Beskæftigelsesudvalget 2012-13
KOM (2013) 0236 Bilag 1
Offentligt
1251479_0001.png
NOTAT
21-05-2013
Grund- og nærhedsnotat om forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger
til fremme af arbejdstagernes udøvelse af deres ret
til fri bevægelighed, KOM (2013) 236
Sagsnr. 2013 - 3509
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 26. april 2013 fremlagt forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger til fremme af arbejdstagernes
udøvelse af deres ret til fri bevægelighed.
Formålet med direktivforslaget er at sikre en bedre og mere ensartet anvendelse af
artikel 45 i TEUF og forordning (EU) nr. 492/2011 om borgernes ret til at arbejde
i en anden medlemsstat og således gøre det lettere for borgerne at udøve deres ek-
sisterende rettigheder i praksis.
Direktivforslaget bygger på en konstatering af, at offentlige og private arbejdsgi-
vere ofte har manglende kendskab til EU-reglerne, hvilket kan skabe problemer i
form af forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, samt at vandrende arbejds-
tagere og deres familier ikke ved, hvor de skal henvende sig i værtslandet, hvis de
står over for problemer vedrørende deres ret til fri bevægelighed. Forslaget sigter
til at modvirke disse hindringer og at hjælpe med til at forebygge eventuel for-
skelsbehandling af arbejdstagere på grundlag af nationalitet ved at foreslå prakti-
ske løsninger.
I direktivet foreslås, at medlemsstaterne udpeger et organ til fremme, analy-
se, overvågning af samt støtte for ligebehandling af alle arbejdstagere eller
deres familiemedlemmer mm., hvilket vil kunne indebære ny lovgivning.
Hjemmelsgrundlaget er artikel 46 i TEUF, hvilket bl.a. medfører, at forslaget kan
vedtages med kvalificeret flertal.
2. Baggrund
Arbejdskraftens frie bevægelighed indebærer, at EU-borgere frit kan rejse til en
anden medlemsstat for at arbejde og bo. EU-borgere, der rejser til en anden med-
lemsstat med henblik på beskæftigelse, har ret til ikke at blive forskelsbehandlet på
grund af deres nationalitet med hensyn til adgang til beskæftigelse, beskæftigelses-
vilkår, adgang til sociale fordele og skattefordele, medlemskab af fagforeninger,
adgang til uddannelse, adgang til bolig og adgang til uddannelse for børn.
Der er i de senere år gennemført en række undersøgelser og udarbejdet rapporter af
eksperter på området for fri bevægelighed for arbejdstagere. Kommissionen gen-
nemførte endvidere en offentlig høring fra juni til august 2011, hvor borgere og or-
ganisationer blev opfordret til at udtale sig om de største udfordringer, som ar-
bejdstagere står over for i praksis, når de ønsker at udøve deres ret til fri bevæge-
lighed.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Nogle af de problemer, som er blevet påvist i forbindelse med undersøgelserne, er:
- Offentlige myndigheders manglende overholdelse af EU-retten (ikke overens-
stemmende lovgivning eller ukorrekt anvendelse) og virkningen på vandrende EU-
arbejdstagere
- Arbejdsgivernes og juridiske rådgiveres manglende overholdelse af EU-retten
(ude af stand eller uvillige til at anvende EU-retten korrekt) og virkningen på
vandrende arbejdstagere i EU
- Vandrende EU-arbejdstagere manglende adgang til information eller midler til at
sikre deres rettigheder.
Kommissionen har gennemført en konsekvensanalyse af forskellige politiske løs-
ningsmodeller. Konklusionen i analysen er, at den foretrukne løsningsmodel er et
direktiv kombineret med andre initiativer.
Kommissionen har derfor den 26. april 2013 fremsat forslag til direktiv om foran-
staltninger til fremme af arbejdstagernes udøvelse af deres ret til fri bevægelighed.
Direktivet har til formål at øge de nationale myndigheders opmærksomhed på om-
rådet og styrke deres indsats mod forskelsbehandling på grund af nationalitet.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 46. Forslaget skal herefter vedta-
ges med kvalificeret flertal i overensstemmelse med den almindelige lovgivnings-
procedure med Europa-parlamentet, jf. TEUF artikel 294.
3. Formål og indhold
Direktivforslaget har til formål at fremme en bedre og mere ensartet anvendelse af
de rettigheder, som EU-lovgivningen om arbejdstageres og deres familiemedlem-
mers udøvelse af retten til fri bevægelighed allerede giver.
Direktivforslaget har ikke til formål at skabe nye rettigheder for vandrende arbejds-
tagere, men foreslår foranstaltninger, som skal sikre, at arbejdstagerens ret til fri
bevægelig er reel, samt fjerne de hindringer, arbejdstagerne støder på, når de be-
væger sig på tværs af grænserne. For at nå dette mål fastlægger direktivforslaget
retlige forpligtelser for medlemsstaterne.
Artikel 1: Genstand
Artikel 1 beskriver direktivets formål, som er at fremme en bedre og mere ensartet
anvendelse af TEUF artikel 45 og af forordning (EU) nr. 492/2011.
Artikel 2: Anvendelsesområde
Det foreslås, at direktivet finder anvendelse i tilfælde af forskelsbehandling på
grund af nationalitet i forhold til spørgsmål som er omfattet af forordning (EU) nr.
492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen. Forslaget æn-
drer ikke ved anvendelsesområdet for forordningen.
Artikel 3: Håndhævelse af rettigheder – klageadgang – tidsfrister
Bestemmelsen pålægger medlemsstaterne at sikre vandrende arbejdstagere passen-
de klagemuligheder på nationalt plan. Enhver vandrende arbejdstager, som mener
at have været udsat for forskelsbehandling på grund af nationalitet, skal sikres ad-
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
gang til passende administrative og/eller retlige procedurer for at anfægte den dis-
kriminerende adfærd. Dette skal kunne ske selv efter, at det forhold, hvori for-
skelsbehandlingen angiveligt har fundet sted, er ophørt.
I artikel 3, stk. 2, er det anført, at bestemmelsens stk. 1 ikke tilsidesætter nationale
tidsfrister for anlæggelse af sager. Det er derfor overladt til de enkelte medlemssta-
ter selv at fastsætte tidsfrister for anlæggelse af sager. Fastlæggelse af tidsfrister må
dog skulle ske i overensstemmelse med den almindelige pligt for medlemsstaterne
til at sikre en effektiv håndhævelse af EU-retten.
Artikel 4: Aktion af foreninger, organisationer og andre juridiske personer
Bestemmelsen pålægger medlemsstaterne at sikre, at foreninger, organisationer og
andre juridiske personer, der har en legitim interesse i at fremme retten til fri be-
vægelighed for arbejdstagere, er berettigede til at indlede enhver administrativ eller
retlig procedure på vegne af eller til støtte for vandrende EU-arbejdstagere, når der
er sket en krænkelse af deres rettigheder.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med betragtning 15, af hvilken det fremgår,
at foreninger og juridiske personer med henblik på at sikre en mere effektiv retsbe-
skyttelse bør have beføjelse til – enten på vegne af eller til støtte for ethvert offer
for forskelsbehandling – at indtræde som part i en sag uden at tilsidesætte nationale
procesregler vedrørende repræsentation og forsvar i retten.
Artikel 5: Strukturer - organer
Bestemmelsen pålægger medlemsstaterne at udpege en struktur eller et organ, der
kan fremme udøvelsen af retten til fri bevægelighed ved at stille oplysninger til rå-
dighed samt støtte vandrende EU-arbejdstagere. Det foreslås, at organet skal yde
bistand til personer, som mener sig forskelsbehandlet på grund af nationalitet, og at
organet skal gennemføre uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og of-
fentliggøre uvildige rapporter.
Medlemsstaterne kan beslutte, at kompetencen tildeles eksisterende organer, som
er oprettet med henblik på at behandle andre former for ulovlig forskelsbehandling,
eller agenturer, der på nationalt plan har til opgave at forsvare menneskerettighe-
derne eller beskytte enkeltpersoners rettigheder.
Artikel 6: Dialog
Bestemmelsen har til formål at fremme en dialog mellem relevante ikke-statslige
organisationer og arbejdsmarkedets parter.
Artikel 7: Formidling af information
Bestemmelsen fastslår en forpligtelse for medlemsstaterne til at informere om rele-
vante bestemmelser, der allerede gælder, jf. forordningen.
Bestemmelsen pålægger også medlemsstaterne at sikre, at oplysninger om retten til
fri bevægelighed gøres let tilgængelige gennem Dit Europa og Eures.
Artikel 8: Mindstekrav
Der er tale om et minimumsdirektiv, og medlemsstaterne kan derfor vælge at ind-
føre eller opretholde bestemmelser, som er gunstigere for beskyttelsen af princippet
om ligebehandling end bestemmelserne i direktivet foreskriver. Gennemførsel af
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
direktivet berettiger ikke til en nedsættelse af niveauet for arbejdstagerbeskyttelsen
på det område, der er dækket af direktivet.
Medlemsstaterne tillægges endvidere ret til at bestemme, at kompetencen i det or-
gan, som foreslås i artikel 5, udvides til også at omfatte forbuddet mod forskelsbe-
handling på grund af nationalitet for EU- borgere og deres familiemedlemmer, der
udøver deres ret til fri bevægelighed, jf. artikel 21 i TEUF og direktiv 2004/38/EF
om ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område.
Artikel 9: Gennemførelse
Bestemmelsen giver medlemsstaterne to år til at gennemføre direktivet.
Artikel 10: Rapport
Kommissionen skal i henhold til denne artikel aflægge rapport over for Europa-
Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om gen-
nemførelsen af direktivet.
Artikel 11: Ikrafttrædelse
Direktivet træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Den Europæiske Unions Ti-
dende.
Artikel 12: Adressater
Direktivet er rettet til medlemsstaterne.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om direktivforslaget. Direktivforsla-
get vil blive behandlet i Komiteen for Beskæftigelse og Sociale anliggender
(EMPL), men der er endnu ikke udpeget en rapporteur, og forslaget er endnu ikke
sat på udvalgets dagsorden.
5. Nærhedsprincippet
Det er Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-
princippet, da hovedformålet med forslaget er at sikre en korrekt og effektiv an-
vendelse af allerede gældende EU-regler om fri bevægelighed.
Ifølge Kommissionen kan den nødvendige juridiske klarhed og retssikkerhed kun
skabes på EU-plan ved indførelse af forebyggende foranstaltninger såsom en ga-
ranti for passende retsmidler og formidling af oplysninger, støtte og rådgivning i
overensstemmelse med nationale traditioner og national praksis.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at forslaget er i overensstem-
melse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
TEUF artikel 45 og forordning (EU) nr. 492/2011
Efter TEUF artikel 45 sikres arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionens
område, hvilket forudsætter afskaffelse af enhver i nationaliteten begrundet for-
skelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere for så vidt angår beskæftigelse,
aflønning og øvrige arbejdsvilkår.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Arbejdskraftens frie bevægelighed er præciseret i forordning (EU) 492/2011 om
arbejdskraftens frie bevægelighed. Artikel 45, stk. 4, suppleres således af artikel 8 i
forordning 492/2011, hvoraf det fremgår, at en arbejdstager, der er statsborger i en
medlemsstat og er beskæftiget på en anden medlemsstats område, har ret til lige-
stilling med hensyn til medlemskab af fagforeninger og udøvelse af fagforenings-
rettigheder mv.
Forordningen har direkte virkning i medlemsstaterne.
EU-rettens forbud mod nationalitetsdiskrimination gælder alene i forhold til andre
medlemsstaters borgere og alene inden for traktatens anvendelsesområde.
Forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet
Forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmar-
kedet m.v., jf. lbkg. nr. 1349 af 16. december 2008) forbyder direkte og indirekte
forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse,
seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.
Forbuddet gælder blandt andet i forholdet mellem en arbejdsgiver og en lønmodta-
ger og betyder, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller an-
søgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse
eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.
Forskelsbehandling på grund af nationalitet er ikke i sig selv omfattet af forskels-
behandlingsloven, men krav om bestemt nationalitet/statsborgerskab kan efter om-
stændighederne være indirekte forskelsbehandling pga. national og/eller etnisk op-
rindelse. Nationalitet svarer til statsborgerskab.
EU-direktiv 2000/78 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med
hensyn til beskæftigelse og erhverv (diskriminationsgrundene religion og tro, han-
dicap, alder og seksuel orientering) og bestemmelser vedrørende arbejdsmarkedet i
EU-direktiv 2000/43 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle
uanset race eller etnisk oprindelse er implementeret i dansk ret ved forskelsbehand-
lingsloven.
Information om beskæftigelse i Danmark
På hjemmesiden Workindenmark.dk er det muligt for arbejdstagere fra andre lande,
for arbejdsgivere og for andre interesserede parter at finde oplysninger om beskæf-
tigelsesvilkår og -betingelser for arbejde i Danmark. Hjemmesiden, som er udar-
bejdet på engelsk, administreres af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering
Desuden findes der information på Eures.dk. Endelig findes relevant landeinforma-
tion på den europæiske portal http://ec.europa.eu/eures/.
Klageadgang på ligebehandlingsområdet
Ligebehandlingsnævnet, som er et uafhængigt administrativt klagenævn, behandler
konkrete klager over forskelsbehandling i situationer både på arbejdsmarkedet og
uden for arbejdsmarkedet. Nævnets kompetence er afgrænset i lov om Ligebehand-
lingsnævnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 3. september 2012. I sager om forhold
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
på arbejdsmarkedet kan nævnet tage stilling til klager over ulovlig forskelsbehand-
ling på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel
orientering, alder, handicap og national, social eller etnisk oprindelse. I sager om
forhold uden for arbejdsmarkedet kan nævnet alene tage stilling til klager over for-
skelsbehandling på grund af køn, race og etnicitet.
Uafhængige organer på ligebehandlingsområdet
Institut for Menneskerettigheder har siden 2003 fungeret som uafhængigt organ
(EU direktiv krav) på området race/etnisk oprindelse, og siden 2011 som uaf-
hængigt organ (EU direktiv krav) på køn. Et uafhængigt organ skal:
assistere ofre for diskrimination og forskelsbehandling med at få behandlet de-
res klager
indlede uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling
offentliggøre uafhængige rapporter og udarbejde anbefalinger (henstillinger)
Endvidere er instituttet udpeget som overvågende organ i forhold til implemente-
ringen af FN’s handicapkonvention.
7. Konsekvenser
a. Lovmæssige konsekvenser
Hensigten med direktivet er ikke at ændre på EU-borgeres eksisterende rettigheder
vedrørende fri bevægelighed på arbejdsmarkedet. Direktivet giver ikke anledning
til ændringer i gældende materielle regler herom.
I direktivet foreslås imidlertid, at medlemsstaterne udpeger en struktur eller et eller
flere organer til fremme, analyse, overvågning af samt støtte for ligebehandling af
alle arbejdstagere eller deres familiemedlemmer mm. Det vil kunne indebære ny
lovgivning, hvis karakter afhænger af, om kompetencerne skal tillægges et nyt eller
et allerede eksisterende organ.
b. Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
De rettigheder, som følger af forordning (EU) nr. 492/2011, og som forslaget øn-
sker at sikre håndhævelse af, er allerede gældende i Danmark, og medfører derfor
ikke yderligere statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
En gennemførsel af direktivets bestemmelse om udpegning af en struktur eller et
eller flere organer til fremme, analyse, overvågning af samt støtte for ligebehand-
ling af alle arbejdstagere eller deres familiemedlemmer uden forskelsbehandling på
grundlag af nationalitet, vil kunne betyde en merudgift for staten til oprettelse, drift
m.m.
c. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring til medlemmerne af EU-Specialudvalget for Ar-
bejdsmarkedet og Sociale Forhold.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251479_0007.png
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) er enig i, at udøvelse af arbejdstager-
nes ret til fri bevægelighed er vigtig at håndhæve. FA giver dog samtidig udtryk
for, at direktivforslagets bestemmelser allerede er dækket af den gældende lovgiv-
ning om ligebehandling og forbud mod forskelsbehandling.
Endvidere fremhæver FA, at det er vigtigt at sikre, at virksomhederne ikke som
følge af direktivforslaget pålægges nye eller større administrative byrder.
Kommunernes Landsforening (KL) er umiddelbart positivt stemt over for initiati-
ver, der skal øge den fri bevægelighed ved at forbedre/gøre opmærksom på den fri
bevægelighed for arbejdstagere på det europæiske arbejdsmarked. KL bemærker i
øvrigt, at fri bevægelighed og mobilitet på arbejdsmarkedet er en af metoderne til
at nedbringe den høje arbejdsløshed, der på nuværende tidspunkt eksisterer i Euro-
pa især blandt unge.
KL er dog af den opfattelse, at retten til den fri bevægelighed allerede er reguleret
af artikel 45 i TEUF og forordning 429/2011, som EU-borgere allerede kan støtte
ret på. KL er derfor af den opfattelse, at der vil være tale om dobbeltregulering, så-
fremt nærværende direktivforslag vedtages, og at der ville kunne opstå fortolk-
ningstvivl mellem ovennævnte forordning og det foreslåede direktiv.
KL bemærker endeligt, at KL ikke kan støtte direktivforslagets artikel 5, nr. 2, litra
a) om at yde uafhængig juridisk og eller anden bistand til arbejdstagere. I givet fald
bør der også ydes hjælp til arbejdsgivere.
LO støtter arbejdskraftens frie bevægelighed inden for EU. Det er imidlertid en
forudsætning for støtten, at de vandrende arbejdstagere fra andre medlemslande
bliver beskæftiget i Danmark på danske løn- og arbejdsvilkår, herunder på vilkår i
henhold til de danske, kollektive overenskomster.
LO bemærker videre, at det er afgørende, at den danske model med regulering ved
kollektive overenskomster og de faglige organisationers rolle i forbindelse med
håndhævelsen af arbejdstageres rettigheder respekteres. Derfor advarer LO imod
bl.a. alternative tvistløsningssystemer, som forslagets artikel 4 og især artikel 5,
stk. 1, lægger op til.
LO henviser til LO’s høringssvar af 1. februar 2007 om forslag til lov om Klage-
nævnet for Ligebehandling, hvor LO advarede mod oprettelsen af et administrativt
klagenævn på ligebehandlingsområdet. LO henviste dengang blandt andet til, at der
allerede fandtes et alternativt tvistløsningssystem i form af det fagretlige system, og
at et administrativt klagenævn ville indebære en uacceptabel forskelsbehandling
mellem medlemmer af overenskomstbærende og ikke-overenskomstbærende orga-
nisationer.
LO henviser til, at de samme bemærkninger er relevante i forhold til det aktuelle
direktivforslag, og at etablering af et organ i hver medlemsstat, der skal yde juri-
disk bistand til arbejdstagere vil indebære, at disse organer opererer i direkte kon-
kurrence med fagforeningerne.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251479_0008.png
LO anfører, at bestemmelserne i direktivforslagets artikel 4 og artikel 5, stk. 1, ikke
må få et anvendelsesområde, der går videre end, hvad der i dag allerede følger af
lovgivningen. Der henvises til de gældende regler i forskelsbehandlingsloven.
LO anfører videre, at det i en dansk kontekst er helt misvisende, at der i direktiv-
forslagets artikel 4-6 er nævnt alle mulige foreninger, organisationer og juridiske
personer samt ”relevante ikke-statslige organisationer”, når fagforeninger alene er
nævnt i bemærkningerne til art. 4 under pkt. 3.4.2.2. LO henviser til, at direktivfor-
slaget har til formål at sikre arbejdstageres rettigheder, og at disse rettigheder sikres
i Danmark gennem medlemskab af de faglige organisationer.
Endelig anfører LO, at forslagets artikel 4, stk. 1, indeholder et godkendelseskrav,
der er helt uforeneligt med den danske, kollektive arbejdsret. Det er overenskom-
stens parter, der håndhæver overenskomstmæssige bestemmelser. Hertil kræves ik-
ke nogen form for ”godkendelse” fra arbejdstageren og dennes familiemedlemmer.
Det forhold, at der ikke skal foreligge en godkendelse fra den berørte arbejdstager,
anses tværtimod at være en af de mekanismer i den danske kollektive arbejdsret,
der sikrer en effektiv gennemførelse af rettigheder, idet intimidering af den pågæl-
dende med henblik på opgivelse af et krav således bliver formålsløs.
DA anfører, at DA generelt kan støtte initiativer, der skal øge den frie bevægelig-
hed, idet det er afgørende for Europas muligheder for vækst og beskæftigelse, at
der skabes et egentligt og velfungerende europæisk arbejdsmarked. DA er på den
baggrund positiv over for de bagvedliggende motiver for direktivforslaget, som
skal understøtte arbejdstagernes muligheder for at arbejde og søge arbejde på tværs
af landegrænserne, herunder i henhold til traktaten og forordning 492/2011.
DA anfører videre, at direktivforslaget i sin ordlyd alene omfatter arbejdstagere.
DA påpeger, at i det omfang, der er tale om et ansøgningsforhold, der involverer en
arbejdsgiver, eller der er tale om et aktivt ansættelsesforhold, er dette modsvaret af
en arbejdsgiver. DA henviser til ordlyden af Forordning 492/2011 artikel 2.
DA finder imidlertid, at det foreslåede direktiv rejser en række tvivlsspørgsmål,
som skal afklares før en endelig stillingtagen. Direktivforslaget skal – bl.a. jf. arti-
kel 1 – fremme en mere ensartet anvendelse og håndhævelse af de rettigheder, der
følger af artikel 45 i traktaten og af artikel 1-10 i forordning 492/2011 af 5. april
2011. Der er således tale om, at direktivforslaget skal gøre dele af den allerede
gældende forordning mere operativ.
Denne dobbeltregulering skaber ifølge DA en række fortolkningsproblemer, her-
under bl.a. om direktivet helt svarer til forordningens og området for traktatens ar-
tikel 45 eller tilfører nye materielle rettigheder.
I forhold til en dansk kontekst finder DA, at det skal afklares, hvordan man i Dan-
mark kan sikre gennemførelse af direktivforslaget om sikring af klageadgang,
søgsmålskompetencer og klageorgan m.v., samt afklares, om der allerede er regel-
konformitet – særligt henset til, at rettighederne allerede findes i forordningen.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er for DA afgørende, at direktivforslaget ikke involverer forhold, der efter den
danske model reguleres af arbejdsmarkedets parter.
Om de enkelte bestemmelser anfører DA:
Artikel 1 og 2 – Sammenhængen med forordning 492/2011
En parallellæsning af direktivforslaget, også ved hjælp af kommissionens redegø-
relse pkt. 3.4.1 om forslagets artikel 1 og 2, må bl.a. medføre, at forslagets artikel
2, a), ”adgang til beskæftigelse” skal henvise til forordningens artikel 1-6 og for-
slagets artikel 2 b og 2 d til forordningens artikel 7-9 og 2 g til forordningens arti-
kel 10, men dog uden at have helt samme ordlyd. Der er uklart, om f.eks. de dele af
forordningens artikel 7, der omhandler beskæftigelsesfremme, er omfattet af direk-
tivforslaget. I art 2, b), står f.eks. anført ”navnlig for så vidt angår aflønning og af-
skedigelse”, hvilket ikke bidrager til forståelsen.
DA finder, at netop denne kobling og dobbeltregulering kan volde fortolknings-
mæssige tvivl, medmindre der i artikel 2 tillige i ordlyden f.eks. indskrives en di-
rekte sammenkobling og dermed klarlægges, om direktivet alene knytter sig til for-
ordningen.
Artikel 3 – Håndhævelse og klage
DA forstår direktivforslaget således, at artikel 3 om sikring af klage skal ses i
sammenhæng med forslagets kapitel III om at fremme al ligebehandling, strukturer,
organer og dialog.
DA har ingen overordnede bemærkninger til sikring af klageadgange m.v., der er
en følge af de rettigheder, der følger af forordningen, men finder, at det afgørende
for en endelig stillingtagen, er, hvorledes dette kan indpasses i eksisterende struktur
i Danmark, og på en måde, som ikke er i modstrid med f.eks. kerneelementer i den
danske arbejdsmarkedsmodel.
DA finder således, at det eksisterende fagretlige system og Arbejdsretten for så vidt
angår arbejdsvilkår er tilstrækkelig.
DA kan ikke støtte etablering af parallelle klagestrukturer, der sætter dette system
under pres. DA kan ikke umiddelbart støtte mere kompetence til Ligebehandlings-
nævnet.
Artikel 4 – Søgsmål og kompetence
DA skal bemærke, at artikel 4 har ligheder med en tilsvarende artikel 11 i det for-
slag til det såkaldte håndhævelsesdirektiv til udstationeringsdirektivet, og som i
øjeblikket drøftes i ministerrådet.
DA finder, at det bør analyseres, om forslagets artikel 4 er i overensstemmelse med
de kollektivretlige principper om søgsmål i Danmark.
DA kan ikke støtte forslag om selvstændig søgsmålsret for foreninger, interessenter
og lignende ud over medlemsforholdet, medmindre sådan søgsmålsret allerede kan
udledes af gældende kollektivretlig dansk praksis. Ret til søgsmål drevet alene af
ideelle interesser m.v. og ikke reelle interesser kan DA ikke støtte.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1251479_0010.png
Artikel 5 – Organer
I forlængelse af bemærkningerne til artikel 4 kan DA kun støtte artikel 5, stk. 1, om
overvågningsstrukturer, men kan ikke støtte dele af artikel 5, stk. 2, herunder for-
slagets til artikel 5, stk. 2 a om uafhængig bistand eller stk. 2 b om iværksættelse af
uafhængige undersøgelser.
Artikel 7 – Formidling af information
DA skal præcisere, at formidling af information skal respektere rollefordelingen i
den danske model.
FTF finder, at det er nødvendig med et bindende direktiv, der sikrer arbejdstager-
nes rettigheder i forbindelse med udøvelse af deres ret til fri bevægelighed i EU.
Det er ligeledes nødvendig med klare forpligtelser til medlemsstaterne vedr. stater-
nes juridiske og informative forpligtelse.
FTF noterer med tilfredshed, at bl.a. de faglige organisationer kan agere retsligt og
administrativt på medlemmernes vegne i forhold til diskrimination af borgere, der
tager arbejde og ophold i et andet EU-land. Især løn-dumping er et problem, der
skal dæmmes op mod, fordi det skaber ulige forhold på arbejdsmarkedet når kol-
lektive aftaler om løn og ansættelsesaftaler undergraves ved diskrimination pga.
nationalitet.
Det noteres også med tilfredshed, at medlemsstaterne er forpligtet til at etablere or-
ganer, der kan yde uafhængig juridisk eller anden bistand til familiemedlemmer i
forbindelse med deres klager, uden at det tilsidesætter bl.a. de faglige organisatio-
ners rolle. Staterne er også forpligtet til at foretages uafhængige undersøgelser af
forskelsbehandling på grundlag af nationalitet.
FTF forventer at den danske regering proaktivt vil sikre, at der etablere organer,
der analyserer, overvåger samt sikrer støtte til ligebehandling af alle arbejdstagere
uanset nationalitet. Og at en sådan plan drøftes i EU-Specialudvalget for Arbejds-
markedet og Sociale Forhold.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er endnu ingen oplysninger om andre landes holdninger til forslaget. Forhand-
linger om direktivet forventes at blive fremskyndet under det kommende litauiske
formandskab.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen går ind for retten til fri bevægelighed, når det foregår på ordentlige vil-
kår, og kan som udgangspunkt grundlæggende støtte forslaget.
Forslaget om oprettelse af et nyt organ til fremme af ligebehandling for vandrende
arbejdstagere giver dog anledning til nærmere undersøgelse, før regeringen kan ta-
ge endeligt stilling.
Fokus bør være herpå ved de kommende forhandlinger.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
11