Europaudvalget 2013
KOM (2013) 0249
Offentligt
1451915_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 6.5.2013
COM(2013) 249 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Grøn infrastruktur - Styrkelse af Europas naturkapital
{SWD(2013) 155 final}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451915_0002.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Grøn infrastruktur - Styrkelse af Europas naturkapital
1.1.
Baggrund
Vores samfund afhænger af naturens goder, f.eks. fødevarer og materialer, rent vand, ren luft,
klimaregulering, forebyggelse af oversvømmelser, bestøvning og fritidsaktiviteter
1
. Men
mange af disse goder, der ofte kaldes økosystemtjenester, anvendes, som om de er nærmest
uudtømmelige og som gratis råvarer, hvis reelle værdi ikke fuldt ud værdsættes. Det kan føre
til, at offentlige myndigheder bygger infrastruktur - "grå" infrastruktur - i stedet for at bruge
naturlige løsninger på problemer som forebyggelse af oversvømmelser. I Europa fortsætter vi
med at ødelægge vores naturkapital, sætter den langsigtede bæredygtighed på spil og
underminerer vores modstandskraft over for alvorlige miljøproblemer. Som anført i
køreplanen for ressourceeffektivitet
2
, vil problemerne med manglende beskyttelse af vores
naturkapital og manglende værdiansættelse af økosystemtjenester skulle løses som et led i
udviklingen hen imod intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, som er Europa 2020-
strategiens prioriterede målsætning
3
for EU. I køreplanen udpeges investering i grøn
infrastruktur som et vigtigt skridt i retning af beskyttelse af naturkapitalen. EU’s
biodiversitetsstrategi frem til 2020
4
omfatter et tilsagn fra Kommissionen om at udvikle en
strategi for grøn infrastruktur
5
. I køreplanen for ressourceeffektivitet står, at Kommissionen
vil udarbejde en meddelelse om grøn infrastruktur. Dette dokument er Kommissionens svar på
dette tilsagn
6
. Heri redegøres for, hvordan en indsats på EU-niveau kan tilføre merværdi til de
lokale initiativer, som er i gang.
1.2.
Hvad er grøn infrastruktur?
Grøn infrastruktur er et værktøj, som er afprøvet med succes, til at skabe økologiske,
økonomiske og sociale goder ved hjælp af naturlige løsninger. Den hjælper os med at forstå
værdien af de goder, som naturen leverer til vores samfund, og med at mobilisere
investeringer for at bibeholde og styrke dem. Den hjælper også med at undgå afhængighed af
infrastruktur, som er dyr at bygge, når naturen ofte kan tilvejebringe billigere og mere
holdbare løsninger. Mange af disse løsninger skaber lokale jobmuligheder. Grøn infrastruktur
bygger på princippet om at beskytte og styrke naturen og de naturlige processer, og de mange
goder, som vores samfund får fra naturen, integreres bevidst i den fysiske planlægning og
territorialudviklingen. Sammenlignet med grå infrastruktur, som kun tjener ét formål, har grøn
1
2
3
4
5
6
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til
2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden", COM(2012) 710 final.
KOM(2011) 571 endelig, EUT C 37 af 10.2.2012.
KOM(2010) 2020 endelig, EUT C 88 af 19.3.2011.
KOM(2011) 244 endelig, EUT C 264 af 8.9.2011.
I sine konklusioner vedrørende EU’s biodiversitetsstrategi understregede Rådet (miljø, den
6. november)
"betydningen af grøn infrastruktur også som et bidrag til yderligere integrering af
biodiversitetshensyn i andre EU-politikker, og glæder sig over Kommissionens tilsagn om at udvikle en
strategi for grøn infrastruktur senest i 2012".
Europa-Parlamentet (5. december)
"opfordrer
Kommissionen til senest i 2012 at vedtage en specifik strategi for grøn infrastruktur, hvis hovedmål
omfatter biodiversitetsbeskyttelse".
Mere detaljeret teknisk information om grøn infrastruktur findes i arbejdsdokumentet fra
Kommissionens tjenestegrene, der er vedtaget samtidig med denne meddelelse, SWD(2013) 155 final.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451915_0003.png
infrastruktur mange fordele. Den hindrer ikke territorialudvikling, men fremmer naturlige
løsninger, hvis det er den bedste løsning. Den kan undertiden være et alternativ eller et
supplement til standardløsninger med grå infrastruktur.
Der er udviklet mange definitioner af grøn infrastruktur
7
. Det er derfor vanskeligt at behandle
alle aspekter i et kort tekstafsnit. I forbindelse med denne meddelelse anvendes dog følgende
arbejdsdefinition:
Grøn infrastruktur (GI):
Et strategisk planlagt net af naturlige og delvis naturlige områder
med andre miljøfunktioner, der udformes og forvaltes, så det leverer en bred vifte af
økosystemtjenester. Grøn infrastruktur omfatter grønne områder (eller blå, hvis der er tale om
akvatiske økosystemer) og andre fysiske elementer på landjorden (herunder kystområder) og
havområder. På land findes grøn infrastruktur i land- og byområder.
2.
2.1.
G
RØN INFRASTRUKTURS BIDRAG TIL
EU'
S POLITIKKER
Indledning
Grøn infrastruktur kan yde et væsentligt bidrag til en effektiv gennemførelse af alle politikker,
hvor nogle eller alle af de ønskede mål helt eller delvis kan nås gennem naturbaserede
løsninger. Der er normalt et højt afkast på investeringer i grøn infrastruktur, og samlede
vurderinger af genopretningsprojekter har typisk et cost/benefit-forhold på mellem 3 og 75
8
.
2.2.
Regionalpolitik
I Kommissionens forslag vedrørende Samhørighedsfonden
9
og Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling (EFRU)
10
peges der direkte på grøn infrastruktur som en
investeringsprioritet. Det er almindeligt anerkendt, at grøn infrastruktur bidrager til
regionalpolitikken og bæredygtig vækst i Europa
11
og letter intelligent og bæredygtig vækst
gennem intelligent specialisering
12
.
Tekstboks 1: Natur- og kulturarven er en del af EU’s territoriale kapital og identitet.
Økologiske værdier,
miljøkvalitet og kulturelle aktiver er afgørende for vores trivsel og økonomiske udsigter. Overudnyttelse af disse
naturressourcer anses alment for at være en trussel mod territorial udvikling. At arbejde med naturen og i
harmoni med det lokale landskab for at levere vigtige varer og tjenesteydelser gennem projekter med grøn
infrastruktur, hvor der anvendes en "lokal" tilgang, er omkostningseffektivt og bevarer områdets fysiske
egenskaber og dets identitet
13
.
Løsninger med grøn infrastruktur er af særlig betydning i byområder, hvor mere end 60 % af
EU's befolkning bor
14
. Grøn infrastruktur i byer skaber sundhedsgoder, såsom ren luft og
7
8
9
10
11
12
13
14
Green Infrastructure and territorial cohesion. Det Europæiske Miljøagentur (EEA), 2011. Teknisk
Rapport nr. 18/2011. Se også
http://ec.europa.eu/environment/nature/ecosystems/docs/Green_Infrastructure.pdf.
Nellemann, C., corcoran, E. (EDS) 2010. Dead Planet, Living Planet - Biodiversity and ecosystem
restoration for sustainable development. A rapid response Assessment. UNEP, GRID-Arendal.
KOM(2011) 612 endelig/2.
KOM(2011) 614 endelig.
KOM(2011) 17 endelig. Regionalpolitikkens bidrag til bæredygtig vækst i Europa 2020. Arbejds-
dokument fra Kommissionens tjenestegrene - SEK(2011) 92 endelig.
At forbinde intelligent og bæredygtig vækst gennem intelligent specialisering, Europa-Kommissionen,
2012.
En territorial dagsorden for Den Europæiske Union 2020. På vej mod et inklusivt, intelligent og
bæredygtigt Europa med forskelligartede regioner. Uformelt møde mellem ministrene med ansvar for
fysisk planlægning og territorial udvikling. 19. maj 2011, Ungarn.
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om en temastrategi for bymiljøet,
KOM(2005) 718 endelig.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451915_0004.png
bedre vandkvalitet. Sunde økosystemer mindsker også spredningen af vektorbårne
sygdomme. Hvis der indføres grøn infrastruktur i byområder, skaber det en større
fællesskabsfølelse, det styrker forbindelsen til de frivillige tiltag fra civilsamfundets side og
medvirker til at bekæmpe social eksklusion og isolation. Grøn infrastruktur gavner både den
enkelte og fællesskabet set fra et fysisk, psykisk, følelsesmæssigt og samfundsøkonomisk
synspunkt. Den skaber mulighed for at knytte by- og landområder sammen og skaber
tiltrækkende steder at bo og arbejde i
15
. Ved hjælp af bykøkkenhaver og fælleshaver, som er
effektive redskaber til at uddanne skolebørn og vække navnlig unge menneskers interesse,
mindsker grøn infrastruktur afstanden mellem produktionen og forbruget af fødevarer og
medvirker til at bevidstgøre om fødevarers værdi. Investeringer i grøn infrastruktur kan
potentielt styrke den regionale og bymæssige udvikling betydeligt, herunder ved at bevare
eller skabe arbejdspladser
16
.
Tekstboks 2: Brug landarealer i stedet for klimaanlæg - og spar penge.
Lavere fugtighed i byområder på
grund af fraværet af vegetation og øget absorption af energi fra solen på grund af mørk asfalt eller
betonoverflader er hovedårsagerne til, at bykerner ofte er mange grader varmere end deres omgivelser. Dette
fænomen, der kaldes varmeø-effekten, kan få alvorlige følger, især under hedebølger, for sårbare grupper som
kronisk syge eller ældre personer. Den fugtige luft, som naturen leverer gratis, kan kunstigt genskabes ved at
bruge strøm til at fordampe vand, men det skønnes at ville koste omkring 500 000 EUR pr. hektar. Hvis man
derimod inddrager naturen og udnytter grøn infrastruktur i bymiljøer, f.eks. ved at sørge for biodiversitetsrige
parker, grønne områder og friskluftkorridorer, så kan det medvirke til at mindske varmeø-effekten
17
.
2.3.
Klimaændringer og risikostyring ved katastrofer
Økosystembaserede tilgange er strategier og foranstaltninger, der udnytter naturens tilpasningsevne.
De er blandt de mest udbredte, økonomisk bæredygtige og effektive redskaber, når det gælder
bekæmpelse af klimaændringers virkninger. Hvis det er hensigtsmæssigt, anvendes der grøn
infrastruktur ved disse tilgange, fordi man herved kan udnytte biodiversitets- og økosystemtjenester
som en del af en samlet tilpasningsstrategi, der hjælper befolkningen med at tilpasse sig eller afbøde
klimaændringernes negative virkninger. Den nylige EU-strategi om tilpasning til klimaforandringer
18
tager derfor sigte på at undersøge behovet for yderligere vejledning til myndigheder og
beslutningstagere, civilsamfundet, private virksomheder og bevarelseseksperter for at sikre en
fuldstændig mobilisering af økosystembaserede tilgange til tilpasning. Initiativer vedrørende grøn
infrastruktur inden for land- og skovbrug, som forbedrer medlemsstaternes kulstoflagre og
drivhusgasregnskaber, medtages ved beregningerne for LULUCF
19
og bidrager dermed til at omsætte
EU's og UNFCCC's klimapolitikker i praksis.
Tekstboks 3: Grøn infrastrukturs rolle ved afbødning af og tilpasning til klimaændringer.
Et eksempel på
de mange fordele ved at genoprette naturkapital er den økologiske genopretning af skovenge langs floder.
Velfungerende skovenge kan give mange fordele, f.eks. vandfiltrering, opretholdelse af grundvandsspejlet og
forebyggelse af erosion. Skove mindsker også virkningerne af klimaændringer ved at oplagre CO
2
og levere
biomaterialer, der kan fungere som midlertidige kulstoflagre (høstede træprodukter) eller som kulstofsubstitutter,
der erstatter kulstofintensive materialer og brændsel, og fungerer som en "sikkerhedsventil" ved at oplagre vand
og mindske risikoen for oversvømmelser i bebyggede områder. Genopretning af skovenge langs floder er ofte
billigere, når man ser på engangs- og vedligeholdelsesomkostninger, end rent tekniske løsninger som f.eks.
bygning af dæmninger og reservoirer. I det omfang skovenge også bidrager til at forbinde floden med de
tilstødende arealer, sikrer de også bedre forbindelser for arter af europæisk betydning, f.eks. odderen og andre
sjældne fiske- og fuglearter.
15
16
17
18
19
Rapporter, undersøgelser og analysedokumenter, der er støttet af Europa-Kommissionen -
http://ec.europa.eu/environment/nature/ecosystems/studies.htm.
Se eksempler på, hvordan grøn infrastruktur kan skabe arbejdspladser, i tabel 2 i arbejdsdokumentet fra
Kommissionens tjenestegrene SWD(2013) 155 final.
SWD(2012) 101 final/2, s. 13.
COM(2013) 216 final, EU-strategi om tilpasning til klimaforandringer.
Arealudnyttelse, ændringer i arealudnyttelse og skovbrug (LULUCF).
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451915_0005.png
Grøn infrastruktur vil også være en forudsætning for at mindske transport- og energitjenesters
CO
2
-fodaftryk, for at afbøde de negative virkninger af stadig mere intensiv arealudnyttelse og
-fragmentering og for at integrere arealudnyttelse og økosystem- og biodiversitetshensyn i
politikker og planlægning. Løsninger med grøn infrastruktur kan bidrage væsentligt til
udviklingen af grønne transportkorridorer ved at udnytte potentialet i sunde økosystemer,
f.eks. til at afbøde kulstofemissioner på en bæredygtig måde.
Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne
20
vil fremme udviklingen og brugen af nye
materialer og nye designelementer i bygningskonstruktioner som led i bestræbelserne på at
mindske den betydelige andel af drivhusgasemissioner fra denne sektor. Grøn infrastruktur,
såsom grønne tage og facader, kan bidrage til at reducere drivhusgasemissionerne. Det
skyldes, at de kræver mindre energi til opvarmning og afkøling og leverer mange andre goder,
f.eks. holder de på vand, renser luften og øger biodiversiteten.
Grøn infrastruktur, som øger modstandsdygtigheden over for katastrofer, er også en integreret
del af EU's politik for katastroferisikostyring. Klimaændringer og infrastrukturudvikling gør
risikozoner mere sårbare over for ekstreme vejrbegivenheder og naturkatastrofer, f.eks.
oversvømmelser, jordskred, laviner, skovbrande, storme og tsunamier, som koster liv og
forårsager skader og forsikringsudbetalinger for mange milliarder euro i EU hvert år.
Konsekvenserne af sådanne begivenheder for vores samfund og miljø kan ofte afbødes med
løsninger med grøn infrastruktur, såsom overløbsområder, skovenge, erosionshindrende skove
i bjergområder, strandbræmmer og kystnære vådområder, som kan gennemføres i
kombination med infrastruktur, der begrænser katastrofeomfanget, f.eks. floddiger. Grøn
infrastruktur kan også medvirke til at mindske sårbarheden over for risici ved at støtte de
lokale erhverv og økonomier. Investeringer i økosystembaseret katastroferisikobegrænsning
og grøn infrastruktur kan således give mange fordele, hvis der anvendes innovative tilgange
til risikostyringen, f.eks. tilpasning til klimarelaterede risici, bevarelse af bæredygtige erhverv
og fremme af miljøvenlig vækst
21
. Byerne og de lokale myndigheder er de første, der skal
håndtere de umiddelbare virkninger af katastrofer. De spiller derfor en afgørende rolle, når det
gælder om at implementere forebyggende foranstaltninger i form af f.eks. grøn infrastruktur.
Tekstboks 4: Opbygning af modstandskraft og bedre beskyttelse.
For så vidt angår oversvømmelsessikring i
kystområder, har Alkborough Flats-projektet ved mundingen af floden Humber i England givet øget over-
svømmelsessikring i kystområdet og reduceret og udskudt udgifter til menneskeskabt kystsikring. Projektet
anslås at give en gevinst ved den årlige oversvømmelsessikring på 400 667 GBP (465 000 EUR) og at give en
samlet gevinst med en nutidsværdi på 12,2 mio. GBP (14 mio. EUR) samt andre fordele for faunaen og
økosystemtjenesterne. Projektet har kostet 10,2 mio. GBP (11,8 mio. EUR) og omfattede genopretning af
"tidevandshabitater" på 440 ha landbrugsjord.
2.4.
Naturkapital
Grøn infrastruktur kan spille en vigtig rolle, når det gælder at beskytte, bevare og styrke EU’s
naturkapital, jf. Kommissionens nylige forslag til et handlingsprogram på miljøområdet frem
til 2020
22
.
Land og jord
Landareal og jordbund er centrale dele af EU’s naturressourcer, og alligevel bliver der hvert
år inddraget over 1 000 km² til boliger, erhverv, veje og fritidsaktiviteter
23
. I mange regioner
20
21
22
EFT L 1 af 4.1.2003, s. 65.
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget - En fællesskabsstrategi til forebyggelse af naturkatastrofer og
menneskeskabte katastrofer, KOM(2009)82.
COM(2012) 710 final.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451915_0006.png
er jordbunden uopretteligt eroderet eller har et lavt indhold af organiske stoffer.
Jordforurening er også et alvorligt problem
24
. Hvis overvejelser af grøn infrastruktur
systematisk indgår i planlægnings- og beslutningsprocesser, vil det bidrage til at mindske
tabet af økosystemtjenester i forbindelse med fremtidig arealinddragelse og hjælpe med at
forbedre og genskabe jordbundens funktioner.
Forvaltningen af landområder, der anvendes til landbrug og skovbrug, har stor indflydelse på
tilstanden af EU’s naturkapital. Den fælles landbrugspolitik og politikken for udviklingen af
landdistrikterne tager højde for denne indbyrdes sammenhæng ved at stille instrumenter til
rådighed og gennemføre foranstaltninger, der fremmer grøn infrastruktur og styrker landlige
områder med en stor naturværdi. Der er f.eks. tale om storstilet direkte støtte til landbrugere
under den fælles landbrugspolitiks første søjle for at forhindre afvandring fra og
fragmentering af landbrug, og mindre foranstaltninger, der støttes af programmer for
udvikling af landdistrikterne under den anden søjle, herunder også ikke-produktive
investeringer, landbrugsmiljøforanstaltninger (f.eks. foranstaltninger til bevarelse af
landbrugslandskabet, bevarelse og udbygning af hække, plantebælter, planteterrasser,
stendiger, græsgange osv.), betalinger for at fremme sammenhængen af Natura 2000,
samarbejde om at bevare værdifulde markbræmmer og bevarelse og genopretning af natur- og
kulturarv i landdistrikterne.
Kommissionen medtog yderligere miljøvenlige aspekter i sine forslag til reform af den fælles
landbrugspolitik. Det drejer sig f.eks. om, at landbrugere, som modtager betalinger under
første søjle, skal bevare bestående permanente græsningsarealer på deres bedrift, og at 7 % af
den dyrkbare jord og jord med vedvarende afgrøder skal være miljømæssige
indsatsområder
25
. Hvis disse foranstaltninger gennemføres korrekt, kan de bidrage til grøn
infrastruktur. Da indførelsen af grøn infrastruktur forudsætter et integreret overblik over
økosystemtjenester, tilskynder det til en velafvejet tilgang, som lægger vægt på landdistrikters
multifunktionelle karakter, herunder adgangen til bæredygtige, sikre og næringsrige fødevarer
via korte fødevareforsyningskæder. Grøn infrastruktur vil derfor skabe en mere
sammenhængende tilgang til beslutningstagning, når det gælder at integrere miljø- og
bæredygtighedshensyn i fysisk planlægning i landdistrikter og bymæssige landskaber.
Tekstboks 5: Tiltag i landbrugsområder.
Foreningen af unge landbrugere i Sevilla, Spanien, forvalter et
pilotprojekt under finansieringsinstrumentet for miljøet (LIFE), som har til formål at opstille en model for en
mere bæredygtig forvaltning af jordbunden. Projektet fokuserede på områder, hvor større dækning med
træafgrøder og mere intensiv produktion havde ført til en stigning i sedimentering, gødningsafstrømning og
pesticidforurening. Projektet identificerede, hvilke typer af bevoksning, der ville yde den bedste beskyttelse mod
erosion. Jordbundens forbedrede evne til at tilbageholde vand var en yderligere fordel ud over de associerede
forbedringer i vandkvaliteten fra mindsket udvaskning af kemiske stoffer. Dette har også haft en positiv virkning
på den lokale landskabskvalitet og biodiversiteten. I en større sammenhæng gjorde ændringerne i arealdække
landbrugslandskabet mere sammenhængende og modstandsdygtigt, navnlig over for klimaændringer.
Den kommende nye skovbrugsstrategi vil integrere andre miljøhensyn og omhandle, hvordan
målet for skovbrug i biodiversitetsstrategien nås. Foranstaltninger, som bidrager væsentligt til
at mindske skovfragmentering og -nedbrydning samt til at genoprette nedbrudte skove, kan
også hjælpe med at forbedre bevarelsesstatus for arter og levesteder, som er afhængige eller
påvirkes af skovbruget, og bidrage til en forbedret levering af økosystemtjenester. Grøn
23
24
25
Det Europæiske Miljøagenturs rapport om miljøsituationen 2010. http://www.eea.europa.eu/soer.
Gennemførelse af temastrategien for jordbundsbeskyttelse og igangværende aktiviteter. Rapport fra
Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget: COM(2012) 46 final.
KOM(2011) 625 endelig/2.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451915_0007.png
infrastruktur kan yde et konstruktivt bidrag i denne forbindelse ved at opstille kohærente
rammer inden for hvilke naturelementer og -funktioner bevares og styrkes i skovområder.
Vand
At inddrage overvejelser om grøn infrastruktur i vandområdeplaner kan bidrage væsentligt til
at skabe en god vandkvalitet, til at afbøde virkningerne af hydromorfologiske belastninger og
til at mindske virkningerne af oversvømmelser og tørke
26
. Grøn infrastruktur skaber også
omkostningseffektive muligheder
27
for en bedre gennemførelse af direktivet om drikkevand
28
og direktivet om grundvand
29
. Aktuelt arbejdes der også på innovative grønne løsninger til
behandling af spildevand, som er højeffektive, omkostningseffektive og indebærer en række
fordele
30
.
Tekstboks 6: Tiltag inden for vandrelaterede miljøvenlige landbrugsforanstaltninger.
I Sint-Truiden,
Belgien, er der iværksat foranstaltninger, som skal beskytte landsbyen mod jorderosion og mudderstrømme.
Foranstaltningerne omfattede græsbevoksede vandveje og bræmmer samt opsamlingsbassiner i afvandings-
området. De samlede udgifter til disse foranstaltninger var lave (126 EUR/ha/20 år), når man sammenligner med
skadesgenopretnings- og rensningsudgifter som følge af mudrede oversvømmelser i undersøgelsesområdet (54
EUR/ha/år), foruden alle de afledte fordele, herunder bedre vandkvalitet nedenstrøms, lavere nedenstrøms
uddybningsomkostninger, mindre psykisk belastning for beboerne og større biodiversitet. Mere biodiversitet og
bedre landskabskvalitet har skabt nye landbrugs- og miljøturismemuligheder.
For så vidt angår havmiljøet, kan grøn infrastruktur bidrage til at omsætte de nuværende
strategier for fysisk planlægning af havområder og integreret kystforvaltning
31
i praksis,
herunder navnlig strategier for bæredygtig forvaltning af kystområder og for mere effektiv
kystsikring. Yderligere udvikling af "blå" kulstoftilgange
32
, som er gavnlige for fiskebestande,
kan også drage fordel af GI-principper for at fremme flere økosystemtjenester i havmiljøet.
Naturbeskyttelse
Natura 2000 er et økologisk net oprettet under direktiverne om levesteder
33
og fugle
34
. Det
omfatter mere end 26 000 lokaliteter fordelt på alle medlemsstater og dækker 18 % af EU’s
landområde og ca. 4 % af havområderne under medlemsstaternes jurisdiktion. Det blev først
og fremmest oprettet for at bevare og beskytte vigtige arter og levesteder i hele EU, men det
leverer også mange økosystemtjenester til vores samfund. Værdien af disse tjenester er blevet
anslået til 200-300 mia. EUR om året
35
. Det arbejde, der er udført i løbet af de seneste 25 år
for at opbygge og konsolidere nettet betyder, at rygraden i EU’s grønne infrastruktur allerede
er på plads. Det er et reservoir af biodiversitet, som der kan trækkes på for at genbefolke og
genoplive nedbrudte miljøer og katalysere udviklingen af grøn infrastruktur. Det vil også
bidrage til at mindske fragmenteringen af økosystemet og styrke forbindelserne mellem
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
En plan for at beskytte Europas vandressourcer. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,
Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, COM(2012) 673 final.
The Economics of Ecosystems and Biodiversity (TEEB). Examples of Vienna, New York, Philadelphia,
Vittel, http://www.teebweb.org/.
EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32.
EUT L 372 af 27.12.2006, s. 19.
Integrerede konstruerede vådområder (ICW) er et eksempel på, at grøn infrastruktur kan bidrage til at
nå EU’s politiske mål for behandling af spildevand og beskyttelse af badevand.
COM(2013) 133 final.
http://www.thebluecarbonproject.com/the-problem-2/.
EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.
EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1.
http://ec.europa.eu/environment/nature/natura2000/financing/index_en.htm.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451915_0008.png
lokaliteterne i Natura 2000-nettet og dermed opfylde målsætninger i artikel 10 i direktivet om
levesteder
36
.
3.
U
DFORMNING AF EN
EU-
STRATEGI FOR GRØN INFRASTRUKTUR
Som det fremgår af de tidligere afsnit, kan grøn infrastruktur yde et væsentligt bidrag til
gennemførelsen af en række af EU’s centrale politiske mål. I dette afsnit gennemgås, hvad der
skal gøres for at fremme udviklingen af grøn infrastruktur, og hvad der skal gøres på EU-plan.
EU-dimensionen - et spørgsmål om niveauer og politikker
Udvikling af grøn infrastruktur i EU står ved en skillevej. I de sidste 20 år er der gennemført
stadig flere GI- projekter, og der er høstet en rigdom af erfaringer, som viser, at denne metode
er fleksibel, fornuftig og omkostningseffektiv. GI-projekter gennemføres på lokalt, regionalt,
nationalt eller grænseoverskridende niveau. For at optimere funktionen af grøn infrastruktur
og få størst muligt udbytte af den, bør arbejdet med grøn infrastruktur på de forskellige
niveauer dog være indbyrdes forbundet og sammenhængende. Dette betyder, at fordelene er
væsentligt større, når der er en mindstegrad af konsekvens og sammenhæng mellem de
forskellige niveauer. Hvis der ikke træffes foranstaltninger på EU-niveau, vil der kun være et
par uafhængige initiativer, og de vil ikke leve op til deres fulde potentiale for at genoprette
naturkapitalen og mindske udgifterne til tung infrastruktur
37
. Derfor efterlyser interessenterne
et tydeligt og langfristet tilsagn fra EU i forbindelse med udvikling og udbredelse af grøn
infrastruktur.
Integrering af grøn infrastruktur i de centrale politikker
Som beskrevet i afsnit 2, kan grøn infrastruktur yde et væsentligt bidrag på områderne
regionaludvikling, klimaændringer, katastroferisikostyring, landbrug/skovbrug og miljø. I de
fleste tilfælde er der allerede klarhed over, hvilket bidrag grøn infrastruktur kan yde. Det, der
er brug for nu, er at sikre, at grøn infrastruktur bliver en fast bestanddel af den fysiske
planlægning og den territoriale udvikling og fuldt ud integreres i gennemførelsen af
politikkerne. Hvis det fulde potentiale, der ligger i grøn infrastruktur, skal realiseres inden for
den næste budgetramme (2014-2020), er det nødvendigt at fastlægge modaliteterne for at
anvende den hurtigst muligt, så grøn infrastruktur kan integreres i projekter, der finansieres
via relevante finansieringsmekanismer, f.eks. den fælles landsbrugspolitik, Samhørigheds-
fonden Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Horisont 2020-programmet, Connecting
Europe-faciliteten, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og det finansielle instrument for
miljøet (LIFE).
Behovet for sammenhængende og pålidelige data
Sammenhængende og pålidelige data er af afgørende betydning for en effektiv udbredelse af
grøn infrastruktur. Der er brug for oplysninger om omfang og tilstand af økosystemer, hvilke
tjenester de leverer og værdien af disse tjenester
38
, således at økosystemtjenester
36
37
38
http://ec.europa.eu/environment/nature/ecosystems/docs/adaptation_fragmentation_guidelines.pdf.
http://ec.europa.eu/environment/nature/ecosystems/studies.htm#design.
Det metodologiske arbejde med kortlægning og vurdering af økosystemer og deres tjenester
gennemføres under aktion 5 i biodiversitetsstrategien. Oplysningerne vil dog skulle tilpasses, hvis de
skal danne grundlag for overvejelser i forbindelse med grøn infrastruktur (se eksempler på
http://ec.europa.eu/environment/nature/ecosystems/index_en.htm). I en klimapolitisk kontekst har EU
for nylig vedtaget lovgivning, der harmoniserer drivhusgasregnskaber i LULUCF-sektoren og
fastlægger en køreplan for forbedring og udbygning af medlemsstaternes regnskabssystemer. Det vil
sikre, at der er sammenhængende og EU-dækkende data til rådighed om (forvaltede) økosystemers
drivhusgaspræstationer: Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om regnskabsregler vedrørende
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451915_0009.png
værdiansættes korrekt og derefter prissættes, hvis det er relevant, med sigte på at fremme GI-
løsninger i den fysiske planlægning og beslutningstagningen om infrastruktur. Det er klart, at
de fleste afgørelser om GI-projekter vil blive taget på lokalt, nationalt og regionalt niveau,
men der bør opmuntres til en vis mindstegrad af konsekvens, når det gælder de data, som
disse afgørelser bygger på, navnlig i forbindelse med projekter, der modtager EU-støtte.
Selv om der i øjeblikket findes et væld af data, er de oftest ikke genereret eller vurderet på en
sammenhængende eller samordnet måde. Inden for rammerne af EU’s biodiversitetsstrategi
arbejder Kommissionen sammen med Det Europæiske Miljøagentur, andre forskningsorganer
og -agenturer, medlemsstaterne og interessenterne for at sikre den mest effektive anvendelse
af data fra aktuelle og planlagte aktiviteter. Dette arbejde vil fortsætte fremover, men det bør
ideelt set styrkes, og forskersamfundets input bør tillægges større vægt. EU har en
betydningsfuld rolle i denne proces, navnlig ved at give finansiel støtte til programmer, som
forsøger at udfylde hullerne i vores viden, f.eks. Horisont 2020 og de europæiske struktur- og
investeringsfonde.
Forbedring af videngrundlaget og fremme af innovation
Vores forståelse af de tekniske problemstillinger i forbindelse med brugen af grøn
infrastruktur er blevet væsentlig bedre i de senere år. Ikke desto mindre er der stadig er behov
for forskning for at forbedre vores forståelse af forbindelserne mellem biodiversitet
(arter/levesteder) og tilstanden af økosystemer (vitalitet, modstandskraft og produktivitet) og
mellem tilstanden af økosystemet og dets evne til at levere økosystemtjenester. Herudover
ville en større forståelse af værdiansættelsen af økosystemtjenester, herunder navnlig grøn
infrastrukturs fordele for samfund, sundhed og beskyttelse/modstandskraft, også være meget
nyttig for at understøtte den fremtidige udvikling af grøn infrastruktur. Investeringer i anvendt
forskning for at afprøve og anvende innovative løsninger med grøn infrastruktur bør også
fremmes.
Grøn infrastrukturs potentiale til at levere omkostningseffektive løsninger vil blive øget
yderligere ved at udvikle hensigtsmæssige teknologier og processer, navnlig på områderne
transport, energi, landbrug, vore byers udformning og funktion samt fremme af
bioøkonomien
39
. I byerne kan "intelligente" og ressourceeffektive bygninger, hvori der indgår
miljøelementer som tage og facader med grøn bevoksning, og som er fremstillet af nye
materialer, sørge for miljømæssige, sociale og sundhedsmæssige fordele
40
. Foruden den
teknologiske side må personer, der beskæftiger sig med grøn infrastruktur, have de
nødvendige kvalifikationer og kundskaber, der gør dem i stand til at fremme innovative
tilgange. Det er nødvendigt at tage hånd om manglende kvalifikationer ved at efter- og
videreuddanne faglært personale, hvis det skal sikres, at der er en tilstrækkeligt uddannet
arbejdsstyrke til rådighed på mellemlangt sigt.
På EU-niveau er Horisont 2020 og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling mulige
støttekilder for GI-forskning og -innovation.
Finansiel støtte til GI-projekter
At integrere grøn infrastruktur i politikgennemførelsen i vigtige sektorer ville sikre støtte fra
de tilknyttede finansieringsmekanismer, der skal tilskynde til udbredelse af grøn infrastruktur
drivhusgasemissioner og -optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører arealanvendelse, ændret
arealanvendelse og skovbrug, og om oplysninger om tiltag, der vedrører disse aktiviteter.
COM(2012) 60 final.
At forbinde intelligent og bæredygtig vækst gennem intelligent specialisering, Europa-Kommissionen,
2012.
39
40
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451915_0010.png
i hele EU. Den private sektor har også en rolle at spille, når det gælder investeringer i grøn
infrastruktur. GI-projekter er dog komplicerede og altid risikable, især i de tidlige
udviklingsstadier. EU må nedbringe risikoen ved hjælp af finansielle instrumenter (såsom
risikodelingsordninger) og aftaler, som omfatter flere partnere og involverer offentlige og
private midler. Potentielle investorer (kommuner, regioner, private entreprenører) har også
behov for teknisk bistand til at udvikle GI-projekter
41
. Kommissionen og EIB er ved at se på
en række muligheder for at indføre en finansieringsfacilitet til støtte for biodiversitets-
relaterede investeringer, herunder også GI-projekter.
GI-projekter på EU-plan
Mange geografiske forhold som bjergområder (Alperne, Pyrenæerne, Karpaterne),
flodområder (Rhinen, Donau) og skove (de fennoskandiske skove) krydser nationale grænser
og er en del af EU’s fælles natur- og kulturarv og identitet. De kræver en koordineret og
sammenhængende indsats og en overordnet EU-vision. Indtil nu har de største
infrastrukturinitiativer været målrettet mod transport, energi og IKT
42
. Udvikling af et
tilsvarende instrument, dvs. prioriterede transeuropæiske GI-akser (TEN-G) (baseret på de
transeuropæiske net for "grå" infrastruktursektorer), ville have betydelige fordele, når det
gælder at sikre modstandskraften og vitaliteten af nogle af Europas mest karakteristiske
økosystemer og de deraf følgende sociale og økonomiske fordele. Sådanne initiativer vil også
fungere som flagskibsinitiativer, der kan tjene som eksempler på nationalt, regionalt og lokalt
niveau og styrke betydningen af udvikling af transeuropæisk grøn infrastruktur i politiske
beslutninger og planlægnings- og finansieringsafgørelser. Medlemsstaterne og regionerne
opfordres til at gribe chancen for at udvikle grænseoverskridende/transnationale GI-projekter
via de makroregionale strategier, der støttes af EFRU
43
og gennem europæiske territoriale
samarbejdsprogrammer
44
.
Tekstboks 7: GI-projekter på EU-plan.
Initiativet "det europæiske grønne bælte" er et økologisk net, som
løber fra Barentshavet til Sortehavet. Målet er i højere grad at harmonisere menneskelige aktiviteter og det
naturlige miljø og skabe bedre muligheder for lokalsamfunds socioøkonomiske udvikling. Det forbinder
nationalparker, naturparker biosfærereservater, grænseoverskridende beskyttede områder og ikke-beskyttede
områder langs eller på tværs af grænserne. Det støtter regionale udviklingsinitiativer, som bygger på
naturbeskyttelse. Det tager en af de mest kontroversielle hindringer i vores historie (jerntæppet) og ændrer det til
et symbol for forsoning og grænseoverskridende samarbejde ved at bevare og beskytte nogle af Europas mest
imponerende og sårbare landskaber.
4.
EU’
S STRATEGI FOR FREMME AF GRØN INFRASTRUKTUR
Kommissionen er fast besluttet på at udvikle en europæisk strategi for grøn infrastruktur, som
hjælper med at bevare og styrke vores naturkapital og til at nå Europa 2020-målene. Baseret
på betragtningerne i det foregående om de potentielle fordele ved grøn infrastruktur og den
rolle, EU kan spille i udviklingen af den, mener Kommissionen at strategien bør udformes
som en ramme, der omfatter en kombination af politiske signaler og tekniske eller
videnskabelige foranstaltninger. På nuværende tidspunkt mener Kommissionen, at strategien
kan gennemføres ved hjælp af den nuværende lovgivning og de aktuelle politiske
instrumenter og finansieringsordninger. Strategien skal indeholde følgende elementer:
41
42
43
44
http://ec.europa.eu/environment/enveco/biodiversity/pdf/BD_Finance_summary-300312.pdf.
KOM(2011) 676 endelig og KOM(2011) 665 endelig.
Østersøstrategien og Donaustrategien.
http://ec.europa.eu/regional_policy/cooperate/cooperation/index_en.cfm.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1451915_0011.png
Fremme af grøn infrastruktur på de vigtigste politikområder
Forskellige politikområder, herunder regional- og samhørighedspolitik, klima- og miljø-
politik, katastroferisikostyrings-, sundheds- og forbrugerpolitik samt den fælles landbrugs-
politik, inklusive de tilhørende finansieringsmekanismer, vil være de centrale områder,
hvorigennem grøn infrastruktur fremmes. Inden udgangen af 2013 vil Kommissionen
udarbejde en teknisk vejledning om, hvordan grøn infrastruktur integreres i gennemførelsen af
disse politikker fra 2014 til 2020. Kommissionen vil inden for disse centrale politikområder
tage skridt til at øge kendskabet til grøn infrastruktur blandt de vigtigste interessentgrupper og
fremme bedste praksis, herunder ved at udvikle en dedikeret it-platform til udveksling af
oplysninger.
Kommissionen vil også se på, hvordan GI-relateret innovation kan finansieres via en række
andre EU-instrumenter, som f.eks. Connecting Europe-faciliteten. Inden for TEN-T-
politikken f.eks. er det muligt at fremme, at grøn infrastruktur indgår som en integreret del af
projekter, inden for rammerne af den foreslåede korridorstrategi.
Bedre information, udbygning af videngrundlaget og fremme af innovation
Ud over at fortsætte kortlægningen og vurderingsarbejdet inden for rammerne af EU’s
biodiversitetsstrategi vil Kommissionen senest i 2015 gennemgå omfanget og kvaliteten af de
tekniske data og geodata, der er til rådighed for beslutningstagerne i forbindelse med
udbredelse af grøn infrastruktur. Ved gennemgangen ses der også på, hvordan de nuværende
ordninger for generering, analyse og formidling af oplysningerne vil kunne forbedres, især
gennem bedre anvendelse af informationsudvekslingsfaciliteter.
I 2013 vurderer Kommissionen behovet og mulighederne i forbindelse med Horisont 2020 for
at give metodologisk støtte til det igangværende kortlægnings- og vurderingsarbejde, forbedre
videngrundlaget og udvikle og fremme innovative teknologier og tilgange, som letter
udviklingen af grøn infrastruktur. Kommissionen vil også vurdere det bidrag, som tekniske
standarder vil kunne yde, navnlig i relation til fysiske byggeelementer og -procedurer, når det
gælder om at skabe et større marked for miljøvenlige GI-produkter.
Forbedret adgang til finansiering
Kommissionen vil fortsætte med at undersøge mulighederne for at etablere innovative
finansieringsmekanismer til støtte for grøn infrastruktur. Sammen med EIB vil Kommissionen
etablere en EU-finansieringsfacilitet senest 2014, som skal støtte udviklere af GI-projekter.
GI-projekter på EU-plan
Inden ugangen af 2015 vil Kommissionen gennemføre en undersøgelse for at vurdere
mulighederne for at udvikle et EU-initiativ for transeuropæisk grøn infrastruktur (TEN-G).
Undersøgelsen vil omfatte en vurdering af omkostninger og økonomiske, sociale og
miljømæssige fordele ved et sådant initiativ.
5.
K
ONKLUSIONER
Grøn infrastruktur kan bidrage markant til at nå mange af EU’s centrale politiske mål. Den
bedste måde, hvorpå EU kan fremme udviklingen af grøn infrastruktur er ved at skabe en
ramme, som tilskynder til og letter gennemførelsen af GI-projekter, inden for de eksisterende
juridiske, politiske og finansielle instrumenter. Medlemsstaterne opfordres til at bygge videre
på de eksisterende muligheder for at sætte skub i gennemførelsen af grøn infrastruktur og
udnytte dens fordele som led i en bæredygtig udvikling. Dette dokument forklarer
begrundelsen for at fremme grøn infrastruktur og beskriver elementerne i den kommende EU-
strategi. Inden udgangen af 2017 vil Kommissionen gøre status over udviklingen af grøn
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
infrastruktur og offentliggøre en rapport om erfaringerne samt henstillinger om den videre
indsats.
DA
12
DA