-agenturet hargivet meddelelse om en vellykket samlet test af det centrale register.Det foreslås, at Kommissionen tre år efter idriftsættelsen af programmetfor registrerede rejsende og derefter hvert fjerde år udarbejder en samlet8
evaluering af programmet. Rapporten ledsages i givet fald af relevante for-slag til ændring af forordningen.Som anført oven for betyder indførelsen af programmet for registrerederejsende, at det er nødvendigt at tilpasse procedurerne i forordning (EF) nr.562/2006 (Schengengrænsekodeksen) for kontrol af personer, der passererde ydre grænser.Pakken vedrørende intelligente grænser indeholder på den baggrund ogsået forslag om en række konsekvensændringer af Schengengrænsekodek-sen, navnlig med hensyn den eventuelle brug af automatiserede grænse-passagefaciliteter.

3.

Gældende dansk ret

Udlændingelovens kapitel 7 indeholder regler om kontrollen med udlæn-dinges indrejse, ophold og udrejse mv., og regulerer således de udlændin-geretlige forhold ved ind- og udrejsekontrollen.Paskontrol ved den ydre grænseDet følger af Udlændingelovens § 38, stk. 1, at ind- og udrejsekontrol påde ydre grænser skal finde sted i medfør af Schengengrænsekodeksens ar-tikel 6 og 7.Efter udlændingelovens § 38, stk. 7, kan politiet foretage stempling af enudlændings pas eller rejselegitimation ved ind- og udrejse eller ved afvis-ning eller udvisning.Ifølge udlændingelovens § 39, stk. 3, skal pas eller rejselegitimation fore-vises for paskontrollen ved ind- og udrejse af Schengen-området.Optagelse af biometriske oplysningerUdlændingelovens § 40 a indeholder bestemmelser om i hvilke nærmeredefinerede tilfælde, der kan optages fingeraftryk af udlændinge, til hvilkeformål disse oplysninger må anvendes, og hvordan de skal opbevares.Herudover følger det af udlændingelovens § 2 a, stk. 5, at justitsministerenkan fastsætte regler om optagelse af fingeraftryk af en udlænding, der sø-ger om visum til Danmark.9

4.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som anført under punkt 1 er forslaget omfattet af Danmarks forbeholdvedrørende retlige og indre anliggender. Forslaget vil derfor ikke værebindende for eller finde anvendelse i Danmark, og det vil derfor ikke i sigselv have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.Da der vil være tale om en udbygning af Schengen-reglerne, vil Danmarkimidlertid inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen træffe af-gørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret.

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Hvis Danmark beslutter sig for at gennemføre forordningen, er det Ju-stitsministeriets foreløbige vurdering, at dette vil have visse lovgivnings-mæssige konsekvenser. Justitsministeriet finder således på det foreliggen-de grundlag, at der bl.a. vil kunne være behov for ændringer af udlændin-gelovens regler om ind- og udrejsekontrol på de ydre grænser og om opta-gelse, anvendelse og opbevaring af fingeraftryk.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Hvis Danmark beslutter sig for at gennemføre forordningen, skønnes detteat medføre statsfinansielle konsekvenser i form af udgifter til udviklingenaf systemet samt efterfølgende driftsomkostninger.Kommissionens har udarbejdet konsekvensanalyser vedrørende forslaget.Programmet for registrerede rejsende forventes efter Kommissionens esti-mat at medføre en engangsudgift på 207 mio. euro til udvikling af syste-met på centralt og nationalt plan, hvoraf 164 mio. euro skal afholdes afmedlemsstaterne, mens 43 mio. euro betales via EU’s budget. Dertil kom-mer en forventet årlig driftsudgift på 101 mio. euro, hvoraf 81 mio. euroskal afholdes af medlemsstaterne, mens 20 mio. euro betales via EU’sbudget. I alt 712 mio. euro ved tre års udviklingsarbejde og fem års drift.Det fremgår af Kommissionens konsekvensanalyse, at Kommissionen for-slag til næste års finansielle ramme omfatter et forslag om 4,6 mia. euro tilFonden for Intern Sikkerhed (ISF) for perioden 2014-2020. I forslaget erafsat 1,1 mia. euro som et vejledende beløb til udvikling af et ind- og ud-rejsesystem og et program for registrerede rejsende. Det er i den forbindel-10
se antaget, at der først påløber udviklingsomkostninger fra 2015, og at be-løbet dækker 4 års drift.Der vil blive iværksat et arbejde med at foretage en vurdering af de statsfi-nansielle konsekvenser af forslaget. Der vil i den forbindelse navnlig skul-le udarbejdes et foreløbigt skøn over de danske udgifter ved udvikling afde nationale dele af det foreslåede system.Hvis Danmark vælger at gennemføre forordningen i national lovgivning,vil der i forbindelse med gennemførelsen skulle tages stilling til finansie-ringen af den del af udgifterne forbundet med forslaget, som ikke dækkesvia midler fra ISF.

5.

Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationerm.v.:Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty Interna-tional, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk RødeKors, Danske Regioner, Datatilsynet, Direktoratet for Kriminalforsorgen,FTF, Institut for Menneskerettigheder, Kommunale Tjenestemænd ogOverenskomstansatte, Kommunernes Landsforening, Københavns Kom-mune, Landsorganisationen i Danmark, Lederne, Offentlig Ansattes Orga-nisationer, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter, Søfartsstyrelsen,Trafikstyrelsen og Udlændingestyrelsen.Høringsfristen er fastsat til den 15. april 2013.

6.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i sin begrundelse for forslaget, at det – bl.a. i lysetaf det stigende antal rejsende og de muligheder, den nye teknologi giver –er nødvendigt med harmoniserede regler, som fastlægger en forenkletgrænsepassage for registrerede rejsende, som kan gælde ved alle grænse-overgangssteder i Schengenområdet uden særskilt forhåndsgodkendelse oguden at sænke sikkerheden. Dette mål findes ikke i tilstrækkelig grad atkunne opfyldes af medlemsstaterne.Forslaget vurderes på den baggrund at være i overensstemmelse med nær-hedsprincippet.11

7.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til sagen.

8.

Foreløbig dansk holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for tiltag, der kan styrkegrænsekontrollen, uden at ind- og udrejse for legitime rejsende besværlig-gøres unødigt.Den endelige stillingtagen til Kommissionens forslag vil navnlig bero påen nærmere vurdering af de statsfinansielle og administrative konsekven-ser ved forslaget.

9.

Europa-Parlamentet

Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-pa-Parlamentet. Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.

10. Orientering af andre af Folketingets udvalg

Grundnotatet sendes – udover til Folketingets Europaudvalg – til Folketin-gets Udvalg for Udlændinge og Integration.
12