PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2013-14
KOM (2013) 0236 Bilag 4
Offentligt

NOTAT

19. december 2013

Vandrende arbejdstageres rettigheder under Be-

skæftigelsesministeriets ressort

J.nr. 2013-8816

Beskæftigelsesministeriet har som opfølgning på møde i Folketingets Europaud-

valg den 22. november 2013 udarbejdet et notat vedrørende vandrende arbejdstage-

res rettigheder i forhold til ydelser, der hører under Beskæftigelsesministeriets res-

sort.

Notatet indeholder en gennemgang af regler, omfang og omkostninger for

vandrende arbejdstagere i Danmark i perioden 2008-2012, og hvor muligt for 2013.

I det følgende redegøres i

afsnit 1

for det relevante EU-regelsæt for vandrende ar-

bejdstagere og EU/EØS-borgeres adgang til ydelser. Herefter gennemgås i

afsnit 2

regelgrundlaget for de enkelte ydelser sammen med opgørelser over antallet af

modtagere og omkostninger herved for de enkelte ydelser under Beskæftigelsesmi-

nisteriets ressort. Det bemærkes, at EU/EØS-borgere har samme rettigheder og

pligter, som andre ydelsesmodtagere i forhold til at stå til rådighed og til deltagelse

i aktivering.

1. Grundlæggende EU-regler

Danmark har med sit medlemskab af EU tilsluttet sig tre grundlæggende retsakter,

der har betydning for vandrende arbejdstageres ret til ydelser:



Forordningen om arbejdskraftens frie bevægelighed i EU (forordning

492/11), der bl.a. fastslår, at vandrende EU/EØS-arbejdstagere har ret til

samme sociale fordele som danske arbejdstagere, jf. afsnit 1.1.

Forordningen om koordination af EU-landenes sociale sikringsordninger

(forordning 883/04), der har betydning for muligheden for at eksportere

ydelser og muligheden for at medregne beskæftigelsesperioder mv. fra an-

dre EU-lande, jf. afsnit 1.2.

Opholdsdirektivet, som ligger under Justitsministeriets ressort, fastlægger

betingelserne for, hvornår EU-borgere kan færdes og opholde sig lovligt i

andre medlemslande.



Opholdsdirektivet har indirekte betydning for, hvor længe personer kan have ret til

kontanthjælp, da opholdsdirektivet indeholder bestemmelser om bevarelse af ar-

bejdstagerstatus og dermed ret til de fordele, der følger af arbejdstagerstatus, jf. ne-

denfor. Bortset fra dette aspekt af opholdsdirektivet, berøres direktivet ikke i dette

notat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De samme regler og principper, som regulerer disse forhold, gælder også for EØS-

landene (Island, Lichtenstein, Norge) og for borgere fra Schweiz.

1.1. Arbejdskraftens frie bevægelighed

Arbejdskraftens frie bevægelighed (forordning 492/11) giver vandrende EU/EØS-

arbejdstagere ret til samme sociale og skattemæssige fordele som indenlandske

(fastboende) arbejdstagere.

Heraf følger bl.a. adgang til sociale ydelser. Baggrunden for dette er primært et øn-

ske om at sikre borgere i EU/EØS-landene reelle muligheder i forhold til at bevæge

sig mellem landene uden at risikere at miste ret til sociale fordele, herunder sociale

ydelser.

Arbejdstagerstatus afhænger af en konkret vurdering. Det er afgørende, om der er

tale om udøvelse af faktisk og reel beskæftigelse. Ved vurderingen af, om der er ta-

le om faktisk og reel beskæftigelse, lægges der vægt på, at den pågældende præste-

rer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger. Det anses nor-

malt som en betingelse, at der har været tale om beskæftigelse i minimum 10-12

timer ugentligt. I sidste ende er det dog op til en konkret vurdering.

1.2. Koordination af sociale sikringsydelser

Forordning om koordination af sociale sikringsydelser (forordning 883/04) koordi-

nerer EU-landenes regler om social sikring for personer, der udnytter retten til fri

bevægelighed. Der er ikke tale om en harmonisering af reglerne. Der er ikke krav i

EU-retten om, at de enkelte ydelser skal indrettes eller finansieres på en bestemt

måde.

Det er til gengæld et grundlæggende krav, at man som borger i EU/EØS ikke må

miste ret til ydelser ved at bevæge sig mellem EU/EØS-landene, og krav om lige-

behandling.

En kontantydelse kan i EU-rettens forstand have karakter af en

social fordel

eller

det mere snævre begreb

en social sikringsydelse.

Alle ydelserne er sociale fordele,

men kun sociale sikringsydelser er omfattet af de detaljerede koordineringsregler i

forordning 883/04.

1.2.1. Sociale fordele

Kontanthjælp er en social fordel. Efter EU-Domstolens praksis skal en social fordel

fortolkes bredt, og det omfatter udover kontanthjælp fx SU og ret til pasning af

børn. Sociale fordele har alle

vandrende arbejdstagere (og selvstændige) og deres

familiemedlemmer

ret til.

Spørgsmål om krav om bopæl, mulighed for eksport m.v., afgøres efter EU-rettens

almindelige principper (som sagligt formål og proportionalitet).

Retten til en social fordel opstår, når der er indtrådt arbejdstagerstatus, jf. afsnit 1.1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.2.2. Sociale sikringsydelser

Arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge er eksempler på sociale sikringsydelser.

En ydelse kan anses for en social sikringsydelse, såfremt den tildeles uden nogen

individuel og skønsmæssig bedømmelse af personlige behov, men efter lovbestem-

te kriterier og forudsat, at den vedrører én af de risici, der udtrykkeligt er anført i

forordning 883/04. Koordineringen af sociale sikringsydelser har hjemmel i EU-

traktaten, og området har været reguleret siden 1958.

Forordningen koordinerer følgende sociale sikringsydelser:



ydelser i anledning af sygdom og moderskab (sygehjælp og syge- og bar-

seldagpenge),



ydelser ved invaliditet, herunder ydelser, der tager sigte på at bevare eller

forbedre erhvervsevnen (pension og revalidering),



ydelser ved alderdom (pension),



ydelser til efterladte (pension),



ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme,



ydelser ved dødsfald (begravelseshjælp),



ydelser ved arbejdsløshed,



efterløn,



familieydelser.

Følgende principper regulerer koordinationen af de sociale sikringsydelser:

Ligebehandlingsprincippet

Ligebehandlingsprincippet sikrer, at statsborgere i en medlemsstat i relation til ad-

gangen til de (ovenfor nævnte) sociale sikringsydelser stilles lige med statsborgere

i den medlemsstat, i hvilken de er bosat eller beskæftiget. Det gælder omvendt og-

så, at de skal bidrage til den ordning, de er dækket af. Forordningen medfører der-

for, at krav om statsborgerskab i de nationale sikringslovgivninger ikke kan gøres

gældende over for de personer, der er omfattet af forordningen.

Ligebehandlingsprincippet indebærer desuden et forbud mod både direkte og indi-

rekte diskrimination, f.eks. ved at opstille tildelingskriterier som statens egne stats-

borgere lettere kan opfylde end andre EU/EØS-borgere.

Sammenlægningsprincippet

Sammenlægningsprincippet sikrer, at personer ikke mister rettigheder, fordi de

flytter til en anden medlemsstat eller får arbejde i en anden medlemsstat.

Sammenlægning for at erhverve ret til en ydelse medfører, at hvor et lands lovgiv-

ning indeholder bestemmelser om, at en person skal være forsikret eller beskæftiget

i en vis tid, inden den pågældende kan opnå ret til ydelser, skal der ved afgørelsen

af, om disse betingelser er opfyldt, tages hensyn til pågældendes bopæls-, forsik-

rings- eller beskæftigelsesperioder (kvalifikationsperiode) i en anden medlemsstat.

Eksportabilitetsprincippet

Eksportabilitetsprincippet indebærer, at de sociale sikringsydelser kan udbetales

overalt inden for EU/EØS.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Princippet går ud på at sikre de berettigede mod indtægtstab som følge af flytning

til (eller ophold i) en anden medlemsstat end den, hvorfra ydelsen udbetales. Ek-

sportabilitetsprincippet beskytter således erhvervede rettigheder. Der kan være

undtagelser fra dette princip, hvilket er særligt relevant for arbejdsløshedsdagpen-

ge. Disse kan alene eksporteres i 3-6 måneder og under særlige betingelser.

Pro rata temporis-princippet

Pro rata temporis-princippet giver den berettigede ret til en forholdsmæssig ydelse,

hvis pågældende - fordi han eller hun skifter arbejdssted - ikke har nået at optjene

tilstrækkelige rettigheder til at kunne få en fuld ydelse.

Princippets anvendelse er begrænset til pensionsordninger og fordelingen af udgif-

terne til visse erstatninger efter lovgivningen om erhvervssygdomme.

2. Regelgrundlag for og EU/EØS-borgeres adgang til de enkelte ydel-

ser under Beskæftigelsesministeriets ressort

EU/EØS-borgeres adgang til forskellige ydelser under Beskæftigelsesministeriets

ressort er i udgangspunkt de samme, som for andre borgere. Eksempelvis gælder

for dagpenge, at borgeren skal være forsikret i en arbejdsløshedskasse og have haft

1.924 timers beskæftigelse inden for de seneste 3 år mv. Og for kontanthjælp, at

der er et behov, der er udløst af en social begivenhed. Gennemgangen i dette afsnit

fokuserer på de særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til EU/EØS-

borgere.

I de følgende afsnit vil der for hver af ydelserne på Beskæftigelsesministeriets res-

sort blive præsenteret opgørelser over antallet af EU/EØS-borgere, der modtager

ydelsen. Tallene for de enkelte ydelser er opgjort for 2008-2012. Der er tale om ab-

solutte tal opgjort for antal helårspersoner på ydelserne. Disse tal kan dække over

flere berørte personer.

Det bemærkes generelt, at i alle opgørelserne indgår

alle

EU/EØS-borgere, der har

ophold i Danmark. Opgørelserne omfatter dermed også EU/EØS-borgere, der kan

være født og opvokset i Danmark eller har boet i Danmark i mange år. Statsborger-

skabet er opgjort ultimo året.

Udviklingen i befolkning og beskæftigede fra EU/EØS i Danmark

EU/EØS-borgeres adgang til ydelser i Danmark har ofte sammenhæng til deres be-

skæftigelse i Danmark, da ret til ydelser under Beskæftigelsesministeriets ressort

typisk er betinget af krav om en form for tilknytning til det danske arbejdsmarked,

herunder status som arbejdstager og påbegyndt beskæftigelse.

Tabel 1viser udviklingen i antallet af beskæftigede i Danmark fra EU/EØS og

EU10 fra 2008 til 2012. Tabellen viser en stigning i antallet af beskæftigede, sær-

ligt fra EU10.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1. Antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere med EU/EØS statsborgerskab,

fordelt på herboende og pendlere uden dansk adresse samt antallet af EU/EØS-

statsborgere i aldersgruppen 16-66 år bosiddende i Danmark ultimo året – samt antal-

let for Danmark i alt

2008

EU/EØS i alt

Bopæl i DK (16-66 år)

Heraf beskæftigede

Pendlere

Beskæftigede i alt

EU10

Bopæl i DK (16-66 år)

Heraf beskæftigede

Pendlere

Beskæftigede i alt

Danmark i alt

Befolkning 16-66 år

Beskæftigede i alt

3.678.552

2.283.964

3.684.427

2.202.621

3.690.686

2.158.063

3.696.851

2.154.025

3.698.769

2.143.439

27.925

13.270

7.785

21.055

33.977

16.105

4.715

20.820

39.257

17.618

4.749

22.367

45.990

20.578

5.318

25.896

53.705

23.995

5.787

29.782

101.806

38.124

29.907

68.031

111.892

41.662

23.055

64.717

120.260

43.557

21.263

64.820

129.499

47.754

20.958

68.712

140.567

52.365

20.446

72.811

2009

2010

2011

2012

Anm.: Ekskl. udstationerede i Danmark for udenlandske virksomheder.

Kilde: Jobindsats.dk, Cpr.nr.register, Danmarks Statistik

Ultimo 2012 var der knap 141.000 EU/EØS borgere i aldersgruppen 16-66 år, der

var bosat i Danmark, heraf knap 54.000 fra EU10. Siden 2008 er der kommet ca.

39.000 flere borgere fra EU/EØS til Danmark, svarende til en stigning på 38 pct.,

heraf er ca. 26.000 fra EU10, svarende til en stigning på ca. 92 pct.

2.1. Arbejdsløshedsdagpenge

Arbejdsløshedsforsikringen er en frivillig forsikringsordning, der administreres af

de statsanerkendte arbejdsløshedskasser, og finansieres dels ved obligatoriske med-

lemsbidrag fra medlemmerne, dels ved skattebetaling.

Arbejdsløshedsdagpenge udbetales ved ledighed, og formålet er at dække en del af

det indkomsttab, der følger af ledigheden.

2.1.1. Kriterier, der knytter sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign.

Dagpenge karakteriseres som en social sikringsydelse og dermed gælder EU-

reguleringen for koordination af sociale sikringsydelser. I det følgende gennemgås

derfor de rettigheder og pligter, der følger af koordinationsreglerne på dagpenge-

området.

Mulighed for sammenlægning af forsikrings- og arbejdsperioder fra hjemland

EU/EØS-borgere kan under visse betingelser medregne tidligere forsikrings- og ar-

bejdsperioder fra andre EU/EØS-lande ved optagelse i en dansk arbejdsløshedskas-

se. Det er en betingelse, at EU/EØS-borgeren søger om optagelse i en dansk ar-

bejdsløshedskasse inden 8 uger fra det tidspunkt, hvor pågældende ophørte med at

være forsikret i det andet EU/EØS-land.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er yderligere en betingelse, at EU/EØS-borgeren inden for de 8 uger påbegyn-

der arbejde i Danmark af mindst 296 timers varighed i løbet af 3 måneder.

Eksport af arbejdsløshedsdagpenge

Det er muligt for et medlem af en a-kasse at tage til et andet EU/EØS-land for at

søge arbejde og samtidig modtage arbejdsløshedsdagpenge fra Danmark (eksport

af EØS-dagpenge) i en periode på 3 måneder.

Perioden med danske EØS-dagpenge kan ikke forlænges ud over 3 måneder. For-

ordningen giver medlemslande mulighed for at tillade eksport ud over 3 måneder

op til 6 måneder, men denne mulighed benytter Danmark ikke.

Rådighed og pligter for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge

Alle ledige, der får udbetalt arbejdsløshedsdagpenge i Danmark, skal stå til rådig-

hed for arbejdsmarkedet i Danmark, herunder kunne overtage job med dags varsel,

og have bopæl i Danmark. Der gælder samme krav til ret og pligt for alle modtage-

re af arbejdsløshedsdagpenge.

Det skal bemærkes, at personer der har medtaget/eksporteret dagpenge til et andet

EU/EØS-land i op til tre måneder, ikke er underlagt de danske regler om rådighed,

men reglerne i det land de tager ophold i.

2.1.2.

Brug af arbejdsløshedsdagpenge

Antallet af borgere fra EU/EØS og EU10, der modtager dagpenge, er steget i de

senere år, og de udgør en lidt større andel af alle dagpengemodtagere, jf. tabel 2.

Tabel 2. Dagpenge

Antal statsborgere i året (omregnet til helårsmodtagere)

2008

EU/EØS i alt

- som andel af alle modtagere

EU10

- som andel af alle modtagere

Alle modtagere

1.415

2,7%

233

0,4%

53.277

2009

2.649

2,7%

467

0,5%

99.117

2010

3.786

2,9%

886

0,7%

130.761

2011

4.191

3,3%

1.315

1,0%

128.029

2012

4.921

3,8%

2.045

1,6%

128.720

Anm.: Både passiv ledighed og aktivering indgår

Kilde: RAM og CPR-registret

Stigningstakten skal blandt andet ses i lyset af, at der var relativt få personer fra

EU/EØS-lande, der modtog dagpenge i 2008. Udviklingen afspejler også, at der er

kommet flere borgere fra EU for at arbejde i Danmark.

I tabel 3 fremgår udgifter til dagpenge i perioden 2008-2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3. Udgifter dagpenge (mio. kr. 2012 priser)

Mio. kr.

EU/EØS i alt

EU10

Alle omkostninger

Kilde: RAM og CPR-registret

2008

209

7.866

2009

419

16.396

2010

639

150

23.475

2011

697

218

23.019

2012

841

345

22.375

Brug af dagpenge i forhold til arbejdsstyrke

Stigningen i antallet af dagpengemodtagere fra EU/EØS skal ses i lyset af, at flere

EU-borgere bidrager til den danske arbejdsstyrke, og bør derfor ses i forhold til

denne. Arbejdsstyrken for EU10- og EU/EØS-borgere er opgjort på baggrund af

Danmarks Statistiks opgørelse af den registerbaserede arbejdsstyrke (RAS).

Sættes antallet af dagpengemodtagere i forhold til arbejdsstyrken, er andelen fra

EU10 på arbejdsløshedsdagpenge steget fra 1,3 pct. i 2009 til 5,9 pct. i 2012.

Ledigheden for EU10 var i 2012 på 5,9 pct., mens andelen for alle i Danmark var

4,9 pct. Andelen af arbejdsstyrken på arbejdsløshedsdagpenge for EU/EØS-borgere

i 2012 var på 5,6 pct.

Tabel 4. Antal dagpengemodtagere som andel af arbejdsstyrke

Pct.

EU/EØS i alt

EU10

Alle

2008

2,1

1,3

1,9

2009

3,6

2,1

3,6

2010

4,9

3,5

4,9

2011

5,1

4,4

4,8

2012

5,6

5,9

4,9

Anm: Arbejdsstyrken er opgjort efter principperne i Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrke

(RAS), som dækker beskæftigede plus de ledige, der betragtes som arbejdsmarkedsparate, og som

anvendes til de officielle ledighedstal. RAS-arbejdsstyrken baseres på en opgørelse fra november året

før af Danmarks Statistik, således at fx 2012tallet er opgjort november 2011. For EU/EØS borgere (her-

under også EU10) er arbejdsstyrken kraftigt stigende i de seneste år, og der er derfor for disse grupper

anvendt en ”medioficeret” arbejdsstyrke, som er et gennemsnit af ultimo-opgørelserne

for to på hinan-

den følgende år.

Kilde: Danmarks Statistik og Cpr.nr.-register

For så vidt angår arbejdsløshedsdagpenge er desuden opgjort de senest mulige tal

for 2013. De er opgjort som helårspersoner på baggrund af perioden januar til sep-

tember 2013 og dermed beregningsteknisk opregnet til et helårsniveau. For at kun-

ne sammenligne den senest tilgængelige udvikling i 2013 med niveauet i 2012, er

antallet af helårspersoner opgjort på samme måde for 2012. Tallene er ikke direkte

sammenlignelige med helårstallene i tabel 2, idet der er tale om foreløbige helårs-

opgørelser.

Tallene i tabel 5 viser, at stigningen i antallet af dagpengemodtagere fra EU/EØS

og EU10 er fortsat ind i 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 5. Antal dagpengemodtagere januar-september for 2012 og 2013

Helårspersoner

EU/EØS i alt

EU10

Danmark i alt

Jan-sep 2012

4.787

1.924

129.516

Jan-sep 2013

5.258

2.684

112.668

Anm.: Der er taget udgangspunkt i RAM-udbetalingsåret og brutto-ledigheden. Sidstnævnte betyder, at

både passiv ledighed og aktivering indgår. Der er foretaget en beregningsteknisk opregning til helårsni-

veau.

Kilde: RAM, CPR-registeret

Eksport af arbejdsløshedsdagpenge

Det er, som beskrevet i afsnit 2.1.1., muligt at medtage arbejdsløshedsdagpenge i

forbindelse med jobsøgning i et andet EU/EØS-land i optil 3 måneder.

I tabel 6 herunder ses antallet af dagpengemodtagere, der har medtaget arbejdsløs-

hedsdagpenge fra Danmark til et andet EU/EØS-land og i tabel 7 fremgår, hvortil,

der er medtaget dagpenge.

Tabel 6. Antallet af dagpengemodtagere, der har medtaget dagpenge fra Danmark

til et andet EU/EØS-land

2010

EU/EØS-borgere i alt

EU10-borgere

Danske statsborgere

241

802

2011

295

107

810

2012

430

203

933

Anm: Ledige a-kassemedlemmer kan efter en vis periode søge arbejde i et andet EU/EØS-land på dan-

ske dagpenge. Omregningen til fuldtidspersoner er baseret på, at personerne bruger den maksimale

periode på 3 mdr. fuldt ud.

Kilde: SFR udstedte PDu2 tilladelser

Tabel 7. Antallet af EU/EØS-borgere, der opholder sig i et andet EU/EØS-land med

danske dagpenge

2010

Ophold i EU/EØS-lande i alt

Ophold i EU10

1013

2011

1078

122

2012

1338

226

Anm: Som til tabel 6. Forskellen i antallet mellem personer i tabel 6 og 7 er personer, der har taget de-

res dagpenge med til Schweiz, dette er muligt gennem EFTA samarbejdet.

Kilde: SFR udstedte PDu2 tilladelser

Medlemskab af a-kasse

Der er krav om at være medlem af en a-kasse i forhold til at kunne modtage ar-

bejdsløshedsdagpenge. I tabel 8 ses antallet af a-kassemedlemmer for de forskelli-

ge grupper. Det samlede antal af medlemmer i en a-kasse er faldet fra 2009, mens

antallet af medlemmer fra EU/EØS og særligt EU10 er steget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 8. A-kasse-tilknytningen for EU/EØS borgere i årene 2009-2012

2009

EU/EØS i alt

EU10

Danmark i alt

Anm: A-kasse medlemskabet er opgjort ultimo året.

Kilde: Cpr og Hamr-registeret

2010

45.289

12.286

2011

49.838

15.842

2012

56.466

20.617

41.283

9.229

2.065.140 2.055.036 2.043.160 2.030.949

2.2. Kontanthjælp

Formålet med kontanthjælp er at skabe et økonomisk sikkerhedsnet, der sikrer for-

sørgelse til den, der ikke kan forsørge sig selv. Ret til kontanthjælp kommer af et

objektivt kriterium, der alene bygger på, om vedkommende har mistet sit forsørgel-

sesgrundlag eller ej. Der skal med andre ord være indtrådt en social begivenhed,

der bevirker, at den pågældende ikke længere kan forsørge sig selv.

2.2.1. Kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign.

Modtageren skal desuden som altovervejende hovedregel (bortset fra ferie, udnyt-

telse af samværsret mv.) have bopæl og opholde sig lovligt i Danmark. Kontant-

hjælpen er i forhold til EU-retten kategoriseret som en social fordel og forsorgs-

ydelse, der ikke er eksportabel. Der skal i forhold til vandrende arbejdstageres ret

til kontanthjælp være godtgjort status som ”arbejdstager”,

jf. definition afsnit 1.1.

Kontanthjælpsmodtagere skal udnytte deres arbejdsmuligheder (stå til rådighed for

arbejdsmarkedet) for at have ret til kontanthjælp. Dette gælder også EU/EØS-

statsborgere, der har arbejdstagerstatus.

Hvis der er tvivl om rådighed for arbejdsmarkedet, kan kontanthjælpsmodtagerens

rådighed afprøves fx ved indkaldelse til møder, aktivering, eller der kan pålægges

at søge job.

Hvor længe en EU-statsborger, der mister sit arbejde, kan opretholde status som

arbejdstager, beror på en konkret vurdering af, om den pågældende opfylder de

EU-retlige betingelser herfor. Efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, kan en

EU-statsborger bevare sin status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdri-

vende i tilfælde af midlertidig sygdom, overgang til erhvervsuddannelse og i tilfæl-

de af uforskyldt arbejdsløshed. I tilfælde af uforskyldt arbejdsløshed efter beskæf-

tigelse af under 12 måneders varighed bevares status som arbejdstager eller selv-

stændig erhvervsdrivende i 6 måneder.

2.2.2. Brug af kontanthjælp

Antallet af EU/EØS-borgere på kontanthjælp er steget i perioden fra 2008 til 2012.

EU10-borgeres brug af ydelsen er også steget set over hele perioden, men har dog

været relativt stabil siden 2010, jf. tabel 9.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 9. Kontanthjælp

Antal statsborgere i året (omregnet til helårsmodtagere)

2008

EU/EØS i alt

- som andel af alle modtagere

EU10

- som andel af alle modtagere

Alle modtagere

2.169

2,3%

453

0,5%

92.667

2009

3.224

3,0%

834

0,8%

109.039

2010

3.892

3,2%

1.276

1,1%

120.464

2011

4.032

3,2%

1.352

1,1%

127.463

2012

4.411

3,2%

1.570

1,1%

137.561

Anm: Både passiv ledighed og aktivering indgår.

Kilde: Jobindsats.dk på baggrund af kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, samt CPR-

registret

I tabel 10 fremgår udgifter forbundet med kontanthjælp i perioden 2008-2012.

Tabel 10. Udgifter kontanthjælp (mio. kr. 2012 priser)

Mio. kr.

EU/EØS i alt

EU10

Alle omkostninger

2008

279

11.997

2009

404

105

14.254

2010

477

157

16.014

2011

487

163

17.016

2012

556

193

17.475

Kilde: Jobindsats.dk på baggrund af RAM, kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFO-

RA samt Cpr.nr.-registret

Brug af kontanthjælp i forhold til befolkningen (16-66 år)

Antallet af EU10 og EU/EØS-borgere med kontanthjælp er steget i perioden fra

2008 til 2012, ligesom antallet af kontanthjælpsmodtagere under ét er steget.

Andelen af EU-borgere på kontanthjælp i 2012 er set i forhold til befolkningen i

aldersgruppen 16-66 år dog fortsat lavere end den generelle andel for alle kontant-

hjælpsmodtagere i Danmark set i forhold til hele befolkningen i aldersgruppen 16-

66 år, jf. tabel 11.

Tabel 11. Antal kontanthjælpsmodtagere som andel af befolkningen 16-66 år

Pct.

EU/EØS i alt

EU10

Alle

2008

2,5

2009

3,0

2,7

2010

3,4

3,5

3,3

2011

3,2

3,4

2012

3,3

3,1

3,7

Anm: Befolkningen omfatter samtlige personer i aldersgruppen 16-66 år, der har ophold i landet på det-

te tidspunkt. Befolkningen er medioficeret for EU10 og EU/EØS, jf. anmærkning til tabel 4.

Kilde: Cpr.nr.-register

For så vidt angår kontanthjælp er der desuden opgjort de seneste mulige tal for

2013.

Disse er opgjort som fuldtidspersoner på baggrund af perioden januar til september

2013. Der er til brug for sammenligning ligeledes opgjort antal helårspersoner på

baggrund af samme periode i 2012. Tallene er ikke direkte sammenlignelige med

helårstallene i tabel 9, idet der er tale om beregningstekniske og foreløbige opgø-

relser af helårspersoner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som det fremgår af tabel 12, ses der en tendens til et stigende antal modtagere af

kontanthjælp for alle grupper.

Tabel 12. Kontanthjælpsmodtagere opgjort januar-september 2012 og 2013

Helårspersoner

EU/EØS i alt

EU10

Danmark i alt

Jan-sep 2012

4.357

1.536

136.470

Jan-sep 2013

4.782

1.793

146.098

Anm.: Der er taget udgangspunkt i kalenderåret og bruttoledigheden. Sidstnævnte betyder, at både

passiv ledighed og aktivering indgår. Der er foretaget en beregningsteknisk opregning til helårsniveau.

Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA samt CPR-registeret

2.3. Sygedagpenge

Det overordnede formål med sygedagpengeloven er at yde økonomisk kompensati-

on ved fravær fra beskæftigelse på grund af sygdom samt at medvirke til, at den

sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hur-

tigt som muligt.

2.3.1. Kriterier der knytter sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign.

I kraft af sammenlægningsprincippet i forordning 883/04 vil kravet om en tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet kunne opfyldes af EU/EØS-statsborgere, der kommer di-

rekte fra beskæftigelse i et andet EU/EØS-land, hvis de er påbegyndt arbejde i

Danmark, og dermed er blevet omfattet af dansk lovgivning om sygedagpenge før

sygdommen.

Tilsvarende vil en periode, hvor den sygemeldte EU/EØS-borger eventuelt har

modtaget sygedagpenge i udlandet, også tælle med ved opgørelsen af varighedsbe-

grænsningen i forhold til sygedagpenge.

Eksportabilitet af sygedagpenge

EU/EØS-borgere, der har opnået ret til sygedagpenge i Danmark, kan i medfør af

reglerne i forordning 883/04 medtage sygedagpenge fra Danmark under ophold i et

andet EU/EØS-land.

Der er i sygedagpengeloven fastsat regler om opfølgning på sager om sygedagpen-

ge til personer, der bor i udlandet. Opfølgningen sker som

hovedregel

i det

EU/EØS-land, hvor den sygemeldte opholder sig, og der kan ikke generelt stilles

krav om, at den sygemeldte kommer til Danmark i forbindelse med opfølgning, el-

ler at den sygemeldte bliver her i landet i hele sygeperioden.

Efter sygedagpengeloven kan kommunen dog efter en konkret vurdering af oplys-

ningerne om sygeforløbet indkalde en sygemeldt, der opholder sig eller har bopæl i

udlandet, til drøftelse af forløbet og mulige hensigtsmæssige initiativer, der kan

medvirke til en hurtigere raskmelding og fortsat beskæftigelse. Det forudsættes, at

deres sygdom ikke forværres. Kommunen skal afholde udgifterne ved at indkalde

sygemeldte til samtale her i landet. Det vil være i strid med EU-rettens krav om

mulighed for eksportabilitet, hvis kommunen stiller krav om, at sygedagpengemod-

tageren selv skal afholde denne udgift.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er desuden fastsat, at Arbejdsmarkedsstyrelsen kan yde kommunen rådgivning

og vejledning i forbindelse med gennemførelsen af opfølgningen overfor en syge-

meldt, der modtager sygedagpenge under ophold eller ved bopæl i et andet

EU/EØS-land.

Krav til sygemeldte, der modtager sygedagpenge

Det forudsættes, at den sygemeldte medvirker i opfølgningen, ikke mod lægens op-

fordring afviser nødvendig lægebehandling eller genoptræning eller ved sin adfærd

forhaler helbredelsen. I modsat fald bortfalder ydelsen.

2.3.3

Brug af sygedagpenge

Antallet af EU/EØS-borgere på sygedagpenge har været relativt stabilt over hele

perioden, men er dog faldet en smule siden 2009, jf. tabel 13.

Tabel 13. Sygedagpenge

Antal statsborgere i året (omregnet til helårsmodtagere)

2008

EU/EØS i alt

- som andel af alle modtagere

EU10

- som andel af alle modtagere

Alle modtagere

2.204

2,4%

362

0,4%

92.837

2009

2.306

2,6%

433

0,5%

90.116

2010

2.305

2,6%

477

0,5%

89.623

2011

2.273

2,6%

576

0,7%

86.275

2012

2.208

2,7%

649

0,8%

81.216

Kilde: KMD's sygedagpengeregister og Cpr-registret

I tabel 14 fremgår udgifter til sygedagpenge i perioden 2008-2012.

Tabel 14. Udgifter sygedagpenge (mio. kr. 2012 priser)

Mio. kr.

EU/EØS i alt

EU10

Alle omkostninger

2008

387

8.222

2009

416

16.273

2010

401

22.563

2011

398

100

21.974

2012

381

111

21.017

Kilde: KMD's sygedagpengeregister og Cpr-registret

Brug af sygedagpenge i forhold til befolkningen (16-66 år)

Det overordnede billede er, at EU/EØS-borgere er forholdsmæssigt sjældnere på

sygedagpenge end andre på det danske arbejdsmarked.

Det gælder især EU10-borgere, der i mindre grad er på sygedagpenge end både

EU/EØS-borgere og Danmark under ét, jf. tabel 15.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 15. Antal sygedagpengemodtagere som andel af befolkningen 16-66 år (pct.)

Pct.

EU/EØS i alt

EU10

Alle

2008

2,5

2009

2,2

1,4

2,4

2010

1,3

2,4

2011

1,8

1,4

2,3

2012

1,6

1,3

2,2

Anm: Befolkningen omfatter samtlige personer i aldersgruppen 16-66 år, der har ophold i landet på det-

te tidspunkt. Befolkningen er medioficeret for EU10 og EU/EØS, jf. anmærkning til tabel 4. Andelen i

2013 er opgjort ift. befolkningen 2012.

Kilde: Danmarks Statistik og Cpr.nr.-register

Det er for 2013 opgjort de seneste mulige tal for sygedagpengemodtagere. Disse er

opgjort som helårspersoner på baggrund af perioden januar til september 2013. Der

er til brug for sammenligning med 2012 ligeledes opgjort antal helårspersoner på

baggrund af samme periode januar-september. Tallene er således ikke direkte

sammenlignelige med helårstallene i tabel 13, idet der er tale om foreløbige opgø-

relser af helårspersoner.

Tallene for sygedagpenge viser en mindre stigning for EU10 samt et fald for

EU/EØS og Danmark i alt.

Tabel 16. Sygedagpengemodtagere opgjort januar-september 2012 og 2013

Helårspersoner

EU/EØS i alt

EU10

Danmark i alt

Anm.: Der er foretaget en beregningsteknisk opregning til helårsniveau.

Kilde:

KMD’s sygedagpengeregister og Cpr-nr.-registeret.

Jan-sep 2012

2.192

633

81.105

Jan-sep 2013

2.110

666

74.462

Eksport af sygedagpenge

Det er, som beskrevet i afsnit 2.3.1., muligt at medtage sygedagpenge til et andet

EU/EØS-land.

I tabel 17 herunder ses antallet af sygedagpengemodtagere, der har medtaget syge-

dagpenge til et andet EU/EØS-land.

Tabel 17. Antallet af EU/EØS-borgere, der har modtaget sygedagpenge og ikke har

registreret bopæl i Danmark

Helårspersoner

EU/EØS I alt

EU 10

Kilde: KMD's sygedagpengeregister og Cpr.-nr.-registret

2009

422

2010

398

2011

372

2012

308

2.4. Barseldagpenge

Det overordnede formål med barseldagpengeloven er at sikre forældre ret til fravær

i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption og at sikre forældre med tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet ret til barseldagpenge under fravær i forbindelse med gra-

viditet, fødsel og adoption.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.4.1. Kriterier der knytter sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign.

I kraft af sammenlægningsprincippet i forordning 883/04 vil kravet om en tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet kunne opfyldes af EU/EØS-statsborgere, der kommer di-

rekte fra beskæftigelse i et andet EU/EØS-land, hvis de blot er påbegyndt arbejde i

Danmark, og dermed er blevet omfattet af dansk lovgivning om barseldagpenge før

fødslen.

Eksportabilitet af barseldagpenge

Alle, der ved barselorlovsperiodens start har opnået ret til barseldagpenge, har ret

til at tage disse med til udlandet. Retten følger fremgår af barsellovens § 3, stk. 5,

og er ikke begrænset til EU/EØS-lande.

Hvis en person opholder sig i udlandet ved orlovsperiodens start, har den pågæl-

dende ret til barseldagpenge fra Danmark, hvis denne efter forordning nr. 883/04 er

omfattet af den danske lovgivning om social sikring. Dette vil bl.a. være tilfældet,

hvis den pågældende er beskæftiget i Danmark.

Tilsvarende vil en person, der opholder sig i Danmark ved orlovens start, ikke have

ret til barseldagpenge fra Danmark, hvis den pågældende efter forordning 883/04 er

omfattet af et andet lands lovgivning om social sikring, f.eks. fordi den pågældende

er beskæftiget i et andet EU/EØS-land.

Hvis en kvinde forud for en fødsel tager ophold i Danmark for at føde her, er retten

til barseldagpenge fra Danmark betinget af, at hun ved orlovsperiodens start opfyl-

der barsellovens beskæftigelseskrav, som for lønmodtagere indebærer 13 ugers

forudgående beskæftigelse i Danmark eller, at den pågældende er berettiget til ar-

bejdsløshedsdagpenge i Danmark. Ved opgørelse af 13-ugers perioden kan beskæf-

tigelse i et andet EU/EØS-land tælles med, jf. afsnittet ovenfor om øvrige kriterier.

Retten til barseldagpenge fra Danmark forudsætter imidlertid, at den pågældende

umiddelbart forud for orlovens start har været beskæftiget i Danmark.

Krav til forældre, der modtager barseldagpenge

Det forudsættes, at forælderen har barnet hos sig og ikke genoptager arbejdet i det

omfang, der modtages fulde barseldagpenge.

2.4.2. Brug af barseldagpenge

Det har ikke været muligt at opgøre EU/EØS-borgeres brug af barseldagpenge, da

det ikke er muligt at beregne antal og udgifter på baggrund af oplysningerne i de

kommunale sagsbehandlings- og økonomistyringssystemer. Arbejdsmarkedsstyrel-

sen har ikke tidligere udarbejdet statistik på området, hvorfor det vil kræve et læn-

gere forudgående udviklingsarbejde, inden der kan leveres tal på området.

2.5. Ledighedsydelse

Formålet med ledighedsydelse er at give hjælp til forsørgelse under ledighed efter

visitation til et fleksjob eller ved ledighed mellem to fleksjob. Der kan udbetales

ledighedsydelse med en sats på 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb

til en person, der er visiteret til fleksjob, afhængig af hvad personen har været be-

rettiget til forud for visitationen til fleksjob. Hvis en person ikke opfylder kriterier-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ne herfor, modtager den pågældende ledighedsydelse på henholdsvis kontant-

hjælpssatsen for forsørgere eller ikke- forsørgere.

2.5.1. Kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign.

Hvis EU/EØS-borgeren opfylder betingelserne for at modtage ledighedsydelse, ud-

betales dette i lighed med hvad der ellers gælder.

Ledighedsydelse er i princippet omfattet af samme regler i forordning 883/04, som

gælder for arbejdsløshedsdagpenge, men ifølge bilag XI til forordningen, kan le-

dighedsydelsen kun tages med til jobsøgning i et andet land (i op til 3 måneder),

hvis det andet medlemsland har en lignende beskæftigelsesordning for den samme

personkategori.

Der er ikke krav til længden af beskæftigelse eller ophold i Danmark, før man kan

få ledighedsydelse, men det er et krav, at man er visiteret til fleksjob for at kunne

modtage ydelsen.

2.5. 2 Brug af ledighedsydelse

Antallet af EU/EØS-borgere på ledighedsydelse er steget i perioden 2008-2012.

Den relative andel ift. det samlede antal modtagere har dog været nogenlunde kon-

stant. Det samme gør sig gældende for EU10-borgere, jf. tabel 18.

Tabel 18. Ledighedsydelse

Antal statsborgere i året (omregnet til helårsmodtagere)

2008

EU/EØS i alt

- som andel af alle modtagere

EU10

- som andel af alle modtagere

Alle modtagere

154

1,4%

0,2%

10.697

2009

200

1,5%

0,3%

12.998

2010

222

1,5%

0,3%

14.569

2011

240

1,5%

0,3%

16.032

2012

255

1,5%

0,3%

16.527

Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer og Cpr.nr.-registret

I tabel 19 fremgår udgifter forbundet med ydelsen.

Tabel 19. Udgifter ledighedsydelse (mio. kr. 2012 priser)

Mio. kr.

EU/EØS i alt

EU10

Alle omkostninger

2008

1.941

2009

2.429

2010

2.822

2011

3.181

2012

3.015

Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer og Cpr.nr.-registret

2.6. Revalidering

Revalideringsydelse som indkomsterstattende ydelse gives i forbindelse med delta-

gelse i revalidering. Formålet er, at personer med begrænsninger i arbejdsevnen,

hvis problemer ikke kan løses gennem deltagelse i andre erhvervsrettede aktivite-

ter, kan hjælpes til at blive fastholdt på eller komme ind på arbejdsmarkedet, såle-

des at pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udgangspunktet er således at kvalificere revalidenden til

–

efter endt revaliderings-

forløb

–

at klare et job på normale vilkår eller, hvis det ikke er muligt, til et fleks-

job.

2.6.1. Kriterier der knytter sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign.

Det følger af § 3 i lov om aktiv socialpolitik, at enhver, der opholder sig lovligt her

i landet, har ret til hjælp efter denne lov

–

herunder også til revalidering med reva-

lideringsydelse

–

hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Det er en således en

betingelse for at modtage hjælpen, at man opholder sig i landet, dvs. at man er bo-

siddende i landet.

Der er ikke mulighed for at gennemføre en revalidering i udlandet efter danske re-

valideringsregler, og ydelsen er således ikke eksportabel.

Opholdskommunen vil dog kunne beslutte, at en revalidend, der bor i Danmark, vil

kunne bevare revalideringsydelsen under kortere ophold i udlandet, såfremt ophol-

det er et led i revalideringen. Det er en betingelse, at personen er bosat her i landet

på det tidspunkt, hvor uddannelsen iværksættes, og at kommunen kan følge uddan-

nelsesforløbet under udlandsopholdet.

Der er ikke krav til længden af beskæftigelse eller ophold i Danmark, før man kan

få revalideringsydelse. Der er til gengæld krav om visitation til ydelsen.

2.6.2. Brug af revalidering

Antallet af EU/EØS-borgere på revalidering er fra 2008-2012 faldet, jf. tabel 20.

Da det samlede antal modtagere dog er faldet mere, er andelen af EU/EØS-borgere

på revalidering dog steget en smule.

Det absolutte antal EU10-borgere på revalidering er faldet i perioden, mens den re-

lative andel har været nogenlunde konstant.

Tabel 20. Revalidering

Antal statsborgere i året (omregnet til helårsmodtagere)

2008

EU/EØS i alt

- som andel af alle modtagere

EU10

- som andel af alle modtagere

Alle modtagere

226

1,6%

0,2%

14.315

2009

221

1,6%

0,3%

13.574

2010

216

1,7%

0,2%

12.727

2011

193

1,7%

0,2%

11.227

2012

173

1,8%

0,2%

9.699

Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer og CPR-registret

I tabel 21 fremgår udgifter forbundet med revalidering 2008-2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 21. Udgifter revalideringsydelse (mio. kr. 2012 priser)

Mio. kr.

EU/EØS i alt

EU10

Alle omkostninger

2008

2.694

2009

2.649

2010

2.584

2011

2.306

2012

1.806

Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer og CPR-registret

2.7. Efterløn

Efterløn giver personer med en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet mulighed

for, via a-kassemedlemskab helt eller delvist at trække sig tilbage fra arbejdsmar-

kedet 5 år før folkepensionsalderen.

2.7.1. Kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign.

Man skal have bopæl i Danmark eller i et andet EU/EØS-land for at modtage efter-

løn.

I særlige tilfælde kan arbejdsløshedsforsikringsperioder under ophold i et andet

EU/EØS-land medregnes i anciennitetskravet

–

mod efterbetaling af efterlønsbi-

draget

–

men generelt er efterlønsordningen undtaget fra sammenlægning, jf. arti-

kel 66 i forordning om koordination af sociale sikringsydelser.

Efter overgang til efterløn kan man frit tage ophold i et andet EU/EØS-land og få

udbetalt efterløn.

Det er muligt at få udbetalt efterløn, hvis man opholder sig uden for EU/EØS-land i

sammenlagt op til 3 måneder pr. kalenderår. Hvis opholdet i udlandet uden for

EU/EØS-området overstiger 3 måneder, kan der ikke modtages efterløn for den pe-

riode, der overstiger de 3 måneder. Man kan dog bevare retten til efterløn ved op-

hold ud over 3 måneder, hvis opholdet strækker sig hen over et årsskifte.

Hvis en efterlønsmodtager tager fast ophold uden for EU/EØS-området, kan perso-

nen ikke modtage efterløn.

2.7.2. Brug af efterløn

Antallet af EU/EØS-borgere på efterløn er faldet i perioden 2008-2012, jf. tabel 22.

Da det samlede antal modtagere dog er faldet mere, er andelen af EU/EØS-borgere

på efterløn steget en smule.

Det absolutte antal EU10-borgere er steget i perioden, mens den relative andel har

været konstant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 22. Efterløn

Antal statsborgere i året (omregnet til helårsmodtagere)

2008

EU/EØS i alt

- som andel af alle modtagere

EU10

- som andel af alle modtagere

Alle modtagere

Kilde: RAM og Cpr.nr.-registret.

2009

1113

0,8%

0,0%

134.418

2010

1046

0,8%

0,0%

126.759

2011

1010

0,9%

0,0%

117.200

2012

948

0,9%

0,0%

106.572

1184

0,8%

0,0%

140.586

I tabel 23 fremgår udgifter forbundet med ydelsen.

Tabel 23. Udgifter efterløn (mio. kr. 2012 priser)

Mio kr.

EU/EØS i alt

EU10

Alle omkostninger

Kilde: RAM og Cpr.nr.-registret

2008

210

23.942

2009

194

23.219

2010

184

22.810

2011

178

21.507

2012

167

17.950

2.8. Fleksydelse

Formålet med fleksydelsesordningen er så vidt muligt at give personer, der er visi-

teret til fleksjob samme muligheder for frivilligt at trække sig tilbage fra arbejds-

markedet som personer på det ordinære arbejdsmarked.

Fleksydelsesordningen svarer derfor som overvejende hovedregel til efterlønsord-

ningen.

2.8.1. Kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign.

Alle, uanset

nationalitet,

kan få fleksydelse, hvis de opfylder de almindelige be-

tingelser herfor.

Arbejdsløshedsforsikringsperioder under ophold i et andet EU/EØS-land (før visi-

tationen til fleksjob) medregnes kun i anciennitetskravet, hvis den a-kasse, man var

medlem af på tidspunktet for tilbagevenden til Danmark, har medregnet den uden-

landske forsikringsperiode til anciennitetskravet i efterlønsordningen. Generelt er

fleksydelsesordningen undtaget fra sammenlægning, jf. artikel 66 i forordning om

koordinering af sociale sikringsydelser.

Efter overgang til fleksydelse kan man frit tage ophold i et andet EU/EØS-land og

få udbetalt fleksydelse.

Det er muligt at få udbetalt fleksydelse, hvis man opholder sig uden for EU/EØS-

land i sammenlagt op 3 måneder pr. kalenderår. Hvis opholdet i udlandet uden for

EU/EØS-området overstiger 3 måneder, kan der ikke modtages fleksydelse for den

periode, der overstiger de 3 måneder. Man kan dog bevare retten til fleksydelse ved

ophold ud over 3 måneder, hvis opholdet strækker sig hen over et årsskifte.

Hvis man tager fast ophold uden for EU/EØS-området, kan man ikke modtage

fleksydelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.8.2. Brug af fleksydelse

Det har ikke været muligt at opgøre EU/EØS-borgeres brug af fleksydelse, da det

ikke er muligt at beregne antal og udgifter på baggrund af foreliggende data. Det

skyldes dels, at det ikke er muligt at se selve udbetalingen af ydelsen, dels at flere

kommuner ikke benytter KMD Aktiv til at registrere bevillingen

2.9. Ressourceforløbsydelse

Alle, der deltager i ressourceforløb, får en ydelse

–

ressourceforløbsydelse

–

på

samme niveau som deres hidtidige ydelse. Fx vil kontanthjælpsmodtagere, der får

et ressourceforløb, modtage en ressourceforløbsydelse på kontanthjælpsniveau.

Ressourceforløbsydelsesmodtagere kommer primært fra kontanthjælpssystemet,

men kan også komme fra sygedagpengesystemet, fleksjobordningen mv., hvis de

vurderes at have så massive problemer og være så langt fra arbejdsmarkedet, at de

opfylder betingelserne for et ressourceforløb.

2.9.1. Kriterier der knytter sig til ophold, bopæl, statsborgerskab o. lign.

Ressourceforløbsydelse er i høj grad en kontanthjælpslignende ydelse, og dette af-

spejles også i, at ydelsen i videst muligt omfang følger samme regler som kontant-

hjælp. Dette understøttes af, at sanktionsreglerne følger kontanthjælp, at den ydelse

man hidtidigt har modtaget ophører, når man bliver visiteret til ressourceforløb,

samt at ressourceforløbsydelsen tildeles på baggrund af en individuel skønsmæssig

vurdering, hvor der lægges vægt på den enkelte persons problemer og behov.

Ressourceforløbsydelsen må derfor i EU-retlig sammenhæng karakteriseres som en

forsorgsydelse i lighed med kontanthjælp, og den er således ikke omfattet af for-

ordningen om koordinering af de sociale sikringsordninger.

2.9.2. Brug af ressourceforløbsydelse

Ressourceforløbsydelsen blev indført 1. januar 2013, som en del af reformen af før-

tidspension og fleksjob, hvorfor der ikke foreligger tal for denne ydelse for perio-

den frem til 2012.