Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
KOM (2013) 0136 Bilag 10
Offentligt
1409002_0001.png
Sagsnr. 13-1204
Vores ref. TSJ/PWA/lph
Den 2. september 2014
LO’s holdning til de igangværende forhandlinger om
frihandelsaftalen (TTIP) mellem EU og USA
”En frihandelsaftale skal skabe fremgang og ikke et ræs mod bunden om hvem, der
kan have de ringeste vilkår”
Sammenfatning
The Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP) bliver i øjeblikket
forhandlet mellem EU og USA.
Efter Lissabon-traktaten trådte i kraft, har EU haft kompetence til at indgå
investeringsaftaler på samme måde som med handelsaftaler. TTIP er en af de
første afprøvninger af denne nye EU-kompetence, og den vil være den største
bilaterale investerings- og handelsaftale i verden.
Der er ikke sat en deadline for afslutningen af forhandlingerne, men der har
været en ambition om, at de skulle afsluttes inden udgangen af 2014. De kan
meget vel trække ud grundet nationale omstændigheder fx det amerikanske
midtvejsvalg i efteråret 2014. Et andet væsentligt forhold, der kan påvirke
processen, er, om man når til enighed inden for præsident Obamas
embedsperiode, der udløber ultimo 2016.
Den sjette forhandlingsrunde fandt sted i juli 2014 og den syvende runde er
sat til at finde sted i oktober.
Dette politikpapir danner grundlag for LO’s deltagelse i de kommende
drøftelser med NFS og EFS. TTIP forhandlingerne vil være på dagsordenen på
EFS’ eksekutivkomitemøder i efteråret 2014 samt NFS’ kongres i 2015.
LO er som udgangspunkt positivt indstillet ligesom NFS, finsk og svensk
fagbevægelse, der ser et stort potentiale for vækst og arbejdspladser i aftalen.
En omfattende transatlantisk handels- og investeringsaftale forventes at
skabe arbejdspladser og vækst gennem mere konkurrence, færre
handelsbarrierer og lavere forbrugerpriser, når aftalen er fuldt implementeret.
En analyse udarbejdet af Copenhagen Economics vurderer, at dansk økonomi
vil vokse med 0,3 % og at eksporten til USA vil stige med 14 mia. kr. fra de 100
mia. kr., den udgør i dag.
Der er dog forudsætninger knyttet til dette positive afsæt:
En frihandelsaftale mellem EU og USA skal have klare henvisninger til ILO’s
kernekonventioner. Den skal indeholde klare bestemmelser om
arbejdstagerrettigheder, herunder privat- og offentligt ansattes ret til at
organisere sig og til at føre kollektive forhandlinger. Den vil være
retningsgivende for fremtidige handelsaftaler og vil dermed kunne få stor
 kom (2013) 0136 - Bilag 10: Henvendelse af 14/10-14 fra LO vedr. frihandelsaftale mellem EU og USA
betydning for arbejdstagere i resten af verden.
En frihandelsaftale må ikke skabe social dumping
En frihandelsaftale må ikke betyde forringelser af standarder på
fødevareområdet
En frihandelsaftale må respektere demokratiet og ikke begrænse
staternes ret til at regulere. Den må fx ikke begrænse regeringernes
mulighed for at lovgive på velfærds-, sundheds-, miljø-, udlændinge-, og
arbejdsmarkedsområdet
En frihandelsaftale skal give samme muligheder for at
overenskomstdække udenlandske arbejdsgivere som danske
arbejdsgivere
En frihandelsaftale må ikke kunne tvinge staterne til at liberalisere
offentligt finansieret og drevet velfærd og service. Multinationale
selskaber skal ikke kunne tvinge sig adgang til områder, som det
enkelte land har besluttet ikke skal være omfattet af et frit marked.
Investeringsbeskyttelse må sikres på en måde der ikke indskrænker
staters demokratiske beslutningsevne og den må garantere, at EU
landene fortsat kan regulere, ikke mindst på områder som
arbejdstagerrettigheder, miljø, sundhed og forbrugerbeskyttelse
Indledning
Gennem Efterkrigstiden er handelsbarrierer gradvist blevet nedbrudt. Det
globale handelssystem blev videreudviklet gennem 1990’erne og med
etableringen af Verdenshandelsorganisationen (WTO) i 1995 sat i faste
rammer.
Den seneste frihandelsrunde, Doha-runden, blev lanceret i 2001, men det er
endnu ikke lykkes at opnå enighed.
Der har i stedet været en tendens til at styrke de bilaterale relationer. TTIP er
en del af denne udvikling.
Formålet med TTIP er at øge handel og investeringer mellem EU og USA.
Forhandlingerne sigter efter at fjerne handelshindringer såsom toldbarrierer,
uhensigtsmæssig regulering, investeringsrestriktioner osv. for at gøre det
nemmere at handle varer og serviceydelser mellem EU og USA. En bedre
adgang til hinandens markeder gennem opnåelsen af større
lovgivningsmæssig overensstemmelse mellem de to parter kan også vil bane
vejen for fastsættelse af mere globale standarder.
-
En omfattende transatlantisk handels- og investeringsaftale forventes
at skabe arbejdspladser og vækst gennem mere konkurrence, færre
handelsbarrierer og lavere forbrugerpriser, når aftalen er fuldt
implementeret. En analyse udarbejdet af Copenhagen Economics
vurderer, at dansk økonomi vil vokse med 0,3 % og at eksporten til USA
vil stige med 14 mia. kr. fra de 100 mia. kr., den udgør i dag.
TTIP-forhandlingerne er inddelt i tre hovedområder:
1.
Markedsadgang
Dette vedrører told, oprindelseslandsregler, handelspolitiske
 kom (2013) 0136 - Bilag 10: Henvendelse af 14/10-14 fra LO vedr. frihandelsaftale mellem EU og USA
beskyttelsesinstrumenter, serviceydelser, investeringer og offentlige udbud.
Her ønskes fjernelse af diverse told, afgifter og restriktioner for at opnå en
mere liberaliseret markedsadgang.
2.
Reguleringsmæssige problemstillinger og ikke-toldmæssige
handelshindringer: mod en mere integreret transatlantisk markedsplads
Reguleringsområdet er der, hvor de størst mulige, potentielle fordele ved
handelsforhandlingerne ligger. Fx skaber forskellig lovgivning om sikkerheds-
eller miljøkrav til biler ofte dobbeltprocedurer. Formålet med frihandelsaftalen
er at reducere unødvendige udgifter og forsinkelser for virksomheder, mens
man samtidig opretholder det høje beskyttelsesniveau inden for sundhed,
sikkerhed, forbrugere og miljø.
3.
Håndtering af fælles, globale udfordringer for handel og muligheder i det 21.
århundrede
Dette inkluderer fx immaterielle rettigheder samt handel og bæredygtig
udvikling: Begge parter har til hensigt at samarbejde om de sociale- og
miljømæssige aspekter ved handel og bæredygtig udvikling baseret på, hvad
begge parter allerede har forhandlet i eksisterende handelsaftaler.
LO følger forhandlingerne tæt gennem EFS, NFS og EU-institutionerne.
Endvidere via kontakt til Handelspolitisk Kontor i Udenrigsministeriet med
henblik på at følge forhandlingerne gennem det danske embedsapparat.
Der vil i fremtiden være fokus på at markere LO’s politik overfor andre
aktører, som deltager i diskussionerne om TTIP forhandlingerne, herunder
politikere, NGO’er, medier og tænketanke.
De vigtigste fokuspunkter for LO
Forhandlingerne om frihandelsaftalen er en løbende proces, som for hver
forhandlingsrunde udvikler sig. Derfor er det nødvendigt at være opmærksom
på nye informationer og løbende vurdere konsekvenserne. Vi er udfordret af at
det er en meget begrænset mængde fakta, der kommer til offentlighedens
kendskab i forhandlingsprocessen.
Gennemsigtighed og inddragelse
Manglen på gennemsigtighed i TTIP forhandlingerne, trods jævnlige
informationslækager til pressen, øger kun den generelle skepsis og skaber ikke
den nødvendige grobund for folkelig opbakning til den endelige aftale. På trods
af en nu mere eller mindre formaliseret inddragelse af interessenter fra
civilsamfundet, ikke mindst arbejdsmarkedets parter, er kritikken stadig
tiltagende.
Overordnet set kan man sige, at kritikken retter sig mod:
3
 kom (2013) 0136 - Bilag 10: Henvendelse af 14/10-14 fra LO vedr. frihandelsaftale mellem EU og USA
1) at der er lagt op til en meget ambitiøs aftale som i værste fald gør det
urealistisk at opnå enighed inden for en overskuelig fremtid;
2) at det er en lukket og udemokratisk forhandlingsproces, der skaber
mistro og modstand i offentligheden og som risikerer at forhale og i
værste fald obstruere en endelig aftale.
Kommissionen har taget en række initiativer, der peger i den rigtige retning.
EFS tog godt imod Kommissionens offentliggørelse af nogle indledende
forhandlingsoplæg, der er blevet afholdt stakeholder-møder, og Kommissionen
nedsatte en rådgivningsgruppe bestående af bl.a. fagforeningsrepræsentanter,
NGO’er og repræsentanter fra industrien.
Senest har den Europæiske Ombudsmand opfordret Kommissionen til at
offentliggøre flere dokumenter, som ikke er fortrolige. Ombudsmanden har
ligeledes opfordret Kommissionen til at offentliggøre, hvornår den holder
møder med interessenter samt de dokumenter, der er på bordet.
Specifikke punkter:
Herunder gennemgås de mere specifikke punkter, som LO bør have fokus på
og løbende arbejde for at påvirke i forhandlingsprocessen.
1.
ISDS – Investor State Dispute Settlement. Et organ for konfliktløsning mellem
stater og virksomheder: Nødvendig investeringsbeskyttelse eller en
begrænsning af landes manøvrerum?
Den største bekymring og modstand mod et specifikt element i aftalen er den
investeringsbeskyttelsesmekanisme, som forhandlerne fra både EU og USA
lægger op til skal indgå. ISDS er en tvistbilæggelsesmekanisme, der skal
sikre, at virksomheder kan sagsøge stater, hvis der indføres lovgivning, som
går ud over virksomhedens indtjening.
De fremførte argumenter for en sådan mekanisme er, at virksomheder, for at
skabe incitament for investeringer, skal have en beskyttelse mod staters
mulige praksis- eller lovændringer, der kan risikere at skade deres indtjening.
Her nævnes ofte eksempler på lande, der har nationaliseret en sektor,
hvorefter virksomhedens indtjeningsmuligheder forringes eller går tabt.
Den danske regering har klart givet udtryk for at retten til at regulere er
fundamental for EU og går forud for beskyttelsen af investorers rettigheder.
For at imødegå kritikken af ISDS vil EU derfor lægge afgørende vægt på, at en
aftale mellem EU og USA skal indeholde retningslinjer for, hvad der på den
ene side udgør lovlig beskyttelse af offentlige interesser og hvad der på den
anden side er urimelig behandling af udenlandske investorer.
Dermed skulle det udelukke, at en amerikansk virksomhed kunne vinde en
sag over et EU-land, hvis det har indført strengere lovgivning for at beskytte
miljøet eller forbedre befolkningens sundhedstilstand, selvom det vil få den
konsekvens, at den udenlandske virksomhed taber penge eller får en mindre
4
 kom (2013) 0136 - Bilag 10: Henvendelse af 14/10-14 fra LO vedr. frihandelsaftale mellem EU og USA
fortjeneste.
En sådan præcisering af at retten til at regulere går forud for beskyttelse af
investeringer er helt afgørende for LO
I sig selv kan det virke lidt omsonst, at to demokratiske retsstater ikke
anerkender hinandens retssystemer i tilstrækkelig høj grad, og at det anses
for nødvendigt at indføre et ”udenomstatsligt” system. Der kan dog være nogle
tekniske og juridiske argumenter for forskelle i indretning, retspraksis osv.,
der ikke gør det hensigtsmæssigt at afgøre tvister i de eksisterende
retssystemer. Det er fx fremhævet, at det amerikanske retssystem ikke
tillader, at sager kan anlægges ved nationale domstole med grundlag i
internationale aftaler.
Der findes eksisterende handelsaftaler både med og uden et sådan
tvistbilæggelsesorgan. Og begge dele bliver brugt af tilhængere og
modstandere som argumenter for og imod. Kritikken imod ISDS er dog
løbende taget til og flere og flere civilsamfundsaktører kræver ISDS taget helt
ud af aftalen. Man må ligeledes kunne forvente en stigende modstand fra EU-
parlamentarikere og nationale parlamentarikere, hvis den folkelige kritik
fortsætter.
EU Kommissionen har da også måtte anerkende den stigende kritik og
iværksatte i foråret en offentlig høringsrunde. Det resulterede i ca. 150.000
indkomne svar, som Kommissionen i øjeblikket er ved at analysere.
Konklusionerne forventes klar i en rapport i løbet af efteråret 2014.
LO afventer Kommissionens konklusioner af den offentlige høringsrunde. LO’s
udgangspunkt er, at vi ikke kan acceptere, at et tvistbilæggelsessystem
begrænser statens ret til at lovgive. Aftalen må garantere, at EU landene
fortsat kan regulere, ikke mindst på områder som arbejdstagerrettigheder,
miljø, sundhed og forbrugerbeskyttelse. LO vil fastholde regeringen på dette
standpunkt og vil gå i dialog med folketingsmedlemmer og EU-
parlamentarikere for at påvirke den danske holdning i forhold til rapportens
konklusioner.
Hvis et ISDS system etableres, er det af afgørende betydning, at det er juridisk
sikkert og gennemsigtigt og at det ikke indskrænker staters demokratiske
beslutningstagning, arbejdsmarkedets parters autonomi eller indskrænker
faglige rettigheder.
Ydermere bør aftalen klarlægge, hvilke forpligtelser der gælder for investorer i
forhold til OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber og FN’s
retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv (UN Global Compact
Guiding Principles on Business and Human Rights).
2.
Arbejdstagerrettigheder og internationale standarder: Hvordan sikres disse
medtaget i aftalen og kan de bruges som løftestang for lignende fremtidige
aftaler?
En anden udbredt bekymring er, hvorvidt TTIP vil undergrave eksisterende
5
 kom (2013) 0136 - Bilag 10: Henvendelse af 14/10-14 fra LO vedr. frihandelsaftale mellem EU og USA
arbejdstagerrettigheder.
LO kan ikke acceptere, at regler om beskyttelse af arbejdstagere på nogen
måde skal kunne kategoriseres som handelsbarrierer.
LO skal arbejde for, at TTIP ikke svækker arbejdstagerrettigheder. TTIP bør
indeholde, hvad EFS kalder ”gyldne standarder” for arbejdstagerrettigheder,
der kan tjene som eksempel til efterfølgelse i andre kommende handels- og
investeringsaftaler, som EU ønsker at indgå.
Bestemmelserne om arbejdstagere skal afspejle de gældende standarder på
området, som fastlagt i ILO’s kernekonventioner. Bestemmelser om
arbejdstageres rettigheder skal også gælde på delstats-niveau i USA og skal
kunne håndhæves.
Der bør derudover indbygges en form for kontrolorgan i aftalen, der sikrer, at
nationale love om arbejdstagerrettigheder overholdes i det land, hvor arbejdet
udføres, så aftalen ikke blot henviser til ædle bestemmelser, men rent faktisk
også kan kræve, at de efterleves.
LO er i kontakt med den danske regering om dette gennem det
Handelspolitiske Kontor i Udenrigsministeriet, og indtil videre er der
optimisme ift. at få skrevet sikring af arbejdstagerrettigheder ind i aftalen.
Hensynet til forbrugerrettigheder og miljøstandarder vækker ligeledes
bekymring. Det er en udbredt opfattelse, at EU har en strengere regulering på
mange af disse områder, og at en mere liberal amerikansk tilgang vil forsøge
at underminere disse. Det afhænger af, hvordan ”handelsbarrierer” vil blive
fortolket i aftalen. Fra amerikansk fagbevægelse og forbrugerorganisationer
ser man gerne, at aftalen kan være med til at højne standarderne. Omvendt er
det amerikanske erhvervsliv i høj grad skeptiske overfor, hvad de anser som
europæisk ”overregulering”.
3.
Offentlige udbud/Public Procurement
Adgangen til at åbne for offentlige udbud på hinandens markeder er en del af
forhandlingerne. Spørgsmålet er, i hvilket omfang det vil kunne åbne for
unfair konkurrence og social dumping. EU vedtog i foråret 2014 et nyt direktiv
for offentlige udbud, som slår fast, at medlemslandene gerne må kræve
kædeansvar og arbejdsklausuler samt stille andre krav end udelukkende
billigste pris, når de vælger leverandører, såsom sociale og miljømæssige krav.
Derfor er det afgørende at forhindre, at en handelsaftale kan udvande disse
nye bestemmelser.
Det er LO’s opfattelse, at TTIP ikke må indskrænke de politiske,
skønsmæssige beføjelser om udbud og beslutninger om, hvilken måde en
aktivitet skal styres på.
Øvrige punkter
Udover de tre nævnte områder, eksisterer der bekymringer med udgangspunkt
6
 kom (2013) 0136 - Bilag 10: Henvendelse af 14/10-14 fra LO vedr. frihandelsaftale mellem EU og USA
i de forskellige berørte sektorer:
Fødevarebranchen er bekymrede for den amerikanske mere liberale
tilgang til brug af fx hormoner og antibiotika i kød
Repræsentanter for undervisningssektoren er bekymrede for et
potentielt indtog af private amerikanske undervisningstilbud
Det samme gør sig gældende for den offentlige sundhedssektor, som
frygter en potentiel mulig konkurrenceudsættelse fra private
sundhedsaktører.
Som også nævnt indledningsvist, vil de videre forhandlinger sige noget mere
om, hvorvidt der er andre områder, hvor LO skal sætte ind. I takt med, at der
dukker nye emner op, vil der ske en løbende inddragelse af nye oplysninger
med henblik på, at LO forholder sig til det konkrete indhold i forhandlingerne.
Afslutning
LO er som udgangspunkt positivt indstillet ligesom NFS, finsk og svensk
fagbevægelse. Den nordiske fagbevægelse ser et stort potentiale for
arbejdspladser i aftalen.
I LO vil et resultat af TTIP forhandlingerne blive bedømt på dets evne til at
skabe vækst og beskæftigelse, uden at der gås på kompromis med ordentlige
arbejdspladser (decent jobs). En aftale må heller ikke underminere sociale- og
miljømæssige fremskridt eller demokratiske principper. En frihandelsaftale,
som tilgodeser erhvervsliv og aktionærer på bekostning af arbejdstagere og
forbrugere, vil ikke kunne accepteres.
Det er derfor en oplagt mulighed for LO for at presse på for, at resultatet af
forhandlingerne potentielt kan tjene som et eksempel på en handels- og
investeringsaftale, som sikrer arbejdstagerrettigheder samt sociale- og
miljømæssige standarder.
EFS har fra begyndelsen givet meget tydeligt til kende, at TTIP-aftalen skal
indeholde ”gyldne standarder” på det sociale og miljømæssige område, så den
endelige aftale ikke indskrænker eksisterende standarder eller påvirker de
nationale offentlige myndigheders ret til regulering.
Den oftest fremførte kritik af aftalen går på hvorvidt den, trods dens hensigt
om at skabe flere arbejdspladser, samtidig vil underminere europæiske
arbejdstagerrettigheder samt undergrave beskyttelseskrav til forbruger-,
miljø- og folkesundhedsområdet. Dette er en stigende bekymring hos dele af
den europæiske fagbevægelse.
Tyske IG Metall, britiske Unison og de europæiske transportarbejdere er
direkte imod aftalen.
En transatlantisk frihandelsaftale skal ikke alene tilpasse eksisterende
lovgivning i EU og i USA for at fjerne hindringer for handel hen over Atlanten.
Aftalen skal også via et nyt fælles reguleringsråd, Regulatory Cooperation
Council (RCC), sikre, at love og regler i fremtiden bliver udformet i et tæt
samarbejde mellem Bruxelles og Washington.
7
 kom (2013) 0136 - Bilag 10: Henvendelse af 14/10-14 fra LO vedr. frihandelsaftale mellem EU og USA
Beslutningen om at etablere et transatlantisk reguleringsråd giver anledning
til stor opmærksomhed - også i visse dele af erhvervslivet. Konkret kan det
betyder, at USA skal tages med på råd, hver gang EU eller et medlemsland
som Danmark påtænker ny handelsrelevant regulering, herunder lovgivning
af betydning for fødevare- og forbrugersikkerhed.
8