PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13
KOM (2013) 0169 Bilag 2
Offentligt

NOTAT

3. juni 2013

J.nr. 3401/1001-5709

Ref. jtj

Klima og energiøkonomi

Høringsnotat til Kommissionens Grønbog om en ramme for klima- og energipoli-

tikken frem til 2030

Energistyrelsen har den 6. maj 2013 sendt EU Kommissionens Grønbog om en ramme for klima- og

energipolitikken frem til 2030 i høring med frist for afgivelse af høringssvar den 24. maj 2013.

Energistyrelsen har modtaget 18 høringssvar fra følgende parter:



Advokatrådet



CO Industri



Danmarks Naturfredningsforening



Dansk Byggeri



Dansk Energi



Dansk Fjernvarme



Dansk Industri



Dansk Skovforening



Det Økologiske Råd



DONG Energy



Energinet.dk



Greenpeace



Landbrug og Fødevarer



Mellemfolkeligt Samvirke



NOAH



Vedvarende Energi



VELTEK



WWF Verdensnaturfonden

Advokatrådet og Dansk Fjernvarme har i deres høringssvar angivet, at de ikke har kommentarer til

Kommissionens grønbog.

Nedenfor anvendes følgende forkortelser: Drivhusgasreduktion (DHGR), vedvarende energi (VE) og

energieffektivitet (EE).

Generelt:

Høringssvarene hilser generelt Kommissionens grønbog velkommen og understreger vigtigheden af,

at der fastlægges langsigtede rammer for EU's Klima- og Energipolitik frem mod 2030. Flere aktører,

herunder Dansk Energi, Dansk Skovforening, Dansk Industri, Energinet.dk, fremhæver betydning af

langsigtede rammer for investeringer i infrastruktur og udbygning af VE og Landbrug og Fødevarer

Side 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fremhæver betydningen af langsigtede, ensartede vilkår for erhvervslivet. WWF er enige i behovet

for en hurtig afklaring af rammerne frem mod 2030, men understreger, at det ikke må være på be-

kostning af et højt ambitionsniveau.

Mål:

Dansk Energi mener, at en omstilling af energisystemet bør være den overordnede målsætning frem

til 2030, herunder et mål om CO2 reduktion, der sikrer opfyldelse af 80-95 pct. målet i 2050. De ser

gerne et bindende EU mål på minimum 40 pct. DHGR i 2030 ift. 1990. De mener desuden, at dette

skal prioriteres uafhængigt af en international aftale i 2015.

Dansk Byggeri, anbefaler, at der snarest muligt fastsættes langsigtede og bindende mål for 2030 på

EU-niveau og finder den nuværende tredeling af målene hensigtsmæssig. De tre mål bør afstemmes

og understøtte hinanden bedst muligt.

DONG Energy argumenterer for et bindende EU mål for CO

-reduktion på minimum 40 pct. i 2030 og

at et særskilt mål for VE kan være hensigtsmæssigt, hvis der tages højde for samspillet mellem de to

mål.

Landbrug og Fødevarer støtter generelt langsigtede mål for DHGR i 2050. Dog mener de, at EU bør

vente med vedtagelse af yderligere ambitiøse udmeldinger, så længe en stor del af verden står uden

for en global aftale.

Dansk Industri fremhæver behovet for en mere sammenhængende politik, særligt i forhold til mål og

instrumenter, der kan understøtte bæredygtighed, konkurrencedygtighed og forsyningssikkerhed. DI

efterspørger en markedsbaseret ramme med bedre koordination mellem de enkelte medlemslandes

indsatser. DI peger ikke på konkrete mål frem til 2030, men henviser til analysearbejde igangsat af

BUSINESSEUROPE, der peger på et klart forbedringspotentiale for EU's nuværende ramme for klima-

og energipolitik.

CO Industri mener, det er for tidligt at lægge sig fast på specifikke mål efter 2020.

Danmarks Naturfredningsforening, WWF, Det Økologiske Råd, Greenpeace, Vedvarende Energi, og

NOAH peger i deres høringssvar på nødvendigheden af ambitiøse bindende mål for både DHGR, VE

og EE, der er helt uafhængige af øvrige fremtidige internationale forpligtelser.

Det Økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening, og WWF argumenterer for bindende EU-mål i

2030 på 55 pct. intern reduktion af drivhusgasudledningen ift. 1990, 45 pct. vedvarende energi og 40

pct. absolut reduktion af det samlede primære energiforbrug ift. 2005. Det Økologiske Råd præcise-

rer ift. VE-målet, at der ved fastsættelse af målet som en absolut ekstra udbygning med 380 MToe

(mio. ton olieækvivalenter) i perioden fra 2020 til 2030 sendes et stærkt signal til VE-industrien og

målet dermed gøres uafhængigt af et stærkt mål for EE.

Greenpeace ønsker samme målsætninger som ovenstående for DHG reduktion og VE, men nævner

ingen for EE.

Vedvarende Energi anbefaler mål på 70 pct. intern reduktion af DHGR ift. 1990, reduktion af brutto-

energiforbruget til 920 MToe og forøgelse af VE produktion til 440 MToe i 2030. De argumenterer

desuden for, at der også sættes mål for 2025 for at sikre den rette udvikling og mener samtidig, at

det ikke er hensigtsmæssigt med VE-sektormål på EU-plan, men at EU-landene bør fastsætte natio-

nale sektormål, dog ikke for transportsektoren.

NOAH mener, at rammen for Klima- og Energipolitikken frem mod 2030 skal baseres på de nødvendi-

ge handlinger i forhold til opfyldelse af den internationale 2 graders målsætning. På den baggrund

argumenterer de for, at en 40 pct. målsætning for 2030 er utilstrækkelig og peger i stedet på EU-mål

for 2030 på 80 pct. intern DHGR i 2030 samt yderligere 70 pct. ekstern reduktion, der skal finansieres

af EU og realiseres i lande, der ikke selv kan finansiere de nødvendige reduktioner. Samtidig mener

de, at der skal ske en 100 pct. omstilling til VE inden for de næste 20 år.

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Greenpeace, NOAH, Mellemfolkeligt Samvirke, Danmarks Naturfredningsforening, og Det Økologiske

Råd, er enige i, at et eventuelt sektormål for transportsektoren er uhensigtsmæssigt særligt i forhold

til bæredygtighed. Danmarks Naturfredningsforening anbefaler dog særlige effektiviseringskrav for

transportsektoren.

Instrumenter:

Generelt

VELTEC understreger betydningen af EE, særligt i den samlede bygningsmasse, i et konkret udspil på

det energipolitiske område. Energinet.dk mener, at den kommende ramme, i højere grad end den

nuværende 2020-ramme, skal bidrage til integrationen af de europæiske energimarkeder. Dansk

Skovforening argumenterer for, at skatter og afgifter ikke bør bruges som redskab til at favorisere

udvalgte typer VE ?og, at der bør være et nationalt råderum der giverplads til at tage hensyn til

blandt andet teknologiniveau. Samtidig understreger Dansk Skovforening, at Energipolitikken ikke

bør ses isoleret i forhold til andre politikområder og, at det er vigtigt, at teknologiers bæredygtighed

vurderes på sammenligneligt grundlag og i sammenlignelige kategorier. Dansk Byggeri anbefaler, at

EU fastsætter retningslinier for medlemslandendes nationale støttesystemer eksempelvis vedrøren-

de produktionstilskud til VE. Mellemfolkeligt Samvirke mener, at der skal defineres stærke bæredyg-

tighedskriterier for alle løsninger, også mht. sociale og udviklingsmæssige aspekter.

EU's kvotehandelssystem

Dansk Energi mener, at et markant styrket og justeret kvotesystem er afgørende for en grøn omstil-

ling i EU og peger på behovet for en strukturel reform af ETS. Dansk Energi argumenterer blandt an-

det for, at industrier med direkte emissioner overkompenseres gennem tildeling af gratiskvoter på

bekostning af elintensive virksomheder. De argumenterer for, at en reform af ETS skal kunne: 1) Sikre

en højere kvotepris på kort sigt (før 2020), 2) Sikre en langsigtet pris blandt andet gennem mål for

2030 og 3) Sikre en stabil pris enten ved indførelse af en prisbund eller ved mulighed for løbende? at

regulere kvotemængden.

Landbrug og Fødevarer, Energinet.dk, DONG Energy, og CO Industri ser EU's system for handel med

CO2-kvoter (ETS) som det mest hensigtsmæssige instrument til at sikre omkostningseffektive reduk-

tioner.

Landbrug og Fødevarer ser samtidig en klar sammenhæng mellem grønbogen og et ønske om en re-

form af ETS og mener, at en reform kan ske ved at øge den procentvise udtagning af kvoter pr. år ef-

ter 2020, dog i sammenhæng med en revision af Kvotedirektivets regler rettet mod at reducere CO2-

lækage. De mener desuden, at EU bør arbejde for et mere globalt system, og gerne et mere globalt

kvotesystem, og at kvotesystemet skal tilrettelægges så det regulerer Klima- og Energipolitikken frem

for innovation, forskning eller socialpolitik.

Dansk Byggeri ser kvotehandelssystemet som et hovedværktøj i forhold til at nå målsætningerne

omkostningseffektivt. Samtidig anbefaler de en strukturel reform af ETS, der eventuelt kan indebære

et kvoteprisinterval.

Vedvarende Energi mener ikke, at kvotesystemet er et godt fundament, men at ETS bør indgå på lige

fod med øvrige tiltag, herunder afgifter. De mener desuden, at der skal bygges videre på succeser

som eksempelvis Ecodesigndirektivet, Bygningsdirektivet, regulering af udslip fra biler og målsætnin-

ger for VE og læres af de mindre succesfulde tiltag som ETS og VE-mål for transport.

NOAH mener, at kvotehandelssystemet hurtigst muligt bør reformeres med mekanismer der kan ju-

stere kvotemængden i forhold til økonomisk nedgang eller effekter af høje niveauer af Energieffekti-

visering.

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

WWF, Greenpeace og Danmarks Naturfredningsforening peger på et revideret ETS som et væsentligt

redskab. WWF mener samtidigt, at de mange overskydende kvoter skal annulleres permanent inden

2020. Greenpeace mener, at brugen af kreditter skal forbydes efter 2020.

Forskning og Udvikling

Energinet.dk mener, at der er behov for, at de forskellige rammeprogrammer for forskning og udvik-

ling åbner for projekter med sammenhængende energiteknologier. Dansk Byggeri opfordrer til en

omfordeling af FoU midlerne på energiområdet, så støtte til fossile brændsler neddrosles og i stedet

tildeles initiativer inden for VE og EE. Dansk Energi foreslår, at provenu fra salg af CO2 kvoter øre-

mærkes til forskning og udviklingsformål gennem puljer.

Fleksibelt energisystem/indre marked for energi

Dansk Byggeri, Dansk Industri, Det Økologiske Råd, og Dansk Energi lægger stor vægt på behovet for

et fleksibelt og intelligent energisystem.

Konkurrenceevne og forsyningssikkerhed:

Dansk Skovforening lægger vægt på, at rammerne for 2030 skal maksimere synergierne mellem kon-

kurrenceevne, energiforsyningssikkerhed og bæredygtighed da en langsigtet energipolitik er essenti-

el for skovbruget af hensyn til langsigtet planlægning. De mener yderligere, at eventuelle differentie-

rede mål skal konstrueres, så lande ikke eksporterer energitung produktion til lande med lavere mål-

sætninger. Dansk Byggeri fremhæver, at samlede planer for udfasning af fossil energi og atomkraft

giver det største bidrag til øget forsyningssikkerhed. Dansk Industri støtter udmeldingen om, at sikre

diversificeringen af energiforsyningen blandt andet ved udbygning af VE og styrkede eksterne relati-

oner. Landbrug og Fødevarer mener, at Klima- og Energipolitikken bør fastlægges under hensyn til

global konkurrenceevne og i sammenhæng med EU's øvrige regulering, herunder landbrugspolitik-

ken. CO Industri fremhæver, at Klima- og Energipolitikken skal medvirke til at sikre energiintensive

virksomheders konkurrenceevne under hensyn til global konkurrence. Det Økologiske Råd fremhæ-

ver de positive virkninger af en ambitiøs Klima- og Energipolitik ift. jobskabelse og vækst i lyset af at

en stor del af EU's underskud på betalingsbalancen skyldes import af fossile brændsler.

Kapacitets- og fordelingsaspekter:

Dansk Skovforening mener, at hensynet til forskellig kapacitet bør søges løst gennem erfaringsud-

veksling og mellemstatslige projekter. Dansk Byggeri mener, at reduktionsindsatsen bør fordeles ef-

ter udslip pr. indbygger samt landenes økonomiske formåen. Derudover skal EU's strukturfondsmid-

ler prioriteres til at sikre omstillingen i de fattigere dele af EU ligesom EE skal prioriteres i landbrugs-

støtten og strukturfondsmidler. Dansk Industri støtter udmeldingen om, at adressere de høje energi-

prisers konsekvenser for Europas konkurrenceevne. Landbrug og Fødevarer mener, at såfremt der

arbejdes mod et bindende mål for 2030 bør målsætningerne tage højde for den hidtidige reduktion-

sindsats i de enkelte lande.

Side 4